Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Uzirs K6 - Nefrologi, Onkologi og Retsmedicin > Nyrer og urinveje: U2 - Vandladningsproblemer (LUTS) og nyresten > Flashcards

Nyrer og urinveje: U2 - Vandladningsproblemer (LUTS) og nyresten Flashcards

1
Q

Hvor finder man de forskellige vandladningscentre?

A

Der findes det frontale center, pontine center og parasympaticus i medulla spinalis (S2-S4)

Er relevant ift en eventuel læsion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Stranguri

A

Vanskelig, besværet vandladning, som om man tisser mod modstand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Pneumaturi

A

Luft i urinen

Ses ved fistler fra tarm til blære, og diverticulit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Blærens to funktioner?

A

Reservoir:
Blæren fyldes uden at blæretrykket stiger.
Blæren kan fyldes op til 250 ml, her får man tissetrang. Tissetrangen kan godt undtrykkes, og blæren bliver tilsvarende større

Pumpe:
Blæren sammentrækkes: lukkemusklen afslappes, og detrusormusklen trækker sig sammen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Urge

A

Nu og her vandladningstrang

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Pollakisuri

A

Hyppig vandladning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nykturi

A

Natlig vandladning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nokturn enuresis

A

Ufrivillig vandladning om natten, hos et barn (typisk over 5 år, hvor kontinens burde være opnået)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Polyuri

A

Meget urin

Om natten: natlig polyuri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Alarmsymptomer fra urinvejene som skal henvises i kræftpakkeforløb (specialist) (7stk)

A

1) Makroskopisk hæmaturi af uafklaret årsag
2) Mikroskopisk hæmaturi og vandladningsproblem af uafklaret årsag
3) Hurtigt tiltagende symptomer (0-2 mdr).
Fx smerter i lænd, peritoneum, vægttab, andre B-symp.

4) Forhøjet PSA:** ALTID TO MÅLINGER** (uvi kan falsk forhøje PSA x 40-50)
> 3,0 for < 60 år
> 4,0 for mellem 60-70 år
> 5,0 for > 70 år

5) Suspekt prostata
6) Nyrefunktionsnedsættelse
7) Residualurin >100 ml (ved UL tror jeg?)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad gør man med patienter der kommer ind med LUTS (Lower Urinary Tract Symptoms)? (9 stk)

A

Anamnese
1) Man laver væske og vandladningsskema
2) Man laver symptomscore

Objektiv vurdering
3) Palpation af abdomen → blæredæmpning, tumorer?
4) Insepktion og palpation af genitalia
5) Rektaleksploration
6) Måling af residualurin

Paraklinisk vurdering
7) Urin: Blod, leukocytter, nitrit, glukose?
8) S-kreatinin
9) S-PSA

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad kan man i man i almen praksis gøre ved LUTS? (6 stk)

A

1) Watchful waiting
2) Vurdering og eventuel justering af medicin
3) Konservativ behandling (blæretræning, livsstilsændring
4) Farmakolgisk behandling
5) Ble
6) Kateter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken undersøgelse skal altid ligge forud for CT af nyrerne og urinvejene?

A

Serum kreatinin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Inkontinens

A

Ufrivillig urinlækage/vandladning

  • Kan påvises objektivt
  • Hvis ble vejer mere end 150g/dag (urinvejslækage)
  • Opfattes som et socialt og/eller hygeijnisk problem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Forekomsten af inkontinens (M/K) (yngre/ældre)

A

** Mænd**
Yngre: 5%
Ældre: 25%

Kvinder
Yngre: 3%
Ældre: 10%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Urgeinkontinens

A

Trængningsinkontinens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Stressinkontinens

A

Ufrivillig vandladning ved hoste, nyser mm. hvor bugpressen er involveret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Blandingsinkontinens

A

Ufrivillig vandladning ved fysisk aktivitet og pludselig kraftig vandladningstrang

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Overløbsinkontinens

A

Konstant sivende vandladning eller urinlækage ifm aktivitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Efterdryp

A

Dryp efter vandladning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Falsk inkontinens

A

Kan være plejehjemsbeboere der tisser i sengen, hvor der vælges at lægge kateter, så de ikke skal skiftes så ofte. Man bør i stedet notere væskeintaget særligt om aftenen via et væskevandladningsskema, og hvornår beboerne får tilbudt at komme på toilettet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad skyldes forekomsten af vandladningsproblemer hos kvinder?

