K10: cases Flashcards
Uge 1, Forelæsning 1. Case 1. FAM.
82-årig kvinde med dyspnø og konfusion.
Uge 1, Forelæsning 1. Case 1. FAM.
82-årig kvinde med dyspnø og konfusion
Identificera patient med hele navn og CRP numret.
ABCDE
SVAMPLER
OPQRSTU
rehearse EKGs og UL for dette
Nothing more to add
Uge 1, Intro, Case 2. Almen praksis.
“67-årig mand med træthed og dyspnø over måneder, har fast medikation Atorvastatin og Enalapril. Normale fysisk aktiv herre. 7 dage siden started behandling med Penicillin på mistanke med pneumoni, ingen bedring”
og
“55-årig mand med rygsmerter og sløvhed” i FAM, Led- og rygsmerter, 2. time, Uge 3, case 4
Symptomer
Kliniske fund
Supplerende/paraklinisk undersøgelser?
Undersøgelse hos specialist?
Arbejdsdiagnose/differentielle diagnoser?
Behandling?
Henvisning?
Råd til patienten
Hvad bør man kontrollere

Uge 1, Intro, Case 2. Almen praksis. “67-årig mand med træthed og dyspnø over måneder, har fast medikation Atorvastatin og Enalapril. Normale fysisk aktiv herre. 7 dage siden started behandling med Penicillin med mistanke om pneumoni, ingen bedring”
og
“55-årig mand med rygsmerter og sløvhed” i FAM, Led- og rygsmerter, 2. time, Uge 3, case 4
Identificera patient med hele navn og CRP numret.
Anamnese (SVAMPLER): OPQRSTU
Typisk har patienten haft knoglesmerter (rygsmerter/ribben) i en periode (patologisk fraktur som debut)
- Anæmi,
- nyresvigt,
- øjet Ca2+,
- evt. øget infektionstendens
- M-komponent i plasma
- og abnorme immunglobuliner (forhøjet IgG eller IgA og “immunparese” af de øvrige immunglobuliner)
- Ved knoglemarvsundersøgelse påvises øget antal klonale plasmaceller
Kliniske fund
- Hudblødninger
- bleg hud
- Dehydrering (hyperkalcæmi)
- Tegn på neuropati
- Ømhed i knogler, evt. ødemer
- Makroglossi kan ses
- Evt. truende medullært tværsnitssyndrom (nedsat kraft i ekstremiteter, urinretention, slap sphinctertonus). Ofte invaliderende komplikation (!), optræder hos 5-10 %
Supplerende/paraklinisk undersøgelser
Blødprover
- Anæmi (typisk normocytær normokrom)
- SR ofte meget høj (M-komponent betinget), men kan være normal ved non-sekretorisk myelomatose
- Højt IgG eller IgA svarende til type af M-komponent. (Øvrige immunoglobuliner oftest nedsat - “immunparese”)
- Hyperkalcæmi og
- forhøjet basisk fosfatase (osteolytiske foci, osteopeni)
- Kreatinin og urinsyre ofte forhøjet (dehydratio, hyperkalcæmi, hyperurikæmi)
- Serum- og urin-undersøgelser giver diagnosen
- Paraproteinæmi (M-komponentet) i serum, serum frie lette kappa/lambda kæder (FLK) og påvisning af lette kæder (Bence-Jones protein ved tubulusskade) i urin
Andre undersøgelser hos specialist
- Perifert blodudstryg
- Kan vise rouleaux dannelse af erytrocytter (”pengerulledannelse”). Blodudstryg ved myelomatose, udløst af paraproteinet (M-komponenten) - kun undtagelsesvis ses plasmaceller
- Leukocyttal og trombocyttal normale eller nedsat (marvfortrængning)
- Knoglemarvsbiopsi er nødvendig for sikker diagnostik, og som led i prognosevurderingen kromosomanalyse
- Røntgen af skelet, Osteolytiske læsioner med osteoporose hos 80 %
- Hyppigst i kraniet, columna vertebralis, proksimalt i lange rørknogler og i ribben
- MR er sensitiv (nyttig ved ikke-sekretorisk myelomatose eller ved diffus osteopeni)
- MR obligatorisk ved mistænkt akut medullært tværsnitssyndrom
Undersøgelser ved diagnosen
Blodundersøgelser: Hb, CRP, blodtype, MCV, MCHC, retikulocyttal, ferritin, B12+folat, leukocyttal- og differentialtælling, trombocyttal,
Levertal: ALAT, LDH, basisk phosphatase, bilirubin, koagulationsfaktorer 2,7,10, albumin,
Væske+Nyretal: Na, K, Ca, urat, kreatinin, karbamid,
+M-komponent, serum-frie lette kappa/lambda kæder,
IgA, IgG, IgM, beta-2-mikroglobulin
Urin:
- U-M-komponent 24h,
- U-protein,
- U-glukose,
- D+R,
- alternativt morgen spot-urin
Knoglemarv: Knoglemarvsbiopsi, -aspirat og perifert blod udtages til nedenstående:
Morfologisk undersøgelse for klonalitet (kappa vs. lambda lette kæder i cytoplasmaet)
Evt. flowcytometrisk undersøgelse af knoglemarven mhp. karakteristiske differentierings-antigener på overfladen af plasmacellerne (CD38, CD45, CD56, CD138, CD19, CD20) (CD = cluster of differentiation),
Evt. kromosomundersøgelse (prognosticering),
Evt. FISH-undersøgelse mhp. cytogenetiske abnormiteter sv.t. forskellige kromosomer - til risiko stratificering
Evt. Congo-farvning for amyloid
Billeddiagnostik
CT-skanning af skelettet anbefales som standard til knoglesygdom (skal inkl. kranium, humeri og femora)
Eller konventionel røntgen af aksiale skelet (kranium, columna vertebralis, bækken, humeri, femora) + symptomatiske områder ->multiple runde osteolytiske læsioner.
Herudover efter individuel vurdering:
Ved mistanke om medullært tværsnitssyndrom: Rygkirurgisk Center og akut MR-scanning af columna vertebralis.
Evt. PET-CT-scanning ved uklare symptomer eller billeddiagnostik, ved mistanke om ekstramedullære myelomer (=plasmacytomer) og af solitært myelom
Evt. knogledensitometri (DEXA) af lænderyg og hofte ved mistanke om osteoporose
Andre undersøgelser
- EKG
- Ekkokardiografi ved kendt kredsløbssygdom, kardielle symptomer, abnormt EKG eller radiologisk hjerteektasi
- Døgnurin creatinin clearance bestemmelse eller
- crom-EDTA-clearance bestemmelse overvejes ved nyrepåvirkning
Differentialdiagnoser
- MGUS (monoclonal gammopathy of undetermined significance), differentieres fra myelomatose ved lavere serum M-komponent, urin M-komponent mangler. Fravær af osteolytiske læsioner og anæmi
- Waldenströms makroglobulinæmi (monoklonalt IgM)
- Amyloidose
- Lymfom/leukæmi/malignitet
- Heavy chain disease
- Reaktive forandringer ved infektion,
- autoimmune sygdomme eller leversygdomme
Behandling
- Kemoterapi, immunmodulerende behandling og med antistoffer
- Autolog stamcelletransplantation til yngre (< 70 år) i god AT
- Strålebehandling ved lokaliserede knoglesmerter (osteolytiske processer), sammenfald i columna vertebralis/tværsnit
- Bisfosfonat som profylakse/til knoglesygdommen
- Smertebehandling (evt. neuropatiske smerter med Pregabalin, Duloxetin/SNRI eller trisyklisk antidepressants), evt. hjælp fra smerteklinik
- Vertebroplastik
- Fysiurgisk genoptræning
Henvisning
Ved begrundet mistanke om myelomatose
Behandlingsmål
Komplet remission. Dvs. fravær af monoklonale paraproteiner i serum og urin i mindst 6 uger, færre end 5 % plasmaceller i knoglemarvsaspirat, ingen stigning i antal eller størrelse af lytiske knoglelæsioner og svind af bløddelsplasmocytomer
Lindrende og livsforlængende behandling
Råd til patienten
Opmærksom på alarmsymptomer:
- nytilkomne knoglesmerter,
- kraftnedsættelse/føleforstyrrelser i underekstremiteter,
- forstyrrelser i vandladning/ inkontinens for afføring
- Der tilrådes årlig influenza-vaccination
- Sygdommen rammer årligt ca. 350 personer i Danmark, hvilket gør sygdommen til den næsthyppigste hæmatologiske kræftsygdom i Danmark
- Median alder for diagnosetidspunktet 68 år (sjælden < 40 år)
- Mænd oftere
Hvad bør man kontrollere
- Klinisk undersøgelse
- Blodprøver: Hb, leukocyttal, trombocyttal, kreatinin, Na+, K+, Calcium, urinsyre, IgA, IgM, IgG
- Eventuelt røntgen hvis nye knoglesmerter/symptomer
Uge 1, forelæsning Hjertebanken, case 1.
“27-årig kvinde med intermitterende hjertebanken” Almen praksis.
Anamnese
Udredning
Henvisning?
Kontrol?
Uge 1, forelæsning Hjertebanken, case 1. “27-årig kvinde med intermitterende hjertebanken” Almen praksis.
Identificera patient med hele navn og CRP numret.
(Psykiatrisk lidelse, angst)
Anamnese (SVAMPLER):
- Symptomer som smerter, dyspnø, ubehag
- Vaccinationer, Allergier
- Medikation
- Histori
- Spiser eller drikker du godt, vægt, hvornår var sidst
- Rejse, infektioner, tænder
- Graviditet??
- Risikofaktorer: Alkohol, rygning, droger, narkotika, BMI (tegn på anorexia/bulimia?), hjertelidelse i familie, stress, psykisk, hypo/hyperthyroidism, lupus, hypertension
OPQRSTU for hjertebanken
Onset, provokation/palliation, quality, region/radiation, scale 1-10, time (is it the same intensity every time, did it change during the day), understanding/impact to everyday life
Hjertebanken ved fysisk stress, psykisk stress, eller ved hvile
Pattern/mønster? Altid i samme situation? Hvordan føles hjertebanken?
Udredning (hurtigt ABCDE)
- Orientation, AT, talking
- RF, SpO2, ausk. af lungene, percussion
- puls, perifere pulser, kapillar respons, BT, hudfarve, varme/kalte ekstremiteter, auskultation af hjerte, EKG
- GCS, glucose, sideforskel
- Eksposure: TEMPERATURE, Head to toe, Insp-palp-perc-ausk af abdomen, ødem, urtikaria, muskel kraft
Udelukke graviditet (Often symptomatic due to benign arrhythmia, ectopic beats, sinus tachycardia, may only require reassurance)
Blodprøver
Husk thyroidhormoner TSH/T4
Hyperparathyroidism, PTH/Kalsium (kalsium lav i secondary)
Mulig Holter-EKG for 24/48h hvis kun ved sport/samme situation som kræves at vare hjemma
Fund:
Henvisning til / Ringe til..?
Hvis abnorm EKG (kardiologi)
Abnorme blodtester/hormoner (internal medicine/hematologi)
Graviditet (gynekologisk/obstetrisk)?
Disoriented, neurologisk udfald (neurologi/FAM)?
meget stressed/deprimered/ angst (psykiatri)?
Kontrol hvis indikation?
Blod, EKG, psykolog
Uge 1, Hjertebanken, Case 3. “71 årig kvinde med hjertebanken, trykken for brystet og dyspnø” i Almen praksis
Anamnese
Klinisk undersøgelse
Paraklinisk undersøgelse
Arbejdsdiagnose/diff.diagnoser
Henvisning
Behandling
Kontrol
og Uge 1, Hjertebanken, Case 3. “71 årig kvinde med hjertebanken, trykken for brystet og dyspnø” i Kardiolog
Uge 1, Hjertebanken, Case 3. “71 årig kvinde med hjertebanken, trykken for brystet og dyspnø” Almen praksis
(“71-årig kvinde, kendt med diabetes, tabletbehandlet (metformin 1 g x 2 samt glimepirid 4 mg x 1). Har bestilt tid ved egen læge. Klager over episoder med hjertebanken, som især kommer om formiddagen, nogle gange af minutters varighed, andre gange i længere tid. Der kan tillige være let åndenød og trykkende fornemmelse i brystet”)
Identificera patient med hele navn og CRP numret.
