Eysenck & Keane kap. 13 Flashcards

(33 cards)

1
Q

Hvad adskiller begreberne Judgement og Decision making?

A

Judgement (bedømmelse) handler om at vurdere sandsynligheden for forskellige udfald under ufuldstændig information, mens Decision making (beslutningstagning) indebærer at vælge mellem flere muligheder, ofte ved at anvende de bedømmelser, man har foretaget.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad forstås ved Bayesian inference?

A

Bayesian inference er en statistisk slutningsmetode, hvor man opdaterer sine forhåndsforventninger (priors) med ny evidens for at producere opdaterede, posterior-sandsynligheder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad menes med base-rate information?

A

Base-rate information refererer til den relative frekvens af et bestemt event i en given population – ofte overset eller undervurderet, medmindre vi er særligt motiverede for at inddrage den.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er repræsentativitetsheuristik?

A

Repræsentativitetsheuristik er tendensen til at bedømme, at et objekt eller en person tilhører en bestemt kategori, fordi den fremstår som typisk eller repræsentativ for den kategori.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Forklar, hvad der menes med konjunktionsfejltagelsen (conjunction fallacy)

A

Konjunktionsfejltagelsen opstår, når man fejlagtigt antager, at sandsynligheden for to begivenheder, der optræder sammen, er højere end sandsynligheden for en af dem alene – ofte på baggrund af den ekstra information, der gøres tilgængelig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad indebærer myside bias?

A

Myside bias (“min side”-bias) er tendensen til at favorisere information, der stemmer overens med ens allerede eksisterende overbevisninger, frem for at overveje modstridende data.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad karakteriserer tilgængelighedsheuristikker?

A

Tilgængelighedsheuristikker går ud på, at vi estimerer hyppigheden af et event ud fra, hvor let det er at fremkalde eksempler på det fra hukommelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad beskriver affektheuristik?

A

Affektheuristik indebærer, at vi bruger vores umiddelbare følelsesmæssige respons som en guide i vores hurtige bedømmelser og beslutninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad går anchoring and adjustment heuristic ud på?

A

Denne heuristik beskriver, hvordan vi starter med et indledende estimat (anker) og derefter foretager justeringer for at nå frem til et endeligt estimat – dog ofte utilstrækkeligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad menes med subadditivity effect?

A

Subadditivity effect refererer til, at den samlede bedømte sandsynlighed for en helhed kan være lavere end summen af de bedømte sandsynligheder for dens enkelte dele.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad dækker begrebet frugal heuristics over?

A

Frugal heuristics er en samlet betegnelse for enkle, energibesparende beslutningsstrategier, hvor man baserer sig på begrænset information – eksempelvis “take-the-best” strategien.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er genkendelsesheuristik?

A

Genkendelsesheuristik er, når vi foretager en bedømmelse udelukkende ud fra, at vi kender eller genkender det ene objekt frem for et andet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad illustrerer tabsskræk (loss aversion)?

A

Tabsskræk er fænomenet, hvor tab opleves som mere smertefulde end gevinster af samme størrelse opleves som tilfredsstillende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad menes med risikoskræk (risk aversion)?

A

Risikoskræk betyder, at individer ofte foretrækker mindre sikre, men stabile gevinster frem for potentielt større gevinster, der er forbundet med højere usikkerhed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er framing effekten?

A

Framing effekten henviser til, at valgmuligheder kan påvirkes af, hvordan de præsenteres – for eksempel om informationen præsenteres som gevinst eller tab – selvom de faktiske resultater er identiske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad beskriver sunk-cost effect?

A

Sunk-cost effect er tendensen til at blive hængende ved en handling på baggrund af tidligere investeringer (tid, penge, ressourcer), selvom ændring kunne være mere fordelagtig i fremtiden.

17
Q

Hvad er impact bias?

A

Impact bias er den tendens, at vi overestimerer, hvor intens og langvarig vores følelsesmæssige respons vil være på et givent tab eller en gevinst.

18
Q

Forklar, hvad der menes med omission bias.