A

Som yngre er det pga det korte urinrør (5%)
Som ældre er det ofte pga ændringer i vævet (25%)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Benævn de patofysiologiske mekanismer og forandringer som aldring medfører (6stk)

A

1) Blærens kontraktionskraft nedsættes
= m. detrusor bliver slappere = øget resturin

2) Blærens elasticitet nedsættes
= nedsat blærekapacitet

3) Flere ufrivillige blæresammentrækninger
= Øget trang

4) Natlig produktion af ADH nedsættes
= Natlig vandladning

5) Kvinders østrogenproduktion nedsættes
= Øget tendens til: inkontinens, irritative blæresymptomer, prolaps

6) Prostatahypertrofi
= Vandladningsgener pga afløbsproblemer fra blæren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilke faktorer påvirker blæretømning? (6 stk)

A

1) Sygdomme i nervesystemet
2) Medicin
3) Forstoppelse - vigtigt særligt hos børn
4) Fedme
5) Tidligere operationer i det lille bækken
6) Svulster

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Undersøgelser man kan lave de fleste steder, i forhold til inkontinens?

A

Symptomgennemgang
Væske-vandladningskema
Gynækologiskundersøgelse
Endetarmundersøgelse
Blodprøver
Urinundersøgelse
Blevejningstest
Resturinmåling

26
Q

Specialicerede undersøgelser til vurdering af inkontinens? (3 stk)

A
  1. Måling af strålekraft
  2. Blærefunktionstest
  3. Blærekikkertundersøgelse
27
Q

Hvad ses her?
Og hvad skal man hvis man har ca. 15 point=

A

Dansk Prostata Symptom Scoringsskema (DAN-PSS)

Symptomgennemgang til patienter med inkontinens
Over ca. 15 point, så skal patient til cytoskopi

28
Q

Hvad ses her?

A

VVS (Væske- og vandladningsskema)

29
Q

Hvad ses her?

A

Blære med urin i

30
Q

Hvad ses her?

A

Undersøgelse af strålekraft

Helt almindelige kurve.

31
Q

Hvad ses her?

A

Undersøgelse af strålekraft
Der ses obstruktion, så strålekræften er svag.

32
Q

Hvad ses her?

A

Undersøgelse af strålekræft
Her bruges bugpressen

33
Q

Hvad ses her?

A

Blærefunktionstest

Rød viser obstruktion
Grøn er ingen obstruktion

34
Q

Hvordan træner man inkontinens, ved lille blære?

A

Ved lille blære:
Blæretræning
Østrogentilskud
Blæreafslappendemedicin

35
Q

Hvordan træner man inkontinens, ved stor blære?

A

Faste toilettider
Double/triple voiding (man forlader toilettet helt, og går så tilbage igen og tisser en gang til)
Selvkatererisation

36
Q

Laboratorieundersøgelser til mænd med vandladningsgener?

A

Blodprøver:
1) Nyrefunktion: kreatinin
2) Prostatacancer: PSA

Urinundersøgelse:
1) Infektion
2) Sukker
3) Æggehvide(albumin)

37
Q

Hvordan kan vandladningsgener behandles medicinsk hos mænd?

A

Alfablokker behandling
* Relaksere blærehalsområdet
* Virker ca. efter 1 uge
* Giver symptom bedring
* Lille strålekræftforbedring

Finesteridbehandling
* 5-alpha reductasehæmmer
* Virker efter 3-4 mdr
* Giver symptomlindring
* Lille strålekræftforbedring

38
Q

Kirurgisk behandling af vandladningsproblemer hos mænd?