(Hypoglykæmi)
Anamnese (SVAMPLER):
Smerter, ubehag, rystelser, indre uro, sulten, Vaccinationer, Allergier, Medikation, Histori, Spiser eller drikker du godt, vægt, søvn, vandladning, afføring, rejse eller liknande, infektioner, tænder, Alkohol, rygning, narkotika, hjertelidelse/aterosklerose i familie, stress, HTN, influenza, binyrebarkinsufficiens, thyroidinsufficiens
OPQRSTU
Hjertebanken/trykken ved fysisk, psykisk stress, eller i hvile
Pattern/mønster?
Klinisk/ Paraklinisk undersøgelse (og fund)
- Talking, AT
- RF, SpO2, lunge auskultation, lunge perkussion
- puls, BT, Jugular venous pressure og puls, perifere pulser, hudfarve, kalte/varme ekstremiteter, Auskultation af hjerte, EKG
- Struma?
- GCS, glucose, sideforskel
- Temperature, Head-to-toe, Insp-palp-perc-ausk af abdomen, nyreloci, urtikaria, ødem, BMI?
- Hb, CRP, MCV, leukocyttal (+ diff.), trombocyttal, væsketal, nyretal, levertal, troponin (x2), TSH/T4
- Hyperparathyroidism, PTH/Kalsium (kalsium lav i secondary)
- Mulig Holter-EKG for 24/48h
- Chest x-ray
- evt. Covid-test/influenza
- Insulinoma, oftest benign (MR eller UL) ? Udelukke MEN1 og genetik. Hos patienter ikke i diabetes behandling med lave blodsukre (og svært forhøjet serum-insulin; måles ikke i almen praksis) og hypoglykæmiske symptomer bør henvises subakut til endokrinologisk afdeling
- autoimmune? (insulin antibodies)
+ Leukocytter + diff., Na, K, Krea, TSH, ….
Arbejdsdiagnose/diff.diagnoser
Definition
- at en patient har hypoglykæmiske symptomer
B-glucose <2.5 mmol/L
Diagnose (hypoglykemi uden diabetes) bygger på, at Whipples triade er påvist dvs:
Arytmi//Infarkt/insufficiens
Pneumoni / lungebetendelse
Anæmi
* at en patient har hypoglykæmiske symptomer * at der biokemisk påvises hypoglykæmi (\<2.8) og samtidig forhøjet insulin og eller C-peptid niveau samt endelig, * at symptomerne forsvinder, når blodsukker normaliseres * **Symptomerne ved hypoglykæmi kan være:**
-
Henvisning til..?
- Indre uro, Hjertebanken, hovedpinne
- Let rysten på hænderne, sveder mere
- Man er sulten
- Besvimmelse, Bevidstheden er påvirket / bevidstløs
- behandles ved at indtage glukose,
- eller indsprøjtning af glucagon s.c eller i.m., hvilket øge kroppens egen dannelse af glucose
- neuroglykopenia (?)
- Endokrinologi hvis…
Hvis abnorm EKG (kardiolog)
Abnorme blodtester/hormoner/infektion (internal medicine/hematologi)
Behandling
- 15-20 g druesukker, frugtjuice eller sodavand
- iv glucose 100mL 20%
- im glukagon 1 mg
- Risiko med SU + repaglinid eller Insulin -> hypo
- Hvis SU: Seponer eller reducere dosis + hvis bevisthedspåvirket -> indlæggelse for 24h
- henvisning til endokrinologi (ubalanceret diabetes?)
- HbA1c
- (thiamin først (!) + glucose hvis akut i hospital)
Kontrol hvis indikation
Blod
EKG
- Typer: Mild (føling), svær, koma
- Frekvens:
- Føling x1/uge
- Svær x1 / år
Koma x1 / livet
______________________________________________________
og
Uge 1, Hjertebanken, Case 3. “71 årig kvinde med hjertebanken, trykken for brystet og dyspnø” i Kardiolog
(Atrieflimmer)
Anamnese SVAMPLER / OPQRSTU
Afklar
Klinisk /Paraklinisk undersøgelse (ABCDE)
Uregelmæssig rytme
Evt. mislyd hvis bagvedliggende hjerteklapsygdom
EKG: Ingen sikre P-takker; typisk ses en uregelmæssig, flimrende grundlinje (frekvens 350-600/min) mellem uregelmæssige QRS-komplekserne
Blod: Hb, CRP, HbA1c, TSH, Na, K, Creatinin, INR
Arbejdsdiagnose/diff.diagnoser
Andre supraventrikulære rytmeforstyrrelser
Atrieflagren (er ofte paroksystisk, kan vare fra sekunder til timer, sawtooth-mønster i EKG (2:1, 3:1))
Ekstrasystoli
Henvisning
UL af hjertet for alle
Evt. Holter-EKG eller TEE
Behandling/Kontrol
Paroksystisk: Selvlimiterende tilfælde af varierende varighed (minutter til dage, max 7) og hyppighed
Persisterende: Går ikke over af sig selv, men kan konverteres elektrisk (DC-/elektrokonvertering) eller medikamentelt
Permanent: Accepteret
Først frekvensregulering - i.v. Digoxin/Verapamil er førstevalg + mulig i.v. β-blokker
og antikoagulantia LMWH, DOAK eller Warfarin (behandling med ASA anbefales ikke længere)
sen rytmeregulering med medikamente (Flecainid, Propafenon, Amiodaron), eller DC-konvertering, plus
- Telemetri (mobile cardiac outpatient telemetri)
- Holter-EKG op til 7 døgn
- Loop-rekorder op til 6 uger
C: Congestive heart failure/LV dysfunction (hjertesvigt) 1 point
H: Hypertension 1 point
A2: Alder >75 år 2 point
D: Diabetes mellitus 1 point
S2: Stroke (apopleksi/TCI/perifer emboli) 2 point
V: Vaskulær sygdom (iskæmisk hjertesygdom/perifer arteriel sygdom)
A: Alder 65-74 år 1 point
Sc: Sex (kvinde) 1 point, giver point kun hvis andre symptom(er) er der
AF: HAS-BLED score for blødningrisiko
AF: EHRA-symptomscore (1-4), hvis ingen symptomer eller meget symptomer (træthed, dyspnø, hjertebanken, brystsmerter, søvnproblemer, psykosocial stress, mindre grad svimmelhed, sjældent synkoper)
Andre muligheder for AF behandling: DC, Kateterablation (RFA) eller lungeveneisolation
Forebyggende: β-blokker, calsium-antagonister
- Er tilstanden vedvarende eller optræder den anfaldsvis?
- Beskriv evt. anfald, hyppighed, varighed
- Er der udløsende faktorer?
- Fysisk aktivitet, alkoholindtag, infektion, tid på døgnet
- Tidligere forløb af anfald
- Underliggende sygdomme? Hjertesygdom, hypertension, diabetes, hypertyreose, lungesygdom. Evt. tidligere tromboemboliske episoder?
- Medicinforbrug (digoxin?), -misbrug, alkoholvaner?
- O2
- Smertebehandling (lav-dosis morfin)
- væske?
- Hvis rytme over 220 -> risiko for VF!
- Patienter med WPW-syndrom (præ-ekscitation, deltatak) med eller uden erkendt atrieflimren bør henvises til radiofrekvensablation (RFA). Digoxin og Verapamil kontraindiceret
- Husk CHA2DS2-VASc-score (max 9 points, STROKE RISK ASSESSMENT)
Uge 1, Hjertebanken forelæsning, Case 2. FAM.
“72 årig kvinde med hjertebanken og alment ubehag”
Anamnese
Klinisk/Paraklinisk
Diagnostiske kriterier
Inspektion
Differentialdiagnoser
Behandling
Forebyggende behandling i almen praksis

Uge 1, Hjertebanken forelæsning, Case 2. FAM. “72 årig kvinde med hjertebanken og alment ubehag”
Identificera patient med hele navn og CRP numret.
(Lungeemboli)
Klinisk ABCDE
- Airways, Gang, orientation, AT
- B: RF, SpO2, lunge auskultation (mislyde, mistanke om pneumoni friktion)
- C: puls, BT, Jugular venous pressure og puls, hudfarve, kalte/varme ekstremiteter, Auskultation af hjerte, EKG, evt. alte EKG fund
- Struma?
- D: GCS, glucose, Insp-palp-perc-ausk af abdomen
- E: Head to toe check
- Ankle ødem?
- Muskelkraft symmetrisk, /rystelser (?)
- neurologi ved CN2, CN3, CN4, CN6, CN5, CN7
Anamnese (SVAMPLER):
Symptomer som smerter, feber, hoste, træthed, svimmelhed/syncope
Vaccinationer, Allergier, Medikation, Histori
Spiser eller drikker ni godt, vægt, hvornår sidst ni har spist
Exposure ved rejse, infektioner, tænder, tidligere indlæggelse/operation (obs umotilitet)
Risikofaktorer: Alkohol (abstinens???), rygning (asthma, KOL), droger, narkotika, dehydration, hypoglykemi, medikation bivirkninger, hypertension, BMI lav eller højt, hjertelidelse/aterosklerose i familie, stress, psykisk, angst, dementia
OPQRSTU for hjertebanken/ubehag
Onset, provokation/palliation, quality, region/radiation, scale 1-10, time (is it the same intensity every time, did it change during the day), understanding/impact to everyday life
Hjertebanken ved fysisk stress, psykisk stress, eller ved hvile
Pattern/mønster? Altid i samme situation? Hvorden føles hjertebanken?
Paraklinisk undersøgelse
- Blodtester, Hb, CRP, glucose, MCV, leukocyttal (+ diff.), trombocytter, væsketal, nyretal, levertal, fjern/ferritin
- Husk thyroidhormoner T3/T4, og Hyperparathyroidism, PTH/Kalsium (kalsium lav i secondary)
- EKG
- evt. Eccocardiography hvis strukturel mistanke/ abnorme EKG
- Mulig Holter-EKG for 24/48h hvis ved sport/ samme situation
- Thorax røntgen
- evt. Covid-test/influenza/pneumococcus
Diagnostiske kriterier
- Klinisk
- Ventilation-perfusion mismatch
- EKG (tjek specielt højre ventrikel)
- arteriel blodgasanalyse
- røntgen af thorax (evt Westermark sign, Hampton hump, Fleischner sign, Fleischner sign 2.0, Chang sign, Palla sign)
- Hyperventilation -> respiratory alkalosis
- D-dimers (plasmin breaks down FIBRIN to D-dimers)
- Tjek mulig atrial-septal defekt i mistanke om LE, kan lede til Embolic stroke hvis emboli har løbet til venstre ventrikel og kroppen (og til hjerne via a. carotica)
- (alene ikke diagnostiske for LE!)
Vurdering af graden ved f.eks. Well score
Kliniske tegn/symptomer på DVT +3
LE mere sandsynlig end alternative diagnoser +3
Hjertefrekvens > 100 +1,5
Sengeleje > 3 dage eller kirurgisk indgreb sidste 4 uger +1,5
Tidligere DVT/LE +1,5
Hæmoptyse +1
Aktiv malignitet (behandling sidste 6 måneder) +1
Akut LE
- Akut indsættende dyspnø, takypnø, oppression, nærsynkope og takykardi typisk debut.
