Klein (2019) kap. 5 Flashcards
(30 cards)
Hvad omhandler Kapitel 5 i Klein (2019)?
Kapitlet udforsker de grundlæggende principper for appetitiv betingning, dvs. hvordan forstærkning – både positiv og negativ – former adfærd. Der fokuseres på, hvordan timing, intensitet og forskellige forstærkningsplaner regulerer adfærd samt anvendelser som f.eks.. behandling af spilleafhængighed via contingency management.
Hvad menes med appetitiv conditioning?
Appetitiv conditioning er en læringsproces, hvor ønsket adfærd øges ved brug af forstærkning, idet konsekvenser (belønninger eller fjernelse af ubehag) modiverer adfærdens sandsynlighed.
Hvad er forskellen mellem instrumentel og operant betingning?
Instrumentel betingning refererer til en læringssituation, hvor miljøet sætter rammerne for, hvornår forstærkning er tilgængelig. Operant betingning handler derimod om, at individet selv styrer sin adfærd ud fra de konsekvenser, der følger – altså når adfærden ændres direkte på baggrund af dens konsekvenser.
Hvad karakteriserer positiv forstærkning?
Positiv forstærkning indebærer tilføjelse af en behagelig stimulus (f.eks. ros, mad eller penge) efter en adfærd, hvilket øger sandsynligheden for, at adfærden gentages.
Hvad er negativ forstærkning?
Negativ forstærkning betyder fjernelse af en ubehagelig stimulus (f.eks. smerte eller ubehag), hvilket øger chancen for, at den ønskede adfærd udføres. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er det samme som straf.
Hvad forstås ved primær forstærkning?
Primær forstærkning involverer naturligt forstærkende stimuli, såsom mad, der med det samme opfylder et biologisk behov.
Hvad er sekundær forstærkning?
Sekundær forstærkning opstår, når stimuli (f.eks. penge) får forstærkende værdi gennem association med primære forstærkere, og dermed kan øge adfærden, selvom de i sig selv ikke er biologisk nødvendige.
Hvad menes med shaping?
Shaping er en metode, hvor man gradvist forstærker adfærd, der kommer tættere på den ønskede adfærd. Først forstærkes de adfærd, der optræder hyppigt, og herefter ændres kriterierne, så forstærkningen sker for succesivt mere præcise tilnærmelser til måladfærden.
Hvad kaldes en systematisk anvendelse af forstærkning for at ændre adfærd?
Det kaldes en forstærkningsplan (Schedule of Reinforcement). Her anvendes forskellige skemaer, der kan være baseret på antallet af responser (ratio-planer) eller tiden (interval-planer) og kan være enten faste eller variable.
Hvad karakteriserer et fast ratio (FR) skema?
Ved et fast ratio-skema gives forstærkningen efter et præcist, konstant antal responser, f.eks.. belønning for hver femte udførte handling.
Hvad er et variabel ratio (VR) skema?
Et variabel ratio-skema indebærer, at forstærkningen gives efter et gennemsnitligt antal responser, hvor det præcise antal varierer fra gang til gang – et skema, der fører til høj og vedvarende respons, som fx i spillemaskiner.
Hvad kendetegner et fast interval (FI) skema?
I et fast interval-skema bliver forstærkning tilgængelig efter et fast tidsrum efter den sidste forstærkning, og den første reaktion efter dette tidsrum forstærkes. Dette kan resultere i en stigende responsrate, som man nærmer sig tidspunktet for forstærkning (scallop-effekten).
Hvad er et variabelt interval (VI) skema?
Et variabelt interval-skema giver forstærkning efter varierende tidsintervaller med et bestemt gennemsnit, f.eks.. som når man tjekker sin mail, uden at kunne forudsige hvornår den næste besked kommer.
Hvad menes med differential reinforcement?
Differential reinforcement betyder, at forstærkningen afhænger af både tiden og antallet af responser. Det indebærer ofte selektion mellem forskellige adfærdsmønstre, hvor kun visse mønstre forstærkes.
Hvad er DRH (Differential Reinforcement of High Responding) planen?
DRH-planen giver forstærkning, når en høj reaktionsrate opretholdes inden for en bestemt tidsperiode, hvilket motiverer til hyppig adfærd.
Hvad karakteriserer DRL (Differential Reinforcement of Low Responding)-planen?
Ved DRL-planen gives forstærkning, hvis en adfærd undertrykkes eller udføres med lav frekvens – dvs. at en vis tidsperiode skal gå uden respons, før den næste adfærd forstærkes.
Hvad indebærer DRO (Differential Reinforcement of Other Behavior)?
DRO-planen forstærker adfærd, der ikke er den specificerede uønskede respons, dvs. forstærkningen gives kun, hvis den uønskede adfærd slet ikke forekommer i en bestemt tidsperiode.
Hvad er kontiguitet i forstærkningskonteksten?
Kontiguitet refererer til den tidsmæssige nærhed mellem adfærden og forstærkningen. Umiddelbar belønning styrker forbindelsen mellem adfærden og dens konsekvens, hvilket fører til hurtigere indlæring.
Hvad betyder udslukning (extinction) af en adfærd?
Udslukning er processen, hvor en tidligere forstærket adfærd gradvist aftager og ophører, når forstærkningen ikke længere følger adfærden. Indledningsvist kan responsraten øges midlertidigt, efterfulgt af et gradvist fald – og adfærden kan spontant genopstå efter en pause.
Hvad er Partial Reinforcement Effect?
Partial Reinforcement Effect beskriver det fænomen, at adfærd, der er indlært med intermitterende (delvis) forstærkning, er mere modstandsdygtig over for udslukning end adfærd, der er indlært med kontinuerlig forstærkning. Dette kan forklare, hvorfor nogle adfærd (f.eks. spilleafhængighed) fortsætter, selv når belønningen er sporadisk.
Hvad forstås ved Contingency Management?
Contingency Management er en systematisk metode til adfærdsmodifikation, hvor man definerer ønsket adfærd, identificerer relevante forstærkere og laver en plan (ofte via kontingensaftaler) for at øge den ønskede adfærd og reducere uhensigtsmæssige reaktioner. Et token economy-system er et eksempel på dette.
Hvad er en kontingenskontrakt i contingency management?
En kontingenskontrakt er en skriftlig aftale, der tydeligt beskriver, hvilken ønsket adfærd der skal udføres, og hvordan samt hvornår forstærkningen (belønningen) gives. Den fungerer som en retningslinje for både klient og behandler.
Hvad indebærer implementeringen i en kontingensstyringsplan?
Implementering handler om den faktiske gennemførelse af forstærkningsplanen, hvor forstærkere uddeles af en betroet person (fx en lærer eller sundhedspersonale) eller via selvforstærkning, så den ønskede adfærd fastholdes og styrkes.
Hvordan påvirker timing og intensitet af forstærkning indlæringen?
Jo hurtigere (umiddelbar) og jo større belønningen er, desto stærkere og hurtigere dannes forbindelsen mellem adfærden og dens konsekvens – selv korte forsinkelser (fx 10 sekunder) kan markant reducere effekten af forstærkningen.