A

Udskrældningsoperation (TURP)
Stentbehandling (anlæggelse af lille rør i prostalejet

39
Q

Kateterbehandling af mandlige vandladningsgener

A

Ren intermitterende selvkaterisation – RIK
bedst

40
Q

Hvis man skal have kateter i lang tid, hvad er så bedre at gøre?

A

Få en suprapubisk kateter
Undgå kateter gennem urinrøret

41
Q

Symptomer på nyresten?

A
  • Pt. er smertepåvirkede
  • Kan ikke forholde sig i ro.
  • Det er modsat abdominale smerter hvor patienterne ikke tør bevæge sig i frygt for at udløse smerter

Hvis stenen sidder i nyren:
* Feber pga infektion omkring stenen
* Bankeømhed i flanken

Hvis stenen sidder i den uretherpelvine overgang:
* Smerter stråler ned i lysken

Hvis stenen sidder i ostiet ind til blæren:
* Smerter i klitoris eller glans

Diff. diagnoser:
Rumperet aortaaneurismeog peritoneal reaktion
Obs. palper altid abdomen, mærk efter pulserende aorta og stiks urin (hvis blod så nok nyresten)

Fact: hvis man har haft nyresten tidligere, er der 50% sandsynlighed for at man får det igen

42
Q

Nyresten - ætiologi?

A
  1. Urinen er overmættet
  2. Dårlig udtømning af urinvejene

= For høj koncentration af salte i nyrene
= Danner aflejring
= Aflejring bliver større og danner sten

43
Q

Hvad skal der med i anamnese af nyresten?

A

1) Sten-debut: større risik, hvis man har haft det tidligere
2) Fam. Disp.

3) Metabolisk sygdom
4) Knoglesygdom
5) Stofskiftesygdom (parathyroidea)

6) GI sygdom: måske man optager nogle salte som andre normalt ikke gør
7) Gigtsygdom

8) Kostanamnese
9) Medicin anamnese

44
Q

Hvilke tre steder sætter sten sig oftest fast?

A

1) Ved overgangen fra pelvis til ureter
2) Ved krydsning af a. illiaca
3) I det transmurale forløb gennem blærevægge

45
Q

Hvad skal man gøre hvis en patient kommer ind med akut nyrestensanfald?

A 
1) Indlægges

2) Akut CT oversigt
Uden kontrast (NCCT): så kan man hurtigt se om der er en sten

3) Almindelig blodprøver, hvis det er første gang de kommer ellers stenblodprøver: 
Ca2+, urinsyre, kreatinin, hæm

4) Urin stix
46
Q

Hvordan skal man behandle akut nyrestensanfald? Der er under 5mm

A

1) Højt væskeindtag (mindst 2L) og smertestillende

2) Diclon (NSAID) → Kontrahere aff. arteriole ved at hæmme for prostaglandiner, sænker der ved hensigtsmæssig GFR

3) Confortid (prostaglandin syntesehæmmer – hæmmer uterinkontraktioner)

4) Alfa-blokker fx Omnic
(når man ved der er tale om sten = præparat afslapper muskulaturen i ureter = sten nemmere ud)

5) Opfølgning og videre udredning:
* Renografi → mhp. funktion af nyren

  • CT abd med og uden kontrast(NCCT)
Lille sten ved blæren

Man kan se ureter tydeligt fordi der er væske der har staset sig op.

47
Q

Hvad er renografi og hvilke oplysninger giver det os?

A
  • En simpel non-invasiv nyrefunktions-undersøgelse
  • Kræver ingen patient forberedelse (varer 1 time)

Giver oplysinger om, hver enkelt nyres
* Funktionsandel
* “Funktionelle” morfologi”
* Afløbsforhold

48
Q

Hvad ses der her?