- Blodgas, hypoxæmi med hyperventilation, positiv D-dimer øger mistanken
- Negativ D-dimer taler imod LE
- Rtg. thorax kan være normalt, men atelektase, fortætning og mindre pleuraansamling kan ses
- EKG kan vise højresidig belastning, højresidig grenblok, højresidig aksedrejning, evt. atrieflimmer. SIQIIITIII-mønster i EKG ses ofte ved betydende lungeemboli
- Ekkokardiografi kan vise højresidig dilatation og trykbelastning
- CT-angiografi af lungearterier eller evt. lungescintigrafi kan bekræfte eller afkræfte diagnosen
Intermediær risiko lungeemboli
Udgør over 90 % af alle lungeembolier, hvor ca. 70 % har akutte lungeinfarkter, og ca. 20 % er mindre/ recidiverende med dyspnø
Hurtigt indsættende dyspnø, takypnø, respirationsafhængige brystsmerter og hoste, angst og uro. Hæmoptyse tyder på infarcering af lungevæv
- Dyspnø hyppig (60-80 %), men sjælden udtalt
- Sting i brystet (50-80 %)
- Hoste (30-50 %)
- Blodig opspyt (15-30 %)
- EKG: neg. T-takker i V1-V4, QR mønster i V1, eller S1Q3T3 med (in)komplet RBBB
- Men 30% har normalt EKG
Inspektion
Takypnø, shocksymptomer, gråbleg og fugtig hud, svag og hurtig puls og lavt blodtryk, medtaget og urolig. Se nøje efter tegn på dyb venetrombose:
- ensidig ødem af ekstremitet i venstre krus,
- varme,
- palpationsømhed
- (findes hos 10-40 %)
- (Ved lungeinfarkt evt. pleural gnidningslyd)
Differentialdiagnoser
- Akut hjerteinfarkt/pericarditis
- Aortadissektion, hjertetamponade
- Astma/KOL
- Akut abdomen (med diafragmal irritation)
- Hyperventilationsanfald
- Lungeødem (viktigt ved left-sided heart failure and orthopnea -> hydrostatic pressure in the pulmonary capillaries rise -> pulmonary HT, fluid collection, or ved severe systemic hypertension or other non-cardiogenic causes: Pulmonary infections, inhalation of toxic substances, chest trauma, sepsis, low onkotic pressure (loss of albumin= malnutrition, liver failure, nephrotic syndrome). Check chest x-ray or chest-CT
- Pneumoni, Pneumothorax
- Pleuritis
- Shock
Akutbehandling ved stærk mistanke om LE (“OMHeULTE”)
- Oxygen
- evt. morphin
- evt. heparin / DOAK (3 MDR)
- fx.ved lang transporttid: ufraktioneret heparin (UFH) (80 IE/kg) i.v., eller lavmolekylært heparin (LMWH) subkutant
- trombolyse
- embolektomi
Forebyggende behandling i almen praksis
- Kombinations-p-piller/ østrogen anbefales ikke efter LE/DVT
- Udredning af tendens er aktuelt ved LE/DVT optræden < 50 år
- 100 mg acetylsalicylsyre i op til 4 år
- Støttestrumpor
- Calf exercises
- Ubehandlet er letaliteten op til 30 %
- Mortaliteten reduceres til 2-8 % med antikoagulationsbehandling
- Majoriteten af de dødsfald, som kunne være forhindret, skyldes diagnosesvigt og ikke terapisvigt
- Prædiktorer for dårligt udfald:
- Kræftsygdom,
- Hjertesvigt,
- Tidligere DVT / DVT ved ultrasonografi
- Hypotension,
- Hypoksæmi

Uge 1, Hjertebanken forelæsning, case 4.
“75 årig mand med smerter i epigastriet” i almen praksis.
Anamnese, fund, klinisk/paraklinisk undersøgelse
Behandling
Kontrol
Uge 1, Hjertebanken forelæsning, case 4. “75 årig mand med smerter i epigastriet” i almen praksis.
Identificera patient med hele navn og CRP numret.
Atrieflimmer, akut (hvis SVT over 220/min, kan lede til VF!)
Diagnostiske hjørnestener:
- Anamnese (SVAMPLER): Symptomer som besvimelse eller synkope, brystsmerter, dyspnø, reflux, allergier, medikation, finns der hjertelidelse eller arytmia tidligere (obs proarytmia), komorbiteter eller nuvarande syg, tidligere attakker, tidligere EKG eller imaging, hjertelidelse i familie, alkohol, rygning, BMI, spisevanene ved mulig reflux/H.pylori?, droger, forgiftninger, stress?
- Fysikale objektive fund: Brystsmerter, meget hurtigt eller meget langsom puls, højt eller lavt BT, kaldt periferi, venae caroticae tryk førhøjet, evt. mislyde (ved systoli, diastoli, galopper eller friktion), hurtigt RF, mislyde i lungene, stridor eller rasp i respiration, cyanosis
- paraklinisk undersøgelse:
- 12-lead EKG
- Blodprøver (Hb, CRP, troponin, glucose, leukocyttal+diff.tale, trombocytter, væsketal, nyretal, levertal)
Epigastric pain:
- From heartburn,
- gastric ulcer,
- pancreatitis,
- epigastric hernia,
- gallstones
Behandling?
Paroksystisk: Selvlimiterende tilfælde af varierende varighed (minutter til dage, max 7) og hyppighed
Persisterende: Går ikke over af sig selv, men kan konverteres elektrisk (DC-/elektrokonvertering) eller medikamentelt
Permanent: Accepteret
Først frekvensregulering - i.v. Digoxin/Verapamil er førstevalg + mulig i.v. β-blokker
og antikoagulantia LMWH, DOAK eller Warfarin (Behandling med ASA 75 mg anbefales ikke længere)
sen rytmeregulering med medikamente (Flecainid, Propafenon, Amiodaron), eller DC-konvertering, plus
O2
Smertebehandling (lav-dosis morfin)
væske?
Patienter med WPW-syndrom (præ-ekscitation, deltatak) med eller uden erkendt atrieflimren bør henvises til radiofrekvensablation (RFA). WPW patienter er Digoxin og Verapamil kontraindiceret
Husk CHA2DS2-VASc-score (max 9 points, STROKE RISK ASSESSMENT)
C: Congestive heart failure/LV dysfunction (hjertesvigt) 1 point
H: Hypertension 1 point
A2: Alder >75 år 2 point
D: Diabetes mellitus 1 point
S2: Stroke (apopleksi/TCI/perifer emboli) 2 point
V: Vaskulær sygdom (iskæmisk hjertesygdom/perifer arteriel sygdom)
A: Alder 65-74 år 1 point
Sc: Sex (kvinde) 1 point
Andre muligheder for AF behandling:
TEE-vejledet DC
Kateterablation (RFA) eller lungeveneisolation
Forebyggende: β-blokker, Sotalol, calsium-antagonister
- Videre: Vurdering af nødvendig udredning i hospital
Typer af atriæl takykardi?
1) AT (atrial takykardi, 60% kvinder, digoxin hvis 3 eller mere ATs, men hvis sjældent takykardiomyopati, behandle med DC-konv., adenosin, verapamil, betablokker eller RFA),
2) hyppigst AVNRT (av-nodal re-entry takykardi, svært af definere P-takker, yngre debut, PQ forlænges inden start, “slow-fast”, behandle med RFA),
3) AVRT (AV-re-entry takykardi, MAKRO-re-entry, evt. delta-takker og negative T-takker, hyppigere ved mænd, behandling som AVNRT)
Uge 1, tema Brystsmerter, ingen case nummer. “Patient med brystsmerter ringer til egen læge” Almen praksis
Visitationsspørgsmål
Hvad er viktigt at spørge om?
Hvad være akut?
Anamnese
Mulig objektive fund hvis møder op med patienten
Hvis vi møder ikke, hvornår og hvorfor henvisning direkte til hospital?
Uge 1, tema Brystsmerter, ingen case nummer. “Patient med brystsmerter ringer til egen læge” Almen praksis. Visitationsspørgsmål. Hvad er viktigt at spørge om? (Diagnose ikke kendt i dette case)
Identificera patient med hele navn og CRP numret.
Hvad være akut?
- Hjerteinfarkt
- lunge-emboli (dyspnø, takypnea, takykardi)
- aortic dissektion (voldsom, vekslende lokalisation af smerter)
- pneumothorax (dyspnø, smerter en-sidige, gør ondt at trække vejr)
Obs. patienter med:
- Langvarig. konsistent brystsmerter (over 30 minutter) eller recidiverende smert attakker
- dyspnø
- nedsat almen tilstand
- kaldt periferi
- følelse af stram eller tryk som forværres
- radiation til nakken, skulderen, OE, eller epigastrie
- sommetider finns der “bare” dyspnø eller regurgitation/halsbrand/reflux
- Husk at spørge om hvornår smerter startede og ob flytter/radiationer i kroppen og skrive dem ned!
Diagnostiske hjørnestener: Anamnese (SVAMPLER): Anden end brystsmerter som
- besvimelse eller synkope, følselse af stram/tryk, dyspnø
- vaccinationer, allergier,
- medikation, hjertelidelse eller arytmia tidligere (obs proarytmia)
- dyspepsia, reflux, kvalme, opkastninger, gastritis, ulcus
- trauma (ribben) -> pneumothorax?
- lunge-emboli risiko faktorer
- depression, panik attakker
- komorbiteter
- eller nuvarande syg som flu, tidligere attakker, tidligere EKG eller imaging,
- hjertelidelse i familie,
- alkohol (reflux, pancreatitis),
- rygning, droger, forgiftninger?
- herpes zoster (en-sidig udslæt med blærer, efter smerter eller følelseløshed)
OPQRSTU
onset -when, what were you doing when it started?
provocation/palliation
quality/character of pain
region/radiation
scale (VAS 1-10)
time -when did it first begin, have you taken any medication to pain, has it been effective, did the pain change during the day
understanding/impact -what you think could have caused this? how does it affect your everyday life?
Fysikale objektive fund hvis møder patient:
hurtigt/langsom puls, lav eller højt BT, kaldt periferi, venae caroticae tryk førhøjet, RF>24/min, hjælpemusklerne ved respiration, stridor eller rasp i respiration, cyanosis, hypoxemia (<90% uden O2 eller centrale cyanosis ved SaO2 < 80%), nedsat bevidsthedsniveau, central hypoxemi, begyndende shock
Hvis vi møder ikke, hvornår henvisning til hospital?
Stærke nytilkommede smerter som væksler lokalisation (obs aorta dissektion)
Strålende smerter til hag, ryg, skulder, armene (hjerteinfarkt)
Svær åndenød/dyspnø (obs hjerteinfarkt, lunge-emboli, lungeinfarkt)
Ensidige brystsmerter ved inhalation (pneumothorax)
Uge 1, tema Brystsmerter, case 1. “57-årig mand med brystsmerter vekslende i 3 uger” i almen praksis.
Hvad være akut?
Obs. patienter med…
Anamnese
Fysikale objektive fund
Supplerende undersøgelse
Hvornår henvisning til hospital? Hvordan transporteres?
Behandling
Uge 1, tema Brystsmerter, case 1. “57-årig mand med brystsmerter vekslende i 3 uger” i almen praksis.
Identificera patient med hele navn og CRP numret. Husk systematik!
Hvad være akut?
- Hjerteinfarkt
- lunge-emboli (dyspnø, takypnea, takykardi)
- aortic dissektion (voldsom, vekslende lokalisation af smerter)
- pneumothorax (dyspnø, smerter en-sidige, gør ondt at trække vejr)
Obs. patienter med:
- Langvarig. konsistent brystsmerter (over 30 minutter) eller recidiverende smert attakker
- dyspnø
- nedsat almen tilstand
- kaldt periferi, pleg
- følelse af stram eller tryk som forværres
- radiation til nakken, skulderen, OE, eller epigastrie
- sommetider “bare” dyspnø eller regurgitation/halsbrand/reflux
- Husk at spørge om hvornår smerter startede og ob flytter/radiationer i kroppen og skrive dem ned!
Anamnese (SVAMPLER):
- Anden end brystsmerter som
- besvimelse eller synkope, dyspnø
- vaccinationer, allergier,
- medikation, hjertelidelse eller arytmia tidligere (obs proarytmia)
- dyspepsia, reflux, epigastritis, ulcus, NSAID use
- kvalme, opkastninger,
- lunge-emboli risiko faktorer
- depression, panik attakker
- komorbiteter som diabetes
- eller nuvarande syg som flu,
- tidligere attakker, tidligere EKG eller imaging resultater,
- hjertelidelse i familie,
- alkohol (reflux, pancreatitis),
- rygning, droger, forgiftninger?
- herpes zoster (en-sidig udslæt med blærer, efter smerter/følelseløshed)
OPQRSTU
onset -when, what were you doing when it started? do you have pain when exercising or moving, or during rest/night?
provocation/palliation
quality/character of pain, hvad mener ni ved vekslende smerter? Timewise eller ændring af lokalisation?
region/radiation, finns der også
scale (VAS 1-10), altid det samme?
time -when did it first begin, have you taken any medication to pain, has it been effective, did the pain change during the day
understanding/impact -what you think could have caused this? how does it affect your everyday life?
