Retsmedicin: R2 - Skarp og stump vold

Question 1

Hvad er aktiv stump vold?

Answer 1

Når man rammes af stump genstand.

Question 2

Hvad er passiv stump vold?

Answer 2

Når man falder mod stump genstand.

Question 3

Læsionstyper ved stumpvold

Answer 3

1) Hudafskrapninger - Ekskriationer
2) Blå mærker - blodunderløbende mærker
3) Kvæstningssår

Question 4

Hvad er ekskoriationer?

Answer 4

Hudafskrabninger.

Indikation på voldspåvirkning, form og lokalisation kan sige noget om voldens art og retning

Question 5

Hvad er blodunderløbne mærker?

Answer 5

Blodansamlinger, punktiforme blødninger (petekkier, ekkymoser, sugillationer, hæmatomer), dvs. blå mærker.

Question 6

Hvilke farver har blodunderløbne mærker?

Answer 6

Friske
* Rødblå til purpurfarvede (kraftig lilla) (ca-24-48timer)

→ Hæmolyse og erythrocytter fjernes fra vævet af makrofager →

Lidt mindre friske
* Farven skifter til blågrøn, gulgrøn eller brun
* Kan persistere i op til flere uger

Question 7

Hvor hurtigt forsvinder blødninger/pettekier i hud og slimhinder hos levende personer som regel?

Answer 7

2-3 døgn

Question 8

Hvad er vulnera contusa?

Answer 8

Kvæstningssår

Question 9

Hvad er kontusioner?

Answer 9

Kvæstelser

Question 10

Hvad er lacerationer?

Answer 10

Sønderrivninger

Sår eller rifter i vævet, især i huden. En laceration opstår, når vævet bliver revet eller flænset, ofte som følge af traume eller skade.

Question 11

Hvad er luksationer?

Answer 11

Ledskred

Question 12

Hvad er fx organrupturer?

Answer 12

Bristninger. Specielt hvis organerne har en kapsel. (Jeg tænker milt)

Question 13

Hvordan karakteriseres udseende på kvæstningssår?

Answer 13

Uregelmæssige, evt. underminerede rande
Evt. omgivende bræmme af hudafskrabning.
Der ses vævsbroer.

Kvæstningssår kommer når huden flækker op, når det rammes af en stump genstand. Såret kan ligne et skarpt sår, men ved kvæstningssår ses vævsbroer (ses ikke ved skarp vold).

Question 14

Hvad er décollement læsioner?

Answer 14

Décollement læsioner opstår typisk ved trafikulykker hvor en ekstremitet bliver fanget under dækket på fx en bil, så hud og subcutant væv trækkes af dybereliggende bindevæv.

Huden slides af underliggende muskelfascie så der samles en masse blod => risiko for hypovolæmisk shock,
fedt emboli og senere infektionsfare.

Question 15

Lidt om blødninger (K5 rep)

Hvornår opstår epidurale blødninger, og hvilken type blødning er det?

Behandling

Answer 15

Typisk ved slag i siden af hovedet, hvor der typisk er læsion af a. meningea media (arteriel blødning).

Ses som linseformet blødning på scanning.
“talk and die” blødning.

Behandling: fjernelse af blod via borehul.

Question 16

Lidt om blødninger (K5 rep)

Hvornår opstår subdurale blødninger, og hvilken type blødning er det?

Answer 16

Venøs blødning som følge af overrivning af brovenerne. Kan være akut og kronisk.

Ses som halvmåneform på scanning.

Ses typisk hos alkoholikere eller ældre hvor der har været hjerneatrofi.

Question 17

Lidt om blødninger (K5 rep)

Hvornår opstår subarachnoidale blødninger, og hvilken type blødning er det?

Answer 17

Blødning mellem arachnoidea mater og pia mater

Arteriel blødning, opstår typisk enten som følge af vold mod det ramte område eller spontant pga. aneurisme-bristning (typisk berry aneurisme).

