K4 - Neurokirurgi: Hydrocephalus Flashcards

1
Q

Hydrocephalus definition?

A

En abnorm udvidelse af de cerebrale ventrikler pga. akkumulation af CSF.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad kan årsagerne til hydrocephalus være?

A

Enten obstruktion af CSF (ikke-kommunikerende) eller malresorption af CSF (kommunikerende)

Er kun i sjældne tilfælde forårsaget af overproduktion (ses ved plexus choroideus papillom (tumor)).
Kan være enten kongenit eller erhvervet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke kongenitte, obstruktive/ikke-kommunikerende årsager kan der være?

A
  • Aquaduct sténose (hyppigste) (problem der hvor 3. ventrikel går ind til 4. ventrikel)
  • Atresi af foramen monroe
  • Dandy walker (udvidelse af 4 ventrikel og manglende udvikling af vermis)
  • Arnold-Chiari (neuralrørs-misdannelse)
  • Basis cranii anomalier
  • Benign intrakraniel cyste
  • Neoplasmer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilken kongenitte malresorption/kommunikerende årsager kan der være?

A

Sjældne!

  • Inkompetent vili arachnoidea (dårligt udviklet)
  • Encephalocele (ekstremt sjældent i DK)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke erhvervede obstruktive/ikke-kommunikerende årsager kan der være?

A
  • Infektion ventrikulit (infektion kan lave membraner som kan føre til obstruktion)
  • Intraventrikulær blødning (hyppigst)
  • Neoplasi/tumor (ofte hvis tumor sidder ved de afløbssteder der er smallest (mellem lateralventriklerne ned til 3. ventrikel, i aquaducten eller i fossa posterior ved 4. ventrikel (den sidste placering er i hvert fald hyppig hos børn))
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke erhvervede malresorption/kommunikerende årsager kan der være?

A
  • Meningitis (relativ hyppig: ødelægger villa arachnoidea → behov for vedvarende dræn/shunt)
  • Subarachnoidalblødning (spontan, traumatisk, kirurgisk)
  • Plexus papilloma og andre sjældne årsager
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke diagnostiske redskaber findes der ift hydrocephalus?

A

MR/CT
Måling af ICP
Blodprøver
evt. røntgen eller CT-thorax/abdomen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad ser man på en CT-scanning?

A

Ingen sulci (overfladefurer)
Dilaterede ventrikler:
- Akut: balloneret op (mickey mouse ører)
- Kronisk: også udvidet, men ikke lige så spændt ud som en ballon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke symptomer/fund vil man finde ved infantil hydrocephalus/åbne suturer?

A
  • Forøget hovedomfang (ser på vækstkurve - skal følge sin egen kurve)
  • Spændt fontanelle
  • Sutur-diastase (suturerne gaber)
  • Dilaterede skalp-vener
  • Solnedgangsblik (vertikalblikparese)
  • Irritabilitet og sløvhed
  • Opkastninger
  • Dårlig trivsel
  • Pellucidt kranie (tynd kranie (hvis der har været hydrocephalus længe))
Solnedgangsblik
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke symptomer/fund vil man finde ved juvenil/adult/lukkede suturer?

A
  • Hovedpine
  • Kvalme og opkastninger
  • Bevidsthedspåvirkning
  • Papilødem (sker for langt de fleste inden for et døgn, hvis de har højt tryk i hjernen)
  • Solnedgangsblik
  • Sprukkenpottelyd ved perkussion af kraniet (<8 år)
  • Obscurationer (blindhedstilfælde)
  • Abducens- eller oculomotoriusparese
  • Krampeanfald (dog sjældent)
  • Ataksi (typisk sent i forløbet)
  • Hævelse langs evt. drænforløb
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Symptomer på shuntdysfunktion?

A
  • Feber
  • Kvalme
  • Opkastninger
  • Sløvhed
  • Anoreksi
  • Irritabilitet
  • Kan ligne akut abdomen
  • Shunt nefritis
  • Ved spædbørn: apnø
  • Anæmi
  • Hepatomegali
  • NRS
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er den hyppigste årsag til anlæggelse af shunt i DK?

A

Normaltrykshydrocephalus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Normaltrykshydrocephalus: Hvorfor hedder det overhovedet hydrocephalus, når trykket egentlig er normalt, og det ikke skyldes hverken obstruktion eller resorptionsdefekt?

A

Der ligger en anden patologi bag.
Normalt, når pulsen slår, så er ventrikelvæggene eftergivelige og står og pulserer. Når man bliver ældre er ventrikelvæggen ikke så elastisk –> hver gang pulsen slår, så bliver ventrikelhulrummet lidt større –> dette giver en systolisk ICP stigning.

Når der lægges en shunt vil der ikke være de her spikes i ICP ved systolen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvorfor bliver gangen påvirket hos ptt med normaltrykshydrocephalus?

A

Det er særligt de lange nervefibre som går langs ventrikelvæggen ned til benene som påvirkes først.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Fund ved normaltrykshydrocephalus?

A
  • Demenslignende symptomer
  • Spastisk paraperese (tab af 1. motoriske neuroner) (karakteristisk bred gang med små trippende skridt)
  • Urininkontinens
  • Normal ICP men påvirket liqourdynamik.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan diagnosticeres normaltrykshydrocephalus?

A
  • CT
  • MR
  • ICP-måling
  • Liqourdynamisk undersøgelse: Man kan undersøge eftergivelighed på to måder. 1: Saltvandsinfusion via lumbalpunktur –> hvis trykket stiger for meget = dårlig eftergivelighed. MEN siger ikke så meget om om pt ville have gavn af en shunt. 2: Tapper 50 ml væske ud –> venter i ca. 1 time –> ser om det har en effekt på pts gang efter en time –> hvis effekt = glæde af shunt
17
Q

Hvad er indikationerne for at behandle normaltrykshydrocephalus?

A
  • Symptomer
  • Progressiv hydrocephalus
  • Obstruktiv
18
Q

Hvordan kan man behandle hydrocephalus?

A

Med en ventil/shunt (til peritoneum eller atrium) eller med 3. ventrikulostomi (hul i bunden af 3. ventrikel (oftest ved obstruktiv hydrocephalus))

19
Q

Hvilke komplikationer kan der ses hvis man har en ventil/shunt?

A
  • Obstruktion: plexus vokser hen over, blodlegemer, CSF-protein, infektion, peritonealadhærens
  • Infektion: ofte lavvirulente staf. epidermidis, peritonitis, abdominal absces, bakteriæmi, lunge absces, shunt nefrisit
  • Overdrænage: slit-ventrikel (what is that?), subduralt hæmatom, kraniesynosteose, mikrocephali
  • Fraktur/migration af distale kar
  • Shunt dependence
20
Q

Hvor produceres CSF?

A

I plexus choroideus, i laterale- og 4. ventrikel.

21
Q

Hvor meget CSF produceres der i døgnet?

A

Ca. 500 ml

22
Q

Hvad er totalkapaciteten for CSF?

A

125 ml

23
Q

Hvor absorberes CSF hovedsageligt?

A

Via villi arachnoidalis til venesystemet sinus sagitalis