Gross & Barrett (2011) Flashcards
(30 cards)
Hvad defineres som en “emotion” i Gross & Barretts artikel?
En emotion er en kompleks psykologisk tilstand, der typisk involverer en subjektiv oplevelse, ekspressiv adfærd og perifere fysiologiske reaktioner.
Hvad menes med “emotionsgenerering”?
Emotionsgenerering refererer til de processer, som fører til fremkomsten af en emotionel tilstand.
Hvordan defineres “emotionsregulering” ifølge artiklen?
Emotionsregulering dækker de værktøjer og strategier, vi bruger til at styre, påvirke og ændre vores følelser – både hvad angår, hvordan de opleves, hvornår de opstår, og hvordan de udtrykkes.
Hvad karakteriserer de basale emotionsteorier (Basic Emotion Models)?
De antager et begrænset antal biologisk basale følelser med unikke neurale kredsløb og signifikant specifikke fysiske og mentale udtryk, der ikke kan dekomponeres yderligere.
Hvad er hovedideen bag Appraisal Modeller?
Appraisal-modeller fokuserer på, at emotionelle tilstande opstår ud fra kognitive vurderinger (appraisals) af situationer, som både giver mening til oplevelserne og former, hvordan vi reagerer.
Hvad indebærer de Psykologiske Konstruktionsmodeller?
Disse modeller hævder, at emotioner konstrueres i øjeblikket ud fra grundlæggende psykologiske ingredienser (fx kropsoplevelser, sprog, hukommelse), snarere end at være medfødte, kategoriske enheder.
Hvordan beskriver Social Konstruktionisme emotioner?
Emotioner forstås som sociale og kulturelle produkter – de opstår ud fra normer, roller og kontekster og ikke nødvendigvis som interne, faste mentale tilstande.
Hvad skaber den grundlæggende forvirring omkring begrebet “emotionsregulering”?
Forvirringen stammer fra, at der ikke er enighed om, hvorvidt processerne bag emotionernes opståen (generering) og de processer, der styrer deres udtryk (regulering), er adskilte – hvilket afspejler de fundamentalt forskellige teoretiske perspektiver på emotionens natur.
Hvad illustrerer Figur 1 i artiklen?
Figur 1 skitserer et kontinuum inddelt i fire zoner (rød, gul, grøn, blå), der repræsenterer de fire teoretiske tilgange til forståelsen af emotioner og deres regulering.
Hvordan ser Basic Emotion modellen forskellen mellem emotionsgenerering og -regulering?
Her antages emotioner at blive genereret af dedikerede subkortikale mekanismer, mens reguleringen sker via kortikale processer, der enten forhindrer eller modulerer disse emotionelle responser.
Hvad indebærer “præemptiv regulering” inden for Basic Emotion modellerne?
Det er brugen af kognitive eller kulturelle strategier til at regulere en emotion, inden den overhovedet får mulighed for at blive fuldt udløst.
Hvordan skelner Appraisal modellen typisk mellem generering og regulering af emotioner?
I appraisal-modellen er skelnen flydende – de samme kognitive vurderinger (appraisals) både udløser og former emotionelle svar og reguleringsprocesser.
Hvilke fem niveauer af emotionsregulering beskriver Appraisal perspektivet?
Situationsvalg: At vælge situationer, der fremkalder ønskede emotioner.
Situationsændring: At ændre situationen aktivt for at påvirke følelsesudtrykket.
Opmærksomhedsregulering: At styre, hvor man fokuserer sin opmærksomhed.
Kognitiv forandring: At ændre sin fortolkning af situationen.
Responsmodulering: At justere den emotionelle udtryk (f.eks. at smile for at blive gladere).
Hvordan opfatter Psykologisk Konstruktionisme forholdet mellem emotionsgenerering og -regulering?
Her ses emotioner som et resultat af en kontinuerlig konstruktion, hvor ingredienser som kropslige signaler og fortolkning løbende kombineres – opdelingen mellem generering og regulering anses derfor som arbitrær.
Hvad er forskellen mellem “emergente” og “elementære” modeller inden for psykologisk konstruktion?
Emergent modellen siger, at emotioner er mere end summen af deres dele, mens den elementære model reducerer emotioner til de fundamentale, uregulerbare ingredienser.
Hvordan defineres Social Konstruktionisme i forhold til emotioners generering og regulering?
Emotioner opfattes ikke som interne tilstande, der skal reguleres – de ses som handlinger eller tilbøjeligheder, der selv har en regulerende effekt i en given social kontekst, og skelnen mellem generering og regulering opløses.
Hvilken rolle spiller meningsskabelse i både appraisal- og psykologisk konstruktionsperspektivet?
Meningsskabelse er central – i appraisal-teorier skabes mening ud fra eksterne situationer, mens psykologisk konstruktion ser mening som et resultat af interne fortolkningsprocesser af kropslige fornemmelser.
Hvordan kan kulturelle normer eksempelvis påvirke emotionelle udtryk ifølge artiklens socialkonstruktionistiske perspektiv?
Kulturelle normer bestemmer, hvordan emotioner udtrykkes – eksempelvis forventes det i Japan at skjule vrede for at bevare social harmoni, hvilket viser, at emotioner kan være tilpasset sociale kontekster.
Hvad er hovedårsagen til, at der opstår uenighed om, hvorvidt man skal skelne mellem emotionsgenerering og regulering?
Uenigheden skyldes de fundamentalt forskellige teoretiske perspektiver på emotionernes natur, hvor nogle modeller ser dem som distinkte med klare årsager, mens andre opfatter dem som sammenvævede processer.
Hvilken betydning har tid ift. emotionelle processer i både appraisal og psykologisk konstruktion?
Tid spiller en væsentlig rolle, da emotioner udvikler sig over tid – både gennem fortløbende kognitive vurderinger og gennem en kontinuerlig konstruktion af følelsesoplevelsen.
Hvordan foreslår Gross & Barrett, at forskellige teoretiske tilgange kan forenes trods deres forskelle?
Ved eksplicit at anerkende og klarlægge de teoretiske forskelle, hvilket fremmer samarbejde og øger den samlede videnskabelige forståelse af emotioner.
Hvad er et konkret eksempel i hverdagen, som illustrerer emotionel regulering?
Eksemplerne omfatter at holde bagvedliggende vrede i trafikken eller at dæmpe en følelse af overdrevet glæde i upassende situationer – begge eksempler, hvor vi aktivt regulerer vores emotionelle respons.
Hvilke komponenter udgør de emotionelle responser i de basale emotionsteorier?
Emotionelle responser består af subkortikale kredsløb, som udløser en koordineret pakke af oplevelser, reaktionstendenser, ekspressiv adfærd og fysiologiske forandringer.
Hvad refererer begrebet “kærneaffekt” (Core Affect) til?
Det refererer til den grundlæggende, kontinuerlige følelse eller oplevelse, som udgør fundamentet, hvori mere komplekse emotionelle tilstande bliver konstrueret.