A

Omission bias refererer til, at vi foretrækker at undlade handling – fordi vi ser skader forårsaget af passivitet som mindre alvorlige end skader forårsaget ved aktiv handling.

19
Q

Hvad er status quo bias?

A

Status quo bias er den præference, vi har for at bevare den nuværende tilstand fremfor at foretage ændringer, selvom disse ændringer kunne føre til et bedre udfald.

20
Q

Hvad beskriver begrebet interoception?

A

Interoception refererer til vores evne til at opfatte og reagere på kropslige signaler, hvilket ofte spiller en rolle i de emotionelle reaktioner vi oplever.

21
Q

Hvordan defineres utility i beslutningsteori?

A

Utility beskriver den subjektive nytte eller tilfredshed, som individer forventer at opnå fra et givent udfald.

22
Q

Hvad er satisficing heuristic?

A

Satisficing heuristic betyder, at man træffer “godt nok” beslutninger ved at vælge den mulighed, der opfylder et minimumskrav, i stedet for at søge efter den absolut bedste løsning.

23
Q

Hvad menes med selective exposure?

A

Selective exposure er tendensen til at opsøge eller foretrække information, der bekræfter ens foregående overbevisninger, og samtidig undgå information, der er i modstrid med dem.

24
Q

Hvad indebærer begrebet bounded rationality?

A

Bounded rationality påpeger, at vores evne til at træffe rationelle beslutninger er begrænset af tilgængelig information, kognitive ressourcer og tidsbegrænsninger.

25
Hvordan anvender vi Bayes’ teorem i hverdagslige beslutninger?
Vi opdaterer vores tro og sandsynligheder (posterior) ved at kombinere vores forudgående forventninger (priors) med ny information eller evidens.
26
Hvad siger natural frequency hypothesis?
Natural frequency hypothesis postulerer, at vi træffer mere præcise beslutninger, når information præsenteres i form af naturlige frekvenser (tælledata) frem for abstrakte sandsynligheder.
27
Hvad går support theory ud på i forbindelse med bedømmelser?
Support theory hævder, at den måde, vi opfatter og opdeler information, påvirker vores vurdering af en hændelses sandsynlighed – idet opdelingen kan medføre, at helhedssandsynligheden vurderes lavere end summen af delene (subadditivitet).
28
Hvad karakteriserer take‐the‐best strategy?
Take‐the‐best strategy er en beslutningsmetode, hvor man søger efter det første diskriminerende cue (signal), stopper søgningen, og derefter vælger den mulighed, som cue’en favoriserer, i stedet for at evaluere alle tilgængelige informationer.
29
Hvad illustrerer parallel constraint satisfaction theory?
Teorien foreslår, at al tilgængelig information bliver parallelt integreret i beslutningsprocessen, hvilket muliggør hurtigere beslutninger end ved sekventiel behandling af cues.
30
Hvordan definerer dual process theory de to systemer for beslutningstagning?
Dual process theory beskriver to systemer: System 1 er hurtigt, intuitivt og automatisk, mens System 2 er langsommere, analytisk og kontrolleret – og de to kan arbejde sammen i beslutningsprocessen.
31
Hvad er hovedpointerne i prospect theory?
Prospect theory fastslår, at vi vurderer udfald ud fra et referencepunkt (vores nuværende tilstand) og at tab vægter tungere end gevinster af tilsvarende størrelse – hvilket forklarer fænomenet loss aversion.
32
Hvad demonstrerede Tversky og Kahneman’s (1981) studie med det asiatiske sygdomsproblem?
Studiet viste, at den måde, et problem formuleres på (gain-frame vs. loss-frame), kan ændre folks valg, selvom de underliggende udfald er ens – et centralt bevis for framing effekten.
33
Hvordan relaterer Multiattribute Utility Theory og Elimination-by-aspects theory sig til komplekse beslutningsprocesser?
Multiattribute Utility Theory foreslår, at vi vurderer alternativer ved at tildele vægte til forskellige relevante egenskaber og beregne en samlet nytte, mens Elimination-by-aspects theory beskriver en beslutningsproces, hvor man trinvis eliminerer muligheder baseret på specifikke kriterier, indtil kun den foretrukne mulighed er tilbage.