Den hyppigste form for traumatisk betingen hjerneblødning

Question 18

Lidt om blødninger (K5 rep)

Hvornår opstår intracerebrale blødninger, og hvilken type blødning er det?

Answer 18

Arteriel blødning i hjernen, ses typisk ved hjernekvæstelser.

Question 19

Hvad er contra-coup læsioner?

Answer 19

I forbindelse med fald hvor det største traume ses diametralt modsat det sted der rammer underlaget

Fx person falder på nakken, der ses en mindre hjernekvæstelse ved nakkeregionen (coup læsion) OG en endnu større læssion ved frontalt (contra-coup læsion)

Question 20

Skarp vold: epidemiologi

A) Hvor stor en andel udgør skarp vold af alle drab?
B) I hvilke sammenhænge ses det hyppigst?
C) Hvor mange % bliver dræbt af en fremmed?
D) Hvilket køn har gerningspersonen oftest?
E) Hvor stor andel er alkoholpåvirkede ved gerningsøjeblikket?

Answer 20

1) En tredjedel af alle drab.
2) Ses hyppigst inden for familien, hvoraf en tredjedel er ægtefællen eller samleveren.
3) 10% dræbes af en helt fremmed.
4) Oftest mænd som er gerningsperson (ca. 83%)
5) 52%

Question 21

Hvad er social status på ofrene for skarp vold?

Answer 21

Udenfor arbejdsmarkedet (52%)
Ingen erhvervsuddannelse (48%)
Socialgruppe 5 (44%)
Kronisk misbrug (30%), heraf hyppigst alkohol

Question 22

Foregår skarp vold typisk i hjemmet eller uden for hjemmet?

Answer 22

I hjemmet.

Question 23

Hvad er det typiske gerningsvåben ved skarp vold?

Answer 23

Køkkenkniv.

Question 24

Hvilke læsionstyper er der ved skarp vold?

Answer 24

1) Stiksår (ofte kniv)
2) Snitsår (ofte kniv)
3) Hugsår (økse)

Question 25

Hvad finder man ud af ved obduktion?

Answer 25

Størrelse og form af indstiksåbning
Dybde af stikkanal
Kraft anvendt
Dødsårsag
Offerets evne til at agere
Mønster til at sige noget om dynamikken i det skete (rekonstruktion af scenen)

Question 26

Hvilke stik- og snitsår er karakteristiske ved selvmord?

Answer 26

1) Tøvelæsioner
2) Ingen afværgelæsioner
3) Foretrukne områder: Håndled, hals og præcordium
4) En enkelt eller få dybe læsioner
5) Flere paralelle læsioner i et regelmæssigt mønster
6) Stikkanalen har nedadgående retning
7) Kun læsioner i områder personen selv kan nå
8) Smertefølsomme hudområder er ikke læderede (fx brystvorte og læber)
9) Beklædning trukket til siden

Question 27

Hvilke stik- og snitsår er karakteristiske ved mord?

Answer 27

1) Ingen tøvelæsioner
2) Ofte afværgelæsioner
3) Mere tilfældig anatomisk fordeling af læsioner
4) En, få eller mange læsioner
5) Mere irregulært læsionsmønster
6) Stikkanaler i forskellige retninger
7) Alle dele af kroppen kan være læderede
8) Ingen hensyn til følsomme områder
9) Stik gennem beklædning

Muligvis overkill

Question 28

Hvad er den hyppigste livstruende komplikation og hvordan kan det komme til udtryk?

Answer 28

Forblødning

Stort blodtab vil efter døden vise sig som blege organer og sparsomme ligpletter

Question 29

Hvornår anses stiklæssioner for at være livsfarlige?

Answer 29

1) Hvis det er mod brystkassen med læsion af pleura eller brystorganer
2) Penetrerende læsioner af GI-kanal
3) Læsioiner af større pulsårer
4) Andre læsioner som medfører blødning med blodtryksfald