Fysikale objektive fund:
AT, orientation, talking
RF, SpO2, ausc af lungene, perkussion
puls, BT, hudfarve, varmt/kaldt periferi, kapillar response, ausk af hjerte, EKG
GCS, glucose, sideforskel
E: Head-to-toe, Temperatur, Insp/palp/perc/ausc af abdomen, percussion af nyreloci
(Mulig fund: hurtigt/langsom puls, lav eller højt BT, kaldt periferi, venae caroticae tryk førhøjet, RF>24/min, hjælpemusklerne ved respiration, stridor eller rasp i respiration, cyanosis, hypoxemia (<90% uden O2 eller centrale cyanosis ved SaO2 < 80%), nedsat bevidsthedsniveau, central hypoxemi, begyndende shock)
- Hvis tidligere Stabil angina pectoris forværres inom 2-3 dager (crescendo angina) eller kommer ny smerter
- I stedet af brystsmerter kan være diffuse ubehag og dyspnø (ældre, kvinder eller diabetes patienter)
Supplerende undersøgelse hvis vekslende, recidiverende smerter:
15-EKG viktigt (V4R, V8, V9)
Blodprøver (CRP, troponins TnT og TnI x2, mellem 2-3h)
TnT > 14 ng/L
Ande muligheder for førhøjet TnT: Lungeødem, hypertensiv krise, hurtig atrial takykardi, cerebrovaskular førstyrrelse, sepsis
Evt.
- Holter-EKG
- angiografi af koronarkar (hvis stor risiko, inden 24h)
Hvornår henvisning til hospital? Hvordan transporteres?
Hvis UAP -> AKS -> NSTEMI -> STEMI (specielt i aVR, mulig V1 -> LCA, left coronary artery block eller “3-kar-sygdom” )
Finns der T-inversions i V4-V5, hjerteinsufficiens, VT eller VF?
Hvis hjertemarkører førhøjet, symptomer passer til hjerteinfarkt, ustabil hemodynamik, tidligere infarkt/revaskulisering, aterosklerosis, Obs hypertension/takykardi
-> Strax transportering med ambulance
- mulig antitrombotisk behandling
- Reperfusion
- b-blokkere
- Statiner (fx atorvastatin 80 mg hurtigt)
- Hyperglykemi behandling: Mål 5-10 mmol/L
- i AKS -> ASA til alle (hvis allergi brug tigagrelor eller klopidogrel)
(Svar: Stabil angina)
Uge 1, 2nd hour of Brystsmerter, case 2A. “52-årig mand med brystsmerter og udstråling til hals og ned i bryst” i FAM.
og
“29-årig med feberfølelse, diffuse smerter, trykken i abdomen, føler sig utilpas” i Almen Praksis, Syg uden forklaring, 2. time, uge 6, case 2A
og
“Ovenstående, men nu primære GI problemer med trykken i øvre del af maven” Gastroenterolog, Syg uden forklaring, 3. time, uge 6, case 2C
Anamnese
Klinisk undersøgelse
Paraklinisk undersøgelse
Arbejdsdiagnose/diff.diagnoser
Henvisning
Behandling/Kontrol
Uge 1, 2nd hour of Brystsmerter, case 2A. “52-årig mand med brystsmerter og udstråling til hals og ned i bryst” i FAM
og
“29-årig med feberfølelse, diffuse smerter, trykken i abdomen, føler sig utilpas” i Almen Praksis, Syg uden forklaring, 2. time, uge 6, case 2A
og “Ovenstående, men nu primære GI problemer med trykken i øvre del af maven” Gastroenterolog, Syg uden forklaring, 3. time, uge 6, case 2C
Identificera patient med hele navn og CRP numret.
Anamnese
SVAMPLER - symptomer som dyspnø, træthed, følelseløshed i armene eller nån annanstans, (nær)besvimmelse/synkope, kvalme/opkastninger, vaccinationer, allergier, medikation (NSAIDs), previous medical history, finns der hjertelidelse eller arytmia tidligere (obs proarytmia), komorbiteter eller nuvarande syg som flu, tidligere attakker, tidligere EKG eller imaging, last oral intake (and what was it), exposure (excercise, stress, infektions), risk factors (smoking, alkohol, drugs, forgistning, family history with heart disease, spisevanene ved mulig reflux/H.pylori, sklerosis, lipid inbalance, BMI)
OPQRSTU for brystsmerter: Onset, palliation/provokation (angina?), quality, region/radiation, scale 1-10, time (how did it change), understanding of impact on everyday life
Klinisk undersøgelse -ABCDE
Airway: Talking, AT
Breathing: RF, SpO2, (tegn på alkohol?), ausk. af lungene, percussion
Circulation: BT, puls, kapillar response, perifere pulser, varme/kalte extremiteter, hudfarve, ausk. af hjerte, 12-EKG
Disability:
- Glasgow Coma Scale (eyes, speech, motor, 3-15 points),
- glucose
- sideforskel (neurologi)
- mulig UL af hjerte,
- mulig thorax røntgen
Exposure: Clothes off, head to toe, abdominal insp/palp/perc/ausc, nyreloci, fever, muskelkraft (blødning/lesioner/trauma/disformationer?)
***(Mulig Fysikale objektive fund: meget hurtigt eller meget langsom puls, højt eller lavt BT, kaldt periferi, venae caroticae tryk førhøjet, evt. mislyde (ved systoli, diastoli, galopper eller friktion), hurtigt RF, mislyde i lungene, stridor eller rasp i respiration, cyanosis)***
Paraklinisk undersøgelse
Blodprøver: Hb, CRP, blodtype, troponin, leukocyttal + diff., trombocyttal, væsketal, nyretal, levertal
Arbejdsdiagnose/diff.diagnoser
Hjerteinfarkt
Aortadissektion
Pneumothorax
Reflux
Angina pectoris
Behandling
- hvis hjerteinfarkt -> MONA
- hvis lungeemboli -> OMHeULTE
- hvis aortadissektion -> akut operation (hvis type A), O2, væske, morfin, LABETALOL, nitroglyserin eller nitroprussid
- hvis reflux -> water, (ome)prazole/antasides, calming down. videre med spisevane ændring, tilrækligt vand, prazole op til 4-6 uger
(Gastrit=histologisk beskrivelse), Epigastric pain:
- From heartburn,
- gastric ulcer,
- pancreatitis,
- epigastric hernia,
- gallstones (kvinder, koliksmerter, højre kurvatur + skulder -> UL)
- ventrikel kræft (ældre, træthed, nedsat madlyst, vægttab -> gastroskopi, biopsi, evt. CT)
- medicin bivirkninger
- Videre: Vurdering af nødvendig behandling/udredning i hospital, gastroskopi, H.pylori tester (breath test, antigen-afføring test)
HP-test-and-treat i DK! I strategien behandles inficerede med eradikation, men endoskopi kun ved behandlingssvigt
Kontrol
EKG
Blodprøver
H.pylori eradikation (claritromycin + amoxicillin 1 g x2 + PPI) resultater, or (claritromycin + metronidazole + PPI)
Gastroskopi anbefales specielt ved:
- Symptomdebut efter 45-50-års
- Alarmsymptomer - anoreksi, betydende vægttab (f.eks. >3 kg), blødning, anæmi, synkebesvær/synkesmerter over 2 uger, opkastninger, abdominal udfyldning
- klar mistanke om ulcussygdom
- langvarige symptomer
- bekymring for alvorlig sygdom - kan man ikke berolige patienten, kan en gastroskopi have en terapeutisk effekt
Uge 1, 2nd hour of Brystsmerter, case 2B. “52-årig mand med brystsmerter og udstråling nu til begge arme” i FAM
og Uge 2, Hoste og åndenød, 2. time, case 3. “77-årig kvinde med dyspnø og mavesmerter” hos Kardiolog (ligger ikke på Itslearning)
Anamnese
Klinisk undersøgelse
Paraklinisk undersøgelse
Arbejdsdiagnose/diff.diagnoser
Henvisning
Behandling
Kontrol
Uge 1, 2nd hour of Brystsmerter, case 2B. “52-årig mand med brystsmerter og udstråling nu til begge arme” i FAM
og Uge 2, Hoste og åndenød, 2. time, case 3. “77-årig kvinde med dyspnø og mavesmerter” hos Kardiolog (ligger ikke på Itslearning)
(Aortadissektion)
Identificera patient med hele navn og CRP numret.
Klinisk undersøgelse -ABCDE
Airway: Talking, AT
Breathing: RF, SpO2, hudfarve, ausk. af lungene, percussion
Circulation: BT, puls, perifere pulser, kapillar response, varme/kalte extremiteter, ausk. af hjerte, EKG
Disability: Glasgow Coma Scale, glucose, 12-EKG
mulig UL af hjerte, mulig thorax røntgen
Exposure: Clothes off, head to toe check, abdominal insp/palp/perc/ausc, nyreloci (blødning/lesioner/trauma/disformationer?)
Anamnese
SVAMPLER - symptomer som dyspnø, træthed, følelseløshed i armene eller nån annanstans, (nær)besvimmelse/synkope, kvalme/opkastninger, vaccinationer, allergier, medikation, previous medical history, finns der hjertelidelse eller arytmia tidligere (obs proarytmia), komorbiteter eller nuvarande syg som flu, tidligere attakker, tidligere EKG eller imaging, last oral intake (and what was it), exposure (excercise, stress, infektions), risk factors (smoking, alkohol, drugs, forgistning, family history with heart disease, spisevanene ved mulig reflux/H.pylori, sklerosis, lipid inbalance, BMI)
OPQRSTU for brystsmerter: Onset, palliation/provokation (angina?), quality, region/radiation, scale 1-10, time (how did it change), understanding of impact on everyday life
***(Mulig fysikale objektive fund: voldsom (flyttende) smerter, meget hurtigt eller meget langsom puls, højt eller lavt BT, kaldt periferi, venae caroticae tryk førhøjet, evt. mislyde (ved systoli, diastoli, galopper eller friktion), hurtigt RF, mislyde i lungene, stridor eller rasp i respiration, cyanosis)***
Paraklinisk undersøgelse
Blodprøver: Hb, CRP, blodtyp, troponin x2, leukocyttal + diff., trombocyttal, væsketal, nyretal, levertal
Arbejdsdiagnose/diff.diagnoser
Hjerteinfarkt
Aortadissektion (transesophageal ecco + kontrast-spiral-CT, EKG, posterior iskemi, D-dimers førhøjet)
Pneumothorax
Lungeemboli
Reflux
Svært arytmi
Esophageal varices rupture
Behandling aortadissektion
Standford classification type A: akut operation
MONLa (morfin, oxygen, nitroglyserin/nitroprusside hvis hjerteinsufficiens eller angina, Labetalol), BT og puls sænkende, tæt monitorering, stent
Type B; monitorering, BT medikation
Kontrol
CT /MR (1./3./12. måneder + hver år)

Uge 1, 2nd hour of Brystsmerter, case 3. “57-årig mand med respirationssynkrone rygsmerter” i FAM
Anamnese
Klinisk undersøgelse
Paraklinisk undersøgelse
Arbejdsdiagnose/diff.diagnoser
Henvisning
Behandling
Kontrol
Uge 1, 2nd hour of Brystsmerter, case 3. “57-årig mand med respirationssynkrone rygsmerter” i FAM
?
I suspect pneumothorax
Identificera patient med hele navn og CRP numret.
