Retsmedicin: R1 - Læsionspatologi, kvælning

Question 1

Hvad er anoxi?

Answer 1

Død som følge af iltmangel

Question 2

Postmortelle fund ved kvælning

Answer 2

1) Pettekier i hud, slimhinder og serøse hinder
2) Cyanose (ved frisk lig)

Question 3

Hvad er petekkier, hvad skyldes de, hvor ses de oftest?

Answer 3

• Små punktformede blødninger.
• Skyldes bristning af venoler efter hurtig stigning af det venøse tryk.
• Ses oftest i øjenenes bindevævshinder (conjunctivae), øjenlåg.
• Mest udtalt ved kværkning og omsnøring om halsen

Kan også skyldes andre årsager end kvælning.

Kværkning = stramme et greb, et reb el.lign. om halsen på nogen

Question 4

Hvad er mulige årsager til anoxi?

Answer 4

Udefra og ind:

1) Iltfattig atmosfære
2) Ydre (uden for kroppen) eller indre spærring
3) Ophævede respirationsbevægelser
4) Manglende iltning af blodet i lungerne
5) Insufficient blodcirkulation
6) Manglende ilttransportevne i de røde blodlegemer
7) Defekt iltoptagelse i cellerne

Question 5

Nævn nogle sygdomsbetingede årsager til kvælningsdød (6 i alt)

Answer 5

• Glottisødem (som følge af anafylaktisk shock -> ødem i luftveje)
• Spærring af luftveje med blod efter hæmoptyse eller med pus efter bristet retropharyngeal absces
• Lungeødem
• Status astmaticus
• Krampeanfald/lammelse (epilepsi/polio)
• Pneumothorax

Question 6

Hvad ses ved kulilte-forgiftninger?

Answer 6

Kulilte har højere affinitet for hæmoglobin end ilt -> blokerer hæmoglobinet.

Kulilte-forgiftninger giver lyserøde eller pink ligpletter.

Man ser typisk disse forgiftninger ved brandrøg, sjældent selvstændig årsag. Kan også ses ved selvmord eller skorsten.

Hovedpine kan være tegn på kronisk kulilteforgiftning

Question 7

Hvad sker der ved cyanid-forgiftninger? I hvilke situationer kan det opstå?

Answer 7

Lammelse af cytochrom-oxydasen. Kan ses i brandrøg, især plastik.

Question 8

Hvad sker der ved kroppen ved curare-forgiftninger?

Answer 8

Lammelse af respirationsmuskulaturen.

Question 9

Hvad sker der ved kroppen ved nikotin-forgiftninger?

Answer 9

Ophævelse af synapseoverledning

Question 10

Ved hvilke situationer findes iltfattig luft? (4)

Answer 10

• Brøndgravning (stadig i U-lande)
• Forgæringstank
• Lukkede metaltanke med rustdannelse (skibe): rusten bruger ilten
• Udsivning af luftarter tungere end luft (kosangas, naturgas, ammoniakdampe, CO2)

Question 11

Ved hvilke situationer opstår traumatisk kvælning? (3)

Answer 11

• Spærring (obstruktio): ydre og indre. Ydre spærring er fx spastikpose, indrespærring er fx når der er noget galt i halsen.
• Strangulation (compressio colli): hængning (suspensio), omsnøring af halsen (strangulation stricte), kværkning (strangulatio manualis)
• Sammenklemning af brystkassen (compressio thoracis). Fx arbejdsulykker eller festivaller.

Question 12

Hvad er faserne ved pludseligt indsættende kvælningstilstande?

Answer 12

1) Dyspnø, varighed ca. 1 min.
* Øget CO2 og nedsat O2 i blod, medfører panikfølelse mm.

2) Konvulsionsstadiet (krampestadiet) ca. 1 min.
* Kramper med afgang af urin og fæces, erektion, evt. afgang af sæd. varighed
* Point of no-return stadie => sikker død hvis ingen genoplivningsforanstalninger

3) Apnøstadiet, varighed 1-2 min.
* Terminale respirationer

Efter død
* Mørke ligpletter
* hurtigt indsættende dødsstivhed.

Question 13

Hvad er 3 dødsårsager ved traumatisk kvælning?

