K5: Neurologi - neurokirurgi

Question 1

1. En 30-årige kvinde kendt med migræne skal behandles med en SSRI på grund af et recidiv af en depression. Hvad skal du være opmærksom på?

A. At hun er i risiko for at få et serotoninsyndrom, hvis hun samtidigt tager en triptan mod migræne

B. At man ikke må kombinere SSRI med p-piller på grund af interaktioner

C. At en bivirkning af SSRI kan være kvalme og hovedpine, især i begyndelsen af behandlingen

D. At SSRI med fordel kan tages om morgenen, fordi det mindsker risikoen for, at patienten får søvnproblemer som bivirkning

a. A+B
b. A+C
c. A+B+C+D
d. A+C+D
e. B+C+D

Answer 1

1. En 30-årige kvinde kendt med migræne skal behandles med en SSRI på grund af et recidiv af en depression. Hvad skal du være opmærksom på?

A. At hun er i risiko for at få et serotoninsyndrom, hvis hun samtidigt tager en triptan mod migræne

B. At man ikke må kombinere SSRI med p-piller på grund af interaktioner

C. At en bivirkning af SSRI kan være kvalme og hovedpine, især i begyndelsen af behandlingen

D. At SSRI med fordel kan tages om morgenen, fordi det mindsker risikoen for, at patienten får søvnproblemer som bivirkning

a. A+B
b. A+C
c. A+B+C+D

d. A+C+D

e. B+C+D

Question 2

2. Angst giver anledning til en række autonome reaktioner, hvilken af nedenstående er korrekt i forbindelse med angstanfald?
   a. Øget spytsekretion
   b. Pupilkontraktion
   c. Bradykardi
   d. Blæretømning
   e. Ingen af de ovenstående er rigtige

Answer 2

2. Angst giver anledning til en række autonome reaktioner, hvilken af nedenstående er korrekt i forbindelse med angstanfald?
   a. Øget spytsekretion
   b. Pupilkontraktion
   c. Bradykardi
   d. Blæretømning

e. Ingen af de ovenstående er rigtige

Question 3

3. Du er forvagt i somatisk skadestue. En konfus og angst mand på 60 år indbringes til skadestuen. Han er fundet på jorden ved siden af en bænk i en park. Han klager over smerter i venstre hofte. Han lugter af alkohol og har kastet op. Alkoholpromillen i udåndingsluft måles til 0,5. Han har svært ved at samarbejde og kooperere til en almindelig somatisk undersøgelserne, det er, som om han ikke helt forstår, hvad du mener. Hvad er det første du foretager dig?
   a. Du påbegynder behandling med B-vitaminer, som det første
   b. Afvente røntgenundersøgelse af hoften før du opstarter nogen former for medicinsk behandling
   c. Du påbegynder abstinensbehandling med en dosis benzodiazepin med det samme
   d. Afvente alle svar på undersøgelser (røntgen us. og blodprøvescreening), før du lægger en behandlingsplan
   e. Prøver at få ham til at levere en urinprøve

Answer 3

3. Du er forvagt i somatisk skadestue. En konfus og angst mand på 60 år indbringes til skadestuen. Han er fundet på jorden ved siden af en bænk i en park. Han klager over smerter i venstre hofte. Han lugter af alkohol og har kastet op. Alkoholpromillen i udåndingsluft måles til 0,5. Han har svært ved at samarbejde og kooperere til en almindelig somatisk undersøgelserne, det er, som om han ikke helt forstår, hvad du mener. Hvad er det første du foretager dig?

a. Du påbegynder behandling med B-vitaminer, som det første

b. Afvente røntgenundersøgelse af hoften før du opstarter nogen former for medicinsk behandling
c. Du påbegynder abstinensbehandling med en dosis benzodiazepin med det samme
d. Afvente alle svar på undersøgelser (røntgen us. og blodprøvescreening), før du lægger en behandlingsplan
e. Prøver at få ham til at levere en urinprøve

Question 4

4. Den hyppigste metode ved selvmordsforsøg er: Hvilket svar passer til udsagnet?
   a. Hængning
   b. Forgiftning
   c. Forsøg med skarp genstand
   d. Drukning
   e. Hasarderet trafikkørsel

Answer 4

4. Den hyppigste metode ved selvmordsforsøg er: Hvilket svar passer til udsagnet?
   a. Hængning

b. Forgiftning

c. Forsøg med skarp genstand
d. Drukning
e. Hasarderet trafikkørsel

Question 5

5. Når en person i stabil substitutionsbehandling for en opioidafhængighed indlægges, gælder følgende for denne behandling:
   a. Da patienten ikke har misbrug under indlæggelsen, er misbrugsbehandling unødvendig. Substitutionsbehandlingen seponeres
   b. Buprenorfin er førstevalgspræparat, hvorfor al substitutionsbehandling konverteres til dette ved indlæggelsen
   c. Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis nedtrapning for at forhindre udvikling af afhængighed
   d. Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis optrapning for at tage højde for udviklingen af tolerance/tilvænning
   e. Den bestående behandling videreføres, idet det dog skal sikres, at der ikke har været pauser i denne. Reduktion af tolerance for høje opioiddoser opstår efter blot få dages pause

Answer 5

5. Når en person i stabil substitutionsbehandling for en opioidafhængighed indlægges, gælder følgende for denne behandling:
   a. Da patienten ikke har misbrug under indlæggelsen, er misbrugsbehandling unødvendig. Substitutionsbehandlingen seponeres
   b. Buprenorfin er førstevalgspræparat, hvorfor al substitutionsbehandling konverteres til dette ved indlæggelsen
   c. Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis nedtrapning for at forhindre udvikling af afhængighed
   d. Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis optrapning for at tage højde for udviklingen af tolerance/tilvænning

e. Den bestående behandling videreføres, idet det dog skal sikres, at der ikke har været pauser i denne. Reduktion af tolerance for høje opioiddoser opstår efter blot få dages pause

Question 6

6. Du er KBU-læge i en almen praksis. Det er fredag middag, og de ringer fra det lokale plejehjem for at få en plan for Aage, en 86-årig mand med svært fremskreden Alzheimers sygdom. Han har ikke sovet de sidste par nætter, er tiltagende vred og truende og nu også hallucineret. Han mener, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen og forsøger gang på gang at lokke den hen til sig. Han bliver vred, når I ikke kan hjælpe ham med det. Hjemmesygeplejersken siger, at de ikke kan gå weekenden i møde.

Du foreslår følgende:

a. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt opstart af en lille dosis antipsykotika
b. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt umiddelbart opstart af selexid
c. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt henvisning til CTC på mistanke om cerebral årsag til hallucinationerne
d. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt videre plan, når ordinationerne er udført
e. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt indkaldelse af pårørende til beroligelse

Answer 6

6. Du er KBU-læge i en almen praksis. Det er fredag middag, og de ringer fra det lokale plejehjem for at få en plan for Aage, en 86-årig mand med svært fremskreden Alzheimers sygdom. Han har ikke sovet de sidste par nætter, er tiltagende vred og truende og nu også hallucineret. Han mener, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen og forsøger gang på gang at lokke den hen til sig. Han bliver vred, når I ikke kan hjælpe ham med det. Hjemmesygeplejersken siger, at de ikke kan gå weekenden i møde.

Du foreslår følgende:

a. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt opstart af en lille dosis antipsykotika
b. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt umiddelbart opstart af selexid
c. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt henvisning til CTC på mistanke om cerebral årsag til hallucinationerne

d. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt videre plan, når ordinationerne er udført

e. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt indkaldelse af pårørende til beroligelse

Question 7

7. Ved kognitiv terapi i forbindelse med behandling af angstlidelser arbejdes med ændring af:
   a. Patientens tanker og hvordan de påvirker patientens følelser
   b. Åndedrætsøvelser
   c. Meditative teknikker som Mindfulness
   d. Kortlægning af patientens psykologiske sårbarhed i form af tidlige barndomsminder
   e. Alle ovenstående er forkerte

Answer 7

7. Ved kognitiv terapi i forbindelse med behandling af angstlidelser arbejdes med ændring af:

a. Patientens tanker og hvordan de påvirker patientens følelser

b. Åndedrætsøvelser
c. Meditative teknikker som Mindfulness
d. Kortlægning af patientens psykologiske sårbarhed i form af tidlige barndomsminder
e. Alle ovenstående er forkerte

Question 8

8. Hvilken af de fem patienter nedenfor har antageligt ikke skizofreni:
   a. Patienten klager over en brændende fornemmelse inden i knoglerne, og at knoglerne flytter sig rundt i kroppen
   b. Patienten mener, at han er fra en anden tidsalder, end den vi lever i. Han kommer med mange beviser på sin påstand og taler med et sprog præget af hjemmelavede ord, du ikke forstår
   c. Patienten er bange for, at efterretningstjenesten aflytter ham, og han har især hæftet sig ved en knitrende lyd, der af og til kan høres i hans telefon
   d. I supermarkedet er patienten konstant talende og kommenterer alt, hvad de andre kunder har i deres indkøbsvogne. En kvinde, der beder ham om at blande sig uden om, kalder han en ”dum ko”
   e. Patienten giver udtryk for, at han er i tvivl l om, hvorvidt du findes i virkeligheden

Answer 8

8. Hvilken af de fem patienter nedenfor har antageligt ikke skizofreni:
   a. Patienten klager over en brændende fornemmelse inden i knoglerne, og at knoglerne flytter sig rundt i kroppen
   b. Patienten mener, at han er fra en anden tidsalder, end den vi lever i. Han kommer med mange beviser på sin påstand og taler med et sprog præget af hjemmelavede ord, du ikke forstår
   c. Patienten er bange for, at efterretningstjenesten aflytter ham, og han har især hæftet sig ved en knitrende lyd, der af og til kan høres i hans telefon

d. I supermarkedet er patienten konstant talende og kommenterer alt, hvad de andre kunder har i deres indkøbsvogne. En kvinde, der beder ham om at blande sig uden om, kalder han en ”dum ko”

e. Patienten giver udtryk for, at han er i tvivl l om, hvorvidt du findes i virkeligheden

Question 9

9. Hvilket udsagn er korrekt?
   a. Folk, der taler om selvmord, gør sjældent alvor af det
   b. Folk, der laver talrige, ufarlige selvmordsforsøg, ønsker ikke at dø
   c. Kæledyr kan være en beskyttende faktor
   d. Spørgsmål om selvmordstanker fremprovokerer selvmordsforsøg
   e. Selvskade er et udtryk for, at personen ønsker at dø

Answer 9

9. Hvilket udsagn er korrekt?
   a. Folk, der taler om selvmord, gør sjældent alvor af det
   b. Folk, der laver talrige, ufarlige selvmordsforsøg, ønsker ikke at dø

c. Kæledyr kan være en beskyttende faktor

d. Spørgsmål om selvmordstanker fremprovokerer selvmordsforsøg
e. Selvskade er et udtryk for, at personen ønsker at dø

Question 10

10. Du er KBU-læge i en almen praksis, det er fredag over middag, og du bliver kontaktet telefonisk af datteren til en af dine demente patienter. Hun fortæller, at Aage på 86 år, som er kendt med svært fremskreden Alzheimers sygdom, er meget personforandret. Han er ellers et meget roligt gemyt, men han er nu meget vred og irritabel. Han ser syner. Han er overbevist om, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen. Hun spørger til, hvad der skal ske.

Du forklarer:

a. At du mistænker, at Aage har udviklet en akut mani, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Prognosen er god
b. At du mistænker, at Aage har fået en atypisk depression, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren, i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det
c. At du mistænker, at Aage har forværring af sin demens, og det har medført hallucinationer, hvorfor han nu skal have antipsykotisk behandling
d. At du tænker, at Aage er fejlplaceret på plejehjemmet og anbefaler, at datteren taler med kommunen om en anden plejehjemsplads
e. At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren, i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det. Han vil med al sandsynlighed blive bedre igen, når infektionen er behandlet

Answer 10

10. Du er KBU-læge i en almen praksis, det er fredag over middag, og du bliver kontaktet telefonisk af datteren til en af dine demente patienter. Hun fortæller, at Aage på 86 år, som er kendt med svært fremskreden Alzheimers sygdom, er meget personforandret. Han er ellers et meget roligt gemyt, men han er nu meget vred og irritabel. Han ser syner. Han er overbevist om, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen. Hun spørger til, hvad der skal ske.

Du forklarer:

a. At du mistænker, at Aage har udviklet en akut mani, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Prognosen er god
b. At du mistænker, at Aage har fået en atypisk depression, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren, i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det
c. At du mistænker, at Aage har forværring af sin demens, og det har medført hallucinationer, hvorfor han nu skal have antipsykotisk behandling
d. At du tænker, at Aage er fejlplaceret på plejehjemmet og anbefaler, at datteren taler med kommunen om en anden plejehjemsplads

e. At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren, i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det. Han vil med al sandsynlighed blive bedre igen, når infektionen er behandlet

Question 11

11. Hvilket udsagn er rigtigt?
    a. Antipsykotisk medicin blokerer D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker derved ikke de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni
    b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater
    c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder, fordi medicinen er lipofil og ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder)
    d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis
    e. Alle ovenstående er forkerte

Answer 11

11. Hvilket udsagn er rigtigt?
    a. Antipsykotisk medicin blokerer D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker derved ikke de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni
    b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater
    c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder, fordi medicinen er lipofil og ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder)
    d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis

e. Alle ovenstående er forkerte

Question 12

12. Hvilken rådgivning af en patient med illegalt misbrug er forkert?
    a. Den ambulante misbrugsbehandling varetages af kommunerne
    b. Behandling kan ske uden henvisning
    c. Samtalebehandling er gratis
    d. Medicinsk substitutionsbehandling er gratis
    e. Kost og logi er gratis

Answer 12

12. Hvilken rådgivning af en patient med illegalt misbrug er forkert?
    a. Den ambulante misbrugsbehandling varetages af kommunerne
    b. Behandling kan ske uden henvisning
    c. Samtalebehandling er gratis
    d. Medicinsk substitutionsbehandling er gratis

e. Kost og logi er gratis

Question 13

13. Hvilket udsagn om akut polymorf psykose er forkert?
    a. Der er ofte en pludselig debut, typisk i forbindelse med en form for belastning
    b. Der er et hurtigt vekslende symptombillede
    c. Der er oftest overvægt af affektive symptomer
    d. Der kan både være vrangforestillinger, hallucinationer og perceptionsforstyrrelser til stede
    e. Typisk er patienten forvirret og kan tage fejl af velkendte personer og steder

Answer 13

13. Hvilket udsagn om akut polymorf psykose er forkert?
    a. Der er ofte en pludselig debut, typisk i forbindelse med en form for belastning
    b. Der er et hurtigt vekslende symptombillede

c. Der er oftest overvægt af affektive symptomer

d. Der kan både være vrangforestillinger, hallucinationer og perceptionsforstyrrelser til stede
e. Typisk er patienten forvirret og kan tage fejl af velkendte personer og steder

Question 14

14. Hvilket udsagn omkring selvmordsrisiko er ikke korrekt:
    a. Disposition til psykisk sygdom er en risikofaktor
    b. Mobning øger risikoen for selvmordsadfærd
    c. Selvmord i omgangskredsen udgør en selvmordsrisikofaktor
    d. Når man vurderer en aktuel selvmordsrisiko, udgør tidligere selvmordstanker en risikofaktor
    e. Risikofaktorer akkumulerer og forstærker hinanden

Answer 14

14. Hvilket udsagn omkring selvmordsrisiko er ikke korrekt:
    a. Disposition til psykisk sygdom er en risikofaktor
    b. Mobning øger risikoen for selvmordsadfærd
    c. Selvmord i omgangskredsen udgør en selvmordsrisikofaktor

d. Når man vurderer en aktuel selvmordsrisiko, udgør tidligere selvmordstanker en risikofaktor

e. Risikofaktorer akkumulerer og forstærker hinanden

Question 15

15. Du er KBU-læge i almen praksis og skal udfærdige en henvisning til udredning i lokalpsykiatrien af en 32-årig kvinde, som du mistænker har en personlighedsforstyrrelse. I henvisningen er det vigtigt, at mistanken er underbygget bedst muligt, hvorfor du lægger vægt på at beskrive:
    a. Det drejer sig om en 32-årig kvinde, som du har set i et samtaleforløb over nogle måneder. Hun har siden de tidligste ungdomsår været præget af meget svingende humør, har i perioder haft depressive symptomer, som din kollega har forsøgt at behandle med SSRI-præparat, men hun holder op med det igen og uden aftale med lægen. Hun har svært ved at holde fast i personlige relationer, uddannelse og job og er nu igen ledig. Hun har mange brudte kæresteforhold. Når du foreslår hende tiltag til at få det bedre, så tager hun dem ikke rigtigt til sig
    b. Hun har som teenager været selvskadende
    c. Hun har i nogle perioder røget hash men er ophørt med det nu og uden egentlig fremgang
    d. Hun har i forbindelse med hashrygning været psykotisk kortvarigt og følt sig forfulgt
    e. Hun er opvokset i en dysfunktionel familie, præget af fars alkoholoverforbrug og mors kroniske sygdom

Answer 15

15. Du er KBU-læge i almen praksis og skal udfærdige en henvisning til udredning i lokalpsykiatrien af en 32-årig kvinde, som du mistænker har en personlighedsforstyrrelse. I henvisningen er det vigtigt, at mistanken er underbygget bedst muligt, hvorfor du lægger vægt på at beskrive:

a. Det drejer sig om en 32-årig kvinde, som du har set i et samtaleforløb over nogle måneder. Hun har siden de tidligste ungdomsår været præget af meget svingende humør, har i perioder haft depressive symptomer, som din kollega har forsøgt at behandle med SSRI-præparat, men hun holder op med det igen og uden aftale med lægen. Hun har svært ved at holde fast i personlige relationer, uddannelse og job og er nu igen ledig. Hun har mange brudte kæresteforhold. Når du foreslår hende tiltag til at få det bedre, så tager hun dem ikke rigtigt til sig

b. Hun har som teenager været selvskadende
c. Hun har i nogle perioder røget hash men er ophørt med det nu og uden egentlig fremgang
d. Hun har i forbindelse med hashrygning været psykotisk kortvarigt og følt sig forfulgt
e. Hun er opvokset i en dysfunktionel familie, præget af fars alkoholoverforbrug og mors kroniske sygdom

Question 16

16. Hvad er 1. line-behandling til en 25-årig ellers somatisk rask patient med en bipolar lidelse, som har haft flere maniske og depressive episoder?
    a. Olanzapin
    b. Abilify
    c. Lamotrigin
    d. Lithium
    e. Haloperidol

Answer 16

16. Hvad er 1. line-behandling til en 25-årig ellers somatisk rask patient med en bipolar lidelse, som har haft flere maniske og depressive episoder?
    a. Olanzapin
    b. Abilify
    c. Lamotrigin

d. Lithium

e. Haloperidol

Question 17

17. Hvilket udsagn er korrekt?
    a. For at kunne stille diagnosen bipolar affektiv sindslidelse skal der have været mindst en manisk episode med 14 dags varighed
    b. Vrangforestillinger, som forekommer sammen med hallucinationer, er altid udtryk for en skizofrenilidelse
    c. Depression er mere hyppig blandt mænd end hos kvinder
    d. Et kernesymptom af depression er tanker om død eller selvmord
    e. Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem, demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin

Answer 17

17. Hvilket udsagn er korrekt?
    a. For at kunne stille diagnosen bipolar affektiv sindslidelse skal der have været mindst en manisk episode med 14 dags varighed
    b. Vrangforestillinger, som forekommer sammen med hallucinationer, er altid udtryk for en skizofrenilidelse
    c. Depression er mere hyppig blandt mænd end hos kvinder
    d. Et kernesymptom af depression er tanker om død eller selvmord

e. Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem, demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin

Question 18

18. Korrekt behandling af agiteret somatisk delir indbefatter altid:
    a. Demensudredning i forbindelse under deliret
    b. At patienten bliver sat i fast behandling med haloperidol
    c. Demensudredning, når deliret er klinget af - typisk efter tre til seks måneder
    d. At patienten behandles under rammerne af psykiatriloven
    e. At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning

Answer 18

18. Korrekt behandling af agiteret somatisk delir indbefatter altid:
    a. Demensudredning i forbindelse under deliret
    b. At patienten bliver sat i fast behandling med haloperidol
    c. Demensudredning, når deliret er klinget af - typisk efter tre til seks måneder
    d. At patienten behandles under rammerne af psykiatriloven

e. At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning

Question 19

19. Hvad kendetegner især psykopatologien ved skizofreni?
    a. Patienter med skizofreni har oftest en kombination af basissymptomer, psykosesymptomer og autisme
    b. Skizofreni er især kendetegnet ved, at patienten har 3. persons hørelseshallucinationer i form af kommenterende og diskuterende stemmer
    c. Skizofreni er mere en enkeltstående sygdom end et syndrom
    d. Psykosesymptomerne hos patienter med skizofreni er til stede allerede under det skizofrene prodrom
    e. Kombination af basissymptomer, psykosesymptomer og andre symptomer giver en god beskrivelse af sygdomsbilledet hos patienter med skizofreni

Answer 19

19. Hvad kendetegner især psykopatologien ved skizofreni?
    a. Patienter med skizofreni har oftest en kombination af basissymptomer, psykosesymptomer og autisme
    b. Skizofreni er især kendetegnet ved, at patienten har 3. persons hørelseshallucinationer i form af kommenterende og diskuterende stemmer
    c. Skizofreni er mere en enkeltstående sygdom end et syndrom
    d. Psykosesymptomerne hos patienter med skizofreni er til stede allerede under det skizofrene prodrom

e. Kombination af basissymptomer, psykosesymptomer og andre symptomer giver en god beskrivelse af sygdomsbilledet hos patienter med skizofreni

Question 20

20. En kørelærer henvender sig til sin læge efter en trafikulykke, hvor han som forsædepassager oplevede, at en modkørende bil pludseligt kørte over i den vognbane han og køreeleven befandt sig i. De to biler kørte frontalt sammen, men mirakuløst kom ingen alvorligt til skade. Ulykken skete for fem måneder siden. Kørelæreren har det dårligt og beskriver sine symptomer. Her er tre forslag til, hvad kørelæren har fortalt lægen. Hvilken kombination af symptomer har kørelæreren beskrevet for at lægen overvejer PTSD?
    a. Genoplevelse af ulykken, følelsen af at være usårlig, irritabel, fordi andre er bekymret for ham, overopmærksom på omgivelserne
    b. Trods god nattesøvn er han meget træt, paradoksalt føler han sig fuld af initiativ, har koncentrationsbesvær, håbløshedsfølelse som afløses af glædesfølelse, tilstanden svinger fra dag til dag, ja, nogle gange fra time til time
    c. Kørelæreren har svært ved at sætte sig ind i en bil og kan derfor ikke give køretimer i øjeblikket, han kan kun svagt huske, hvad der skete i ulykken, svært ved at falde i søvn men når han først er faldet i søvn, sover han godt. Han er blevet meget nervøs – fare sammen ved pludselige lyde
    d. Alle 3 kombinationer af symptomer kan være tegn på PTSD
    e. Ingen af de 3 kombinationer af symptomer kan være tegn på PTSD

Answer 20

20. En kørelærer henvender sig til sin læge efter en trafikulykke, hvor han som forsædepassager oplevede, at en modkørende bil pludseligt kørte over i den vognbane han og køreeleven befandt sig i. De to biler kørte frontalt sammen, men mirakuløst kom ingen alvorligt til skade. Ulykken skete for fem måneder siden. Kørelæreren har det dårligt og beskriver sine symptomer. Her er tre forslag til, hvad kørelæren har fortalt lægen. Hvilken kombination af symptomer har kørelæreren beskrevet for at lægen overvejer PTSD?
    a. Genoplevelse af ulykken, følelsen af at være usårlig, irritabel, fordi andre er bekymret for ham, overopmærksom på omgivelserne
    b. Trods god nattesøvn er han meget træt, paradoksalt føler han sig fuld af initiativ, har koncentrationsbesvær, håbløshedsfølelse som afløses af glædesfølelse, tilstanden svinger fra dag til dag, ja, nogle gange fra time til time

c. Kørelæreren har svært ved at sætte sig ind i en bil og kan derfor ikke give køretimer i øjeblikket, han kan kun svagt huske, hvad der skete i ulykken, svært ved at falde i søvn men når han først er faldet i søvn, sover han godt. Han er blevet meget nervøs – fare sammen ved pludselige lyde

d. Alle 3 kombinationer af symptomer kan være tegn på PTSD
e. Ingen af de 3 kombinationer af symptomer kan være tegn på PTSD

Question 21

21. Ved behandling med antipsykotika er der risiko for bivirkninger. Hvilken af nedenstående bivirkninger ses hyppigst i forbindelse med behandling med antipsykotika?
    a. Hypothyroidisme
    b. Metaboliske bivirkninger
    c. Maniske symptomer
    d. Vægttab
    e. Nyrefunktionsnedsættelse

Answer 21

21. Ved behandling med antipsykotika er der risiko for bivirkninger. Hvilken af nedenstående bivirkninger ses hyppigst i forbindelse med behandling med antipsykotika?
    a. Hypothyroidisme

b. Metaboliske bivirkninger

c. Maniske symptomer
d. Vægttab
e. Nyrefunktionsnedsættelse

Question 22

22. En 12-årig dreng har diagnosen obsessiv-kompulsiv tilstand. Han har også nogle komorbide lidelser. Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser er hyppigst ved obsessiv-kompulsiv tilstand?
    a. Søvnforstyrrelse
    b. Funktionel lidelse
    c. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
    d. Adfærdsforstyrrelse
    e. Gennemgribende udviklingsforstyrrelse

Answer 22

22. En 12-årig dreng har diagnosen obsessiv-kompulsiv tilstand. Han har også nogle komorbide lidelser. Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser er hyppigst ved obsessiv-kompulsiv tilstand?
    a. Søvnforstyrrelse
    b. Funktionel lidelse

c. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)

d. Adfærdsforstyrrelse
e. Gennemgribende udviklingsforstyrrelse

Question 23

23. Ved hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) ses ofte komorbide tilstande. Hvilken af nedennævnte komorbide diagnoser er hyppigst?
    a. Depression
    b. Tics
    c. Adfærdsforstyrrelser
    d. Tilknytningsforstyrrelser
    e. Psykose

Answer 23

23. Ved hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) ses ofte komorbide tilstande. Hvilken af nedennævnte komorbide diagnoser er hyppigst?
    a. Depression
    b. Tics

c. Adfærdsforstyrrelser

d. Tilknytningsforstyrrelser
e. Psykose

Question 24

24. En 14-årig pige har diagnosen ”Depressiv enkeltepisode af svær grad”. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen?
    a. Citalopram
    b. Sertralin
    c. Aripiprazol
    d. Mirtazepin
    e. Fluoxetin

Answer 24

24. En 14-årig pige har diagnosen ”Depressiv enkeltepisode af svær grad”. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen?
    a. Citalopram
    b. Sertralin
    c. Aripiprazol
    d. Mirtazepin

e. Fluoxetin

Question 25

25. En 13-årig pige har været trist de sidste måneder. Hun har selvmordstanker og synes ikke, hun duer til noget. Hun har meget fravær fra skole, og hun har ikke energi og lyst til at være sammen med sine veninder. Hvad er første led i behandlingen af depression hos børn? a. Medicinsk behandling b. Stress-reduktion med aflastning og psykoedukation c. Sundhedsprofylaktiske tiltag så som sund kost d. Indlæggelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling e. Familieterapi

Answer 25

25. En 13-årig pige har været trist de sidste måneder. Hun har selvmordstanker og synes ikke, hun duer til noget. Hun har meget fravær fra skole, og hun har ikke energi og lyst til at være sammen med sine veninder. Hvad er første led i behandlingen af depression hos børn? a. Medicinsk behandling **b. Stress-reduktion med aflastning og psykoedukation** c. Sundhedsprofylaktiske tiltag så som sund kost d. Indlæggelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling e. Familieterapi

Question 26

26. En 12-årig pige bliver henvist til Børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på undersøgelse, fordi hun er trist og ked af det. Pigen har de seneste dage grædt om morgenen, inden hun skulle i skole. Tidligere har pigen været glad for at komme i skole. Det viser sig, at hun er blevet mobbet af nogle drenge i skolen den seneste uge. De sidste par dage har pigen fået det værre, og hun har sovet dårligt om natten, haft kvalme og ingen appetit. Hun er glad, når hun er sammen med veninder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig ud fra det oplyste? a. Panikangst b. Generaliseret angst c. Depressiv enkelt episode af let grad d. General udviklingsforstyrrelse e. Tilpasningsreaktion

Answer 26

26. En 12-årig pige bliver henvist til Børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på undersøgelse, fordi hun er trist og ked af det. Pigen har de seneste dage grædt om morgenen, inden hun skulle i skole. Tidligere har pigen været glad for at komme i skole. Det viser sig, at hun er blevet mobbet af nogle drenge i skolen den seneste uge. De sidste par dage har pigen fået det værre, og hun har sovet dårligt om natten, haft kvalme og ingen appetit. Hun er glad, når hun er sammen med veninder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig ud fra det oplyste? a. Panikangst b. Generaliseret angst c. Depressiv enkelt episode af let grad d. General udviklingsforstyrrelse **e. Tilpasningsreaktion**

Question 27

27. Hvad er BMI forkortelsen for? a. Body mass index (vægt/(højde x højde) b. Body mass index (vægt x højde) c. Body mentality index (beskrivelse af forvrænget kropsopfattelse) d. Body measure index (vægt, højde og taljeomfang) e. Body mentality index (beskrivelse af patientens syn på egen krop)

Answer 27

27. Hvad er BMI forkortelsen for? **a. Body mass index (vægt/(højde x højde)** b. Body mass index (vægt x højde) c. Body mentality index (beskrivelse af forvrænget kropsopfattelse) d. Body measure index (vægt, højde og taljeomfang) e. Body mentality index (beskrivelse af patientens syn på egen krop)

Question 28

28. Hvad er en funktionel lidelse? a. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Anden fysisk eller psykisk sygdom skal være udelukket som forklaring i relevant omfang b. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der opstår som følge af psykisk sygdom c. Funktionel lidelse er en ”skraldespands-diagnose”, der dækker over, at lægerne ikke ved, hvad patienten fejler d. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der har en psykisk årsag. Anden fysisk sygdom skal være udelukket i relevant omfang e. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for psykiske lidelser, der har en funktion i patientens liv. Funktionen kan for eksempel være at undgå krav eller skolegang

Answer 28

28. Hvad er en funktionel lidelse? **a. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Anden fysisk eller psykisk sygdom skal være udelukket som forklaring i relevant omfang** b. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der opstår som følge af psykisk sygdom c. Funktionel lidelse er en ”skraldespands-diagnose”, der dækker over, at lægerne ikke ved, hvad patienten fejler d. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der har en psykisk årsag. Anden fysisk sygdom skal være udelukket i relevant omfang e. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for psykiske lidelser, der har en funktion i patientens liv. Funktionen kan for eksempel være at undgå krav eller skolegang

Question 29

29. Hvordan vurderes sværhedsgraden af en funktionel lidelse? a. Der anvendes VAS (visuel analog skala) b. Der anvendes FCS (functional complain scale) c. Antal positive fund ved ultralyd af abdomen og blodprøver d. Vurdering af symptomers sværhedsgrad, symptompåvirkning i hverdagen og effekt af tidligere behandling e. Vurdering af symptomers sværhedsgrad og patientens samt familiens klager

Answer 29

29. Hvordan vurderes sværhedsgraden af en funktionel lidelse? a. Der anvendes VAS (visuel analog skala) b. Der anvendes FCS (functional complain scale) c. Antal positive fund ved ultralyd af abdomen og blodprøver **d. Vurdering af symptomers sværhedsgrad, symptompåvirkning i hverdagen og effekt af tidligere behandling** e. Vurdering af symptomers sværhedsgrad og patientens samt familiens klager

Question 30

30. Hvordan vurderes ernæringstilstanden bedst hos et barn eller en ung ved mistanke om en spiseforstyrrelse? a. Størrelse af vægttab over tid b. BMI i forhold til højde c. BMI i forhold til alder d. Vægt i forhold til alder e. BMI i forhold til vægt

Answer 30

30. Hvordan vurderes ernæringstilstanden bedst hos et barn eller en ung ved mistanke om en spiseforstyrrelse? a. Størrelse af vægttab over tid b. BMI i forhold til højde **c. BMI i forhold til alder** d. Vægt i forhold til alder e. BMI i forhold til vægt

Question 31

31. En toårig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten. Hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket. Hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikere med. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg. Hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) b. Belastningsreaktion c. Sprogforstyrrelse d. Tilknytningsforstyrrelse e. Autisme

Answer 31

31. En toårig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten. Hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket. Hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikere med. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg. Hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) b. Belastningsreaktion c. Sprogforstyrrelse d. Tilknytningsforstyrrelse **e. Autisme**

Question 32

32. En fireårig dreng undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Han fremstår meget ængstelig og tilbagetrukket, og han søger kun i begrænset omfang selv kontakt med de voksne. Han søger sjældent sine forældre for hjælp eller trøst, han virker nærmest passiv afvisende. Han har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn, hvor legen ikke virker rigtig gensidig, og der let opstår store konflikter, hvor han bliver udadreagerende og slår de andre børn eller slår sig selv. Legen fungerer nogenlunde, hvis han selv får lov til at sætte dagsordenen. Hans sproglige udvikling er forsinket. Han taler i små sætninger med to til tre ord. Han forstår mere sprog, end han selv kan bruge. Han er adopteret til Danmark, da han er 2½ år gammel. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) b. Belastningsreaktion c. Sprogforstyrrelse d. Tilknytningsforstyrrelse e. Autisme

Answer 32

32. En fireårig dreng undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Han fremstår meget ængstelig og tilbagetrukket, og han søger kun i begrænset omfang selv kontakt med de voksne. Han søger sjældent sine forældre for hjælp eller trøst, han virker nærmest passiv afvisende. Han har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn, hvor legen ikke virker rigtig gensidig, og der let opstår store konflikter, hvor han bliver udadreagerende og slår de andre børn eller slår sig selv. Legen fungerer nogenlunde, hvis han selv får lov til at sætte dagsordenen. Hans sproglige udvikling er forsinket. Han taler i små sætninger med to til tre ord. Han forstår mere sprog, end han selv kan bruge. Han er adopteret til Danmark, da han er 2½ år gammel. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) b. Belastningsreaktion c. Sprogforstyrrelse **d. Tilknytningsforstyrrelse** e. Autisme

Question 33

33. Der kan tidligt i små børns liv forekomme vanskeligheder med at regulere søvn, spisning og gråd. Dette kan være forbigående som del af en normal udvikling, eller det kan være tidlige symptomer på senere psykiske trivselsproblemer eller psykisk sygdom. Hos hvor mange børn i en normal population forekommer disse vanskeligheder inden for de første seks levemåneder? a. 7% b. 15% c. 20% d. 35% e. 50%

Answer 33

33. Der kan tidligt i små børns liv forekomme vanskeligheder med at regulere søvn, spisning og gråd. Dette kan være forbigående som del af en normal udvikling, eller det kan være tidlige symptomer på senere psykiske trivselsproblemer eller psykisk sygdom. Hos hvor mange børn i en normal population forekommer disse vanskeligheder inden for de første seks levemåneder? a. 7% b. 15% **c. 20%** d. 35% e. 50%

Question 34

34. Hvis små børn udsættes for alvorlig omsorgssvigt i deres første leveår, er de i risiko for at udvikle en tilknytningsforstyrrelse. Symptomerne på reaktiv tilknytningsforstyrrelse omfatter blandt andet problemer i samspillet med andre børn og voksne, problemer med at regulere sig følelsesmæssigt og aggressivitet rettet mod andre eller mod barnet selv. Hvilken diagnose er det vigtigt at udelukke, når man overvejer at stille diagnosen tilknytningsforstyrrelse? a. Skizofreni b. Tourettes syndrom c. Autisme d. Uselektiv tilknytningsforstyrrelse e. Bipolar affektiv sindslidelse

Answer 34

34. Hvis små børn udsættes for alvorlig omsorgssvigt i deres første leveår, er de i risiko for at udvikle en tilknytningsforstyrrelse. Symptomerne på reaktiv tilknytningsforstyrrelse omfatter blandt andet problemer i samspillet med andre børn og voksne, problemer med at regulere sig følelsesmæssigt og aggressivitet rettet mod andre eller mod barnet selv. Hvilken diagnose er det vigtigt at udelukke, når man overvejer at stille diagnosen tilknytningsforstyrrelse? a. Skizofreni b. Tourettes syndrom **c. Autisme** d. Uselektiv tilknytningsforstyrrelse e. Bipolar affektiv sindslidelse

Question 35

35. Hvilke psykiske sygdomme kan man se hos børn allerede i de først tre leveår? a. Skizofreni b. Tourettes syndrom c. Autisme d. Depression e. Bipolar affektiv sindslidelse

Answer 35

35. Hvilke psykiske sygdomme kan man se hos børn allerede i de først tre leveår? a. Skizofreni b. Tourettes syndrom **c. Autisme** d. Depression e. Bipolar affektiv sindslidelse

Question 36

36. En 50-årig rengøringsassistent undersøges i neurologisk ambulatorium, fordi hun i de seneste 6 måneder er blevet tiltagende generet af sovende fornemmelse i alle højre hånds fingre. Hun vågner ofte om natten og må ryste højre hånd for at få liv i den. Nu er hun tillige begyndt at tabe ting ud af hånden. Ved den objektive undersøgelse finder man atrofi af højre m. abduktor pollicis brevis, nedsat abduktionskraft i højre hånds første finger, nedsat berørings- og stiksensibilitet volart i finger 1 til 4. Der er normale og egale dybe reflekser i overekstremiteterne. Hvilken diagnose er mest nærliggende? a. Højresidigt karpaltunnelsyndrom b. Cervikal diskusprolaps med påvirkning højre C6 nerverod c. Polyneuropati d. Tryklæsion af højre nervus ulnaris ved albuen e. Påvirkning højre nervus radialis ved håndleddet pga. tendosynovitis

Answer 36

36. En 50-årig rengøringsassistent undersøges i neurologisk ambulatorium, fordi hun i de seneste 6 måneder er blevet tiltagende generet af sovende fornemmelse i alle højre hånds fingre. Hun vågner ofte om natten og må ryste højre hånd for at få liv i den. Nu er hun tillige begyndt at tabe ting ud af hånden. Ved den objektive undersøgelse finder man atrofi af højre m. abduktor pollicis brevis, nedsat abduktionskraft i højre hånds første finger, nedsat berørings- og stiksensibilitet volart i finger 1 til 4. Der er normale og egale dybe reflekser i overekstremiteterne. Hvilken diagnose er mest nærliggende? **a. Højresidigt karpaltunnelsyndrom** b. Cervikal diskusprolaps med påvirkning højre C6 nerverod c. Polyneuropati d. Tryklæsion af højre nervus ulnaris ved albuen e. Påvirkning højre nervus radialis ved håndleddet pga. tendosynovitis

Question 37

37. En 65-årig tidligere rask mand har udviklet en subakut polyneuropati med svær ataxi i arme og ben (kan ikke gå uden støtte) og ledsagende er der diffuse smerter i arme og ben. Den elektrofysiologiske undersøgelse har vist manglende svar for sensoriske nerver i både arme og ben, medens der blev fundet normale motoriske ledningsforhold. Hvilken tilstand bør primært overvejes? a. Polyneuropati udviklet som følge af uopdageabetes mellitus b. Vaskulitis i nervernes karforsyning som led i bindevævssygdom c. Polyneuropati i relation til MGUS (monklonal gammopati af uspecifik significans) d. Neuropati relateret til småcellet lungecarcinom eller anden cancersygdom

Answer 37

37. En 65-årig tidligere rask mand har udviklet en subakut polyneuropati med svær ataxi i arme og ben (kan ikke gå uden støtte) og ledsagende er der diffuse smerter i arme og ben. Den elektrofysiologiske undersøgelse har vist manglende svar for sensoriske nerver i både arme og ben, medens der blev fundet normale motoriske ledningsforhold. Hvilken tilstand bør primært overvejes? a. Polyneuropati udviklet som følge af uopdageabetes mellitus b. Vaskulitis i nervernes karforsyning som led i bindevævssygdom c. Polyneuropati i relation til MGUS (monklonal gammopati af uspecifik significans) **d. Neuropati relateret til småcellet lungecarcinom eller anden cancersygdom**

Question 38

38. En 50-årig kvinde klager over tendens til hængende øjenlåg og dobbeltsyn, der er blevet gradvist værre over flere uger og er særlig slemt om aftenen. Hun har også bemærket lette synkeproblemer. Når hun træner i fitnesscenteret kan hun ikke klare så mange gentagelser, som hun kunne tidligere. De seneste dage har hun bemærket, at hun må holde et hvil, hvis hun går op af trapper sv.t. flere etager, på grund af fornemmelse af svaghed i benene. Hun har ingen hovedpine, smerter, eller føleforstyrrelser. Baseret på ovenstående anamnese alene, hvilke af følgende er med størst sandsynlighed påvirket? a. Hjerne b. Rygmarv c. Nerverod d. Plexus e. Perfiere nerver f. Neuromuskulær overgang g. Muskel

Answer 38

38. En 50-årig kvinde klager over tendens til hængende øjenlåg og dobbeltsyn, der er blevet gradvist værre over flere uger og er særlig slemt om aftenen. Hun har også bemærket lette synkeproblemer. Når hun træner i fitnesscenteret kan hun ikke klare så mange gentagelser, som hun kunne tidligere. De seneste dage har hun bemærket, at hun må holde et hvil, hvis hun går op af trapper sv.t. flere etager, på grund af fornemmelse af svaghed i benene. Hun har ingen hovedpine, smerter, eller føleforstyrrelser. Baseret på ovenstående anamnese alene, hvilke af følgende er med størst sandsynlighed påvirket? a. Hjerne b. Rygmarv c. Nerverod d. Plexus e. Perfiere nerver **f. Neuromuskulær overgang** g. Muskel

Question 39

39. 55 årig mand med anfaldsvist optrædende svær hovedpine bag det højre øje. Anfaldene er af 20 minutters varighed og ledsaget af samsidig tåreflåd, nasalstenose og Horners syndrom. Anfaldene optræder især natligt og kan provokeres af alkoholindtagelse. Hvilken anfaldsbehandling vil du foreslå? a. Tricyklisk antidepressivum b. Morfin i.v. c. Ilt på maske d. Paracetamol i kombination med primperan e. Tramadol suppositorium

Answer 39

39. 55 årig mand med anfaldsvist optrædende svær hovedpine bag det højre øje. Anfaldene er af 20 minutters varighed og ledsaget af samsidig tåreflåd, nasalstenose og Horners syndrom. Anfaldene optræder især natligt og kan provokeres af alkoholindtagelse. Hvilken anfaldsbehandling vil du foreslå? a. Tricyklisk antidepressivum b. Morfin i.v. **c. Ilt på maske** d. Paracetamol i kombination med primperan e. Tramadol suppositorium

Question 40

40. 78 årig med tidligere myokardieinfarkt indbragt kl 18:30 med Falck pga afasi, højresidig central facialisparese og højresidig hemiparese med debut kl 16:15. Er i behandling med magnyl og simvastatin. Er patienten mulig kandidat til trombolysebehandling ? a. Ja, men behov for supplerende anamnese og CT af cerebrum inden endelig stillingtagen til trombolysebehandling b. Nej, patienten er for gammel til trombolysebehandling c. Ja, behandling kan påbegyndes straks ved ankomst til skadestuen d. Nej, trombolysebehandling gives kun til patienter med tidligere apopleksi e. Ja, hvis symptomerne fortsat er til stede efter 24 timer kan gives trombolysebehandling

Answer 40

40. 78 årig med tidligere myokardieinfarkt indbragt kl 18:30 med Falck pga afasi, højresidig central facialisparese og højresidig hemiparese med debut kl 16:15. Er i behandling med magnyl og simvastatin. Er patienten mulig kandidat til trombolysebehandling ? **a. Ja, men behov for supplerende anamnese og CT af cerebrum inden endelig stillingtagen til trombolysebehandling** b. Nej, patienten er for gammel til trombolysebehandling c. Ja, behandling kan påbegyndes straks ved ankomst til skadestuen d. Nej, trombolysebehandling gives kun til patienter med tidligere apopleksi e. Ja, hvis symptomerne fortsat er til stede efter 24 timer kan gives trombolysebehandling

Question 41

41. En mand på 30 år er henvist til neurologisk ambulatorium, da han i løbet af få dage har udviklet snurrende fornemmelse fra umbilicus og nedefter. Han har svært ved at mærke, når han lader vandet. Ved objektiv undersøgelse findes der udover sensibilitetsforstyrrelse i anførte område hyperrefleksi i benene og bilateralt Babinski-fænomen. For 5 år siden havde han 3 uger varende sløret syn på højre øje med ledsagende smerter bag øjet. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Borrelia-infektion b. Dissemineret sklerose/multipel sklerose c. Amyotrofisk lateral sklerose d. Polyneuropati e. Tumor cervikalt i spinalkanalen

Answer 41

41. En mand på 30 år er henvist til neurologisk ambulatorium, da han i løbet af få dage har udviklet snurrende fornemmelse fra umbilicus og nedefter. Han har svært ved at mærke, når han lader vandet. Ved objektiv undersøgelse findes der udover sensibilitetsforstyrrelse i anførte område hyperrefleksi i benene og bilateralt Babinski-fænomen. For 5 år siden havde han 3 uger varende sløret syn på højre øje med ledsagende smerter bag øjet. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Borrelia-infektion **b. Dissemineret sklerose/multipel sklerose** c. Amyotrofisk lateral sklerose d. Polyneuropati e. Tumor cervikalt i spinalkanalen

Question 42

42. En 40 år gammel mand indbringes til skadestuen efter at have haft 2 krampeanfald inden for en time. I skadestuen får han yderligere 3 generaliserede tonisk-kloniske krampeanfald af 2 minutters varighed i løbet af ½ time. Under krampeanfaldene er der cyanose og fråde om munden. Patienten er under anfaldene bevidstløs og når ikke at genvinde bevidstheden mellem anfaldene. Rektal temperatur er 37,5o, og pt. er ikke nakkestiv. Akut bestemt blodglukose er 6 mmol/l. Hvad har højest prioritet i denne situation ud over at sikre sufficient respiration? a. Akut CT-skanning af cerebrum b. Forsøge at bryde tilstanden med Diazepam bolusinjektion. c. Lumbalpunktur med henblik på bestemmelse af celler i spinalvæsken d. Akut EEG undersøgelse

Answer 42

42. En 40 år gammel mand indbringes til skadestuen efter at have haft 2 krampeanfald inden for en time. I skadestuen får han yderligere 3 generaliserede tonisk-kloniske krampeanfald af 2 minutters varighed i løbet af ½ time. Under krampeanfaldene er der cyanose og fråde om munden. Patienten er under anfaldene bevidstløs og når ikke at genvinde bevidstheden mellem anfaldene. Rektal temperatur er 37,5o, og pt. er ikke nakkestiv. Akut bestemt blodglukose er 6 mmol/l. Hvad har højest prioritet i denne situation ud over at sikre sufficient respiration? a. Akut CT-skanning af cerebrum **b. Forsøge at bryde tilstanden med Diazepam bolusinjektion.** c. Lumbalpunktur med henblik på bestemmelse af celler i spinalvæsken d. Akut EEG undersøgelse

Question 43

43. Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt? a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad af sygdommen. b. Levodopa gives aldrig i kombination med en decarboxylase-hæmmer. c. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren. d. Kvalme, opkastninger og hallucinationer er hyppige bivirkninger til levodopa behandling. e. Der er ingen risiko for at opleve alvorlige bivirkninger ved behandling af Parkinsons sygdom med non-ergotderiverede dopaminagonister.

Answer 43

43. Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt? a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad af sygdommen. b. Levodopa gives aldrig i kombination med en decarboxylase-hæmmer. c. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren. **d. Kvalme, opkastninger og hallucinationer er hyppige bivirkninger til levodopa behandling.** e. Der er ingen risiko for at opleve alvorlige bivirkninger ved behandling af Parkinsons sygdom med non-ergotderiverede dopaminagonister.

Question 44

44. 48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for sociale normer. Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder. Hvilket udsagn er korrekt? a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer demens b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens. c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede. d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere.

Answer 44

44. 48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for sociale normer. Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder. Hvilket udsagn er korrekt? a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer demens **b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens.** c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede. d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere.

Question 45

45. 50-årig tidligere rask kvinde indbringes akut i FAM grundet akut opstået hovedpine og aftagende bevidsthedsniveau. Der foretages en akut CT-scanning uden IV-kontrast. Hvad er det mest korrekte udsagn? a. Intet abnormt. b. Subduralt hæmatom c. Parenkymatøs hypertensionsblødning d. Spontan SAH, formentlig grundet aneurisme e. SAH, formentlig traumatisk betinget

Answer 45

45. 50-årig tidligere rask kvinde indbringes akut i FAM grundet akut opstået hovedpine og aftagende bevidsthedsniveau. Der foretages en akut CT-scanning uden IV-kontrast. Hvad er det mest korrekte udsagn? a. Intet abnormt. b. Subduralt hæmatom c. Parenkymatøs hypertensionsblødning **d. Spontan SAH, formentlig grundet aneurisme** e. SAH, formentlig traumatisk betinget

Question 46

46. En 45-årig mand får diagnosticeret en hjernetumor i form af et oligodendrogliom. Tumoren har tab af kromosom 1p og 19q. Hvilket af følgende gener vil desuden være muteret i tumorens DNA?: a. HTT genet b. APP genet c. IDH genet d. PSEN1 genet

Answer 46

46. En 45-årig mand får diagnosticeret en hjernetumor i form af et oligodendrogliom. Tumoren har tab af kromosom 1p og 19q. Hvilket af følgende gener vil desuden være muteret i tumorens DNA?: a. HTT genet b. APP genet **c. IDH genet** d. PSEN1 genet

Question 47

47. Hvilke sygdomme overser læger hyppigst blandt etniske minoriteter? a. Etniske smerter, funktionelle lidelser, malaria b. Skizofreni, HIV, knæ artrose c. Arbejdsulykker/sygdomme, Post Traumatisk Stress Syndrom, kronisk sorg d. Diabetes, hypertension, hjerte-karsygdom e. Grå stær, granatskader, D-vitamin mangel

Answer 47

47. Hvilke sygdomme overser læger hyppigst blandt etniske minoriteter? a. Etniske smerter, funktionelle lidelser, malaria b. Skizofreni, HIV, knæ artrose **c. Arbejdsulykker/sygdomme, Post Traumatisk Stress Syndrom, kronisk sorg** d. Diabetes, hypertension, hjerte-karsygdom e. Grå stær, granatskader, D-vitamin mangel

Question 48

48. I hvilke af følgende tilfælde kan anlæggelse af et eksternt ventrikulært dræn være indiceret? a. Til diagnosticering af status epilepticus b. Til behandling af forhøjet intrakranielt tryk hos en traumepatient med cerebralt ødem c. Til dilatation af vasospasmer hos en patient med en subarachnoidal blødning d. Til diagnosticering af diabetes insipidus

Answer 48

48. I hvilke af følgende tilfælde kan anlæggelse af et eksternt ventrikulært dræn være indiceret? a. Til diagnosticering af status epilepticus **b. Til behandling af forhøjet intrakranielt tryk hos en traumepatient med cerebralt ødem** c. Til dilatation af vasospasmer hos en patient med en subarachnoidal blødning d. Til diagnosticering af diabetes insipidus

Question 49

49. En 30-årig tidligere rask kvinde er blevet indlagt i Afdelingen med parese i alle 4 ekstremiteter, bilateral facialisparese og bortfald af alle dybe reflekser. Desuden er vibrations- og stillingssans kompromitteret distalt i underekstremiteterne. Hun havde for 3 uger siden forbigående diarre (3 dage) og fra ugen efter har der været sovende paræstesier i hænder og fødder. Der er netop blevet udført neurofysiologisk undersøgelse, der viser aksonal sensori-motorisk polyneuropati. Hvilket udsagn er mest korrekt: a. Der kan ikke være tale om Guillain Barre Syndrom da der ved neurofysiologisk undersøgelse er fundet aksonal polyneuropati. b. Der er oplagt tale om Guillain Barre Syndrom og forudgående diarre episode indikerer en dårlig prognose. c. Der er tale om Guillain Barre Syndrom og der er ikke indikation for Immunglobulin behandling (IVIG) da det ikke hjælper på denne variant af sygdommen. d. Patienten har formentlig en høj cervikal spinalstenose eller cervikal transversel myelitis, da de manglende dybe reflekser svarer hertil e. Billedet svarer til neuroborreliose og der bør udføres spinalvæskeundersøgelse for Borrelia antistoffer og celletal

Answer 49

49. En 30-årig tidligere rask kvinde er blevet indlagt i Afdelingen med parese i alle 4 ekstremiteter, bilateral facialisparese og bortfald af alle dybe reflekser. Desuden er vibrations- og stillingssans kompromitteret distalt i underekstremiteterne. Hun havde for 3 uger siden forbigående diarre (3 dage) og fra ugen efter har der været sovende paræstesier i hænder og fødder. Der er netop blevet udført neurofysiologisk undersøgelse, der viser aksonal sensori-motorisk polyneuropati. Hvilket udsagn er mest korrekt: a. Der kan ikke være tale om Guillain Barre Syndrom da der ved neurofysiologisk undersøgelse er fundet aksonal polyneuropati. **b. Der er oplagt tale om Guillain Barre Syndrom og forudgående diarre episode indikerer en dårlig prognose.** c. Der er tale om Guillain Barre Syndrom og der er ikke indikation for Immunglobulin behandling (IVIG) da det ikke hjælper på denne variant af sygdommen. d. Patienten har formentlig en høj cervikal spinalstenose eller cervikal transversel myelitis, da de manglende dybe reflekser svarer hertil e. Billedet svarer til neuroborreliose og der bør udføres spinalvæskeundersøgelse for Borrelia antistoffer og celletal

Question 50

50. 36-årig kvinde som siden 17 års alderen har haft anfaldsvis højresidig dunkende hovedpine ledsaget af kvalme, opkastninger, fono- og fotofobi. Anfaldene optræder ca 1 gang månedligt. Siden 25 års alderen desuden 3 til 4 dage månedligt med trykkende bilateral hovedpine uden ledsagesymptomer. Patienten er neurologisk intakt. Hvad er din tentative diagnose? a. Migræne med aura og kronisk spændingshovedpine b. Migræne uden aura og episodisk spændingshovedpine c. Migræne med aura og migræne uden aura d. Episodisk spændingshovedpine og Hortons hovedpine e. Migræne med aura og episodisk spændingshovedpine

Answer 50

50. 36-årig kvinde som siden 17 års alderen har haft anfaldsvis højresidig dunkende hovedpine ledsaget af kvalme, opkastninger, fono- og fotofobi. Anfaldene optræder ca 1 gang månedligt. Siden 25 års alderen desuden 3 til 4 dage månedligt med trykkende bilateral hovedpine uden ledsagesymptomer. Patienten er neurologisk intakt. Hvad er din tentative diagnose? a. Migræne med aura og kronisk spændingshovedpine **b. Migræne uden aura og episodisk spændingshovedpine** c. Migræne med aura og migræne uden aura d. Episodisk spændingshovedpine og Hortons hovedpine e. Migræne med aura og episodisk

Question 51

51. 64 årig kvinde er blevet henvist til Neurologisk Ambulatorium pga. et tilfælde af 20 minutters varighed med utydelig tale samt tyngdefornemmelse og styringsbesvær af højre arm. CT-scanning af cerebrum, duplex skanning af halskar og EKG er alle normale. LDL-cholesterol: 4.8 mmol/l. Hvilken forebyggende behandling vil du anbefale efter dette tilfælde? a. Simvastatin monoterapi livslangt b. Behandling i 6 mdr med clopidogrel og simvastatin - derefter magnyl og simvastatin c. Clopidogrel og simvastatin i 12 mdr - derefter simvastatin monoterapi d. Clopidogrel og simvastatin livslangt e. Marevan og simvastatin livslangt

Answer 51

51. 64 årig kvinde er blevet henvist til Neurologisk Ambulatorium pga. et tilfælde af 20 minutters varighed med utydelig tale samt tyngdefornemmelse og styringsbesvær af højre arm. CT-scanning af cerebrum, duplex skanning af halskar og EKG er alle normale. LDL-cholesterol: 4.8 mmol/l. Hvilken forebyggende behandling vil du anbefale efter dette tilfælde? a. Simvastatin monoterapi livslangt b. Behandling i 6 mdr med clopidogrel og simvastatin - derefter magnyl og simvastatin c. Clopidogrel og simvastatin i 12 mdr - derefter simvastatin monoterapi **d. Clopidogrel og simvastatin livslangt** e. Marevan og simvastatin livslangt

Question 52

52. En 60-årig tidligere rask mand henvises til Neurologisk Ambulatorium, da han over 3 måneder har udviklet nedsat kraft i venstre hånd. Han har ingen smerter eller føleforstyrrelser i venstre overekstremitet, og har heller ikke nakkesmerter. Ved objektiv undersøgelse finder du atrofi af muskulaturen i venstre hånd samt fascikulationer i musklerne omkring skuldrene og på overarmene. De dybe reflekser er hyperaktive på både OE og UE. Der er ingen sensoriske udfald. Hvad er din tentative diagnose? a. Amyotrofisk lateral sklerose b. Cervikal rodpåvirkning c. Fokalt muskelsvind d. Multipel sklerose e. Mononeuropathia multiplex

Answer 52

52. En 60-årig tidligere rask mand henvises til Neurologisk Ambulatorium, da han over 3 måneder har udviklet nedsat kraft i venstre hånd. Han har ingen smerter eller føleforstyrrelser i venstre overekstremitet, og har heller ikke nakkesmerter. Ved objektiv undersøgelse finder du atrofi af muskulaturen i venstre hånd samt fascikulationer i musklerne omkring skuldrene og på overarmene. De dybe reflekser er hyperaktive på både OE og UE. Der er ingen sensoriske udfald. Hvad er din tentative diagnose? **a. Amyotrofisk lateral sklerose** b. Cervikal rodpåvirkning c. Fokalt muskelsvind d. Multipel sklerose e. Mononeuropathia multiplex

Question 53

53. En 14-årig pige klager over pludselige sæt-agtige trækninger i begge arme. Trækningerne kommer om morgenen, og især hvis hun har sovet for lidt. Hvilken type anfald drejer det sig om: a. Simple partielle anfald b. Generaliserede tonisk-kloniske anfald c. Myoklonier d. Absencer e. Komplekse partielle anfald.

