Nyrer og urinveje: U2 - Vandladningsproblemer (LUTS) og nyresten

Question 1

Hvor finder man de forskellige vandladningscentre?

Answer 1

Der findes det frontale center, pontine center og parasympaticus i medulla spinalis (S2-S4)

Er relevant ift en eventuel læsion

Question 2

Stranguri

Answer 2

Vanskelig, besværet vandladning, som om man tisser mod modstand

Question 3

Pneumaturi

Answer 3

Luft i urinen

Ses ved fistler fra tarm til blære, og diverticulit

Question 4

Blærens to funktioner?

Answer 4

Reservoir:
Blæren fyldes uden at blæretrykket stiger.
Blæren kan fyldes op til 250 ml, her får man tissetrang. Tissetrangen kan godt undtrykkes, og blæren bliver tilsvarende større

Pumpe:
Blæren sammentrækkes: lukkemusklen afslappes, og detrusormusklen trækker sig sammen.

Question 5

Urge

Answer 5

Nu og her vandladningstrang

Question 6

Pollakisuri

Answer 6

Hyppig vandladning

Question 7

Nykturi

Answer 7

Natlig vandladning

Question 8

Nokturn enuresis

Answer 8

Ufrivillig vandladning om natten, hos et barn (typisk over 5 år, hvor kontinens burde være opnået)

Question 9

Polyuri

Answer 9

Meget urin

Om natten: natlig polyuri

Question 10

Alarmsymptomer fra urinvejene som skal henvises i kræftpakkeforløb (specialist) (7stk)

Answer 10

1) Makroskopisk hæmaturi af uafklaret årsag
2) Mikroskopisk hæmaturi og vandladningsproblem af uafklaret årsag
3) Hurtigt tiltagende symptomer (0-2 mdr).
Fx smerter i lænd, peritoneum, vægttab, andre B-symp.

4) Forhøjet PSA:** ALTID TO MÅLINGER** (uvi kan falsk forhøje PSA x 40-50)
> 3,0 for < 60 år
> 4,0 for mellem 60-70 år
> 5,0 for > 70 år

5) Suspekt prostata
6) Nyrefunktionsnedsættelse
7) Residualurin >100 ml (ved UL tror jeg?)

Question 11

Hvad gør man med patienter der kommer ind med LUTS (Lower Urinary Tract Symptoms)? (9 stk)

Answer 11

Anamnese
1) Man laver væske og vandladningsskema
2) Man laver symptomscore

Objektiv vurdering
3) Palpation af abdomen → blæredæmpning, tumorer?
4) Insepktion og palpation af genitalia
5) Rektaleksploration
6) Måling af residualurin

Paraklinisk vurdering
7) Urin: Blod, leukocytter, nitrit, glukose?
8) S-kreatinin
9) S-PSA

Question 12

Hvad kan man i man i almen praksis gøre ved LUTS? (6 stk)

Answer 12

1) Watchful waiting
2) Vurdering og eventuel justering af medicin
3) Konservativ behandling (blæretræning, livsstilsændring
4) Farmakolgisk behandling
5) Ble
6) Kateter

Question 13

Hvilken undersøgelse skal altid ligge forud for CT af nyrerne og urinvejene?

Answer 13

Serum kreatinin

Question 14

Inkontinens

Answer 14

Ufrivillig urinlækage/vandladning

• Kan påvises objektivt
• Hvis ble vejer mere end 150g/dag (urinvejslækage)
• Opfattes som et socialt og/eller hygeijnisk problem

Question 15

Forekomsten af inkontinens (M/K) (yngre/ældre)

Answer 15

** Mænd**
Yngre: 5%
Ældre: 25%

Kvinder
Yngre: 3%
Ældre: 10%

Question 16

Urgeinkontinens

Answer 16

Trængningsinkontinens

Question 17

Stressinkontinens

Answer 17

Ufrivillig vandladning ved hoste, nyser mm. hvor bugpressen er involveret

Question 18

Blandingsinkontinens

Answer 18

Ufrivillig vandladning ved fysisk aktivitet og pludselig kraftig vandladningstrang

Question 19

Overløbsinkontinens

Answer 19

Konstant sivende vandladning eller urinlækage ifm aktivitet

Question 20

Efterdryp

Answer 20

Dryp efter vandladning

Question 21

Falsk inkontinens

Answer 21

Kan være plejehjemsbeboere der tisser i sengen, hvor der vælges at lægge kateter, så de ikke skal skiftes så ofte. Man bør i stedet notere væskeintaget særligt om aftenen via et væskevandladningsskema, og hvornår beboerne får tilbudt at komme på toilettet

Question 22

Hvad skyldes forekomsten af vandladningsproblemer hos kvinder?

Answer 22

Som yngre er det pga det korte urinrør (5%)
Som ældre er det ofte pga ændringer i vævet (25%)

Question 23

Benævn de patofysiologiske mekanismer og forandringer som aldring medfører (6stk)

Answer 23

1) Blærens kontraktionskraft nedsættes
= m. detrusor bliver slappere = øget resturin

2) Blærens elasticitet nedsættes
= nedsat blærekapacitet

3) Flere ufrivillige blæresammentrækninger
= Øget trang

4) Natlig produktion af ADH nedsættes
= Natlig vandladning

5) Kvinders østrogenproduktion nedsættes
= Øget tendens til: inkontinens, irritative blæresymptomer, prolaps

6) Prostatahypertrofi
= Vandladningsgener pga afløbsproblemer fra blæren

Question 24

Hvilke faktorer påvirker blæretømning? (6 stk)

Answer 24

1) Sygdomme i nervesystemet
2) Medicin
3) Forstoppelse - vigtigt særligt hos børn
4) Fedme
5) Tidligere operationer i det lille bækken
6) Svulster

Question 25

Undersøgelser man kan lave de fleste steder, i forhold til inkontinens?

Answer 25

Symptomgennemgang Væske-vandladningskema Gynækologiskundersøgelse Endetarmundersøgelse Blodprøver Urinundersøgelse Blevejningstest Resturinmåling

Question 26

Specialicerede undersøgelser til vurdering af inkontinens? (3 stk)

Answer 26

1. Måling af strålekraft 2. Blærefunktionstest 3. Blærekikkertundersøgelse

Question 27

Hvad ses her? Og hvad skal man hvis man har ca. 15 point=

Answer 27

**Dansk Prostata Symptom Scoringsskema (DAN-PSS)** Symptomgennemgang til patienter med inkontinens Over ca. 15 point, så skal patient til cytoskopi

Question 28

Hvad ses her?

Answer 28

VVS (Væske- og vandladningsskema)

Question 29

Hvad ses her?

Answer 29

Blære med urin i

Question 30

Hvad ses her?

Answer 30

Undersøgelse af strålekraft | Helt almindelige kurve.

Question 31

Hvad ses her?

Answer 31

Undersøgelse af strålekraft Der ses obstruktion, så strålekræften er svag.

Question 32

Hvad ses her?

Answer 32

Undersøgelse af strålekræft Her bruges bugpressen

Question 33

Hvad ses her?

Answer 33

Blærefunktionstest | Rød viser obstruktion Grøn er ingen obstruktion

Question 34

Hvordan træner man inkontinens, ved lille blære?

Answer 34

Ved lille blære: Blæretræning Østrogentilskud Blæreafslappendemedicin

Question 35

Hvordan træner man inkontinens, ved stor blære?

Answer 35

Faste toilettider Double/triple voiding (man forlader toilettet helt, og går så tilbage igen og tisser en gang til) Selvkatererisation

Question 36

Laboratorieundersøgelser til mænd med vandladningsgener?

Answer 36

Blodprøver: 1) Nyrefunktion: kreatinin 2) Prostatacancer: PSA Urinundersøgelse: 1) Infektion 2) Sukker 3) Æggehvide(albumin)

Question 37

Hvordan kan vandladningsgener behandles medicinsk hos mænd?

Answer 37

**Alfablokker behandling** * Relaksere blærehalsområdet * Virker ca. efter 1 uge * Giver symptom bedring * Lille strålekræftforbedring **Finesteridbehandling** * 5-alpha reductasehæmmer * Virker efter 3-4 mdr * Giver symptomlindring * Lille strålekræftforbedring

Question 38

Kirurgisk behandling af vandladningsproblemer hos mænd?

Answer 38

Udskrældningsoperation (TURP) Stentbehandling (anlæggelse af lille rør i prostalejet

Question 39

Kateterbehandling af mandlige vandladningsgener

Answer 39

Ren intermitterende selvkaterisation – RIK **bedst**

Question 40

Hvis man skal have kateter i lang tid, hvad er så bedre at gøre?

Answer 40

Få en suprapubisk kateter Undgå kateter gennem urinrøret

Question 41

Symptomer på nyresten?

Answer 41

* Pt. er smertepåvirkede * Kan ikke forholde sig i ro. * *Det er modsat abdominale smerter hvor patienterne ikke tør bevæge sig i frygt for at udløse smerter* **Hvis stenen sidder i nyren:** * Feber pga infektion omkring stenen * Bankeømhed i flanken **Hvis stenen sidder i den uretherpelvine overgang:** * Smerter stråler ned i lysken **Hvis stenen sidder i ostiet ind til blæren:** * Smerter i klitoris eller glans ## Footnote Diff. diagnoser: **Rumperet aortaaneurisme**og **peritoneal reaktion** Obs. palper altid abdomen, mærk efter pulserende aorta og stiks urin (hvis blod så nok nyresten) Fact: hvis man har haft nyresten tidligere, er der 50% sandsynlighed for at man får det igen

Question 42

Nyresten - ætiologi?

Answer 42

1. Urinen er overmættet 2. Dårlig udtømning af urinvejene = For høj koncentration af salte i nyrene = Danner aflejring = Aflejring bliver større og danner sten

Question 43

Hvad skal der med i anamnese af nyresten?

Answer 43

1) Sten-debut: større risik, hvis man har haft det tidligere 2) Fam. Disp. 3) Metabolisk sygdom 4) Knoglesygdom 5) Stofskiftesygdom (parathyroidea) 6) GI sygdom: måske man optager nogle salte som andre normalt ikke gør 7) Gigtsygdom 8) Kostanamnese 9) Medicin anamnese

Question 44

Hvilke tre steder sætter sten sig oftest fast?

Answer 44

1) Ved overgangen fra pelvis til ureter 2) Ved krydsning af a. illiaca 3) I det transmurale forløb gennem blærevægge

Question 45

Hvad skal man gøre hvis en patient kommer ind med akut nyrestensanfald?

Answer 45

``` 1) Indlægges 2) Akut CT oversigt Uden kontrast (NCCT): så kan man hurtigt se om der er en sten 3) Almindelig blodprøver, hvis det er første gang de kommer ellers stenblodprøver: Ca2+, urinsyre, kreatinin, hæm 4) Urin stix ```

Question 46

Hvordan skal man behandle akut nyrestensanfald? Der er under 5mm

Answer 46

1) Højt væskeindtag (mindst 2L) og smertestillende 2) Diclon (NSAID) → Kontrahere aff. arteriole ved at hæmme for prostaglandiner, sænker der ved hensigtsmæssig GFR 3) Confortid (prostaglandin syntesehæmmer – hæmmer uterinkontraktioner) 4) Alfa-blokker fx Omnic (når man ved der er tale om sten = præparat afslapper muskulaturen i ureter = sten nemmere ud) 5) Opfølgning og videre udredning: * **Renografi** → mhp. funktion af nyren * **CT abd med og uden kontrast(NCCT)** ## Footnote Man kan se ureter tydeligt fordi der er væske der har staset sig op.

Question 47

Hvad er renografi og hvilke oplysninger giver det os?

Answer 47

* En simpel non-invasiv nyrefunktions-undersøgelse * Kræver ingen patient forberedelse (varer 1 time) **Giver oplysinger om, hver enkelt nyres** * Funktionsandel * "Funktionelle" morfologi" * Afløbsforhold

Question 48

Hvad ses der her?

Answer 48

Renografi (normal)

Question 49

Hvad ses der her?

Answer 49

Renografi, højre nyre har nedsat funktion (muligvis hydronefrose)

Question 50

Metode at fjerne sten på ved hjælp af lyd?

Answer 50

ESWL - Extracorporeal Shock Wave Lithotripsy

Question 51

Hvilken type sten kan ikke konstateres på NCCT patienter og hos hvilken patient gruppe ses det hos?

Answer 51

Indinavir sten, ses kun hos HIV patienter

Question 52

Hvilke størrelser af sten forsvinder sjældent af sig selv? Og hvordan fjernes disse?

Answer 52

Sten på over 6-7mm, skal fjernes manuelt De kan fjernes ved ESWL eller kiggertkirurgi

Question 53

I hvilke tilfælde er akutnyrestensanfald farlige?

Answer 53

Ved komplet obstruktion eller samtidig infektion → Nyren går til grunde hurtigere end de par uger det normalt ellers vil tage ved nyrestensanfald.

Question 54

Hvad skal man huske før man vælger at aflaste pyelonefrosepatiener med nefrostomi?

Answer 54

Tage koagulationstal og bloddyrking

Question 55

Hvornår er der altid indikation for akut aflastning med nefrostomi/nefrokateter?

Answer 55

- Kaliumproblemer - intraktable smerter i nyren (meget smerte) - pyonefrose (pusansamling i forbindelse med urinafløbshindring) - hydronefrose (uden blærefyldning)

Question 56

Hvad er pyonefrose?

Answer 56

Pusansamling i nyrebækkenet ifm urinløbshindring og typisk samtidig med øvre uvi

Question 57

Hvad er pyelonefritis (nyrebækkenbetændelse)

Answer 57

Pyelonefritis er en form for øvre urinvejsinfektion, hvor der ses en akut infektion i urinveje og nyreparenchym med gramnegative eller gram-positive bakterier (copy paste fra medicinwikiside) Kan opstå grundet sten, tumor, knæk på ureter, abererende kar (afklemning) mm.

Question 58

Hvordan udredes pyelonephrose?

Answer 58

1) Blodprøver 2) Urinstix samt D+R 3) KAD 4) Akut UL af urinveje 5) IV antibiotika opstartes (Zinacef, ciproxin eller pip/tazo) 6) Faste mhp. nefrostomi, hvis UL viser signifikant hydronefrose/pyonefrose

Question 59

Hvad er et dobbelt J-kateter?

Answer 59

Ligger fra nyren ned i blæren (gennem ureter) Ulempe: Man kan perforere ureter og så kan der ikke lægges nefrostomi efter

Question 60

Hvilke muligheder har man for at aflaste nyren?

Answer 60

Nyrernes funktion kan sikres gennem aflastende dræn. Drænet kan anlægges enten 1) Nefrostomi - Direkte ind i nyrens hulrum via huden eller 2) JJ-kateter mellem nyrehulrummet og blæren anlagt ved en kikkertoperation

Question 61

Patient i AP med mistanke om pyelonefrit og bakteriuri. Udredning i AP?

Answer 61

o Sup. Anamnese - Symptomgennemgang (hvordan, hvor længe, nyresten før?) - Symptomsscore - Væske/ vandladningsskema (VVS) vigtig! - blæretømning - Ændring i farve/ luft, smerter m.m. - Diabetes? - Pollakisuri = små volumen, smertefuld miktionstrang. - B-symptomer, blod i urin (makroskopisk hæmaturi), tidl. Instrumenteret som giver risiko for striktur? o Objektiv US - Palpation efter tømt blære + blæredæmpning (hvis den ikke tømmer sig ordentligt) + ømhed i flankerne - Rektaleksploration o Yderligere - Mål temperatur - Blodprøver (CRP, kalium, elektrolyt og væsketal) - Urinstix + D og R