Klinisk undersøgelse -ABCDE
Airway: Talking, AT
Breathing: RF, SpO2, ausk. af lungene
Circulation: BT, puls, perifere pulser, kapillar response, hudfarve, varme/kalte extremiteter, ausk. af hjertet
Disability: Glasgow Coma Scale, glucose, 12-EKG
Exposure: Head to toe check, abdominal insp/palp/perc/ausc, nyreloci, (blødning/lesioner/trauma/disformationer?), fever
Anamnese
SVAMPLER - symptomer som dyspnø, træthed, følelseløshed i armene eller nån annanstans, (nær)besvimmelse/synkope, kvalme/opkastninger, vaccinationer, allergier, medikation, previous medical history, finns der hjertelidelse eller arytmia tidligere (obs proarytmia), komorbiteter eller nuvarande syg som flu, tidligere attakker, tidligere EKG eller imaging, last oral intake (and what was it), exposure (excercise, stress, infektions), risk factors (smoking, alkohol, drugs, forgistning, family history with heart disease, spisevanene ved mulig reflux/H.pylori, sklerosis, lipid inbalance, BMI)
OPQRSTU for smerter: Onset, palliation/provokation (angina?), quality, region/radiation, in the back? anything on shoulder, under right curvature? only on one side?
scale 1-10, time (how did it change), understanding of impact on everyday life
***(Mulig fysikale objektive fund: voldsom smerter, meget hurtigt eller meget langsom puls, højt eller lavt BT, kaldt periferi, venae caroticae tryk førhøjet, evt. mislyde (ved systoli, diastoli, galopper eller friktion), hurtigt RF, mislyde i lungene, stridor eller rasp i respiration, cyanosis)***
Paraklinisk undersøgelse
Blodprøver: Hb, CRP, blodtype, troponin (x2), leukocyttal + diff.tale, trombocyttal, væsketal, nyretal, levertal, glucose
Thorax-røntgen
Mulig trauma head-CT
UL af abdomen / Nyre /Hjertet
EKG kan vise forandringer, som kan mistolkes som akut hjerteinfarkt
Arbejdsdiagnose/diff.diagnoser
Pneumothorax
Lungeemboli
Hjerteinfarkt
Lungebetændelse / infektion / Pneumoni
Aortadissektion (transesophageal ecco + kontrast-spiral-CT, EKG posterior iskemi, D-dimers førhøjet)
Hvis pneumothorax:
- Pludseligt opståede ensidige brystsmerter eventuelt ledsaget af åndenød
- Ofte opstået i hvile og uden tegn på infektion
- Ved stetoskopi kan der være nedsat respirationslyd og samtidig rungende perkussionslyd
- Ved trykpneumothorax er patienten takypnøisk, takykard, hypotensiv, cyanotisk og med halsvenestase
- Spontan pneumothorax: Ved primær foreligger der ingen underliggende lungesygdom
- Ved sekundær pneumothorax er årsagen en underliggende lungesygdom (KOL/astma, bulløs emfysema, Marfan, TB)
Behandling
- Analgetika ved smerter, som også reducerer dyspnø
- O2 (4-6 L/min)
- Obs PEP, CPAP, NIV kan forværre pneumothorax og forlænge tid til udfoldning
- Kanyl aspiration hvis primær spontan pneumothorax
- Sekundær: Guidelines anbefaler, at man diskuterer patienten med thoraxkirurgerne, hvis lungen ikke folder sig ud efter 4-5 dages drænage - selvom de fleste lunger folder ud indenfor 14 dage uden yderligere kirurgisk intervention
-Ved livstruende trykpneumothorax: akut drænage med anlæggelse af tyk venflon i intercostalrum 2 (midtklavikulært lige over costa 3)
Hvis galdesten attak?
Komplikationer
- Spontan pneumothorax -> trykspneumothorax, ved overtryksventilation i respirator
- Pneumomediastinum, der skal udelukkes ruptur af øsofagus eller bronkier
- Subkutant emfysem
Kontrol
THORAX-RTG / (mulig CT hvis bullae eller cyster)
Råd til patienten
Rygestop!
Undgå eksponering for store højder (tynd luft), flyvning uden tryk-kammer og dykning
Undgå tunge løft i ugerne efter
Uge 1, 3rd time af Brystsmerter, case 4. “65-årig mand, motionist, stabile brystsmerter og tryk for bryst i aktivitet” hos kardiolog
Hvad være akut?
Obs. patienter med…?
Anamnese
Fysikale objektive fund
Supplerende undersøgelse
Hvornår indlæggelse?
Uge 1, 3rd time af Brystsmerter, case 4. “65-årig mand, motionist, stabile brystsmerter og tryk for bryst i aktivitet” hos kardiolog
(stabil angina)
Identificera patient med hele navn og CRP numret. Husk systematik!
Hvad være akut?
- Hjerteinfarkt
- lunge-emboli (dyspnø, takypnea, takykardi)
- aortic dissektion (voldsom, vekslende lokalisation af smerter)
- pneumothorax (dyspnø, smerter en-sidige, gør ondt at trække vejr)
Obs. patienter med:
- Langvarig. konsistent brystsmerter (over 30 minutter) eller recidiverende smert attakker
- dyspnø
- nedsat almen tilstand
- kaldt periferi, pleg
- følelse af stram eller tryk som forværres
- radiation til nakken, skulderen, OE, eller epigastrie
- sommetider “bare” dyspnø eller regurgitation/halsbrand/reflux
- Husk at spørge om hvornår smerter startede og ob flytter/radiationer i kroppen og skrive dem ned!
Anamnese (SVAMPLER):
- Anden end brystsmerter som
- besvimelse eller synkope, dyspnø
- vaccinationer, allergier,
- medikation, hjertelidelse eller arytmia tidligere (obs proarytmia)
- dyspepsia, reflux, epigastritis, ulcus, NSAID use
- kvalme, opkastninger,
- lunge-emboli risiko faktorer
- depression, panik attakker
- komorbiteter som diabetes
- eller nuvarande syg som flu,
- tidligere attakker, tidligere EKG eller imaging resultater,
- hjertelidelse i familie,
- alkohol (reflux, pancreatitis),
- rygning, droger, forgiftninger?
- herpes zoster (en-sidig udslæt med blærer, efter smerter eller følelseløshed)
OPQRSTU
onset -when, what were you doing when it started? do you have pain when exercising or moving, or during rest/night?
provocation/palliation
quality/character of pain, hvad mener ni ved vekslende smerter? Timewise eller ændring af lokalisation?
region/radiation, finns der også
scale (VAS 1-10), altid det samme?
time -when did it first begin, have you taken any medication to pain, has it been effective, did the pain change during the day
understanding/impact -what you think could have caused this? how does it affect your everyday life?
Fysikale objektive fund:
AT, orientation, talking
RF, SpO2, ausc af lungene, perkussion
puls, BT, hudfarve, varmt/kaldt periferi, kapillar response, ausk af hjerte, EKG
GCS, glucose, sideforskel
E: Head-to-toe, Temperatur, Insp/palp/perc/ausc af abdomen, percussion af nyreloci
(Mulig fund: hurtigt/langsom puls, lav eller højt BT, kaldt periferi, venae caroticae tryk førhøjet, RF>24/min, hjælpemusklerne ved respiration, stridor eller rasp i respiration, cyanosis, hypoxemia (<90% uden O2 eller centrale cyanosis ved SaO2 < 80%), nedsat bevidsthedsniveau, central hypoxemi, begyndende shock)
Hvis tidlifere Stabil angina pectoris forværres inom 2-3 dager (crescendo angina) eller kommer ny smerter
I stedet af brystsmerter kan være dyspnø (ældre, kvinder eller diabetes patienter)
Supplerende undersøgelse hvis vekslende, recidiverende smerter:
15-EKG mest viktigt (V4R, V8, V9)
Blodprøver (CRP, troponins TnT og TnI x2, mellem 2-3h)
TnT > 14 ng/L
Ande muligheder for førhøjet TnT: Lungeødem, hypertensiv krise, hurtig atrial takykardi, cerebrovaskular førstyrrelse, sepsis
Evt. Holter-EKG, angiografi af koronarkar (hvis stor risiko, inden 24h)
Hvornår indlæggelse?
Hvis UAP -> AKS -> NSTEMI -> STEMI (specielt i aVR, mulig V1 -> LCA, left coronary artery block eller “3-kar-sygdom” )
Finns der T-inversions i V4-V5, hjerteinsufficiens, VT eller VF?
Hvis hjertemarkører førhøjet og symptomer passer til hjerteinfarkt, ustabil hemodynamik, tidligere infarkt/revaskulisering, aterosklerosis
-> Strax transportering til udredring
AKS behandling: O2, morfin, bentsodiazepam, hvis tiltagende smerter -> nitroglyserin-infusion, ASA til alle (hvis allergi brug tigagrelor eller klopidogrel)
(Obs hypertension/takykardi, mulig antitrombotisk behandling, Reperfusion, b-blokkere, Statiner (fx atorvastatin 80 mg hurtigt))
Svar: Stabil angina
Uge 1, 3rd time fra Brystsmerter, case 5. “77-årig mand med akutte brystsmerter” hos kardiolog
Hvad være akut?
Obs. patienter med…?
Anamnese
Fysikale objektive fund/undersøgelse
Supplerende undersøgelse
Hvornår indlæggelse?
Behandling
Uge 1, 3rd time fra Brystsmerter, case 5. “77-årig mand med akutte brystsmerter” hos kardiolog
(AKS)
Identificera patient med hele navn og CRP numret. Husk systematik!
Hvad være akut? (“H-LAP”)
- Hjerteinfarkt
- lunge-emboli (dyspnø, takypnea, takykardi)
- aortic dissektion (voldsom, vekslende lokalisation af smerter)
- pneumothorax (dyspnø, smerter en-sidige, gør ondt at trække vejr)
Obs. patienter med:
- Langvarig. konsistent brystsmerter (over 30 minutter) eller recidiverende smert attakker
- dyspnø
- nedsat almen tilstand
- kaldt periferi, pleg
- følelse af stram eller tryk som forværres
- radiation til nakken, skulderen, OE, eller epigastrie
- sommetider “bare” dyspnø eller regurgitation/halsbrand/reflux
Anamnese (SVAMPLER):
- Anden end brystsmerter som
- besvimelse eller synkope, dyspnø
- vaccinationer, allergier,
- medikation, hjertelidelse eller arytmia tidligere (obs proarytmia)
- dyspepsia, reflux, epigastritis, ulcus, NSAID use
- kvalme, opkastninger,
- lunge-emboli risiko faktorer
- depression, panik attakker
- komorbiteter som diabetes
- nuvarande sygdom som flu,
- tidligere attakker, tidligere EKG eller imaging resultater,
- hjertelidelse i familie,
- alkohol (reflux, pancreatitis),
- rygning, droger, forgiftninger?
- herpes zoster (en-sidig udslæt med blærer, efter smerter eller følelseløshed)
OPQRSTU
- onset -when, what were you doing when it started? do you have pain when exercising or moving, or during rest/night, provocation/palliation
- quality/character of pain, Timewise eller ændring af lokalisation?
- region/radiation
- scale (VAS 1-10), altid det samme?
- time -when did it first begin, have you taken any medication to pain, has it been effective, did the pain change during the day
- understanding/impact -what you think could have caused this? how does it affect your everyday life?
Fysikale objektive fund:
- talk, AT, orientation
- SpO2, RF, ausc lungene, perkussion
- puls, perifer pulser, BT, kapillar response, kalte/varme ekstermiteter, hudfarve, ausk af hjerte, EKG
- GCS, glucose, sideforskel (neurologi)
- Head-to-toe, temperature, Insp/palp/perc/ausc af abdomen, percussion af nyreloci
- muskelstyrke
- UL af hjerte?
- THX-RTG
(Mulig fund: hurtigt/langsom puls, lav eller højt BT, kaldt periferi, venae caroticae tryk førhøjet, RF>24/min, hjælpemusklerne ved respiration, stridor eller rasp i respiration, cyanosis, hypoxemia (<90% uden O2 eller centrale cyanosis SaO2 < 80%), nedsat bevidsthedsniveau, central hypoxemi, begyndende shock)
Hvis tidlifere Stabil angina pectoris forværres inom 2-3 dager (crescendo angina) eller kommer ny smerter
I stedet af brystsmerter kan være dyspnø eller diffus ubehag (ældre, kvinder eller diabetiker)
Supplerende undersøgelse
Hvis ny smerter/akut episode:
- 15-EKG (V4R, V8, V9)
- Blodprøver (Hb, væsketal, nyretal, levertal, CRP,
- troponins TnT og TnI x2, igen mellem 2-3h)
- TnT > 14 ng/L
- Thorax-røntgen
(Ande muligheder for førhøjet TnT: Lungeødem, hypertensiv krise, hurtig atrial takykardi, cerebrovaskular førstyrrelse, sepsis)
Eventuel:
- Blodgas
- hvis infarkt eller iskemi: angiografi af koronarkar (hvis stor risiko, inden 24h), TTE/trans-thoracic eccocardiography
- hvis mistanke om aortic dissection: thorax-røntgen, TOE/transoesophageal eccocardiography, CT
- Lunge-emboli mistanke? D-dimers, lunge CT-angiografi, TTE/trans-thoracic eccocardiography
- Hvis abdominal mistanke: Røntgen, UL eller CT af abdomen
Hvornår indlæggelse?
Hvis UAP -> AKS -> NSTEMI -> STEMI (specielt i aVR, mulig V1 -> LCA, left coronary artery block eller “3-kar-sygdom” )
Finns der T-inversions i V4-V5, hjerteinsufficiens, VT eller VF?
Hvis hjertemarkører førhøjet og symptomer passer til hjerteinfarkt, ustabil hemodynamik, tidligere infarkt/revaskulisering, aterosklerosis
-> Strax udredning/ til vård
AKS behandling:
- O2, hvis SaO2 <90% med raske patienter
- eller hvis <85% med COPD
- morfin
- bentsodiazepam (muligvis sedation),
- hvis tiltagende smerter/hypertension/hjerteinsufficiens -> nitroglyserin-infusion 20-200 microgram/min (12-120 mL/h hvis styrke 0.1 mg/mL)
(Obs hypertension/takykardi, mulig antitrombotisk behandling, Reperfusion, i.v. b-blokkere, Statiner fx atorvastatin 80 mg hurtigt)
i AKS -> ASA til alle,
- starte med 250 mg (chewing),
- eller 75-150 mg i.v.
- og framtidige 75-150 mg p.o. livslang
- (hvis allergi brug tigagrelor eller klopidogrel)
Uge 1, 4th time fra Brystsmerter, case 6.
“58-årig kvinde med hjertestop og efterfølgende smerter” hos anæstesi.
Uge 1, 4th time fra Brystsmerter, case 6.
“58-årig kvinde med hjertestop og efterfølgende smerter” hos anæstesi.
Identificera patient med hele navn og CRP numret.
Obs. patienter med:
Langvarig. konsistent brystsmerter (over 30 minutter) eller recidiverende smert attakker
dyspnø
nedsat almen tilstand
kaldt periferi, pleg
følelse af stram eller tryk som forværres
radiation til nakken, skulderen, OE, eller epigastrie
sommetider “bare” dyspnø eller regurgitation/halsbrand
Anamnese (SVAMPLER):
besvimelse eller synkope, dyspnø
vaccinationer, allergier,
medikation, hjertelidelse eller arytmia (obs proarytmia)
dyspepsia, reflux, epigastritis, ulcus, NSAID use
kvalme, opkastninger,
panik attakker
komorbiteter som diabetes, tidligere lunge-emboli
nuvarande sygdom,
tidligere attakker, tidligere EKG eller imaging resultater,
hjertelidelse i familie,
alkohol (reflux, pancreatitis),
rygning, droger, forgiftninger?
herpes zoster (en-sidig udslæt med blærer, efter smerter eller følelseløshed)
OPQRSTU
onset -when, what were you doing when it started? do you have pain when exercising or moving, or during rest/night?
provocation/palliation
quality/character of pain, Timewise eller ændring af lokalisation?
region/radiation
scale (VAS 1-10), altid det samme?
time -when did it first begin, have you taken any medication to pain, has it been effective, did the pain change during the day
understanding/impact -what you think could have caused this? how does it affect your everyday life?
Objektive fund: (ABCDE)
AT, orientation, talking
RF, SpO2, ausc af lungene, perkussion
puls, perifere pulser, BT, hudfarve, varmt/kaldt periferi, kapillar response, ausk af hjerte, EKG
GCS, glucose, sideforskel, muskelstyrke
E: Head-to-toe, Temperatur, Insp/palp/perc/ausc af abdomen, percussion af nyreloci
UL af hjerte? CT? mistanke om…?
(Mulig fund: hurtigt/langsom puls, lav eller højt BT, kaldt periferi, venae caroticae tryk førhøjet, RF>24/min, hjælpemusklerne ved respiration, stridor eller rasp i respiration, cyanosis, hypoxemia (<90% uden O2 eller centrale cyanosis SaO2 < 80%), nedsat bevidsthedsniveau, central hypoxemi, begyndende shock)
Supplerende undersøgelse
Hvis ny smerter/akut episode:
15-EKG mest viktigt (V4R, V8, V9)
Blodprøver (Hb, væsketal, nyretal, levertal, CRP, troponins TnT og TnI x2, mellem 2-3h)
TnT > 14 ng/L
Thorax-røntgen
UL af hjertet
(Ande muligheder for førhøjet TnT: Lungeødem, hypertensiv krise, hurtig atrial takykardi, cerebrovaskular førstyrrelse, sepsis)
Eventuel:
Blodgas (A-Astrup)
hvis infarkt eller iskemi: angiografi af koronarkar (inden 24h), TTE/trans-thoracic eccocardiography
hvis mistanke om aortic dissection: thorax-røntgen, TOE/transoesophageal eccocardiography, CT
Lunge-emboli mistanke? D-dimers, lunge CT-angiografi, TTE/trans-thoracic eccocardiography
Hvis abdominal mistanke: Røntgen, UL eller CT af abdomen
AKS behandling:
O2, hvis SaO2 <90% med raske patienter
eller hvis <85% med COPD
morfin (plus laxantia)
bentsodiazepam,
hvis tiltagende smerter/hypertension/hjerteinsufficiens -> nitroglyserin-infusion 20-200 microgram/min (12-120 mL/h hvis styrke 0.1 mg/mL)
væske
tæt monitorering af vitals
(Obs hypertension/takykardi, mulig antitrombotisk behandling, Reperfusion, i.v. b-blokkere, Statin 80 mg hurtigt)
i AKS -> ASA til alle,
75-150 mg i.v.
og framtidige 75-150 mg p.o. livslang
(hvis allergi brug tigagrelor eller klopidogrel)
(Shock)
Uge 1, 4th time fra Brystsmerter, case 7. “52-årig mand med smerter i UE” hos Anæstesi
Hvad være akut?
Obs. patienter med…
Anamnese
Fysikale objektive fund
Supplerende undersøgelse
Arbejdsdiagnose/ Differential diagnose
Behandling
Uge 1, 4th time fra Brystsmerter, case 7.
“52-årig mand med smerter i UE” hos Anæstesi
(Kompartmentsyndrom/Aortadissektion) ??
Hvad være akut?
- Rød, varme, øm UE
- DVT
Obs. patienter med…
- pludseligt startende smerter
- paraplegia
Anamnese
SVAMPLER: Symptomer, vaccinationer, allergier, medicin, prev.medical history, last oral intake, exposure, risk factors
OPQRSTU: Onset, provokation/palliation, quality, region/radiation, scale 1-10, time, understanding/impact
Fysikale objektive fund:
Supplerende undersøgelse
UL
Arbejdsdiagnose/ Differential diagnose
Behandling
Kompartmentsyndrom: øget tryk indenfor en muskelloge kompromitterer cirkulationen og funktionerne til det fascieomsluttede væv.
Årsag: hyppigste er traume med knogle- eller knusningsskade
Andre til øget mængde væske og tryk i en loge er blødning ved antikoagulationsbehandling, elektrisk skade, infektion, reperfusionsskade, ekstremt intensiv træning eller intravenøs infiltration
Hævelse og ømhed over en muskelloge. Muskulaturen føles hård og er øm. Pareser og smerter ved udstrækning. Sensorisk udfald mere pålideligt, kan forekomme tidligt.
Et tryk over 50 mmHg ved enkelt måling er tegn til kompartment syndrom
Behandlingsmål, Akut
- Symptomlindring
- Forhindre udvikling af varige komplikationer. Behandling senere end 6-8 timer -> irreversible skader
- Kirurgi / fasciotomio ved traumatisk muskellogesyndrom
Kronisk
- Symptomlindring, NSAIDs
- Genoptagelse af idrætsaktiviteten
- Konservativ behandling initialt ved anstrengelsesudløste gener
Uge 1, 1st time fra Svimmelhed (NKJAER), case 1.
“72-årig mand med svimmelhed” hos Almen praksis.
Anamnese
Fysikale objektive fund
Supplerende undersøgelse
Arbejdsdiagnose/ Differential diagnose
Hvornår henvisning til neurologi/kardiologi?
Behandling/
Patienten opfordres til at…?
Patienten bør undgå at…?
Uge 1, 1st time fra Svimmelhed (NKJAER), case 1.
“72-årig Erik med svimmelhed” hos Almen praksis. Har haft adjusteret sin medikation for hypertension (Amlodipin 5 mg). Husfru død for 4 månader sen.
(Svar: Ortostatisk hypotension)
Anamnese
SVAMPLER:
- Kvalme, opkastninger? Følselseløshed af en side af kroppen? Er gangen førændret sig? Usikker gang? Svimmelhed i hvilke situationer? Svaghed, sløret syn, slaphed, rystelse, hjertebanken og svækket kognitio
- Vaccinationer, Allergier, (nytt) medikation, evt. dosisændring? Mulighed for interaktion mellem lægemidler eller mellem lægemiddel og ny sygdom?
- Previous medical history/trauma/er faldet (pga svimmelhed)?
- Spiser/drikker tilrækligt?
- Exposure, infektioner, nervi CN3-4-6 (øjene), nystagmus
- CN5 (n.trigeminus), CN7 (n.facialis), CN8 (n. vestibulocochlearis, sensory of inner ear)
- Risikofaktorer: Alkohol, family history, psykiatrisk lidelse
OPQRSTU: Onset (how long, is there a pattern), provokation/palliation, quality (kæseklokke, spinnende/rotatorisk…..), region/radiation?, scale 1-10, time, understanding/impact on everyday life (obs mulig fald)
Fysikale objektive fund
BT ved siddende/stående (mind. 20 mmHg lavere eller til under 90 mmHg ved at stå)
Supplerende undersøgelse i almen praksis
- Hb, væsketal,
- EKG
- samt supplerende blodprøver afhængig af det kliniske billede.
- Tjek medicinliste /mulige bivirkninger / kontraindikationer
- Vippelejetest-udføres på sygehus og er en ortostatisk stresstest (Dix-Hållpike test)
Arbejdsdiagnose/ Differential diagnose
- Ortostatisk hypotension
Tilstanden behøver ikke give symptomer. Der skelnes mellem
- primær autonom insufficiens, Manglende stigning i puls kan tyde på autonom årsag
- sekundære neurogene årsager
- og medikamentelle, behandling af hypertension.
- Nedsat væske tiltag/ Dehydrering/ Diare/binyrebarksvigt/ venøs pooling ved alkohol, feber, sepsis
- Hjerteinsufficiens (perifer ødem?)
4. Neurologisk/Neurogene årsager
Rygmarvsproblemer
- Syringomyeli
- Tabes dorsalis (senstadium af syfilis)
- Transvers myelit
- Svulster/tumors
Problemer i det perifere nervesystem
- Diabetes mellitus
- Alkoholisk polyneuropati
- Nyresvigt
- Vitamin B12- eller folatmangel
- HIV/AIDS
- Amyloidose
- Guillain-Barré syndrom -> Akutte perifere pareser
- Paraneoplastisk syndrom
Andre neurogene årsager
- Hjernestammelæsion, Hjernesvulst
- Sinus caroticus hypersensitivitet
- Dessimineret sklerose
- Neurokardiogen synkope
- Parkinsons sygdom
- Cerebrale vaskulære hændelser
Medikamentelle årsager
- Alfa, -og Betablokkere, ACE-hæmmere, Kalciumblokkere
- Bromokryptin
- Diuretika
- Insulin
- MAO-hæmmere
- Marijuana
- Narkotika
- Nitrater
- Sildenafil
- Sympatomimetika
- Tricykliske antidepressiva
- Vasodilatorer
- Herpes infektion (+opkastninger!)
Tegn på ikke-neurogene årsager: Brystsmerter, hjertebanken, stakåndethed, hævede ben, uregelmæssig puls
- Undersøg hjertet - frekvens, rytme, mislyde, udrykket ictus?
- Vurder hydreringsstatus - tegn på dehydrering eller blødning?
- Feber - led efter infektionsfokus
Hvornår henvisning til neurologi/kardiologi?
Tiltagende kvalme, opkastninger uden infektion, nystagmus, neurologisk udfald
Behandling/ Patienten opfordres til at
- Dorsalflektere fødderne flere gange, før rejser sig op
- Rejse sig langsomt
- Mulig dosis/ ændring af medikation
- Spise små, hyppige måltider (særligt ved postprandiale symptomer)
- Evt. øge salt- og væskeindtaget
- Evt. hæve hovedenden af sengen 5-20 grader
- Evt. bruge kompressionsstrømper
- Undgå alkohol
- Se efter, at blodtryk er velbehandlet, tjek BT i hjemmet
- Velbehandling af komorbiditeter (obs hypoglycemi)
- Bor alene? Brug for støtte? Er miljø venlig med svimmelhed/faldrisiko?
- Ældre og gamle mennesker følsomme for de hypotensive effekter af medikamenter, eftersom nedsat baroreceptor sensitivitet, reduceret tørstmekanisme og øget renalt salttab
Patienten bør undgå at
- Stå helt stille og Rejse sig hurtigt
- Være ude i stærk varme / varme bad, Blive dehydreret
- Forsigtighed ved urinering eller afføring
- Hoste kraftigt
- Hyperventilere
- Klatring
Uge 1, 1st time fra Svimmelhed, (NKJAER), case 2.
“25-årig mand med svimmelhed” hos almen praksis.
Anamnese
Fysikale objektive fund
Supplerende undersøgelse
Arbejdsdiagnose/ Differential diagnose
Hvornår henvisning til specialiseret afdeling?
Behandling
Uge 1, 1st time fra Svimmelhed, (NKJAER), case 2.
“25-årig mand med svimmelhed” hos almen praksis.
(Otogen svimmelhed=vestibular neuritis?)
Identificera patienten med fuldt navn og CRP
Anamnese
SVAMPLER
OPQRSTU
Typisk klinik; kortvarige anfald af rotatorisk svimmelhed, provokeres og forværres af hovedbevægelser, kvalme og opkastning
Spontan, kraftig vertigo af dage til ugers varighed
Fund som er konsistente med en ensidig perifer, nedsat eller ophørt funktion af det vestibulære apparat
Sygehistorie
- Akut debut med rotatorisk (gyratorisk) vertigo: balancebesvær og utilpashed ledsaget af kvalme, opkastninger, nystagmus og ataksi
- Svimmelheden er ofte kraftig i start, også når patienten er i ro
- Normal hørelse, ingen tinnitus (ikke Meniere), intet bevidsthedstab, dobbeltsyn eller synsfeltsudfald
- Ikke hovedpine
- Kraftige symptomer de første dage, efterhånden reduceret ubehag. Den rotatoriske vertigo kan vare fra dage til uger med normalt fuld remission indenfor 2 måneder
Fysikale objektive fund
Ingen audiologiske symptomer
Mangel på centrale neurologiske udfald
Kliniske fund
- Spontannystagmus
- Er typisk horisontal (ved perifer årsag) med en rotatorisk komponent
- I akutfasen spontannystagmus med hurtig fase mod det raske øre
- Nystagmus mest udtalt ved blikretning mod raske øre og svagere ved blikretning mod syge øre (Alexanders lov)
- Impulstest er patologisk mod syge side,
- Impulstest mod det berørte øre er ofte positiv
- Ingen “skew deviation” (vertikal displacering af øjeæblet ved afdækning)
- Ved “head shake test” ses mange kompenserende saccader (kompenserende øjenbevægelser) mod syge side
- Nystagmus forstærkes bag Bartels briller
- Faldtendens
- Patienten kan stå ved egen hjælp, men vil “tilte” mod den syge side
- Gangdeviation og fald mod den syge side ved Rombergs prøve
- Hørenedsættelse indikerer labyrintsygdom
- Nedsat kalorisk respons på den syge side
Supplerende undersøgelse
Karakteristiske fund ved vestibulære tests
Almenmedicinsk undersøgelse af hjerte/kar-status samt gennemgang af medicinforbruget
Dix-Hallpike
Arbejdsdiagnose/ Differential diagnose
- Vestibularisneurit
- Alkohol/droger/forgifning
- Svulster/neurologisk
- Trauma
- Diabetes/thyroid lidelse
- Infektion
Differentialdiagnostik - tegn på central vertigo
Cerebrovaskulær læsion i cerebellum ved vedvarende vertigo
Symptomer på central årsag:
- Dysartri,
- koordinationsforstyrrelser,
- følelsesløshed,
- nedsat kraft
Spontannystagmus af central type:
- Er som regel rent horisontal, vertikal eller rotatorisk, ændrer almindeligvis retning ved ændringer i blikretning
- Kan ikke stå, tilte mod raske side (obs the opposite to perifer type)
Hvornår henvisning til neurologi/ØNH?
Ved mistanke om vestibularisneurit, subakut til ØNH-læge
- med henblik på udredning,
- instruktion i rehabiliteringsøvelser og
- evt. medicinsk behandling med kortikosteroids
- Symptomlindrende medikamenter;
- antihistaminer,
- antikolinergika og
- antidopamine stoffer i maksimalt 2-3 dage
Andre undersøgelser hos specialist
MRI af hjernen er indiceret hvis der er:
- ledsagende neurologiske symptomer/tegn
- patient med risikofaktorer for cerebrovaskulær sygdom
- hvis en ny, alvorlig hovedpine ledsager svimmelheden
Uge 1, forelæsning Nærsynkope, case 3.
“67-årig mand med besvimelse” hos FAM
Anamnese
Fysikale objektive fund
Supplerende undersøgelse
Arbejdsdiagnose/ Differential diagnose
Hvornår henvisning til specialiseret afdeling?
Behandling
Uge 1, forelæsning Nærsynkope, case 3.
“67-årig mand med besvimelse” hos FAM
?
ABCDE
A: AT, orientation, gang, talking
B: RF, SpO2, ausc af lungene, perkussion
C: puls, BT, hudfarve, varmt/kaldt periferi, kapillar response, ausk af hjerte, EKG
D: GCS, glucose, sideforskel (n.opticus, n.oculomotorius, n.trochlearis, n.abducens, n.trigeminus, n.facialis, n.vestiulococlearis, n. glossopharyngeus, n.vagus, n.accessorius, n.hypoglossus,) muskelkraft, Romberg test, extrapyramidal test med hænder (strax fram), reflexer
E: Head-to-toe (bleeding?), Temperatur, Insp/palp/perc/ausc af abdomen, percussion af nyreloci
Anamnese SVAMPLER
Type af besvimelse (rotatorisk eller som i en båt)
Er ni faldet/slaget huvudet
Hvor mange gang/hvor ofte
Hovedpinne / kvalme / opkastninger?
OPQRSTU
Fysikale objektive fund
…
Supplerende undersøgelse
Nystagmus
MRI
Arbejdsdiagnose/ Differential diagnose
BPPV
Medikation
Dehydration / Alkohol
Hjertelidelse/arytmi, klappeproblemet, pulmonary HTN
Infektion (herpes)
Hvornår henvisning til specialiseret afdeling?
Neurologisk udfald
Patienter med cerebrovaskular risiko
Patienter med kraftig pludseligt hovedpinne med opkastninger
Behandling
Uge 1, 3. time, case 4.
“67-årig mand med besvimelse og venner beskriver kramper” hos neurologi
Anamnese
Fysikale objektive fund
Supplerende undersøgelse
Arbejdsdiagnose/ Differential diagnose
Behandling
Uge 1, 3. time, case 4.
“67-årig mand med besvimelse og venner beskriver kramper” hos neurologi
Identificera patient med hele navn og CRP numret.
Anamnese (SVAMPLER):
brystsmerter, synkope, dyspnø, kvalme, opkastninger,
vaccinationer, allergier,
medikation, hjertelidelse, arytmia tidligere (obs proarytmia)
panik attakker, komorbiteter som diabetes (hypoglycemi?), vandladning, vækslende afføring?
tidligere attakker, tidligere EKG eller imaging resultater,
epilepsi eller hjertelidelse i familie,
alkohol, rygning, droger, forgiftninger, medicin abuse?
OPQRSTU
onset -when, what were you doing when it started?
provocation/palliation
quality/character of kramper, hvilken typ af svimmelhed (rotatorisk eller som i en båt)
Timewise how long
region/radiation, finns der også urin/faecal afgang, tungebid
scale (VAS 1-10)
time -when did it first begin, have you taken any medication, has it been effective
understanding/impact -what you think could have caused this? er ni bekymret?
ABCDE:
A: AT, gang, talking
B: RF, SpO2, ausc af lungene, perkussion
C: puls, BT, hudfarve, varmt/kaldt periferi, kapillar response, ausk af hjerte, EKG
D: GCS, glucose, sideforskel (n.opticus, n.oculomotorius, n.trochlearis, n.abducens, n.trigeminus, n.facialis, n.vestiulococlearis, n. glossopharyngeus, n.vagus, n.accessorius, n.hypoglossus, muskelkraft), Romberg test, extrapyramidal test med hænder (strax fram), reflexer, muskel kraft + tonus
E: Head-to-toe (bleeding?), Temperatur, Insp/palp/perc/ausc af abdomen, percussion af nyreloci
Fysikale objektive fund
Supplerende undersøgelse (med EKG)
- Blod: Hb, CRP, glucose, leukocytter+diff., trombocytter, ALAT, kreatinin, væsketal (Na, K, Ca), muligvis troponin, alkohol
- CT- og/eller MR-skanning af cerebrum: strukturelle abnormiteter hos 80 % af patienterne med behandlingsrefraktær fokal epilepsi
- Thorax-røntgen
- Mulig UL af hjerte hvis abnorm EKG
- Mulig EEG: Langtidsregistreringer + videooptagelse og søvnregistrering
- Mulig videre udredning/vaccination hvis mistanke om infektion (neurosyphilis, tetanus?)
- lumbal punkture
Arbejdsdiagnose/ Differential diagnose
Epilepsi, alkohol forgiftning, intoksikation, hypoglycemi, hypokalemi, hjernesvulster, dehydration
Epilepsi inddeles i generaliserede og fokale anfald
Generaliserede: Bevisthedspåvirkning -> (a)typiske absenser eller myoklone ryk, toniske, kloniske, atoniske, tonisk-kloniske anfald
Fokale (mest hyppigt): Motorisk, sensorisk, autonomiske eller psykiske/kognitive symptomer, kan udvikle sig i generaliseret, bilateral bevidsthedspåvirket tonisk-klonisk krampe-anfald
Årsag: Genetisk, apoplexi cerebri, stukturel årsag i hjernen, metabolisk, ingen årsag, sekundær hjerneskade, hovedskade, hypoglycemi
Behandling
- Nu: Monitor vital signs, væske, smertebehandling, beroligere
- Profylaktisk:
- Ved generaliserede anfald: Lamotrigin eller Valproat (Valproat ikke for fertile kvinder)
- Lamotrigin, levetiracetam, carbamazepin forsøges først ved fokal epilepsi
- behandling af mulig comorbiditeter
- Kirurgi
- Psykiatrisk hjælp
Tonisk-klonisk status epilepticus er en akut, livstruende tilstand (mere end 5 minutter af kramper)
- Forebyg luftvejsobstruktion og selvbeskadigelse
- Tjek blodsukkeret for at udelukke hypoglykæmi
- diazepam gives rectalt 10 mg / buccal midazolam 5-10 mg.
Råd til patienten:
- Søvnmangel, stress og alkohol kan fremkalde anfald
- Fritidsaktiviteter som klatring, svømning alene, dykning frarådes
- Regelmæssig fysisk aktivitet -> reduktion i anfaldsfrekvensen, bedret psykosocial funktionsevne
- Flimrende lys på diskotek, på tv, sollys, bilkørsel i mørke
Kontrolbesøg 1-2 gange / året
-Blodtester, mulig dosisændring af medikamente
- Klinisk undersøgelse
- Nydiagnostiseret epilepsi: Kørekort væntar mindst 1 år uden anfald
Uge 1, Synkope, nærsynkope, case 5.
“67-årig mand med besvimelse og venner beskriver pludseligt sammenfald” hos Kardiolog.
Anamnese
Fysikale objektive fund
Supplerende undersøgelse
Arbejdsdiagnose/ Differential diagnose
Behandling
Uge 1, Synkope, nærsynkope, case 5.
“67-årig mand med besvimelse og venner beskriver pludseligt sammenfald” hos Kardiolog.
ABCDE
A: AT, orientation, gang, talking
B: RF, SpO2, ausc af lungene, perkussion
C: puls, BT, hudfarve, varmt/kaldt periferi, kapillar response, ausk af hjerte, EKG
D: GCS, glucose, sideforskel, neurologi, muskelkraft, Romberg test, extrapyramidal test med hænder (strax fram), reflexer
E: Head-to-toe (bleeding?), Temperatur, Insp/palp/perc/ausc af abdomen, percussion af nyreloci
Anamnese SVAMPLER
Medikation som flecainid eller amiodaron?
Tidligere iskemi eller myokardiopati (dilateret, hypertrofisk, alkoholisk)?
Urin/faecal afgang, tungebid? kramper? tidligere anfald? bevisthedspåvirket?
OPQRSTU
Fysikale objektive fund
- Kan patienten være upåvirket, men oftest lavt BT og evt;
- Shock - uro eller somnolens, kolde og klamme ekstremiteter
- oligouri
- Lungeødem
- Mister bevidstheden i løbet af 3-5 sekunder
Supplerende undersøgelse
Blod iskemimarkører; troponin x2
(digoxin, A-gas)
UL af hjertet
Angiografi
Nystagmus
Arbejdsdiagnose/ Differential diagnose
Arytmi /Iskemisk hjertelidelse
Fokal Atonisk Epilepsi
Alkohol / Intoksikation
Neurologisk udfald / Hjernetumor
Grenblok
Typisk frekvens er 160-240/min
Ventrikulære takyarytmier inddeles i
- selvlimiterende
- non-sustained (< 30 s)
- sustained (>30 s) -> dårligste prognosis
Den ventrikulære takykardi kan være monomorf, med ensartede komplekser, eller polymorf, med uensartede komplekser. Polymorf takykardi oftest led i iskæmisk hjertesygdom -> infarkt.
Behandling
Korrektion af hjertesvigt, hypokalemi, anemi, hypoksi, infektion
Ventrikulær takykardi, profylaktisk behandling
Husk udrede:
- Sustained eller non-sustained VT
- God eller dårlig venstre ventrikel
- Iskæmisk hjertesygdom eller ej
- Grad af hæmodynamisk påvirkning
- Akut myokardieinfarkt eller ej
- Betablokker
- Amiodaron 300 mg i.v. (langsom bolus, efterfulgt af infusion)
- Lidocain bolus + infusion
- Implantation af automatisk defibrillator (ICD) - med iskæmisk hjertesygdom, nedsat venstre ventrikel funktion (EF<35 %)
- Radiofrekvensablation (RFA)
Torsade de pointes
Seponér evt. medikamina med QT-forlængende effekt
Korrektion af hypokaliæmi
Pacing med høj frekvens (“overdrive-pacing”, fx 80/min, forkorter QT-intervallet)
Magnesiumbolus/-infusion ved medikamentelt udløst TdP eller
Isoprenalin infusion til frekvens 80/min (forkorter QT-intervallet)
Komplikationer
- Død
- Anoksiske hjerneskader
- Forværring af en iskæmisk hjertelidelse
- Synkoper og faldskader
(Non-sustained VT)
“19-årig kvinde med halssmerter i 2 døgn”Almen praksis, uge 2, case 5
Intro og halssmerter
Anamnese
Fysikale objektive fund
Supplerende undersøgelse
Arbejdsdiagnose/ Differential diagnose
Hvornår henvisning til specialiseret afdeling?
Behandling
“19-årig kvinde med halssmerter i 2 døgn” Almen praksis, Intro og halssmerter, uge 2, case 5
(Akut tonsillitis)
Identificera patient med hele navn og CRP numret.
Anamnese (SVAMPLER):
synkesmerter, dyspnø, svær at atme, fever, hoste, halitosis
vaccinationer, allergier,
medikation,
spise, drikke, gener ved vandladning, diare
komorbiteter, rejse, kontakt, tildligere infektioner
alkohol, rygning, droger, forgiftninger, medicin abuse, family history, are others sick, too?
OPQRSTU
onset -when, what were you doing when it started?
provocation/palliation
quality/character of pain
Timewise how long
region/radiation til ørene, Hos børn kan der være opkastning og mavesmerter
scale (VAS 1-10)
time, how long, have you taken any medication, has it been effective
understanding/impact -what you think could have caused this? er du bekymret? kan du sova godt?
ABCDE:
A: AT, gang, talking
B: RF, SpO2, ausc af lungene, perkussion
C: puls, BT, hudfarve, varmt/kaldt periferi, kapillar response, ausk af hjerte, EKG
D: GCS, glucose, sideforskel, n.glossopharyngeus, n.vagus, reflexer
E: Temperatur, Insp/palp/perc/ausc af abdomen, percussion af nyreloci, palpation af lymph noder specielt under kæbevinkel
Fysikale objektive fund
Supplerende undersøgelse
Evt. Streptokok A-antigentest
Vurdering Centor-kriterierne:
- Feber over 38,5° C (1 point)
- Rødmen af tonsiller og belægninger (1 point)
- Angulær lymfadenit (1 point)
- Ikke hoste (1 point)
- Alder under 3 år (-1 point), 3-14 år (1 point), 15-44 år (0 point) over 45 år (-1 point)
En score fastslås, som baggrund for indikationen for Strep-A-test (2-3 point).
Ved en score på 4-5 point behandle med antibiotika uden Strep-A-test
- Mononukleosetest
- Ved uklare sygdomsbilleder F.eks. Hb, CRP og L+D
Differential diagnoses:
- Virus
- Mononucleose Epstein-Barr virus (test Monospot)
- Scarlatina (Strep. pyogenes, hindbærtunge)
- Post-sterptococ glomerulonephrit
- Herpesangina
- Vincents Spirokæt angina (Ensidig ulcerøs tonsillit, få almensymptomer, grågrønne belægninger)
- Agranulocytose og akut leukæmi (en svær nekrotiserende ulcerøs tonsillit som udtryk for sekundær bakteriel infektion), kan ses ved AIDS
- Difteri (Moderat feber, gulhvide, fastsiddende pseudomembraner, kan hurtigt brede sig)
Behandling
Ved GAS (group A strep) overvejes behandling med Penicillin V: 1 mill. IE x 3 i 7 døgn
Ved allergi hos voksne:
Clarithromycin 500 mg x 2 i 7 dage eller Roxithromycin 300 mg x 1, 7 dage
Smertestillende (paracetamol)
Henvisning
- Ved behandlingssvigt
- Ved mistanke om peritonsillær absces
- Svære tilfælde, respirations- og synkebesvær pga. smerter og tonsilsvulst
- Ved recidiverende
Råd til patienten
Kontakt til læge ved påvirket almentilstand og besvær med føde- og væskeindtagelse
ved mistanke om komplikationer eller terapisvigt
Bakterielle komplikationer: peritonsillær absces, parafaryngeal absces, retrofaryngeal absces, otitis media, abces i cervikale lymfeknuder og sepsis, Lemierres syndrom (septiske embolier og tromboflebit)
Immunologiske glomerulonefrit og reumatisk feber
“19-årig kvinde med halssmerter i 4 døgn, tiltagende og sideforskel” Almen praksis, Intro og halssmerter, uge 2, case 2
“19-årig kvinde med halssmerter i 4 døgn, tiltagende og sideforskel”Almen praksis, Intro og halssmerter, uge 2, case 2
Peritonsillær absces
“19-årig kvinde med halssmerter i 4 døgn, tiltagende uden sideforskel” Almen praksis, Intro og halssmerter, uge 2, case 3
Anamnese
Fysikale objektive fund
Supplerende undersøgelse
Arbejdsdiagnose/ Differential diagnose
Hvornår henvisning til specialiseret afdeling?
Behandling
“19-årig kvinde med halssmerter i 4 døgn, tiltagende uden sideforskel” Almen praksis, Intro og halssmerter, uge 2, case 3
Mononukleose
Identificera patient med hele navn og CRP numret.
Anamnese (SVAMPLER):
synkesmerter, dyspnø, svær at atme, træthed, madlede, kulderystelser, hovedpine, generel sygdomsfølelse
Nogle dage efter halssmerter og feber
vaccinationer, allergier,
medikation,
komorbiteter, rejse, kontakt, tildligere infektioner
alkohol, rygning, droger, forgiftninger, medicin abuse, family history, are others sick, too?
OPQRSTU
onset -when, what were you doing when it started?
provocation/palliation
quality/character of pain
Timewise how long
region/radiation til ørene, Hos børn kan der være opkastning og mavesmerter
scale (VAS 1-10)
time -when did it first begin, have you taken any medication, has it been effective
understanding/impact -what you think could have caused this? er du bekymret? kan du sova godt?
ABCDE:
A: AT, gang, talking
B: RF, SpO2, ausc af lungene, perkussion
C: puls, BT, hudfarve, varmt/kaldt periferi, kapillar response, ausk af hjerte, EKG
D: GCS, glucose, sideforskel, n.glossopharyngeus, n.vagus, reflexer, ørene
E: Temperatur, Insp/palp/perc/ausc af abdomen, percussion af nyreloci, palpation af lymph noder specielt under kæbevinkel
Fysikale objektive fund
Medtaget AT, lysskyhed, hoste
Hævede tonsiller, erytem og ødem (belægninger)
Petekkier i overgangen mellem den bløde og hårde gane
Både hævede lymfeknuder på halsen og en mere generel lymfeglandelsvulst hos 90 % af patienterne, ømme ved palpation
Hepatomegali
Hos 5 % let makulopapuløst, urtikarielt udslæt og ødem rundt om øjnene (kan forveksles med penicillinallergi)
Supplerende undersøgelse
Mononucleose Epstein-Barr virus (test Monospot IgM antistoffer)
Evt. Streptokok A-antigentest (co-infection)
Vurdering Centor-kriterierne: (for Strep-A)
- Feber over 38,5° C (1 point)
- Rødmen af tonsiller og belægninger (1 point)
- Angulær lymfadenit (1 point)
- Ikke hoste (1 point)
- Alder under 3 år (-1 point), 3-14 år (1 point), 15-44 år (0 point) over 45 år (-1 point
Indikationen for Strep-A-test (2-3 point)
4-5 point antibiotika uden Strep-A-test
Hb, CRP, leukocyttal +diff
Differential diagnoses:
CMV (toxoplasmose)
Strep-A
Influenza
akut leukæmi
Behandling
Smertestillende (paracetamol)
Hvis co-infektion med Strep-A: Penicillin
Hvis svær infektion eller immunesupression: Glukokortikoids, Acyclovir
Henvisning
Svære tilfælde, respirations- og synkebesvær pga. smerter og tonsilsvulst
Komplikationer
Autoimmun hæmolytisk anæmi, trombocytopeni og granulocytopeni, spontant over
Hodgkins lymfom
Hepatitis: Udvikles hos over 90 %, spontant over
Neurologiske symptomer: Hjernenervelammelser, encefalitis, meningitis, polyradikulitis og retrobulbær neuritis
Efterfølgende risiko for dissemineret sklerose!
Akut interstitiel nefritis
Peritonsillær absces
Tonsillektomi skal overvejes
Postviral træthed
Råd til patienten
Kontakt til læge ved påvirket AT og besvær med føde- og væskeindtagelse
ved mistanke om komplikationer eller terapisvigt
Obs miltrupture (løft eller brug af bugpressen ved defækation, meget sjælden)
“32-årig mand med øresmerter, øreflåd og feber” Almen praksis
Øresmerter uge 2, case 4
“32-årig mand med øresmerter, øreflåd og feber” Almen praksis Øresmerter uge 2, case 4
Otitis externa


