Zaragoza Scherman et al (2017) Flashcards
(27 cards)
Hvad er et kulturelt livsscript?
Et kulturelt livsscript er en idealiseret, kulturelt delt forventning om, hvilke begivenheder (fx uddannelse, ægteskab, børn) et menneske typisk gennemgår i livet, samt i hvilken rækkefølge og alder de forekommer.
Hvad forstås ved reminiscensbump?
Reminiscensbump betegner den tendens, at voksne husker flere vigtige og positive minder fra ungdoms- og tidlig voksenalder (ca. 15-30 år) sammenlignet med andre perioder i livet.
Hvad er autobiografiske minder?
Autobiografiske minder er personlige minder om vigtige begivenheder i ens eget liv, som ligger til grund for ens selvfortælling.
Hvad menes med life span distribution i studiet?
Life span distribution refererer til fordelingen af begivenheder hen over hele livsforløbet og bruges til at sammenligne alderen på de scriptede begivenheder med de erindrede minder.
Hvad betyder det, at studiet er krydskulturelt?
Det betyder, at undersøgelsen sammenligner psykologiske fænomener – her livsscripts og autobiografiske minder – på tværs af forskellige kulturer for at identificere universelle og kulturspecifikke mønstre.
Hvad er formålet med Zaragoza Scherman et al. (2017)?
Formålet er at undersøge, om de vigtigste egenskaber ved det kulturelle livsscript og dets funktion som hukommelsesstruktur går igen på tværs af kulturer ved at sammenligne Mexico, Kina, Danmark og Grønland.
Hvordan blev data indsamlet i studiet?
565 deltagere (alle over 40 år) blev bedt om at nævne syv vigtige begivenheder, som en typisk person i deres kultur ville opleve (livsscript), samt syv vigtige begivenheder fra deres eget liv (autobiografiske minder).
Hvad viste resultaterne med hensyn til enighed om livsscript-begivenheder inden for hver kultur?
Resultaterne viste stor enighed om, hvilke begivenheder der var vigtige i et typisk liv, inden for hver af de undersøgte kulturer.
Hvilke typer begivenheder dominerer ifølge livsscript-teorien?
Livsscriptet domineres af positive og socialt sanktionerede begivenheder, fx ægteskab, at få børn, starte en uddannelse og gå på pension.
Hvad kan konsekvenserne være for personer, der afviger fra det normative livsscript?
Personer, der afviger fra det forventede livsscript, kan opleve stigmatisering eller undren, da de ikke følger de kulturelt definerede normer.
Hvilket aldersinterval er typisk for reminiscensbumpet?
Begivenhederne, der danner reminiscensbumpet, er oftest placeret i alderen 15-30 år.
Hvordan hænger livsscript og autobiografiske minder sammen ifølge studiet?
En stor del af de autobiografiske minder, deltagerne frembragte, svarede til de kategorier og begivenheder, der indgår i kulturens livsscript, især i Mexico, Danmark og Grønland.
Hvorfor afveg Kina fra de øvrige lande i forhold til overlap mellem livsscript og autobiografiske minder?
Kina viste et lavere overlap, muligvis på grund af historiske forstyrrelser i livsforløbet, fx under kulturrevolutionen.
Hvilke hypoteser opstillede forfatterne i studiet?
Forfatterne opstillede 8 hypoteser: Høj enighed om vigtige livsbegivenheder, kronologisk rækkefølge i rapporteringen, at livsscripts er overvejende positive, større enighed om alder ved positive begivenheder, at flertallet af begivenheder er placeret i 15-30-års alderen, at sociale begivenheder dominerer over biologiske, stort overlap mellem livsscript og autobiografiske minder (dog mindre i Kina) og ensartethed i livsspan-fordelinger for script og minder.
Hvad konkluderer studiet om kulturelle livsscripts?
Studiet konkluderer, at kulturelle livsscripts er universelle strukturer, der findes på tværs af kulturer, og at de i høj grad former, hvilke autobiografiske minder vi husker som vigtige.
Hvad er en central kritik af studiet?
En kritik er, at undersøgelsen kun inkluderer deltagere over 40 år, hvilket begrænser indsigt i, hvordan livsscripts fungerer tidligere i livet, og dataene er primært selvrapporterede og retrospektive.
Hvilken historisk begivenhed kan have påvirket de kinesiske deltageres livsscript?
Historiske begivenheder, som fx kulturrevolutionen, kan have forstyrret de kinesiske deltageres normale livsforløb og dermed påvirket deres livsscript.
Hvordan bidrager studiet til forståelsen af, hvordan kultur former hukommelsen?
Studiet demonstrerer, at vores autobiografiske minder i høj grad organiseres efter kulturelt definerede livsscripts, hvilket understøtter teorien om, at kultur former vores erindringsstruktur.
Hvordan integrerer studiet perspektiver fra kulturel psykologi og skemateori?
Ved at vise, at livsscripts kan ses som kulturelt indlejrede kognitive skemaer, der guider både hvilke begivenheder vi forventer, og hvilke vi husker som vigtige.
Hvordan relaterer Zaragoza Scherman et al. deres resultater til tidligere arbejde af Berntsen og Rubin (2004)?
Studiet bygger videre på Berntsen og Rubins livsscript-teori ved at teste, om de samme principper kan observeres på tværs af forskellige kulturer.
Hvilken rolle spiller sociale normer i et kulturelt livsscript?
Sociale normer bestemmer, hvilke begivenheder der anses som vigtige og forventede, og personer, der opfylder disse normer, får ofte social anerkendelse.
Hvad menes med ‘life span distribution’ i studiet?
Det refererer til, hvordan de scriptede begivenheder og de erindrede minder fordeles over hele livsforløbet, og bruges til at identificere mønstre i den tidsmæssige placering af vigtige begivenheder.
Hvilke metoder blev anvendt for at indsamle data om livsscripts og autobiografiske minder?
Deltagerne blev bedt om at oplyse syv vigtige livsbegivenheder for et typisk liv samt syv personlige vigtige begivenheder, som herefter blev analyseret kvantitativt ud fra alder, emotionel valens og indholdsmæssige kategorier.
Hvad betyder emotionel valens i denne kontekst?
Emotionel valens henviser til, om en begivenhed opfattes som positiv eller negativ, og studiet viser, at livsscripts primært omfatter positive begivenheder.
