K5: TBL Flashcards
Hvilket af følgende udsagn er korrekt
a. Ved et delir er patienten altid urolig og aggressiv.
b. Delir ses aldrig hos yngre personer, kun hos ældre hvor hjernens funktioner er ved at blive kompromitteret.
c. Skift af hjemmehjælper er en risikofaktor for delir
d. Delir skyldes en ubalance i hjernens transmittersystemer og derfor ses delir kun hos patienter med cerebral sygdom.
e. Ingen af ovenstående
Hvilket af følgende udsagn er korrekt
a. Ved et delir er patienten altid urolig og aggressiv.
b. Delir ses aldrig hos yngre personer, kun hos ældre hvor hjernens funktioner er ved at blive kompromitteret.
c. Skift af hjemmehjælper er en risikofaktor for delir
d. Delir skyldes en ubalance i hjernens transmittersystemer og derfor ses delir kun hos patienter med cerebral sygdom.
e. Ingen af ovenstående
Behandlingen af delir er
a. Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis non-farmakologisk behandling ikke er nok så overvej sovemedicin til natten for at sikre en naturlig døgnrytme.
b. Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok så overvej bredspektrede antibiotika til behandling af ofte okkult infektion.
c. Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok da overvej antipsykotisk medicin som clozapin fordi det har mindst risiko for ekstrapyramidale bivirkninger.
d. Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok da overvej antipsykotisk medicin som haloperidol fordi det har ingen akutte kardiale eller respiratoriske bivirkninger.
e. Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok da overvej antidemens medicin som acetylkolinesterasehæmmere.
Behandlingen af delir er
a. Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis non-farmakologisk behandling ikke er nok så overvej sovemedicin til natten for at sikre en naturlig døgnrytme.
b. Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok så overvej bredspektrede antibiotika til behandling af ofte okkult infektion.
c. Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok da overvej antipsykotisk medicin som clozapin fordi det har mindst risiko for ekstrapyramidale bivirkninger.
d. Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok da overvej antipsykotisk medicin som haloperidol fordi det har ingen akutte kardiale eller respiratoriske bivirkninger.
e. Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok da overvej antidemens medicin som acetylkolinesterasehæmmere.
Hvilket udsagn er rigtigt?
a. Hvis plejepersonale på en plejehjem beskriver en beboer som gradvist over dagetiltagende forvirret/glemsom, ”sort-talende” (eller andre sprogproblemer), måske aggressiv, rodende, ”paranoid”/mistroisk, så skal man overveje først frontotemporal demens.
b. Hvis plejepersonale på en plejehjem beskriver en beboer som gradvist over dage indsættende forvirret/glemsom, ”sort-talende” (eller andre sprogproblemer), måske aggressiv, rodende, ”paranoid”/mistroisk, så skal man først overveje delir.
c. Ved mistanke om delir skal man altid i akutfase måle puls, blodtryk, temperatur, blodprøve med væsketal, blodsukker, elektrolytter, TSH, mm. Efterfølgende indgår funktionel hjernescanningi udredningen med henblik på måling af aktivitet af dopamin og acetylkolin.
d. For at sikre optimal chance for behandling af et delir må man som læge ikke ændre i igangværende medicinsk behandling i den akutte fase. Hjernen er her særlig følsom for ændringer og vil derfor kunne reagere med forværring af de delirøse symptomer.
e. Ingen af ovenstående er korrekt
Hvilket udsagn er rigtigt?
a. Hvis plejepersonale på en plejehjem beskriver en beboer som gradvist over dagetiltagende forvirret/glemsom, ”sort-talende” (eller andre sprogproblemer), måske aggressiv, rodende, ”paranoid”/mistroisk, så skal man overveje først frontotemporal demens.
b. Hvis plejepersonale på en plejehjem beskriver en beboer som gradvist over dage indsættende forvirret/glemsom, ”sort-talende” (eller andre sprogproblemer), måske aggressiv, rodende, ”paranoid”/mistroisk, så skal man først overveje delir.
c. Ved mistanke om delir skal man altid i akutfase måle puls, blodtryk, temperatur, blodprøve med væsketal, blodsukker, elektrolytter, TSH, mm. Efterfølgende indgår funktionel hjernescanningi udredningen med henblik på måling af aktivitet af dopamin og acetylkolin.
d. For at sikre optimal chance for behandling af et delir må man som læge ikke ændre i igangværende medicinsk behandling i den akutte fase. Hjernen er her særlig følsom for ændringer og vil derfor kunne reagere med forværring af de delirøse symptomer.
e. Ingen af ovenstående er korrekt
Ved Alzheimer demens findes som regel en påvirkning af flere kognitive domæner, herunder hukommelsesproblemer. Hvilket hukommelsessystem er næsten altid afficeret ved sygdommens debut?
a. Semantisk hukommelse
b. Episodisk hukommelse
c. Korttidshukommelse
d. Procedurehukommelse
Ved Alzheimer demens findes som regel en påvirkning af flere kognitive domæner, herunder hukommelsesproblemer. Hvilket hukommelsessystem er næsten altid afficeret ved sygdommens debut?
a. Semantisk hukommelse
b. Episodisk hukommelse
c. Korttidshukommelse
d. Procedurehukommelse
En 65-årig, tidligere rask møbelsnedker henvises pga. tiltagende sprogproblemer. Handebuterede for ca. 1 år sidenmed ordmobiliseringsvanskeligheder, medførende at han brugte forkerte stavelser eller byttede rundt på dem. Siden er der tilkommet progredierende syntaktiske sprogforstyrrelser, hvor han bl.a. udlader artikler, præpositioner eller at bøje ordene. Hans hustru har bemærket, at han taler langsommere og noget anstrengt. Der er intakt sprogforståelse, hukommelse og adfærd.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Vaskulær demens
b. Semantisk demens
c. Alzheimers demens
d. Lewy Body demens
e. Progredierende ikke-flydende afasi
En 65-årig, tidligere rask møbelsnedker henvises pga. tiltagende sprogproblemer. Handebuterede for ca. 1 år sidenmed ordmobiliseringsvanskeligheder, medførende at han brugte forkerte stavelser eller byttede rundt på dem. Siden er der tilkommet progredierende syntaktiske sprogforstyrrelser, hvor han bl.a. udlader artikler, præpositioner eller at bøje ordene. Hans hustru har bemærket, at han taler langsommere og noget anstrengt. Der er intakt sprogforståelse, hukommelse og adfærd.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Vaskulær demens
b. Semantisk demens
c. Alzheimers demens
d. Lewy Body demens
e. Progredierende ikke-flydende afasi
Hvilke kliniske karakteristika er ikke typiske ved Lewy body demens?
a. Visuelle hallucinationer
b. Afasi
c. Eksekutiv dysfunktion
d. Svingende opmærksomhed/bevidsthedsniveau
e. Parkinson syndrom
Hvilke kliniske karakteristika er ikke typiske ved Lewy body demens?
a. Visuelle hallucinationer
b. Afasi
c. Eksekutiv dysfunktion
d. Svingende opmærksomhed/bevidsthedsniveau
e. Parkinson syndrom
Hvilke/t udsagn er korrekt/e?
a. Angst ledsager altid en depression
b. De 3 kernesymptomer ved depression er tab af følelser, tab af interesser og træthed
c. Vægtøgning ses ikke hos deprimerede ptt, udelukkende vægttab
d. De 3 kernesymptomer ved depressio ner tab af interesser, søvnforstyrrelser og tab af appetit
Hvilke/t udsagn er korrekt/e?
a. Angst ledsager altid en depression
b. De 3 kernesymptomer ved depression er tab af følelser, tab af interesser og træthed
c. Vægtøgning ses ikke hos deprimerede ptt, udelukkende vægttab
d. De 3 kernesymptomer ved depressio ner tab af interesser, søvnforstyrrelser og tab af appetit
Hvilket symptom ses ofte ved både depression og demens?
a. Hæmning/apati og påvirket hukommelse
b. Selvmordstanker og tanker om at man aldrig bliver rask
c. Skyldfølelse og ændret hukommelse
d. Nedsat appetit
Hvilket symptom ses ofte ved både depression og demens?
a. Hæmning/apati og påvirket hukommelse
b. Selvmordstanker og tanker om at man aldrig bliver rask
c. Skyldfølelse og ændret hukommelse
d. Nedsat appetit
Hvilke antidepressiva anbefales som 1. og 2. valg ved depression?
a. Citalopram (SSRI) og duloxetin (SNRI)
b. Sertralin (SSRI) og duloxetin (SNRI)
c. Sertralin (SSRI) og klomipramin (TCA)
d. Fluoxetin (SSRI) og mirtazapin (NaSSa)
Hvilke antidepressiva anbefales som 1. og 2. valg ved depression?
a. Citalopram (SSRI) og duloxetin (SNRI)
b. Sertralin (SSRI) og duloxetin (SNRI)
c. Sertralin (SSRI) og klomipramin (TCA)
d. Fluoxetin (SSRI) og mirtazapin (NaSSa)
En 65-årig mand har netop fået konstateret polyneuropati. Han har haft snurrende paræstesier og smerter i fødderne i et år. Han har også udviklet lettere balancebesvær. Han har tidligere været rask. Han er ikke-ryger og angiver at drikke 3-5 genstande dagligt. Han færdes tit i skoven og er et par gange blevet behandlet med penicillin for erytema migrans, sidste gang for 5 år siden. Undersøgelse af nerveledning viste reducerede amplituder af sensoriske potentialer efter stimulation af suralis nerverne, samt reducerede motoriske amplituder og let nedsat ledningshastighed i peroneus nerverne.
Hvilket udsagn er mest korrekt?
A. Der er med stor sandsynlighed tale om neuroborreliose med udvikling af polyneuropati og der bør gives højdosis intravenøs penicillin i 2 uger.
B. Det kunne være en alkoholisk polyneuropati, idet der er et oplyst for høj alkohol forbrug og kategorien af polyneuropati er i overensstemmelse hermed
C. Alkoholisk polyneuropati er udelukket, da en sådan altid er demyeliniserende
D. Alkoholisk polyneuropati er altid rent sensorisk, så den diagnose er udelukket.
E. Når patienten ikke er kendt med diabetes kan det ikke være en diabetisk neuropati.
En 65-årig mand har netop fået konstateret polyneuropati. Han har haft snurrende paræstesier og smerter i fødderne i et år. Han har også udviklet lettere balancebesvær. Han har tidligere været rask. Han er ikke-ryger og angiver at drikke 3-5 genstande dagligt. Han færdes tit i skoven og er et par gange blevet behandlet med penicillin for erytema migrans, sidste gang for 5 år siden. Undersøgelse af nerveledning viste reducerede amplituder af sensoriske potentialer efter stimulation af suralis nerverne, samt reducerede motoriske amplituder og let nedsat ledningshastighed i peroneus nerverne.
Hvilket udsagn er mest korrekt?
A. Der er med stor sandsynlighed tale om neuroborreliose med udvikling af polyneuropati og der bør gives højdosis intravenøs penicillin i 2 uger.
B. Det kunne være en alkoholisk polyneuropati, idet der er et oplyst for høj alkohol forbrug og kategorien af polyneuropati er i overensstemmelse hermed
C. Alkoholisk polyneuropati er udelukket, da en sådan altid er demyeliniserende
D. Alkoholisk polyneuropati er altid rent sensorisk, så den diagnose er udelukket.
E. Når patienten ikke er kendt med diabetes kan det ikke være en diabetisk neuropati.
En 70-årig kvinde har i 2 år været generet af snurrende og brændende fornemmelse i fødderne. Symptomerne er til stede uanset aktivitet og giver søvnproblemer. Ved neurologisk undersøgelse fandtes manglende achillessenereflekser og hyperalgesi på fødderne, mens den øvrige undersøgelse var normal. Neurofysiologisk undersøgelse viser normal ledningshastighed i både motoriske og sensoriske nerver, men de sensoriske potentialer har reduceret amplitude.
Hvilket udsagn er mest korrekt ?
A. Symptomer og fund tyder på en aksonal sensorisk polyneuropati
B. Symptomer og fund tyder på lumbal spinalstenose og der skal henvises til MR-scanning collumna lumbalis.
C. Alkoholoverforbrug kan ikke være årsag til tilstanden.
D. Symptomer og fund svarer til medullært tværsnitssyndrom og der bør snarest udføres MR-scanning af medulla spinalis/spinalkanalen.
En 70-årig kvinde har i 2 år været generet af snurrende og brændende fornemmelse i fødderne. Symptomerne er til stede uanset aktivitet og giver søvnproblemer. Ved neurologisk undersøgelse fandtes manglende achillessenereflekser og hyperalgesi på fødderne, mens den øvrige undersøgelse var normal. Neurofysiologisk undersøgelse viser normal ledningshastighed i både motoriske og sensoriske nerver, men de sensoriske potentialer har reduceret amplitude.
Hvilket udsagn er mest korrekt ?
A. Symptomer og fund tyder på en aksonal sensorisk polyneuropati
B. Symptomer og fund tyder på lumbal spinalstenose og der skal henvises til MR-scanning collumna lumbalis.
C. Alkoholoverforbrug kan ikke være årsag til tilstanden.
D. Symptomer og fund svarer til medullært tværsnitssyndrom og der bør snarest udføres MR-scanning af medulla spinalis/spinalkanalen.
En 55-årig mand kommer med tiltagende gangproblemer. I løbet af det seneste år er gangen blevet usikker med balancebesvær og han er ofte ved at snuble fordi skosnuderne støder mod underlaget. Det er begyndt at blive tungt for ham at gå op af trappe. Du finder manglende dybe reflekser i underekstremiteterne og kraft nedsættelse ved fleksion over hofte (MRC 4) og dorsal fleksion over fodled (MRC 3-4). Vibrationssans mangler på tå 1 og mediale malleol bilateralt. Den neurofysiologiske undersøgelse viser markant reduceret ledningshastighed i flere nerver på underekstremiteterne. I spinalvæsken er protein øget til 1.8 g/L (normal < 0.5 g/L)
A. Polyneuropati er udelukket når der kun er symptomer fra underekstremiteterne.
B. Det samlede billede svarer bedst til mononeuropathia multiplex.
C. Hereditær (arvelig) polyneuropati i form af CMT1a er den mest sandsynlige diagnose.
D. Tilstanden er forenelig med kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP).
E. Forhøjet spinalprotein findes kun ved CNS sygdommer og findes ikke ved nogen former for polyneuropati.
En 55-årig mand kommer med tiltagende gangproblemer. I løbet af det seneste år er gangen blevet usikker med balancebesvær og han er ofte ved at snuble fordi skosnuderne støder mod underlaget. Det er begyndt at blive tungt for ham at gå op af trappe. Du finder manglende dybe reflekser i underekstremiteterne og kraft nedsættelse ved fleksion over hofte (MRC 4) og dorsal fleksion over fodled (MRC 3-4). Vibrationssans mangler på tå 1 og mediale malleol bilateralt. Den neurofysiologiske undersøgelse viser markant reduceret ledningshastighed i flere nerver på underekstremiteterne. I spinalvæsken er protein øget til 1.8 g/L (normal < 0.5 g/L)
A. Polyneuropati er udelukket når der kun er symptomer fra underekstremiteterne.
B. Det samlede billede svarer bedst til mononeuropathia multiplex.
C. Hereditær (arvelig) polyneuropati i form af CMT1a er den mest sandsynlige diagnose.
D. Tilstanden er forenelig med kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP).
E. Forhøjet spinalprotein findes kun ved CNS sygdommer og findes ikke ved nogen former for polyneuropati
En 65-årig tidligere rask mand har udviklet en subakut polyneuropati med svær ataksi i arme og ben (kan ikke gå uden støtte) og ledsagende er der diffuse smerter i arme og ben. Den neurofysiologiske undersøgelse finder manglende svar fra sensoriske nerver i både over- og underekstremiteter, medens der er normale motoriske ledningsforhold.
Hvilken tilstand bør primært overvejes ?
A. Polyneuropati udviklet som følge af uopdaget type 2 diabetes
B. Vaskulitis i nervernes karforsyning som led i bindevævssygdom.
C. Polyneuropati i relation til MGUS (monoklonal gammopati af uspecifik signifikans
D. Neuropati eller neuronopati i relation til små-cellet-lungecarcinom eller anden cancersygdom.
En 65-årig tidligere rask mand har udviklet en subakut polyneuropati med svær ataksi i arme og ben (kan ikke gå uden støtte) og ledsagende er der diffuse smerter i arme og ben. Den neurofysiologiske undersøgelse finder manglende svar fra sensoriske nerver i både over- og underekstremiteter, medens der er normale motoriske ledningsforhold.
Hvilken tilstand bør primært overvejes ?
A. Polyneuropati udviklet som følge af uopdaget type 2 diabetes
B. Vaskulitis i nervernes karforsyning som led i bindevævssygdom.
C. Polyneuropati i relation til MGUS (monoklonal gammopati af uspecifik signifikans
D. Neuropati eller neuronopati i relation til små-cellet-lungecarcinom eller anden cancersygdom.
En 50-årig mand med et alkoholoverforbrug igennem nogle år henvender sig i konsultationen på grund af brændende smerter i fødderne. Smerter er udtalte og konstant til stede, men er værst når han er i hvile om aftenen. For et par år siden havde han en blodprop i hjertet, og der har siden været tegn på lettere hjertesvigt, og EKG har vist 1. grads AV-blok. Ved den objektive undersøgelse finder du afsvækkede achillessene reflekser, og på fødderne er der hyperalgesi.
Hvilken smertebehandling vil du tilbyde ?
A. Gabapentin
B. Morfin
C. Acetylsalicylsyre
D. Tricyklisk antidepressivum
E. Paracetamol
En 50-årig mand med et alkoholoverforbrug igennem nogle år henvender sig i konsultationen på grund af brændende smerter i fødderne. Smerter er udtalte og konstant til stede, men er værst når han er i hvile om aftenen. For et par år siden havde han en blodprop i hjertet, og der har siden været tegn på lettere hjertesvigt, og EKG har vist 1. grads AV-blok. Ved den objektive undersøgelse finder du afsvækkede achillessene reflekser, og på fødderne er der hyperalgesi.
Hvilken smertebehandling vil du tilbyde ?
A. Gabapentin
B. Morfin
C. Acetylsalicylsyre
D. Tricyklisk antidepressivum
E. Paracetamol
En 75-årig mand indlægges på afdelingen fordi han er blevet usikker på benene og har svært ved at komme af med vandet. Det hele startede for nogle uger siden med at han fik snurrende fornemmelse i benene og på kroppen. Ved objektiv undersøgelse finder du let paraparesis inferior, meget livlige patellar reflekser og let fodklonus, ekstensive plantar reflekser, let spasticitet i underekstremiteterne, samt sensibilitetsgrænse for stik og berøring svarende til papilniveau på thoraks. Distalt i underekstremiteterne er der påvirket stillingssans og vibrationssans.
Hvad er det mest korrekte ?
A. Symptomer og neurologiske fund er forenelige med Guillain-Barré syndrom.
B. Tilstanden er et medullært tværsnitssyndrom og det skyldes med stor sandsynlighed en prolaps fra discus mellem 4. og 5. thoracal-hvirvel.
C. Tilstanden er et medullært tværsnitssyndrom og der bør undersøges for tumor der trykker på medulla, f.eks. metastase fra prostata cancer.
D. Tilstanden er forenelig med a. spinalis anterior syndrom specielt på grund af typen af sensoriske symptomer og udfald
E. Patienten bør undersøges for vitamin B12-mangel og vitamin B12 bør gives snarest muligt.
En 75-årig mand indlægges på afdelingen fordi han er blevet usikker på benene og har svært ved at komme af med vandet. Det hele startede for nogle uger siden med at han fik snurrende fornemmelse i benene og på kroppen. Ved objektiv undersøgelse finder du let paraparesis inferior, meget livlige patellar reflekser og let fodklonus, ekstensive plantar reflekser, let spasticitet i underekstremiteterne, samt sensibilitetsgrænse for stik og berøring svarende til papilniveau på thoraks. Distalt i underekstremiteterne er der påvirket stillingssans og vibrationssans.
Hvad er det mest korrekte ?
A. Symptomer og neurologiske fund er forenelige med Guillain-Barré syndrom.
B. Tilstanden er et medullært tværsnitssyndrom og det skyldes med stor sandsynlighed en prolaps fra discus mellem 4. og 5. thoracal-hvirvel.
C. Tilstanden er et medullært tværsnitssyndrom og der bør undersøges for tumor der trykker på medulla, f.eks. metastase fra prostata cancer.
D. Tilstanden er forenelig med a. spinalis anterior syndrom specielt på grund af typen af sensoriske symptomer og udfald
E. Patienten bør undersøges for vitamin B12-mangel og vitamin B12 bør gives snarest muligt.
Lumbal spinalstenose er en hyppigt forekommende degenerativ rygsygdom, hvor forandringer i disci, ligamenter og led medfører reduceret plads til de neurovaskulære strukturer i spinalkanalen.
Hvad er mest korrekt med hensyn til symptomer ved denne lidelse ?
A. Balancebesvær er ikke et hyppigt symptom
B. Ensidige, radikulære smerter er ofte debutsymptomet
C. Smerter i ryg, sæde- og hofteregion, samt ben med forværring ved gang er det karakteristiske
D. Svaghed og tunghed i benene forekommer ikke
Lumbal spinalstenose er en hyppigt forekommende degenerativ rygsygdom, hvor forandringer i disci, ligamenter og led medfører reduceret plads til de neurovaskulære strukturer i spinalkanalen.
Hvad er mest korrekt med hensyn til symptomer ved denne lidelse ?
A. Balancebesvær er ikke et hyppigt symptom
B. Ensidige, radikulære smerter er ofte debutsymptomet
C. Smerter i ryg, sæde- og hofteregion, samt ben med forværring ved gang er det karakteristiske
D. Svaghed og tunghed i benene forekommer ikke
En 65-årig mand har kliniske og radiologiske tegn på spinalstenose på niveau L4/5. Symptomerne er efterhånden invaliderende med tab af gangdistance og han kan ikke opretholde sit normale aktive liv. Ved en operation for spinalstenose vil man som oftest søge at:
A. Stabilisere ryggen med skruer og barrer for at forhindre bevægelse og den dynamiske afklemning af nerverødder ved bevægelse.
B. Skabe mekanisk plads til nerverødderne ved af fjerne dele af torntap, facetled samt ligamentum flavum
C. Foretage både a. og b.
D. Foretage mikrokirurgisk indgreb (dvs. indgreb under brug af operationsmikroskop) med frilægning af nerverødderne i de laterale neuroforamina.
En 65-årig mand har kliniske og radiologiske tegn på spinalstenose på niveau L4/5. Symptomerne er efterhånden invaliderende med tab af gangdistance og han kan ikke opretholde sit normale aktive liv. Ved en operation for spinalstenose vil man som oftest søge at:
A. Stabilisere ryggen med skruer og barrer for at forhindre bevægelse og den dynamiske afklemning af nerverødder ved bevægelse.
B. Skabe mekanisk plads til nerverødderne ved af fjerne dele af torntap, facetled samt ligamentum flavum
C. Foretage både a. og b.
D. Foretage mikrokirurgisk indgreb (dvs. indgreb under brug af operationsmikroskop) med frilægning af nerverødderne i de laterale neuroforamina.
En 69-årig kvinde mistænkes for lav cervikal spinalstenose, dvs. niveau C5-C7. Ved den kliniske neurologiske undersøgelse, hvilket symptombillede vil være det hyppigste, i fald hun har denne lidelse?
A. Hypertoni og hyperrefleksi i både over- og underekstremiteter.
B. Hypotoni og hyporefleksi i underekstremiteterne, hyperrefleksi i overekstremiteterne.
C. Hyperrefleksi i det ene ben, hyporefleksi i det modsatte ben pga. overkrydsningen af sensoriske nervebaner i medulla spinalis
D. Hypertoni og hyperrefleksi i underekstremiteterne og radikulære udfald i overekstremiteterne.
En 69-årig kvinde mistænkes for lav cervikal spinalstenose, dvs. niveau C5-C7. Ved den kliniske neurologiske undersøgelse, hvilket symptombillede vil være det hyppigste, i fald hun har denne lidelse?
A. Hypertoni og hyperrefleksi i både over- og underekstremiteter.
B. Hypotoni og hyporefleksi i underekstremiteterne, hyperrefleksi i overekstremiteterne.
C. Hyperrefleksi i det ene ben, hyporefleksi i det modsatte ben pga. overkrydsningen af sensoriske nervebaner i medulla spinalis
D. Hypertoni og hyperrefleksi i underekstremiteterne og radikulære udfald i overekstremiteterne.
Hvilken undersøgelse er den mest velegnede til at diagnosticere funktionelle anfald?
A. EEG
B. Anamnese om psykisk sygdom
C. Video - EEG
D. Anfalds karakteristika: Ingen bevidsthedstab, ingen øjendrejning
Hvilken undersøgelse er den mest velegnede til at diagnosticere funktionelle anfald?
A. EEG
B. Anamnese om psykisk sygdom
C. Video - EEG
D. Anfalds karakteristika: Ingen bevidsthedstab, ingen øjendrejning
Hvad er funktionelle anfalds mest sandsynlige patogenese?
A. Patienten lader som om han/ hun har et epileptisk anfald
B. Tendens til neuronal hypersynkronisering
C. Patienten dissocierer
Hvad er funktionelle anfalds mest sandsynlige patogenese?
A. Patienten lader som om han/ hun har et epileptisk anfald
B. Tendens til neuronal hypersynkronisering
C. Patienten dissocierer
Hvordan behandles funktionelle anfald?
A. Antiepileptika
B. Antidepressiva
C. ECT
D. Psykoedukation og psykoterapi
Hvordan behandles funktionelle anfald?
A. Antiepileptika
B. Antidepressiva
C. ECT
D. Psykoedukation og psykoterapi
Klassificer anfaldet: Anfald om morgenen, med pludselige ryk eller rytmiske trækninger i oftest i arme eller ben. Kan forekomme enkeltstående eller i serier:
A. Myoklone anfald
B. Generaliserede tonisk-kloniske anfald
C. Atoniske anfald
D. Absencer
E. Komplekse partielle anfald.
Klassificer anfaldet: Anfald om morgenen, med pludselige ryk eller rytmiske trækninger i oftest i arme eller ben. Kan forekomme enkeltstående eller i serier:
A. Myoklone anfald
B. Generaliserede tonisk-kloniske anfald
C. Atoniske anfald
D. Absencer
E. Komplekse partielle anfald.
Hvor stor en andel af epilepsi-patienter bliver anfaldsfri på antiepileptisk behandling:
A. 40%
B. 50%
C. 70%
D. 80%
E. 95%
Hvor stor en andel af epilepsi-patienter bliver anfaldsfri på antiepileptisk behandling:
A. 40%
B. 50%
C. 70%
D. 80%
E. 95%
Komplekse partielle anfald er karakteriseret ved:
A. Generaliserede 3 Hz spike-wave aktivitet på EEG
B. Varierende grad af bevidsthedspåvirkning
C. Udvikler sig altid til generaliserede tonisk-kloniske anfald
D. Patienten er altid vågen og klar under anfald
Komplekse partielle anfald er karakteriseret ved:
A. Generaliserede 3 Hz spike-wave aktivitet på EEG
B. Varierende grad af bevidsthedspåvirkning
C. Udvikler sig altid til generaliserede tonisk-kloniske anfald
D. Patienten er altid vågen og klar under anfald