Answer 53

53. En 14-årig pige klager over pludselige sæt-agtige trækninger i begge arme. Trækningerne kommer om morgenen, og især hvis hun har sovet for lidt. Hvilken type anfald drejer det sig om: a. Simple partielle anfald b. Generaliserede tonisk-kloniske anfald **c. Myoklonier** d. Absencer e. Komplekse partielle anfald.

Question 54

54. En 65-årig, tidligere rask møbelsnedker henvises af egen læge til udredning for formodet Alzheimer demens. Der findes forskellige neurologiske deficits. Hvilke kliniske karakteristika er ikke typiske ved begyndende Alzheimer demens? a. Eksekutiv dysfunktion b. Afasi fx ordfindingsbesvær i spontan konversation c. Nedsat episodisk langtidshukommelse d. Rigiditet og hypokinesi e. Apraksi

Answer 54

54. En 65-årig, tidligere rask møbelsnedker henvises af egen læge til udredning for formodet Alzheimer demens. Der findes forskellige neurologiske deficits. Hvilke kliniske karakteristika er ikke typiske ved begyndende Alzheimer demens? a. Eksekutiv dysfunktion b. Afasi fx ordfindingsbesvær i spontan konversation c. Nedsat episodisk langtidshukommelse **d. Rigiditet og hypokinesi** e. Apraksi

Question 55

55. 44-årig mand, ikke kendt sygdom fra tidligere. Findes mandag formiddag af pårørende med nedsat bevidsthed. Har ikke været i kontakt med pårørende hele weekenden. Intuberes og indbringes til FAM, hvor der foretages CT-scanning uden IV-kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Intet abnormt b. Venstresidigt a. cerebri media infarkt med masseeffekt c. Følger af tidligere venstresidigt infarkt uden relevans for aktuelle sygdomsbillede d. Venstresidig blødning med ødem og masseeffekt e. Venstresidig tumor med udtalt ødem

Answer 55

55. 44-årig mand, ikke kendt sygdom fra tidligere. Findes mandag formiddag af pårørende med nedsat bevidsthed. Har ikke været i kontakt med pårørende hele weekenden. Intuberes og indbringes til FAM, hvor der foretages CT-scanning uden IV-kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Intet abnormt **b. Venstresidigt a. cerebri media infarkt med masseeffekt** c. Følger af tidligere venstresidigt infarkt uden relevans for aktuelle sygdomsbillede d. Venstresidig blødning med ødem og masseeffekt e. Venstresidig tumor med udtalt ødem

Question 56

Question is missing a. Amyloid angiopati b. Aneurisme c. Cerebral brovene (w superiores cerebri) læsion d. Hyalin arteriokosklerose

Answer 56

Question is missing a. Amyloid angiopati **b. Aneurisme** c. Cerebral brovene (w superiores cerebri) læsion d. Hyalin arteriokosklerose

Question 57

58. Diagnosekriterierne for ”migræne uden aura” omfatter: 1. Diagnosen migræne uden aura stilles i forbindelse med det første anfald 2. Migrænehovedpinen er altid unilateralt 3. Migrænehovedpinen er altid dunkende 4. Migrænehovedpinen er ledsaget af lys- og lydfølsomhed og /eller kvalme og/ eller opkast 5. Varigheden af et migræneanfald angives med 4-72 timer a. Kun 2 og 3 er rigtige b. Kun 5 er rigtigt c. Kun 4 og 5 er rigtige d. Kun 1 og 2 er rigtige

Answer 57

58. Diagnosekriterierne for ”migræne uden aura” omfatter: 1. Diagnosen migræne uden aura stilles i forbindelse med det første anfald 2. Migrænehovedpinen er altid unilateralt 3. Migrænehovedpinen er altid dunkende 4. Migrænehovedpinen er ledsaget af lys- og lydfølsomhed og /eller kvalme og/ eller opkast 5. Varigheden af et migræneanfald angives med 4-72 timer a. Kun 2 og 3 er rigtige b. Kun 5 er rigtigt **c. Kun 4 og 5 er rigtige** d. Kun 1 og 2 er rigtige

Question 58

57. 74 årig kvinde, der gennem de seneste år har haft gangbesvær samt nogen inkontinens og glemsomhed. Patienten udredes ved neurologisk afdeling. CTC viser hydrocephalus. Patienten har ikke hovedpine. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Aquaductstenose b. Metastase i cerebellum c. Subarachnoidal blødning d. Normaltryks hydrocephalus e. Dandy-Walker malformation

Answer 58

57. 74 årig kvinde, der gennem de seneste år har haft gangbesvær samt nogen inkontinens og glemsomhed. Patienten udredes ved neurologisk afdeling. CTC viser hydrocephalus. Patienten har ikke hovedpine. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Aquaductstenose b. Metastase i cerebellum c. Subarachnoidal blødning **d. Normaltryks hydrocephalus** e. Dandy-Walker malformation

Question 59

59. Anti-NMDA encefaltis er den hyppigste form for autoimmun encefalitis. Hvilket af følgende udsagn om anti-NMDA-receptor encefalitis er korrekt? a. Sygdommen rammer hyppigst ældre mænd b. Ved debut har patienterne ofte en almen sygdomsfølelse, efterfulgt af psykiatriske symptomer. c. Sygdommen er altid associeret med lungecancer (paraneoplastisk fænomen) d. Ved udredning af sygdommen er MR skanning og spinalvæske altid abnorme

Answer 59

59. Anti-NMDA encefaltis er den hyppigste form for autoimmun encefalitis. Hvilket af følgende udsagn om anti-NMDA-receptor encefalitis er korrekt? a. Sygdommen rammer hyppigst ældre mænd **b. Ved debut har patienterne ofte en almen sygdomsfølelse, efterfulgt af psykiatriske symptomer.** c. Sygdommen er altid associeret med lungecancer (paraneoplastisk fænomen) d. Ved udredning af sygdommen er MR skanning og spinalvæske altid abnorme

Question 60

1. 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Agorafobi b. Panikangst c. Generaliseret angst d. Socialfobi e. Generaliseret angst med panikanfald

Answer 60

1. 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Agorafobi b. Panikangst c. Generaliseret angst **d. Socialfobi** e. Generaliseret angst med panikanfald

Question 61

2. 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Det korrekte svar er: **Socialfobi** Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces? a. Skizofreni b. Depression c. Belastningsreaktion d. PTSD

Answer 61

2. 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Det korrekte svar er: **Socialfobi** Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces? a. Skizofreni **b. Depression** c. Belastningsreaktion d. PTSD

Question 62

3. 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Det korrekte svar er: **Socialfobi** Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces? Det korrekte svare er: **Depression** Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling. Hvilken behandling har lægen foreslået? a. Benzodiazepin b. SSRI c. Dualaction antidepressiva d. Pregabalin

Answer 62

3. 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Det korrekte svar er: **Socialfobi** Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces? Det korrekte svare er: **Depression** Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling. Hvilken behandling har lægen foreslået? a. Benzodiazepin **b. SSRI** c. Dualaction antidepressiva d. Pregabalin

Question 63

4. 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i proj ektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gr uppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Det korrekte svar er: **Socialfobi** Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces? Det korrekte svare er: **Depression** Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling. Hvilken behandling har lægen foreslået? Det korrekte svar er: **SSRI** Behandlingen har nogen effekt efter optrapning i dosis, men der resterer restsymptomer og gener for patienten. Hvilken behandling skiftes mest sandsynligt til? a. Benzodiazepin b. Dualaction antidepressiva c. Pregabalin

Answer 63

4. 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i proj ektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gr uppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Det korrekte svar er: **Socialfobi** Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces? Det korrekte svare er: **Depression** Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling. Hvilken behandling har lægen foreslået? Det korrekte svar er: **SSRI** Behandlingen har nogen effekt efter optrapning i dosis, men der resterer restsymptomer og gener for patienten. Hvilken behandling skiftes mest sandsynligt til? a. Benzodiazepin **b. Dualaction antidepressiva** c. Pregabalin

Question 64

5. 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i proj ektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gr uppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Det korrekte svar er: **Socialfobi** Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces? Det korrekte svare er: **Depression** Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling. Hvilken behandling har lægen foreslået? Det korrekte svar er: **SSRI** Behandlingen har nogen effekt efter optrapning i dosis, men der resterer restsymptomer og gener for patienten. Hvilken behandling skiftes mest sandsynligt til? Det korrekte svar er: **Dualaction antidepressiva** Hun bedres betydeligt på behandlingen med dualaction, symptomerne forsvinder ikke helt, men hun klarer eksamen, så gruppen får en høj karakter. Hun henvender sig efter et års tid og vil gerne stoppe behandlingen. Hvilken af nedenstående muligheder er mest relevant? a. Hun har fået antidepressiv medicin, men for en angstlidelse, derfor kan hun uden problemer blot stoppe behandlingen b. Hun bør tilrådes livslang behandling da angstlidelsen er kronisk og vil efter al sandsynlighed recidivere uden behandling c. Der lægges en plan for udtrapning med regelmæssige konsultationer for at vurdere om symptomerne recidiver

Answer 64

5. 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i proj ektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gr uppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Det korrekte svar er: **Socialfobi** Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces? Det korrekte svare er: **Depression** Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling. Hvilken behandling har lægen foreslået? Det korrekte svar er: **SSRI** Behandlingen har nogen effekt efter optrapning i dosis, men der resterer restsymptomer og gener for patienten. Hvilken behandling skiftes mest sandsynligt til? Det korrekte svar er: **Dualaction antidepressiva** Hun bedres betydeligt på behandlingen med dualaction, symptomerne forsvinder ikke helt, men hun klarer eksamen, så gruppen får en høj karakter. Hun henvender sig efter et års tid og vil gerne stoppe behandlingen. Hvilken af nedenstående muligheder er mest relevant? a. Hun har fået antidepressiv medicin, men for en angstlidelse, derfor kan hun uden problemer blot stoppe behandlingen b. Hun bør tilrådes livslang behandling da angstlidelsen er kronisk og vil efter al sandsynlighed recidivere uden behandling **c. Der lægges en plan for udtrapning med regelmæssige konsultationer for at vurdere om symptomerne recidiver**

Question 65

6. 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? a. Tilpasningsreaktion b. Generaliseret Angst c. Depression d. Dystymi e. Stofmisbrug

Answer 65

6. 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? a. Tilpasningsreaktion b. Generaliseret Angst **c. Depression** d. Dystymi e. Stofmisbrug

Question 66

7. 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Det korrekte svar er: **Depression** Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere? 1. Somatisk undersøgelse 2. Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal) 3. Grundigt psykiatrisk interview 4. Spørge til alkohol/stofmisbrug 5. Ekko-kardiografi 6. Spørge til familiære dispositioner a. 1,2,3,4,5 b. 1,2,3,4 c. 1,2,3,4,5,6 d. 1,2,3,4,6

Answer 66

7. 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Det korrekte svar er: **Depression** Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere? 1. Somatisk undersøgelse 2. Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal) 3. Grundigt psykiatrisk interview 4. Spørge til alkohol/stofmisbrug 5. Ekko-kardiografi 6. Spørge til familiære dispositioner a. 1,2,3,4,5 b. 1,2,3,4 c. 1,2,3,4,5,6 **d. 1,2,3,4,6**

Question 67

7. 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Det korrekte svar er: Depression Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere? 1. Somatisk undersøgelse 2. Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal) 3. Grundigt psykiatrisk interview 4. Spørge til alkohol/stofmisbrug 5. Ekko-kardiografi 6. Spørge til familiære dispositioner Det korrekte svare er: **1,2,3,4,6** Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin a. Aripiprazol b. Sertralin c. Anafranil d. Lithium e. Quetiapin

Answer 67

7. 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Det korrekte svar er: Depression Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere? 1. Somatisk undersøgelse 2. Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal) 3. Grundigt psykiatrisk interview 4. Spørge til alkohol/stofmisbrug 5. Ekko-kardiografi 6. Spørge til familiære dispositioner Det korrekte svare er: **1,2,3,4,6** Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin a. Aripiprazol **b. Sertralin** c. Anafranil d. Lithium e. Quetiapin

Question 68

9. 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Det korrekte svar er: **Depression** Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere? 1. Somatisk undersøgelse 2. Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal) 3. Grundigt psykiatrisk interview 4. Spørge til alkohol/stofmisbrug 5. Ekko-kardiografi 6. Spørge til familiære dispositioner Det korrekte svare er: **1,2,3,4,6** Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin. Det korrekte svar er: **Sertralin** Efter tre ugers behandling kommer patienten igen, ledsaget af sin kæreste. Kæresten fortæller, at patienten ligger i sengen hele dagen, han har ikke lyst til at spise og har sagt, at han synes, at det hele er håbløst. Han har tabt sig tre kg og kan ikke sove om natten pga. ruminationer. Når du spørger ind til selvmordstanker, fortæller patienten, at han har kigget på nettet og set hvordan, han kunne begå selvmord, han har købt nogen piller på nettet, som skulle være ”effektive”. Han har gemt dem derhjemme og har ikke fortalt nogen om det. Hans mimik virker stiv, og han virker apatisk og tillukket. Efter der er gået et stykke tid, siger patienten spontant, at han føler sig skyldig i, at børnene i Afrika sulter. Han siger, at han er et dårligt menneske og at han ikke fortjener at leve. Du er bekymret over patientens tilstand. Hvad skal du gøre nu? a. Overveje tillæg af et dual virksomt antidepressivum (= dualaction præparat), f. eks. Venlafaxin og aftale en ny tid med patienten i næste uge b. Ring til politiet og få indlagt patienten med det samme på røde papirer c. Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham bedst d. Henvise patienten til supplerende psykoterapi

Answer 68

9. 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Det korrekte svar er: **Depression** Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere? 1. Somatisk undersøgelse 2. Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal) 3. Grundigt psykiatrisk interview 4. Spørge til alkohol/stofmisbrug 5. Ekko-kardiografi 6. Spørge til familiære dispositioner Det korrekte svare er: **1,2,3,4,6** Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin. Det korrekte svar er: **Sertralin** Efter tre ugers behandling kommer patienten igen, ledsaget af sin kæreste. Kæresten fortæller, at patienten ligger i sengen hele dagen, han har ikke lyst til at spise og har sagt, at han synes, at det hele er håbløst. Han har tabt sig tre kg og kan ikke sove om natten pga. ruminationer. Når du spørger ind til selvmordstanker, fortæller patienten, at han har kigget på nettet og set hvordan, han kunne begå selvmord, han har købt nogen piller på nettet, som skulle være ”effektive”. Han har gemt dem derhjemme og har ikke fortalt nogen om det. Hans mimik virker stiv, og han virker apatisk og tillukket. Efter der er gået et stykke tid, siger patienten spontant, at han føler sig skyldig i, at børnene i Afrika sulter. Han siger, at han er et dårligt menneske og at han ikke fortjener at leve. Du er bekymret over patientens tilstand. Hvad skal du gøre nu? a. Overveje tillæg af et dual virksomt antidepressivum (= dualaction præparat), f. eks. Venlafaxin og aftale en ny tid med patienten i næste uge b. Ring til politiet og få indlagt patienten med det samme på røde papirer **c. Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham bedst** d. Henvise patienten til supplerende psykoterapi

Question 69

10. 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Ha r følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Det korrekte svar er: **Depression** Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere? 1. Somatisk undersøgelse 2. Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal) 3. Grundigt psykiatrisk interview 4. Spørge til alkohol/stofmisbrug 5. Ekko-kardiografi 6. Spørge til familiære dispositioner Det korrekte svare er: **1,2,3,4,6** Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere ma niske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin. Det korrekte svar er: **Sertralin** Efter tre ugers behandling kommer patienten igen, ledsaget af sin kæreste. Kæresten fortæller, at patienten ligger i sengen hele dagen, han har ikke lyst til at spise og har sagt, at han synes, at det hele er håbløst. Han har tabt sig tre kg og kan ikke sove om natten pga. ruminationer. Når du spørger ind til selvmordstanker, fortæller patienten, at han har kigget på nettet og set hvordan, han kunne begå selvmord, han har købt nogen piller på nettet, som skulle være ”effektive”. Han har gemt dem derhjemme og har ikke fortalt nogen om det. Hans mimik virker stiv, og han virker apatisk og tillukket. Efter der er gået et stykke tid, siger patienten spontant, at han føler sig skyldig i, at børnene i Afrika sulter. Han siger, at han er et dårligt menneske og at han ikke fortjener at leve. Du er bekymret over patientens tilstand. Hvad skal du gøre nu? Det korrekte svar er: Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham bedst Patienten erklærer sig indforstået med at blive indlagt på psykiatrisk afdeling frivilligt. Hvilken diagnose stiller du nu? a. Moderat depressive episode med psykotiske symptomer b. Svært depressive episode med psykotiske symptomer c. Bipolar affektiv sindslidelse med psykotiske symptomer d. Svært depressive episode uden psykotiske symptomer

Answer 69

10. 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Ha r følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Det korrekte svar er: **Depression** Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere? 1. Somatisk undersøgelse 2. Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal) 3. Grundigt psykiatrisk interview 4. Spørge til alkohol/stofmisbrug 5. Ekko-kardiografi 6. Spørge til familiære dispositioner Det korrekte svare er: **1,2,3,4,6** Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere ma niske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin. Det korrekte svar er: **Sertralin** Efter tre ugers behandling kommer patienten igen, ledsaget af sin kæreste. Kæresten fortæller, at patienten ligger i sengen hele dagen, han har ikke lyst til at spise og har sagt, at han synes, at det hele er håbløst. Han har tabt sig tre kg og kan ikke sove om natten pga. ruminationer. Når du spørger ind til selvmordstanker, fortæller patienten, at han har kigget på nettet og set hvordan, han kunne begå selvmord, han har købt nogen piller på nettet, som skulle være ”effektive”. Han har gemt dem derhjemme og har ikke fortalt nogen om det. Hans mimik virker stiv, og han virker apatisk og tillukket. Efter der er gået et stykke tid, siger patienten spontant, at han føler sig skyldig i, at børnene i Afrika sulter. Han siger, at han er et dårligt menneske og at han ikke fortjener at leve. Du er bekymret over patientens tilstand. Hvad skal du gøre nu? Det korrekte svar er: Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham bedst Patienten erklærer sig indforstået med at blive indlagt på psykiatrisk afdeling frivilligt. Hvilken diagnose stiller du nu? a. Moderat depressive episode med psykotiske symptomer **b. Svært depressive episode med psykotiske symptomer** c. Bipolar affektiv sindslidelse med psykotiske symptomer d. Svært depressive episode uden psykotiske symptomer

Question 70

11. En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose? a. Autismespektrumforstyrrelse b. Separationsangst c. OCD d. Social fobi e. Spiseforstyrrelse

Answer 70

11. En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose? **a. Autismespektrumforstyrrelse** b. Separationsangst c. OCD d. Social fobi e. Spiseforstyrrelse

Question 71

12. En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose? Det korrekte svar er: **Autismespektrumforstyrrelser** Udredning af Tanja inkluderer blandt andet: a. Fødselsanamnese b. Kognitiv undersøgelse c. PSE-interview d. ADOS e. Skoleobservation

Answer 71

12. En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose? Det korrekte svar er: **Autismespektrumforstyrrelser** Udredning af Tanja inkluderer blandt andet: a. Fødselsanamnese b. Kognitiv undersøgelse **c. PSE-interview** d. ADOS e. Skoleobservation

Question 72

13. En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose? Det korrekte svar er: **Autismespektrumforstyrrelser** Udredning af Tanja inkluderer blandt andet: Det korrekte svar er: **PSE-interview** Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag? a. Medicin b. Individuel psykoterapi c. Familieterapi d. Psykoedukation e. Skoleskift til specialklasse

Answer 72

13. En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose? Det korrekte svar er: **Autismespektrumforstyrrelser** Udredning af Tanja inkluderer blandt andet: Det korrekte svar er: **PSE-interview** Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag? a. Medicin b. Individuel psykoterapi c. Familieterapi **d. Psykoedukation** e. Skoleskift til specialklasse

Question 73

14. En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose? Det korrekte svar er: **Autismespektrumforstyrrelser** Udredning af Tanja inkluderer blandt andet: Det korrekte svar er: **PSE-interview** Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag? Det korrekte svar er: **Psykoedukation** I forbindelse med udredning kommer det mere og mere frem, at interessen for mad er ganske særlig. Tanja har en kolossal interesse for mad og et meget specielt spisemønster. Hun taber sig i perioder, hvor hendes fødeindtag er meget restriktivt og ritualiseret. I andre perioder viser Tanja andre symptomer – herunder angst og tvangshandlinger. Tanja har store indlæringsproblemer og kan slet ikke følge med i undervisningen – hun kommer efter udredning i en specialklasse. Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser ses hyppigst hos patienter med Tanjas grund-morbus (primære diagnose)? a. Spiseforstyrrelse b. Social angst c. Psykose d. Mental retardering e. OCD

Answer 73

14. En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose? Det korrekte svar er: **Autismespektrumforstyrrelser** Udredning af Tanja inkluderer blandt andet: Det korrekte svar er: **PSE-interview** Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag? Det korrekte svar er: **Psykoedukation** I forbindelse med udredning kommer det mere og mere frem, at interessen for mad er ganske særlig. Tanja har en kolossal interesse for mad og et meget specielt spisemønster. Hun taber sig i perioder, hvor hendes fødeindtag er meget restriktivt og ritualiseret. I andre perioder viser Tanja andre symptomer – herunder angst og tvangshandlinger. Tanja har store indlæringsproblemer og kan slet ikke følge med i undervisningen – hun kommer efter udredning i en specialklasse. Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser ses hyppigst hos patienter med Tanjas grund-morbus (primære diagnose)? a. Spiseforstyrrelse b. Social angst c. Psykose **d. Mental retardering** e. OCD

Question 74

15. En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose? Det korrekte svar er: **Autismespektrumforstyrrelser** Udredning af Tanja inkluderer blandt andet: Det korrekte svar er: **PSE-interview** Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag? Det korrekte svar er: **Psykoedukation** I forbindelse med udredning kommer det mere og mere frem, at interessen for mad er ganske særlig. Tanja har en kolossal interesse for mad og et meget specielt spisemønster. Hun taber sig i perioder, hvor hendes fødeindtag er meget restriktivt og ritualiseret. I andre perioder viser Tanja andre symptomer – herunder angst og tvangshandlinger. Tanja har store indlæringsproblemer og kan slet ikke følge med i undervisningen – hun kommer efter udredning i en specialklasse. Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser ses hyppigst hos patienter med Tanjas grund-morbus (primære diagnose)? Det korrekte svar er: **Mental retardering** Hvilken af nedenstående tests eller yderligere undersøgelser giver mest mening for at afklare, om Tanja har denne hyppigt forekommende komorbide tilstand? a. Hamilton b. WISC (intelligens undersøgelse) c. Diagnostisk interview (eks. KSADS) d. Somatisk undersøgelse e. Observation i skolen

Answer 74

15. En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose? Det korrekte svar er: **Autismespektrumforstyrrelser** Udredning af Tanja inkluderer blandt andet: Det korrekte svar er: **PSE-interview** Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag? Det korrekte svar er: **Psykoedukation** I forbindelse med udredning kommer det mere og mere frem, at interessen for mad er ganske særlig. Tanja har en kolossal interesse for mad og et meget specielt spisemønster. Hun taber sig i perioder, hvor hendes fødeindtag er meget restriktivt og ritualiseret. I andre perioder viser Tanja andre symptomer – herunder angst og tvangshandlinger. Tanja har store indlæringsproblemer og kan slet ikke følge med i undervisningen – hun kommer efter udredning i en specialklasse. Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser ses hyppigst hos patienter med Tanjas grund-morbus (primære diagnose)? Det korrekte svar er: **Mental retardering** Hvilken af nedenstående tests eller yderligere undersøgelser giver mest mening for at afklare, om Tanja har denne hyppigt forekommende komorbide tilstand? a. Hamilton **b. WISC (intelligens undersøgelse)** c. Diagnostisk interview (eks. KSADS) d. Somatisk undersøgelse e. Observation i skolen

Question 75

16. Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. Hvad er din tentative diagnose? a. Migræne uden aura b. Glaukom c. Amarousis fugax d. Diabetisk retinopati

Answer 75

16. Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. Hvad er din tentative diagnose? a. Migræne uden aura b. Glaukom **c. Amarousis fugax** d. Diabetisk retinopati

Question 76

17. Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. Du udreder patienten for amaurosis fugax. CTC viser helt normale forhold. LDL kolesterol er 3,5. Hvilken anden blodprøve er du særlig interesseret i? a. Hæmoglobin b. TSH c. CRP d. eGFR

Answer 76

17. Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. Du udreder patienten for amaurosis fugax. CTC viser helt normale forhold. LDL kolesterol er 3,5. Hvilken anden blodprøve er du særlig interesseret i? a. Hæmoglobin b. TSH **c. CRP** d. eGFR

Question 77

18. Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. CRP er normal og tyder således ikke på arteritis temporalis. Ultralydsscanning af halspulsårer viser, svarende til a. carotis interna, en 90% stenose i højre side og nær normale forhold i venstre side. Hvilken medicinsk behandling vil du anbefale patienten? a. Ingen b. Marevan c. NOAK - f.eks. dabigatran d. Clopidogrel i kombination med lavdosis acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterap

Answer 77

18. Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. CRP er normal og tyder således ikke på arteritis temporalis. Ultralydsscanning af halspulsårer viser, svarende til a. carotis interna, en 90% stenose i højre side og nær normale forhold i venstre side. Hvilken medicinsk behandling vil du anbefale patienten? a. Ingen b. Marevan c. NOAK - f.eks. dabigatran **d. Clopidogrel i kombination med lavdosis acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterap**

Question 78

19. Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. CRP er normal og tyder således ikke på arteritis temporalis. Ultralydsscanning af halspulsårer viser, svarende til a. carotis interna, en 90% stenose i højre side og nær normale forhold i venstre side. Du vil give Clopidogrel i kombination med lavdosis i Acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterapi. Vil du anbefale patienten at blive opereret for den påviste carotisstenose? a. Nej, øjengenerne var forbigående; risikoen ved operation overstiger gevinsten b. Ja, operation kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør foretages inden for 2 uger fra symptomdebut c. Nej, den påviste carotisstenose kan ikke forklare patientens symptomer og operation kan derfor ikke anbefales d. Ja, kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør først foretages om 3 måneder, når perioden med dobbelt pladehæmmer behandling (clopidogrel & lav-dosis acetylsalicylsyre) er overstået

Answer 78

19. Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. CRP er normal og tyder således ikke på arteritis temporalis. Ultralydsscanning af halspulsårer viser, svarende til a. carotis interna, en 90% stenose i højre side og nær normale forhold i venstre side. Du vil give Clopidogrel i kombination med lavdosis i Acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterapi. Vil du anbefale patienten at blive opereret for den påviste carotisstenose? a. Nej, øjengenerne var forbigående; risikoen ved operation overstiger gevinsten **b. Ja, operation kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør foretages inden for 2 uger fra symptomdebut** c. Nej, den påviste carotisstenose kan ikke forklare patientens symptomer og operation kan derfor ikke anbefales d. Ja, kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør først foretages om 3 måneder, når perioden med dobbelt pladehæmmer behandling (clopidogrel & lav-dosis acetylsalicylsyre) er overstået

Question 79

20. Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. Ja du anbefaler operation. En uge senere ser du patienten i skadestuen, hvor han henvender sig grundet fornemmelse af uprovokeret hjertebanken. EKG viser atrieflimmer. Han har normal eGFR. Hvad gør du? a. Påbegynder supplerende behandling med lavmolekylært heparin b. Stopper behandlingen med clopidogrel og lavdosis aspirin og skifter ham over til antikoagulationsbehandling, f.eks. dabigatran c. Foranstalter akut ekko kardiografi; man kan ikke foretage et rationelt valg af behandling uden kendskab til resultatet af denne undersøgelse d. Anbefaler at aktuelle behandling fortsættes uændret, men sørger for at patienten henvises til ambulant kardiologisk vurdering

Answer 79

20. Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. Ja du anbefaler operation. En uge senere ser du patienten i skadestuen, hvor han henvender sig grundet fornemmelse af uprovokeret hjertebanken. EKG viser atrieflimmer. Han har normal eGFR. Hvad gør du? a. Påbegynder supplerende behandling med lavmolekylært heparin **b. Stopper behandlingen med clopidogrel og lavdosis aspirin og skifter ham over til antikoagulationsbehandling, f.eks. dabigatran** c. Foranstalter akut ekko kardiografi; man kan ikke foretage et rationelt valg af behandling uden kendskab til resultatet af denne undersøgelse d. Anbefaler at aktuelle behandling fortsættes uændret, men sørger for at patienten henvises til ambulant kardiologisk vurdering

Question 80

21. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende: (see pictures) Hvad viser MR? a. Det venstre panel viser hypointense-signaler omkring ventriklerne. b. Det højre panel er normalt, det venstre panel viser signalændringer. c. Begge er normale. d. Det høyre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).

Answer 80

21. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende: (see pictures) Hvad viser MR? a. Det venstre panel viser hypointense-signaler omkring ventriklerne. b. Det højre panel er normalt, det venstre panel viser signalændringer. c. Begge er normale. **d. Det høyre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).**

Question 81

22. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). Er disse MR-forandringer relateret til hovedpine? a. Ja, bestemt b. Ja, nogle af dem c. Mest sandsynligt ikke d. Det er ikke muligt at afgøre

Answer 81

22. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. Er disse MR-forandringer relateret til hovedpine? a. Ja, bestemt b. Ja, nogle af dem **c. Mest sandsynligt ikke** d. Det er ikke muligt at afgøre

Question 82

23. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine. Hvad vil du foretage dig nu? a. Jeg bestiller straks undersøgelse af CSF. b. Jeg bestiller en kontrol MR-scanning om 3 måneder. c. Jeg konsulterer neurokirurger. d. Jeg spørger om hendes sygehistorie og tidligere symptomer.

Answer 82

23. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine. Hvad vil du foretage dig nu? a. Jeg bestiller straks undersøgelse af CSF. b. Jeg bestiller en kontrol MR-scanning om 3 måneder. c. Jeg konsulterer neurokirurger. **d. Jeg spørger om hendes sygehistorie og tidligere symptomer.**

Question 83

24. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine. Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Hvad overvejer du? a. Intet, det er ikke vigtigt b. Det kan være opticus neurit c. Det passer godt til hovedpine, og hun har migræne med visuel aura d. Hun kan have problemer med retina

Answer 83

24. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Hvad overvejer du? a. Intet, det er ikke vigtigt **b. Det kan være opticus neurit** c. Det passer godt til hovedpine, og hun har migræne med visuel aura d. Hun kan have problemer med retina

Question 84

25. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine. Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Du overvejer opticus neurit på højre side. Hvad vil du spørge om? a. Havde du smerter under øjenbevægelser? b. Hvor længe havde du symptomer? c. Havde du også dobbeltsyn? d. Jeg spørger både om A og B

Answer 84

25. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. Du overvejer opticus neurit på højre side. Hvad vil du spørge om? a. Havde du smerter under øjenbevægelser? b. Hvor længe havde du symptomer? c. Havde du også dobbeltsyn? **d. Jeg spørger både om A og B**

Question 85

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine. Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Du overvejer opticus neurit på højre side, og spørger derfor omkring hun havde smerter under øjenbevægelser og hvor lenge hun havde symptomer. Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Udelukker det opticus neurit? a. Nej b. Ja c. Ja, fordi i de mindste skal visus være reduceret d. Nej, fordi lysreaktionerne altid er normale, selv når visus er reduceret

Answer 85

26. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Udelukker det opticus neurit? **a. Nej** b. Ja c. Ja, fordi i de mindste skal visus være reduceret d. Nej, fordi lysreaktionerne altid er normale, selv når visus er reduceret

Question 86

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine. Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Du overvejer opticus neurit på højre side, og spørger derfor omkring hun havde smerter under øjenbevægelser og hvor lenge hun havde symptomer. Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Det udelukker ikke opticus neurit. Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Er det overraskende? a. Ja, fordi den ene antyder perifer og den anden CNS-påvirkning. b. Nej, fordi optikus neurit kan være en del af betændelse af andre perifere nerver. c. Nej, det kan antyde læsion i medulla spinalis. d. Ja, fordi patella-reflekser skal være svækkede

Answer 86

27. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Er det overraskende? a. Ja, fordi den ene antyder perifer og den anden CNS-påvirkning. b. Nej, fordi optikus neurit kan være en del af betændelse af andre perifere nerver. **c. Nej, det kan antyde læsion i medulla spinalis.** d. Ja, fordi patella-reflekser skal være svækkede

Question 87

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine. Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Du overvejer opticus neurit på højre side, og spørger derfor omkring hun havde smerter under øjenbevægelser og hvor lenge hun havde symptomer. Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Det udelukker ikke opticus neurit. Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Det antyder læsion i medulla spinalis. Du har mistanke om multipel sklerose. Du spørger til symptomer relateret til rygmarvslæsion, men der var ingen i hendes historie. Opfylder hun de diagnostiske kriterier? a. Ja, fordi der er disseminering i tid og disseminering i sted. b. Nej, fordi der kun er disseminering i tid. c. Nej, fordi der kun er disseminering i sted pga. MR-scanning. d. Nej, fordi der ikke er nogen disseminering i tid eller disseminering i sted.

Answer 87

28. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år Du har mistanke om multipel sklerose. Du spørger til symptomer relateret til rygmarvslæsion, men der var ingen i hendes historie. Opfylder hun de diagnostiske kriterier? a. Ja, fordi der er disseminering i tid og disseminering i sted. b. Nej, fordi der kun er disseminering i tid. **c. Nej, fordi der kun er disseminering i sted pga. MR-scanning.** d. Nej, fordi der ikke er nogen disseminering i tid eller disseminering i sted.

Question 88

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine. Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Du overvejer opticus neurit på højre side, og spørger derfor omkring hun havde smerter under øjenbevægelser og hvor lenge hun havde symptomer. Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Det udelukker ikke opticus neurit. Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Det antyder læsion i medulla spinalis. Du har mistanke om multipel sklerose. Du spørger til symptomer relateret til rygmarvslæsion, men der var ingen i hendes historie. Hun opfylder ikke de diagnostiske kriterier, da MR kun viser dissemination i sted. Du har brug for bevis for dissemination in time og optisk neurit. Hvad vil du foretage dig? a. Jeg bestiller undersøgelse af CSF. b. Jeg bestiller MR-skanning af rygmarven. c. Jeg bestiller MR-skanning af rygmarven, undersøgelse af CSF og VEP. d. Jeg bestiller MEP og SEP.

Answer 88

29. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. Du har brug for bevis for dissemination in time og optisk neurit. Hvad vil du foretage dig? a. Jeg bestiller undersøgelse af CSF. b. Jeg bestiller MR-skanning af rygmarven. **c. Jeg bestiller MR-skanning af rygmarven, undersøgelse af CSF og VEP.** d. Jeg bestiller MEP og SEP.

Question 89

En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine. Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Du overvejer opticus neurit på højre side, og spørger derfor omkring hun havde smerter under øjenbevægelser og hvor lenge hun havde symptomer. Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Det udelukker ikke opticus neurit. Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Det antyder læsion i medulla spinalis. Du har mistanke om multipel sklerose. Du spørger til symptomer relateret til rygmarvslæsion, men der var ingen i hendes historie. Hun opfylder ikke de diagnostiske kriterier, da MR kun viser dissemination i sted. Du har brug for bevis for dissemination in time og optisk neurit, og bestiller derfor MR-skanning af rygmarven, undersøgelse af CSF og VEP. VEP er normal. MR-scanning af rygmarven viser en enkelt læsion med T2-hyperintenst signal. CSF viser oligoklonale bånd og forhøjet IgG-indeks. Opfyldes kriterierne for MS? a. Ja b. Nej, fordi VEP er normalt. c. Nej, fordi der burde være flere læsioner i medulla spinalis d. Ja, fordi VEP altid bliver normal efter heling af optisk neurit i MS

Answer 89

30. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. VEP er normal. MR-scanning af rygmarven viser en enkelt læsion med T2-hyperintenst signal. CSF viser oligoklonale bånd og forhøjet IgG-indeks. Opfyldes kriterierne for MS? **a. Ja** b. Nej, fordi VEP er normalt. c. Nej, fordi der burde være flere læsioner i medulla spinalis d. Ja, fordi VEP altid bliver normal efter heling af optisk neurit i MS

Question 90

31. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine. Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Du overvejer opticus neurit på højre side, og spørger derfor omkring hun havde smerter under øjenbevægelser og hvor lenge hun havde symptomer. Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Det udelukker ikke opticus neurit. Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Det antyder læsion i medulla spinalis. Du har mistanke om multipel sklerose. Du spørger til symptomer relateret til rygmarvslæsion, men der var ingen i hendes historie. Hun opfylder ikke de diagnostiske kriterier, da MR kun viser dissemination i sted. Du har brug for bevis for dissemination in time og optisk neurit, og bestiller derfor MR-skanning af rygmarven, undersøgelse af CSF og VEP. VEP er normal. MR-scanning af rygmarven viser en enkelt læsion med T2-hyperintenst signal. CSF viser oligoklonale bånd og forhøjet IgG-indeks. MS-kriterier er med dette opfyldt. Hvad vil du foretage dig? a. Jeg giver behandling med højdosis methylprednisolon b. Jeg bestiller kontrol MR-scanning om 3 måneder. c. Jeg bestiller kontrol MR-scanning om 6 måneder. d. Jeg foreslår sygdomsmodificerende behandling

Answer 90

31. En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MS-kriterier er opfyldt. Hvad vil du foretage dig? a. Jeg giver behandling med højdosis methylprednisolon b. Jeg bestiller kontrol MR-scanning om 3 måneder. c. Jeg bestiller kontrol MR-scanning om 6 måneder. **d. Jeg foreslår sygdomsmodificerende behandling**

Question 91

32. 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Hvilken undersøgelse vil du bestille: a. MR skanning af cerebrum b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter og erytrocytter d. CT skanning af cerebrum

Answer 91

32. 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Hvilken undersøgelse vil du bestille: a. MR skanning af cerebrum b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter og erytrocytter **d. CT skanning af cerebrum**

Question 92

33. 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Undersøgelsen er normal. For yderligere at undersøge din mistanke vil du anmode om undersøgelse i form af: a. MR skanning af cerebrum b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter og erytrocytter d. Ny CT skanning af cerebrum i morgen

Answer 92

33. 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Undersøgelsen er normal. For yderligere at undersøge din mistanke vil du anmode om undersøgelse i form af: a. MR skanning af cerebrum **b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter** c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter og erytrocytter d. Ny CT skanning af cerebrum i morgen

Question 93

34. 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Ved undersøgelsen bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning. Hvad er den hyppigste årsag til ikke traumatisk subaraknoidalblødning? a. Pituitær apopleksi b. Bristet cerebralt aneurysme c. Arteriovenøs malformation d. Blødning i tumor cerebr

Answer 93

34. 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Ved undersøgelsen bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning. Hvad er den hyppigste årsag til ikke traumatisk subaraknoidalblødning? a. Pituitær apopleksi **b. Bristet cerebralt aneurysme** c. Arteriovenøs malformation d. Blødning i tumor cerebr

Question 94

35. 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation. Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på: a. 3 b. 6 c. 8 d. 10 e. 12

Answer 94

35. 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation. Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på: a. 3 b. 6 **c. 8** d. 10 e. 12

Question 95

36. 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke‐rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Neurokirurgisk vagthavende beder dig om at foretage ny CT skanning. Billederne - 2 forskellige snit af samme skanning - viser. Forskellen på de to skanninger er: a. Tilkomst af SAH b. Tilkomst af SAH og intracerebralt hæmatom c. Tilkomst af SAH og epidural blødning d. Tilkomst af SAH og subduralt hæmatom

Answer 95

36. 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke‐rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Neurokirurgisk vagthavende beder dig om at foretage ny CT skanning. Billederne - 2 forskellige snit af samme skanning - viser. Forskellen på de to skanninger er: a. Tilkomst af SAH **b. Tilkomst af SAH og intracerebralt hæmatom** c. Tilkomst af SAH og epidural blødning d. Tilkomst af SAH og subduralt hæmatom

Question 96

37. Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Du ved at hviletremor ses ved Parkinsons sygdom. Hvad er kardinalsymptomerne for denne sygdom? a. Hviletremor, hypokinesi og spasticitet b. Hviletremor, ataksi og rigiditet c. Hviletremor, postural instabilitet og hypokinesi d. Hviletremor, hypokinesi og rigiditet

Answer 96

37. Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Du ved at hviletremor ses ved Parkinsons sygdom. Hvad er kardinalsymptomerne for denne sygdom? a. Hviletremor, hypokinesi og spasticitet b. Hviletremor, ataksi og rigiditet c. Hviletremor, postural instabilitet og hypokinesi **d. Hviletremor, hypokinesi og rigiditet**

Question 97

38. Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Kardinalsymptomerne er hviletremor, hypokinesi og rigiditet. Opfylder patienten de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom? a. Ja, hviletremor alene kan bruges til at stille diagnosen Parkinsons sygdom b. Nej, der skal være både hviletremor og rigiditet tilstede c. Nej, hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede. d. Nej, alle tre kardinalsymptomer skal være tilstede.

Answer 97

38. Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Kardinalsymptomerne er hviletremor, hypokinesi og rigiditet. Opfylder patienten de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom? a. Ja, hviletremor alene kan bruges til at stille diagnosen Parkinsons sygdom b. Nej, der skal være både hviletremor og rigiditet tilstede **c. Nej, hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede.** d. Nej, alle tre kardinalsymptomer skal være tilstede.

Question 98

39. Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Patienten opfylder ikke de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom, idet hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede. Udover de motoriske symptomer har mange patienter med Parkinsons sygdom også non-motoriske symptomer, som kan debutere længe inden diagnosen stilles (premotoriske symptomer). Hvilket af nedenstående symptomer er et typisk premotorisk symptom? a. REM søvnforstyrrelser b. Kramper i tæer og underben c. Skuldersmerter d. Hukommelsesbesvær

Answer 98

39. Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Patienten opfylder ikke de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom, idet hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede. Udover de motoriske symptomer har mange patienter med Parkinsons sygdom også non-motoriske symptomer, som kan debutere længe inden diagnosen stilles (premotoriske symptomer). Hvilket af nedenstående symptomer er et typisk premotorisk symptom? **a. REM søvnforstyrrelser** b. Kramper i tæer og underben c. Skuldersmerter d. Hukommelsesbesvær

Question 99

40. Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. REM søvnsforstyrrelse er et typisk præmorisk symptom. Der foreligger en normal MR skanning af patientens hjerne. Du vil gerne være mere sikker på din diagnose og bestiller derfor en DAT spect skanning. Om DAT spect skanning gælder: a. Hvis den er abnorm har patienten med sikkerhed Parkinsons sygdom b. DAT spect skanning er oftest abnorm ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme c. DAT spect er også abnorm ved medicin-induceret parkinsonisme d. DAT spect skanning bruges ikke ved diagnostik af parkinsonisme, men kun ved mistanke om Alzheimers sygdom.

Answer 99

40. Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. REM søvnsforstyrrelse er et typisk præmorisk symptom. Der foreligger en normal MR skanning af patientens hjerne. Du vil gerne være mere sikker på din diagnose og bestiller derfor en DAT spect skanning. Om DAT spect skanning gælder: a. Hvis den er abnorm har patienten med sikkerhed Parkinsons sygdom **b. DAT spect skanning er oftest abnorm ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme** c. DAT spect er også abnorm ved medicin-induceret parkinsonisme d. DAT spect skanning bruges ikke ved diagnostik af parkinsonisme, men kun ved mistanke om Alzheimers sygdom.

Question 100

41. Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. DAT spect er oftest abnorm ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme. Da patientens tremor generer han i sociale sammenhænge, vil du gerne opstarte ham i medicinsk behandling. Hvilket præparat vil du vælge? a. Beta-blokker (fx. Propranolol) b. Lokale injektioner med botulinum toksin c. Levo-dopa d. Carbamazepin

Answer 100

41. Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. DAT spect er oftest abnorm ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme. Da patientens tremor generer han i sociale sammenhænge, vil du gerne opstarte ham i medicinsk behandling. Hvilket præparat vil du vælge? a. Beta-blokker (fx. Propranolol) b. Lokale injektioner med botulinum toksin **c. Levo-dopa** d. Carbamazepin

Question 101

42. Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Du starter patienten op i Levo-dopa. Du ser patienten igen efter 3 måneder. Tremoren er betydeligt aftaget og der er ikke kommet nye symptomer. Hvilke dele af sygehistorien understøtter at patienten har Parkinsons sygdom: a. Respons på Levo-dopa ses kun ved parkinsons sygdom b. Respons på Levo-dopa, assymetriske symptomer og hviletremor støtter diagnosen c. At der ikke er kommet nye symptomer d. Ingen af ovennævnte

Answer 101

42. Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Du starter patienten op i Levo-dopa. Du ser patienten igen efter 3 måneder. Tremoren er betydeligt aftaget og der er ikke kommet nye symptomer. Hvilke dele af sygehistorien understøtter at patienten har Parkinsons sygdom: a. Respons på Levo-dopa ses kun ved parkinsons sygdom **b. Respons på Levo-dopa, assymetriske symptomer og hviletremor støtter diagnosen** c. At der ikke er kommet nye symptomer d. Ingen af ovennævnte

Question 102

1. En 65-årig kvinde indlægges efter få dages tiltagende gangbesvær. Det hele begyndte med snurrende fornemmelser i fødderne, men herefter var det mest kraftnedsættelsen som generede patienten. Fra at kunne gå lange ture uden problemer, ændredes hendes tilstand på få dage til at hun skulle have hjælp for at klare at gå fra sengen til toilettet grundet svaghed i benene. Armene er også svage. Svagheden kan objektiviseres og er symmetrisk i arme og ben. De dybe reflekser kan ikke fremkaldes i hverken arme eller ben. Plantarreflekserne er normale. Sygeplejersken fortæller at respirationsfrekvensen er 42. A-gas er normal. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt? a. Den mest sandsynlige diagnose er apopleksi b. Da der ikke var oplagte sensoriske tegn, er sygdom i det perifere nervesystem usandsynlig c. Patienten kan udredes ambulant, eftersom skanning af hjerne og rygmarv og neurofysiologiske undersøgelser, udført for få dage siden på andet sygehus, var alle normale d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser

Answer 102

1. En 65-årig kvinde indlægges efter få dages tiltagende gangbesvær. Det hele begyndte med snurrende fornemmelser i fødderne, men herefter var det mest kraftnedsættelsen som generede patienten. Fra at kunne gå lange ture uden problemer, ændredes hendes tilstand på få dage til at hun skulle have hjælp for at klare at gå fra sengen til toilettet grundet svaghed i benene. Armene er også svage. Svagheden kan objektiviseres og er symmetrisk i arme og ben. De dybe reflekser kan ikke fremkaldes i hverken arme eller ben. Plantarreflekserne er normale. Sygeplejersken fortæller at respirationsfrekvensen er 42. A-gas er normal. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt? a. Den mest sandsynlige diagnose er apopleksi b. Da der ikke var oplagte sensoriske tegn, er sygdom i det perifere nervesystem usandsynlig c. Patienten kan udredes ambulant, eftersom skanning af hjerne og rygmarv og neurofysiologiske undersøgelser, udført for få dage siden på andet sygehus, var alle normale **d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser**

Question 103

2. Hvilke fakta omkring migrænebehandlingen er rigtige? Forebyggende behandling til patienter med episodisk migræne: 1. er i hvert fald indiceret, uanset hvor hyppigt anfaldene er 2. gives livslang 3. omfatter Botulinumtoksin 4. omfatter CGRP-antistoffer 5. omfatter metoprolol og candesartan 6. gives uanset om der foreligger medicinoverforbrug eller ej a. kun 1 og 2 er rigtige b. kun 5 er rigtigt c. kun 3, 4 og 5 d. kun 6 er rigtigt

Answer 103

2. Hvilke fakta omkring migrænebehandlingen er rigtige? Forebyggende behandling til patienter med episodisk migræne: 1. er i hvert fald indiceret, uanset hvor hyppigt anfaldene er 2. gives livslang 3. omfatter Botulinumtoksin 4. omfatter CGRP-antistoffer 5. omfatter metoprolol og candesartan 6. gives uanset om der foreligger medicinoverforbrug eller ej a. kun 1 og 2 er rigtige **b. kun 5 er rigtigt** c. kun 3, 4 og 5 d. kun 6 er rigtigt

Question 104

3. 72-årig mand med 2 tilfælde af 15 minutters varende let afasi og højresidig armparese. Han tager ikke noget medicin og har ikke noget alkoholoverforbrug. CT-scanning af hjernen er normal. Udsnit af hans EKG ser således ud (see billedene): Hvilken sekundær profylaktisk behandling bør vælges til denne patient? a. Clopidogrel b. Vitamin K-antagonist (Marevan) eller NOAK c. Magnyl d. Digoxin og magnyl e. Magnyl, Clopidogrel og vitamin K-antagonist (Marevan)

Answer 104

3. 72-årig mand med 2 tilfælde af 15 minutters varende let afasi og højresidig armparese. Han tager ikke noget medicin og har ikke noget alkoholoverforbrug. CT-scanning af hjernen er normal. Udsnit af hans EKG ser således ud (see billedene): Hvilken sekundær profylaktisk behandling bør vælges til denne patient? a. Clopidogrel **b. Vitamin K-antagonist (Marevan) eller NOAK** c. Magnyl d. Digoxin og magnyl e. Magnyl, Clopidogrel og vitamin K-antagonist (Marevan)

Question 105

4. En 32-årig kvinde har paræstesier i højre underekstremitet. Hun siger, at det startede for et par uger siden, og nu har hun også paræstesier i højre side af maven op til bryster. Overvejer du en subakut læsion i nervesystemet? a. Nej b. Ja, i venstre hemisfære c. Ja, sygdom i perifere nerver d. Ja, i rygmarven

Answer 105

4. En 32-årig kvinde har paræstesier i højre underekstremitet. Hun siger, at det startede for et par uger siden, og nu har hun også paræstesier i højre side af maven op til bryster. Overvejer du en subakut læsion i nervesystemet? a. Nej b. Ja, i venstre hemisfære c. Ja, sygdom i perifere nerver **d. Ja, i rygmarven**

Question 106

5. 17-årig pige kommer til konsultation i epilepsiklinikken. For 14 dage siden havde hun et generaliseret krampeanfald om morgenen, efter at hun havde været i byen aftenen forinden og havde drukket 5 øl. Hun oplyser nu, at hun de sidste 6 mdr. har haft tendens til at få ukontrollerede spjæt i armene om morgenen, så hun flere gange har tabt ting. Hun er i øvrigt rask og klarer sig godt i skolen, men føler sig stresset af skolearbejde og fritidsjob. Der foreligger nu EEG. Hvilken diagnose vil du stille? a. Abstinenskramper b. Temporallapsepilepsi c. Stresskramper d. Rolandisk epilepsi e. Juvenil myoklon epilepsi

Answer 106

5. 17-årig pige kommer til konsultation i epilepsiklinikken. For 14 dage siden havde hun et generaliseret krampeanfald om morgenen, efter at hun havde været i byen aftenen forinden og havde drukket 5 øl. Hun oplyser nu, at hun de sidste 6 mdr. har haft tendens til at få ukontrollerede spjæt i armene om morgenen, så hun flere gange har tabt ting. Hun er i øvrigt rask og klarer sig godt i skolen, men føler sig stresset af skolearbejde og fritidsjob. Der foreligger nu EEG. Hvilken diagnose vil du stille? a. Abstinenskramper b. Temporallapsepilepsi c. Stresskramper d. Rolandisk epilepsi **e. Juvenil myoklon epilepsi**

Question 107

6. En 67 årig kvinde med hypertension og stabil angina pectoris kommer til sin egen læge for at få behandling for sine migræneanfald. Hun er kendt med migræne diagnosticeret af en neurolog og der er ikke mistanke om sekundære hovedpinesygdomme. Hun har indtil videre klaret sig uden anfaldsmedicin og forebyggende behandling. Hendens migræneanfald forudgåes ofte af synsforstyrrelser og zig-zag linier. Hovedpinen varer 24 timer og er ledsaget af foto og fonofobi. Hun har 1-2 migræneepisoder om måneden. Hvilken anfaldsbehandling vil du tilbyde patienten? a. Propranolol b. Ergotamin c. Sumatriptan d. Svage analgetika (acetylsalicylsyre/NSAID/paracetamol) e. Opioider

Answer 107

6. En 67 årig kvinde med hypertension og stabil angina pectoris kommer til sin egen læge for at få behandling for sine migræneanfald. Hun er kendt med migræne diagnosticeret af en neurolog og der er ikke mistanke om sekundære hovedpinesygdomme. Hun har indtil videre klaret sig uden anfaldsmedicin og forebyggende behandling. Hendens migræneanfald forudgåes ofte af synsforstyrrelser og zig-zag linier. Hovedpinen varer 24 timer og er ledsaget af foto og fonofobi. Hun har 1-2 migræneepisoder om måneden. Hvilken anfaldsbehandling vil du tilbyde patienten? a. Propranolol b. Ergotamin c. Sumatriptan **d. Svage analgetika (acetylsalicylsyre/NSAID/paracetamol)** e. Opioider

Question 108

7. En nylig artikel i JAMA Pediatrics (Green et al., 2020) viste, at moderens udsættelse for fluorid (målt ved urin-fluorid) under graviditeten var negativt korreleret med barnets IQ i skolealderen. At sammenhængen kan være kausal støttes af følgende supplerende oplysninger – undtagen en. Hvilken? a. Sammenhængen sås for to forskellige kognitive prøver målt i alderen 4-12 år. b. Børnene var også udsat for bly, men koncentrationen af bly i blodprøver fra moderen viste ingen sammenhæng med fluorid. c. Mødrenes urinprøver blev ikke taget på standardiseret vis, men ikke desto mindre viste dette mål for den prænatale eksponering en tydelig negativ sammenhæng med børnenes IQ . d. Forhøjet eksponering for fluorid hos faderen var også forbundet med en mindre IQ hos barnet. e. Børnenes IQ Viste også en sammenhæng med indholdet af fluorid i drikkevandet på bopælen.

Answer 108

7. En nylig artikel i JAMA Pediatrics (Green et al., 2020) viste, at moderens udsættelse for fluorid (målt ved urin-fluorid) under graviditeten var negativt korreleret med barnets IQ i skolealderen. At sammenhængen kan være kausal støttes af følgende supplerende oplysninger – undtagen en. Hvilken? a. Sammenhængen sås for to forskellige kognitive prøver målt i alderen 4-12 år. b. Børnene var også udsat for bly, men koncentrationen af bly i blodprøver fra moderen viste ingen sammenhæng med fluorid. c. Mødrenes urinprøver blev ikke taget på standardiseret vis, men ikke desto mindre viste dette mål for den prænatale eksponering en tydelig negativ sammenhæng med børnenes IQ . **d. Forhøjet eksponering for fluorid hos faderen var også forbundet med en mindre IQ hos barnet.** e. Børnenes IQ Viste også en sammenhæng med indholdet af fluorid i drikkevandet på bopælen.

Question 109

8. Du er KBU-læge i modtagelsen og modtager tidligt om morgenen en 73-årig herre, der sidst er set rask aftenen før klokken 22.30. Han er blevet fundet i sengen af hustruen med svær venstresidig hemiparese, da hun har vækket ham med morgenmad på sengen. Efter aftale med radiologen bliver der foretaget en CT-scanning af cerebrum uden IV-kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose ud fra anamnese, klinik og fund på CT-scanning? a. Intet abnormt, normalvariant med forkalkning i basalganglierne på højre side b. Parenkymblødning på baggrund af hypertension c. Iskæmisk infarkt d. Højresidig tumor e. Højresidig tumor

Answer 109

8. Du er KBU-læge i modtagelsen og modtager tidligt om morgenen en 73-årig herre, der sidst er set rask aftenen før klokken 22.30. Han er blevet fundet i sengen af hustruen med svær venstresidig hemiparese, da hun har vækket ham med morgenmad på sengen. Efter aftale med radiologen bliver der foretaget en CT-scanning af cerebrum uden IV-kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose ud fra anamnese, klinik og fund på CT-scanning? a. Intet abnormt, normalvariant med forkalkning i basalganglierne på højre side **b. Parenkymblødning på baggrund af hypertension** c. Iskæmisk infarkt d. Højresidig tumor e. Højresidig tumor

Question 110

9. Glioblastomer: a. Ses hyppigst hos børn og yngre voksne b. Har en god prognose hvis kirurgi kan fjerne det meste af tumor c. Behandles oftest med ”wait and see” tilgang og kun ved svære symptomer tilbydes kirurgisk behandling d. Behandles oftest med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi

Answer 110

9. Glioblastomer: a. Ses hyppigst hos børn og yngre voksne b. Har en god prognose hvis kirurgi kan fjerne det meste af tumor c. Behandles oftest med ”wait and see” tilgang og kun ved svære symptomer tilbydes kirurgisk behandling **d. Behandles oftest med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi**

Question 111

10. Monroe-Kellie doktrinet anvendes til at beskrive sammenhængen mellem det intrakranielle volumen og indholdet: V(total) = konstant = Vblod+VCSF+Vhjerne+Vpa. I hvilket tilfælde er V(total) lig med en konstant? a. Voksne med kraftig hud, subcutis og galea læsioner efter hovedtraume b. Børn med åbentstående fontaneller c. Hemikraniektomerede patienter d. Patienter med basisfrakturer og rhinoliquoré e. Patienter med fungerende ventrikulo-peritoneale shunts

Answer 111

10. Monroe-Kellie doktrinet anvendes til at beskrive sammenhængen mellem det intrakranielle volumen og indholdet: V(total) = konstant = Vblod+VCSF+Vhjerne+Vpa. I hvilket tilfælde er V(total) lig med en konstant? **a. Voksne med kraftig hud, subcutis og galea læsioner efter hovedtraume** b. Børn med åbentstående fontaneller c. Hemikraniektomerede patienter d. Patienter med basisfrakturer og rhinoliquoré e. Patienter med fungerende ventrikulo-peritoneale shunts

Question 112

11. En 70 årig mand klager over synkebesvær, som har medført utilsigtet vægttab på 15 kg over 3 måneder. Desuden har hans svært ved at holde hovedet oprejst. Du finder svaghed ved hals ekstention, snøvlende tale og bemærker let hængende øjenlåg i højre side. Da du spørger nærmere oplyser patienten at øjet kan lukke helt til om aftenen, men han er usikker på om der er dobbeltsyn. Ledsagende datter, som er sygeplejerske, er meget bekymret for om hendes far har kræft eller ALS. Hvilken af følgende parakliniske tests vil du have udført først? (OBS! Du må kun vælge én test): a. Kreatinkinase b. Neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG) c. MR skanning af hoved og hals d. Acetylkolinreceptorantistof e. Muskelbiopsi f. Helkrops PET/CT skanning

Answer 112

11. En 70 årig mand klager over synkebesvær, som har medført utilsigtet vægttab på 15 kg over 3 måneder. Desuden har hans svært ved at holde hovedet oprejst. Du finder svaghed ved hals ekstention, snøvlende tale og bemærker let hængende øjenlåg i højre side. Da du spørger nærmere oplyser patienten at øjet kan lukke helt til om aftenen, men han er usikker på om der er dobbeltsyn. Ledsagende datter, som er sygeplejerske, er meget bekymret for om hendes far har kræft eller ALS. Hvilken af følgende parakliniske tests vil du have udført først? (OBS! Du må kun vælge én test): a. Kreatinkinase b. Neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG) c. MR skanning af hoved og hals **d. Acetylkolinreceptorantistof** e. Muskelbiopsi f. Helkrops PET/CT skanning

Question 113

12. En 60-årig storryger fik pludselig indsættende hængende højre mundvig, lammelse og føleforstyrrelser i højre arm og ben samt taleproblemer. CT af cerebrum foretaget ca. 30 minutter efter symptomdebut viste normale forhold. Hans gener remitterede indenfor få døgn, fraset let nedsat følesans i højre arm og ben. Ultralyd af halskar viste en 80% stenose i højre carotis interna, mens der i venstre carotis interna var minimal stenose. Efterfølgende CT-angio bekræftede den højresidige carotis interna stenose. Hvilke af følgende udsagn er korrekt: a. Eftersom patienten kun har beskedne gener, er der ikke indikation for endarterektomi b. Han bør henvises til vurdering for endarterektomi, men først om 8 uger, så han kan restituere c. Han skal henvises til vurdering for endarterektomi og helst indenfor 2 uger d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er symptomgivende.

Answer 113

12. En 60-årig storryger fik pludselig indsættende hængende højre mundvig, lammelse og føleforstyrrelser i højre arm og ben samt taleproblemer. CT af cerebrum foretaget ca. 30 minutter efter symptomdebut viste normale forhold. Hans gener remitterede indenfor få døgn, fraset let nedsat følesans i højre arm og ben. Ultralyd af halskar viste en 80% stenose i højre carotis interna, mens der i venstre carotis interna var minimal stenose. Efterfølgende CT-angio bekræftede den højresidige carotis interna stenose. Hvilke af følgende udsagn er korrekt: a. Eftersom patienten kun har beskedne gener, er der ikke indikation for endarterektomi b. Han bør henvises til vurdering for endarterektomi, men først om 8 uger, så han kan restituere c. Han skal henvises til vurdering for endarterektomi og helst indenfor 2 uger **d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er symptomgivende.**

Question 114

13. En 25-årig kvinde klager over snurrende fornemmelser i benene og på abdomen op til ribbenskurvaturen. Det har stået på 1 uge og der er ledsagende urge inkontinens og tunghed i benene. Hvad viser MR-scanningen (see billede)? a. MR scanningen er normal. b. Der er en vaskulær læsion i medulla (T2 vægtet) c. Der er forandring tydende på myelitis d. Der ses artefakt i medulla

Answer 114

13. En 25-årig kvinde klager over snurrende fornemmelser i benene og på abdomen op til ribbenskurvaturen. Det har stået på 1 uge og der er ledsagende urge inkontinens og tunghed i benene. Hvad viser MR-scanningen? a. MR scanningen er normal. b. Der er en vaskulær læsion i medulla (T2 vægtet) **c. Der er forandring tydende på myelitis** d. Der ses artefakt i medulla

Question 115

14. Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt? a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad af sygdommen. b. Levodopa må ikke kombineres med en dopamin agonist. c. At kombinere levodopa med en dekarboxylase hæmmer, f.eks. benserazid eller carbidopa, øger mængden af uomdannet levodopa der passerer blod-hjerne barrieren. d. Kun en mindre andel af patienterne med Parkinsons sygdom oplever effekt af levodopa behandling e. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren.

Answer 115

14. Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt? a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad af sygdommen. b. Levodopa må ikke kombineres med en dopamin agonist. **c. At kombinere levodopa med en dekarboxylase hæmmer, f.eks. benserazid eller carbidopa, øger mængden af uomdannet levodopa der passerer blod-hjerne barrieren.** d. Kun en mindre andel af patienterne med Parkinsons sygdom oplever effekt af levodopa behandling e. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren.

Question 116

15. Den humane hjerne gennemgår en langvarig intrauterin udvikling, hvor hjernen er særligt sårbar for giftstoffer. Et følgende udsagn er FORKERT – hvilket? a. Den prænatale udvikling skal foregå efter en nøje bestemt tidsplan for at sikre optimal funktion. b. De dannede axoner ved fødslen svarer til en samlet længde, der kan nå fire gange rundt om jorden. c. Dannelsen af synapser foregår med maksimalt tempo lige efter fødslen. d. En skadelig prænatal påvirkning kan sjældent erkendes umiddelbart efter fødslen, men udtrykkes oftest senere i forløbet af hjernens udvikling e. Toksisk påvirkning kan muligvis mindske hjernens reservekapacitet og dermed øge risikoen for degenerativ sygdom.

Answer 116

15. Den humane hjerne gennemgår en langvarig intrauterin udvikling, hvor hjernen er særligt sårbar for giftstoffer. Et følgende udsagn er FORKERT – hvilket? a. Den prænatale udvikling skal foregå efter en nøje bestemt tidsplan for at sikre optimal funktion. **b. De dannede axoner ved fødslen svarer til en samlet længde, der kan nå fire gange rundt om jorden.** c. Dannelsen af synapser foregår med maksimalt tempo lige efter fødslen. d. En skadelig prænatal påvirkning kan sjældent erkendes umiddelbart efter fødslen, men udtrykkes oftest senere i forløbet af hjernens udvikling e. Toksisk påvirkning kan muligvis mindske hjernens reservekapacitet og dermed øge risikoen for degenerativ sygdom.

Question 117

16. Du modtager en 63-årig herre, der er fundet i hjemmet af sin søn, efter man ikke har haft kontakt til ham i en dags tid. Han er kendt med hypertension men i øvrigt fuldstændig rask. Ved neurologisk undersøgelse finder du ekspressiv og impressiv afasi, apraksi, højresidig central facialis parese samt nedsat kraft i højre overekstremitet. Efter aftale med radiologen foretages CT-scanning uden IV-kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Intet abnormt. b. Følger af venstresidigt infarkt, men intet der kan forklare det aktuelle sygdomsbillede c. Subakut venstresidigt mediainfarkt d. Traumatisk betinget ødem e. Primær venstresidig hjernetumor med omkringliggende ødem

Answer 117

16. Du modtager en 63-årig herre, der er fundet i hjemmet af sin søn, efter man ikke har haft kontakt til ham i en dags tid. Han er kendt med hypertension men i øvrigt fuldstændig rask. Ved neurologisk undersøgelse finder du ekspressiv og impressiv afasi, apraksi, højresidig central facialis parese samt nedsat kraft i højre overekstremitet. Efter aftale med radiologen foretages CT-scanning uden IV-kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Intet abnormt. b. Følger af venstresidigt infarkt, men intet der kan forklare det aktuelle sygdomsbillede **c. Subakut venstresidigt mediainfarkt** d. Traumatisk betinget ødem e. Primær venstresidig hjernetumor med omkringliggende ødem

Question 118

17. Den hyppigste intrakranielle tumortype er: a. Metastase b. Glioblastom c. Hypofysetumor d. Medulloblastom

Answer 118

17. Den hyppigste intrakranielle tumortype er: **a. Metastase** b. Glioblastom c. Hypofysetumor d. Medulloblastom

Question 119

18. 55-årig mand har slået hovedet op i en åben bagsmæk på sin bil. Har i den forbindelse pådraget sig en flænge over højre øjenbryn og hovedpine. Efter 2 timer fortsat hovedpine. Han køres til skadestuen af sin hustru, for hun synes, han er lidt mere træt end vanligt. Undersøges af dig som vagthavende læge i skadestuen og scores GCS14. Ingen kvalme eller opkastninger. Flængen over højre øjenbryn sutureres. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt i henhold til Dansk Neurotraumeudvalgs guidelines (én svarmulighed er korrekt)? a. Patienten kan hjemsendes under behørig observation af pårørende eller venner. Der gives skriftlig og mundtlig commotio cerebri varsel. b. Da patienten ikke indtager AK-behandling eller trombocytaggregationshæmmere kan han udskrives til hjemmet uden yderligere information. c. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er \<0,5 kan patienten udskrives commotio varsel. d. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er \<0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel.

Answer 119

18. 55-årig mand har slået hovedet op i en åben bagsmæk på sin bil. Har i den forbindelse pådraget sig en flænge over højre øjenbryn og hovedpine. Efter 2 timer fortsat hovedpine. Han køres til skadestuen af sin hustru, for hun synes, han er lidt mere træt end vanligt. Undersøges af dig som vagthavende læge i skadestuen og scores GCS14. Ingen kvalme eller opkastninger. Flængen over højre øjenbryn sutureres. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt i henhold til Dansk Neurotraumeudvalgs guidelines (én svarmulighed er korrekt)? a. Patienten kan hjemsendes under behørig observation af pårørende eller venner. Der gives skriftlig og mundtlig commotio cerebri varsel. b. Da patienten ikke indtager AK-behandling eller trombocytaggregationshæmmere kan han udskrives til hjemmet uden yderligere information. c. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er \<0,5 kan patienten udskrives commotio varsel. **d. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er \<0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel.**

Question 120

19. En 60-årig kvinde møder i ambulatoriet. Hun har tidligere været rask og får ikke medicin. Hun har i 6 måneder været generet af brændende fornemmelser i fødderne og har fornemmelsen af at gå på nåle. Den brændende fornemmelse er værst når hun er i hvile og under gang er der kun smerter i fodsålen, der er et problem. Kan godt gå længere ture. Patienten har fået udført en nerveledningsundersøgelse (ENG) og den var normal. Ved den objektive undersøgelse fandt du normal muskelstyrke, ingen atrofi og normale akillessenereflekser. Der var normal vibrationssans på storetåen, men patienten havde svært ved at skelne varmt og koldt på foden. Hun havde kraftigt øget smerte ved undersøgelse for stiksensibilitet på foden. a. Da ENG er normal og nogle af symptomerne forværres i hvile bør overvejes lumbal spinalstenose b. Perifer neuropati er udelukket da der er normale akillessenereflekser og normal ENG c. Symptomer og objektive fund samt den normale ENG tyder på at der er tale om small fiber neuropati d. 1. Tilstanden passer alt i alt bedst til vaskulær insufficiens i underekstremiteterne

Answer 120

19. En 60-årig kvinde møder i ambulatoriet. Hun har tidligere været rask og får ikke medicin. Hun har i 6 måneder været generet af brændende fornemmelser i fødderne og har fornemmelsen af at gå på nåle. Den brændende fornemmelse er værst når hun er i hvile og under gang er der kun smerter i fodsålen, der er et problem. Kan godt gå længere ture. Patienten har fået udført en nerveledningsundersøgelse (ENG) og den var normal. Ved den objektive undersøgelse fandt du normal muskelstyrke, ingen atrofi og normale akillessenereflekser. Der var normal vibrationssans på storetåen, men patienten havde svært ved at skelne varmt og koldt på foden. Hun havde kraftigt øget smerte ved undersøgelse for stiksensibilitet på foden. a. Da ENG er normal og nogle af symptomerne forværres i hvile bør overvejes lumbal spinalstenose b. Perifer neuropati er udelukket da der er normale akillessenereflekser og normal ENG **c. Symptomer og objektive fund samt den normale ENG tyder på at der er tale om small fiber neuropati** d. 1. Tilstanden passer alt i alt bedst til vaskulær insufficiens i underekstremiteterne

Question 121

20. Hvad kan et eksternt ventrikulært dræn bruges til? a. Til at måle laktat/pyruvat ratio i hjerneparenkymet b. Til at måle intrakranielt tryk og drænere cerebrospinalvæske c. Til at måle strømningshastigheden i hjernens store arterier d. Til at måle ilttensionen i hjerneparenkymet e. Til diagnosticering af status epilepticus

Answer 121

20. Hvad kan et eksternt ventrikulært dræn bruges til? a. Til at måle laktat/pyruvat ratio i hjerneparenkymet **b. Til at måle intrakranielt tryk og drænere cerebrospinalvæske** c. Til at måle strømningshastigheden i hjernens store arterier d. Til at måle ilttensionen i hjerneparenkymet e. Til diagnosticering af status epilepticus

Question 122

21. Hvilken bivirkning ved behandling med methylphenidat er den mest sjældne? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Kvalme b. Mani c. Nedsat appetit d. Nasopharyngitis e. Søvnløshed

Answer 122

21. Hvilken bivirkning ved behandling med methylphenidat er den mest sjældne? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Kvalme **b. Mani** c. Nedsat appetit d. Nasopharyngitis e. Søvnløshed

Question 123

22. Hvad er en funktionel lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Anden fysisk eller psykisk sygdom skal være udelukket som forklaring i relevant omfang b. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der opstår som følge af psykisk sygdom c. Funktionel lidelse er en ”skraldespandsdiagnose”, der dækker over, at lægerne ikke ved hvad patienten fejler d. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der har en psykisk årsag. Anden fysisk sygdom skal være udelukket i relevant omfang e. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for psykiske lidelser, der har en funktion i patientens liv. Funktionen kan for eksempel være at undgå krav eller skolegang

Answer 123

22. Hvad er en funktionel lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. **a. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Anden fysisk eller psykisk sygdom skal være udelukket som forklaring i relevant omfang** b. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der opstår som følge af psykisk sygdom c. Funktionel lidelse er en ”skraldespandsdiagnose”, der dækker over, at lægerne ikke ved hvad patienten fejler d. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der har en psykisk årsag. Anden fysisk sygdom skal være udelukket i relevant omfang e. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for psykiske lidelser, der har en funktion i patientens liv. Funktionen kan for eksempel være at undgå krav eller skolegang

Question 124

23. En 9-årig dreng med Tourettes syndrom bliver henvist til undersøgelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med henblik på vurdering for komorbid lidelse. Hvilket af nedenstående udsagn vil være den mest sandsynlige komorbide lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) b. Psykose c. Funktionel lidelse d. Mani e. Depression

Answer 124

23. En 9-årig dreng med Tourettes syndrom bliver henvist til undersøgelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med henblik på vurdering for komorbid lidelse. Hvilket af nedenstående udsagn vil være den mest sandsynlige komorbide lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. **a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)** b. Psykose c. Funktionel lidelse d. Mani e. Depression

Question 125

24. En femårig pige med autisme undersøges på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvilken komorbid lidelse er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) b. Sprogforstyrrelse c. Mental retardering d. Tilknytningsforstyrrelse e. Vokale tics

Answer 125

24. En femårig pige med autisme undersøges på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvilken komorbid lidelse er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) b. Sprogforstyrrelse **c. Mental retardering** d. Tilknytningsforstyrrelse e. Vokale tics

Question 126

25. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er den mest sandsynlige komorbide lidelse ved obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Mani b. General Udviklingsforstyrrelse c. Selvskadende adfærd d. Funktionel lidelse e. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)

Answer 126

25. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er den mest sandsynlige komorbide lidelse ved obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Mani b. General Udviklingsforstyrrelse c. Selvskadende adfærd d. Funktionel lidelse **e. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)**

Question 127

26. En fireårig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten, og hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket, og hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikerer. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg, og hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. General udviklingsforstyrrelse b. Belastningsreaktion c. Tilknytningsforstyrrelse d. Autisme e. Sprogforstyrrelse

Answer 127

26. En fireårig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten, og hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket, og hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikerer. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg, og hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. General udviklingsforstyrrelse b. Belastningsreaktion c. Tilknytningsforstyrrelse **d. Autisme** e. Sprogforstyrrelse

Question 128

27. En tiårig dreng har diagnosen: Mental retardering af middelsvær grad. I hvilket område vil hans IQ (intelligenskvotient) placere sig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. IQ området: 81-90 b. IQ området: 70-80 c. IQ området: 50-69 d. IQ området: 35-49 e. IQ området: 20-34

Answer 128

27. En tiårig dreng har diagnosen: Mental retardering af middelsvær grad. I hvilket område vil hans IQ (intelligenskvotient) placere sig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. IQ området: 81-90 b. IQ området: 70-80 c. IQ området: 50-69 **d. IQ området: 35-49** e. IQ området: 20-34

Question 129

28. En 14 år gammel pige har været i skadestuen gentagne gange med krampeanfald. Hun er efterfølgende undersøgt i neurologisk ambulatorium på mistanke om epilepsi. Der er blandt andet lavet video – EEG, som har vist, at der ikke er EEG forandringer under anfald. Hun får diagnosen PNES (Psykogenic Non Epileptic Seizure)/ funktionelle anfald. Hvilken behandling vil du foreslå? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Ingen behandling b. Aflastning, psyko-edukation, evt. psykoterapi c. Medicinsk behandling med lamotrigen d. Medicinsk behandling med valproat e. Medicinsk behandling med sertralin

Answer 129

28. En 14 år gammel pige har været i skadestuen gentagne gange med krampeanfald. Hun er efterfølgende undersøgt i neurologisk ambulatorium på mistanke om epilepsi. Der er blandt andet lavet video – EEG, som har vist, at der ikke er EEG forandringer under anfald. Hun får diagnosen PNES (Psykogenic Non Epileptic Seizure)/ funktionelle anfald. Hvilken behandling vil du foreslå? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Ingen behandling **b. Aflastning, psyko-edukation, evt. psykoterapi** c. Medicinsk behandling med lamotrigen d. Medicinsk behandling med valproat e. Medicinsk behandling med sertralin

Question 130

29. En syvårig pige har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Mental retardering b. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) c. Infantil autisme d. Blandede adfærdsmæssige- og følelsesmæssige vanskeligheder e. Tilknytningsforstyrrelse

Answer 130

29. En syvårig pige har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Mental retardering b. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) **c. Infantil autisme** d. Blandede adfærdsmæssige- og følelsesmæssige vanskeligheder e. Tilknytningsforstyrrelse

Question 131

30. En otteårig dreng har en specifik udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Forbigående vokale tics b. Motoriske vanskeligheder c. Aspergers syndrom d. Social angst e. Fobisk angst

Answer 131

30. En otteårig dreng har en specifik udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Forbigående vokale tics **b. Motoriske vanskeligheder** c. Aspergers syndrom d. Social angst e. Fobisk angst

Question 132

31. En 16-årig dreng bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om depression. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Tourettes syndrom, spiseforstyrrelse b. Motoriske tics, ”pubertetsproblemer” c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser d. Somatisk sygdom, mental retardering e. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse

Answer 132

31. En 16-årig dreng bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om depression. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Tourettes syndrom, spiseforstyrrelse b. Motoriske tics, ”pubertetsproblemer” c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser d. Somatisk sygdom, mental retardering **e. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse**

Question 133

32. En 16-årig pige har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Citalopram b. Fluoxetin c. Sertralin d. Venlafaxin e. Mirtazepin

Answer 133

32. En 16-årig pige har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Citalopram **b. Fluoxetin** c. Sertralin d. Venlafaxin e. Mirtazepin

Question 134

33. En 16-årig dreng har skizofreni. Han har mange negative symptomer. Hvad betegner negative symptomer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Negative symptomer betegner, at man er mere vred og irritabel b. Negative symptomer betegner, at en blodprøveundersøgelse er negativ dvs. normal c. Negative symptomer betegner, at man let bliver aggressiv d. Negative symptomer betegner, at man har skyldfølelse og selvbebrejdelser e. Negative symptomer betegner en reduktion eller et tab af normal funktion

Answer 134

33. En 16-årig dreng har skizofreni. Han har mange negative symptomer. Hvad betegner negative symptomer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Negative symptomer betegner, at man er mere vred og irritabel b. Negative symptomer betegner, at en blodprøveundersøgelse er negativ dvs. normal c. Negative symptomer betegner, at man let bliver aggressiv d. Negative symptomer betegner, at man har skyldfølelse og selvbebrejdelser **e. Negative symptomer betegner en reduktion eller et tab af normal funktion**

Question 135

34. Ved hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) ses ofte komorbide tilstande. Hvilket er nedenstående udsagn er den hyppigste komorbide tilstand med hyperkinetisk forstyrrelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Depression b. Adfærdsforstyrrelser c. Tilknytningsforstyrrelser d. Tics e. Mental retardering

Answer 135

34. Ved hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) ses ofte komorbide tilstande. Hvilket er nedenstående udsagn er den hyppigste komorbide tilstand med hyperkinetisk forstyrrelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Depression **b. Adfærdsforstyrrelser** c. Tilknytningsforstyrrelser d. Tics e. Mental retardering

Question 136

35. Hvad er mannerismer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Motoriske tics b. Det er lyde, som børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelse siger ved belastning c. Det er en efterligning af andres bevægelser, som især ses hos børn med mental retardering d. Det er rokken med kroppen, som kan ses som led i selvstimmulation e. Det er stereotype, repetetive motorisk basken, vriden eller viften med arme, hænder og/eller fingre

Answer 136

35. Hvad er mannerismer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Motoriske tics b. Det er lyde, som børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelse siger ved belastning c. Det er en efterligning af andres bevægelser, som især ses hos børn med mental retardering d. Det er rokken med kroppen, som kan ses som led i selvstimmulation **e. Det er stereotype, repetetive motorisk basken, vriden eller viften med arme, hænder og/eller fingre**

Question 137

36. Kognitive processer indgår i udviklingen af angst. Disse kan være: a. Overlødige tanker, arbitrære slutninger, forfølgelsestanker b. Negative tanker, forfølgelsestanker, arbitrære slutninger c. Tankestop, overgeneralisering, katastrofetanker d. Følelsen af påførte tanker, katastrofetanker, arbitrære tanker e. Katastrofetanker, arbitrære tanker, overgeneralisering

Answer 137

36. Kognitive processer indgår i udviklingen af angst. Disse kan være: a. Overlødige tanker, arbitrære slutninger, forfølgelsestanker b. Negative tanker, forfølgelsestanker, arbitrære slutninger c. Tankestop, overgeneralisering, katastrofetanker d. Følelsen af påførte tanker, katastrofetanker, arbitrære tanker **e. Katastrofetanker, arbitrære tanker, overgeneralisering**

Question 138

37. Hvilket udsagn er mest korrekt? a. Dystymi karakteriseres ved et vedvarende højt stemningsleje b. Cyklotymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer c. Bipolar rapid cykling karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer d. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer e. Hypertymi er kendetegnet ved et vedvarende lavt stemningsleje

Answer 138

37. Hvilket udsagn er mest korrekt? a. Dystymi karakteriseres ved et vedvarende højt stemningsleje b. Cyklotymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer c. Bipolar rapid cykling karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer **d. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer** e. Hypertymi er kendetegnet ved et vedvarende lavt stemningsleje

Question 139

38. Hvilket udsagn er korrekt? a. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 12 uger b. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 16 uger c. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 3 uger d. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 8 uger e. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 6 uger

Answer 139

38. Hvilket udsagn er korrekt? a. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 12 uger b. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 16 uger **c. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 3 uger** d. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 8 uger e. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 6 uger

Question 140

39. Hvilket udsagn er forkert? a. Årligt dør der ca. en million mennesker ved selvmord i verden b. Selvmord er blandt de hyppigste dødsårsager for de 15-29-årige i verden c. Gennemsnitligt dør to personer af selvmord om dagen i Danmark d. I forhold til antallet af trafikdræbte, dør ca. 1/3 af antallet på grund af selvmord e. Antal af selvmord er faldet betydeligt gennem de sidste 30 år

Answer 140

39. Hvilket udsagn er forkert? a. Årligt dør der ca. en million mennesker ved selvmord i verden b. Selvmord er blandt de hyppigste dødsårsager for de 15-29-årige i verden c. Gennemsnitligt dør to personer af selvmord om dagen i Danmark **d. I forhold til antallet af trafikdræbte, dør ca. 1/3 af antallet på grund af selvmord** e. Antal af selvmord er faldet betydeligt gennem de sidste 30 år

Question 141

40. Hvilket udsagn er mest korrekt? a. Ved angsttilstande skal der altid anvendes et benzodiazepin, da det er det eneste, der virker b. Det er kontraindiceret at give et SSRI ved angsttilstande, da det kan forværre angsten c. Ved OCD virker nortriptylin (Noritren) bedst d. Angstsymptomer ses meget sjældent ved en depression e. Angstsymptomer ses ofte ved en depression

Answer 141

40. Hvilket udsagn er mest korrekt? a. Ved angsttilstande skal der altid anvendes et benzodiazepin, da det er det eneste, der virker b. Det er kontraindiceret at give et SSRI ved angsttilstande, da det kan forværre angsten c. Ved OCD virker nortriptylin (Noritren) bedst d. Angstsymptomer ses meget sjældent ved en depression **e. Angstsymptomer ses ofte ved en depression**

Question 142

41. Gudrun er en 83-årig kvinde med svær Alzheimer demens. Hun bor på plejehjem og har de sidste dage været tiltagende urolig og udadreagerende. Personalet kan ikke komme til hende, når de skal hjælpe med personlig hygiejne. Hun slår ud. Hvilket af nedenstående tiltag er ikke relevant i første omgang? a. Måling af vitale værdier (BT, P, TP) b. Opstart af antipsykotika c. Kontakt til demenskoordinator d. Urin til dyrkning for undersøgelse af bakterier e. Alle ovenstående

Answer 142

41. Gudrun er en 83-årig kvinde med svær Alzheimer demens. Hun bor på plejehjem og har de sidste dage været tiltagende urolig og udadreagerende. Personalet kan ikke komme til hende, når de skal hjælpe med personlig hygiejne. Hun slår ud. Hvilket af nedenstående tiltag er ikke relevant i første omgang? a. Måling af vitale værdier (BT, P, TP) **b. Opstart af antipsykotika** c. Kontakt til demenskoordinator d. Urin til dyrkning for undersøgelse af bakterier e. Alle ovenstående

Question 143

42. Angst giver anledning til en række autonome reaktioner, hvilken af nedenstående ses ved angstanfald? a. Øget spytsekretion b. Pupilkontraktion c. Bradykardi d. Takykardi e. Blæretømning

Answer 143

42. Angst giver anledning til en række autonome reaktioner, hvilken af nedenstående ses ved angstanfald? a. Øget spytsekretion b. Pupilkontraktion c. Bradykardi **d. Takykardi** e. Blæretømning

Question 144

43. Hvilket udsagn er forkert? a. Selvmordsforsøg er en af de væsentligste risikofaktorer i forhold til fremtidig suicidal adfærd b. Flest ældre begår selvmord c. Flest yngre forsøger selvmord d. Flest mænd begår selvmord e. Det er aldrig strafbart at undlade at forhindre et selvmord, hvis man kender til planer om dette

Answer 144

43. Hvilket udsagn er forkert? a. Selvmordsforsøg er en af de væsentligste risikofaktorer i forhold til fremtidig suicidal adfærd b. Flest ældre begår selvmord c. Flest yngre forsøger selvmord d. Flest mænd begår selvmord **e. Det er aldrig strafbart at undlade at forhindre et selvmord, hvis man kender til planer om dette**

Question 145

44. Poul er 35 år. Som 19-årig stilladsarbejder var han lige ved at falde ned fra ti meters højde. Når han står på en stige eller en stol, får han hjertebanken, mundtørhed, rysten på hænder, åndenød, svimmel og anspændt. Han bliver svimmel og er bange for at falde ned. Ud fra det oplyste hvilken af nedenstående er mest sandsynlig. a. Socialfobi b. Enkelt fobi c. Obsessiv lidelse d. Tilpasningsreaktion e. Belastningsreaktion

Answer 145

44. Poul er 35 år. Som 19-årig stilladsarbejder var han lige ved at falde ned fra ti meters højde. Når han står på en stige eller en stol, får han hjertebanken, mundtørhed, rysten på hænder, åndenød, svimmel og anspændt. Han bliver svimmel og er bange for at falde ned. Ud fra det oplyste hvilken af nedenstående er mest sandsynlig. a. Socialfobi **b. Enkelt fobi** c. Obsessiv lidelse d. Tilpasningsreaktion e. Belastningsreaktion

Question 146

45. 21-årig studerende, som for et år siden er flyttet til en større studieby, henvender sig til egen læge. Kæresten slog op med ham for en uge siden, og han har siden været meget trist. Sover dårligt om natten. Spiser sparsomt. Kan ikke koncentrere sig om sine studier. Har mest lyst til at være alene. Er meget vred på kæresten over, at hun har svigtet ham. Får ind imellem selvmordstanker men har ikke selvmordsplaner. Det hjælper på tilstanden, at han spiller computerspil. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Depression af let til moderat grad b. Tilpasningsreaktion med depressive symptomer c. Belastningsreaktion d. Personlighedsforstyrrelse e. Angstlidelse

Answer 146

45. 21-årig studerende, som for et år siden er flyttet til en større studieby, henvender sig til egen læge. Kæresten slog op med ham for en uge siden, og han har siden været meget trist. Sover dårligt om natten. Spiser sparsomt. Kan ikke koncentrere sig om sine studier. Har mest lyst til at være alene. Er meget vred på kæresten over, at hun har svigtet ham. Får ind imellem selvmordstanker men har ikke selvmordsplaner. Det hjælper på tilstanden, at han spiller computerspil. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Depression af let til moderat grad **b. Tilpasningsreaktion med depressive symptomer** c. Belastningsreaktion d. Personlighedsforstyrrelse e. Angstlidelse

Question 147

46. Du er i KBU i almen praksis, hvor din kollega er plejehjemslæge. Du har været med til konsultationer på plejehjemmet og bemærker, at en af de demente beboere får antipsykotika i høj dosis og har fået det længe. Du taler med din kollega, om man ikke bør forsøge at trappe ud af medicinen. Du foreslår, at det skal gøres på følgende måde: a. Halvering af dosis i en uge, derefter seponering b. Seponering af hele dosis på en gang c. Langsom udtrapning med forsigtig reduktion, hver 4. uge d. Nedtrapning hver 2. dag e. Alle ovenstående metoder til medicinudtrapning er lige gode hos ældre/demente patienter

Answer 147

46. Du er i KBU i almen praksis, hvor din kollega er plejehjemslæge. Du har været med til konsultationer på plejehjemmet og bemærker, at en af de demente beboere får antipsykotika i høj dosis og har fået det længe. Du taler med din kollega, om man ikke bør forsøge at trappe ud af medicinen. Du foreslår, at det skal gøres på følgende måde: a. Halvering af dosis i en uge, derefter seponering b. Seponering af hele dosis på en gang **c. Langsom udtrapning med forsigtig reduktion, hver 4. uge** d. Nedtrapning hver 2. dag e. Alle ovenstående metoder til medicinudtrapning er lige gode hos ældre/demente patienter

Question 148

47. Udløsende faktorer for selvmordsforsøg kan være: a) Kriser og tab (kæreste, veninder, skilsmisse, sportsskade) b) Ændret livssituation (mister selvbestemmelse) c) Skam og nederlagsfølelse (ikke lever op til egne forventninger) d) Overgreb (fysiske, psykiske og seksuelle) e) Skyldfølelse (kan ikke se andre i øjnene) Hvilken af svarmuligheder er korrekt? a. Kun a, c og d er korrekte b. Kun a, c, d og e er korrekte c. Kun d er korrekte d. Alle (svarmulighed 1,2,3) er korrekte e. Ingen (svarmulighed 1,2,3) er korrekte

Answer 148

47. Udløsende faktorer for selvmordsforsøg kan være: a) Kriser og tab (kæreste, veninder, skilsmisse, sportsskade) b) Ændret livssituation (mister selvbestemmelse) c) Skam og nederlagsfølelse (ikke lever op til egne forventninger) d) Overgreb (fysiske, psykiske og seksuelle) e) Skyldfølelse (kan ikke se andre i øjnene) Hvilken af svarmuligheder er korrekt? a. Kun a, c og d er korrekte b. Kun a, c, d og e er korrekte c. Kun d er korrekte **d. Alle (svarmulighed 1,2,3) er korrekte** e. Ingen (svarmulighed 1,2,3) er korrekte

Question 149

48. Hvilket udsagn er rigtigt? a. Antipsykotisk medicin blokerer ikke D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker derved ikke de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder, fordi medicinen er lipofil og ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder) d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis e. Alle ovenstående er forkerte

Answer 149

48. Hvilket udsagn er rigtigt? **a. Antipsykotisk medicin blokerer ikke D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker derved ikke de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni** b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder, fordi medicinen er lipofil og ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder) d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis e. Alle ovenstående er forkerte

Question 150

49. Anne er en 35-årig kvinde, som har fået stillet diagnosen dependent personlighedsstruktur. Hvilke karaktertræk kendetegner dette? a. Rethaverisk, optaget af konspirationer og jaloux b. Uselvstændige, afhængige af, at andre tage beslutninger for sig, bliver i forhold, der ikke er gode for dem c. Impulsiv, manglende udholdenhed og med tomhedsfølelse d. Tvangsprægede, perfektionistiske med vanskeligheder med at afslutte arbejdsopgaver e. Følelse af utilstrækkelighed, ængstelighed ved at være i nye situationer, bekymrede for at komme til at udstille sig

Answer 150

49. Anne er en 35-årig kvinde, som har fået stillet diagnosen dependent personlighedsstruktur. Hvilke karaktertræk kendetegner dette? a. Rethaverisk, optaget af konspirationer og jaloux **b. Uselvstændige, afhængige af, at andre tage beslutninger for sig, bliver i forhold, der ikke er gode for dem** c. Impulsiv, manglende udholdenhed og med tomhedsfølelse d. Tvangsprægede, perfektionistiske med vanskeligheder med at afslutte arbejdsopgaver e. Følelse af utilstrækkelighed, ængstelighed ved at være i nye situationer, bekymrede for at komme til at udstille sig

Question 151

50. Anne (fra spørgsmål 49) er tilbudt behandling for sin dependente personlighedsforstyrrelse. I behandlingstilbuddet indgår: a. Terapi, psykoedukation og eventuelt medicinsk behandling for angstsymptomer og depressive symptomer b. Gruppebehandling med fokus på kost og motion c. Medicinskbehandling primært med stemningsstabiliserende og antipsykotisk behandling d. Behandling med benzodiazepiner i en længere periode, mens hun arbejder terapeutisk e. Alle ovenstående

Answer 151

50. Anne (fra spørgsmål 49) er tilbudt behandling for sin dependente personlighedsforstyrrelse. I behandlingstilbuddet indgår: **a. Terapi, psykoedukation og eventuelt medicinsk behandling for angstsymptomer og depressive symptomer** b. Gruppebehandling med fokus på kost og motion c. Medicinskbehandling primært med stemningsstabiliserende og antipsykotisk behandling d. Behandling med benzodiazepiner i en længere periode, mens hun arbejder terapeutisk e. Alle ovenstående

Question 152

51. Hvilket udsagn er mest korrekt? I det første døgn ved en svær mani anbefales oftest følgende: a. SSRI b. Clozapin c. Olanzapin d. Lamotrigin e. Noritren (TCA)

Answer 152

51. Hvilket udsagn er mest korrekt? I det første døgn ved en svær mani anbefales oftest følgende: a. SSRI b. Clozapin **c. Olanzapin** d. Lamotrigin e. Noritren (TCA)

Question 153

52. I forhold til tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse er et af følgende udsagn forkert: a. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed b. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse må kun finde sted, såfremt det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi: 1. ) Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller 2. ) Den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre c. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse, må kun finde sted, såfremt patientens pårørende giver deres accept dertil d. Overlægen træffer afgørelse om hvorvidt betingelserne for tvangsindlæggelsen er opfyldt e. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, herunder om politiets medvirken hertil

Answer 153

52. I forhold til tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse er et af følgende udsagn forkert: a. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed b. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse må kun finde sted, såfremt det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi: 1. ) Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller 2. ) Den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre **c. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse, må kun finde sted, såfremt patientens pårørende giver deres accept dertil** d. Overlægen træffer afgørelse om hvorvidt betingelserne for tvangsindlæggelsen er opfyldt e. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, herunder om politiets medvirken hertil

Question 154

53. Hvilket udsagn er mest korrekt? Depressive kernesymptomer er karakteriseret ved følgende: a. Tristhed, angst og nedsat appetit b. Tristhed, irritabilitet og dårlig søvn c. Tab af energi, dårlig søvn og angst d. Tab af energi, tab af interesse og tristhed e. Vægttab, nedsat appetit og søvnløshed

Answer 154

53. Hvilket udsagn er mest korrekt? Depressive kernesymptomer er karakteriseret ved følgende: a. Tristhed, angst og nedsat appetit b. Tristhed, irritabilitet og dårlig søvn c. Tab af energi, dårlig søvn og angst **d. Tab af energi, tab af interesse og tristhed** e. Vægttab, nedsat appetit og søvnløshed

Question 155

54. Socialfobi er karakteriseret af: a. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst et depressivt kernesymptom b. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst to depressivt ledsagesymptom (hvor det ene skal være nedsat selvtillid eller selvfølelse) c. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, forstår ikke hvorfor man har disse gener og mener selv følelserne er overdrevne eller urimelige d. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, skizotypisk personlighed e. Alle ovenstående er forkerte

Answer 155

54. Socialfobi er karakteriseret af: a. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst et depressivt kernesymptom b. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst to depressivt ledsagesymptom (hvor det ene skal være nedsat selvtillid eller selvfølelse) **c. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, forstår ikke hvorfor man har disse gener og mener selv følelserne er overdrevne eller urimelige** d. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, skizotypisk personlighed e. Alle ovenstående er forkerte

Question 156

55. Eksempler på tilstande ligestillet med sindssygdom er: a) Affekteksplosive tilstande b) Abnorme enkeltreaktioner med bevidsthedsforstyrrelse; dissociativ fugue, stupor eller trance c) Patologiske reaktioner på alkohol eller medicin d) Epileptisk tågetilstand e) Hypoglykæmi med bevidsthedsforstyrrelse a. Alle er korrekte b. A, b og e er korrekte c. A, b og c er korrekte d. B, c og d er korrekte e. Kun b og c er korrekte

Answer 156

55. Eksempler på tilstande ligestillet med sindssygdom er: a) Affekteksplosive tilstande b) Abnorme enkeltreaktioner med bevidsthedsforstyrrelse; dissociativ fugue, stupor eller trance c) Patologiske reaktioner på alkohol eller medicin d) Epileptisk tågetilstand e) Hypoglykæmi med bevidsthedsforstyrrelse **a. Alle er korrekte** b. A, b og e er korrekte c. A, b og c er korrekte d. B, c og d er korrekte e. Kun b og c er korrekte

Question 157

56. Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid. Du mistænker at han har: a. TCI tilfælde b. Epileptiske anfald c. PNES anfald

Answer 157

56. Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid. Du mistænker at han har: a. TCI tilfælde **b. Epileptiske anfald** c. PNES anfald

Question 158

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid. Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Hvilken type anfald drejer det sig om? a. Generaliseret anfald b. Simpelt partielt anfald c. Kompleks partielt anfald d. Atonisk anfald

Answer 158

57. Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid. Hvilken type anfald drejer det sig om? a. Generaliseret anfald **b. Simpelt partielt anfald** c. Kompleks partielt anfald d. Atonisk anfald

Question 159

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid. Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved a. Meget kortvarige (få sekunder). b. Ingen bevidsthedspåvirkning. c. Varierende grad af bevidsthedspåvirkning. d. Udvikler sig aldrig til generatliserede tonisk-kloniske anfald.

Answer 159

58. Der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved a. Meget kortvarige (få sekunder). **b. Ingen bevidsthedspåvirkning.** c. Varierende grad af bevidsthedspåvirkning. d. Udvikler sig aldrig til generatliserede tonisk-kloniske anfald.

Question 160

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid. Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at være uden bevidsthedspåvirkning. Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Hvilket udsagn er ikke korrekt: a. Normalt EEG udelukker ikke epilepsi b. Patienter med partielle anfald har ofte universelle spike-wave paroksysmer c. Video-EEG monitorering er velegnet når man mistænker diagnosen PNES

Answer 160

59. Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Hvilket udsagn er ikke korrekt: a. Normalt EEG udelukker ikke epilepsi **b. Patienter med partielle anfald har ofte universelle spike-wave paroksysmer** c. Video-EEG monitorering er velegnet når man mistænker diagnosen PNES

Question 161

60. Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid. Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at være uden bevidsthedspåvirkning. Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Hvilken undersøgelse er bedst egnet: a. CT scanning af hjernen b. MR scanning af hjernen

Answer 161

60. Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neuroradiologisk udredning. Hvilken undersøgelse er bedst egnet: a. CT scanning af hjernen **b. MR scanning af hjernen**

Question 162

61. Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid. Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at være uden bevidsthedspåvirkning. Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Den bedste undersøgelse er MR-scanning af hjernen. Hvad kan man forvente at finde på MR-scanningen af hjernen: a. Meningeom b. Gliom c. AV-malformation d. Normal MR scanning e. Alle ovenstående fund kan forekomme

Answer 162

61. Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid. Den bedste undersøgelse er MR-scanning af hjernen. Hvad kan man forvente at finde på MR-scanningen af hjernen: a. Meningeom b. Gliom c. AV-malformation d. Normal MR scanning **e. Alle ovenstående fund kan forekomme**

Question 163

62. Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid. Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at være uden bevidsthedspåvirkning. Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning med MR scanning. Forskellige fund kan forekomme ved MR scanning. Opfylder patienten kriterierne for diagnosen epilepsi? a. Nej b. Ja

Answer 163

62. Alle fund kan forekomme ved MR scanning. Opfylder patienten kriterierne for diagnosen epilepsi? a. Nej **b. Ja**

Question 164

63. En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget. Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen. Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger. Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element. Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:  Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord  Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord  Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord  Forsinket genkaldelse: 7/10 ord  Genkendelse: perfekt. Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende. Opfylder patienten diagnosekriterier for demens? a. Ja b. Nej c. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende anamnestiske oplysninger fx familieanamnese, tidligere sygdomme, medicin- og alkoholanamnese. d. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende parakliniske undersøgelser.

Answer 164

63. En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget. Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen. Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger. Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element. Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:  Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord  Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord  Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord  Forsinket genkaldelse: 7/10 ord  Genkendelse: perfekt. Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende. Opfylder patienten diagnosekriterier for demens? a. Ja **b. Nej** c. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende anamnestiske oplysninger fx familieanamnese, tidligere sygdomme, medicin- og alkoholanamnese. d. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende parakliniske undersøgelser.

Question 165

64. Nej, patienten opfylder ikke diagnosekriterierne for demens. Demens er en klinisk diagnose. En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget. Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen. Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger. Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element. Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:  Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord  Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord  Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord  Forsinket genkaldelse: 7/10 ord  Genkendelse: perfekt. Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Mild cognitive impairment pga. Alzheimers sygdom b. Mild cognitive impairment pga. anden demensgivende sygdom f.eks. normaltrykshydrocephalus, vaskulær demens, Lewy body demens m.m. c. Normal aldring/subjective cognitive impairment d. Depression e. Delir

Answer 165

64. Nej, patienten opfylder ikke diagnosekriterierne for demens. Demens er en klinisk diagnose. En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget. Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen. Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger. Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element. Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:  Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord  Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord  Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord  Forsinket genkaldelse: 7/10 ord  Genkendelse: perfekt. Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Mild cognitive impairment pga. Alzheimers sygdom b. Mild cognitive impairment pga. anden demensgivende sygdom f.eks. normaltrykshydrocephalus, vaskulær demens, Lewy body demens m.m. **c. Normal aldring/subjective cognitive impairment** d. Depression e. Delir

Question 166

65. Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment). Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital. Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae. Konklusion: alderssvarende fund (see billede). Ændrer skanningssvaret diagnosen? a. Ja b. Nej

Answer 166

65. Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment). Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital. Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae. Konklusion: alderssvarende fund (see billede). Ændrer skanningssvaret diagnosen? a. Ja **b. Nej**

Question 167

66. Nej. Demens er en klinisk diagnose. De parakliniske undersøgelser bruges udelukkende mhp specificering af ætiologi til klinisk påvist demens. Follow-up undersøgelse 3 år senere: Ved fornyet konsultation 3 år senere er patienten fortsat bekymret over evt. demensudvikling og klager over yderligere forværring af sin hukommelse. Konen bekræfter, at patienten har udviklet problemer med at huske nylige hændelser. For eksempel gav han deres datter et stort beløb penge til hendes virksomhed, hvilket han 2 uger senere ikke kunne huske længere. Der er dog ikke sket en funktionel forværring, og patienten er stadig selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter. Ved den objektive hukommelsestest findes varierende resultater, svingende fra normal til grænseabnormt. Samtidig fremtræder patienten deprimeret. Derfor genetableres antidepressiv medicin med god effekt på humøret. Patientens kognition forværres yderligere. Ved fornyet MR af cerebrum konstateres nu begyndende hippocampus atrofi. Der konstateres nu, at patienten har Mild Cognitive Impairment (MCI). Ægteparret er af forskellige årsager interesseret i at få præciseret, hvor stor patientens risiko for progression til Alzheimer demens er. Man beslutter sig derfor at gennemføre en lumbalpunktur. Cerebrospinalvæsken viser normale rutineparametre (celletal, protein og glucose). De såkaldte demensmarkører er dog abnorme. Amyloid beta 1-42: 132 pg/ml (normal \>191 pg/ml) t-tau: 195 pg/ml (\<93 pg/ml) p-tau: 61 pg/ml (\<22 pg/ml) Ægteparret møder nu til ambulant konsultation og beder dig om en fortolkning af undersøgelsesresultaterne: a. CSF resultatet er typisk for Alzheimer sygdom og indikerer, at patienten allerede er konverteret fra MCI til Alzheimer demens b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 % c. Ved Alzheimer demens ses cerebrale amyloid aflejringer. Nedsat Amyloid beta koncentration i CSF udelukker, at patienten har Alzheimer demens og er suspekt for en anden ætiologi til patientens symptomer fx fronto-temporal demens.

Answer 167

66. Nej. Demens er en klinisk diagnose. De parakliniske undersøgelser bruges udelukkende mhp specificering af ætiologi til klinisk påvist demens. Follow-up undersøgelse 3 år senere: Ved fornyet konsultation 3 år senere er patienten fortsat bekymret over evt. demensudvikling og klager over yderligere forværring af sin hukommelse. Konen bekræfter, at patienten har udviklet problemer med at huske nylige hændelser. For eksempel gav han deres datter et stort beløb penge til hendes virksomhed, hvilket han 2 uger senere ikke kunne huske længere. Der er dog ikke sket en funktionel forværring, og patienten er stadig selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter. Ved den objektive hukommelsestest findes varierende resultater, svingende fra normal til grænseabnormt. Samtidig fremtræder patienten deprimeret. Derfor genetableres antidepressiv medicin med god effekt på humøret. Patientens kognition forværres yderligere. Ved fornyet MR af cerebrum konstateres nu begyndende hippocampus atrofi. Der konstateres nu, at patienten har Mild Cognitive Impairment (MCI). Ægteparret er af forskellige årsager interesseret i at få præciseret, hvor stor patientens risiko for progression til Alzheimer demens er. Man beslutter sig derfor at gennemføre en lumbalpunktur. Cerebrospinalvæsken viser normale rutineparametre (celletal, protein og glucose). De såkaldte demensmarkører er dog abnorme. Amyloid beta 1-42: 132 pg/ml (normal \>191 pg/ml) t-tau: 195 pg/ml (\<93 pg/ml) p-tau: 61 pg/ml (\<22 pg/ml) Ægteparret møder nu til ambulant konsultation og beder dig om en fortolkning af undersøgelsesresultaterne: a. CSF resultatet er typisk for Alzheimer sygdom og indikerer, at patienten allerede er konverteret fra MCI til Alzheimer demens **b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %** c. Ved Alzheimer demens ses cerebrale amyloid aflejringer. Nedsat Amyloid beta koncentration i CSF udelukker, at patienten har Alzheimer demens og er suspekt for en anden ætiologi til patientens symptomer fx fronto-temporal demens.

Question 168

67. En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Hvilken undersøgelse vil du bestille: a. MR scanning af cerebrum b. Lumbalpunktur med undersøgelse arf blodnedbrydningsprodukter c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter, erytrocytter og protein (rutineundersøgelse) d. CT scanning af cerebrum

Answer 168

67. En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Hvilken undersøgelse vil du bestille: a. MR scanning af cerebrum b. Lumbalpunktur med undersøgelse arf blodnedbrydningsprodukter c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter, erytrocytter og protein (rutineundersøgelse) **d. CT scanning af cerebrum**

Question 169

68. En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. CT scanning af cerebrum er normal. Nu vil du anmode om yderligere undersøgelse i form af: a. MR scanning af cerebrum b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter c. Lumbalpunktur med virusundersøgelse d. Ny CT scanning af cerebrum i morgen

Answer 169

68. En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. CT scanning af cerebrum er normal. Nu vil du anmode om yderligere undersøgelse i form af: a. MR scanning af cerebrum **b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter** c. Lumbalpunktur med virusundersøgelse d. Ny CT scanning af cerebrum i morgen

Question 170

69. En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Ved lumbalpunktur med undersøgelse for blodnedbrydningsprodukter bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning. Hvad er den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning? a. Pituitær apopleksi b. Bristet cerebralt aneurisme c. Arteriovenøs malformation d. Blødning i tumor cerebri

Answer 170

69. En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Ved lumbalpunktur med undersøgelse for blodnedbrydningsprodukter bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning. Hvad er den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning? a. Pituitær apopleksi **b. Bristet cerebralt aneurisme** c. Arteriovenøs malformation d. Blødning i tumor cerebri

Question 171

70. En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning er bristet cerebralt aneurisme. Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation. Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på: a. 3 b. 6 c. 8 d. 10 e. 12

Answer 171

70. En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning er bristet cerebralt aneurisme. Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation. Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på: a. 3 b. 6 **c. 8** d. 10 e. 12

Question 172

71. En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Patienten har en glasgow coma scale score på 8. Neurokirurgisk vagthavende beder dig om at foretage ny CT scanning. Billederne - 2 forskellige snit af samme scanning - viser (see billeder). Forskellen på den tidligere normale CT scanning og den nye CT scanning er: a. Tilkomst af SAH b. Tilkomst af SAH og intracerebralt hæmatom c. Tilkomst af SAH og epidural blødning d. Tilkomst af SAH og subduralt hæmatom

Answer 172

71. En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Patienten har en glasgow coma scale score på 8. Neurokirurgisk vagthavende beder dig om at foretage ny CT scanning. Billederne - 2 forskellige snit af samme scanning - viser (see billeder). Forskellen på den tidligere normale CT scanning og den nye CT scanning er: a. Tilkomst af SAH **b. Tilkomst af SAH og intracerebralt hæmatom** c. Tilkomst af SAH og epidural blødning d. Tilkomst af SAH og subduralt hæmatom

Question 173

72. En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. a. Depression b. Psykoselidelse c. Anorexia Nervosa (spiseforstyrrelse) d. Social angst e. Autisme

Answer 173

72. En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. a. Depression **b. Psykoselidelse** c. Anorexia Nervosa (spiseforstyrrelse) d. Social angst e. Autisme

Question 174

73. En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Det korrekte svar er: Psykoselidelse Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. a. Han indlægges på somatisk afdeling, hvad enten han vil eller ej b. Han indlægges på B&U-psykiatrisk afdeling på røde papirer (anvendelse af tvang iht. psykiatriloven) c. Han indlægges på somatisk afdeling og behandles der mod sin vilje d. Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven e. Han må blive hjemme til situationen bedres

Answer 174

73. En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Det korrekte svar er: Psykoselidelse Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. a. Han indlægges på somatisk afdeling, hvad enten han vil eller ej b. Han indlægges på B&U-psykiatrisk afdeling på røde papirer (anvendelse af tvang iht. psykiatriloven) c. Han indlægges på somatisk afdeling og behandles der mod sin vilje **d. Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven** e. Han må blive hjemme til situationen bedres

Question 175

74. En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: Psykoselidelse Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven. Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvordan kan man vurdere sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. a. Ved en psykologisk undersøgelse (WISC-test) b. Ved anvendelse af et diagnostisk interview – KSADS c. Scores med ADOS d. Ved grundig anamneseoptagelse e. Ved anvendelse af PANSS-interview

Answer 175

74. En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: Psykoselidelse Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven. Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvordan kan man vurdere sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. a. Ved en psykologisk undersøgelse (WISC-test) b. Ved anvendelse af et diagnostisk interview – KSADS c. Scores med ADOS d. Ved grundig anamneseoptagelse **e. Ved anvendelse af PANSS-interview**

Question 176

75. En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. **Det korrekte svar er: Psykoselidelse** Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: **Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven** Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvordan kan man vurdere sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: **Ved anvendelse af PANSS-interview** Efter nogle ugers indlæggelse og udredning stilles en skizofreni-diagnose. Hvad er første valg af antipsykotika? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. a. Methylphenidat b. Aripiprazol c. Olanzapin d. Sertralin e. Clozapin

Answer 176

75. En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. **Det korrekte svar er: Psykoselidelse** Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: **Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven** Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvordan kan man vurdere sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: **Ved anvendelse af PANSS-interview** Efter nogle ugers indlæggelse og udredning stilles en skizofreni-diagnose. Hvad er første valg af antipsykotika? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. a. Methylphenidat **b. Aripiprazol** c. Olanzapin d. Sertralin e. Clozapin

Question 177

76. En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han ophol¬der sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: **Psykoselidelse** Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: **Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven.** Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvordan kan man vurdere sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: **Ved anvendelse af PANSS-interview.** Efter nogle ugers indlæggelse og udredning stilles en skizofreni-diagnose. Hvad er første valg af antipsykotika? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: **Aripiprazol** Drengen starter behandling med antipsykotika og får det psykisk bedre. Imidlertid klager drengen over voldsom muskulær uro, der er meget generende. Han har en ubehagelig følelse af indre rastløshed, så det er svært at sidde eller stå stille. Forvagten undersøger drengen. Der er ikke tegn til muskelrigitet, men drengen giver udtryk for, at han ikke kan finde hvile. Forvagten vurderer, at der kan være tale om en bivirkning til den antipsykotiske behandling. Hvilken bivirkning er mest sandsynlig? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. a. Motorisk hyperaktivitet b. Malignt neuroleptikasyndrom c. Tics d. Akatisi e. Autonome symptomer

Answer 177

76. En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han ophol¬der sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: **Psykoselidelse** Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: **Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven.** Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvordan kan man vurdere sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: **Ved anvendelse af PANSS-interview.** Efter nogle ugers indlæggelse og udredning stilles en skizofreni-diagnose. Hvad er første valg af antipsykotika? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. Det korrekte svar er: **Aripiprazol** Drengen starter behandling med antipsykotika og får det psykisk bedre. Imidlertid klager drengen over voldsom muskulær uro, der er meget generende. Han har en ubehagelig følelse af indre rastløshed, så det er svært at sidde eller stå stille. Forvagten undersøger drengen. Der er ikke tegn til muskelrigitet, men drengen giver udtryk for, at han ikke kan finde hvile. Forvagten vurderer, at der kan være tale om en bivirkning til den antipsykotiske behandling. Hvilken bivirkning er mest sandsynlig? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder. a. Motorisk hyperaktivitet b. Malignt neuroleptikasyndrom c. Tics **d. Akatisi** e. Autonome symptomer

Question 178

77. NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, men han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik: a. Du stiller diagnosen akut paranoid psykose b. Du stiller diagnosen paranoid skizofreni c. Du stiller diagnosen cannabisudløst psykose d. Du stiller diagnosen mani e. Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag

Answer 178

77. NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, men han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik: a. Du stiller diagnosen akut paranoid psykose b. Du stiller diagnosen paranoid skizofreni c. Du stiller diagnosen cannabisudløst psykose d. Du stiller diagnosen mani **e. Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag**

Question 179

78. NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik: Der korrekte svar er: **Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag** Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over? a. Almindelig somatisk anamneseoptagelse og undersøgelse b. Scanning af cerebrum c. Urinundersøgelse for misbrugsstoffer d. Måling af alkoholpromille e. Neurologisk undersøgelse

Answer 179

78. NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik: Der korrekte svar er: **Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag** Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over? a. Almindelig somatisk anamneseoptagelse og undersøgelse b. Scanning af cerebrum c. Urinundersøgelse for misbrugsstoffer **d. Måling af alkoholpromille** e. Neurologisk undersøgelse

Question 180

79. NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende ti l panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, h vor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik: Der korrekte svar er: **Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag** Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over? Det korrekte svar er: **Måling af alkoholpromille** Ingen af de undersøgelser, der er foretaget, har rejst mistanke om fysisk sygdom eller misbrug -hvad mener du, han fejler? a. Du stiller diagnosen akut paranoid psykose b. Du stiller diagnosen paranoid skizofreni c. Du stiller diagnosen cannabisudløst psykose d. Du stiller diagnosen mani e. Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag

Answer 180

79. NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende ti l panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, h vor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik: Der korrekte svar er: **Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag** Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over? Det korrekte svar er: **Måling af alkoholpromille** Ingen af de undersøgelser, der er foretaget, har rejst mistanke om fysisk sygdom eller misbrug -hvad mener du, han fejler? a. Du stiller diagnosen akut paranoid psykose **b. Du stiller diagnosen paranoid skizofreni** c. Du stiller diagnosen cannabisudløst psykose d. Du stiller diagnosen mani e. Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag

Question 181

80. NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende ti l panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, h vor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik? Der korrekte svar er: **Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag** Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over? Det korrekte svar er: **Måling af alkoholpromille** Ingen af de undersøgelser, der er foretaget, har rejst mistanke om fysisk sygdom eller misbrug -hvad mener du, han fejler? Det korrekte svar er: **Du stiller diagnosen paranoid skizofreni** Hvad vil du behandle med patienten med? a. Et SSRI-præparat b. Lithium c. 2. generation antipsykotikum – f.eks. risperidon d. En kombination af et SSRI-præparat og et antipsykotika e. Et 1. generation antipsykotika – f.eks. cisordinol

Answer 181

80. NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende ti l panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, h vor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik? Der korrekte svar er: **Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag** Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over? Det korrekte svar er: **Måling af alkoholpromille** Ingen af de undersøgelser, der er foretaget, har rejst mistanke om fysisk sygdom eller misbrug -hvad mener du, han fejler? Det korrekte svar er: **Du stiller diagnosen paranoid skizofreni** Hvad vil du behandle med patienten med? a. Et SSRI-præparat b. Lithium **c. 2. generation antipsykotikum – f.eks. risperidon** d. En kombination af et SSRI-præparat og et antipsykotika e. Et 1. generation antipsykotika – f.eks. cisordinol

Question 182

81. NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende ti l panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, h vor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik? Der korrekte svar er: **Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag** Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over? Det korrekte svar er: **Måling af alkoholpromille** Ingen af de undersøgelser, der er foretaget, har rejst mistanke om fysisk sygdom eller misbrug -hvad mener du, han fejler? Det korrekte svar er: **Du stiller diagnosen paranoid skizofreni.** Hvad vil du behandle med patienten med? Det korrekte svar er: **2. generation antipsykotikum - f.eks. risperidon.** Han kommer til kontrol tre uger efter, at du har påbegyndt psykofarmakologisk behandling. Han har det lidt bedre men føler, at medicin ” gør ham mærkelig i kroppen”. Hvilken af disse undersøgelser vil du udelade at foretage? a. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager, om der er fejlstilling af fødderne b. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager hans arme c. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager hans måde at gå på d. Du flekterer/ekstenderer patientens albue e. Du iagttager patientens ansigtsmimik

Answer 182

81. NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende ti l panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, h vor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik? Der korrekte svar er: **Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag** Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over? Det korrekte svar er: **Måling af alkoholpromille** Ingen af de undersøgelser, der er foretaget, har rejst mistanke om fysisk sygdom eller misbrug -hvad mener du, han fejler? Det korrekte svar er: **Du stiller diagnosen paranoid skizofreni.** Hvad vil du behandle med patienten med? Det korrekte svar er: **2. generation antipsykotikum - f.eks. risperidon.** Han kommer til kontrol tre uger efter, at du har påbegyndt psykofarmakologisk behandling. Han har det lidt bedre men føler, at medicin ” gør ham mærkelig i kroppen”. Hvilken af disse undersøgelser vil du udelade at foretage? **a. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager, om der er fejlstilling af fødderne** b. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager hans arme c. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager hans måde at gå på d. Du flekterer/ekstenderer patientens albue e. Du iagttager patientens ansigtsmimik

Question 183

82. Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant. Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig? a. Alkoholafhængighedssyndrom b. Narcissistisk personlighedsforstyrrelse c. Paranoid skizofreni d. Bipolar lidelse e. Stofafhængighed

Answer 183

82. Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant. Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig? a. Alkoholafhængighedssyndrom b. Narcissistisk personlighedsforstyrrelse **c. Paranoid skizofreni** d. Bipolar lidelse e. Stofafhængighed

Question 184

83. Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant. Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig? Det korrekte svar er: **Paranoid skizofreni** Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer? a. Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom b. Screeningsblodprøver for somatisk sygdom c. Måle alkoholpromille d. Kontakte pårørende vedrørende yderligere anamnese e. Udføre drugtest på urinen

Answer 184

83. Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant. Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig? Det korrekte svar er: **Paranoid skizofreni** Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer? **a. Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom** b. Screeningsblodprøver for somatisk sygdom c. Måle alkoholpromille d. Kontakte pårørende vedrørende yderligere anamnese e. Udføre drugtest på urinen

Question 185

84. Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant. Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er _ikke_ sandsynlig? Det korrekte svar er: **Paranoid skizofreni** Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer? Det korrekte svar er: **Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom** Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9. Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnetovertales til indlæggelse? Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte? a. Han kan ikke tvangsindlægges, da han ikke er psykotisk b. Han kunne efter ”mindste-middels-princippet” behandles hos egen læge i stedet for c. Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet d. Alliancen mellem behandler og patient forringes væsentlig ved en tvangsindlæggelse, hvorfor han ikke bør indlægges med tvang e. Hustruen kunne tage vare på ham i stedet for

Answer 185

84. Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant. Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er _ikke_ sandsynlig? Det korrekte svar er: **Paranoid skizofreni** Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer? Det korrekte svar er: **Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom** Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9. Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnetovertales til indlæggelse? Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte? a. Han kan ikke tvangsindlægges, da han ikke er psykotisk b. Han kunne efter ”mindste-middels-princippet” behandles hos egen læge i stedet for **c. Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet** d. Alliancen mellem behandler og patient forringes væsentlig ved en tvangsindlæggelse, hvorfor han ikke bør indlægges med tvang e. Hustruen kunne tage vare på ham i stedet for

Question 186

85. Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant. Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig? Det korrekte svar er: **Paranoid skizofreni** Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer? Det korrekte svar er: **Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom** Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9. Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnetovertales til indlæggelse? Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte? Det korrekte svar er: **Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet** Hvordan skulle en eventuel tvangsindlæggelse foregå? a. Da han er på Psykiatrisk Skadestue, er det nok at kontakte politiet, som skal føre ham ned på en afdeling b. Det er nok alene at lade personalet på afdelingen komme og føre ham ned på en afdeling c. Der skal tages kontakt til en patientrådgiver, som må overtale ham d. Der skal først ringes til en vagtlæge, som skal tilse patienten med henblik på at udfylde papirerne vedrørende en tvangsindlæggelse e. Personalet på skadestuen skal blot give ham noget beroligende, så han lettere kan føres ned på afdelingen uden at kunne sætte sig til modværge

Answer 186

85. Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant. Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig? Det korrekte svar er: **Paranoid skizofreni** Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer? Det korrekte svar er: **Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom** Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9. Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnetovertales til indlæggelse? Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte? Det korrekte svar er: **Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet** Hvordan skulle en eventuel tvangsindlæggelse foregå? a. Da han er på Psykiatrisk Skadestue, er det nok at kontakte politiet, som skal føre ham ned på en afdeling b. Det er nok alene at lade personalet på afdelingen komme og føre ham ned på en afdeling c. Der skal tages kontakt til en patientrådgiver, som må overtale ham **d. Der skal først ringes til en vagtlæge, som skal tilse patienten med henblik på at udfylde papirerne vedrørende en tvangsindlæggelse** e. Personalet på skadestuen skal blot give ham noget beroligende, så han lettere kan føres ned på afdelingen uden at kunne sætte sig til modværge

Question 187

86. Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant. Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig? Det korrekte svar er: **Paranoid skizofreni** Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer? Det korrekte svar er: **Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom** Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9. Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnetovertales til indlæggelse? Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte? Det korrekte svar er: **Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet** Hvordan skulle en eventuel tvangsindlæggelse foregå? Det korrekte svar er: **Der skal først ringes til en vagtlæge, som skal tilse patienten med henblik på at udfylde papirerne vedrørende en tvangsindlæggelse** Hvilken behandling vil du overveje i den akutte fase? a. Behandle med antipsykotisk medicin, seponere den antidepressive medicin og skærme mod for mange stimuli b. Opstarte lithiumbehandling c. Behandle med benzodiazepin som det eneste d. Seponere den antidepressive medicin som det eneste e. Behandle med Tiamin og B-combin som det eneste, da tilstanden er udløst at et alkoholmisbrug

Answer 187

86. Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant. Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig? Det korrekte svar er: **Paranoid skizofreni** Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer? Det korrekte svar er: **Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom** Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9. Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnetovertales til indlæggelse? Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte? Det korrekte svar er: **Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet** Hvordan skulle en eventuel tvangsindlæggelse foregå? Det korrekte svar er: **Der skal først ringes til en vagtlæge, som skal tilse patienten med henblik på at udfylde papirerne vedrørende en tvangsindlæggelse** Hvilken behandling vil du overveje i den akutte fase? **a. Behandle med antipsykotisk medicin, seponere den antidepressive medicin og skærme mod for mange stimuli** b. Opstarte lithiumbehandling c. Behandle med benzodiazepin som det eneste d. Seponere den antidepressive medicin som det eneste e. Behandle med Tiamin og B-combin som det eneste, da tilstanden er udløst at et alkoholmisbrug

Question 188

En 27-årig kvinde er blevet indlagt akut i afdelingen, da hun over 2 dage har udviklet nedsat kraft i benene, så hun nu er ude af stand til at gå uden støtte. Du finder parese i benene både proksimalt og distalt, patienten kan ikke løfte benene fra underlaget ved undersøgelse på lejet. Du kan ikke udløse de dybe senereflekser i benene og plantarreflekserne er af ”no response” type. På armene er der normale reflekser. Kranienervefunktionerne findes helt intakte. Patienten synes det snurrer lidt i benene og hun angiver, at hun ikke mærker vibrationer når hun stimuleres med stemmegaflen på storetåen og her er stillingssansen også kompromitteret. Patienten har normale kredsløbsværdier og respirationen er ubesværet og sufficient (saturation 99). Inden patienten kom op på afdelingen har man i akutmodtagelsen fået foretaget en MR-scanning af rygsøjlen med kontrast og den viser ingen abnormiteter hverken i spinalkanalen eller i selve medulla spinalis. Endvidere har man i akutmodtagelsen udført spinalvæskeundersøgelse og her blev fundet normalt celletal og normalt total protein. Patienten havde for 2 uger siden lidt ondt i halsen og havde feber. Hun plejer ellers ikke at fejle noget og hun anvender ingen medicin. Du kan ikke få udført yderligere diagnostiske undersøgelser, da det er weekend. Hvad vil du nu foretage dig. a. Du sørger for passende observation af tilstanden og starter behandling med højdosis intravenøs immunglobulin b. Du nøjes med passende observation af udvikling i tilstanden c. Du mistænker på baggrund af de normale parakliniske undersøgelser (spinalvæskeundersøgelse og MR-scanning rygsøjlen) funktionel tilstand og hjemsender derfor patienten d. Du beder intensiv afdeling om at modtage patienten, da du forventer påvirkning kredsløb og respiration indenfor de kommende timer

Answer 188

En 27-årig kvinde er blevet indlagt akut i afdelingen, da hun over 2 dage har udviklet nedsat kraft i benene, så hun nu er ude af stand til at gå uden støtte. Du finder parese i benene både proksimalt og distalt, patienten kan ikke løfte benene fra underlaget ved undersøgelse på lejet. Du kan ikke udløse de dybe senereflekser i benene og plantarreflekserne er af ”no response” type. På armene er der normale reflekser. Kranienervefunktionerne findes helt intakte. Patienten synes det snurrer lidt i benene og hun angiver, at hun ikke mærker vibrationer når hun stimuleres med stemmegaflen på storetåen og her er stillingssansen også kompromitteret. Patienten har normale kredsløbsværdier og respirationen er ubesværet og sufficient (saturation 99). Inden patienten kom op på afdelingen har man i akutmodtagelsen fået foretaget en MR-scanning af rygsøjlen med kontrast og den viser ingen abnormiteter hverken i spinalkanalen eller i selve medulla spinalis. Endvidere har man i akutmodtagelsen udført spinalvæskeundersøgelse og her blev fundet normalt celletal og normalt total protein. Patienten havde for 2 uger siden lidt ondt i halsen og havde feber. Hun plejer ellers ikke at fejle noget og hun anvender ingen medicin. Du kan ikke få udført yderligere diagnostiske undersøgelser, da det er weekend. Hvad vil du nu foretage dig. **a. Du sørger for passende observation af tilstanden og starter behandling med højdosis intravenøs immunglobulin** b. Du nøjes med passende observation af udvikling i tilstanden c. Du mistænker på baggrund af de normale parakliniske undersøgelser (spinalvæskeundersøgelse og MR-scanning rygsøjlen) funktionel tilstand og hjemsender derfor patienten d. Du beder intensiv afdeling om at modtage patienten, da du forventer påvirkning kredsløb og respiration indenfor de kommende timer

Question 189

En 70 årig mand klager over synkebesvær, som har medført utilsigtet vægttab på 15 kg over 3 måneder. Desuden har hans svært ved at holde hovedet oprejst. Du finder svaghed ved hals ekstention, snøvlende tale og bemærker let hængende øjenlåg i højre side. Da du spørger nærmere oplyser patienten at øjet kan lukke helt til om aftenen, men han er usikker på om der er dobbeltsyn. Ledsagende datter, som er sygeplejerske, er meget bekymret for om hendes far har kræft eller ALS. Hvilken af følgende parakliniske tests vil du have udført først? (OBS! Du må kun vælge én test): a. Kreatinkinase b. Neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG) c. MR skanning af hoved og hals d. Acetylkolinreceptorantistof e. Muskelbiopsi f. Helkrops PET/CT skanning

Answer 189

En 70 årig mand klager over synkebesvær, som har medført utilsigtet vægttab på 15 kg over 3 måneder. Desuden har hans svært ved at holde hovedet oprejst. Du finder svaghed ved hals ekstention, snøvlende tale og bemærker let hængende øjenlåg i højre side. Da du spørger nærmere oplyser patienten at øjet kan lukke helt til om aftenen, men han er usikker på om der er dobbeltsyn. Ledsagende datter, som er sygeplejerske, er meget bekymret for om hendes far har kræft eller ALS. Hvilken af følgende parakliniske tests vil du have udført først? (OBS! Du må kun vælge én test): a. Kreatinkinase b. Neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG) c. MR skanning af hoved og hals **d. Acetylkolinreceptorantistof** e. Muskelbiopsi f. Helkrops PET/CT skanning

Question 190

32-årig kvinde indbringes med Falck til trombolysevurdering pga talebesvær. Hun debuterede for knap 1 time siden med 10-15 minutter varende flimrende synsforstyrrelser i højre side af synsfeltet. Da synsforstyrrelserne aftog tilkom sovende føleforstyrrelser i hø ansigtshalvdel og højre arm, hvorfor hun kaldte “112”. Da ambulancen ankom 15 minutter senere var føleforstyrrelserne afløst af formuleringsbesvær som atter var i aftagende ved ankomst til sygehuset. Hun klager nu over venstresidig lokaliseret hovedpine. Patienten har haft et lignende tilfælde for 2 mdr. siden. Hvad er din tentative diagnose? a. Subarachnoidalblødning b. TIA/TCI tilfælde c. Simpelt partielt epileptisk anfald d. Tumor cerebri e. Migræne med aura

Answer 190

32-årig kvinde indbringes med Falck til trombolysevurdering pga talebesvær. Hun debuterede for knap 1 time siden med 10-15 minutter varende flimrende synsforstyrrelser i højre side af synsfeltet. Da synsforstyrrelserne aftog tilkom sovende føleforstyrrelser i hø ansigtshalvdel og højre arm, hvorfor hun kaldte “112”. Da ambulancen ankom 15 minutter senere var føleforstyrrelserne afløst af formuleringsbesvær som atter var i aftagende ved ankomst til sygehuset. Hun klager nu over venstresidig lokaliseret hovedpine. Patienten har haft et lignende tilfælde for 2 mdr. siden. Hvad er din tentative diagnose? a. Subarachnoidalblødning b. TIA/TCI tilfælde c. Simpelt partielt epileptisk anfald d. Tumor cerebri **e. Migræne med aura**

Question 191

62-årig kvinde tidligere neurologisk rask men kendt med hypertension og bilateral knæledsartrose. For 7 år siden blev hun behandlet for cancer mammae og der har ikke været tegn på recidiv ved efterfølgende kontroller. Nu har hun gennem 3 uger haft hyppigt optrædende højresidig lokaliseret dunkende, hovedpine med moderat intensitet ledsaget af kvalme. Hovedpinen lindres i hvile. Mod hovedpinen tager hun paracetamol, ibuprofen og tradolan med nogen virkning. Hun har ingen klager over synsforstyrrelser, fono- eller fotofobi. Ved objektiv undersøgelse findes normale forhold, bortset fra ventresidigt ekstensivt plantarrespons. Hvilken tentativ diagnose stiller du? a. Migræne med aura b. Tumor cerebri c. Episodisk spændingshovedpine d. Migræne uden aura e. Medicin induceret hovedpine

Answer 191

62-årig kvinde tidligere neurologisk rask men kendt med hypertension og bilateral knæledsartrose. For 7 år siden blev hun behandlet for cancer mammae og der har ikke været tegn på recidiv ved efterfølgende kontroller. Nu har hun gennem 3 uger haft hyppigt optrædende højresidig lokaliseret dunkende, hovedpine med moderat intensitet ledsaget af kvalme. Hovedpinen lindres i hvile. Mod hovedpinen tager hun paracetamol, ibuprofen og tradolan med nogen virkning. Hun har ingen klager over synsforstyrrelser, fono- eller fotofobi. Ved objektiv undersøgelse findes normale forhold, bortset fra ventresidigt ekstensivt plantarrespons. Hvilken tentativ diagnose stiller du? a. Migræne med aura **b. Tumor cerebri** c. Episodisk spændingshovedpine d. Migræne uden aura e. Medicin induceret hovedpine

Question 192

Du er læge i almen medicin og ser i konsultationen en 72 årig mand med KOL og hypertension. Patienten havde for 3 måneder siden et TIA/TCI tilfælde med 20 minutter varende talebesvær og højresidig hemiparese. CT af cerebrum var normal. Halskarduplex viste venstresidig carotisokklusion. Patienten blev sat i livslang behandling med clopidogrel og anbefalet kolesterolsænkende kost. Hans LDLkolesterol er nu 2,9 mmol/l. Vil du anbefale behandling med statin præparat ? a. Ja, der er indikation for at anbefale statin behandling b. Nej, LDL-kolesterol er indenfor normal området (\< 3,0 mmol/l) c. Nej, statin behandling er kun indiceret ved samtidig iskæmisk hjertesygdom og/eller claudicatio intermittens d. Nej, statinbehandling er kontraindiceret ved behandling med clopidogrel

Answer 192

Du er læge i almen medicin og ser i konsultationen en 72 årig mand med KOL og hypertension. Patienten havde for 3 måneder siden et TIA/TCI tilfælde med 20 minutter varende talebesvær og højresidig hemiparese. CT af cerebrum var normal. Halskarduplex viste venstresidig carotisokklusion. Patienten blev sat i livslang behandling med clopidogrel og anbefalet kolesterolsænkende kost. Hans LDLkolesterol er nu 2,9 mmol/l. Vil du anbefale behandling med statin præparat ? **a. Ja, der er indikation for at anbefale statin behandling** b. Nej, LDL-kolesterol er indenfor normal området (\< 3,0 mmol/l) c. Nej, statin behandling er kun indiceret ved samtidig iskæmisk hjertesygdom og/eller claudicatio intermittens d. Nej, statinbehandling er kontraindiceret ved behandling med clopidogrel

Question 193

75-årig familiær udisponeret mand med langsomt tiltagende taleproblemer og gangusikkerhed gennem det sidste år. Ved den objektive undersøgelse findes følgende positive fund: hypofoni, hypomimi, noget småtrippende gang med lidt efterslæb af det højre ben og nedsat medsving af den højre arm, lidt rigiditet i den højre arm. Ellers afslører den neurologiske undersøgelse ikke nogen abnormiteter. Hvilket/hvilke udsagn er korrekt? a. Denne patient opfylder kriterierne for et parkinson syndrom. b. Manglende hviletremor udelukker Parkinsons syge. c. Den hurtige sygdomsprogression taler for vaskulært betinget parkinsonisme. d. Diagnosen kan ikke stilles uden supplerende billeddiagnostik.

Answer 193

75-årig familiær udisponeret mand med langsomt tiltagende taleproblemer og gangusikkerhed gennem det sidste år. Ved den objektive undersøgelse findes følgende positive fund: hypofoni, hypomimi, noget småtrippende gang med lidt efterslæb af det højre ben og nedsat medsving af den højre arm, lidt rigiditet i den højre arm. Ellers afslører den neurologiske undersøgelse ikke nogen abnormiteter. Hvilket/hvilke udsagn er korrekt? **a. Denne patient opfylder kriterierne for et parkinson syndrom.** b. Manglende hviletremor udelukker Parkinsons syge. c. Den hurtige sygdomsprogression taler for vaskulært betinget parkinsonisme. d. Diagnosen kan ikke stilles uden supplerende billeddiagnostik.

Question 194

35-årig mand indlægges med tiltagende hovedpine, kvalme og opkastninger. Anamnesen afslører, at han har haft faldtendens den sidste måned med nedsat kontrol af venstre side. Ved indlæggelsen er GCS 13 (3+4+6). CT-scanning af cerebrum giver mistanke om en rumopfyldende proces i højre hemisfære med perifokalt ødem og massevirkning. Der anbefales MR-scanning. Hvad gør du nu? a. Patienten har et cytotoksisk ødem og skal behandles med hyperton saltvand. b. Patienten har et vasogent ødem og skal behandles med steroid c. Patienten har et cytotoksisk ødem og skal behandles med steroid d. Patienten har et vasogent ødem og skal behandles med hyperton saltvand

Answer 194

35-årig mand indlægges med tiltagende hovedpine, kvalme og opkastninger. Anamnesen afslører, at han har haft faldtendens den sidste måned med nedsat kontrol af venstre side. Ved indlæggelsen er GCS 13 (3+4+6). CT-scanning af cerebrum giver mistanke om en rumopfyldende proces i højre hemisfære med perifokalt ødem og massevirkning. Der anbefales MR-scanning. Hvad gør du nu? a. Patienten har et cytotoksisk ødem og skal behandles med hyperton saltvand. **b. Patienten har et vasogent ødem og skal behandles med steroid** c. Patienten har et cytotoksisk ødem og skal behandles med steroid d. Patienten har et vasogent ødem og skal behandles med hyperton saltvand

Question 195

60-årig kvinde, tidligere rask, indbringes i FAM på mistanke om apopleksi grundet højresidig hemiparese og afasi med debut for 9 timer siden. Der foretages CT-scanning uden intravenøs kontrast. Hvilket udsagn er korrekt: a. Normal CT-scanning, således har patienten ikke apopleksi b. Normal CT-scanning udelukker ikke apopleksi, der bør gives trombolyse c. Normal CT-scanning udelukker ikke apopleksi, der kan potentielt foretages trombektomi d. Normal CT-scanning udelukker ikke apopleksi, der kan potentielt gives både trombolyse og foretages trombektomi e. Der er synligt venstresidigt media infarkt, således ikke indikation for hverken trombolyse eller trombektomi

Answer 195

60-årig kvinde, tidligere rask, indbringes i FAM på mistanke om apopleksi grundet højresidig hemiparese og afasi med debut for 9 timer siden. Der foretages CT-scanning uden intravenøs kontrast. Hvilket udsagn er korrekt: a. Normal CT-scanning, således har patienten ikke apopleksi b. Normal CT-scanning udelukker ikke apopleksi, der bør gives trombolyse **c. Normal CT-scanning udelukker ikke apopleksi, der kan potentielt foretages trombektomi** d. Normal CT-scanning udelukker ikke apopleksi, der kan potentielt gives både trombolyse og foretages trombektomi e. Der er synligt venstresidigt media infarkt, således ikke indikation for hverken trombolyse eller trombektomi

Question 196

En 55 årig overvægtig pladesmed møder op i din konsultation og klager over føleforstyrrelser i fingrene og tendens til hvide fingre i kulde. Han har arbejdet som pladesmed siden han startede på læretiden som 18 årig. Arbejdet består i udskæring af ødelagt plade og tilskæring af ny plade med vinkelsliber, svejsning, spartling og slibning. Hvad er den mest sandsynlige arbejdsbetingede diagnose? a. Karpaltunnelsyndrom b. Diabetes mellitus c. Thromboangiitis obliterans d. Hånd-armvibrationssyndrom e. Primær mb. Raynaud syndrom

Answer 196

En 55 årig overvægtig pladesmed møder op i din konsultation og klager over føleforstyrrelser i fingrene og tendens til hvide fingre i kulde. Han har arbejdet som pladesmed siden han startede på læretiden som 18 årig. Arbejdet består i udskæring af ødelagt plade og tilskæring af ny plade med vinkelsliber, svejsning, spartling og slibning. Hvad er den mest sandsynlige arbejdsbetingede diagnose? a. Karpaltunnelsyndrom b. Diabetes mellitus c. Thromboangiitis obliterans **d. Hånd-armvibrationssyndrom** e. Primær mb. Raynaud syndrom

Question 197

En 23 årig kvinde vurderes obs. epilepsi, obs. psykogene non-epileptiske anfald (PNES). Hvilke af de følgende anfaldskarakteristika tyder på, at det drejer sig om epileptiske anfald frem for PNES: a. Ictal øjenlukning b. Opistotonus c. Hoveddrejning fra side til side d. Tungebid e. Asymmetriske trækninger i arme og ben

Answer 197

En 23 årig kvinde vurderes obs. epilepsi, obs. psykogene non-epileptiske anfald (PNES). Hvilke af de følgende anfaldskarakteristika tyder på, at det drejer sig om epileptiske anfald frem for PNES: a. Ictal øjenlukning b. Opistotonus c. Hoveddrejning fra side til side **d. Tungebid** e. Asymmetriske trækninger i arme og ben

Question 198

Ved Alzheimer demens findes en påvirkning af flere kognitive domæner. Den anamnestiske subtype ses hyppigst. Hvilket hukommelsessystem er næsten altid afficeret ved debut af denne klassisk-amnestiske subtype? a. Semantisk hukommelse b. Episodisk hukommelse c. Korttidshukommelse d. Procedurehukommelse e. Alle hukommelsessystemer er lige afficeret.

Answer 198

Ved Alzheimer demens findes en påvirkning af flere kognitive domæner. Den anamnestiske subtype ses hyppigst. Hvilket hukommelsessystem er næsten altid afficeret ved debut af denne klassisk-amnestiske subtype? a. Semantisk hukommelse **b. Episodisk hukommelse** c. Korttidshukommelse d. Procedurehukommelse e. Alle hukommelsessystemer er lige afficeret.

Question 199

Hvad kan et eksternt ventrikulært dræn bruges til? a. Til at måle laktat/pyruvat ratio i hjerneparenkymet b. Til at måle intrakranielt tryk og drænere cerebrospinalvæske c. Til at måle strømningshastigheden i hjernens store arterier d. Til at måle ilttensionen i hjerneparenkymet e. Til diagnosticering af status epilepticus

Answer 199

Hvad kan et eksternt ventrikulært dræn bruges til? a. Til at måle laktat/pyruvat ratio i hjerneparenkymet **b. Til at måle intrakranielt tryk og drænere cerebrospinalvæske** c. Til at måle strømningshastigheden i hjernens store arterier d. Til at måle ilttensionen i hjerneparenkymet e. Til diagnosticering af status epilepticus

Question 200

Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt? a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad. b. Levodopa gives i kombination med en decarboxylase hæmmer. c. Især ældre patienter bør altid påbegynde behandling med en dopaminagonist eller MAO-B hæmmer før behandling med levodopa iværksættes. d. Kun hos et fåtal af patienterne med Parkinsons sygdom er levodopa en effektiv behandling af de motoriske symptomer. e. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren.

Answer 200

Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt? a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad. **b. Levodopa gives i kombination med en decarboxylase hæmmer.** c. Især ældre patienter bør altid påbegynde behandling med en dopaminagonist eller MAO-B hæmmer før behandling med levodopa iværksættes. d. Kun hos et fåtal af patienterne med Parkinsons sygdom er levodopa en effektiv behandling af de motoriske symptomer. e. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren.

Question 201

En 25-årig mandlig sund og rask bjergbestiger, falder under en vanskelig klatring og slår venstre tinding mod et klippestykke. Han bliver slået bevidstløs og indbragt til det lokale universitetshospital. En scanning af hjernen viser en intrakraniel blødning. Hvilken af følgende blødninger vil du forvente med den aktuelle sygehistorie?: a. Intraparenkymal blødning i basalganglierne b. Epidural blødning c. Subdural blødning d. Subarachnoidal blødning

Answer 201

En 25-årig mandlig sund og rask bjergbestiger, falder under en vanskelig klatring og slår venstre tinding mod et klippestykke. Han bliver slået bevidstløs og indbragt til det lokale universitetshospital. En scanning af hjernen viser en intrakraniel blødning. Hvilken af følgende blødninger vil du forvente med den aktuelle sygehistorie?: a. Intraparenkymal blødning i basalganglierne **b. Epidural blødning** c. Subdural blødning d. Subarachnoidal blødning

Question 202

26-årig mand mister herredømmet over sin bil og kører frontalt ind i et træ med ca. 130 km/t. På skadestedet vurderes han til GCS 7 (1+2+4), intuberes og køres til traumemodtagelsen. Der laves traumegennemgang efter 30 minutter og findes en mindre pneumothoraxpå venstre side, kontusionssår i panden. Ingen ekstremitetsfrakturer. Abdomen og bækken uden abnorme fund. CT-scanning af cerebrum beskrives uden akutte forandringer. GCS er stadig 7. P-ethanol 2,7 mmol/l. Drugscreening negativ. Fejler han ikke noget? a. Nej, han simulerer b. Nej, han er ebrieret. c. Jo, han er ebrieret og må mistænkes at have en svær commotio. d. Jo, han må mistænkes for at have en diffus axonal skad

Answer 202

26-årig mand mister herredømmet over sin bil og kører frontalt ind i et træ med ca. 130 km/t. På skadestedet vurderes han til GCS 7 (1+2+4), intuberes og køres til traumemodtagelsen. Der laves traumegennemgang efter 30 minutter og findes en mindre pneumothoraxpå venstre side, kontusionssår i panden. Ingen ekstremitetsfrakturer. Abdomen og bækken uden abnorme fund. CT-scanning af cerebrum beskrives uden akutte forandringer. GCS er stadig 7. P-ethanol 2,7 mmol/l. Drugscreening negativ. Fejler han ikke noget? a. Nej, han simulerer b. Nej, han er ebrieret. c. Jo, han er ebrieret og må mistænkes at have en svær commotio. **d. Jo, han må mistænkes for at have en diffus axonal skad**

Question 203

Hvilket udsagn om bredspekterede antiepileptika er forkert? a. Er virksomme mod partielle anfald b. Er virksomme mod generaliserede anfald c. Kan have flere forskellige virkningsmekanismer samtidigt d. Lamotrigin er et bredspektret antiepileptikum e. Er alle kontraindicerede ved graviditet

Answer 203

Hvilket udsagn om bredspekterede antiepileptika er forkert? a. Er virksomme mod partielle anfald b. Er virksomme mod generaliserede anfald c. Kan have flere forskellige virkningsmekanismer samtidigt d. Lamotrigin er et bredspektret antiepileptikum **e. Er alle kontraindicerede ved graviditet**

Question 204

En 56-årig mand har bemærket langsomt indsættende, tiltagende og relativt udtalt muskelsvaghed overvejende i ekstremiteterne. Ved neurologisk undersøgelse er der tegn på skade af nedre motorneuron bilateralt og ingen sensoriske udfald. Ved histologisk undersøgelse af en muskelbiopsi findes fibertypegruppering. Hvilken af de nedenstående diagnoser er mest sandsynlig?: a. Duchennes muskeldystrofi b. Spinal muskelatrofi type 1 c. Amyotrofisk lateral sklerose d. Cerebralt infarkt i primær motorisk cortex

Answer 204

En 56-årig mand har bemærket langsomt indsættende, tiltagende og relativt udtalt muskelsvaghed overvejende i ekstremiteterne. Ved neurologisk undersøgelse er der tegn på skade af nedre motorneuron bilateralt og ingen sensoriske udfald. Ved histologisk undersøgelse af en muskelbiopsi findes fibertypegruppering. Hvilken af de nedenstående diagnoser er mest sandsynlig?: a. Duchennes muskeldystrofi b. Spinal muskelatrofi type 1 **c. Amyotrofisk lateral sklerose** d. Cerebralt infarkt i primær motorisk cortex

Question 205

En 70-årig kvinde indlægges på neurologisk afdeling pga akut opståede synsproblemer. Ved neurologisk undersøgelse findes som det eneste neurologiske udfald nedenfor viste synsfeltdefekt, der er fundet ved almindelig klinisk synsfeltundersøgelse. Defekten er angivet som det sorte område. Hvilken struktur i nervesystemet er læderet? a. Chiasma opticum b. Højre occipitallap c. Højre temporallap d. Venstre occipitallap e. Venstre temporallap

Answer 205

En 70-årig kvinde indlægges på neurologisk afdeling pga akut opståede synsproblemer. Ved neurologisk undersøgelse findes som det eneste neurologiske udfald nedenfor viste synsfeltdefekt, der er fundet ved almindelig klinisk synsfeltundersøgelse. Defekten er angivet som det sorte område. Hvilken struktur i nervesystemet er læderet? a. Chiasma opticum **b. Højre occipitallap** c. Højre temporallap d. Venstre occipitallap e. Venstre temporallap obs! du kigger gennem patientens øjne, venstre øje til venstre i billedet! sort = ser ikke, hvid = ser normalt.

Question 206

Indikationer for antiepiletika omfatter? a. Kun epilepsi b. Kun epilepsi og smerter c. Epilepsi, smerter og affektive lidelser d. Epilepsi, smerter og visse infektioner e. Epilepsi, smerter, affektive lidelser og Parkinsonisme

Answer 206

Indikationer for antiepiletika omfatter? a. Kun epilepsi b. Kun epilepsi og smerter **c. Epilepsi, smerter og affektive lidelser** d. Epilepsi, smerter og visse infektioner e. Epilepsi, smerter, affektive lidelser og Parkinsonisme

Question 207

72-årig mand indbringes akut i FAM på mistanke om apopleksi grundet pludselig opstået højresidig hemiparese. Der foretages en akut CT-scanning uden intravenøs kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Intet abnormt b. Infarkt centralt på venstre side med hæmorhagisk transformation c. Parenkymblødning centralt på venstre side, formentlig grundet aneurisme. Bør suppleres med CT-angiografi d. Parenkymblødning centralt på venstre side, formentlig hypertensionsblødning e. Hyperdens metastase centralt på venstre side

Answer 207

72-årig mand indbringes akut i FAM på mistanke om apopleksi grundet pludselig opstået højresidig hemiparese. Der foretages en akut CT-scanning uden intravenøs kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Intet abnormt b. Infarkt centralt på venstre side med hæmorhagisk transformation c. Parenkymblødning centralt på venstre side, formentlig grundet aneurisme. Bør suppleres med CT-angiografi **d. Parenkymblødning centralt på venstre side, formentlig hypertensionsblødning** e. Hyperdens metastase centralt på venstre side

Question 208

Komorbiditet ses ofte ved obsessive-kompulsive (OCD) lidelser. Hvilke af følgende ses ofte sammen med OCD? a. Depression, angst, spiseforstyrrelser b. Depression, alkoholmisbrug, spiseforstyrrelser c. Depression, alkoholmisbrug, demens ved Alzheimers sygdom med sen debut d. Misbrug af steroider eller hormoner, angst, spiseforstyrrelser e. Depression, taktile hallucinationer, spiseforstyrrelser

Answer 208

Komorbiditet ses ofte ved obsessive-kompulsive (OCD) lidelser. Hvilke af følgende ses ofte sammen med OCD? **a. Depression, angst, spiseforstyrrelser** b. Depression, alkoholmisbrug, spiseforstyrrelser c. Depression, alkoholmisbrug, demens ved Alzheimers sygdom med sen debut d. Misbrug af steroider eller hormoner, angst, spiseforstyrrelser e. Depression, taktile hallucinationer, spiseforstyrrelser

Question 209

Hvor hurtigt opbruger en totalt fastende person sit depot af thiamin? a. Ca. 18 dage b. Ca. 28 dage c. Ca. 38 dage d. Ca. 48 dage e. Ca. 58 dage

Answer 209

Hvor hurtigt opbruger en totalt fastende person sit depot af thiamin? **a. Ca. 18 dage** b. Ca. 28 dage c. Ca. 38 dage d. Ca. 48 dage e. Ca. 58 dage

Question 210

Hvilket udsagn er mest korrekt? a. Bipolar rapid cycling karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte indenfor timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer b. Cyclotymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte indenfor timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer c. Dystymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte indenfor timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer d. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte indenfor timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer e. Depressiv tilpasningsreaktion indeholder altid de tre kernesymptomer på depression

Answer 210

Hvilket udsagn er mest korrekt? a. Bipolar rapid cycling karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte indenfor timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer b. Cyclotymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte indenfor timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer c. Dystymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte indenfor timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer **d. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte indenfor timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer** e. Depressiv tilpasningsreaktion indeholder altid de tre kernesymptomer på depression

Question 211

Hvilket udsagn om personlighedsforstyrrelse er korrekt? a. Opstår altid i voksenlivet b. Er kun til gene for patienten c. Har sjældent psykiatrisk komorbiditet d. Er ofte ledsaget af misbrug e. Er hyppigst hos mænd

Answer 211

Hvilket udsagn om personlighedsforstyrrelse er korrekt? a. Opstår altid i voksenlivet b. Er kun til gene for patienten c. Har sjældent psykiatrisk komorbiditet **d. Er ofte ledsaget af misbrug** e. Er hyppigst hos mænd

Question 212

28-årig mand ringer til vagthavende på Psykiatrisk Akutmodtagelse. Hans kæreste kan ikke forlade deres lejlighed og hun kan ikke passe sit studie på universitetet. Hun har ingen energi, sover dårligt om natten og ligger passivt på sofaen. Ved nærmere udspørgen fra vagthavendes side uddybes anamnesen: Det startede med at kæresten ikke kan forlade lejligheden fordi hun er bange for at gaskomfuret ikke er slukket korrekt, og dette selvom hun tjekker det flere gange inden hun skal ud af lejligheden. Så hun vender om i trappeopgangen og kommer ikke ud. Hvad må man mistænke som mest sandsynlige diagnose ud fra ovenstående oplysninger? a. Depression med katastrofetænkning b. Obsessiv lidelse c. Kompulsiv lidelse d. Obsessiv-kompulsiv lidelse e. Tvangspræget personlighedsstruktur

Answer 212

28-årig mand ringer til vagthavende på Psykiatrisk Akutmodtagelse. Hans kæreste kan ikke forlade deres lejlighed og hun kan ikke passe sit studie på universitetet. Hun har ingen energi, sover dårligt om natten og ligger passivt på sofaen. Ved nærmere udspørgen fra vagthavendes side uddybes anamnesen: Det startede med at kæresten ikke kan forlade lejligheden fordi hun er bange for at gaskomfuret ikke er slukket korrekt, og dette selvom hun tjekker det flere gange inden hun skal ud af lejligheden. Så hun vender om i trappeopgangen og kommer ikke ud. Hvad må man mistænke som mest sandsynlige diagnose ud fra ovenstående oplysninger? a. Depression med katastrofetænkning b. Obsessiv lidelse c. Kompulsiv lidelse **d. Obsessiv-kompulsiv lidelse** e. Tvangspræget personlighedsstruktur

Question 213

Når thiamin anvendes som injektion ved mistanke om Wernickes encefalopati hos personer med alkoholmisbrug, skyldes det, udover at sikre hurtig distribution af præparatet, at: a. Patienterne næsten altid har reflux b. Der er stor risiko for opkastning c. For at sikre compliance d. For at undgå fejlsynkning e. Længerevarende alkoholmisbrug har negativ indvirkning på de transportmekanismer der skal sikre optagelse af thiamin gastrointestinalt

Answer 213

Når thiamin anvendes som injektion ved mistanke om Wernickes encefalopati hos personer med alkoholmisbrug, skyldes det, udover at sikre hurtig distribution af præparatet, at: a. Patienterne næsten altid har reflux b. Der er stor risiko for opkastning c. For at sikre compliance d. For at undgå fejlsynkning **e. Længerevarende alkoholmisbrug har negativ indvirkning på de transportmekanismer der skal sikre optagelse af thiamin gastrointestinalt**

Question 214

Du hører om følgende symptom hos en 38-årig mand: Han ved med sikkerhed, at han er udnævnt til at herske over hele verden og universet. Han har aflæst oplysningerne om sin udnævnelse, på den måde blæsten påvirker flagene ovre på tankstationen, der ligger på den anden side af gaden, hvor han bor. Du tænker: a. Det er skizofreni b. Det er en paranoid psykose c. Det er en akut polymorf psykose d. Det er en mani e. Det kan man ikke med sikkerhed udtale sig om

Answer 214

Du hører om følgende symptom hos en 38-årig mand: Han ved med sikkerhed, at han er udnævnt til at herske over hele verden og universet. Han har aflæst oplysningerne om sin udnævnelse, på den måde blæsten påvirker flagene ovre på tankstationen, der ligger på den anden side af gaden, hvor han bor. Du tænker: a. Det er skizofreni b. Det er en paranoid psykose c. Det er en akut polymorf psykose d. Det er en mani **e. Det kan man ikke med sikkerhed udtale sig om**

Question 215

46-årig kvinde henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse en søndag morgen. Er ikke kendt i psykiatrien. Klager over kulderystelser, indre uro, appetitløshed og kvalme. Fremtræder noget irritabel og vredladen. Gaber meget. Har feber (37,8 grader celcius), tåreflåd og dilaterede pupiller. Giver udtryk for, at hun ikke har sovet i flere nætter pga. rygsmerter. Har fået smertestillende medicin ved egen læge igennem længere tid. Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer? a. En angstlidelse, som kræver akut beroligende medicin b. Benzodiazapin abstinenssymptomer c. Morfika abstinenssymptomer d. En virusinfektion e. En bakterieinfektion

Answer 215

46-årig kvinde henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse en søndag morgen. Er ikke kendt i psykiatrien. Klager over kulderystelser, indre uro, appetitløshed og kvalme. Fremtræder noget irritabel og vredladen. Gaber meget. Har feber (37,8 grader celcius), tåreflåd og dilaterede pupiller. Giver udtryk for, at hun ikke har sovet i flere nætter pga. rygsmerter. Har fået smertestillende medicin ved egen læge igennem længere tid. Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer? a. En angstlidelse, som kræver akut beroligende medicin b. Benzodiazapin abstinenssymptomer **c. Morfika abstinenssymptomer** d. En virusinfektion e. En bakterieinfektion

Question 216

Klokken er 01.00 og du modtager på FAM en 82-årig kvinde Else fra et plejehjem. Hun har været sløj nogle dage, og her til aften har hun været meget forvirret. Da du taler med hende, tror hun, at du er hendes søn, at I er hjemme på hendes fødegård, og da du skal undersøge hende, råber hun ”hjælp, hjælp han angriber mig”. Hvilken af nedenstående gør du? a. Sørger for fast vagt b. Får hende overflyttet til psykiatrien c. Tager blodprøver d. Tager urin fra til D+R e. Tager blodprøver, urin fra til D+R

Answer 216

Klokken er 01.00 og du modtager på FAM en 82-årig kvinde Else fra et plejehjem. Hun har været sløj nogle dage, og her til aften har hun været meget forvirret. Da du taler med hende, tror hun, at du er hendes søn, at I er hjemme på hendes fødegård, og da du skal undersøge hende, råber hun ”hjælp, hjælp han angriber mig”. Hvilken af nedenstående gør du? a. Sørger for fast vagt b. Får hende overflyttet til psykiatrien c. Tager blodprøver d. Tager urin fra til D+R **e. Tager blodprøver, urin fra til D+R**

Question 217

For at sandsynliggøre diagnosen PTSD skal én af følgende betingelser være opfyldt a. Symptomer skal opstå indenfor 30 minutter efter udløsende årsag b. Udløsende hændelse er potentielt livstruende eller opleves livstruende af patienten c. Sværhedsgrad af symptomer reduceres altid af SSRI-præparater d. Kombination af psykodynamisk terapi og SSRI reducerer altid sværhedsgraden af symptomer e. Har patienten såkaldte ”flashbacks” vil antipsykotisk medicin, typisk i form af 2. generationspræparater, altid være 1. valgs behandling

Answer 217

For at sandsynliggøre diagnosen PTSD skal én af følgende betingelser være opfyldt a. Symptomer skal opstå indenfor 30 minutter efter udløsende årsag **b. Udløsende hændelse er potentielt livstruende eller opleves livstruende af patienten** c. Sværhedsgrad af symptomer reduceres altid af SSRI-præparater d. Kombination af psykodynamisk terapi og SSRI reducerer altid sværhedsgraden af symptomer e. Har patienten såkaldte ”flashbacks” vil antipsykotisk medicin, typisk i form af 2. generationspræparater, altid være 1. valgs behandling

Question 218

Hvilket udsagn er rigtigt? a. Antipsykotisk medicin virker ved at blokere D1-receptoren i hjernens frontale områder og dermed hæmme de såkaldt positive symptomer man ser ved skizofreni b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder fordi medicinen er lipofil og ophobes i subkutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder) d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis e. Alle ovenstående er forkerte

Answer 218

Hvilket udsagn er rigtigt? a. Antipsykotisk medicin virker ved at blokere D1-receptoren i hjernens frontale områder og dermed hæmme de såkaldt positive symptomer man ser ved skizofreni b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder fordi medicinen er lipofil og ophobes i subkutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder) d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis **e. Alle ovenstående er forkerte**

Question 219

Hvilken af nedenstående er IKKE en relevant differentialdiagnostisk overvejelse ved mistanke om skizotypisk sindslidelse a. Skizofreni b. Aspergers c. Dependent personlighedsstruktur d. Stofmisbrug e. Organisk hjernelidelse

Answer 219

Hvilken af nedenstående er IKKE en relevant differentialdiagnostisk overvejelse ved mistanke om skizotypisk sindslidelse a. Skizofreni b. Aspergers **c. Dependent personlighedsstruktur** d. Stofmisbrug e. Organisk hjernelidelse

Question 220

21-årig studerende, som for et år siden er flyttet til en større studieby, henvender sig til egen læge. Giver udtryk for at han sover dårligt, da han er bange for at der skal ske noget med forældrene. Ringer dagligt til dem for at høre, at de har det godt. På studiet er han blevet noget langsommere til at færdiggøre sine skriftlige opgaver. Han skal i timevis ændre på teksten. Bliver hele tiden i tvivl om det er godt nok. Han er begyndt at stille sine sko i gangen på en speciel måde. Den venstre skosnude skal helst stilles ovenpå den højre skosnude. Hvis nogen af vennerne kommer til at skubbe til skoene må han straks rette på skoene igen, ellers bliver han nervøs for at der kan være sket noget med forældrene. Hvilken af nedenstående er den mest sandsynlige diagnose? a. Panikangst b. Social fobi c. OCD d. Tilpasningsreaktion e. Belastningsreaktion

Answer 220

21-årig studerende, som for et år siden er flyttet til en større studieby, henvender sig til egen læge. Giver udtryk for at han sover dårligt, da han er bange for at der skal ske noget med forældrene. Ringer dagligt til dem for at høre, at de har det godt. På studiet er han blevet noget langsommere til at færdiggøre sine skriftlige opgaver. Han skal i timevis ændre på teksten. Bliver hele tiden i tvivl om det er godt nok. Han er begyndt at stille sine sko i gangen på en speciel måde. Den venstre skosnude skal helst stilles ovenpå den højre skosnude. Hvis nogen af vennerne kommer til at skubbe til skoene må han straks rette på skoene igen, ellers bliver han nervøs for at der kan være sket noget med forældrene. Hvilken af nedenstående er den mest sandsynlige diagnose? a. Panikangst b. Social fobi **c. OCD** d. Tilpasningsreaktion e. Belastningsreaktion

Question 221

Hvilken medicinsk behandling anbefales de første døgn ved første tilfælde af svær mani? a. Lithium b. Clozapin c. Olanzapin d. Lamotrigin e. Sertralin

Answer 221

Hvilken medicinsk behandling anbefales de første døgn ved første tilfælde af svær mani? a. Lithium b. Clozapin **c. Olanzapin** d. Lamotrigin e. Sertralin

Question 222

82-årige Eva, som du har modtaget på FAM efter hun har været sløj på plejehjemmet nogle dage og nu er meget konfus, har svært ved at samarbejde om undersøgelser og behandling. Du kontakter psykiatrisk bagvagt, som er enig i, at der med al sandsynlighed er tale om en delirøs tilstand. Psykiateren anbefaler, at du påbegynder medicinsk behandling mod deliret. Hvad vil du ordinere, som 1. valgs præparat? a. Oxazepam - benzodiazepin b. Haloperidol - 1. generations antipsykotika c. Tramadol - syntetisk opioid d. Quetiapin - 2. generations antipsykotika e. Paracetamol - smertestillende

Answer 222

82-årige Eva, som du har modtaget på FAM efter hun har været sløj på plejehjemmet nogle dage og nu er meget konfus, har svært ved at samarbejde om undersøgelser og behandling. Du kontakter psykiatrisk bagvagt, som er enig i, at der med al sandsynlighed er tale om en delirøs tilstand. Psykiateren anbefaler, at du påbegynder medicinsk behandling mod deliret. Hvad vil du ordinere, som 1. valgs præparat? a. Oxazepam - benzodiazepin **b. Haloperidol - 1. generations antipsykotika** c. Tramadol - syntetisk opioid d. Quetiapin - 2. generations antipsykotika e. Paracetamol - smertestillende

Question 223

Socialfobi er karakteriseret af a. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst et depressivt kernesymptom b. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst to depressive ledsagesymptomer (hvor det ene skal være nedsat selvtillid eller selvfølelse) c. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, usikkerhed om følelserne er overdrevne eller urimelige d. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, skizotypisk personlighed e. Alle ovenstående er forkerte

Answer 223

Socialfobi er karakteriseret af a. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst et depressivt kernesymptom b. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst to depressive ledsagesymptomer (hvor det ene skal være nedsat selvtillid eller selvfølelse) c. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, usikkerhed om følelserne er overdrevne eller urimelige d. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, skizotypisk personlighed **e. Alle ovenstående er forkerte**

Question 224

Hvilket udsagn om grundsymptomer ved skizofreni er forkert? a. Grundsymptomer er typisk forekommende, det vil sige, altid til stede i større eller mindre grad b. Fravær af grundsymptomer hos en person med en psykose, prædikterer en meget lille risiko for skizofreni c. Grundsymptomer deles traditionelt op i jeg-forstyrrelser og subjektive grundsymptomer d. Perpleksitet og hyperrefleksivitet er eksempler på grundsymptomer e. Mange psykosesymptomer ved skizofreni kan opfattes som en form for forstørrede grundsymptomer

Answer 224

Hvilket udsagn om grundsymptomer ved skizofreni er forkert? a. Grundsymptomer er typisk forekommende, det vil sige, altid til stede i større eller mindre grad b. Fravær af grundsymptomer hos en person med en psykose, prædikterer en meget lille risiko for skizofreni **c. Grundsymptomer deles traditionelt op i jeg-forstyrrelser og subjektive grundsymptomer** d. Perpleksitet og hyperrefleksivitet er eksempler på grundsymptomer e. Mange psykosesymptomer ved skizofreni kan opfattes som en form for forstørrede grundsymptomer

Question 225

25-årig kvinde, som har været i behandling med venlafaxin 225 mg (et dualaction antidepressivum) igennem et halvt år, klager over influenzalignende symptomer, svedtendens, kvalme, let svimmelhed og følelse af elektriske stød i hovedet. Hun har under behandlingen i perioder ikke fulgt behandlingen som aftalt. Er afebril. Muskeltonus normal. Hvad er den mest sandsynlige årsag? a. Serotonergt syndrom b. Akut neuroleptikasyndrom c. Seponeringssymptomer d. Funktionel lidelse e. Malignt neuroleptikasyndrom

Answer 225

25-årig kvinde, som har været i behandling med venlafaxin 225 mg (et dualaction antidepressivum) igennem et halvt år, klager over influenzalignende symptomer, svedtendens, kvalme, let svimmelhed og følelse af elektriske stød i hovedet. Hun har under behandlingen i perioder ikke fulgt behandlingen som aftalt. Er afebril. Muskeltonus normal. Hvad er den mest sandsynlige årsag? a. Serotonergt syndrom b. Akut neuroleptikasyndrom **c. Seponeringssymptomer** d. Funktionel lidelse e. Malignt neuroleptikasyndrom

Question 226

Hvilken af nedenstående er væsentlige årsager til delirium? a. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antikolinerg virkning, Apopleksi b. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antidepressiv virkning, Apopleksi c. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antipsykotisk virkning, Apopleksi d. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antiinflammatorisk virkning, Apopleksi e. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antihypertensiv virkning, Apopleksi

Answer 226

Hvilken af nedenstående er væsentlige årsager til delirium? **a. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antikolinerg virkning, Apopleksi** b. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antidepressiv virkning, Apopleksi c. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antipsykotisk virkning, Apopleksi d. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antiinflammatorisk virkning, Apopleksi e. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antihypertensiv virkning, Apopleksi

Question 227

Rikke er en 27-årig kvinde, som har fået stillet diagnosen - emotionel ustabil personlighedsstruktur af impulsiv type. Hvilket karaktertræk kendetegner dette? a. Rethaverisk b. Selvusikker c. Selvdestruktiv d. Intellektuelt meget velovervejet e. Manglende udholdenhed

Answer 227

Rikke er en 27-årig kvinde, som har fået stillet diagnosen - emotionel ustabil personlighedsstruktur af impulsiv type. Hvilket karaktertræk kendetegner dette? a. Rethaverisk b. Selvusikker c. Selvdestruktiv d. Intellektuelt meget velovervejet **e. Manglende udholdenhed**

Question 228

Hvilken bivirkning ved behandling med methylphenidat er den mest sjældne? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Hovedpine b. Mani c. Nedsat appetit d. Nasopharyngitis e. Søvnløshed

Answer 228

Hvilken bivirkning ved behandling med methylphenidat er den mest sjældne? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Hovedpine **b. Mani** c. Nedsat appetit d. Nasopharyngitis e. Søvnløshed

Question 229

Hvilket lægemiddel er førstevalgspræparat til behandling af mani hos en 16-årig pige? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Fluoxetin b. Lithium c. Sertralin d. Haloperidol e. Mirtazapin

Answer 229

Hvilket lægemiddel er førstevalgspræparat til behandling af mani hos en 16-årig pige? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Fluoxetin **b. Lithium** c. Sertralin d. Haloperidol e. Mirtazapin

Question 230

En 11-årig dreng med Tourettes syndrom bliver henvist til undersøgelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med henblik på vurdering for komorbid lidelse. Hvilken af nedenstående diagnoser vil være mindst sandsynlige komorbid lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) b. Autisme c. Funktionel lidelse d. Obsessiv-kompulsiv lidelse e. Depression

Answer 230

En 11-årig dreng med Tourettes syndrom bliver henvist til undersøgelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med henblik på vurdering for komorbid lidelse. Hvilken af nedenstående diagnoser vil være mindst sandsynlige komorbid lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) b. Autisme **c. Funktionel lidelse** d. Obsessiv-kompulsiv lidelse e. Depression

Question 231

Børn og unge med hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) har ofte komorbide lidelser. Hvilken af nedenstående lidelser vil være mindst sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn a. Indlæringsvanskeligheder b. Mani c. Adfærdsforstyrrelse d. Søvnforstyrrelser e. Angst

Answer 231

Børn og unge med hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) har ofte komorbide lidelser. Hvilken af nedenstående lidelser vil være mindst sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn a. Indlæringsvanskeligheder **b. Mani** c. Adfærdsforstyrrelse d. Søvnforstyrrelser e. Angst

Question 232

En 10-årig pige bliver henvist til Børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på undersøgelse, fordi hun er trist og ked af det. Pigen har de seneste dage grædt om morgenen, inden hun skulle i skole. En af dagene i sidste uge gik pigen i panik, rystede og græd. Tidligere har pigen været glad for at komme i skole. Det viser sig, at hun er blevet mobbet af nogle drenge i skolen gennem de seneste par uger. Pigen giver udtryk for, at hun føler sig ensom, og hendes selvtillid er ikke længere så god. Hun bebrejder sig selv, at hun har talt dårligt om en af drengene i klassen. De sidste par dage har pigen fået det værre, og hun har sovet dårligt om natten, haft kvalme og ingen appetit. Pigen vil helst være derhjemme. Her er hun glad, når hun f.eks. spiller spil eller ser en film. Sidste weekend havde pigen besøg af en veninde, og de havde haft det sjovt og været i en forlystelsespark. Hvilken diagnose er mest sandsynlig ud fra det oplyste? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Panikangst b. Generaliseret angst c. Depressiv enkelt episode d. General udviklingsforstyrrelse e. Tilpasningsreaktion

Answer 232

En 10-årig pige bliver henvist til Børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på undersøgelse, fordi hun er trist og ked af det. Pigen har de seneste dage grædt om morgenen, inden hun skulle i skole. En af dagene i sidste uge gik pigen i panik, rystede og græd. Tidligere har pigen været glad for at komme i skole. Det viser sig, at hun er blevet mobbet af nogle drenge i skolen gennem de seneste par uger. Pigen giver udtryk for, at hun føler sig ensom, og hendes selvtillid er ikke længere så god. Hun bebrejder sig selv, at hun har talt dårligt om en af drengene i klassen. De sidste par dage har pigen fået det værre, og hun har sovet dårligt om natten, haft kvalme og ingen appetit. Pigen vil helst være derhjemme. Her er hun glad, når hun f.eks. spiller spil eller ser en film. Sidste weekend havde pigen besøg af en veninde, og de havde haft det sjovt og været i en forlystelsespark. Hvilken diagnose er mest sandsynlig ud fra det oplyste? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Panikangst b. Generaliseret angst c. Depressiv enkelt episode d. General udviklingsforstyrrelse **e. Tilpasningsreaktion**

Question 233

En fireårig dreng med autisme undersøges på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvilken komorbid lidelse er mest sandsynlig? Der skal kun vælges én af nedenstående diagnoser. a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) b. Sprogforstyrrelse c. Mental retardering d. Tilknytningsforstyrrelse e. Angst

Answer 233

En fireårig dreng med autisme undersøges på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvilken komorbid lidelse er mest sandsynlig? Der skal kun vælges én af nedenstående diagnoser. a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) b. Sprogforstyrrelse **c. Mental retardering** d. Tilknytningsforstyrrelse e. Angst

Question 234

Otteårig pige med forsinket psykomotorisk udvikling henvises til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med henblik på undersøgelse. Pigen er isoleret fra fællesskabet på sin specialskole. Hun virker uinteresseret i kontakt med andre og trives i sin egen verden. Indimellem taler hun med sig selv. Når hun frustreres, kan hun blive aggressiv, virke trist og slå hovedet ind i væggen. Når hun er glad, laver hun flagrende håndbevægelser, mens hun hopper. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Det skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Agiteret depression med psykotiske træk b. Mental retardering c. Aspergers syndrom d. Tilknytningsforstyrrelse e. Atypisk autisme

Answer 234

Otteårig pige med forsinket psykomotorisk udvikling henvises til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med henblik på undersøgelse. Pigen er isoleret fra fællesskabet på sin specialskole. Hun virker uinteresseret i kontakt med andre og trives i sin egen verden. Indimellem taler hun med sig selv. Når hun frustreres, kan hun blive aggressiv, virke trist og slå hovedet ind i væggen. Når hun er glad, laver hun flagrende håndbevægelser, mens hun hopper. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Det skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Agiteret depression med psykotiske træk b. Mental retardering c. Aspergers syndrom d. Tilknytningsforstyrrelse **e. Atypisk autisme**

Question 235

Hvilken af nedenstående svarmuligheder er den mest sandsynlige komorbide lidelse ved obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt a. Angst b. General udviklingsforstyrrelse c. Selvskadende adfærd d. Funktionel lidelse e. Mani

Answer 235

Hvilken af nedenstående svarmuligheder er den mest sandsynlige komorbide lidelse ved obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt **a. Angst** b. General udviklingsforstyrrelse c. Selvskadende adfærd d. Funktionel lidelse e. Mani

Question 236

En 14-årig dreng har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Han behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til drengen? Kun ét af nedenstående lægemidler er korrekt a. Fluoxetin b. Citalopram c. Sertralin d. Venlafaxin e. Mirtazepin

Answer 236

En 14-årig dreng har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Han behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til drengen? Kun ét af nedenstående lægemidler er korrekt **a. Fluoxetin** b. Citalopram c. Sertralin d. Venlafaxin e. Mirtazepin

Question 237

En treårig dreng undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Han fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten, og han søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Han har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hans sproglige udvikling er forsinket, og han kan sige enkelte ord, når han har hørt andre bruge dem, men han bruger dem ikke til at kommunikere. Når han leger, bliver han optaget af gentagelsespræget leg, og han er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges én af nedenstående a. Generel udviklingsforstyrrelse b. Belastningsreaktion c. Sprogforstyrrelse d. Tilknytningsforstyrrelse e. Autisme

Answer 237

En treårig dreng undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Han fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten, og han søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Han har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hans sproglige udvikling er forsinket, og han kan sige enkelte ord, når han har hørt andre bruge dem, men han bruger dem ikke til at kommunikere. Når han leger, bliver han optaget af gentagelsespræget leg, og han er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges én af nedenstående a. Generel udviklingsforstyrrelse b. Belastningsreaktion c. Sprogforstyrrelse d. Tilknytningsforstyrrelse **e. Autisme**

Question 238

En syvårig pige har diagnosen: Mental retardering af lettere grad. I hvilket område vil hendes IQ (intelligenskvotient) placere sig? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt a. IQ området: 81-85 b. IQ området: 70-80 c. IQ området: 50-69 d. IQ området: 35-49 e. IQ området: 20-34

Answer 238

En syvårig pige har diagnosen: Mental retardering af lettere grad. I hvilket område vil hendes IQ (intelligenskvotient) placere sig? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt a. IQ området: 81-85 b. IQ området: 70-80 **c. IQ området: 50-69** d. IQ området: 35-49 e. IQ området: 20-34

Question 239

En 16-årig dreng bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om en depressiv enkeltepisode af moderat grad. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt a. Tourettes syndrom, “pubertetsproblemer” b. Motoriske tics, selvskadende adfærd c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser d. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse e. Somatisk sygdom, mental retardering

Answer 239

En 16-årig dreng bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om en depressiv enkeltepisode af moderat grad. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt a. Tourettes syndrom, “pubertetsproblemer” b. Motoriske tics, selvskadende adfærd c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser **d. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse** e. Somatisk sygdom, mental retardering

Question 240

En 16 år gammel pige har været i skadestuen gentagne gange med krampeanfald. Hun er efterfølgende undersøgt i neurologisk ambulatorium på mistanke om epilepsi. Der er blandt andet lavet video – EEG, som har vist, at der ikke er EEG-forandringer under anfald. Hun får diagnosen PNES (Psykogenic Non Epileptic Seizure)/funktionelle anfald. Hvilken behandling vil du foreslå? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn a. Aflastning, psykoedukation, eventuelt psykoterapi b. Medicinsk behandling med lamotrigen c. Medicinsk behandling med valproat d. Ingen behandling e. Medicinsk behandling med sertralin

Answer 240

En 16 år gammel pige har været i skadestuen gentagne gange med krampeanfald. Hun er efterfølgende undersøgt i neurologisk ambulatorium på mistanke om epilepsi. Der er blandt andet lavet video – EEG, som har vist, at der ikke er EEG-forandringer under anfald. Hun får diagnosen PNES (Psykogenic Non Epileptic Seizure)/funktionelle anfald. Hvilken behandling vil du foreslå? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn **a. Aflastning, psykoedukation, eventuelt psykoterapi** b. Medicinsk behandling med lamotrigen c. Medicinsk behandling med valproat d. Ingen behandling e. Medicinsk behandling med sertralin

Question 241

En 12-årig pige henvises til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hun er ked af at deltage i dansktimerne, da hun har vanskeligheder ved at følge med. De andre fag klarer hun på niveau med de øvrige elever. Det viser sig, at hun har store vanskeligheder med at læse. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn a. Generel udviklingsforstyrrelse b. Tilpasningsreaktion c. Normal variation i den almindelige udvikling d. Gennemgribende udviklingsforstyrrelse e. Specifik udviklingsforstyrrelse

Answer 241

En 12-årig pige henvises til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hun er ked af at deltage i dansktimerne, da hun har vanskeligheder ved at følge med. De andre fag klarer hun på niveau med de øvrige elever. Det viser sig, at hun har store vanskeligheder med at læse. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn a. Generel udviklingsforstyrrelse b. Tilpasningsreaktion c. Normal variation i den almindelige udvikling d. Gennemgribende udviklingsforstyrrelse **e. Specifik udviklingsforstyrrelse**

Question 242

En 4-årig dreng undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Han fremstår meget ængstelig og tilbagetrukket og søger kun i begrænset omfang selv kontakt med de voksne. Han søger sjældent sine forældre for hjælp eller trøst, virker nærmest passiv afvisende. Han har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn, hvor legen ikke virker rigtig gensidig, og der let opstår store konflikter, hvor han bliver udadreagerende og slår de andre eller slår sig selv. Legen fungerer nogenlunde, hvis han selv får lov til at sætte dagsordenen. Hans sproglige udvikling er forsinket, og han taler i små sætninger med to-tre ord, men han forstår mere sprog, end han selv kan bruge. Han er adopteret til Danmark, da han er 2½ år gammel. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse b. Belastningsreaktion c. Sprogforstyrrelse d. Tilknytningsforstyrrelse e. Autisme

Answer 242

En 4-årig dreng undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Han fremstår meget ængstelig og tilbagetrukket og søger kun i begrænset omfang selv kontakt med de voksne. Han søger sjældent sine forældre for hjælp eller trøst, virker nærmest passiv afvisende. Han har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn, hvor legen ikke virker rigtig gensidig, og der let opstår store konflikter, hvor han bliver udadreagerende og slår de andre eller slår sig selv. Legen fungerer nogenlunde, hvis han selv får lov til at sætte dagsordenen. Hans sproglige udvikling er forsinket, og han taler i små sætninger med to-tre ord, men han forstår mere sprog, end han selv kan bruge. Han er adopteret til Danmark, da han er 2½ år gammel. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse b. Belastningsreaktion c. Sprogforstyrrelse **d. Tilknytningsforstyrrelse** e. Autisme

Question 243

En 50-årig kvinde klager over tendens til hængende øjenlåg og dobbeltsyn, der er blevet gradvist værre over flere uger og er særlig slemt om aftenen. Hun har også bemærket lette synkeproblemer. Når hun træner i fitnesscenteret kan hun ikke klare så mange gentagelser, som hun kunne tidligere. De seneste dage har hun bemærket, at hun må holde et hvil, hvis hun går op af trapper sv.t. flere etager, på grund af fornemmelse af svaghed i benene. Hun har ingen hovedpine, smerter, eller føleforstyrrelser. Baseret på ovenstående anamnese alene, hvilke af følgende er med størst sandsynlighed påvirket? a. Hjerne b. Rygmarv c. Nerverod d. Plexus e. Perfiere nerve f. Neuromuskulær overgang g. Muskel

Answer 243

En 50-årig kvinde klager over tendens til hængende øjenlåg og dobbeltsyn, der er blevet gradvist værre over flere uger og er særlig slemt om aftenen. Hun har også bemærket lette synkeproblemer. Når hun træner i fitnesscenteret kan hun ikke klare så mange gentagelser, som hun kunne tidligere. De seneste dage har hun bemærket, at hun må holde et hvil, hvis hun går op af trapper sv.t. flere etager, på grund af fornemmelse af svaghed i benene. Hun har ingen hovedpine, smerter, eller føleforstyrrelser. Baseret på ovenstående anamnese alene, hvilke af følgende er med størst sandsynlighed påvirket? a. Hjerne b. Rygmarv c. Nerverod d. Plexus e. Perfiere nerve **f. Neuromuskulær overgang** g. Muskel

Question 244

En 20-årig kvinde møder til konsultation på grund af anfaldsvis hovedpine. Hun beskriver anfald med dunkende hovedpine lokaliseret bag venstre øje og varende ca. et døgn, der nu indenfor det sidste halve år er forekommet i alt 6 gange. Hovedpinen er voldsom (hun bliver nødt til at gå i seng) og ledsages af voldsom kvalme. Under anfaldene har hun det bedst, når hun ligger i et mørkt rum uden støj. Forud for hovedpinen er der ofte i ½ døgn almen utilpashed og træthed. Hun har ikke noget fast medicinforbrug udover p-piller. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Migræne med aura b. Episodisk spændingshovedpine c. Tumor cerebri d. Hortons hovedpine e. Migræne uden aura

Answer 244

En 20-årig kvinde møder til konsultation på grund af anfaldsvis hovedpine. Hun beskriver anfald med dunkende hovedpine lokaliseret bag venstre øje og varende ca. et døgn, der nu indenfor det sidste halve år er forekommet i alt 6 gange. Hovedpinen er voldsom (hun bliver nødt til at gå i seng) og ledsages af voldsom kvalme. Under anfaldene har hun det bedst, når hun ligger i et mørkt rum uden støj. Forud for hovedpinen er der ofte i ½ døgn almen utilpashed og træthed. Hun har ikke noget fast medicinforbrug udover p-piller. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Migræne med aura b. Episodisk spændingshovedpine c. Tumor cerebri d. Hortons hovedpine **e. Migræne uden aura**

Question 245

Du er læge i neurologisk ambulatorium, hvor du undersøger en 64 årig tidligere rask kvinde. Hun har for 1 uge siden haft et tilfælde af 30 minutters varighed med hængende venstre mundvig samt kraftnedsættelse og styringsbesvær af venstresidige ekstremiteter. Symptomerne er fuldt remitteret og den objektive neurologiske undersøgelse er normal. CT af cerebrum og EKG er normale. Halskarduplex viser tegn på 70% stenose af venstre a. carotis interna. Hvilken behandling vil du iværksætte? a. Påbegynde trombocythæmmerbehandling og henvise til subakut karkirurgisk vurdering mhp. carotiskirurgi b. Påbegynde NOAK behandling og henvise til subakut karkirurgisk vurdering mhp. carotiskirurgi c. Påbegynde trombocythæmmerbehandling d. Påbegynde NOAK behandling

Answer 245

Du er læge i neurologisk ambulatorium, hvor du undersøger en 64 årig tidligere rask kvinde. Hun har for 1 uge siden haft et tilfælde af 30 minutters varighed med hængende venstre mundvig samt kraftnedsættelse og styringsbesvær af venstresidige ekstremiteter. Symptomerne er fuldt remitteret og den objektive neurologiske undersøgelse er normal. CT af cerebrum og EKG er normale. Halskarduplex viser tegn på 70% stenose af venstre a. carotis interna. Hvilken behandling vil du iværksætte? a. Påbegynde trombocythæmmerbehandling og henvise til subakut karkirurgisk vurdering mhp. carotiskirurgi b. Påbegynde NOAK behandling og henvise til subakut karkirurgisk vurdering mhp. carotiskirurgi **c. Påbegynde trombocythæmmerbehandling** d. Påbegynde NOAK behandling

Question 246

En mand på 30 år er henvist til neurologisk ambulatorium, da han i løbet af få dage har udviklet snurrende fornemmelse fra umbilicus og nedefter. Han har svært ved at mærke, når han lader vandet. Ved objektiv undersøgelse findes der udover sensibilitetsforstyrrelse i anførte område hyperrefleksi i benene og bilateralt Babinski-fænomen. For 5 år siden havde han 3 uger varende sløret syn på højre øje med ledsagende smerter bag øjet. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Borrelia-infektion b. Dissemineret sklerose/multipel sklerose c. Amyotrofisk lateralsklerose d. Polyneuropati e. Tumor cervikalt i spinalkanalen

Answer 246

En mand på 30 år er henvist til neurologisk ambulatorium, da han i løbet af få dage har udviklet snurrende fornemmelse fra umbilicus og nedefter. Han har svært ved at mærke, når han lader vandet. Ved objektiv undersøgelse findes der udover sensibilitetsforstyrrelse i anførte område hyperrefleksi i benene og bilateralt Babinski-fænomen. For 5 år siden havde han 3 uger varende sløret syn på højre øje med ledsagende smerter bag øjet. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Borrelia-infektion **b. Dissemineret sklerose/multipel sklerose** c. Amyotrofisk lateralsklerose d. Polyneuropati e. Tumor cervikalt i spinalkanalen

Question 247

For komplekse partielle anfald gælder følgende udsagn: a. Under anfaldet er patienten bevidstløs b. Et anfald varer typisk under 1 minut. c. Efter anfaldet er der ofte en postiktal fase, hvor patienten er konfus d. Et partielt anfald kan ikke udvikle sig til status epilepticus e. Under anfaldet har patienten lysstive pupiller

Answer 247

For komplekse partielle anfald gælder følgende udsagn: a. Under anfaldet er patienten bevidstløs b. Et anfald varer typisk under 1 minut. **c. Efter anfaldet er der ofte en postiktal fase, hvor patienten er konfus** d. Et partielt anfald kan ikke udvikle sig til status epilepticus e. Under anfaldet har patienten lysstive pupiller

Question 248

Hvilket af følgende udsagn vedrørende triptaner er ikke korrekt? a. Triptaner er serotonin agonister b. Triptaner er kontraindicerede ved iskæmisk hjertesygdom c. Triptaner kan administreres sammen med NSAID d. Triptaner bør ikke bruges mere end 9 dage om måneden på grund af risiko for medicinoverforbrugshovepine e. Førstevalg i den farmakologiske behandling af akutte migræneanfald er triptaner

Answer 248

Hvilket af følgende udsagn vedrørende triptaner er ikke korrekt? a. Triptaner er serotonin agonister b. Triptaner er kontraindicerede ved iskæmisk hjertesygdom c. Triptaner kan administreres sammen med NSAID d. Triptaner bør ikke bruges mere end 9 dage om måneden på grund af risiko for medicinoverforbrugshovepine **e. Førstevalg i den farmakologiske behandling af akutte migræneanfald er triptaner**

Question 249

Hvilket af følgende neurologiske tegn findes ikke ved cerebellar skade: a. Skanderet tale b. Afasi c. Dysmetri d. Nystagmus e. Ataksi

Answer 249

Hvilket af følgende neurologiske tegn findes ikke ved cerebellar skade: a. Skanderet tale **b. Afasi** c. Dysmetri d. Nystagmus e. Ataksi

Question 250

48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for sociale normer. Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder. Hvilket udsagn er korrekt? a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer demens b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere

Answer 250

48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for sociale normer. Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder. Hvilket udsagn er korrekt? a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer demens **b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens** c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere

Question 251

100-årig kvinde findes liggende på gulvet ved siden af sin seng af hjemmepleje. Har bløddelshævelse over kraniet. Der er ingen lateraliserede udfald. Da patienten er i blodfortyndende behandling foretages CT-scanning som viser: a. Intet abnormt b. Højresidigt epiduralt hæmatom med masseeffekt c. Højresidigt subduralt hæmatom med masseeffekt d. Højresidig tumor med blødning e. Højresidigt infarkt med hæmorrhagisk transformation

Answer 251

100-årig kvinde findes liggende på gulvet ved siden af sin seng af hjemmepleje. Har bløddelshævelse over kraniet. Der er ingen lateraliserede udfald. Da patienten er i blodfortyndende behandling foretages CT-scanning som viser: a. Intet abnormt b. Højresidigt epiduralt hæmatom med masseeffekt **c. Højresidigt subduralt hæmatom med masseeffekt** d. Højresidig tumor med blødning e. Højresidigt infarkt med hæmorrhagisk transformation

Question 252

Hvilken type blødning forårsages af en læsion af vv. superiores cerebri? a. Subdural blødning b. Subarachnoidal blødning c. Intraparenkymatøs blødning i hjernen d. Epidural blødning

Answer 252

Hvilken type blødning forårsages af en læsion af vv. superiores cerebri? **a. Subdural blødning** b. Subarachnoidal blødning c. Intraparenkymatøs blødning i hjernen d. Epidural blødning

Question 253

Metastaser til cerebrum kommer oftest fra: a. Lunge, mammae, malign melanom, colorectal tumor b. Lunge, mammae, ovarie, prostata c. Lunge, mammae, galdeblære, testis d. Lunge, mammae, pleura, tonsil

Answer 253

Metastaser til cerebrum kommer oftest fra: **a. Lunge, mammae, malign melanom, colorectal tumor** b. Lunge, mammae, ovarie, prostata c. Lunge, mammae, galdeblære, testis d. Lunge, mammae, pleura, tonsil

Question 254

55 årig mand er væltet på cykel. Han bar ikke cykelhjelm. Ved ankomst til FAM/skadestuen har han GCS 15. Der er ingen pareser. Han fremtræder lettere commotioneret og klager over let hovedpine. Efter 30 minutters observationsperiode i skadestuen falder GCS til 12. Der er fortsat ingen sikre pareser. Du er vagthavende i FAM/skadestue: hvad vil du gøre nu? a. Måle puls og blodtryk, og gentage GCS vurdering om 15 min b. Få foretaget akut MR scanning af hjernen og kontakte neurokirurgisk vagthavende c. Få foretaget en akut CT-scanning af hjernen og kontakte neurokirurgisk vagthavende d. Bede narkosen intubere patienten straks grundet fald på 2 eller mere i GCS og kontakte neurokirurgisk vagthavende

Answer 254

55 årig mand er væltet på cykel. Han bar ikke cykelhjelm. Ved ankomst til FAM/skadestuen har han GCS 15. Der er ingen pareser. Han fremtræder lettere commotioneret og klager over let hovedpine. Efter 30 minutters observationsperiode i skadestuen falder GCS til 12. Der er fortsat ingen sikre pareser. Du er vagthavende i FAM/skadestue: hvad vil du gøre nu? a. Måle puls og blodtryk, og gentage GCS vurdering om 15 min b. Få foretaget akut MR scanning af hjernen og kontakte neurokirurgisk vagthavende **c. Få foretaget en akut CT-scanning af hjernen og kontakte neurokirurgisk vagthavende** d. Bede narkosen intubere patienten straks grundet fald på 2 eller mere i GCS og kontakte neurokirurgisk vagthavende

Question 255

En 9 årig dreng indbringes bevidsthedspåvirket med solnedgangsblik. Der foretages akut CT skanning af cerebrum. Skanningen viser svær hydrocefalus. Hvilket af følgende er den korrekte akutte behandling? a. Intubation, sedation, hyperventilation og hyperton saltvand, således trykket i hovedet normaliseres og man senere kan foretage videre udredning. b. Akut anlæggelse af et dræn via højresidig frontal adgang til ventrikelsystemet c. Anlæggelse af lumbalt dræn

Answer 255

En 9 årig dreng indbringes bevidsthedspåvirket med solnedgangsblik. Der foretages akut CT skanning af cerebrum. Skanningen viser svær hydrocefalus. Hvilket af følgende er den korrekte akutte behandling? a. Intubation, sedation, hyperventilation og hyperton saltvand, således trykket i hovedet normaliseres og man senere kan foretage videre udredning. **b. Akut anlæggelse af et dræn via højresidig frontal adgang til ventrikelsystemet** c. Anlæggelse af lumbalt dræn

Question 256

En 60-årig kvinde har i løbet af 2-3 måneder udviklet en tilstand, hvor hun dels har brændende, sviende og jagende smerter i arme og ben, dels har styringsbesvær i arme og ben. Smerterne er konstant tilstede og forværres om aftenen og medfører søvnbesvær. På grund af styringsbesværet kan hun ikke længere gå uden støtte. Ved objektiv undersøgelse er der påvirkning af både proprioceptiv sans (dybdesensibilitet) og overfladesensibilitet. De dybe reflekser er manglende på underekstremiteterne og afsvækkede på overekstremiteterne. Muskelstyrken er overalt normal og der er ingen muskelatrofi. Patienten har tidligere været rask bortset fra en let hypertension, der nu er velbehandlet. Hun har været cigaretryger i 45 år. Hun benægter alkoholoverforbrug. Egen læge har undersøgt for diabetes mellitus og mangel på vitamin B12, og der er ikke fundet tegn på det. Der er nu udført neurofysiologisk undersøgelse og den viser manglende svar fra alle undersøgte sensoriske nerver på over- og underekstremiteter. Der er fundet normale forhold i alle undersøgte motoriske nerver. Hvilken undersøgelse er vigtigst for at søge at afklare ætiologien for tilstanden ? a. Oral glukosebelastning til undersøgelse for prædiabetisk tilstand b. TSH til undersøgelse for myxødem c. Helkrops PET CT scanning til undersøgelse for paraneoplastisk tilstand d. Undersøgelse af spinalvæske for tegn på borreliainfektion e. CT-scanning af hjernen til undersøgelse for cerebellar atrofi som led i alkoholoverforbrug

Answer 256

En 60-årig kvinde har i løbet af 2-3 måneder udviklet en tilstand, hvor hun dels har brændende, sviende og jagende smerter i arme og ben, dels har styringsbesvær i arme og ben. Smerterne er konstant tilstede og forværres om aftenen og medfører søvnbesvær. På grund af styringsbesværet kan hun ikke længere gå uden støtte. Ved objektiv undersøgelse er der påvirkning af både proprioceptiv sans (dybdesensibilitet) og overfladesensibilitet. De dybe reflekser er manglende på underekstremiteterne og afsvækkede på overekstremiteterne. Muskelstyrken er overalt normal og der er ingen muskelatrofi. Patienten har tidligere været rask bortset fra en let hypertension, der nu er velbehandlet. Hun har været cigaretryger i 45 år. Hun benægter alkoholoverforbrug. Egen læge har undersøgt for diabetes mellitus og mangel på vitamin B12, og der er ikke fundet tegn på det. Der er nu udført neurofysiologisk undersøgelse og den viser manglende svar fra alle undersøgte sensoriske nerver på over- og underekstremiteter. Der er fundet normale forhold i alle undersøgte motoriske nerver. Hvilken undersøgelse er vigtigst for at søge at afklare ætiologien for tilstanden ? a. Oral glukosebelastning til undersøgelse for prædiabetisk tilstand b. TSH til undersøgelse for myxødem **c. Helkrops PET CT scanning til undersøgelse for paraneoplastisk tilstand** d. Undersøgelse af spinalvæske for tegn på borreliainfektion e. CT-scanning af hjernen til undersøgelse for cerebellar atrofi som led i alkoholoverforbrug

Question 257

55 årig mand med anfaldsvist optrædende svær hovedpine bag det højre øje. Anfaldene er af 20 minutters varighed og ledsaget af samsidig tåreflåd, nasalstenose og Horners syndrom. Anfaldene optræder især natligt og kan provokeres af alkoholindtagelse. Hvilken anfaldsbehandling vil du foreslå? a. Tricyklisk antidepressivum b. Morfin i.v. c. Ilt på maske d. Paracetamol i kombination med primperan e. Tramadol suppositorium

Answer 257

55 årig mand med anfaldsvist optrædende svær hovedpine bag det højre øje. Anfaldene er af 20 minutters varighed og ledsaget af samsidig tåreflåd, nasalstenose og Horners syndrom. Anfaldene optræder især natligt og kan provokeres af alkoholindtagelse. Hvilken anfaldsbehandling vil du foreslå? a. Tricyklisk antidepressivum b. Morfin i.v. **c. Ilt på maske** d. Paracetamol i kombination med primperan e. Tramadol suppositorium

Question 258

En 60-årig tidligere rask mand henvises til Neurologisk Ambulatorium, da han over 3 måneder har udviklet nedsat kraft i venstre hånd. Han har ingen smerter eller føleforstyrrelser i venstre overekstremitet, og har heller ikke nakkesmerter. Ved objektiv undersøgelse finder du atrofi af muskulaturen i venstre hånd samt fascikulationer i musklerne omkring skuldrene og på overarmene. De dybe reflekser er hyperaktive på både OE og UE. Der er ingen sensoriske udfald. Hvad er din tentative diagnose? a. Amyotrofisk lateral sklerose b. Cervikal rodpåvirkning c. Fokalt muskelsvind d. Multipel sklerose e. Mononeuropathia multiplex

Answer 258

En 60-årig tidligere rask mand henvises til Neurologisk Ambulatorium, da han over 3 måneder har udviklet nedsat kraft i venstre hånd. Han har ingen smerter eller føleforstyrrelser i venstre overekstremitet, og har heller ikke nakkesmerter. Ved objektiv undersøgelse finder du atrofi af muskulaturen i venstre hånd samt fascikulationer i musklerne omkring skuldrene og på overarmene. De dybe reflekser er hyperaktive på både OE og UE. Der er ingen sensoriske udfald. Hvad er din tentative diagnose? **a. Amyotrofisk lateral sklerose** b. Cervikal rodpåvirkning c. Fokalt muskelsvind d. Multipel sklerose e. Mononeuropathia multiplex

Question 259

Hvilket udsagn omkring farmakologisk behandling af Parkinsons sygdom med levodopa er korrekt? a. Levodopa omdannes (dekarboxyleres) ikke ekstracerebralt til dopamin. b. Behandling af Parkinsons sygdom med levodopa foregår altid som monoterapi, dvs. levodopa kombineres aldrig med andre lægemidler. c. At kombinere levodopa med en dekarboxylase hæmmer, f.eks. benserazid eller carbidopa, øger mængden af uomdannet levodopa der passerer blod-hjerne barrieren. d. Kun en mindre andel af patienterne med Parkinsons sygdom oplever effekt af levodopa. e. Behandling med levodopa medfører kun i sjældne tilfælde motoriske forstyrrelser, efter flere års behandling.

Answer 259

Hvilket udsagn omkring farmakologisk behandling af Parkinsons sygdom med levodopa er korrekt? a. Levodopa omdannes (dekarboxyleres) ikke ekstracerebralt til dopamin. b. Behandling af Parkinsons sygdom med levodopa foregår altid som monoterapi, dvs. levodopa kombineres aldrig med andre lægemidler. **c. At kombinere levodopa med en dekarboxylase hæmmer, f.eks. benserazid eller carbidopa, øger mængden af uomdannet levodopa der passerer blod-hjerne barrieren.** d. Kun en mindre andel af patienterne med Parkinsons sygdom oplever effekt af levodopa. e. Behandling med levodopa medfører kun i sjældne tilfælde motoriske forstyrrelser, efter flere års behandling.

Question 260

En patient med prostatacancer har fået påvist metastase svarende til corpus af vertebra TH4. Metastasen påvirker medulla spinalis på dette niveau. De neurologiske tegn svarende hertil vil typisk være? a. Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og slap parese i benene b. Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og spastisk parese i benene c. Sensibilitetsgrænse svarende til umbilicalniveau og spastisk parese i benene d. Slap parese i armene og spastisk parese i benene

Answer 260

En patient med prostatacancer har fået påvist metastase svarende til corpus af vertebra TH4. Metastasen påvirker medulla spinalis på dette niveau. De neurologiske tegn svarende hertil vil typisk være? a. Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og slap parese i benene **b. Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og spastisk parese i benene** c. Sensibilitetsgrænse svarende til umbilicalniveau og spastisk parese i benene d. Slap parese i armene og spastisk parese i benene

Question 261

70-årig pensioneret chauffør indlægges med spontant opståede visuelle hallucinationer. Patientens pårørende oplyser, at han igennem det sidste års er blevet tiltagende glemsom og har haft problemer med både at orientere sig i nye områder og at overskue trafikken. Der har været såvel gode dage, hvor hans hukommelse og koncentration fungerede fortræffeligt, som dårlige dage, hvor han ikke engang kunne genkende sine naboer. Tillige er både patientens bevægelser og tankegang blevet langsommere og han er begyndt at gå noget trippende. Ved den objektive undersøgelse klager patienten over velformede visuelle hallucinationer. Desuden findes: reduceret opmærksomhed, nedsat episodisk hukommelse og visuokonstruktive problemer. Endelig ses parkinsonistiske tegn, overvejende på højre side. Anamnesen og det kliniske fund er mest suspekte for: a. Frontotemporal demens b. Lewy body demens c. Vaskulær demens d. Alzheimer demens

Answer 261

70-årig pensioneret chauffør indlægges med spontant opståede visuelle hallucinationer. Patientens pårørende oplyser, at han igennem det sidste års er blevet tiltagende glemsom og har haft problemer med både at orientere sig i nye områder og at overskue trafikken. Der har været såvel gode dage, hvor hans hukommelse og koncentration fungerede fortræffeligt, som dårlige dage, hvor han ikke engang kunne genkende sine naboer. Tillige er både patientens bevægelser og tankegang blevet langsommere og han er begyndt at gå noget trippende. Ved den objektive undersøgelse klager patienten over velformede visuelle hallucinationer. Desuden findes: reduceret opmærksomhed, nedsat episodisk hukommelse og visuokonstruktive problemer. Endelig ses parkinsonistiske tegn, overvejende på højre side. Anamnesen og det kliniske fund er mest suspekte for: a. Frontotemporal demens **b. Lewy body demens** c. Vaskulær demens d. Alzheimer demens

Question 262

55-årig mand kendt med diabetes og KOL. Vågner om morgenen klokken 8.15 med højresidig hemiparese og tale besvær. Indbringes til OUH, hvor der primært foretages CT-scanning uden IV-kontrast (se billeder). Hvilket udsagn er mest sandsynligt ud fra anamnese og fund på CT-scanning? a. Intet abnormt b. Subakut venstresidig media infarkt c. Venstresidig tumor parietalt med masseeffekt d. Diffust venstresidigt ødem foreneligt med encephalitforandringer e. Følger af venstresidigt infarkt, men ingen akutte forandringer

Answer 262

55-årig mand kendt med diabetes og KOL. Vågner om morgenen klokken 8.15 med højresidig hemiparese og tale besvær. Indbringes til OUH, hvor der primært foretages CT-scanning uden IV-kontrast (se billeder). Hvilket udsagn er mest sandsynligt ud fra anamnese og fund på CT-scanning? a. Intet abnormt **b. Subakut venstresidig media infarkt** c. Venstresidig tumor parietalt med masseeffekt d. Diffust venstresidigt ødem foreneligt med encephalitforandringer e. Følger af venstresidigt infarkt, men ingen akutte forandringer

Question 263

Monroe-Kellie doktrinet anvendes til at beskrive sammenhængen mellem det intrakranielle volumen og indholdet: Vtotal = konstant = Vblod+VCSF+Vhjerne+Vpat I hvilket tilfælde er Vtotal lig med en konstant ? a. Voksne med kraftige hud, subcutis og galea læsioner efter hovedtraume b. Børn med åbentstående fontaneller c. Hemikraniektomerede patienter d. Patienter med basisfrakturer og rhinoliquoré e. Patienter med fungerende ventrikulo-peritoneale shunts

Answer 263

Monroe-Kellie doktrinet anvendes til at beskrive sammenhængen mellem det intrakranielle volumen og indholdet: Vtotal = konstant = Vblod+VCSF+Vhjerne+Vpat I hvilket tilfælde er Vtotal lig med en konstant ? **a. Voksne med kraftige hud, subcutis og galea læsioner efter hovedtraume** b. Børn med åbentstående fontaneller c. Hemikraniektomerede patienter d. Patienter med basisfrakturer og rhinoliquoré e. Patienter med fungerende ventrikulo-peritoneale shunts

Question 264

Normaltrykshydrocefalus ses hos ældre, og symptomerne herpå er klassisk en triade. Hvilket symptom anses IKKE som et typisk triadesymptom på normaltrykshydrocefalus ? a. Demens b. Kramper c. Urininkontinens d. Bredsporet trippende gang

Answer 264

Normaltrykshydrocefalus ses hos ældre, og symptomerne herpå er klassisk en triade. Hvilket symptom anses IKKE som et typisk triadesymptom på normaltrykshydrocefalus ? a. Demens **b. Kramper** c. Urininkontinens d. Bredsporet trippende gang

Question 265

En 25-årig mand er blevet indlagt akut på afdelingen, da han i løbet af 2 dage har udviklet kraftnedsættelse i arme og ben. Han kan nu ikke længere gå uden støtte. For en uge siden havde han snurren i fødderne i nogle dage. Han har nu konstante smerter i rygmuskler og sædeparti. Du foretager en omhyggelig neurologisk undersøgelse. Du finder parese i alle fire ekstremiteter med kraft MRC 2-4 med mest udtalt kraftnedsættelse distalt. De dybe reflekser kan ikke udløses på underekstremiteterne og er yderst svage på overekstremiteterne. Der er manglende vibrationssans og stillingssans distalt i underekstremiteterne. Der er en lettere men sikker bilateral facialisparese af perifer type, men der er ikke andre udfald svarende til kranienerverne. Patienten har sufficient og upåfaldende respiration, og øvrige vitale parametre er også normale. Du har foretaget en lumbalpunktur og spinalvæsken er med normalt celletal og normal protein. Hvad har højest prioritet på nuværende tidspunkt: a. Tæt observation af respiration og andre vitale parametre plus behandling med højdosis intravenøs immunglobulin b. MR-scanning af neuroaksen til undersøgelse for blødning eller infarkt i hjernestammen c. Behandling med højdosis intravenøs immunglobulin d. Overflyttelse til intensiv afdeling til fortsat observation e. Behandling med højdosis intravenøs metylprednisolon

Answer 265

En 25-årig mand er blevet indlagt akut på afdelingen, da han i løbet af 2 dage har udviklet kraftnedsættelse i arme og ben. Han kan nu ikke længere gå uden støtte. For en uge siden havde han snurren i fødderne i nogle dage. Han har nu konstante smerter i rygmuskler og sædeparti. Du foretager en omhyggelig neurologisk undersøgelse. Du finder parese i alle fire ekstremiteter med kraft MRC 2-4 med mest udtalt kraftnedsættelse distalt. De dybe reflekser kan ikke udløses på underekstremiteterne og er yderst svage på overekstremiteterne. Der er manglende vibrationssans og stillingssans distalt i underekstremiteterne. Der er en lettere men sikker bilateral facialisparese af perifer type, men der er ikke andre udfald svarende til kranienerverne. Patienten har sufficient og upåfaldende respiration, og øvrige vitale parametre er også normale. Du har foretaget en lumbalpunktur og spinalvæsken er med normalt celletal og normal protein. Hvad har højest prioritet på nuværende tidspunkt: **a. Tæt observation af respiration og andre vitale parametre plus behandling med højdosis intravenøs immunglobulin** b. MR-scanning af neuroaksen til undersøgelse for blødning eller infarkt i hjernestammen c. Behandling med højdosis intravenøs immunglobulin d. Overflyttelse til intensiv afdeling til fortsat observation e. Behandling med højdosis intravenøs metylprednisolon

Question 266

42-årig kvinde som gennem 15 år har haft hovedpine i gennemsnit 5 dage pr. måned. Hovedpinen er bilateral, trykkende af karakter og uden forværring ved fysisk aktivitet. Nu har hun gennem 2 måneder haft næsten daglig overvejende højresidig hovedpine af dunkende karakter og enkelte gange ledsaget af kvalme. Patienten tager daglig Paracetamol og Ibuprofen uden væsentlig effekt. Ved objektiv undersøgelse findes venstresidig Babinski tåfænomen, men herudover normale forhold. Hvad vil du gøre? a. Aftrappe den analgetiske behandling b. Påbegynde behandling med triptan og samtidig seponere Paracetamol og Ibuprofen c. Henvise til subakut MR scanning af cerebrum d. Påbegynde behandling med amitriptylin e. Henvise til fysioterapeut og klarlægge eventuelle psykosociale belastninger

Answer 266

42-årig kvinde som gennem 15 år har haft hovedpine i gennemsnit 5 dage pr. måned. Hovedpinen er bilateral, trykkende af karakter og uden forværring ved fysisk aktivitet. Nu har hun gennem 2 måneder haft næsten daglig overvejende højresidig hovedpine af dunkende karakter og enkelte gange ledsaget af kvalme. Patienten tager daglig Paracetamol og Ibuprofen uden væsentlig effekt. Ved objektiv undersøgelse findes venstresidig Babinski tåfænomen, men herudover normale forhold. Hvad vil du gøre? a. Aftrappe den analgetiske behandling b. Påbegynde behandling med triptan og samtidig seponere Paracetamol og Ibuprofen **c. Henvise til subakut MR scanning af cerebrum** d. Påbegynde behandling med amitriptylin e. Henvise til fysioterapeut og klarlægge eventuelle psykosociale belastninger

Question 267

Nedenfor er vist en synsfeltdefekt fundet ved almindelig klinisk synsfeltundersøgelse. Defekten er angivet som det sorte område. Hvilken struktur i nervesystemet er læderet a. Chiasma opticum b. Højre occipitallap c. Højre parietallap d. Venstre occiptallap e. Venstre parietallap

Answer 267

Nedenfor er vist en synsfeltdefekt fundet ved almindelig klinisk synsfeltundersøgelse. Defekten er angivet som det sorte område. Hvilken struktur i nervesystemet er læderet **a. Chiasma opticum** b. Højre occipitallap c. Højre parietallap d. Venstre occiptallap e. Venstre parietallap

Question 268

En 53-årig mand med bipolar lidelse, overvejende depressioner, henvender sig med udtalt tremor, svimmelhed samt koncentrationsbesvær opstået inden for de sidste uger. Han er aktuelt stemningsstabil. Han har en del slidgigt og kendt med hypertension. Behandlingen er: Stemningsstabiliserende medicin: Lithium i form af Litarex (lithium) (2 tbl. morgen og 2 tbl. aften) og et antiepileptikum i form af tbl. Lamotrigin (400 mg x 1 dagligt) Antidepressiv medicin: SSRI-præparat i form af tbl. Citalopram (20 mg x 1 dagligt) Smertestillende medicin: NSAID-præparat i form af tbl. Ibumetin (400 mg x 3 daglig) Blodtrykssænkende medicin: Vanddrivende af gruppen thiazid tilsat kaliumklorid i form af tbl. Centyl m /KCL (2 tbl. morgen) Hvad vil du gøre for at udrede og behandle den aktuelle tilstand? Vælg et svar. a. Seponere al medicinen, da han har serotonergt syndrom b. Pausere med lithium og måle s-lithium i blodet. Pausere med ibumetin og centyl m/KCL og finde alternative midler hertil, da der er tegn på interaktion c. Pausere med lamotrigin, da han sandsynligvis er kommet til at tage for meget heraf d. Indlægge ham til udredning med CT-scanning af cerebrum e. Ingen af ovenstående

Answer 268

En 53-årig mand med bipolar lidelse, overvejende depressioner, henvender sig med udtalt tremor, svimmelhed samt koncentrationsbesvær opstået inden for de sidste uger. Han er aktuelt stemningsstabil. Han har en del slidgigt og kendt med hypertension. Behandlingen er: Stemningsstabiliserende medicin: Lithium i form af Litarex (lithium) (2 tbl. morgen og 2 tbl. aften) og et antiepileptikum i form af tbl. Lamotrigin (400 mg x 1 dagligt) Antidepressiv medicin: SSRI-præparat i form af tbl. Citalopram (20 mg x 1 dagligt) Smertestillende medicin: NSAID-præparat i form af tbl. Ibumetin (400 mg x 3 daglig) Blodtrykssænkende medicin: Vanddrivende af gruppen thiazid tilsat kaliumklorid i form af tbl. Centyl m /KCL (2 tbl. morgen) Hvad vil du gøre for at udrede og behandle den aktuelle tilstand? Vælg et svar. a. Seponere al medicinen, da han har serotonergt syndrom **b. Pausere med lithium og måle s-lithium i blodet. Pausere med ibumetin og centyl m/KCL og finde alternative midler hertil, da der er tegn på interaktion** c. Pausere med lamotrigin, da han sandsynligvis er kommet til at tage for meget heraf d. Indlægge ham til udredning med CT-scanning af cerebrum e. Ingen af ovenstående

Question 269

Angst viser sig med en række symptomer, som kan variere fra patient til patient. Hvilken af følgende kombination er rigtigt? a. Hjertebanken, svedtendens, rysten, mundtørhed, dødsangst, lavt blodtryk b. Åndenød, hjertebanken, svimmelhed, akkomodationsbesvær, muskelspændinger c. Synkebesvær, koncentrationsbesvær, refluksesofagitis med smerter der typisk stråler ud i til ulnare side i højre arm, uvirkelighedsfølelse, åndenød d. Svedtendens, koncentrationsbesvær, mundtørhed, kuldefornemmelse, uvirkelighedsfølelse, bange for at blive sindssyg e. Dødhedsfornemmelse, bange for at blive sindssyg, bilateral hovedpine lokaliseret til temporale regioner svarende til øget aktivitet i begge amygdala, trykken i brystet

Answer 269

Angst viser sig med en række symptomer, som kan variere fra patient til patient. Hvilken af følgende kombination er rigtigt? a. Hjertebanken, svedtendens, rysten, mundtørhed, dødsangst, lavt blodtryk b. Åndenød, hjertebanken, svimmelhed, akkomodationsbesvær, muskelspændinger c. Synkebesvær, koncentrationsbesvær, refluksesofagitis med smerter der typisk stråler ud i til ulnare side i højre arm, uvirkelighedsfølelse, åndenød **d. Svedtendens, koncentrationsbesvær, mundtørhed, kuldefornemmelse, uvirkelighedsfølelse, bange for at blive sindssyg** e. Dødhedsfornemmelse, bange for at blive sindssyg, bilateral hovedpine lokaliseret til temporale regioner svarende til øget aktivitet i begge amygdala, trykken i brystet

Question 270

Aspergers Syndrom klassificeres aktuelt i ICD-10 som en ___________ lidelse. Hvilket ord/kategori skal sættes ind i sætningen? a. Angst b. Psykotisk c. Affektiv d. Psykisk udviklingsforstyrrelse e. Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen

Answer 270

Aspergers Syndrom klassificeres aktuelt i ICD-10 som en ___________ lidelse. Hvilket ord/kategori skal sættes ind i sætningen? a. Angst b. Psykotisk c. Affektiv **d. Psykisk udviklingsforstyrrelse** e. Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen

Question 271

Obsessiv-kompulsiv lidelse klassificeres aktuelt i ICD-10 som en ___________ lidelse. Hvilket ord/kategori skal sættes ind i sætningen? a. Angst b. Psykotisk c. Affektiv d. Manisk e. Depressiv

Answer 271

Obsessiv-kompulsiv lidelse klassificeres aktuelt i ICD-10 som en ___________ lidelse. Hvilket ord/kategori skal sættes ind i sætningen? **a. Angst** b. Psykotisk c. Affektiv d. Manisk e. Depressiv

Question 272

En 30-årig kvinde bliver fulgt af politiet til den somatiske skadestue, hvor du er vagthavende læge. Hun er kort forinden sprunget i havnen men hjulpet op af reddere. Har pådraget sig en mindre flænge på underarmen men er ellers somatisk velbefindende. To dage tidligere blev hun hjulpet ned fra gelænderet på en bro, hvorfra hun angiveligt ville springe ud. Hun nægtede dengang at opgive navn og identificere sig til politiet, hvorfor hun blev anbragt kortvarigt i detentionen. Hun er i ambulant behandling i psykiatrien under diagnosen Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse af Borderline type og er tilknyttet faste behandlere. I modtagelsen er hun urolig, vred og irritabel. Hun siger vredt til dig, at hun ikke er færdig med at selvskade. Hun ønsker ikke at blive indlagt. Hvad vil du gøre? Vælg et svar. a. Giver hende et benzodiazepin (Oxapax) og sender hende hjem igen, når hun er faldet til ro b. Udfylder papirer med henblik på at tvangsindlægge hende på psykiatrisk afdeling til behandling, da hun er til fare for sig selv og affekttilstanden kan sidestilles med en psykotisk tilstand c. Giver hende et beroligende antipsykotisk middel (Quetiapin) med hjem, da hun ikke kan indlægges med tvang, idet hun ikke er psykotisk d. Ringer til nogle pårørende og bede dem tage hende med hjem e. Ingen af ovenstående

Answer 272

En 30-årig kvinde bliver fulgt af politiet til den somatiske skadestue, hvor du er vagthavende læge. Hun er kort forinden sprunget i havnen men hjulpet op af reddere. Har pådraget sig en mindre flænge på underarmen men er ellers somatisk velbefindende. To dage tidligere blev hun hjulpet ned fra gelænderet på en bro, hvorfra hun angiveligt ville springe ud. Hun nægtede dengang at opgive navn og identificere sig til politiet, hvorfor hun blev anbragt kortvarigt i detentionen. Hun er i ambulant behandling i psykiatrien under diagnosen Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse af Borderline type og er tilknyttet faste behandlere. I modtagelsen er hun urolig, vred og irritabel. Hun siger vredt til dig, at hun ikke er færdig med at selvskade. Hun ønsker ikke at blive indlagt. Hvad vil du gøre? Vælg et svar. a. Giver hende et benzodiazepin (Oxapax) og sender hende hjem igen, når hun er faldet til ro **b. Udfylder papirer med henblik på at tvangsindlægge hende på psykiatrisk afdeling til behandling, da hun er til fare for sig selv og affekttilstanden kan sidestilles med en psykotisk tilstand** c. Giver hende et beroligende antipsykotisk middel (Quetiapin) med hjem, da hun ikke kan indlægges med tvang, idet hun ikke er psykotisk d. Ringer til nogle pårørende og bede dem tage hende med hjem e. Ingen af ovenstående

Question 273

Hvilken af nedenstående kan findes som et ekspressivt grundsymptom ved skizofreni? a. Coenestesier b. Perplexitet c. Ambivalens d. Affektforstyrrelser e. Perceptionsforstyrrelser

Answer 273

Hvilken af nedenstående kan findes som et ekspressivt grundsymptom ved skizofreni? a. Coenestesier b. Perplexitet c. Ambivalens **d. Affektforstyrrelser** e. Perceptionsforstyrrelser

Question 274

1. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Hvad overvejer du? Hvilken af nedenstående forslag findes mest relevant? a. Problem med højre øje, sandsynligvis retina. b. Læsion i højre occipital lap. c. Læsion i højre synsnerve d. Læsion i chiasma.

Answer 274

1. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Hvad overvejer du? Hvilken af nedenstående forslag findes mest relevant? a. Problem med højre øje, sandsynligvis retina. b. Læsion i højre occipital lap. **c. Læsion i højre synsnerve** d. Læsion i chiasma.

Question 275

2. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Hvilke undersøgelser overvejer du? a. Oftalmoskopi b. Undersøgelse af farvesyn c. Undersøgelse af visus d. Alt ovenstående

Answer 275

2. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Hvilke undersøgelser overvejer du? a. Oftalmoskopi b. Undersøgelse af farvesyn c. Undersøgelse af visus **d. Alt ovenstående**

Question 276

3. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi. Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale. Hvad fortæller du patienten? a. Du har ikke noget problem, der er ingen sygdom i øjet eller nervesystemet b. Du har et problem med dine øjne, og du har muligvis brug for nye briller c. Du har sygdom af nervesystemet, men du ved ikke, hvad det er d. Du har brug for yderligere undersøgelser

Answer 276

3. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi. Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale. Hvad fortæller du patienten? a. Du har ikke noget problem, der er ingen sygdom i øjet eller nervesystemet b. Du har et problem med dine øjne, og du har muligvis brug for nye briller c. Du har sygdom af nervesystemet, men du ved ikke, hvad det er **d. Du har brug for yderligere undersøgelser**

Question 277

4. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi. Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale. Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser. Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Dette er VEP-resultater (øverste: venstre øje; bund: højre øje, see billede). Hvad overvejer du? a. Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette tyder på demyelinisering i højre synsnerve b. Der er forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette indikerer aksonal skade på højre synsnerve c. Der er et tidligt svar (P100-wave) på venstre side, og dette tyder på demyelinisering i den venstre synsnerve d. Resultaterne viser normale variation mellem de to sider

Answer 277

4. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi. Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale. Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser. Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Dette er VEP-resultater (øverste: venstre øje; bund: højre øje). Hvad overvejer du? **a. Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette tyder på demyelinisering i højre synsnerve** b. Der er forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette indikerer aksonal skade på højre synsnerve c. Der er et tidligt svar (P100-wave) på venstre side, og dette tyder på demyelinisering i den venstre synsnerve d. Resultaterne viser normale variation mellem de to sider

Question 278

5. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi. Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale. Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser. Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret. Hvad vil du gøre? a. Jeg beder patienten om at vente, da det vil forbedres af sig selv b. Jeg foreslår højdosis methylprednisolon-pulsbehandling c. Jeg foreslår behandling med betainterferon d. Jeg foreslår non-steroid antiinflammatoriske lægemidler (NSAID)

Answer 278

5. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi. Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale. Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser. Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret. Hvad vil du gøre? a. Jeg beder patienten om at vente, da det vil forbedres af sig selv **b. Jeg foreslår højdosis methylprednisolon-pulsbehandling** c. Jeg foreslår behandling med betainterferon d. Jeg foreslår non-steroid antiinflammatoriske lægemidler (NSAID)

Question 279

6. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi. Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale. Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser. Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret. Du foreslår højdosis prednisolonbehandling Hvordan diskuterer du situationen med patienten? a. Jeg spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer b. Jeg spørger, om hun har haft andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom c. Jeg spørger om CNS-sygdom i familien d. Alt ovenstående

Answer 279

6. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi. Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale. Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser. Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret. Du foreslår højdosis prednisolonbehandling. Hvordan diskuterer du situationen med patienten? a. Jeg spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer b. Jeg spørger, om hun har haft andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom c. Jeg spørger om CNS-sygdom i familien **d. Alt ovenstående**

Question 280

7. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi. Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale. Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser. Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret. Du foreslår højdosis prednisolonbehandling. Du diskuterer situationen med patienten og spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer, andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom og om der er CNS-sygdom i familien. Hun fortæller, at hun havde problem med at skrive sidste år: højre hånd var klodset i et par uger. Hun fortæller også, at hun har mindre problemer med vandladning, hyppige urge. Hvad vil du gøre? a. Intet, disse er mindre problemer b. Jeg bestiller MR-skanning af hjernen c. Jeg bestiller EMG/ENG-undersøgelse, fordi jeg har mistanke om karpaltunnelsyndrom d. Jeg bestiller CT-undersøgelse af hjernen

Answer 280

25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi. Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale. Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser. Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret. Du foreslår højdosis prednisolonbehandling. Du diskuterer situationen med patienten og spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer, andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom og om der er CNS-sygdom i familien. Hun fortæller, at hun havde problem med at skrive sidste år: højre hånd var klodset i et par uger. Hun fortæller også, at hun har mindre problemer med vandladning, hyppige urge. Hvad vil du gøre? a. Intet, disse er mindre problemer **b. Jeg bestiller MR-skanning af hjernen** c. Jeg bestiller EMG/ENG-undersøgelse, fordi jeg har mistanke om karpaltunnelsyndrom d. Jeg bestiller CT-undersøgelse af hjernen

Question 281

8. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi. Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale. Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser. Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret. Du foreslår højdosis prednisolonbehandling. Du diskuterer situationen med patienten og spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer, andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom og om der er CNS-sygdom i familien. Hun fortæller, at hun havde problem med at skrive sidste år: højre hånd var klodset i et par uger. Hun fortæller også, at hun har mindre problemer med vandladning, hyppige urge. Du bestiller MR-scanning af cerebrum, og den viser T2-hyperintensitet i den højre synsnerve, men intet andet. Hvad vil du gøre? a. Jeg bestiller MR-scanning af rygmarven b. Jeg fortæller patienten, at dette bekræfter betændelse i højre synsnerve, men der er ikke andre problemer c. Jeg fortæller patienten, at hun har multiple sklerose d. Jeg fortæller patienten, at MR-scanning af hjernen skal gentages om 6 måneder

Answer 281

8. Du bestiller MR-scanning af cerebrum, og den viser T2-hyperintensitet i den højre synsnerve, men intet andet. Hvad vil du gøre? **a. Jeg bestiller MR-scanning af rygmarven** b. Jeg fortæller patienten, at dette bekræfter betændelse i højre synsnerve, men der er ikke andre problemer c. Jeg fortæller patienten, at hun har multiple sklerose d. Jeg fortæller patienten, at MR-scanning af hjernen skal gentages om 6 måneder

Question 282

9. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi. Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale. Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser. Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret. Du foreslår højdosis prednisolonbehandling. Du diskuterer situationen med patienten og spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer, andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom og om der er CNS-sygdom i familien. Hun fortæller, at hun havde problem med at skrive sidste år: højre hånd var klodset i et par uger. Hun fortæller også, at hun har mindre problemer med vandladning, hyppige urge. Du bestiller MR-scanning af cerebrum, og den viser T2-hyperintensitet i den højre synsnerve, men intet andet. Du bestiller MR-scanning af rygmarven, og den viser dette. Hvad vil du gøre? a. Jeg overvejer en tumor i rygmarven og konsulterer med en neurokirurg b. Jeg beslutter, at kriterierne for dissemination in time (DIT) og space (DIS) er opfyldte, og at patienten har multiple sklerose (MS) c. Jeg beslutter, at patienten har brug for en undersøgelse af CSV for at etablere diagnosen af MS d. Jeg bestiller sensorisk evoked potential (SEP) undersøgelse.

Answer 282

9. Du bestiller MR-scanning af rygmarven, og den viser dette. Hvad vil du gøre? a. Jeg overvejer en tumor i rygmarven og konsulterer med en neurokirurg **b. Jeg beslutter, at kriterierne for dissemination in time (DIT) og space (DIS) er opfyldte, og at patienten har multiple sklerose (MS)** c. Jeg beslutter, at patienten har brug for en undersøgelse af CSV for at etablere diagnosen af MS d. Jeg bestiller sensorisk evoked potential (SEP) undersøgelse.

Question 283

10. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi. Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale. Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser. Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret. Du foreslår højdosis prednisolonbehandling. Du diskuterer situationen med patienten og spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer, andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom og om der er CNS-sygdom i familien. Hun fortæller, at hun havde problem med at skrive sidste år: højre hånd var klodset i et par uger. Hun fortæller også, at hun har mindre problemer med vandladning, hyppige urge. Du bestiller MR-scanning af cerebrum, og den viser T2-hyperintensitet i den højre synsnerve, men intet andet. Du bestiller MR af rygmarv, og beslutter efter å ha set den at kriterier for DIT og DIS er opfyldt. Hvorfor beslutter du, at kriterierne for DIT og DIS er opfyldt? a. Patienten havde to læsioner i CNS på to typiske steder bekræftet af MRI b. Patienten havde to attakker bekræftet af VEP og MRI c. Patienten havde opticus neurit bekræftet af VEP og også en læsion i den cervikale medulla d. Alle er korrekte

Answer 283

10. Hvorfor beslutter du, at kriterierne for DIT og DIS er opfyldt? a. Patienten havde to læsioner i CNS på to typiske steder bekræftet af MRI b. Patienten havde to attakker bekræftet af VEP og MRI c. Patienten havde opticus neurit bekræftet af VEP og også en læsion i den cervikale medulla **d. Alle er korrekte**

Question 284

11. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi. Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale. Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser. Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret. Du foreslår højdosis prednisolonbehandling. Du diskuterer situationen med patienten og spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer, andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom og om der er CNS-sygdom i familien. Hun fortæller, at hun havde problem med at skrive sidste år: højre hånd var klodset i et par uger. Hun fortæller også, at hun har mindre problemer med vandladning, hyppige urge. Du bestiller MR-scanning af cerebrum, og den viser T2-hyperintensitet i den højre synsnerve, men intet andet. Du bestiller MR af rygmarv, og bagefter finder du at DIT og DIS er opfyldt. Selvom MS er bekræftet, beslutter du, at du gerne vil undersøge CSV. Hvad forventer du? a. Pleocytose b. Forøget protein c. Nedsat sukker d. Forøget IgG-indeks og forekomst af oligoklonale bånd ved elektroferese

Answer 284

11. Selvom MS er bekræftet, beslutter du, at du gerne vil undersøge CSV. Hvad forventer du? a. Pleocytose b. Forøget protein c. Nedsat sukker **d. Forøget IgG-indeks og forekomst af oligoklonale bånd ved elektroferese**

Question 285

12. 25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant. Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi. Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale. Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser. Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret. Du foreslår højdosis prednisolonbehandling. Du diskuterer situationen med patienten og spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer, andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom og om der er CNS-sygdom i familien. Hun fortæller, at hun havde problem med at skrive sidste år: højre hånd var klodset i et par uger. Hun fortæller også, at hun har mindre problemer med vandladning, hyppige urge. Du bestiller MR-scanning af cerebrum, og den viser T2-hyperintensitet i den højre synsnerve, men intet andet. Du bestiller MR af rygmarv, og bagefter finder du at DIT og DIS er opfyldt. Selvom MS er bekræftet, beslutter du, at du gerne vil undersøge CSV. Du forventer at finde forøget IgG indeks og oligoklonale bånd. Hvad er dit næste trin? a. Jeg foreslår at vente på endnu et attak b. Jeg foreslår, at patienten tager en anden MR-scanning om 6 måneder for at se, om der er sygdomsaktivitet c. Jeg begynder at diskutere sygdomsmodificerende behandling (DMT) med patienten d. Jeg gentager methylprednisolon behandlingen om en måned

Answer 285

12. Hvad er dit næste trin? a. Jeg foreslår at vente på endnu et attak b. Jeg foreslår, at patienten tager en anden MR-scanning om 6 måneder for at se, om der er sygdomsaktivitet **c. Jeg begynder at diskutere sygdomsmodificerende behandling (DMT) med patienten** d. Jeg gentager methylprednisolon behandlingen om en måned

Question 286

13. En 45-årig kvinde kommer i neurologisk ambulatorium, da hun i 6 måneder har haft sviende og brændende smerter i fødderne. Smerterne er til stede hele tiden og forværres, når hun kommer op og stå og går omkring, idet det føles som at stå på eller gå på glødende kul. Når hun først kommer i gang, kan hun godt gå længere distancer. Den neurologiske undersøgelse er normal bortset fra, at der findes hyperalgesi og dynamisk mekanisk allodyni på fødderne. Achillessene reflekserne er normale og der er normal muskelstyrke. Patienten er kendt med bindevævssygdom i form af Mb. Sjøgren. Hun får ingen behandling for denne sygdom. Hvilken diagnose finder du mest sandsynlig? a. Multipel sklerose b. Sensorisk polyneuropati c. Vaskulær insufficiens i underekstremiteterne d. Lumbal spinalstenose

Answer 286

13. En 45-årig kvinde kommer i neurologisk ambulatorium, da hun i 6 måneder har haft sviende og brændende smerter i fødderne. Smerterne er til stede hele tiden og forværres, når hun kommer op og stå og går omkring, idet det føles som at stå på eller gå på glødende kul. Når hun først kommer i gang, kan hun godt gå længere distancer. Den neurologiske undersøgelse er normal bortset fra, at der findes hyperalgesi og dynamisk mekanisk allodyni på fødderne. Achillessene reflekserne er normale og der er normal muskelstyrke. Patienten er kendt med bindevævssygdom i form af Mb. Sjøgren. Hun får ingen behandling for denne sygdom. Hvilken diagnose finder du mest sandsynlig? a. Multipel sklerose **b. Sensorisk polyneuropati** c. Vaskulær insufficiens i underekstremiteterne d. Lumbal spinalstenose

Question 287

14. En 45-årig kvinde kommer i neurologisk ambulatorium, da hun i 6 måneder har haft sviende og brændende smerter i fødderne. Smerterne er til stede hele tiden og forværres, når hun kommer op og stå og går omkring, idet det føles som at stå på eller gå på glødende kul. Når hun først kommer i gang, kan hun godt gå længere distancer. Den neurologiske undersøgelse er normal bortset fra, at der findes hyperalgesi og dynamisk mekanisk allodyni på fødderne. Achillessene reflekserne er normale og der er normal muskelstyrke. Patienten er kendt med bindevævssygdom i form af Mb. Sjøgren. Hun får ingen behandling for denne sygdom. Der er mest sandsynligt tale om sensorisk polyneuropati. Hvilken diagnostisk undersøgelse vil du foreslå for at afklare tilstanden yderligere? a. Undersøgelse af nerveledning i ekstremiteterne (ENG) b. Biopsi af nervus suralis c. Blodprøver for bindevævsmarkører d. MR-scanning af de perifere nerver

Answer 287

14. Der er mest sandsynligt tale om sensorisk polyneuropati. Hvilken diagnostisk undersøgelse vil du foreslå for at afklare tilstanden yderligere? **a. Undersøgelse af nerveledning i ekstremiteterne (ENG)** b. Biopsi af nervus suralis c. Blodprøver for bindevævsmarkører d. MR-scanning af de perifere nerver

Question 288

15. En 45-årig kvinde kommer i neurologisk ambulatorium, da hun i 6 måneder har haft sviende og brændende smerter i fødderne. Smerterne er til stede hele tiden og forværres, når hun kommer op og stå og går omkring, idet det føles som at stå på eller gå på glødende kul. Når hun først kommer i gang, kan hun godt gå længere distancer. Den neurologiske undersøgelse er normal bortset fra, at der findes hyperalgesi og dynamisk mekanisk allodyni på fødderne. Achillessene reflekserne er normale og der er normal muskelstyrke. Patienten er kendt med bindevævssygdom i form af Mb. Sjøgren. Hun får ingen behandling for denne sygdom. Der er mest sandsynligt tale om sensorisk polyneuropati, og du får udført undersøgelse af nerveledning (ENG). Undersøgelsen viser normal sensoriske og motorisk nerveledning med hensyn til både ledningshastighed og amplituder af motoriske og sensoriske signaler. Hvilken overvejelse vil være mest korrekt i denne situation? a. Patient har ikke polyneuropati og bør undersøges for multipel sklerose b. Patienten fejler antagelig ikke noget organisk og skal ikke undersøges yderligere c. Diagnosen lumbal spinalstenose skal genovervejes og MR-scanning collumna lumbalis udføres d. Der kan være tale om small fiber neuropati og der bør udføres hudbiopsi

Answer 288

15. Du får udført undersøgelse af nerveledning (ENG). Undersøgelsen viser normal sensoriske og motorisk nerveledning med hensyn til både ledningshastighed og amplituder af motoriske og sensoriske signaler. Hvilken overvejelse vil være mest korrekt i denne situation? a. Patient har ikke polyneuropati og bør undersøges for multipel sklerose b. Patienten fejler antagelig ikke noget organisk og skal ikke undersøges yderligere c. Diagnosen lumbal spinalstenose skal genovervejes og MR-scanning collumna lumbalis udføres **d. Der kan være tale om small fiber neuropati og der bør udføres hudbiopsi**

Question 289

16. En 45-årig kvinde kommer i neurologisk ambulatorium, da hun i 6 måneder har haft sviende og brændende smerter i fødderne. Smerterne er til stede hele tiden og forværres, når hun kommer op og stå og går omkring, idet det føles som at stå på eller gå på glødende kul. Når hun først kommer i gang, kan hun godt gå længere distancer. Den neurologiske undersøgelse er normal bortset fra, at der findes hyperalgesi og dynamisk mekanisk allodyni på fødderne. Achillessene reflekserne er normale og der er normal muskelstyrke. Patienten er kendt med bindevævssygdom i form af Mb. Sjøgren. Hun får ingen behandling for denne sygdom. Der er mest sandsynligt tale om sensorisk polyneuropati, og du får udført undersøgelse af nerveledning (ENG). Undersøgelsen viser normal sensoriske og motorisk nerveledning med hensyn til både ledningshastighed og amplituder af motoriske og sensoriske signaler. Du tænker nu, at der kan være tale om small fiber neuropati og får udført en hudbiopsi. Hudbiopsien viser nedsat intraepidermal nerve fiber densitet, hvilket bekræfter diagnosen. Du finder det sandsynligt at polyneuropatien er forbundet med patientens Mb. Sjøgren. Du henviser patienten til opfølgende vurdering hos rheumatologen med henblik på, om der er indikation for start af behandling for patientens Mb. Sjøgren. Kategorien af patientens smerter er: a. Centrale neuropatiske smerter b. Nociceptive smerter c. Perifere neuropatiske smerter d. Uspecifikke komplekse smerter

Answer 289

16. Du tænker, at der kan være tale om small fiber neuropati og får udført en hudbiopsi. Hudbiopsien viser nedsat intraepidermal nerve fiber densitet, hvilket bekræfter diagnosen. Du finder det sandsynligt at polyneuropatien er forbundet med patientens Mb. Sjøgren. Du henviser patienten til opfølgende vurdering hos rheumatologen med henblik på, om der er indikation for start af behandling for patientens Mb. Sjøgren. Kategorien af patientens smerter er: a. Centrale neuropatiske smerter b. Nociceptive smerter **c. Perifere neuropatiske smerter** d. Uspecifikke komplekse smerter

Question 290

17. En 45-årig kvinde kommer i neurologisk ambulatorium, da hun i 6 måneder har haft sviende og brændende smerter i fødderne. Smerterne er til stede hele tiden og forværres, når hun kommer op og stå og går omkring, idet det føles som at stå på eller gå på glødende kul. Når hun først kommer i gang, kan hun godt gå længere distancer. Den neurologiske undersøgelse er normal bortset fra, at der findes hyperalgesi og dynamisk mekanisk allodyni på fødderne. Achillessene reflekserne er normale og der er normal muskelstyrke. Patienten er kendt med bindevævssygdom i form af Mb. Sjøgren. Hun får ingen behandling for denne sygdom. Der er mest sandsynligt tale om sensorisk polyneuropati, og du får udført undersøgelse af nerveledning (ENG). Undersøgelsen viser normal sensoriske og motorisk nerveledning med hensyn til både ledningshastighed og amplituder af motoriske og sensoriske signaler. Du tænker nu, at der kan være tale om small fiber neuropati og får udført en hudbiopsi. Hudbiopsien viser nedsat intraepidermal nerve fiber densitet, hvilket bekræfter diagnosen. Du finder det sandsynligt at polyneuropatien er forbundet med patientens Mb. Sjøgren. Du henviser patienten til opfølgende vurdering hos rheumatologen med henblik på, om der er indikation for start af behandling for patientens Mb. Sjøgren. Du vil gerne tilbyde patienten behandling af de perifere neuropatiske smerter. Hvilken behandling vil du i første omgang foreslå til denne form for smerter og når det tages i betragtning at patienten har Mb. Sjøgren? a. Mildt analgetika i form af paracetamol b. Antidepressivum i form af ældre tricyklisk præparat f.eks. imipramin eller amitriptylin c. Antiepileptikum i form af gabapentin eller pregabalin d. Morfinpræparat

Answer 290

17. Du vil gerne tilbyde patienten behandling af de perifere neuropatiske smerter. Hvilken behandling vil du i første omgang foreslå til denne form for smerter og når det tages i betragtning at patienten har Mb. Sjøgren? a. Mildt analgetika i form af paracetamol b. Antidepressivum i form af ældre tricyklisk præparat f.eks. imipramin eller amitriptylin **c. Antiepileptikum i form af gabapentin eller pregabalin** d. Morfinpræparat

Question 291

18. Du kontaktes som privatpraktiserende læge af en af dine patienter, en 30-årig kvinde, som lider af migræne med aura. Hun har sædvanligvis ca. 2-3 anfald om måneden, varigheden af anfaldene er ubehandlet ca. 1 døgn/per anfald. Indtil nu har patienten taget anfaldsbehandling i form af Sumatriptan 50mg, 1 tablet, som brød anfaldene efter ca. 1 time, så hun ikke skulle sygemelde sig. Hun angiver nu, at hun pga. alvorlig sygdom i familien var meget stresset og har i forbindelse med dette oplevet en betydende forværring af sin migræne over de sidste 6-9 måneder. Anfaldene kommer nu ca. 12 dage om måneden og hun har bemærket en vedvarende baggrundshovedpine mellem attakkerne. Situationen er blevet yderligere forværret idet hun nu føler, at Sumatriptan ligesom har mistet effekten. De sidste 4 måneder er hun derfor taget 2 tabletter af 50mg med 2 timers interval mellem anfald. Hvad anbefaler du? 1. man optimerer anfaldsbehandlingen idet man skifter til en andet triptanpræparat 2. man tilføjer almindelig smertestillende præparater som paracetamol 3. man tilføjer opioider 4. der foreligger et medicinoverforbrug, man lægger en afvænningsplan a. Kun 1. er rigtigt b. Kun 1. og 2. er rigtige c. Kun 1. og 3. er rigtige d. Kun 4. er rigtigt

Answer 291

18. Du kontaktes som privatpraktiserende læge af en af dine patienter, en 30-årig kvinde, som lider af migræne med aura. Hun har sædvanligvis ca. 2-3 anfald om måneden, varigheden af anfaldene er ubehandlet ca. 1 døgn/per anfald. Indtil nu har patienten taget anfaldsbehandling i form af Sumatriptan 50mg, 1 tablet, som brød anfaldene efter ca. 1 time, så hun ikke skulle sygemelde sig. Hun angiver nu, at hun pga. alvorlig sygdom i familien var meget stresset og har i forbindelse med dette oplevet en betydende forværring af sin migræne over de sidste 6-9 måneder. Anfaldene kommer nu ca. 12 dage om måneden og hun har bemærket en vedvarende baggrundshovedpine mellem attakkerne. Situationen er blevet yderligere forværret idet hun nu føler, at Sumatriptan ligesom har mistet effekten. De sidste 4 måneder er hun derfor taget 2 tabletter af 50mg med 2 timers interval mellem anfald. Hvad anbefaler du? 1. man optimerer anfaldsbehandlingen idet man skifter til en andet triptanpræparat 2. man tilføjer almindelig smertestillende præparater som paracetamol 3. man tilføjer opioider 4. der foreligger et medicinoverforbrug, man lægger en afvænningsplan a. Kun 1. er rigtigt b. Kun 1. og 2. er rigtige c. Kun 1. og 3. er rigtige **d. Kun 4. er rigtigt**

Question 292

19. Du kontaktes som privatpraktiserende læge af en af dine patienter, en 30-årig kvinde, som lider af migræne med aura. Hun har sædvanligvis ca. 2-3 anfald om måneden, varigheden af anfaldene er ubehandlet ca. 1 døgn/per anfald. Indtil nu har patienten taget anfaldsbehandling i form af Sumatriptan 50mg, 1 tablet, som brød anfaldene efter ca. 1 time, så hun ikke skulle sygemelde sig. Hun angiver nu, at hun pga. alvorlig sygdom i familien var meget stresset og har i forbindelse med dette oplevet en betydende forværring af sin migræne over de sidste 6-9 måneder. Anfaldene kommer nu ca. 12 dage om måneden og hun har bemærket en vedvarende baggrundshovedpine mellem attakkerne. Situationen er blevet yderligere forværret idet hun nu føler, at Sumatriptan ligesom har mistet effekten. De sidste 4 måneder er hun derfor taget 2 tabletter af 50mg med 2 timers interval mellem anfald. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Medicinoverforbrugshovedpine b. Medicinoverforbrugshovedpine og migræne med aura c. Medicinoverforbrugshovedpine og migræne med aura og kronisk spændingshovedpine d. Kronisk migræne

Answer 292

19. Du kontaktes som privatpraktiserende læge af en af dine patienter, en 30-årig kvinde, som lider af migræne med aura. Hun har sædvanligvis ca. 2-3 anfald om måneden, varigheden af anfaldene er ubehandlet ca. 1 døgn/per anfald. Indtil nu har patienten taget anfaldsbehandling i form af Sumatriptan 50mg, 1 tablet, som brød anfaldene efter ca. 1 time, så hun ikke skulle sygemelde sig. Hun angiver nu, at hun pga. alvorlig sygdom i familien var meget stresset og har i forbindelse med dette oplevet en betydende forværring af sin migræne over de sidste 6-9 måneder. Anfaldene kommer nu ca. 12 dage om måneden og hun har bemærket en vedvarende baggrundshovedpine mellem attakkerne. Situationen er blevet yderligere forværret idet hun nu føler, at Sumatriptan ligesom har mistet effekten. De sidste 4 måneder er hun derfor taget 2 tabletter af 50mg med 2 timers interval mellem anfald. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Medicinoverforbrugshovedpine **b. Medicinoverforbrugshovedpine og migræne med aura** c. Medicinoverforbrugshovedpine og migræne med aura og kronisk spændingshovedpine d. Kronisk migræne

Question 293

20. Du kontaktes som privatpraktiserende læge af en af dine patienter, en 30-årig kvinde, som lider af migræne med aura. Hun har sædvanligvis ca. 2-3 anfald om måneden, varigheden af anfaldene er ubehandlet ca. 1 døgn/per anfald. Indtil nu har patienten taget anfaldsbehandling i form af Sumatriptan 50mg, 1 tablet, som brød anfaldene efter ca. 1 time, så hun ikke skulle sygemelde sig. Hun angiver nu, at hun pga. alvorlig sygdom i familien var meget stresset og har i forbindelse med dette oplevet en betydende forværring af sin migræne over de sidste 6-9 måneder. Anfaldene kommer nu ca. 12 dage om måneden og hun har bemærket en vedvarende baggrundshovedpine mellem attakkerne. Situationen er blevet yderligere forværret idet hun nu føler, at Sumatriptan ligesom har mistet effekten. De sidste 4 måneder er hun derfor taget 2 tabletter af 50mg med 2 timers interval mellem anfald. Hvad kan du anbefale? 1. langsom nedtrapning af sumatriptan 2. brat seponering af sumatriptan 3. skrift af triptan 4. Skift til opioider 5. Opstart af forebyggende behandling a. Kun 1. og 2. er rigtige b. Kun 3 er rigtigt c. Kun 4. er rigtigt d. Kun 3. og 5. er rigtige

Answer 293

20. Du kontaktes som privatpraktiserende læge af en af dine patienter, en 30-årig kvinde, som lider af migræne med aura. Hun har sædvanligvis ca. 2-3 anfald om måneden, varigheden af anfaldene er ubehandlet ca. 1 døgn/per anfald. Indtil nu har patienten taget anfaldsbehandling i form af Sumatriptan 50mg, 1 tablet, som brød anfaldene efter ca. 1 time, så hun ikke skulle sygemelde sig. Hun angiver nu, at hun pga. alvorlig sygdom i familien var meget stresset og har i forbindelse med dette oplevet en betydende forværring af sin migræne over de sidste 6-9 måneder. Anfaldene kommer nu ca. 12 dage om måneden og hun har bemærket en vedvarende baggrundshovedpine mellem attakkerne. Situationen er blevet yderligere forværret idet hun nu føler, at Sumatriptan ligesom har mistet effekten. De sidste 4 måneder er hun derfor taget 2 tabletter af 50mg med 2 timers interval mellem anfald. Hvad kan du anbefale? 1. langsom nedtrapning af sumatriptan 2. brat seponering af sumatriptan 3. skrift af triptan 4. Skift til opioider 5. Opstart af forebyggende behandling **a. Kun 1. og 2. er rigtige** b. Kun 3 er rigtigt c. Kun 4. er rigtigt d. Kun 3. og 5. er rigtige

Question 294

21. Du kontaktes som privatpraktiserende læge af en af dine patienter, en 30-årig kvinde, som lider af migræne med aura. Hun har sædvanligvis ca. 2-3 anfald om måneden, varigheden af anfaldene er ubehandlet ca. 1 døgn/per anfald. Indtil nu har patienten taget anfaldsbehandling i form af Sumatriptan 50mg, 1 tablet, som brød anfaldene efter ca. 1 time, så hun ikke skulle sygemelde sig. Hun angiver nu, at hun pga. alvorlig sygdom i familien var meget stresset og har i forbindelse med dette oplevet en betydende forværring af sin migræne over de sidste 6-9 måneder. Anfaldene kommer nu ca. 12 dage om måneden og hun har bemærket en vedvarende baggrundshovedpine mellem attakkerne. Situationen er blevet yderligere forværret idet hun nu føler, at Sumatriptan ligesom har mistet effekten. De sidste 4 måneder er hun derfor taget 2 tabletter af 50mg med 2 timers interval mellem anfald. Hvordan kan du forebygge? Man oplyser patienten om at, 1. triptaner alene må tages maks. 10 dage om måneden 2. paracetamol eller ibuprofen alene må tages maks. 15 dage om måneden 3. der registreres kun de tabletter man tager for hovedpinen, ikke dem man tager for mavepine 4. 10 dage sumatriptan og 5 dage paracetamol er muligt, uden at der foreligger medicinoverforbrugshovedpine 5. en blanding af paracetamol og sumatriptan må maks. tages 10 dage om måneden a. Kun 1., 2. og 4. er rigtige b. Kun 1., 2. og 3. er rigtige c. Kun 1., 2. og 5. er rigtige d. Kun 3. og 4. er rigtige

Answer 294

21. Du kontaktes som privatpraktiserende læge af en af dine patienter, en 30-årig kvinde, som lider af migræne med aura. Hun har sædvanligvis ca. 2-3 anfald om måneden, varigheden af anfaldene er ubehandlet ca. 1 døgn/per anfald. Indtil nu har patienten taget anfaldsbehandling i form af Sumatriptan 50mg, 1 tablet, som brød anfaldene efter ca. 1 time, så hun ikke skulle sygemelde sig. Hun angiver nu, at hun pga. alvorlig sygdom i familien var meget stresset og har i forbindelse med dette oplevet en betydende forværring af sin migræne over de sidste 6-9 måneder. Anfaldene kommer nu ca. 12 dage om måneden og hun har bemærket en vedvarende baggrundshovedpine mellem attakkerne. Situationen er blevet yderligere forværret idet hun nu føler, at Sumatriptan ligesom har mistet effekten. De sidste 4 måneder er hun derfor taget 2 tabletter af 50mg med 2 timers interval mellem anfald. Hvordan kan du forebygge? Man oplyser patienten om at, 1. triptaner alene må tages maks. 10 dage om måneden 2. paracetamol eller ibuprofen alene må tages maks. 15 dage om måneden 3. der registreres kun de tabletter man tager for hovedpinen, ikke dem man tager for mavepine 4. 10 dage sumatriptan og 5 dage paracetamol er muligt, uden at der foreligger medicinoverforbrugshovedpine 5. en blanding af paracetamol og sumatriptan må maks. tages 10 dage om måneden a. Kun 1., 2. og 4. er rigtige b. Kun 1., 2. og 3. er rigtige **c. Kun 1., 2. og 5. er rigtige** d. Kun 3. og 4. er rigtige

Question 295

22. Du er medicinstuderende. I skal snart til eksamen i anatomi. Du er til møde med din læsegruppe, 1 kvinde og 1 mand, begge 23 år gamle. I er bagud med pensum og har derfor arbejdet det meste af natten. Pludselig siger kvinden mærkelige lyde, stirrer frem for sig for derefter at falde ned fra stolen. Hun har nu fråde om munden og rykvise trækninger i arme og ben. I forsøger at komme i kontakt med hende, men hun svarer ikke. I smertestimulerer hende, men hun reagerer slet ikke, hverken verbalt eller bevægemæssigt. Øjnene er vedvarende lukkede. Du ringer 112 og siger: a. Pt tidligere rask. Bevidstløs m GCS 6 b. Pt tidligere rask. Bevidstløs m GCS 3 c. Pt tidligere rask. Bevidstløs m GCS 4

Answer 295

22. Du er medicinstuderende. I skal snart til eksamen i anatomi. Du er til møde med din læsegruppe, 1 kvinde og 1 mand, begge 23 år gamle. I er bagud med pensum og har derfor arbejdet det meste af natten. Pludselig siger kvinden mærkelige lyde, stirrer frem for sig for derefter at falde ned fra stolen. Hun har nu fråde om munden og rykvise trækninger i arme og ben. I forsøger at komme i kontakt med hende, men hun svarer ikke. I smertestimulerer hende, men hun reagerer slet ikke, hverken verbalt eller bevægemæssigt. Øjnene er vedvarende lukkede. Du ringer 112 og siger: a. Pt tidligere rask. Bevidstløs m GCS 6 **b. Pt tidligere rask. Bevidstløs m GCS 3** c. Pt tidligere rask. Bevidstløs m GCS 4

Question 296

23. Du er medicinstuderende. I skal snart til eksamen i anatomi. Du er til møde med din læsegruppe, 1 kvinde og 1 mand, begge 23 år gamle. I er bagud med pensum og har derfor arbejdet det meste af natten. Pludselig siger kvinden mærkelige lyde, stirrer frem for sig for derefter at falde ned fra stolen. Hun har nu fråde om munden og rykvise trækninger i arme og ben. I forsøger at komme i kontakt med hende, men hun svarer ikke. I smertestimulerer hende, men hun reagerer slet ikke, hverken verbalt eller bevægemæssigt. Øjnene er vedvarende lukkede. Ambulance og lægebil kommer hurtigt. Nu er din studiekammerat vågnet noget op. Hun er forvirret og kan ikke bevæge venstre arm. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Intracerebral blødning i venstre hjernehalvdel b. Subarachnoidalblødning c. Patologisk forandring i højre hjernehalvdel d. Hydrocephalus

Answer 296

23. Du er medicinstuderende. I skal snart til eksamen i anatomi. Du er til møde med din læsegruppe, 1 kvinde og 1 mand, begge 23 år gamle. I er bagud med pensum og har derfor arbejdet det meste af natten. Pludselig siger kvinden mærkelige lyde, stirrer frem for sig for derefter at falde ned fra stolen. Hun har nu fråde om munden og rykvise trækninger i arme og ben. I forsøger at komme i kontakt med hende, men hun svarer ikke. I smertestimulerer hende, men hun reagerer slet ikke, hverken verbalt eller bevægemæssigt. Øjnene er vedvarende lukkede. Ambulance og lægebil kommer hurtigt. Nu er din studiekammerat vågnet noget op. Hun er forvirret og kan ikke bevæge venstre arm. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Intracerebral blødning i venstre hjernehalvdel b. Subarachnoidalblødning **c. Patologisk forandring i højre hjernehalvdel** d. Hydrocephalus

Question 297

24. I den fælles akut modtagelse tilses din studiekammerat. Hun er nu vågnet helt op. Hun har let hovedpine og fortsat lammelse af venstre arm. Lægen har meget travlt og vil sende hende hjem mhp opfølgning hos egen læge. Du usikker på om det er en god ide og foreslår følgende akutte undersøgelse: a. EEG på mistanke om epilepsi b. Doppler undersøgelse af halskar c. CT skanning af cerebrum

Answer 297

24. I den fælles akut modtagelse tilses din studiekammerat. Hun er nu vågnet helt op. Hun har let hovedpine og fortsat lammelse af venstre arm. Lægen har meget travlt og vil sende hende hjem mhp opfølgning hos egen læge. Du usikker på om det er en god ide og foreslår følgende akutte undersøgelse: a. EEG på mistanke om epilepsi b. Doppler undersøgelse af halskar **c. CT skanning af cerebrum**

Question 298

25. Skanningen viser en forandring i relation til højre hjernehalvdel. Pt indlægges i neurologisk regi og får foretaget MR skanning af cerebrum (med kontrast) dagen efter. Skanningen (T2 sekvens og T1 sekvens med kontrast) viser følgende: (see billede). Hvad mistænker du? a. Kronisk subduralt hæmatom på højre side b. Aneurysme på højre arteria cerebri media c. Tumor proces i højre frontallap

Answer 298

25. Skanningen viser en forandring i relation til højre hjernehalvdel. Pt indlægges i neurologisk regi og får foretaget MR skanning af cerebrum (med kontrast) dagen efter. Skanningen (T2 sekvens og T1 sekvens med kontrast) viser følgende: (see billede). Hvad mistænker du? a. Kronisk subduralt hæmatom på højre side b. Aneurysme på højre arteria cerebri media **c. Tumor proces i højre frontallap**

Question 299

26. Det viser sig at din studiekammerat har en gliøs tumor i højre frontallap. Efter operation får hun diagnosen lavgrads gliom – astrocytom – WHO grad II. Hvad skønner du hendes gennemsnitlige overlevelse er? a. 15.6 måneder b. Mere end 2 år, mindre end 5 år c. Mere end 5 år

Answer 299

26. Det viser sig at din studiekammerat har en gliøs tumor i højre frontallap. Efter operation får hun diagnosen lavgrads gliom – astrocytom – WHO grad II. Hvad skønner du hendes gennemsnitlige overlevelse er? a. 15.6 måneder b. Mere end 2 år, mindre end 5 år **c. Mere end 5 år**

Question 300

27. 76-årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologiske udfald. Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellige arbejdsdiagnoser. Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose? a. Akut paranoid psykose b. Paranoid skizofreni c. Paranoid psykose d. Delir

Answer 300

27. 76-årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologiske udfald. Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellige arbejdsdiagnoser. Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose? a. Akut paranoid psykose b. Paranoid skizofreni **c. Paranoid psykose** d. Delir

Question 301

28. 76-årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologiske udfald.Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellige arbejdsdiagnoser. Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose? **Svar: Paranoid psykose.** Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle. Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt? a. Diagnosen ”Akut paranoid psykose” er korrekt b. Diagnosen ”Paranoid skizofreni” er korrekt c. Diagnosen ”Paranoid psykose” er korrekt d. Diagnosen ”Delir” er korrekt

Answer 301

28. 76-årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologiske udfald.Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellige arbejdsdiagnoser. Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose? **Svar: Paranoid psykose.** Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle. Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt? a. Diagnosen ”Akut paranoid psykose” er korrekt b. Diagnosen ”Paranoid skizofreni” er korrekt **c. Diagnosen ”Paranoid psykose” er korrekt** d. Diagnosen ”Delir” er korrekt

Question 302

29. 76- årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologisk e udfald. Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellig e arbejdsdiagnoser. Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose? **Svar: Paranoid psyk ose.** Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle. Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt? **Svar: "Diagnosen "Paranoid psykose" er korrekt.** Objektivt fremtræder patienten forpint, urolig og angst. Hun er tit ved at græde og taler med lav stemmeføring. Hun svarer på spørgsmål med latenstid. Har nedsat ansigtsmimik. Hvilken medicin bør patienten tilbydes? a. Førstegeneration antispykotisk medicin, som er mere sederende og dermed kan give patienten ro, hvilket er en forudsætning for at kunne arbejde terapeutisk med patientens fortolkning af hendes oplevelser b. Førstegeneration antipsykotisk medicin, som har nedsat risiko for parkinsonistiske symptomer, da patienten er over 65 år og dermed, relativt, har større fedtdepoter, hvor specielt denne type medicin kan ophobes uden at øge risikoen for bivirkninger c. Antidepressiv medicin af typen SSRI, som både er førstevalg ved angst og uro og depression d. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi patientens angst og uro er sekundære til hendes psykotiske oplevelser og psykosen bør behandles aggressivt. Andengeneration antipsykotisk medicin binder irreversibelt til D2- receptoren og dermed væsentligt bedre til at behandle psykoser end førstegeneration e. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi de ingen risiko har for parkinsonistiske bivirkninger, da de er partielle D2 agonister f. Ingen af ovenstående

Answer 302

29. 76- årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologisk e udfald. Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellig e arbejdsdiagnoser. Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose? **Svar: Paranoid psyk ose.** Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle. Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt? **Svar: "Diagnosen "Paranoid psykose" er korrekt.** Objektivt fremtræder patienten forpint, urolig og angst. Hun er tit ved at græde og taler med lav stemmeføring. Hun svarer på spørgsmål med latenstid. Har nedsat ansigtsmimik. Hvilken medicin bør patienten tilbydes? a. Førstegeneration antispykotisk medicin, som er mere sederende og dermed kan give patienten ro, hvilket er en forudsætning for at kunne arbejde terapeutisk med patientens fortolkning af hendes oplevelser b. Førstegeneration antipsykotisk medicin, som har nedsat risiko for parkinsonistiske symptomer, da patienten er over 65 år og dermed, relativt, har større fedtdepoter, hvor specielt denne type medicin kan ophobes uden at øge risikoen for bivirkninger c. Antidepressiv medicin af typen SSRI, som både er førstevalg ved angst og uro og depression d. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi patientens angst og uro er sekundære til hendes psykotiske oplevelser og psykosen bør behandles aggressivt. Andengeneration antipsykotisk medicin binder irreversibelt til D2- receptoren og dermed væsentligt bedre til at behandle psykoser end førstegeneration e. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi de ingen risiko har for parkinsonistiske bivirkninger, da de er partielle D2 agonister **f. Ingen af ovenstående**

Question 303

30. 76- årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologisk e udfald.Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellig e arbejdsdiagnoser. Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose? **Svar: Paranoid psyk ose.** Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle. Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt? **Svar: Diagnosen "Paranoid psykose" er korrekt.** Objektivt fremtræder patienten forpint, urolig og angst. Hun er tit ved at græde og taler med lav stemmeføring. Hun svarer på spørgsmål med latenstid. Har nedsat ansigtsmimik. Hvilken medicin bør patienten tilbydes? **Svar: Ingen af ovennævnte.** Patienten får tilbudt Risperidon (et andengeneration antipsykotikum). Risikoen for bivirkninger er bestemt ikke nul, men mindre end sammenlignet med førstegeneration. Patientens gener aftager, men forsvinder ikke helt. Hendes livskvalitet er dog væsentligt øget, hvilket både hun selv og hendes familie (en datter og en søn) fortæller ved opfølgende samtaler. Efter nogle måneders behandling får patienten tegn på bivirkninger i form af parkinsonisme. Hvilken af nedenstående symptomer-komplekser kan i givet fald ses hos patienten? a. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter b. Trippende gang, rysten på hænder, hurtige bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter c. Trippende gang, rysten på hænder, ufrivillige stereotypiske bevægelser d. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, stive muskler e. Ved alle ovenstående er der mindst 1 symptom, som aldrig ses ved parkinsonisme

Answer 303

30. 76- årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologisk e udfald.Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellig e arbejdsdiagnoser. Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose? **Svar: Paranoid psyk ose.** Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle. Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt? **Svar: Diagnosen "Paranoid psykose" er korrekt.** Objektivt fremtræder patienten forpint, urolig og angst. Hun er tit ved at græde og taler med lav stemmeføring. Hun svarer på spørgsmål med latenstid. Har nedsat ansigtsmimik. Hvilken medicin bør patienten tilbydes? **Svar: Ingen af ovennævnte.** Patienten får tilbudt Risperidon (et andengeneration antipsykotikum). Risikoen for bivirkninger er bestemt ikke nul, men mindre end sammenlignet med førstegeneration. Patientens gener aftager, men forsvinder ikke helt. Hendes livskvalitet er dog væsentligt øget, hvilket både hun selv og hendes familie (en datter og en søn) fortæller ved opfølgende samtaler. Efter nogle måneders behandling får patienten tegn på bivirkninger i form af parkinsonisme. Hvilken af nedenstående symptomer-komplekser kan i givet fald ses hos patienten? a. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter b. Trippende gang, rysten på hænder, hurtige bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter c. Trippende gang, rysten på hænder, ufrivillige stereotypiske bevægelser **d. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, stive muskler** e. Ved alle ovenstående er der mindst 1 symptom, som aldrig ses ved parkinsonisme

Question 304

31. 76- årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologisk e udfald.Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellig e arbejdsdiagnoser. Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose? **Svar: Paranoid psyk ose.** Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle. Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt? **Svar: Diagnosen "Paranoid psykose" er korrekt.** Objektivt fremtræder patienten forpint, urolig og angst. Hun er tit ved at græde og taler med lav stemmeføring. Hun svarer på spørgsmål med latenstid. Har nedsat ansigtsmimik. Hvilken medicin bør patienten tilbydes? **Svar: Ingen af ovennævnte.** Patienten får tilbudt Risperidon (et andengeneration antipsykotikum). Risikoen for bivirkninger er bestemt ikke nul, men mindre end sammenlignet med førstegeneration. Patientens gener aftager, men forsvinder ikke helt. Hendes livskvalitet er dog væsentligt øget, hvilket både hun selv og hendes familie (en datter og en søn) fortæller ved opfølgende samtaler. Efter nogle måneders behandling får patienten tegn på bivirkninger i form af parkinsonisme. Hvilken af nedenstående symptomer-komplekser kan i givet fald ses hos patienten? **Svar: Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, stive muskler.** Hvilken strategi for den videre behandling er mest relevant? a. Se an på uændret risperidondosis, idet der har været gavnlig effekt af behandlingen b. Tillæg af et antikolinergikum, da der er gavnlig effekt af behandlingen og det er vigtigt at bibeholde dosis c. Skift til andet præparat med anden receptor-profil og dermed reducere risikoen for bivirkninger d. Reduktion af risperidondosis og kombinere med Clozapin, som er det præparat med mindst risiko for parkinsonistiske bivirkninger. Dermed sikres blokaden af D2-receptorer i tilstrækkelig grad e. Ingen af ovenstående

Answer 304

31. 76- årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologisk e udfald.Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellig e arbejdsdiagnoser. Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose? **Svar: Paranoid psyk ose.** Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle. Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt? **Svar: Diagnosen "Paranoid psykose" er korrekt.** Objektivt fremtræder patienten forpint, urolig og angst. Hun er tit ved at græde og taler med lav stemmeføring. Hun svarer på spørgsmål med latenstid. Har nedsat ansigtsmimik. Hvilken medicin bør patienten tilbydes? **Svar: Ingen af ovennævnte.** Patienten får tilbudt Risperidon (et andengeneration antipsykotikum). Risikoen for bivirkninger er bestemt ikke nul, men mindre end sammenlignet med førstegeneration. Patientens gener aftager, men forsvinder ikke helt. Hendes livskvalitet er dog væsentligt øget, hvilket både hun selv og hendes familie (en datter og en søn) fortæller ved opfølgende samtaler. Efter nogle måneders behandling får patienten tegn på bivirkninger i form af parkinsonisme. Hvilken af nedenstående symptomer-komplekser kan i givet fald ses hos patienten? **Svar: Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, stive muskler.** Hvilken strategi for den videre behandling er mest relevant? a. Se an på uændret risperidondosis, idet der har været gavnlig effekt af behandlingen b. Tillæg af et antikolinergikum, da der er gavnlig effekt af behandlingen og det er vigtigt at bibeholde dosis **c. Skift til andet præparat med anden receptor-profil og dermed reducere risikoen for bivirkninger** d. Reduktion af risperidondosis og kombinere med Clozapin, som er det præparat med mindst risiko for parkinsonistiske bivirkninger. Dermed sikres blokaden af D2-receptorer i tilstrækkelig grad e. Ingen af ovenstående

Question 305

32. 23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommelse. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han blev student for to år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden: Hvad ville du vælge hos denne patient? a. Duloxetin b. Nortriptylin c. Sertralin d. Venlafaxin

Answer 305

32. 23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommelse. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han blev student for to år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden: Hvad ville du vælge hos denne patient? a. Duloxetin b. Nortriptylin **c. Sertralin** d. Venlafaxin

Question 306

33. 23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommelse. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han blev student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden: Hvad ville du vælge hos denne patient? Svar: Sertralin. Efter seks måneder, hvor han har prøvet to forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien: Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget er påfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”, og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? a. Skizofreni eller skizotypi b. Dystymi c. Depression d. Angstlidelse

Answer 306

33. 23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommelse. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han blev student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden: Hvad ville du vælge hos denne patient? Svar: Sertralin. Efter seks måneder, hvor han har prøvet to forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien: Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget er påfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”, og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? **a. Skizofreni eller skizotypi** b. Dystymi c. Depression d. Angstlidelse

Question 307

34. 23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommel se. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han ble v student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden: Hvad ville du vælge hos denne patient? Svar: Sertralin. Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien: Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget erpåfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Svar: Skizofreni eller skizotypi. Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte? A. Grundig psykiatrisk interview B. Spørge til familiære dispositioner C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal) D. Urinprøve (misbrugsstoffer) E. EEG/MR-skanning F. EKG G. Ekko-kardiografi H. Lungefunktionsmåling a. A B C D E F b. A B C D E F G H c. A B C D d. C D E F

Answer 307

34. 23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommel se. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han ble v student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden: Hvad ville du vælge hos denne patient? Svar: Sertralin. Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien: Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget erpåfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Svar: Skizofreni eller skizotypi. Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte? A. Grundig psykiatrisk interview B. Spørge til familiære dispositioner C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal) D. Urinprøve (misbrugsstoffer) E. EEG/MR-skanning F. EKG G. Ekko-kardiografi H. Lungefunktionsmåling **a. A B C D E F** b. A B C D E F G H c. A B C D d. C D E F

Question 308

35. 23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommel se. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han ble v student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden: Hvad ville du vælge hos denne patient? Svar: Sertralin. Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien:Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget erpåfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Svar: Skizofreni eller skizotypi. Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte? A. Grundig psykiatrisk interview B. Spørge til familiære dispositioner C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal) D. Urinprøve (misbrugsstoffer) E. EEG/MR-skanning F. EKG G. Ekko-kardiografi H.Lungefunktionsmåling Svar: A B C D E F Efter start af den ambulante behandling har patienten svært ved at møde hertil, blandt andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen. Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Nogle gange synes han, at han kan høre nogle hviskende stemmer, som synes at tale om ham. Man vurderer, at stemningslejet er neutralt. Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige? a. Psykotisk depression b. Paranoid skizofreni c. Simpel skizofreni d. Angstlidelse

Answer 308

35. 23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommel se. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han ble v student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden: Hvad ville du vælge hos denne patient? Svar: Sertralin. Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien:Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget erpåfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Svar: Skizofreni eller skizotypi. Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte? A. Grundig psykiatrisk interview B. Spørge til familiære dispositioner C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal) D. Urinprøve (misbrugsstoffer) E. EEG/MR-skanning F. EKG G. Ekko-kardiografi H.Lungefunktionsmåling Svar: A B C D E F Efter start af den ambulante behandling har patienten svært ved at møde hertil, blandt andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen. Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Nogle gange synes han, at han kan høre nogle hviskende stemmer, som synes at tale om ham. Man vurderer, at stemningslejet er neutralt. Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige? a. Psykotisk depression **b. Paranoid skizofreni** c. Simpel skizofreni d. Angstlidelse

Question 309

36. 23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommel se. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han ble v student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden: Hvad ville du vælge hos denne patient? Svar: Sertralin. Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliv er i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien: Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet ne utralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget erpåfaldende vagt og omstænd eligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Svar: Skizofreni eller skizotypi. Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte? A. Grundig psykiatrisk interview B. Spørge til familiære dispositioner C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal) D. Urinprøve (misbrugsstoffer) E. EEG/MR-skanning F. EKG G. Ekko-kardiografi H. Lungefunktionsmåling Svar: A B C D E F Efter start af den ambulante behandling har patienten svært ved at møde hertil, blandt andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen. Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Nogle gange synes han, at han kan høre nogle hviskende stemmer, som synes at tale om ham. Man vurderer, at stemningslejet er neutralt. Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige? Svar: Paranoid skizofreni Hvilken medicinsk behandling vil du nu vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin. a. Benzodiazepin b. Førstegeneration antipsykotikum c. Andengeneration antipsykotikum d. Tredjegeneration antipsykotikum e. Antidepressiv medicin (SSRI)

Answer 309

36. 23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommel se. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han ble v student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden: Hvad ville du vælge hos denne patient? Svar: Sertralin. Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliv er i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien: Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet ne utralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget erpåfaldende vagt og omstænd eligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Svar: Skizofreni eller skizotypi. Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte? A. Grundig psykiatrisk interview B. Spørge til familiære dispositioner C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal) D. Urinprøve (misbrugsstoffer) E. EEG/MR-skanning F. EKG G. Ekko-kardiografi H. Lungefunktionsmåling Svar: A B C D E F Efter start af den ambulante behandling har patienten svært ved at møde hertil, blandt andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen. Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Nogle gange synes han, at han kan høre nogle hviskende stemmer, som synes at tale om ham. Man vurderer, at stemningslejet er neutralt. Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige? Svar: Paranoid skizofreni Hvilken medicinsk behandling vil du nu vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin. a. Benzodiazepin b. Førstegeneration antipsykotikum **c. Andengeneration antipsykotikum** d. Tredjegeneration antipsykotikum e. Antidepressiv medicin (SSRI)

Question 310

37. 23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommel se. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han ble v student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden: Hvad ville du vælge hos denne patient? Svar: Sertralin. Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliv er i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien:Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet ne utralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget er påfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Svar: Skizofreni eller skizotypi. Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte? A. Grundig psykiatrisk interview B. Spørge til familiære dispositioner C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal) D. Urinprøve (misbrugsstoffer) E. EEG/MR-skanning F. EKG G. Ekko-kardiografi H. Lungefunktionsmåling Svar: A B C D E F Efter start af den ambulante behandling har patienten svært ved at møde hertil, blandt andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen. Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Nogle gange synes han at han kan høre nogle hviskende stemmer, som synes at tale om ham. Man vurderer, at stemningslejet er neutralt. Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige? Svar: Paranoid skizofreni Hvilken medicinsk behandling vil du nu vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin. Svar: Andengeneration antipsykotikum. I løbet af de næste måneder isolerer han sig på sit værelse. Han tager ikke sin medicin som aftalt. Det flyder med skidt, og han kommer kun ud om natten, hvor han henter mad i køleskabet. Han har klistret aviser for vinduet i værelset. Forældrene kan høre, at han går og taler højlydt om natten. Han vil ikke længere tale med forældrene, praktiserende læge eller behandlere i psykiatrien. Hvad gør du? Kan patienten tvangsindlægges? a. Kan indlægges på røde papirer (farekriteriet) b. Kan indlægges på gule papirer (behandlingskriteriet) c. Kan ikke indlægges med tvang, da han har accepteret medicinsk behandling

Answer 310

37. 23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka to år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommel se. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han ble v student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden: Hvad ville du vælge hos denne patient? Svar: Sertralin. Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliv er i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien:Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart erstemningslejet ne utralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget er påfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger? Svar: Skizofreni eller skizotypi. Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte? A. Grundig psykiatrisk interview B. Spørge til familiære dispositioner C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal) D. Urinprøve (misbrugsstoffer) E. EEG/MR-skanning F. EKG G. Ekko-kardiografi H. Lungefunktionsmåling Svar: A B C D E F Efter start af den ambulante behandling har patienten svært ved at møde hertil, blandt andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen. Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Nogle gange synes han at han kan høre nogle hviskende stemmer, som synes at tale om ham. Man vurderer, at stemningslejet er neutralt. Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige? Svar: Paranoid skizofreni Hvilken medicinsk behandling vil du nu vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin. Svar: Andengeneration antipsykotikum. I løbet af de næste måneder isolerer han sig på sit værelse. Han tager ikke sin medicin som aftalt. Det flyder med skidt, og han kommer kun ud om natten, hvor han henter mad i køleskabet. Han har klistret aviser for vinduet i værelset. Forældrene kan høre, at han går og taler højlydt om natten. Han vil ikke længere tale med forældrene, praktiserende læge eller behandlere i psykiatrien. Hvad gør du? Kan patienten tvangsindlægges? a. Kan indlægges på røde papirer (farekriteriet) **b. Kan indlægges på gule papirer (behandlingskriteriet)** c. Kan ikke indlægges med tvang, da han har accepteret medicinsk behandling

Question 311

38. Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet. Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)? a. Autismespektrumforstyrrelse b. Separationsangst c. Indlæringsvanskeligheder d. Mental retardering e. Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD

Answer 311

38. Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet. Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)? a. Autismespektrumforstyrrelse b. Separationsangst c. Indlæringsvanskeligheder d. Mental retardering **e. Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD**

Question 312

39. Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet. Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD.** Lærerne har fra skolestarten fundet det vanskeligt at have drengen i klassen. Han beskrives som ekstremt impulsiv og forstyrrende. Han kommer ofte i klammeri med de andre børn i klassen, og de andre børns forældre har ved et skolemøde givet udtryk for bekymring over situationen. Hvad kan være differentialdiagnose eller komorbid diagnose (kun ét rigtigt svar)? a. Depression b. Adfærdsforstyrrelse c. PTSD d. Angst e. Psykose

Answer 312

39. Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet. Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD.** Lærerne har fra skolestarten fundet det vanskeligt at have drengen i klassen. Han beskrives som ekstremt impulsiv og forstyrrende. Han kommer ofte i klammeri med de andre børn i klassen, og de andre børns forældre har ved et skolemøde givet udtryk for bekymring over situationen. Hvad kan være differentialdiagnose eller komorbid diagnose (kun ét rigtigt svar)? a. Depression **b. Adfærdsforstyrrelse** c. PTSD d. Angst e. Psykose

Question 313

40. Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet. Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD.** Lærerne har fra skolestarten fundet det vanskeligt at have drengen i klassen. Han beskrives som ekstremt impulsiv og forstyrrende. Han kommer ofte i klammeri med de andre børn i klassen, og de andre børns forældre har ved et skolemøde givet udtryk for bekymring over situationen. Hvad kan være differentialdiagnose eller komorbid diagnose (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Adfærdsforstyrrelse.** Hvilket behandlingstilbud er det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag (kun ét rigtigt svar)? a. Medicin b. Individuel psykoterapi c. Familieterapi d. Psykoedukation e. Skoleskift til specialklasse

Answer 313

40. Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet. Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD.** Lærerne har fra skolestarten fundet det vanskeligt at have drengen i klassen. Han beskrives som ekstremt impulsiv og forstyrrende. Han kommer ofte i klammeri med de andre børn i klassen, og de andre børns forældre har ved et skolemøde givet udtryk for bekymring over situationen. Hvad kan være differentialdiagnose eller komorbid diagnose (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Adfærdsforstyrrelse.** Hvilket behandlingstilbud er det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag (kun ét rigtigt svar)? a. Medicin b. Individuel psykoterapi c. Familieterapi **d. Psykoedukation** e. Skoleskift til specialklasse

Question 314

41. Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet. Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD.** Lærerne har fra skolestarten fundet det vanskeligt at have drengen i klassen. Han beskrives som ekstremt impulsiv og forstyrrende. Han kommer ofte i klammeri med de andre børn i klassen, og de andre børns forældre har ved et skolemøde givet udtryk for bekymring over situationen. Hvad kan være differentialdiagnose eller komorbid diagnose (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Adfærdsforstyrrelse.** Hvilket behandlingstilbud er det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Psykoedukation** Ved yderligere anamnese får du frem, at drengen aldrig har brudt sig om fysisk kontakt og helst søger sit eget selskab. Han leger ikke almindeligt med sit legetøj men opstiller biler på lange rækker og bliver meget frustreret, hvis nogen ændrer på noget på hans værelse. Giver det anledning til nye differentialdiagnostiske overvejelser (kun ét rigtigt svar)? a. Autismespektrum forstyrrelse b. Social angst c. Psykose d. Tilknytningsforstyrrelse e. OCD

Answer 314

41. Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet. Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD.** Lærerne har fra skolestarten fundet det vanskeligt at have drengen i klassen. Han beskrives som ekstremt impulsiv og forstyrrende. Han kommer ofte i klammeri med de andre børn i klassen, og de andre børns forældre har ved et skolemøde givet udtryk for bekymring over situationen. Hvad kan være differentialdiagnose eller komorbid diagnose (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Adfærdsforstyrrelse.** Hvilket behandlingstilbud er det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Psykoedukation** Ved yderligere anamnese får du frem, at drengen aldrig har brudt sig om fysisk kontakt og helst søger sit eget selskab. Han leger ikke almindeligt med sit legetøj men opstiller biler på lange rækker og bliver meget frustreret, hvis nogen ændrer på noget på hans værelse. Giver det anledning til nye differentialdiagnostiske overvejelser (kun ét rigtigt svar)? **a. Autismespektrum forstyrrelse** b. Social angst c. Psykose d. Tilknytningsforstyrrelse e. OCD

Question 315

42. Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet. Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD.** Lærerne har fra skolestarten fundet det vanskeligt at have drengen i klassen. Han beskrives som ekstremt impulsiv og forstyrrende. Han kommer ofte i klammeri med de andre børn i klassen, og de andre børns forældre har ved et skolemøde givet udtryk for bekymring over situationen. Hvad kan være differentialdiagnose eller komorbid diagnose (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Adfærdsforstyrrelse.** Hvilket behandlingstilbud er det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Psykoedukation** Ved yderligere anamnese får du frem, at drengen aldrig har brudt sig om fysisk kontakt og helst søger sit eget selskab. Han leger ikke almindeligt med sit legetøj men opstiller biler på lange rækker og bliver meget frustreret, hvis nogen ændrer på noget på hans værelse. Giver det anledning til nye differentialdiagnostiske overvejelser (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Autismespektrum forstyrrelse.** Hvilken af nedenstående tests eller yderligere undersøgelser giver ikke mening for at komme en afklaring nærmere (kun ét rigtigt svar)? a. WISC (intelligens undersøgelse) b. ADOS c. Hamilton d. Somatisk undersøgelse e. Observation i skolen

Answer 315

42. Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet. Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD.** Lærerne har fra skolestarten fundet det vanskeligt at have drengen i klassen. Han beskrives som ekstremt impulsiv og forstyrrende. Han kommer ofte i klammeri med de andre børn i klassen, og de andre børns forældre har ved et skolemøde givet udtryk for bekymring over situationen. Hvad kan være differentialdiagnose eller komorbid diagnose (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Adfærdsforstyrrelse.** Hvilket behandlingstilbud er det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Psykoedukation** Ved yderligere anamnese får du frem, at drengen aldrig har brudt sig om fysisk kontakt og helst søger sit eget selskab. Han leger ikke almindeligt med sit legetøj men opstiller biler på lange rækker og bliver meget frustreret, hvis nogen ændrer på noget på hans værelse. Giver det anledning til nye differentialdiagnostiske overvejelser (kun ét rigtigt svar)? **Svar: Autismespektrum forstyrrelse.** Hvilken af nedenstående tests eller yderligere undersøgelser giver ikke mening for at komme en afklaring nærmere (kun ét rigtigt svar)? a. WISC (intelligens undersøgelse) b. ADOS **c. Hamilton** d. Somatisk undersøgelse e. Observation i skolen

Question 316

Det er fredag middag. Du er praksisreservelæge i en landpraksis og bliver kontaktet af lederen fra det lokale plejehjem. Denne vil have dig til at indlægge Aage – en 79-årig dement mand, som har boet på plejehjemmet i halvanden måned. Han har siden i går været urolig, irritabel og har nu slået ud efter personalet, da de bremsede ham i at gå fra plejehjemmet. De har ikke personale til at mandsopdække beboeren nu, hvor weekenden nærmer sig. a. Efterkommer ønsket om indlæggelse og melder patienten til psykiatrisk bagvagt b. Indlægger patienten i FAM på mistanke om somatisk forklaring på patientens delirøse tilstand c. Beder personalet om at stixe patientens urin på mistanke om UVI og derefter at tage urin fra til D+R d. Kører ud på akut sygebesøg e. Opstarter behandling for cystit og insisterer på at se effekten af dette, før I går videre med indlæggelse

Answer 316

Det er fredag middag. Du er praksisreservelæge i en landpraksis og bliver kontaktet af lederen fra det lokale plejehjem. Denne vil have dig til at indlægge Aage – en 79-årig dement mand, som har boet på plejehjemmet i halvanden måned. Han har siden i går været urolig, irritabel og har nu slået ud efter personalet, da de bremsede ham i at gå fra plejehjemmet. De har ikke personale til at mandsopdække beboeren nu, hvor weekenden nærmer sig. a. Efterkommer ønsket om indlæggelse og melder patienten til psykiatrisk bagvagt b. Indlægger patienten i FAM på mistanke om somatisk forklaring på patientens delirøse tilstand c. Beder personalet om at stixe patientens urin på mistanke om UVI og derefter at tage urin fra til D+R **d. Kører ud på akut sygebesøg** e. Opstarter behandling for cystit og insisterer på at se effekten af dette, før I går videre med indlæggelse

Question 317

Hvilket udsagn om autisme er sandt? a. Udviklingen er normal b. Kan kun udredes i børn og ungdomsalder c. Symptomer forsvinder helt i voksenalder d. Kendetegn er afvigende socialt samspil, kvalitativt afvigende kommunikation, og indsnævrede, repetitive og stereotype adfærds-, interesse- og aktivitetsmønstre e. Der findes en aktiv sygdomsperiode, som er afgrænset

Answer 317

Hvilket udsagn om autisme er sandt? a. Udviklingen er normal b. Kan kun udredes i børn og ungdomsalder c. Symptomer forsvinder helt i voksenalder **d. Kendetegn er afvigende socialt samspil, kvalitativt afvigende kommunikation, og indsnævrede, repetitive og stereotype adfærds-, interesse- og aktivitetsmønstre** e. Der findes en aktiv sygdomsperiode, som er afgrænset

Question 318

Hvilket udsagn om det psykosociale funktionsniveau hos patienter med skizofreni eller prodromet til sygdommen er sandt? a. Det er normalt uændret i prodromfasen b. I den postpsykotiske fase er det højere end i prodromfasen c. I den postpsykotiske fase er det på samme niveau som i prodromfasen d. I den postpsykotiske fase er det svarende til præmorbidt niveau e. Under aktiv psykose er niveauet lavere end under prodromfasen

Answer 318

Hvilket udsagn om det psykosociale funktionsniveau hos patienter med skizofreni eller prodromet til sygdommen er sandt? a. Det er normalt uændret i prodromfasen b. I den postpsykotiske fase er det højere end i prodromfasen c. I den postpsykotiske fase er det på samme niveau som i prodromfasen d. I den postpsykotiske fase er det svarende til præmorbidt niveau **e. Under aktiv psykose er niveauet lavere end under prodromfasen**

Question 319

En kørelærer henvender sig til sin læge efter en trafikulykke, hvor han som forsædepassager oplevede at en modkørende bil pludseligt kørte over i den vognbane, han og køreeleven befandt sig i. De to biler kørte frontalt sammen, men mirakuløst kom ingen alvorligt til skade. Ulykken skete for fem måneder siden. Kørelæreren har det dårligt og beskriver sine symptomer. Her er fem forslag til, hvad kørelæreren har fortalt lægen. Hvilken kombination af symptomer har kørelæreren beskrevet for at lægen overvejer PTSD? a. Genoplevelse af ulykken, følelsen af at være usårlig, irritabel, fordi andre er bekymret for ham, overopmærksom på omgivelserne b. Trods god nattesøvn er han meget træt, paradoksalt føler han sig fuld af initiativ, har koncentrationsbesvær, håbløshedsfølelse som afløses af glædesfølelse, tilstanden svinger fra dag til dag - ja, nogle gange fra time til time c. Kørelæreren har svært ved at sætte sig ind i en bil og kan derfor ikke give køretimer i øjeblikket, han kan kun svagt huske, hvad der skete i ulykken, svært ved at falde i søvn men, når han først er faldet i søvn, sover han godt, han er blevet meget nervøs – fare sammen ved pludselige lyde d. Han mener, at han er reddet af en ukendt magt, måske en guddommelighed. Nu har han dårlig samvittighed over dette, da han ikke føler sig værdig og bør straffes. Selvtilliden er blevet dårligere, og han mener ikke længere, han skal være kørelærer, veksler mellem håbløshed og glæde e. Ingen af ovenstående

Answer 319

En kørelærer henvender sig til sin læge efter en trafikulykke, hvor han som forsædepassager oplevede at en modkørende bil pludseligt kørte over i den vognbane, han og køreeleven befandt sig i. De to biler kørte frontalt sammen, men mirakuløst kom ingen alvorligt til skade. Ulykken skete for fem måneder siden. Kørelæreren har det dårligt og beskriver sine symptomer. Her er fem forslag til, hvad kørelæreren har fortalt lægen. Hvilken kombination af symptomer har kørelæreren beskrevet for at lægen overvejer PTSD? a. Genoplevelse af ulykken, følelsen af at være usårlig, irritabel, fordi andre er bekymret for ham, overopmærksom på omgivelserne b. Trods god nattesøvn er han meget træt, paradoksalt føler han sig fuld af initiativ, har koncentrationsbesvær, håbløshedsfølelse som afløses af glædesfølelse, tilstanden svinger fra dag til dag - ja, nogle gange fra time til time **c. Kørelæreren har svært ved at sætte sig ind i en bil og kan derfor ikke give køretimer i øjeblikket, han kan kun svagt huske, hvad der skete i ulykken, svært ved at falde i søvn men, når han først er faldet i søvn, sover han godt, han er blevet meget nervøs – fare sammen ved pludselige lyde** d. Han mener, at han er reddet af en ukendt magt, måske en guddommelighed. Nu har han dårlig samvittighed over dette, da han ikke føler sig værdig og bør straffes. Selvtilliden er blevet dårligere, og han mener ikke længere, han skal være kørelærer, veksler mellem håbløshed og glæde e. Ingen af ovenstående

Question 320

Hvilket udsagn om autisme er sandt? a. Det er meget sjældent psykisk sygdom b. Der findes ingen biologiske, kun psykologiske årsager c. Genetikken spiller en forholdsvis lille rolle i ætiologien d. Autisme er altid medfødt, og skyldes miljøfaktorer under graviditeten e. Autisme er næsten lige så hyppigt som skizofreni

Answer 320

Hvilket udsagn om autisme er sandt? a. Det er meget sjældent psykisk sygdom b. Der findes ingen biologiske, kun psykologiske årsager c. Genetikken spiller en forholdsvis lille rolle i ætiologien d. Autisme er altid medfødt, og skyldes miljøfaktorer under graviditeten **e. Autisme er næsten lige så hyppigt som skizofreni**

Question 321

Forhistorie: En udviklingshæmmet mand på 35 år med middelsvær mental retardering har som 25-årig haft en stor abces i venstre lysken. Tilstanden medførte operation og langvarige smerter. Hver gang han nu er i en tilstand han ikke forstår, eller har et problem han ikke kan løse, det kan f.eks være tandpine eller sorg over at en pædagog er rejst til en anden stilling, peger han på lysken og siger ”lægen skal komme”. Der har ikke været sygdom svarende til lysken siden han var 25 år a. Intellektuel distorsion b. Psykosocial maskering c. Signaladfærd d. Diagnostisk overskygning e. Simulation

Answer 321

Forhistorie: En udviklingshæmmet mand på 35 år med middelsvær mental retardering har som 25-årig haft en stor abces i venstre lysken. Tilstanden medførte operation og langvarige smerter. Hver gang han nu er i en tilstand han ikke forstår, eller har et problem han ikke kan løse, det kan f.eks være tandpine eller sorg over at en pædagog er rejst til en anden stilling, peger han på lysken og siger ”lægen skal komme”. Der har ikke været sygdom svarende til lysken siden han var 25 år a. Intellektuel distorsion b. Psykosocial maskering **c. Signaladfærd** d. Diagnostisk overskygning e. Simulation

Question 322

Klokken er 22. Du er forvagt på en medicinsk afdeling og tilkaldes til en urolig patient. Det drejer sig om en 81-årig kvinde, der er blevet indlagt for tre dage siden, og som bliver behandlet for pneumoni. Hun er ved stuegang blevet skiftet fra ivbehandling med antibiotika til tabletter. Patienten er pillende og urolig i sengen. Hun vil hjem. Hun taler om, at hun skal i skole, ellers bliver hendes far vred. Når du korrigerer hende, bliver hun vred. Nedenstående tiltag skal prioriteres 1. Fast vagt til beroligelse og reorientering 2. ECT 3. Nye blodprøver - infektionstal 4. Psykiatrisk tilsyn 5. Behandling med haloperidol 6. Optimering af somatisk behandling Hvilken rækkefølge er korrekt prioriteret? a. 3,6,1,5,4,2 b. 2,3,6,1,5,4 c. 3,5,1,6,4,2 d. 5,2,3,1,4,6 e. 4,6,1,5,3,2

Answer 322

Klokken er 22. Du er forvagt på en medicinsk afdeling og tilkaldes til en urolig patient. Det drejer sig om en 81-årig kvinde, der er blevet indlagt for tre dage siden, og som bliver behandlet for pneumoni. Hun er ved stuegang blevet skiftet fra ivbehandling med antibiotika til tabletter. Patienten er pillende og urolig i sengen. Hun vil hjem. Hun taler om, at hun skal i skole, ellers bliver hendes far vred. Når du korrigerer hende, bliver hun vred. Nedenstående tiltag skal prioriteres 1. Fast vagt til beroligelse og reorientering 2. ECT 3. Nye blodprøver - infektionstal 4. Psykiatrisk tilsyn 5. Behandling med haloperidol 6. Optimering af somatisk behandling Hvilken rækkefølge er korrekt prioriteret? **a. 3,6,1,5,4,2** b. 2,3,6,1,5,4 c. 3,5,1,6,4,2 d. 5,2,3,1,4,6 e. 4,6,1,5,3,2

Question 323

En 45-årig mand er for tre år siden blevet skilt. Han henvender sig til egen læge med udtalt træthed, manglende initiativ og tab af interesser. Bebrejder sig selv, at han er blevet skilt. Isolerer sig fra venner og familie. Har ufrivilligt tabt sig fem kg i de sidste tre måneder. Oplever at han er meget trist, når han vågner om morgenen men i løbet af eftermiddagen og aftenen bedres det lidt. Findes somatisk rask. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. En krisetilstand, idet tilstanden bliver bedre i løbet af dagen b. Er ikke syg. Det er en almindelig reaktion på en skilsmisse c. En depression præget af aftenlysning d. Har en dependent personlighedsforstyrrelse, idet han ikke kan klare at leve alene e. Forlænget reaktion på en depressiv, melankolsk belastningsreaktion

Answer 323

En 45-årig mand er for tre år siden blevet skilt. Han henvender sig til egen læge med udtalt træthed, manglende initiativ og tab af interesser. Bebrejder sig selv, at han er blevet skilt. Isolerer sig fra venner og familie. Har ufrivilligt tabt sig fem kg i de sidste tre måneder. Oplever at han er meget trist, når han vågner om morgenen men i løbet af eftermiddagen og aftenen bedres det lidt. Findes somatisk rask. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. En krisetilstand, idet tilstanden bliver bedre i løbet af dagen b. Er ikke syg. Det er en almindelig reaktion på en skilsmisse **c. En depression præget af aftenlysning** d. Har en dependent personlighedsforstyrrelse, idet han ikke kan klare at leve alene e. Forlænget reaktion på en depressiv, melankolsk belastningsreaktion

Question 324

Du er forvagt i psykiatrisk akutmodtagelse og din næste patient er en 37-årig kvinde, som kommer sammen med sin søster med ønske om indlæggelse. Søsteren kan ikke længere tage sig af patienten, da hun også har et arbejde, der skal passes hjemme i Aalborg. I samtalen får du afdækket, at patienten er brudt sammen, fordi samleveren for otte dage siden har forladt hende til fordel for en yngre, meget selvstændig kvinde. Patienten kan slet ikke overskue at skulle være alene, hun kan ikke træffe beslutninger om de mest almindelige ting, f.eks hvad hun vil have at spise, hvad hun har lyst til at lave. Hendes standardsvar til søsteren er: Hvad synes du?”. Patienten, der arbejder i en bank, kan godt passe sit arbejde, sover godt om natten, har ikke selvmordstanker, er ikke selvbebrejdende, men meget bekymret for, hvordan det skal gå. Søsteren forstår ikke bekymringen, for hun synes ikke, at samleveren var god for patienten. Han var dominerende, og patienten skulle underordne sig. Søsteren mener, at patienten har brug for indlæggelse, da hun ikke kan klare sig selv. Hvilken af nedenstående diagnoser er mest oplagt? a. Depression b. Tilpasningsreaktion c. Evasiv personlighedsstruktur d. Dependent personlighedsstruktur e. Emotionel ustabil personlighedsstruktur af impulsiv type

Answer 324

Du er forvagt i psykiatrisk akutmodtagelse og din næste patient er en 37-årig kvinde, som kommer sammen med sin søster med ønske om indlæggelse. Søsteren kan ikke længere tage sig af patienten, da hun også har et arbejde, der skal passes hjemme i Aalborg. I samtalen får du afdækket, at patienten er brudt sammen, fordi samleveren for otte dage siden har forladt hende til fordel for en yngre, meget selvstændig kvinde. Patienten kan slet ikke overskue at skulle være alene, hun kan ikke træffe beslutninger om de mest almindelige ting, f.eks hvad hun vil have at spise, hvad hun har lyst til at lave. Hendes standardsvar til søsteren er: Hvad synes du?”. Patienten, der arbejder i en bank, kan godt passe sit arbejde, sover godt om natten, har ikke selvmordstanker, er ikke selvbebrejdende, men meget bekymret for, hvordan det skal gå. Søsteren forstår ikke bekymringen, for hun synes ikke, at samleveren var god for patienten. Han var dominerende, og patienten skulle underordne sig. Søsteren mener, at patienten har brug for indlæggelse, da hun ikke kan klare sig selv. Hvilken af nedenstående diagnoser er mest oplagt? a. Depression **b. Tilpasningsreaktion** c. Evasiv personlighedsstruktur d. Dependent personlighedsstruktur e. Emotionel ustabil personlighedsstruktur af impulsiv type

Question 325

Du er forvagt på psykiatrisk afdeling og bliver tilkaldt til en sengeafdeling, idet en besøgende pludseligt er blevet meget vred og truende og kaster med inventar. Af nedenstående mulige handlemåder, hvilke vil du vælge? 1. Tilkalder personale og får vedkommende fixeret, fordi vedkommende udøver ikke ubetydeligt hærværk og psykiatrilovens afsnit omhandlende bæltefixering gælder for alle, som befinder sig på en psykiatrisk afdeling 2. Tilkalder personale og forsøger at overtale vedkommende til at forlade afdeling med det samme 3. Tilkalder politi for at de kan bringe vedkommende ud af afdeling 4. Meddeler vedkommende, at han/ hun er tvangsindlagt, idet vedkommende fremstår svært affektspændt og derfor i tilstand der ligestilles med psykose og derefter fixeres vedkommende a. 1+2 b. 2+3 c. 3+4 d. 2+4 e. 1+3

Answer 325

Du er forvagt på psykiatrisk afdeling og bliver tilkaldt til en sengeafdeling, idet en besøgende pludseligt er blevet meget vred og truende og kaster med inventar. Af nedenstående mulige handlemåder, hvilke vil du vælge? 1. Tilkalder personale og får vedkommende fixeret, fordi vedkommende udøver ikke ubetydeligt hærværk og psykiatrilovens afsnit omhandlende bæltefixering gælder for alle, som befinder sig på en psykiatrisk afdeling 2. Tilkalder personale og forsøger at overtale vedkommende til at forlade afdeling med det samme 3. Tilkalder politi for at de kan bringe vedkommende ud af afdeling 4. Meddeler vedkommende, at han/ hun er tvangsindlagt, idet vedkommende fremstår svært affektspændt og derfor i tilstand der ligestilles med psykose og derefter fixeres vedkommende a. 1+2 **b. 2+3** c. 3+4 d. 2+4 e. 1+3

Question 326

For behandling af afhængighed af opioider gælder: a. Effekten af kognitiv adfærdsterapi er almindeligvis den medicinske behandling overlegen b. Ved indikation for medicinsk behandling er sublingual buprenorfin (eventuelt med naloxon i kombinationspræparat) førstevalg c. Da princippet for opioid substitutionsbehandling er binding til den opioide my-receptor, kan præparaterne (metadon, buprenorfin, naltrexon) problemfrit veksles fra dag til dag efter patientens præference d. Efter endt behandling er risikoen for nyt opioidmisbrug på niveau med befolkningsgennemsnittets e. Består misbruget af intravenøst heroinindtag, vil den primære indsats som hovedregel være visitation til heroinbehandling i en heroinklinik

Answer 326

For behandling af afhængighed af opioider gælder: a. Effekten af kognitiv adfærdsterapi er almindeligvis den medicinske behandling overlegen **b. Ved indikation for medicinsk behandling er sublingual buprenorfin (eventuelt med naloxon i kombinationspræparat) førstevalg** c. Da princippet for opioid substitutionsbehandling er binding til den opioide my-receptor, kan præparaterne (metadon, buprenorfin, naltrexon) problemfrit veksles fra dag til dag efter patientens præference d. Efter endt behandling er risikoen for nyt opioidmisbrug på niveau med befolkningsgennemsnittets e. Består misbruget af intravenøst heroinindtag, vil den primære indsats som hovedregel være visitation til heroinbehandling i en heroinklinik

Question 327

For afhængighed af opioider gælder: a. Diagnosen stilles ved påvisning af fysisk skade forårsaget af stofindtaget b. Diagnosen stilles ved påvisning af opioider i en urinprøve c. Abstinenssymptomer udgør en alvorlig helbredsrisiko og skal altid behandles medikamentelt d. Sensibiliseringen aftager markant efter blot en kortere pause e. Toleransen aftager markant efter blot en kortere pause

Answer 327

For afhængighed af opioider gælder: a. Diagnosen stilles ved påvisning af fysisk skade forårsaget af stofindtaget b. Diagnosen stilles ved påvisning af opioider i en urinprøve c. Abstinenssymptomer udgør en alvorlig helbredsrisiko og skal altid behandles medikamentelt d. Sensibiliseringen aftager markant efter blot en kortere pause **e. Toleransen aftager markant efter blot en kortere pause**

Question 328

En tre-årig pige undersøges på Børnepsykiatrisk Afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten, og hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket, og hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikere. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg, og hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse b. Belastningsreaktion c. Sprogforstyrrelse d. Tilknytningsforstyrrelse e. Autisme

Answer 328

En tre-årig pige undersøges på Børnepsykiatrisk Afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten, og hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket, og hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikere. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg, og hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse b. Belastningsreaktion c. Sprogforstyrrelse d. Tilknytningsforstyrrelse **e. Autisme**

Question 329

En fire-årig dreng med autisme undersøges på Børnepsykiatrisk Afdeling. Hvilken komorbid lidelse er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse b. Mental retardering c. Sprogforstyrrelse d. Tilknytningsforstyrrelse e. Angst

Answer 329

En fire-årig dreng med autisme undersøges på Børnepsykiatrisk Afdeling. Hvilken komorbid lidelse er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse **b. Mental retardering** c. Sprogforstyrrelse d. Tilknytningsforstyrrelse e. Angst

Question 330

En 16-årig pige bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor hun får diagnosen: Depressiv enkeltepisode af moderat grad. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlig for denne diagnose? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt. a. Den sidste uge har pigen været trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Hun bliver glad, når hun er sammen med veninder og føler, det giver hende overskud. Moren fortæller, at pigen har sovet dårligt et par nætter b. Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen. Hendes energi til at lave lektier og deltage i fritidsinteresser er helt væk. Moren fortæller, at pigen gennem flere måneder har sovet dårligt. Hendes appetit er aftaget meget, og hun har haft et vægttab på ca. 5 kilo c. Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Moren fortæller, at pigen har mistet lysten til alt det, hun tidligere interesserede sig for - såsom fodbold. Pigen føler sig ikke længere god nok og selvtilliden er helt væk. Hun har mange selvbebrejdelser og skyldfølelse. Hun har sovet dårligt mange nætter, hendes appetit er aftaget meget, og hun har haft et vægttab på ca. 5 kilo. Pigen har givet udtryk for, at hun føler sig overvåget, når hun går på gaden og fortæller, at hun modtager hemmelige signaler fra mørkklædte skikkelser d. Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Moren fortæller, at pigen også har sovet dårligt flere nætter, og hendes appetit er aftaget meget. Moren fortæller desuden, at pigen havde en lignende periode med depression for et år siden, og for ca. et halvt år siden, var der en fire-fem dage, hvor pigen var usædvanlig foretagsom og havde meget energi e. De sidste måneder har pigen ind imellem været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Hun finder glæde og energi ved at være sammen med venner. Pigens vægt har været stabil

Answer 330

En 16-årig pige bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor hun får diagnosen: Depressiv enkeltepisode af moderat grad. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlig for denne diagnose? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt. a. Den sidste uge har pigen været trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Hun bliver glad, når hun er sammen med veninder og føler, det giver hende overskud. Moren fortæller, at pigen har sovet dårligt et par nætter **b. Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen. Hendes energi til at lave lektier og deltage i fritidsinteresser er helt væk. Moren fortæller, at pigen gennem flere måneder har sovet dårligt. Hendes appetit er aftaget meget, og hun har haft et vægttab på ca. 5 kilo** c. Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Moren fortæller, at pigen har mistet lysten til alt det, hun tidligere interesserede sig for - såsom fodbold. Pigen føler sig ikke længere god nok og selvtilliden er helt væk. Hun har mange selvbebrejdelser og skyldfølelse. Hun har sovet dårligt mange nætter, hendes appetit er aftaget meget, og hun har haft et vægttab på ca. 5 kilo. Pigen har givet udtryk for, at hun føler sig overvåget, når hun går på gaden og fortæller, at hun modtager hemmelige signaler fra mørkklædte skikkelser d. Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Moren fortæller, at pigen også har sovet dårligt flere nætter, og hendes appetit er aftaget meget. Moren fortæller desuden, at pigen havde en lignende periode med depression for et år siden, og for ca. et halvt år siden, var der en fire-fem dage, hvor pigen var usædvanlig foretagsom og havde meget energi e. De sidste måneder har pigen ind imellem været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Hun finder glæde og energi ved at være sammen med venner. Pigens vægt har været stabil

Question 331

En 17-årig pige bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om en depressiv enkeltepisode af moderat grad. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt. a. Tourettes syndrom, adfærdsforstyrrelser b. Motoriske tics, ”pubertetsproblemer” c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser d. Somatisk sygdom, bipolær affektiv sindslidelse e. Somatisk sygdom, mental retardering

Answer 331

En 17-årig pige bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om en depressiv enkeltepisode af moderat grad. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt. a. Tourettes syndrom, adfærdsforstyrrelser b. Motoriske tics, ”pubertetsproblemer” c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser **d. Somatisk sygdom, bipolær affektiv sindslidelse** e. Somatisk sygdom, mental retardering

Question 332

En 16-årig pige har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt. a. Fluoxetin b. Citalopram c. Sertralin d. Venlafaxin e. Mirtazepin

Answer 332

En 16-årig pige har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt. **a. Fluoxetin** b. Citalopram c. Sertralin d. Venlafaxin e. Mirtazepin

Question 333

En 5-årig dreng har diagnosen: Mental retardering af middelsvær grad. I hvilket område vil hans IQ (intelligenskvotient) placere sig? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt. a. IQ området: 70-80 b. IQ området: 50-69 c. IQ området: 35-49 d. IQ området: 20-34 e. IQ området under 20

Answer 333

En 5-årig dreng har diagnosen: Mental retardering af middelsvær grad. I hvilket område vil hans IQ (intelligenskvotient) placere sig? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt. a. IQ området: 70-80 b. IQ området: 50-69 **c. IQ området: 35-49** d. IQ området: 20-34 e. IQ området under 20

Question 334

Ved hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD ses ofte komorbide tilstande. Hvilken af nedennævnte komorbide diagnoser er hyppigst? Det skal kun vælges ét udsagn. a. Depression b. Adfærdsforstyrrelser c. Tilknytningsforstyrrelser d. Tics e. Angst

Answer 334

Ved hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD ses ofte komorbide tilstande. Hvilken af nedennævnte komorbide diagnoser er hyppigst? Det skal kun vælges ét udsagn. a. Depression **b. Adfærdsforstyrrelser** c. Tilknytningsforstyrrelser d. Tics e. Angst

Question 335

Hos børn og unge med Tourettes syndrom ses ofte andre symptomer på psykisk forstyrrelse. Hvilket af nedenstående udsagn er den hyppigste komorbide tilstand? Der skal kun vælges ét udsagn. a. Social fobi b. Specifikke udviklingsforstyrrelser c. Tilknytningsforstyrrelse d. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) e. Mental retardering

Answer 335

Hos børn og unge med Tourettes syndrom ses ofte andre symptomer på psykisk forstyrrelse. Hvilket af nedenstående udsagn er den hyppigste komorbide tilstand? Der skal kun vælges ét udsagn. a. Social fobi b. Specifikke udviklingsforstyrrelser c. Tilknytningsforstyrrelse **d. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)** e. Mental retardering

Question 336

Hvad er mannerismer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Stereotype, repetetive motoriske hånd- eller finger basken eller vriden b. Stereotype, repetetive bevægelser hvor barnet går frem og tilbage c. Stereotype, repetetive bevægelser hvor barnet går rundt i cirkler og siger lyde d. Stereotype, repetetive øjenbevægelser hvor barnet kigger rundt e. Stereotype, repetetiv rokken med kroppen

Answer 336

Hvad er mannerismer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. **a. Stereotype, repetetive motoriske hånd- eller finger basken eller vriden** b. Stereotype, repetetive bevægelser hvor barnet går frem og tilbage c. Stereotype, repetetive bevægelser hvor barnet går rundt i cirkler og siger lyde d. Stereotype, repetetive øjenbevægelser hvor barnet kigger rundt e. Stereotype, repetetiv rokken med kroppen

Question 337

En 12-årig pige får diagnosen: Ttilpasningsreaktion. Hvad er de diagnostiske kriterier for en tilpasningsreaktion? Vælg kun ét af nedenstående svar. a. Kendt traume eller belastning (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter) inden for sidste måned. Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed \< 6 måneder b. Kendt traume eller belastning (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter) inden for de sidste to uger. Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed \< 1 måneder c. Kendt traume eller belastning af katastrofekarakter inden for de sidste seks måneder. Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed \< 6 måneder d. Kendt traume eller belastning af katastrofekarakter inden for sidste måned. Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed \< 2 år e. Kendt traume eller belastning (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter) inden de sidste to år. Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed \< 2 uger

Answer 337

En 12-årig pige får diagnosen: Ttilpasningsreaktion. Hvad er de diagnostiske kriterier for en tilpasningsreaktion? Vælg kun ét af nedenstående svar. **a. Kendt traume eller belastning (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter) inden for sidste måned. Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed \< 6 måneder** b. Kendt traume eller belastning (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter) inden for de sidste to uger. Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed \< 1 måneder c. Kendt traume eller belastning af katastrofekarakter inden for de sidste seks måneder. Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed \< 6 måneder d. Kendt traume eller belastning af katastrofekarakter inden for sidste måned. Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed \< 2 år e. Kendt traume eller belastning (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter) inden de sidste to år. Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed \< 2 uger

Question 338

Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra ambulancetjenesten vedrørende en 74 årig kvinde, som er kendt med hypertension og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig udtalt ordfindingsbesvær, hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter. Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese. Hvad er din tentative diagnose? a. Dehydrering b. Cerebralt infarkt / TCI c. Hypertensiv encefalopati d. Epilepsi med Todds parese

Answer 338

Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra ambulancetjenesten vedrørende en 74 årig kvinde, som er kendt med hypertension og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig udtalt ordfindingsbesvær, hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter. Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese. Hvad er din tentative diagnose? a. Dehydrering **b. Cerebralt infarkt / TCI** c. Hypertensiv encefalopati d. Epilepsi med Todds parese

Question 339

Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra ambulancetjenesten vedrørende en 74 årig kvinde, som er kendt med hypertension og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig udtalt ordfindingsbesvær, hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter. Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese. Din tentative diagnose er infarkt/TCI. Ambulanceredderene fortæller at patienten bor hos sin søn og svigerdatter, som godt kan holde øje med, om der skulle komme forværring af symptomerne. Hvilken plan vil du anbefale? a. Patienten køres med almindelig ambulancekørsel uden udrykning til vurdering på nærmeste medicinske Fælles Akut Modtagelse b. Patienten observeres af familien i hjemmet. Hvis der kommer forværring tilkaldes vagtlæge, ellers kontakt til egen læge dagen efter c. Patienten transporteres straks med udrykning til trombolysecenter. Pt. er indenfor behandlingsvinduet og har fortsat symptomer

Answer 339

Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra ambulancetjenesten vedrørende en 74 årig kvinde, som er kendt med hypertension og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig udtalt ordfindingsbesvær, hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter. Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese. Din tentative diagnose er infarkt/TCI. Ambulanceredderene fortæller at patienten bor hos sin søn og svigerdatter, som godt kan holde øje med, om der skulle komme forværring af symptomerne. Hvilken plan vil du anbefale? a. Patienten køres med almindelig ambulancekørsel uden udrykning til vurdering på nærmeste medicinske Fælles Akut Modtagelse b. Patienten observeres af familien i hjemmet. Hvis der kommer forværring tilkaldes vagtlæge, ellers kontakt til egen læge dagen efter **c. Patienten transporteres straks med udrykning til trombolysecenter. Pt. er indenfor behandlingsvinduet og har fortsat symptomer**

Question 340

Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra ambulancetjenesten vedrørende en 74 årig kvinde, som er kendt med hypertension og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig udtalt ordfindingsbesvær, hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter. Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese. Da du mistænker akut cerebralt infarkt, skal patienten transporteres med udrykning til Trombolysecenter. Under transporten indtræder forværring af tilstanden. Ved ankomst til neurologisk afdeling kan patienten kun sige "ja" og "nej", der er svær højresidig central facialisparese, hoved- og øjendrejning mod venstre og højresidig hemiparalyse. Akut CT af cerebrum er normal. Hvilket blodkar er formentlig okkluderet? a. A. cerebri media på venstre side b. A. cerebri anterior på højre side c. A. Basilaris d. Perforantarterie i venstre hemisfære

Answer 340

Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra ambulancetjenesten vedrørende en 74 årig kvinde, som er kendt med hypertension og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig udtalt ordfindingsbesvær, hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter. Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese. Da du mistænker akut cerebralt infarkt, skal patienten transporteres med udrykning til Trombolysecenter. Under transporten indtræder forværring af tilstanden. Ved ankomst til neurologisk afdeling kan patienten kun sige "ja" og "nej", der er svær højresidig central facialisparese, hoved- og øjendrejning mod venstre og højresidig hemiparalyse. Akut CT af cerebrum er normal. Hvilket blodkar er formentlig okkluderet? **a. A. cerebri media på venstre side** b. A. cerebri anterior på højre side c. A. Basilaris d. Perforantarterie i venstre hemisfære

Question 341

Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra ambulancetjenesten vedrørende en 74 årig kvinde, som er kendt med hypertension og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig udtalt ordfindingsbesvær, hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter. Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese. Akut CT-angiografi udført 3 timer og 10 minutter efter symptomdebut viser okklusion af venstre a. cerebri media. Patienten får kun antihypertensiva og p.o. antidiabetisk behandling. Der er ingen blødningstendens eller nylige traumer/operationer. Blodtryk er 150/90 mmHg. St. c. normal. Hvilken behandling vil du anbefale? a. Trombolyse b. NOAK c. Trombolyse og trombektomi d. Højdosis Fragmin

Answer 341

Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra ambulancetjenesten vedrørende en 74 årig kvinde, som er kendt med hypertension og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig udtalt ordfindingsbesvær, hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter. Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese. Akut CT-angiografi udført 3 timer og 10 minutter efter symptomdebut viser okklusion af venstre a. cerebri media. Patienten får kun antihypertensiva og p.o. antidiabetisk behandling. Der er ingen blødningstendens eller nylige traumer/operationer. Blodtryk er 150/90 mmHg. St. c. normal. Hvilken behandling vil du anbefale? a. Trombolyse b. NOAK **c. Trombolyse og trombektomi** d. Højdosis Fragmin

Question 342

Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra ambulancetjenesten vedrørende en 74 årig kvinde, som er kendt med hypertension og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig udtalt ordfindingsbesvær, hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter. Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese. Trombolyse og trombektomi forløb ukompliceret og tromben i venstre a cerebri media blev fjernet. Den følgende dag resterer let ordfindingsbesvær, og let højresidig central facialisparese samt let højresidig hemiparese. CT af cerebrum efter 24 timer har vist infarktforandringer i venstre hemisfære men ingen blødninger. Første døgns telemetri af hjerterytme har været normal. Hvilken forebyggende behandling vil du anbefale? a. Trombocythæmmer behandling b. NOAK c. Højdosis Fragmin d. Trombocythæmmerbehandling og højdosis Fragmin

Answer 342

Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra ambulancetjenesten vedrørende en 74 årig kvinde, som er kendt med hypertension og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig udtalt ordfindingsbesvær, hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter. Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese. Trombolyse og trombektomi forløb ukompliceret og tromben i venstre a cerebri media blev fjernet. Den følgende dag resterer let ordfindingsbesvær, og let højresidig central facialisparese samt let højresidig hemiparese. CT af cerebrum efter 24 timer har vist infarktforandringer i venstre hemisfære men ingen blødninger. Første døgns telemetri af hjerterytme har været normal. Hvilken forebyggende behandling vil du anbefale? **a. Trombocythæmmer behandling** b. NOAK c. Højdosis Fragmin d. Trombocythæmmerbehandling og højdosis Fragmin

Question 343

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. Du mistænker at hun har: a. Anfald pga. lavt blodsukker b. Epileptisk anfald c. Anfald udløst af hjerterytmeforstyrrelser d. Psykogene non-epileptiske anfald (PNES)

Answer 343

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. Du mistænker at hun har: a. Anfald pga. lavt blodsukker **b. Epileptisk anfald** c. Anfald udløst af hjerterytmeforstyrrelser d. Psykogene non-epileptiske anfald (PNES)

Question 344

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Hvilken type anfald drejer det sig om? a. Generaliserede anfald b. Komplekse partielle anfald c. Absencer d. Atonisk anfald

Answer 344

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Hvilken type anfald drejer det sig om? a. Generaliserede anfald **b. Komplekse partielle anfald** c. Absencer d. Atonisk anfald

Question 345

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. Der er tale om komplekse partielle anfald. Komplekse partielle anfald er karakteriseret ved: a. Anfaldene er meget langvarige, ofte flere timer b. Ultra-korte anfald, få sekunders varighed c. Varierende bevidsthedspåvirkning d. Udvikler sig altid til generaliserede tonis-kloniske anfald

Answer 345

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. Der er tale om komplekse partielle anfald. Komplekse partielle anfald er karakteriseret ved: a. Anfaldene er meget langvarige, ofte flere timer b. Ultra-korte anfald, få sekunders varighed **c. Varierende bevidsthedspåvirkning** d. Udvikler sig altid til generaliserede tonis-kloniske anfald

Question 346

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. Ved komplekse partielle anfald er der varierende bevidsthedspåvirkning. Der er indikation for udredning. Hvilken undersøgelse vil du foreslå: a. CT-scanning af hjernen b. MR-scanning af hjernen c. PET scanning d. Holter-monitorering

Answer 346

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. Ved komplekse partielle anfald er der varierende bevidsthedspåvirkning. Der er indikation for udredning. Hvilken undersøgelse vil du foreslå: a. CT-scanning af hjernen **b. MR-scanning af hjernen** c. PET scanning d. Holter-monitorering

Question 347

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. MR-skanning af hjernen viser infarktsequelae temporalt på højre side a. Strukturel læsion ses altid ved partielle epilepsier b. Det er sandsynligt at epilepsien er opstået pga. den tidligere apopleksi c. Epilepsi opstår hos ca. 50% af alle apopleksipatienter d. Der ses ofte remission af postapoplektisk epilepsi

Answer 347

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. MR-skanning af hjernen viser infarktsequelae temporalt på højre side a. Strukturel læsion ses altid ved partielle epilepsier **b. Det er sandsynligt at epilepsien er opstået pga. den tidligere apopleksi** c. Epilepsi opstår hos ca. 50% af alle apopleksipatienter d. Der ses ofte remission af postapoplektisk epilepsi

Question 348

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. Det er sandsynligt at epilepsien er opstået pga. den tidligere apopleksi påvist ved MR-scanningen. Du henviser også til en EEG undersøgelse. For EEG undersøgelser gælder: a. EEG er kun abnorm, hvis pt. har anfald under optagelsen b. Gentagne normale EEG-undersøgelser udelukker diagnosen epilepsi c. EEG viser tegn på epilepsi hos ca. 50% af epilepsipatienterne d. EEG undersøgelse kan kun benyttes ved status epilepticus

Answer 348

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. Det er sandsynligt at epilepsien er opstået pga. den tidligere apopleksi påvist ved MR-scanningen. Du henviser også til en EEG undersøgelse. For EEG undersøgelser gælder: a. EEG er kun abnorm, hvis pt. har anfald under optagelsen b. Gentagne normale EEG-undersøgelser udelukker diagnosen epilepsi **c. EEG viser tegn på epilepsi hos ca. 50% af epilepsipatienterne** d. EEG undersøgelse kan kun benyttes ved status epilepticus

Question 349

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. EEG er abnormt hos ca. 50% af epilepsipatienter. EEG viser elektriske forstyrrelser tydende på epilepsi. Opfylder patienten kriterierne for diagnosen epilepsi?? a. Nej b. Ja

Answer 349

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. EEG er abnormt hos ca. 50% af epilepsipatienter. EEG viser elektriske forstyrrelser tydende på epilepsi. Opfylder patienten kriterierne for diagnosen epilepsi?? a. Nej **b. Ja**

Question 350

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. Patienten opfylder kriterierne for diagnosen epilepsi. Der startes antiepileptisk behandling. For behandling gælder: a. Ca. 50% af alle epilepsipatienter er behandlingsrefraktære b. Lamotrigin er et godt førstevalgspræparat c. Patienter med postapoplektisk epilepsi remitteret ofte og kan trappes ud af den antiepileptiske behandling. d. Postapoplektisk epilepsi forværres ofte de første år efter diagnosen

Answer 350

Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 82 årig kvinde, der har haft nogle tilfælde, hvor hun bliver tom i blikket og ikke svarer, når ægtefællen taler til hende. Tilfældene varer 5-10 minutter, og hun har efterfølgende amnesi for tilfældene og er meget træt. Patienten opfylder kriterierne for diagnosen epilepsi. Der startes antiepileptisk behandling. For behandling gælder: a. Ca. 50% af alle epilepsipatienter er behandlingsrefraktære **b. Lamotrigin er et godt førstevalgspræparat** c. Patienter med postapoplektisk epilepsi remitteret ofte og kan trappes ud af den antiepileptiske behandling. d. Postapoplektisk epilepsi forværres ofte de første år efter diagnosen

Question 351

Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 78-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for tremor. Patienten har tidligere fået foretaget en MR skanning af cerebrum på baggrund af hovedpine og en forbigående psykose. Hovedpinen er nu forsvundet og MR skanningen viste aldersvarende normale forhold. De psykiatriske symptomer er stabile på behandling med antipsykotika. Hun har indenfor det sidste år fået langsom tiltagende tremor i højre hånd. Da patienten går fra venteværelset bemærker du tremor af højre hånd. Du mistænker at patienten har Parkinson sygdom. Hvilket af følgende kardinalsymptomer skal være tilstede ved Parkinsons sygdom a. Hviletremor b. Rigiditet c. Spasticitet d. Hypo-/bradykinesi e. Ataksi

Answer 351

Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 78-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for tremor. Patienten har tidligere fået foretaget en MR skanning af cerebrum på baggrund af hovedpine og en forbigående psykose. Hovedpinen er nu forsvundet og MR skanningen viste aldersvarende normale forhold. De psykiatriske symptomer er stabile på behandling med antipsykotika. Hun har indenfor det sidste år fået langsom tiltagende tremor i højre hånd. Da patienten går fra venteværelset bemærker du tremor af højre hånd. Du mistænker at patienten har Parkinson sygdom. Hvilket af følgende kardinalsymptomer skal være tilstede ved Parkinsons sygdom a. Hviletremor b. Rigiditet c. Spasticitet **d. Hypo-/bradykinesi** e. Ataksi

Question 352

Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 78-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for tremor. Patienten har tidligere fået foretaget en MR skanning af cerebrum på baggrund af hovedpine og en forbigående psykose. Hovedpinen er nu forsvundet og MR skanningen viste aldersvarende normale forhold. De psykiatriske symptomer er stabile på behandling med antipsykotika. Hun har indenfor det sidste år fået langsom tiltagende tremor i højre hånd. Da patienten går fra venteværelset bemærker du tremor af højre hånd. Du finder ved din objektive undersøgelse hypo- og bradykinesi af højre arm, samt hviletremor af højre hånd. Du finder ingen rigiditet. Opfylder patienten de diagnostiske kriterier for Parkinson sygdom: a. Ja b. Nej

Answer 352

Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 78-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for tremor. Patienten har tidligere fået foretaget en MR skanning af cerebrum på baggrund af hovedpine og en forbigående psykose. Hovedpinen er nu forsvundet og MR skanningen viste aldersvarende normale forhold. De psykiatriske symptomer er stabile på behandling med antipsykotika. Hun har indenfor det sidste år fået langsom tiltagende tremor i højre hånd. Da patienten går fra venteværelset bemærker du tremor af højre hånd. Du finder ved din objektive undersøgelse hypo- og bradykinesi af højre arm, samt hviletremor af højre hånd. Du finder ingen rigiditet. Opfylder patienten de diagnostiske kriterier for Parkinson sygdom: **a. Ja** b. Nej

Question 353

Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 78-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for tremor. Patienten har tidligere fået foretaget en MR skanning af cerebrum på baggrund af hovedpine og en forbigående psykose. Hovedpinen er nu forsvundet og MR skanningen viste aldersvarende normale forhold. De psykiatriske symptomer er stabile på behandling med antipsykotika. Hun har indenfor det sidste år fået langsom tiltagende tremor i højre hånd. Da patienten går fra venteværelset bemærker du tremor af højre hånd. Du finder at patienten opfylder de diagnostiske kriterier for Parkinsons sygdom. Du er kommet lidt i tvivl om diagnosen Parkinson sygdom da du ved at antipsykotika som bivirkning kan give parkinsonsime. Du vil derfor gerne bekræfte at diagnosen er korrekt. Hvilken paraklinisk undersøgelse vil du anbefale, for at komme diagnosen nærmere? a. CT af cerebrum b. Kontrol MR af cerebrum c. Lumbalpunktur med undersøgelse for tau-protein d. DAT-SPECT scanning e. Blodprøver med undersøgelse for B12 vitaminmangel