Answer 13

• Standsning af hjernen blodcirkulation: ved omsnøring af hals, hængning og kværkning stander cirkulationen og man mister hurtigt bevidsthed.
• Tillukning af luftveje.
• Reflektorisk hjertestop: direkte tryk på baroreceptorer gør at kroppen tror at blodtrykket skal falde, hvilket fører til hjertstop. Er sjældent

Question 14

Hvilke fund ses ved standsning af hjernens blodcirkulation?

Answer 14

• Ophævet blodtilførsel.
• Ophævet blodafløb: stase, anoxi, petekkier, cyanose.
  Ses hyppigst i slimhinde, øjenlåg, bag ørene, i øjnene, næseblod, øreblødninger, blålig farve i hovedet, evt. hævelse af hovedet.

Question 15

Hvilke generelle obduktionsfund findes ved strangulation og spærring?

Answer 15

Mørke kraftigt udviklede ligpletter.
Hurtigt indsættende rigor. 
Urin og fæcesafgang. 
Evt. sædafgang. 
Akut emfysem, lungeødem.
Flydende og mørkt blod.

Question 16

Hvad kan være årsager til ydre spærring? (3)

Answer 16

Mund og næse tildækkes (fx pude). Ofte spædbarn eller ældre skrøbelig person.
Uheldig lejring.
Plastikpose: ydre spærring og/eller respiration af iltfattig luft.

Question 17

Hvad kan være årsager til indre spærring? (3)

Answer 17

Fremmedlegemer i luftvejene.
Drab: intern knebling.
Ulykke: bolusdød /café coronaire obstruktion af luftvejene / reflektorisk hjertestop.

Der er ca. 50 tilfælde af bolusdød årligt.

Question 18

Hvordan er forskellen på komplet og inkomplet hængning?

Answer 18

Komplet hænging: hænger frit med benene dinglende.

Inkomplet hængning: benene hænger ikke frit.

Question 19

Hvad er forskellen på atypisk og typisk hængning?

Answer 19

Typisk - Løkken sidder midt i nakken

Atypisk – Løkken sidder på siderne eller fortil

Question 20

Hvordan ser den normale hængningsfure ud? (ved ikke hvordan manskal formulere det her)

Answer 20

Hængningsfuren ligger normalt højt på halsen med dybeste punkt diamentralt modsat knudepunktet.

Hængningsfuren er ofte bleg eller brunlig pergamentagtig.

Question 21

Hvordan kan man se om der er tale om drab eller selvmord vha. hængningsfuren?

Answer 21

Selvmord: hængningsfuren er opad, højt på halsen og ender ved knudepunktet.
Drab: hængningsfuren er horisontal og sidder længere nede

Question 22

Hvad er 4 dødsårsager ved hængning?

Answer 22

1) Typisk komplet hængning: ophævet blodtilløb. Hovedet er blegt uden punktformede blødninger (ingen petekkier)

2) Andre former for hængning: ophævet blodafløb. Hovedet cyanotisk med talrige punktformede blødninger (petekkier).

3) Henrettelse ved hængning: brud af columna cervicalis/medulla overrives.

4) Reflektorisk hjertestop.

Question 23

Hvilke obduktionsfund ses ved hængning?

Answer 23

• Hængningsfuren.
• Undertiden stasefænomener i hovedet.
• Brud af tungeben/skjoldbrusk, især hos ældre. Nogle opstår postmortelt.
• Evt. læsioner opstået i krampestadiet.
• Hvis personen nedtages efter mere end 6 timer: deklive livores.

Question 24

Hvilke obduktionsfund ses ved kværkning?

Answer 24

• Stærkt udtalte stasefænomener.
• Meget ofte brud af tungeben, skjoldbruskhorn og ringbrusk.
• Hudafskrabninger og blodunderløbne mærker på halsen. Kan være negle- eller fingermærker. (ofte af offerets eget forsøg på at slippe fri)

Kværkning er stort set altid drab.

Question 25

Hvornår sker der kompression af brystkassen og hvad sker der?

Answer 25

• Næsten udelukkende ulykkestilfælde, ofte arbejdsulykker (grusgrav, siloulykker, ulykker med elevatorer, maskiner, traktorer).
• Meget voldsomt udtalte stasefænomener (masque ecchymotique).
• Højre hjertekammer komprimeres mens venstre hjertekammer forstætter med at pumpe.

Question 26

Hvornår siger man at der har været livsfare ved forsøg på kværkning eller omsnøring?

Answer 26

I DK: Så snart der er forevist petekkier