A

Renografi (normal)

49
Q

Hvad ses der her?

A

Renografi, højre nyre har nedsat funktion (muligvis hydronefrose)

50
Q

Metode at fjerne sten på ved hjælp af lyd?

A

ESWL - Extracorporeal Shock Wave Lithotripsy

51
Q

Hvilken type sten kan ikke konstateres på NCCT patienter og hos hvilken patient gruppe ses det hos?

A

Indinavir sten, ses kun hos HIV patienter

52
Q

Hvilke størrelser af sten forsvinder sjældent af sig selv?

Og hvordan fjernes disse?

A

Sten på over 6-7mm, skal fjernes manuelt

De kan fjernes ved ESWL eller kiggertkirurgi

53
Q

I hvilke tilfælde er akutnyrestensanfald farlige?

A

Ved komplet obstruktion eller samtidig infektion
→ Nyren går til grunde hurtigere end de par uger det normalt ellers vil tage ved nyrestensanfald.

54
Q

Hvad skal man huske før man vælger at aflaste pyelonefrosepatiener med nefrostomi?

A

Tage koagulationstal og bloddyrking

55
Q

Hvornår er der altid indikation for akut aflastning med nefrostomi/nefrokateter?

A
  • Kaliumproblemer
  • intraktable smerter i nyren (meget smerte)
  • pyonefrose (pusansamling i forbindelse med urinafløbshindring)
  • hydronefrose (uden blærefyldning)
56
Q

Hvad er pyonefrose?

A

Pusansamling i nyrebækkenet ifm urinløbshindring og typisk samtidig med øvre uvi

57
Q

Hvad er pyelonefritis (nyrebækkenbetændelse)

A

Pyelonefritis er en form for øvre urinvejsinfektion, hvor der ses en akut infektion i urinveje og nyreparenchym med gramnegative eller gram-positive bakterier
(copy paste fra medicinwikiside)

Kan opstå grundet sten, tumor, knæk på ureter, abererende kar (afklemning) mm.

58
Q

Hvordan udredes pyelonephrose?

A

1) Blodprøver
2) Urinstix samt D+R
3) KAD
4) Akut UL af urinveje

5) IV antibiotika opstartes (Zinacef, ciproxin eller pip/tazo)

6) Faste mhp. nefrostomi, hvis UL viser signifikant hydronefrose/pyonefrose

59
Q

Hvad er et dobbelt J-kateter?

A

Ligger fra nyren ned i blæren (gennem ureter)

Ulempe: Man kan perforere ureter og så kan der ikke lægges nefrostomi efter

60
Q

Hvilke muligheder har man for at aflaste nyren?

A

Nyrernes funktion kan sikres gennem aflastende dræn. Drænet kan anlægges enten

1) Nefrostomi - Direkte ind i nyrens hulrum via huden
eller
2) JJ-kateter mellem nyrehulrummet og blæren anlagt ved en kikkertoperation

61
Q

Patient i AP med mistanke om pyelonefrit og bakteriuri. Udredning i AP?

A

o Sup. Anamnese

  • Symptomgennemgang (hvordan, hvor længe, nyresten før?)
  • Symptomsscore
  • Væske/ vandladningsskema (VVS) vigtig!
  • blæretømning
  • Ændring i farve/ luft, smerter m.m.
  • Diabetes?
  • Pollakisuri = små volumen, smertefuld miktionstrang.
  • B-symptomer, blod i urin (makroskopisk hæmaturi), tidl. Instrumenteret som giver risiko for striktur?

o Objektiv US

  • Palpation efter tømt blære + blæredæmpning (hvis den ikke tømmer sig ordentligt) + ømhed i flankerne
  • Rektaleksploration

o Yderligere

  • Mål temperatur
  • Blodprøver (CRP, kalium, elektrolyt og væsketal)
  • Urinstix + D og R

Uzirs K6 - Nefrologi, Onkologi og Retsmedicin (42 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions