Onkologi: F2 - Øvre GI cancer Flashcards

1
Q

Hvilke organer er involveret i øvre GI cancer?

A
  • Esophagus
  • Gastroesophagale overgang (GEJ),
  • Ventrikel
  • Pankreas
  • Lever
  • Galdeblære/galdegang
  • Tyndtarm
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor mange rammes af esophagus og GEJ cancer om året?
Hvor mange mænd?
Hvor mange kvinder?

A

I alt ca. 580 om året
Næsten 3x hyppigere mænd

Incidensen forventes dog at stige med 200.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

1-års overlevelse ved esophagus og GEJ cancer for hhv. mænd og kvinder?

A

46% for mænd, 47% for kvinder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

5-års overlevelse ved esophagus og GEJ cancer?

A

20-30% for begge køn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor meget kan man øge overlevelsen ved esophagus og GEJ cancer med pallierende behandling?

A

Fra 3 til 9-12 mdr.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Ætiologi til Esophagus og GEJ cancer

A

Planocellulær carcinom (40%)
→ Skyldes tobak + alkohol
→ Rammer øverste 1/3 af esephagus

Adenokarcinomer (60%)
→ Skyldes oftest refluks af mavesyre (Barrets esophagus)
→ Irriteret slimhinde
→ Intestinal metaplasi (mucinproducerende kirtler)

  • Fedme giver øget risiko for reflux
  • HER2 overekspression ses hos 15-20%
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor spreder cancer der sidder i den øverste 1/3 af esophagus sig oftest til?

A

Regional spredning til lymfeknuder på halsen + supraclavikulært

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor spreder cancer der sidder i den nederste 2/3 af esophagus sig oftest til?

A

Spreder sig oftest til regionale lymfeknuder omkring ventriklen og truncus coeliacus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke naboorganer kan esophaguscancer vokse ind i?

A

Trache, bronkier og pleura

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor sidder fjernmetastaserne oftest ved esophagus og GEJ cancer?

A

Lever, lunger, knogler + hjerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Opdages esophagus og GEJ cancer oftest tidligt?

A

De fleste har på diagnosetidspunktet regional eller metastaserende sygdom.

Så nej ikke rigtig. Det er sjældent det opdages, mens det “bare” er lokalt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke symptomer ses der ved esophagus og GEJ cancer?

A

1) Synkebesvær er det hyppigste debutsymptom!

Udover dette:
2) Vægttab
3) Retrosternale smerter
4) Opkastning af føde (ikke surt, fordi det ikke har været nede i maven, det har siddet fast)
5) Aspiration (risiko for pneumoni)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan udreder man esophagus og GEJ cancer?

A
  • Gastroskopi med biopsi.
  • Endoskopisk UL (EUS) til vurdering af spredning.
  • CT/PET-CT til yderligere vurdering af spredning.
  • Før evt. operation laves laparoskopi med UL (LAP og LUS)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor mange rammes af ventrikelcancer om året?
Hvor mange mænd?
Hvor mange kvinder?

A

Ca. 575 om året

M/K = 2:1

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

1-års overlevelsen ved ventrikelcancer for hhv. mænd og kvinder?

A

56% for mænd, 57% for kvinder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

5-års overlevelsen ved ventrikelcancer?

A

20-40% for begge køn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er ætiologien bag ventrikelcancer?

A
  • Stærk, saltet og røget mad
  • Kronisk gastrit pga. helicobacter pylori, atrofisk gastrit og achlorhydri (ses v. pernicøs anæmi)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Udvikling i incidens af ventrikel cancer

A

Overordnet faldende incidens grundet friskere mad, mindre rygning og saltning af mad

Stigende incidens af adenokarcinomer i den proksimale del af ventriklen (cardia) pga. fedme)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvor mange procent af cancerne i ventriklen er adenocarcinomer?

A

95% (intestinale og diffuse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilken type ventrikelcancer er de sidste 5% (som ikke er adenokarcinomer)?

A

Planocellulære karcinomer + andre (sarkomer, GIST, non-Hodgkin)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er årsagen til at cancer opstår i ventriklen?

A

Sår, polypper eller infiltrerende (linitis plasticica)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvor spredes/hvordan vokser ventrikelcanceren? Hvor metastaserer canceren sig typisk til (fjernmetastaser)?

A

initis plasticicaSpredes gennem mavesækken til de omgivende organer (omen, pankreas, colon, milt og diaphragma) + diffus spredning til bughinde med ascites og udsæd til ovarierne (Kruckenberg tumor).

Spredning til de regionale lymfeknuder omkring ventriklen og ved truncus coeliacus sker tidligt.

Fjernmetastaser: lever (via v. porta), lunger, knogler + hjerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilke symptomer ses ved ventrikelcancer?

A

De er generelt vage og uspecifikke!
Tidlig mæthed, anoreksi, kvalme, opkast, smerter i epigastriet, træthed, anæmi og vægttab.

En sjælden debut kan være at der er sket en perforation –> akut abdomen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvordan udredes ventrikelcancer?

A
  • Gastroskopi m. biopsi
  • EUS
  • CT/PET.

Før en evt. operation laves laparoskopi med UL (LAP og LUS)
(så altså på samme måde som esophagus/GEJ cancer udredes)

25
Q

Esophagus-, GEJ- og ventrikelcancer “inddeles” i 3 overordnede grupper ift. hvor “slemt” det er. Hvilke grupper er det? (der er i svaret også angivet hvor hyppig hver gruppe er)

A

Resektable (35%), lokalt avancerede (15%) og metastaserende (20%).

26
Q

Behandlingen af esophagus-, GEJ- og ventrikelcancer er ens. Hvordan behandler man canceren hvis den er resektabel?

A
  1. 3 serier neoadjuverende kemoterapi (FLOT/DOS)
  2. Operation
  3. 3 serier postoperativ kemoterapi (FLOT/DOS)
  4. Kontrolforløb på kirurgisk afd. A, OUH (efter 4 uger, følges i 2 år)

Altså OP plus perioperativ kemo
Perioperativ kemo, betyder at man får kemo både før og efter kirturgi

27
Q

Hvad skal man huske at give en pt der er behandlet for en resektabel tumor?

A

HUSK B12 injektioner hver 3. måned, vitaminpiller og diætistvejledning.

28
Q

Behandlingen af esophagus-, GEJ- og ventrikelcancer er ens. Hvordan behandler man canceren hvis den er lokalt avanceret?

A
  1. Vurdering mhp. kemoterapi (øger overlevelsen, bedrer livskvalitet)
  2. 6 måneders kemoterapi med vurdering af respons hver 2. måned (MDT: vurdering mhp. mulighed for operation)
  3. Efter endt behandling: kontrolforløb på onkologisk afdeling hver 3. måned
29
Q

Behandlingen af esophagus-, GEJ- og ventrikelcancer er ens. Hvordan behandler man canceren hvis den er metastaserende?

A

Kemoterapi (Cis + FU/Cap) og evt. resektion af levermetastaser.

Kemoterapien forlænger overlevelsen fra 3 til 9-12 mdr.

30
Q

Hvad tillægger man til kemoterapien hvis canceren har HER2 overekspression? Og hvad kan det gøre?

A

Trastuzumab/Herceptin (monoklonale antistof).
Kan forlænge overlevelsestiden og evt. downstage tumor fra lokal avanceret til resektabel.

31
Q

Hvad er de 3 overordnede ting man gerne vil vide til en MDT når behandlingsplanen skal planlægges?

A

Vi vil gerne kende:

  1. Operabilitet
  2. Resektabilitet
  3. TNM-stadiet
32
Q

Hvad er incidensen for tyndtarmskræft i DK?

A

Rammer ca. 150 om året

33
Q

Hvilke symptomer ses der ved tyndtarmskræft?

A
  • Uspecifikke.
  • Abdominalia, smerter, vægttab osv.
  • Sene symptomer kan være akut abdomen grundet høj ileus.
34
Q

Hvordan behandles tyndtarmskræft ved hhv. lokaliseret og udbredt sygdom?

A
  • Kirurgi ved lokaliseret sygdom
  • pallierende kemoterapi ved udbredt sygdom
35
Q

Hvor mange rammes af levercancer om året i DK?

A

Rammer ca. 430 pr år

På verdensplan den 6 hyppigste dødsårsag / 3. hyppigste cancerrelaterede død

36
Q

På verdensplan: hvor hyppig en dødsårsag er levercancer?

A
  1. hyppigste cancerrelaterede død.
37
Q

Hvilke symptomer ses der ved levercancer?

A

Ukarakteristiske symptomer
* Ikterus
* ascites
* almene symptomer (vægttab, almen utilpashed)

38
Q

Hvad vurderer man behandling af levercancer ud fra?

A

TNM- og cirrosestadie.

39
Q

Hvilke behandlingsmuligheder findes der for levercancer?

A
  • Kirurgi
  • Lokalbehandling (TACE-RFA, MWA, strålebehandling)
  • Multityrosinkinase-hæmmere (Sorafinib, Reogorafinib) hvis der er tale om multifokal, dissemineret sygdom
  • Immunterapi i komb. med antistofbeh.
40
Q

Hyppigste årsager til levercirrhose?

A

Alkohol 🍷 90%
Fedme 🍔

41
Q

Hyppigste levercancer form?

A

HCC - Hepatocellulært Carcinom

42
Q

Hvad er ætiologien bag hhv. galdeblære- og galdegangskræft?

A

Galdeblærekræft:
* kronisk betændelse og sten

Galdegangskræft:
* skleroserende kolangit + colitis ulcerosa

43
Q

Hvor mange tilfælde af galdeblære- og galdegangskræft ses der om året i DK?

A

Ca. 210 nye tilfælde om året

44
Q

Hvilken “type” tumor er galdeblære- og galdegangskræft hyppigst (patologi)? Hvor sidder det hyppigst - og hvad kaldes det så?

A
  • > 90% er adenokarcinomer
  • 60-70% er lokaliseret til sammenløbet af hø. og ve. galdegang = Klatskin tumor
45
Q

Hvilke symptomer ses der ved galdeblære- og galdegangskræft?

A

Vage, opdages ofte tilfældigt ved kolecystektomi.

Sene symptomer:
* smerter under højre kurvatur
* ikterus
* almene symptomer.

(fordi det ofte opdages sent (hvis ikke det bliver tilfældigt opdaget) er det ofte uden for kirurgisk rækkevide på diagnosetidspunktet)

46
Q

Hvad er behandlingen ved galdeblære- og galdegangskræft?

A
  • Kirurgi og evt. adjuverende kemoterapi (gemcitabin/platin)

- Pallierende kemoterapi eller pallierende stent.

47
Q

1-års overlevelse ved galdeblære- og galdegangskræft for hhv. mænd og kvinder?

A

49,4% for mænd, 44,6% for kvinder

48
Q

5-års overlevelse ved galdeblære- og galdegangskræft for hhv. mænd og kvinder?

A

16,6% for mænd, 13,7% for kvinder.

49
Q

Hvor mange rammes af pancreascancer om året?

A

900-1000 om året
M/K ca. 1:1

50
Q

Hvilken “type” kræft er pancreascancer hyppigst (patologi)?

A

Duktale, mucinøse adenokarcinomer

Kan være højt, moderat eller lavt diff.

51
Q

1-års overlevelse ved pancreascancer for hhv. mænd og kvinder?

A

30% for mænd, 34% for kvinder…

52
Q

5-års overlevelse ved pancreascancer for hhv. mænd og kvinder?

A

7% for mænd, 9% for kvinder

53
Q

Ætiologi for pancreascancer?

A
  • Rygning øger risikoen med 2-4 gange
  • kun 10% skyldes arv
54
Q

Andre risikofaktorer for pancreas cancer?

A

Syndromer: Peutz-Jeghers
BRCA2 pos. mammae cancer
DM2
Akut og kronisk pancreatit mm.

55
Q

Symptomer på pancreascancer?

A

Vage og uspecifikke
* anoreksi
* kvalme
* træthed
* utilpashed.

Sene symptomer: smerter ved ryggen, ikterus, øget tilbøjelighed til tromboemboli (DVT eller LE kan være debutsymptomer)

56
Q

Udredning ved pancreascancer?

A

Billeddiagnostik
→ biopsi perkutant eller tranduodenalt UL-vejledt
→ ERCP ved periampullære tumorer

57
Q

Hvordan behandler man resektabel pancreascancer? Og hvor mange procent af pancreascancerne er respektable?

A

20% er resektable.

  • Man laver en radikal duodeno-pancreatektomi (Whipple - fjerner milt, pankreas og stor del af duodenum)
  • Adjuverende kemoterapi øger 5-års overlevelsen med 10-20%
58
Q

Hvordan behandler man lokalt avanceret pancreascancer?
Og hvor mange procent af pancreascancerne er lokalt avancerede?

A

20% er lokalt avancerede.

  • Man behandler det med kemoterapi og strålebehandling, evt. stereotaktisk.
  • Derved kan man evt. downstage til resektabel
  • Median overlevelse på 9 mdr.
59
Q

Hvordan behandler man metastaserende pancreascancer? Og hvor mange procent af pancreascancerne er metastaserende?

A

20% er metastaserende.
Det behandles med kemoterapi, og medianoverlevelsen er på 6 mdr.

(40 % er generelt i så dårlig almentilstand at de ikke kan tilbydes behandling)