Answer 353

Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 78-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for tremor. Patienten har tidligere fået foretaget en MR skanning af cerebrum på baggrund af hovedpine og en forbigående psykose. Hovedpinen er nu forsvundet og MR skanningen viste aldersvarende normale forhold. De psykiatriske symptomer er stabile på behandling med antipsykotika. Hun har indenfor det sidste år fået langsom tiltagende tremor i højre hånd. Da patienten går fra venteværelset bemærker du tremor af højre hånd. Du finder at patienten opfylder de diagnostiske kriterier for Parkinsons sygdom. Du er kommet lidt i tvivl om diagnosen Parkinson sygdom da du ved at antipsykotika som bivirkning kan give parkinsonsime. Du vil derfor gerne bekræfte at diagnosen er korrekt. Hvilken paraklinisk undersøgelse vil du anbefale, for at komme diagnosen nærmere? a. CT af cerebrum b. Kontrol MR af cerebrum c. Lumbalpunktur med undersøgelse for tau-protein **d. DAT-SPECT scanning** e. Blodprøver med undersøgelse for B12 vitaminmangel

Question 354

Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 78-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for tremor. Patienten har tidligere fået foretaget en MR skanning af cerebrum på baggrund af hovedpine og en forbigående psykose. Hovedpinen er nu forsvundet og MR skanningen viste aldersvarende normale forhold. De psykiatriske symptomer er stabile på behandling med antipsykotika. Hun har indenfor det sidste år fået langsom tiltagende tremor i højre hånd. Da patienten går fra venteværelset bemærker du tremor af højre hånd. Du har besluttet dig at henvise patienten til DAT-Spect skanning. I hvilken situation vil DAT spect skanning som udgangspunkt være abnorm? a. Ved Parkinsons sygdom og de fleste typer af atypisk parkinsonisme b. Ved parkinsonisme udløst af antipsykotika c. Kun ved Parkinson sygdom d. Kun ved atypisk parkinsonisme

Answer 354

Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 78-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for tremor. Patienten har tidligere fået foretaget en MR skanning af cerebrum på baggrund af hovedpine og en forbigående psykose. Hovedpinen er nu forsvundet og MR skanningen viste aldersvarende normale forhold. De psykiatriske symptomer er stabile på behandling med antipsykotika. Hun har indenfor det sidste år fået langsom tiltagende tremor i højre hånd. Da patienten går fra venteværelset bemærker du tremor af højre hånd. Du har besluttet dig at henvise patienten til DAT-Spect skanning. I hvilken situation vil DAT spect skanning som udgangspunkt være abnorm? **a. Ved Parkinsons sygdom og de fleste typer af atypisk parkinsonisme** b. Ved parkinsonisme udløst af antipsykotika c. Kun ved Parkinson sygdom d. Kun ved atypisk parkinsonisme

Question 355

Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 78-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for tremor. Patienten har tidligere fået foretaget en MR skanning af cerebrum på baggrund af hovedpine og en forbigående psykose. Hovedpinen er nu forsvundet og MR skanningen viste aldersvarende normale forhold. De psykiatriske symptomer er stabile på behandling med antipsykotika. Hun har indenfor det sidste år fået langsom tiltagende tremor i højre hånd. Da patienten går fra venteværelset bemærker du tremor af højre hånd. DAT-Spect bruges til at bedømme de dopaminerge baner fra substantia nigra til striatum. Den vil være abnorm både ved Parkinson sygdom og de fleste typer af atypisk parkinsonime. DAT skanningen ser således ud. Hvad er din endelige diagnose? Diagnoseforslag ? a. Essentiel tremor b. Parkinsons sygdom c. Parkinsonisme udløst af antipsykotika

Answer 355

Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 78-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for tremor. Patienten har tidligere fået foretaget en MR skanning af cerebrum på baggrund af hovedpine og en forbigående psykose. Hovedpinen er nu forsvundet og MR skanningen viste aldersvarende normale forhold. De psykiatriske symptomer er stabile på behandling med antipsykotika. Hun har indenfor det sidste år fået langsom tiltagende tremor i højre hånd. Da patienten går fra venteværelset bemærker du tremor af højre hånd. DAT-Spect bruges til at bedømme de dopaminerge baner fra substantia nigra til striatum. Den vil være abnorm både ved Parkinson sygdom og de fleste typer af atypisk parkinsonime. DAT skanningen ser således ud. Hvad er din endelige diagnose? Diagnoseforslag ? a. Essentiel tremor **b. Parkinsons sygdom** c. Parkinsonisme udløst af antipsykotika

Question 356

Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 78-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for tremor. Patienten har tidligere fået foretaget en MR skanning af cerebrum på baggrund af hovedpine og en forbigående psykose. Hovedpinen er nu forsvundet og MR skanningen viste aldersvarende normale forhold. De psykiatriske symptomer er stabile på behandling med antipsykotika. Hun har indenfor det sidste år fået langsom tiltagende tremor i højre hånd. Da patienten går fra venteværelset bemærker du tremor af højre hånd. Din diagnose er tremor dominant Parkinsons sygdom. Patienten er generet af tremoren og vil gerne prøve medikamentel behandling. Hvilken substans vil du anbefale? a. Beta-blokker b. Levodopa plus COMT hæmmer c. Levodopa plus decarboxylase hæmmer d. Antikolinergikum

Answer 356

Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 78-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for tremor. Patienten har tidligere fået foretaget en MR skanning af cerebrum på baggrund af hovedpine og en forbigående psykose. Hovedpinen er nu forsvundet og MR skanningen viste aldersvarende normale forhold. De psykiatriske symptomer er stabile på behandling med antipsykotika. Hun har indenfor det sidste år fået langsom tiltagende tremor i højre hånd. Da patienten går fra venteværelset bemærker du tremor af højre hånd. Din diagnose er tremor dominant Parkinsons sygdom. Patienten er generet af tremoren og vil gerne prøve medikamentel behandling. Hvilken substans vil du anbefale? a. Beta-blokker b. Levodopa plus COMT hæmmer **c. Levodopa plus decarboxylase hæmmer** d. Antikolinergikum

Question 357

Du arbejder som ung læge på børneafdelingen. I ambulatoriet for, for tidligt fødte børn ser du til planlagt 1 årig kontrol en 7 årig dreng. Drengen blev født 10 uger for tidligt. Fødslen kompliceret af intracerebral blødning. 4 uger efter fødslen får han pga hydrocephalus anlagt en ventriculoperitoneale shunts. Som 5 årig opereret for blindtarmsbetændelse. Ellers ukompliceret opvækst. Drengens mor oplyser at han går i 1. klasse og generelt klarer det godt. Han er dog de sidste måneder begyndt at klage over hovedpine især om morgenen. Indlægger du drengen akut? a. Ja b. Nej

Answer 357

Du arbejder som ung læge på børneafdelingen. I ambulatoriet for, for tidligt fødte børn ser du til planlagt 1 årig kontrol en 7 årig dreng. Drengen blev født 10 uger for tidligt. Fødslen kompliceret af intracerebral blødning. 4 uger efter fødslen får han pga hydrocephalus anlagt en ventriculoperitoneale shunts. Som 5 årig opereret for blindtarmsbetændelse. Ellers ukompliceret opvækst. Drengens mor oplyser at han går i 1. klasse og generelt klarer det godt. Han er dog de sidste måneder begyndt at klage over hovedpine især om morgenen. Indlægger du drengen akut? a. Ja **b. Nej**

Question 358

Du indlægger ikke drengen akut. Du konfererer med en ældre kollega og i beslutter at bestille en kontrol CT skanning af cerebrum. CT-skanningen viser: a. Intracerebral blødning b. Shunts er displacerede c. Lidt stort ventrikelsystem d. Shuntinfektion

Answer 358

Du indlægger ikke drengen akut. Du konfererer med en ældre kollega og i beslutter at bestille en kontrol CT skanning af cerebrum. CT-skanningen viser: a. Intracerebral blødning b. Shunts er displacerede **c. Lidt stort ventrikelsystem** d. Shuntinfektion

Question 359

CT skanning af cerebrum viser et muligt forstørret ventrikelsystem. Shunts er velplacerede i begge forhorn. Hvordan afgør du om ventrikelsystemets størrelse er betydende forstørret? a. Lumbalpunktur b. Intracerebral trykmåling c. Udregning af ventrikelsystemets volumen

Answer 359

CT skanning af cerebrum viser et muligt forstørret ventrikelsystem. Shunts er velplacerede i begge forhorn. Hvordan afgør du om ventrikelsystemets størrelse er betydende forstørret? a. Lumbalpunktur **b. Intracerebral trykmåling** c. Udregning af ventrikelsystemets volumen

Question 360

Neurokirurgerne vælger at indlægge drengen til trykmåling. Trykmålingen viser svingninger i ICP men ligger det meste af tiden omkring 26 mmHg. Min tryk 15 mmHg, max tryk 31 mmHg. Trykket er : a. For højt b. Normalt c. For lavt

Answer 360

Neurokirurgerne vælger at indlægge drengen til trykmåling. Trykmålingen viser svingninger i ICP men ligger det meste af tiden omkring 26 mmHg. Min tryk 15 mmHg, max tryk 31 mmHg. Trykket er : **a. For højt** b. Normalt c. For lavt

Question 361

Da trykket er for højt fortsætter man dagen efter med shunt revision. Shunt dysfunktionens årsag kan : a. Skyldes tilstopning af shuntens forskellige dele eller displacering af shuntens 2 ender b. Altid afgøres på præoperativ billedediagnostik

Answer 361

Da trykket er for højt fortsætter man dagen efter med shunt revision. Shunt dysfunktionens årsag kan : **a. Skyldes tilstopning af shuntens forskellige dele eller displacering af shuntens 2 ender** b. Altid afgøres på præoperativ billedediagnostik

Question 362

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Hvilken sygdom overvejer du? a. Hjernetumor b. Mutipel sklerose c. Opticus neurit d. Migræne med aura

Answer 362

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Hvilken sygdom overvejer du? a. Hjernetumor b. Mutipel sklerose c. Opticus neurit **d. Migræne med aura**

Question 363

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Hvilken sygdom overvejer du? Du mistænker migræne med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter. Du får MR billeder: a. Nej, der er intet symptom på MS. b. Nej, disse forændringer er ikke typiske for MS, de er typiske for c. Ja, denne MRC er typisk for MS: periventrikulære læsioner, cerebellare læsioner og læsioner i corpus callosum d. Ja, symptomerne kan være MS attak og MR er typisk for MS

Answer 363

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Hvilken sygdom overvejer du? Du mistænker migræne med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter. Du får MR billeder: a. Nej, der er intet symptom på MS. b. Nej, disse forændringer er ikke typiske for MS, de er typiske for **c. Ja, denne MRC er typisk for MS: periventrikulære læsioner, cerebellare læsioner og læsioner i corpus callosum** d. Ja, symptomerne kan være MS attak og MR er typisk for MS

Question 364

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Hvilken sygdom overvejer du? MR scanning af cerebrum er typisk for MS og du vil overveje om hun kan have denne sygdom. Hvad vil du nu herefter gøre? a. Jeg fortæller hende at komme tilbage, hvis hun får symptomer igen. b. Jeg spørger om tidligere symptomer. c. Jeg fortæller hende, at vi vil gentage MR om 6 måneder. d. Jeg fortæller hende, at hun også skal have en CT-undersøgelse.

Answer 364

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Hvilken sygdom overvejer du? MR scanning af cerebrum er typisk for MS og du vil overveje om hun kan have denne sygdom. Hvad vil du nu herefter gøre? a. Jeg fortæller hende at komme tilbage, hvis hun får symptomer igen. **b. Jeg spørger om tidligere symptomer.** c. Jeg fortæller hende, at vi vil gentage MR om 6 måneder. d. Jeg fortæller hende, at hun også skal have en CT-undersøgelse.

Question 365

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Du mistænker migrene med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter der er typiske for MS. Du spørger om tidligere symptomer, og hun siger, at højre hånd var klodset for et år siden. Hun havde svært ved at skrive, og havde også en mærkelig følelse og følelsesløshed i armene i ca. 2 uger. Hun gik ikke til sin læge. Hun havde en elektrisk følelse i armene, da hun bøjede hovedet. Støtter disse symptomer MS? a. Ja, det kunne være et attak forårsaget af en læsion i den cervicale medulla b. Ja, det kunne være et attak forårsaget af en læsion i den thoracale medulla c. Nej, disse symptomer tyder på polyneuropati d. Nej, disse symptomer tyder på radiculit

Answer 365

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Du mistænker migrene med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter der er typiske for MS. Du spørger om tidligere symptomer, og hun siger, at højre hånd var klodset for et år siden. Hun havde svært ved at skrive, og havde også en mærkelig følelse og følelsesløshed i armene i ca. 2 uger. Hun gik ikke til sin læge. Hun havde en elektrisk følelse i armene, da hun bøjede hovedet. Støtter disse symptomer MS? **a. Ja, det kunne være et attak forårsaget af en læsion i den cervicale medulla** b. Ja, det kunne være et attak forårsaget af en læsion i den thoracale medulla c. Nej, disse symptomer tyder på polyneuropati d. Nej, disse symptomer tyder på radiculit

Question 366

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Du mistænker migrene med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter der er typiske for MS. Du spørger om tidligere symptomer, og hun siger, at højre hånd var klodset for et år siden. Hun havde svært ved at skrive, og havde også en mærkelig følelse og følelsesløshed i armene i ca. 2 uger. Hun gik ikke til sin læge. Hun havde en elektrisk følelse i armene, da hun bøjede hovedet. Du vurderer, at symptomerne er forenelige med en læsion i den cervikale medulla. Du undersøger patienten. Hvad forventer du at finde? a. Øgede abdominale reflekser b. Reducerede patella og achillesreflekser c. Atrofi af fingre extensor af begge hænder d. Ingen af disse e. Alle disse

Answer 366

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Du mistænker migrene med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter der er typiske for MS. Du spørger om tidligere symptomer, og hun siger, at højre hånd var klodset for et år siden. Hun havde svært ved at skrive, og havde også en mærkelig følelse og følelsesløshed i armene i ca. 2 uger. Hun gik ikke til sin læge. Hun havde en elektrisk følelse i armene, da hun bøjede hovedet. Du vurderer, at symptomerne er forenelige med en læsion i den cervikale medulla. Du undersøger patienten. Hvad forventer du at finde? a. Øgede abdominale reflekser b. Reducerede patella og achillesreflekser c. Atrofi af fingre extensor af begge hænder **d. Ingen af disse** e. Alle disse

Question 367

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Du mistænker migrene med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter der er typiske for MS. Du spørger om tidligere symptomer, og hun siger, at højre hånd var klodset for et år siden. Hun havde svært ved at skrive, og havde også en mærkelig følelse og følelsesløshed i armene i ca. 2 uger. Hun gik ikke til sin læge. Hun havde en elektrisk følelse i armene, da hun bøjede hovedet. Du vurderer, at symptomerne er forenelige med en læsion i den cervikale medulla. Du undersøger patienten, og der er ikke noget unormalt ved neurologisk undersøgelse. Hvad vil du nu foretage dig? a. Intet, fordi det udelukker muligheden for MS b. Jeg fortæller patienten, at hun kunne have MS, men vi behøver ikke at gøre noget lige nu c. Jeg fortæller patienten, at hun har MS, og vi skal starte behandling med det samme d. Jeg fortæller patienten, at jeg skal bestille yderligere tests

Answer 367

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Du mistænker migrene med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter der er typiske for MS. Du spørger om tidligere symptomer, og hun siger, at højre hånd var klodset for et år siden. Hun havde svært ved at skrive, og havde også en mærkelig følelse og følelsesløshed i armene i ca. 2 uger. Hun gik ikke til sin læge. Hun havde en elektrisk følelse i armene, da hun bøjede hovedet. Du vurderer, at symptomerne er forenelige med en læsion i den cervikale medulla. Du undersøger patienten, og der er ikke noget unormalt ved neurologisk undersøgelse. Hvad vil du nu foretage dig? a. Intet, fordi det udelukker muligheden for MS b. Jeg fortæller patienten, at hun kunne have MS, men vi behøver ikke at gøre noget lige nu c. Jeg fortæller patienten, at hun har MS, og vi skal starte behandling med det samme **d. Jeg fortæller patienten, at jeg skal bestille yderligere tests**

Question 368

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Du mistænker migrene med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter der er typiske for MS. Du spørger om tidligere symptomer, og hun siger, at højre hånd var klodset for et år siden. Hun havde svært ved at skrive, og havde også en mærkelig følelse og følelsesløshed i armene i ca. 2 uger. Hun gik ikke til sin læge. Hun havde en elektrisk følelse i armene, da hun bøjede hovedet. Du vurderer, at symptomerne er forenelige med en læsion i den cervikale medulla. Du undersøger patienten, og der er ikke noget unormalt ved neurologisk undersøgelse. Du har besluttet dig for at bestille yderligere tests. Hvad bestiller du? a. MR scanning af medulla totalis b. CT af thorax c. CT af cervikal medulla d. EEG e. MR scanning af cerebrum

Answer 368

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Du mistænker migrene med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter der er typiske for MS. Du spørger om tidligere symptomer, og hun siger, at højre hånd var klodset for et år siden. Hun havde svært ved at skrive, og havde også en mærkelig følelse og følelsesløshed i armene i ca. 2 uger. Hun gik ikke til sin læge. Hun havde en elektrisk følelse i armene, da hun bøjede hovedet. Du vurderer, at symptomerne er forenelige med en læsion i den cervikale medulla. Du undersøger patienten, og der er ikke noget unormalt ved neurologisk undersøgelse. Du har besluttet dig for at bestille yderligere tests. Hvad bestiller du? **a. MR scanning af medulla totalis** b. CT af thorax c. CT af cervikal medulla d. EEG e. MR scanning af cerebrum

Question 369

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Du mistænker migrene med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter der er typiske for MS. Du spørger om tidligere symptomer, og hun siger, at højre hånd var klodset for et år siden. Hun havde svært ved at skrive, og havde også en mærkelig følelse og følelsesløshed i armene i ca. 2 uger. Hun gik ikke til sin læge. Hun havde en elektrisk følelse i armene, da hun bøjede hovedet. Du vurderer, at symptomerne er forenelige med en læsion i den cervikale medulla. Du undersøger patienten, og der er ikke noget unormalt ved neurologisk undersøgelse. Du har besluttet dig for at bestille yderligere tests, og bestiller MR af rygmarven. Det viser en læsion uden kontrastopladning i cervical medulla. Hvad er din mening? a. Det er MS, fordi der er disseminering i sted: Typiske læsioner i to typiske steder b. Det er MS, fordi der er disseminering i tid c. Det er ikke MS, fordi der ikke er disseminering i sted. d. Det er ikke MS, fordi der ikke er påvist disseminering i tid, selvom der er disseminering i sted

Answer 369

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Du mistænker migrene med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter der er typiske for MS. Du spørger om tidligere symptomer, og hun siger, at højre hånd var klodset for et år siden. Hun havde svært ved at skrive, og havde også en mærkelig følelse og følelsesløshed i armene i ca. 2 uger. Hun gik ikke til sin læge. Hun havde en elektrisk følelse i armene, da hun bøjede hovedet. Du vurderer, at symptomerne er forenelige med en læsion i den cervikale medulla. Du undersøger patienten, og der er ikke noget unormalt ved neurologisk undersøgelse. Du har besluttet dig for at bestille yderligere tests, og bestiller MR af rygmarven. Det viser en læsion uden kontrastopladning i cervical medulla. Hvad er din mening? a. Det er MS, fordi der er disseminering i sted: Typiske læsioner i to typiske steder b. Det er MS, fordi der er disseminering i tid c. Det er ikke MS, fordi der ikke er disseminering i sted. **d. Det er ikke MS, fordi der ikke er påvist disseminering i tid, selvom der er disseminering i sted**

Question 370

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Du mistænker migrene med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter der er typiske for MS. Du spørger om tidligere symptomer, og hun siger, at højre hånd var klodset for et år siden. Hun havde svært ved at skrive, og havde også en mærkelig følelse og følelsesløshed i armene i ca. 2 uger. Hun gik ikke til sin læge. Hun havde en elektrisk følelse i armene, da hun bøjede hovedet. Du vurderer, at symptomerne er forenelige med en læsion i den cervikale medulla. Du undersøger patienten, og der er ikke noget unormalt ved neurologisk undersøgelse. Du har besluttet dig for at bestille yderligere tests, og bestiller MR af rygmarven. Det viser en læsion uden kontrastopladning i cervical medulla. Det er ikke MS, fordi der ikke er påvist disseminering i tid, selvom der er disseminering i sted. Du bestiller undersøgelse af cerebrospinalvæsken, fordi du skal vise disseminering i tid. Hvad forventer du at finde i CSV, hvis du overvejer MS? a. Forhøjet protein b. Reduceret glukose c. Forøget IgG indeks og oligoklonale bånd d. Reduceret IgG indeks

Answer 370

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Du mistænker migrene med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter der er typiske for MS. Du spørger om tidligere symptomer, og hun siger, at højre hånd var klodset for et år siden. Hun havde svært ved at skrive, og havde også en mærkelig følelse og følelsesløshed i armene i ca. 2 uger. Hun gik ikke til sin læge. Hun havde en elektrisk følelse i armene, da hun bøjede hovedet. Du vurderer, at symptomerne er forenelige med en læsion i den cervikale medulla. Du undersøger patienten, og der er ikke noget unormalt ved neurologisk undersøgelse. Du har besluttet dig for at bestille yderligere tests, og bestiller MR af rygmarven. Det viser en læsion uden kontrastopladning i cervical medulla. Det er ikke MS, fordi der ikke er påvist disseminering i tid, selvom der er disseminering i sted. Du bestiller undersøgelse af cerebrospinalvæsken, fordi du skal vise disseminering i tid. Hvad forventer du at finde i CSV, hvis du overvejer MS? a. Forhøjet protein b. Reduceret glukose **c. Forøget IgG indeks og oligoklonale bånd** d. Reduceret IgG indeks

Question 371

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Du mistænker migrene med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter der er typiske for MS. Du spørger om tidligere symptomer, og hun siger, at højre hånd var klodset for et år siden. Hun havde svært ved at skrive, og havde også en mærkelig følelse og følelsesløshed i armene i ca. 2 uger. Hun gik ikke til sin læge. Hun havde en elektrisk følelse i armene, da hun bøjede hovedet. Du vurderer, at symptomerne er forenelige med en læsion i den cervikale medulla. Du undersøger patienten, og der er ikke noget unormalt ved neurologisk undersøgelse. Du har besluttet dig for at bestille yderligere tests, og bestiller MR af rygmarven. Det viser en læsion uden kontrastopladning i cervical medulla. Det er ikke MS, fordi der ikke er påvist disseminering i tid, selvom der er disseminering i sted. Du bestiller undersøgelse af cerebrospinalvæsken, fordi du skal vise disseminering i tid. De oligoklonale bånd og et forhøjet IgG-indeks antyder inflammation i CNS og disseminering i tid. Hvad fortæller du patienten? a. Du har MS, og du skal have en sygdomsmodificerende behandling b. Du har MS, men du behøver ikke sygdomsmodificerende behandling lige nu c. Du har MS, og du har brug for methylprednisolonpulsbehandling (500 mg methylprednisolon i 4 dage d. Du har ikke MS, fordi du kun har haft et klinisk attak

Answer 371

En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Du mistænker migrene med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter der er typiske for MS. Du spørger om tidligere symptomer, og hun siger, at højre hånd var klodset for et år siden. Hun havde svært ved at skrive, og havde også en mærkelig følelse og følelsesløshed i armene i ca. 2 uger. Hun gik ikke til sin læge. Hun havde en elektrisk følelse i armene, da hun bøjede hovedet. Du vurderer, at symptomerne er forenelige med en læsion i den cervikale medulla. Du undersøger patienten, og der er ikke noget unormalt ved neurologisk undersøgelse. Du har besluttet dig for at bestille yderligere tests, og bestiller MR af rygmarven. Det viser en læsion uden kontrastopladning i cervical medulla. Det er ikke MS, fordi der ikke er påvist disseminering i tid, selvom der er disseminering i sted. Du bestiller undersøgelse af cerebrospinalvæsken, fordi du skal vise disseminering i tid. De oligoklonale bånd og et forhøjet IgG-indeks antyder inflammation i CNS og disseminering i tid. Hvad fortæller du patienten? **a. Du har MS, og du skal have en sygdomsmodificerende behandling** b. Du har MS, men du behøver ikke sygdomsmodificerende behandling lige nu c. Du har MS, og du har brug for methylprednisolonpulsbehandling (500 mg methylprednisolon i 4 dage d. Du har ikke MS, fordi du kun har haft et klinisk attak

Question 372

58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret. Hvilket spørgsmål er mindst relevant i akut fase? a. Oplysninger om tidligere psykisk sygdom b. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese c. Oplysninger om alkoholindtag d. Oplysninger om indtag af illegale rusmidler e. Oplysninger om brug af benzodiazepiner

Answer 372

58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret. Hvilket spørgsmål er mindst relevant i akut fase? a. Oplysninger om tidligere psykisk sygdom **b. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese** c. Oplysninger om alkoholindtag d. Oplysninger om indtag af illegale rusmidler e. Oplysninger om brug af benzodiazepiner

Question 373

58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese er mindst relevant i den akutte fase. Vennen mødte tilfældigt patienten uden foran Netto søndag eftermiddag. De faldt i snak, og efterhånden gik det op for vennen, at patienten ikke havde det godt og ikke kunne klare sig uden hjælp. Derfor besluttede han at ledsage han til skadestuen, hvor de så er lige nu. Patienten falder lidt til ro og kan samarbejde til undersøgelser, men han svarer forkert med hensyn til ugedag, og han kan ikke huske, hvor han bor. Da han får læst adressen op fra sit sygesikringskort siger han: ”Nåe ja…det ved jeg da godt”. Hvilken undersøgelse er ikke relevant at overveje på nuværende tidspunkt? a. Urinstix for tegn på infektion b. Blodprøver c. MRC d. CTC e. Neurologisk undersøgelse

Answer 373

58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese er mindst relevant i den akutte fase. Vennen mødte tilfældigt patienten uden foran Netto søndag eftermiddag. De faldt i snak, og efterhånden gik det op for vennen, at patienten ikke havde det godt og ikke kunne klare sig uden hjælp. Derfor besluttede han at ledsage han til skadestuen, hvor de så er lige nu. Patienten falder lidt til ro og kan samarbejde til undersøgelser, men han svarer forkert med hensyn til ugedag, og han kan ikke huske, hvor han bor. Da han får læst adressen op fra sit sygesikringskort siger han: ”Nåe ja…det ved jeg da godt”. Hvilken undersøgelse er ikke relevant at overveje på nuværende tidspunkt? a. Urinstix for tegn på infektion b. Blodprøver **c. MRC** d. CTC e. Neurologisk undersøgelse

Question 374

58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese er mindst relevat i akut fase. Vennen mødte tilfældigt patienten uden foran Netto søndag eftermiddag. De faldt i snak, og efterhånden gik det op for vennen, at patienten ikke havde det godt og ikke kunne klare sig uden hjælp. Derfor besluttede han at ledsage han til skadestuen, hvor de så er lige nu. Patienten falder lidt til ro og kan samarbejde til undersøgelser, men han svarer forkert med hensyn til ugedag, og han kan ikke huske, hvor han bor. Da han får læst adressen op fra sit sygesikringskort siger han: ”Nåe ja…det ved jeg da godt”. På vej fra venteværelset til undersøgelsesrummet bemærker du, at patienten er usikker på benene, og at der er påfaldende stor afstand imellem hans fødder, når han går. Han ryster så meget på hænderne, at der er svært for ham at drikke af det glas med vand, sygeplejersken har stillet frem til ham. Med baggrund i det du ved nu, hvilket af nedenstående spørgsmål er det vigtigste at stille patient og vennen? a. Brug af centralstimulerende stoffer b. Alkoholforbrug c. Cannabisforbrug d. Benzodiazepinforbrug

Answer 374

58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese er mindst relevat i akut fase. Vennen mødte tilfældigt patienten uden foran Netto søndag eftermiddag. De faldt i snak, og efterhånden gik det op for vennen, at patienten ikke havde det godt og ikke kunne klare sig uden hjælp. Derfor besluttede han at ledsage han til skadestuen, hvor de så er lige nu. Patienten falder lidt til ro og kan samarbejde til undersøgelser, men han svarer forkert med hensyn til ugedag, og han kan ikke huske, hvor han bor. Da han får læst adressen op fra sit sygesikringskort siger han: ”Nåe ja…det ved jeg da godt”. På vej fra venteværelset til undersøgelsesrummet bemærker du, at patienten er usikker på benene, og at der er påfaldende stor afstand imellem hans fødder, når han går. Han ryster så meget på hænderne, at der er svært for ham at drikke af det glas med vand, sygeplejersken har stillet frem til ham. Med baggrund i det du ved nu, hvilket af nedenstående spørgsmål er det vigtigste at stille patient og vennen? a. Brug af centralstimulerende stoffer **b. Alkoholforbrug** c. Cannabisforbrug d. Benzodiazepinforbrug

Question 375

58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese er mindst relevant i akut fase. Vennen mødte tilfældigt patienten uden foran Netto søndag eftermiddag. De faldt i snak, og efterhånden gik det op for vennen, at patienten ikke havde det godt og ikke kunne klare sig uden hjælp. Derfor besluttede han at ledsage han til skadestuen, hvor de så er lige nu. Patienten falder lidt til ro og kan samarbejde til undersøgelser, men han svarer forkert med hensyn til ugedag, og han kan ikke huske, hvor han bor. Da han får læst adressen op fra sit sygesikringskort siger han: ”Nåe ja…det ved jeg da godt”. På vej fra venteværelset til undersøgelsesrummet bemærker du, at patienten er usikker på benene, og at der er påfaldende stor afstand imellem hans fødder, når han går. Han ryster så meget på hænderne, at der er svært for ham at drikke af det glas med vand, sygeplejersken har stillet frem til ham. Med baggrund af det du ved nu, er det vigtig at spørge patient og vennen omkring alkoholforbrug. Patienten benægter tidligere og nuværende medicinforbrug, men du kigger alligevel i ”fælles medicinkort”. Her fremgår det, at der flere gange i løbet af de sidste syv år er ordineret antabus hos egen læge, og herefter vedgår han, at han har et betragteligt problem med at styre sit alkoholindtag. Du undersøger hans øjenbevægelser og bemærker rykvise øjenbevægelser til siden. Hvilken diagnose mistænker du? a. Alkoholabstinens b. Subduralt hæmatom c. Korsakoff-syndrom d. Akut polymorf – nonskizofreniform psykose e. Organisk delir

Answer 375

58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese er mindst relevant i akut fase. Vennen mødte tilfældigt patienten uden foran Netto søndag eftermiddag. De faldt i snak, og efterhånden gik det op for vennen, at patienten ikke havde det godt og ikke kunne klare sig uden hjælp. Derfor besluttede han at ledsage han til skadestuen, hvor de så er lige nu. Patienten falder lidt til ro og kan samarbejde til undersøgelser, men han svarer forkert med hensyn til ugedag, og han kan ikke huske, hvor han bor. Da han får læst adressen op fra sit sygesikringskort siger han: ”Nåe ja…det ved jeg da godt”. På vej fra venteværelset til undersøgelsesrummet bemærker du, at patienten er usikker på benene, og at der er påfaldende stor afstand imellem hans fødder, når han går. Han ryster så meget på hænderne, at der er svært for ham at drikke af det glas med vand, sygeplejersken har stillet frem til ham. Med baggrund af det du ved nu, er det vigtig at spørge patient og vennen omkring alkoholforbrug. Patienten benægter tidligere og nuværende medicinforbrug, men du kigger alligevel i ”fælles medicinkort”. Her fremgår det, at der flere gange i løbet af de sidste syv år er ordineret antabus hos egen læge, og herefter vedgår han, at han har et betragteligt problem med at styre sit alkoholindtag. Du undersøger hans øjenbevægelser og bemærker rykvise øjenbevægelser til siden. Hvilken diagnose mistænker du? **a. Alkoholabstinens** b. Subduralt hæmatom c. Korsakoff-syndrom d. Akut polymorf – nonskizofreniform psykose e. Organisk delir

Question 376

58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese er mindst relevant i akut fase. Vennen mødte tilfældigt patienten uden foran Netto søndag eftermiddag. De faldt i snak, og efterhånden gik det op for vennen, at patienten ikke havde det godt og ikke kunne klare sig uden hjælp. Derfor besluttede han at ledsage han til skadestuen, hvor de så er lige nu. Patienten falder lidt til ro og kan samarbejde til undersøgelser, men han svarer forkert med hensyn til ugedag, og han kan ikke huske, hvor han bor. Da han får læst adressen op fra sit sygesikringskort siger han: ”Nåe ja…det ved jeg da godt”. På vej fra venteværelset til undersøgelsesrummet bemærker du, at patienten er usikker på benene, og at der er påfaldende stor afstand imellem hans fødder, når han går. Han ryster så meget på hænderne, at der er svært for ham at drikke af det glas med vand, sygeplejersken har stillet frem til ham. Med baggrund af det du ved nu, er det vigtig at spørge patient og vennen omkring alkoholforbrug. Patienten benægter tidligere og nuværende medicinforbrug, men du kigger alligevel i ”fælles medicinkort”. Her fremgår det, at der flere gange i løbet af de sidste syv år er ordineret antabus hos egen læge, og herefter vedgår han, at han har et betragteligt problem med at styre sit alkoholindtag. Du undersøger hans øjenbevægelser og bemærker rykvise øjenbevægelser til siden. Du mistænker alkoholabstinens. Hvilken diagnose bør mistænkes sekundært til alkoholabstinenser ud fra det samlede symptombillede? a. Alkoholabstinens b. Wernickes encefalopati c. Korsakoff-syndrom d. Akut polymorf – nonskizofreniform psykose e. Organisk delir

Answer 376

58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese er mindst relevant i akut fase. Vennen mødte tilfældigt patienten uden foran Netto søndag eftermiddag. De faldt i snak, og efterhånden gik det op for vennen, at patienten ikke havde det godt og ikke kunne klare sig uden hjælp. Derfor besluttede han at ledsage han til skadestuen, hvor de så er lige nu. Patienten falder lidt til ro og kan samarbejde til undersøgelser, men han svarer forkert med hensyn til ugedag, og han kan ikke huske, hvor han bor. Da han får læst adressen op fra sit sygesikringskort siger han: ”Nåe ja…det ved jeg da godt”. På vej fra venteværelset til undersøgelsesrummet bemærker du, at patienten er usikker på benene, og at der er påfaldende stor afstand imellem hans fødder, når han går. Han ryster så meget på hænderne, at der er svært for ham at drikke af det glas med vand, sygeplejersken har stillet frem til ham. Med baggrund af det du ved nu, er det vigtig at spørge patient og vennen omkring alkoholforbrug. Patienten benægter tidligere og nuværende medicinforbrug, men du kigger alligevel i ”fælles medicinkort”. Her fremgår det, at der flere gange i løbet af de sidste syv år er ordineret antabus hos egen læge, og herefter vedgår han, at han har et betragteligt problem med at styre sit alkoholindtag. Du undersøger hans øjenbevægelser og bemærker rykvise øjenbevægelser til siden. Du mistænker alkoholabstinens. Hvilken diagnose bør mistænkes sekundært til alkoholabstinenser ud fra det samlede symptombillede? a. Alkoholabstinens **b. Wernickes encefalopati** c. Korsakoff-syndrom d. Akut polymorf – nonskizofreniform psykose e. Organisk delir

Question 377

58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese er mindst relevant i akut fase. Vennen mødte tilfældigt patienten uden foran Netto søndag eftermiddag. De faldt i snak, og efterhånden gik det op for vennen, at patienten ikke havde det godt og ikke kunne klare sig uden hjælp. Derfor besluttede han at ledsage han til skadestuen, hvor de så er lige nu. Patienten falder lidt til ro og kan samarbejde til undersøgelser, men han svarer forkert med hensyn til ugedag, og han kan ikke huske, hvor han bor. Da han får læst adressen op fra sit sygesikringskort siger han: ”Nåe ja…det ved jeg da godt”. På vej fra venteværelset til undersøgelsesrummet bemærker du, at patienten er usikker på benene, og at der er påfaldende stor afstand imellem hans fødder, når han går. Han ryster så meget på hænderne, at der er svært for ham at drikke af det glas med vand, sygeplejersken har stillet frem til ham. Med baggrund af det du ved nu, er det vigtig at spørge patient og vennen omkring alkoholforbrug. Patienten benægter tidligere og nuværende medicinforbrug, men du kigger alligevel i ”fælles medicinkort”. Her fremgår det, at der flere gange i løbet af de sidste syv år er ordineret antabus hos egen læge, og herefter vedgår han, at han har et betragteligt problem med at styre sit alkoholindtag. Du undersøger hans øjenbevægelser og bemærker rykvise øjenbevægelser til siden. Du mistænker alkoholabstinens. Wernickes encefalopati bør mistænkes sekundært til alkoholabstinenser ud fra det samlede symptombillede, på mistanke om dette skal startes behandling med? a. Glucose iv og fenemal b. Klopoxid (benzodiazepin) og t. tiamin og b-combin stærk c. Fenemal og inj. tiamin og b-combin stærk im d. Fenemal og tiamin iv e. Tiamin iv

Answer 377

58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese er mindst relevant i akut fase. Vennen mødte tilfældigt patienten uden foran Netto søndag eftermiddag. De faldt i snak, og efterhånden gik det op for vennen, at patienten ikke havde det godt og ikke kunne klare sig uden hjælp. Derfor besluttede han at ledsage han til skadestuen, hvor de så er lige nu. Patienten falder lidt til ro og kan samarbejde til undersøgelser, men han svarer forkert med hensyn til ugedag, og han kan ikke huske, hvor han bor. Da han får læst adressen op fra sit sygesikringskort siger han: ”Nåe ja…det ved jeg da godt”. På vej fra venteværelset til undersøgelsesrummet bemærker du, at patienten er usikker på benene, og at der er påfaldende stor afstand imellem hans fødder, når han går. Han ryster så meget på hænderne, at der er svært for ham at drikke af det glas med vand, sygeplejersken har stillet frem til ham. Med baggrund af det du ved nu, er det vigtig at spørge patient og vennen omkring alkoholforbrug. Patienten benægter tidligere og nuværende medicinforbrug, men du kigger alligevel i ”fælles medicinkort”. Her fremgår det, at der flere gange i løbet af de sidste syv år er ordineret antabus hos egen læge, og herefter vedgår han, at han har et betragteligt problem med at styre sit alkoholindtag. Du undersøger hans øjenbevægelser og bemærker rykvise øjenbevægelser til siden. Du mistænker alkoholabstinens. Wernickes encefalopati bør mistænkes sekundært til alkoholabstinenser ud fra det samlede symptombillede, på mistanke om dette skal startes behandling med? a. Glucose iv og fenemal b. Klopoxid (benzodiazepin) og t. tiamin og b-combin stærk c. Fenemal og inj. tiamin og b-combin stærk im d. Fenemal og tiamin iv **e. Tiamin iv**

Question 378

Du er læge i PAM. En 30-årig kvinde, som ikke er kendt i psykiatrien, henvender sig. Giver udtryk for tristhed, nedtrykthed og vage selvmordstanker, som har stået på i nogen tid. Hvilken er den mindst sandsynlige diagnose? a. Depression b. Tilpasningsreaktion c. Skizofreni d. OCD e. Mani

Answer 378

Du er læge i PAM. En 30-årig kvinde, som ikke er kendt i psykiatrien, henvender sig. Giver udtryk for tristhed, nedtrykthed og vage selvmordstanker, som har stået på i nogen tid. Hvilken er den mindst sandsynlige diagnose? a. Depression b. Tilpasningsreaktion c. Skizofreni d. OCD **e. Mani**

Question 379

Du er læge i PAM. En 30-årig kvinde, som ikke er kendt i psykiatrien, henvender sig. Giver udtryk for tristhed, nedtrykthed og vage selvmordstanker, som har stået på i nogen tid. Patienten fortæller, at hun gennem mange år har skullet tjekke og kontrollere ting. Skal tjekke alle stikkontakter og komfur et bestemt antal gange, før hun går hjemme fra. Ting skal stå bestemte steder. Hvis ikke giver det anledning til væsentligt ubehag. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Depression b. Skizofreni c. Generaliseret angst d. OCD

Answer 379

Du er læge i PAM. En 30-årig kvinde, som ikke er kendt i psykiatrien, henvender sig. Giver udtryk for tristhed, nedtrykthed og vage selvmordstanker, som har stået på i nogen tid. Patienten fortæller, at hun gennem mange år har skullet tjekke og kontrollere ting. Skal tjekke alle stikkontakter og komfur et bestemt antal gange, før hun går hjemme fra. Ting skal stå bestemte steder. Hvis ikke giver det anledning til væsentligt ubehag. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Depression b. Skizofreni c. Generaliseret angst **d. OCD**

Question 380

Du er læge i PAM. En 30- årig kvinde, som ikke er kendt i psykiatrien, henvender sig. Giver udtryk for tristhed, nedtrykthed og vage selvmordstanker, som har stået på i no gen tid. Patienten fortæller, at hun gennem mange år har skullet tjekke og kontrollere ting. Skal tjekke alle stikkontakter og komfur et bestemt antal gange, før hun går hjemme fra. Ting skal stå bestemte steder. Hvis ikke giver det anledning til væsentligt ubehag. Der er sket en forværring på det seneste. Patienten har været stresset på sit arbejde og følt sig presset der. Hun må ikke gå på streger. Det gør det svært for hende at gå ude. Hvis hun går på streger eller ikke får tjekket kontakter og komfur det bestemte antal gange, så vil der ske hendes familie noget forfærdeligt. Er overbevidst om, at hun da vil være skyld i deres død. Fortæller, at det kommer indefra. Hvad er nu den mest sandsynlige diagnose? a. Depressiv episode, moderat grad b. Depressiv episode, svær grad med psykotiske symptomer c. OCD d. Paranoid skizofreni e. Ængstelig-evasiv personlighedsforstyrrelse

Answer 380

Du er læge i PAM. En 30- årig kvinde, som ikke er kendt i psykiatrien, henvender sig. Giver udtryk for tristhed, nedtrykthed og vage selvmordstanker, som har stået på i no gen tid. Patienten fortæller, at hun gennem mange år har skullet tjekke og kontrollere ting. Skal tjekke alle stikkontakter og komfur et bestemt antal gange, før hun går hjemme fra. Ting skal stå bestemte steder. Hvis ikke giver det anledning til væsentligt ubehag. Der er sket en forværring på det seneste. Patienten har været stresset på sit arbejde og følt sig presset der. Hun må ikke gå på streger. Det gør det svært for hende at gå ude. Hvis hun går på streger eller ikke får tjekket kontakter og komfur det bestemte antal gange, så vil der ske hendes familie noget forfærdeligt. Er overbevidst om, at hun da vil være skyld i deres død. Fortæller, at det kommer indefra. Hvad er nu den mest sandsynlige diagnose? a. Depressiv episode, moderat grad b. Depressiv episode, svær grad med psykotiske symptomer **c. OCD** d. Paranoid skizofreni e. Ængstelig-evasiv personlighedsforstyrrelse

Question 381

Du er læge i PAM. En 30- årig kvinde, som ikke er kendt i psykiatrien, henvender sig. Giver udtryk for tristhed, nedtrykthed og vage selvmordstanker, som har stået på i no gen tid. Patienten fortæller, at hun gennem mange år har skullet tjekke og kontrollere ting. Skal tjekke alle stikkontakter og komfur et bestemt antal gange, før hun går hjemme fra. Ting skal stå bestemte steder. Hvis ikke giver det anledning til væsentligt ubehag. Der er sket en forværring på det seneste. Patienten har været stresset på sit arbejde og følt sig presset der. Hun må ikke gå på streger. Det gør det svært for hende at gå ude. Hvis hun går på streger eller ikke får tjekket kontakter og komfur det bestemte antal gange, så vil der ske hendes familie noget forfærdeligt. Er overbevidst om, at hun da vil være skyld i deres død. Fortæller, at det kommer indefra. Du vurderer den medst sandsynlige diagnose til at være OCD. Hvilken behandling vil du foreslå patienten? a. Antipsykotisk medicin b. Angstforebyggende behandling, f.eks. Pregabalin c. Kognitiv terapi d. Kognitiv terapi samt antidepressiv behandling

Answer 381

Du er læge i PAM. En 30- årig kvinde, som ikke er kendt i psykiatrien, henvender sig. Giver udtryk for tristhed, nedtrykthed og vage selvmordstanker, som har stået på i no gen tid. Patienten fortæller, at hun gennem mange år har skullet tjekke og kontrollere ting. Skal tjekke alle stikkontakter og komfur et bestemt antal gange, før hun går hjemme fra. Ting skal stå bestemte steder. Hvis ikke giver det anledning til væsentligt ubehag. Der er sket en forværring på det seneste. Patienten har været stresset på sit arbejde og følt sig presset der. Hun må ikke gå på streger. Det gør det svært for hende at gå ude. Hvis hun går på streger eller ikke får tjekket kontakter og komfur det bestemte antal gange, så vil der ske hendes familie noget forfærdeligt. Er overbevidst om, at hun da vil være skyld i deres død. Fortæller, at det kommer indefra. Du vurderer den medst sandsynlige diagnose til at være OCD. Hvilken behandling vil du foreslå patienten? a. Antipsykotisk medicin b. Angstforebyggende behandling, f.eks. Pregabalin c. Kognitiv terapi **d. Kognitiv terapi samt antidepressiv behandling**

Question 382

1. Multiple Choice, spørgsmål 1 Du er læge i almen praksis hvor en 26-årig kvinde henvender sig med gener fra venstre øje. Hun beskriver kraftige smerter, lysskyhed og sløret syn. Patienten fortæller desuden at hun bruger endags kontaktlinser og at hun de sidste tre dage har glemt at skifte dem. Med besvær får du inspiceret det venstre øje der ser således ud: Hvilken diagnose mistænker du? a. Irit - patienten skal straks henvises til en øjenlæge b. Keratit - du opstarter selv behandling med Kloramfenikol-salve c. Tilstanden ser ufarlig ud, og du vælger at se det an et par dage d. Keratit - patienten skal straks henvises til en øjenlæge e. Irit - du opstarter selv behandling med steroidholdige øjendråber

Answer 382

1. Multiple Choice, spørgsmål 1 Du er læge i almen praksis hvor en 26-årig kvinde henvender sig med gener fra venstre øje. Hun beskriver kraftige smerter, lysskyhed og sløret syn. Patienten fortæller desuden at hun bruger endags kontaktlinser og at hun de sidste tre dage har glemt at skifte dem. Med besvær får du inspiceret det venstre øje der ser således ud: Hvilken diagnose mistænker du? a. Irit - patienten skal straks henvises til en øjenlæge b. Keratit - du opstarter selv behandling med Kloramfenikol-salve c. Tilstanden ser ufarlig ud, og du vælger at se det an et par dage **d. Keratit - patienten skal straks henvises til en øjenlæge** e. Irit - du opstarter selv behandling med steroidholdige øjendråber

Question 383

2. Multiple Choice, spørgsmål 2 Du er læge på øjenafdelingen og ser en patient der er henvist på grund af hævelse, rødme og smerter under højre øje. Patienten klager desuden over tåreflåd fra pågældende øje. Ved objektiv undersøgelse ser du lidt pus løbe ud fra nedre tårepunkt. Visus o.dx. er 1,0 (6/6) med egen korrektion. Lejring og motilitet vurderes normal. Patienten fremstår som på billedet: Hvilken tilstand mistænker du? a. Dakryocystit b. Keratit c. Præseptal cellulit d. Postseptal cellulit e. Hordeolum

Answer 383

2. Multiple Choice, spørgsmål 2 Du er læge på øjenafdelingen og ser en patient der er henvist på grund af hævelse, rødme og smerter under højre øje. Patienten klager desuden over tåreflåd fra pågældende øje. Ved objektiv undersøgelse ser du lidt pus løbe ud fra nedre tårepunkt. Visus o.dx. er 1,0 (6/6) med egen korrektion. Lejring og motilitet vurderes normal. Patienten fremstår som på billedet: Hvilken tilstand mistænker du? **a. Dakryocystit** b. Keratit c. Præseptal cellulit d. Postseptal cellulit e. Hordeolum

Question 384

3. Multiple Choice, spørgsmål 3 Du er alment praktiserende læge. Der kommer en 76-årig mandlig patient med pludseligt indsættende dobbeltsyn. Ingen hovedpine eller andre neurologiske symptomer. Patienten er kendt med tabletbehandlet type 2-diabetes og hypertensio arterialis. Patienten er tidligere kataraktopereret på begge øjne, ellers tidligere øjenrask.Ved objektiv undersøgelse findes normalt syn på begge øjne. Højre øje findes udad- og nedaddrejet, og ved motilitetsundersøgelse findes nedsat bevægelighed af højre øje ved adduktion, opadblik samt nedadblik. Der er normale egale pupiller. (se billede) Hvilket udsagn er rigtigt? A: Patienten har en komplet oculomotoriusparese. B: Nervus oculomotorius innerverer musculus rectus medialis, musculus rectus superior, musculus rectus inferior og musculus obliquus superior. C: Tilstanden skyldes hyppigst aneurismebetinget kompression, og patienten skal akut indlægges med henblik på MR-angiografi. D: Tilstanden er formentlig iskæmisk betinget og bedres typisk efter 3 måneder. E: Skelevinklen varierer afhængig af blikretning a. A+B+C b. B+C+E c. B+D+E d. B+D e. D+E

Answer 384

3. Multiple Choice, spørgsmål 3 Du er alment praktiserende læge. Der kommer en 76-årig mandlig patient med pludseligt indsættende dobbeltsyn. Ingen hovedpine eller andre neurologiske symptomer. Patienten er kendt med tabletbehandlet type 2-diabetes og hypertensio arterialis. Patienten er tidligere kataraktopereret på begge øjne, ellers tidligere øjenrask.Ved objektiv undersøgelse findes normalt syn på begge øjne. Højre øje findes udad- og nedaddrejet, og ved motilitetsundersøgelse findes nedsat bevægelighed af højre øje ved adduktion, opadblik samt nedadblik. Der er normale egale pupiller. (se billede) Hvilket udsagn er rigtigt? A: Patienten har en komplet oculomotoriusparese. B: Nervus oculomotorius innerverer musculus rectus medialis, musculus rectus superior, musculus rectus inferior og musculus obliquus superior. C: Tilstanden skyldes hyppigst aneurismebetinget kompression, og patienten skal akut indlægges med henblik på MR-angiografi. D: Tilstanden er formentlig iskæmisk betinget og bedres typisk efter 3 måneder. E: Skelevinklen varierer afhængig af blikretning a. A+B+C b. B+C+E c. B+D+E d. B+D **e. D+E**

Question 385

4. Multiple Choice, spørgsmål 4 En 23 årig kvinde henvender sig til egen læge grundet pludselig synsnedsættelse på venstre øje. Hun har smerter i venstre øje ved øjenbevægelse. Hun har ingen andre symptomer, og er i øvrigt sund og rask. Objektiv undersøgelse: Visus højre øje: 6/6 uden korrektion. Visus venstre øje: 6/24 uden korrektion. Stilling, lejring og motilitet: Normale forhold, fraset smerter af venstre øje ved øjenbevægelser Inspektion: Normale blege bulbi Pupiller: runde og midtstillede. Relativ afferent pupildefekt (RAPD) på venstre side. Oftalmoskopi: se billede. Hvilken er din tentative diagnose og videre plan? a. Postseptal cellulit. Patienten skal henvises akut til en øjenafdeling med henblik på CT-scanning samt ØNHtilsyn. b. Posterior sklerit. Patienten skal henvises til øjenlæge med henblik på behandling og udredning for systemiske bindevævssygdomm. c. Abrasio med fremmedlegeme under øvre øjenlåg. Du behandler med antibiotiske øjendråber. d. Opticusneurit. Patienten henvises subakut til øjenlæge og efterfølgende til neurolog med henblik på udredning for multipel sklerose. e. Anterior uveit. Patienten skal henvises akut til øjenlæge med henblik på behandling og udredning for spondylartropati.

Answer 385

4. Multiple Choice, spørgsmål 4 En 23 årig kvinde henvender sig til egen læge grundet pludselig synsnedsættelse på venstre øje. Hun har smerter i venstre øje ved øjenbevægelse. Hun har ingen andre symptomer, og er i øvrigt sund og rask. Objektiv undersøgelse: Visus højre øje: 6/6 uden korrektion. Visus venstre øje: 6/24 uden korrektion. Stilling, lejring og motilitet: Normale forhold, fraset smerter af venstre øje ved øjenbevægelser Inspektion: Normale blege bulbi Pupiller: runde og midtstillede. Relativ afferent pupildefekt (RAPD) på venstre side. Oftalmoskopi: se billede. Hvilken er din tentative diagnose og videre plan? a. Postseptal cellulit. Patienten skal henvises akut til en øjenafdeling med henblik på CT-scanning samt ØNHtilsyn. b. Posterior sklerit. Patienten skal henvises til øjenlæge med henblik på behandling og udredning for systemiske bindevævssygdomm. c. Abrasio med fremmedlegeme under øvre øjenlåg. Du behandler med antibiotiske øjendråber. **d. Opticusneurit. Patienten henvises subakut til øjenlæge og efterfølgende til neurolog med henblik på udredning for multipel sklerose.** e. Anterior uveit. Patienten skal henvises akut til øjenlæge med henblik på behandling og udredning for spondylartropati.

Question 386

5. Multiple Choice, spørgsmål 5 Du er forvagt på skadestuen og tilser en 50 årig kvinde. Hun har haft sløret syn på venstre øje siden hun vågnede i morges. Hun har ikke smerter, men angiver at farvesynet er ændret. Patienten er kendt med diabetes og hypertension. Disse er angiveligt velregulerede. Du finder et visus på 1,0 på højre øje og 0,2 på venstre øje. Der er nedsat farvesyn på højre øje. Der er RAPD og hyperæmisk papilødem med splinthæmorragier på venstre side. Højre øjes papil ser normal, men lille ud. Synsfelt for hånd er påvirket i venstre side. Hvad er din tentative diagnose? a. Amaurosis fugax b. AAION - Arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati c. NAION - Non-arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati d. Opticusneurit e. Forhøjet intrakranielt tryk med papilødem

Answer 386

5. Multiple Choice, spørgsmål 5 Du er forvagt på skadestuen og tilser en 50 årig kvinde. Hun har haft sløret syn på venstre øje siden hun vågnede i morges. Hun har ikke smerter, men angiver at farvesynet er ændret. Patienten er kendt med diabetes og hypertension. Disse er angiveligt velregulerede. Du finder et visus på 1,0 på højre øje og 0,2 på venstre øje. Der er nedsat farvesyn på højre øje. Der er RAPD og hyperæmisk papilødem med splinthæmorragier på venstre side. Højre øjes papil ser normal, men lille ud. Synsfelt for hånd er påvirket i venstre side. Hvad er din tentative diagnose? a. Amaurosis fugax b. AAION - Arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati **c. NAION - Non-arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati** d. Opticusneurit e. Forhøjet intrakranielt tryk med papilødem

Question 387

6. Multiple Choice, spørgsmål 6 Hvad viser billedet, og hvilken tilstand er det? a. Ciliær rødme, kornealt ødem, lysstiv pupil. Det må være glaukom. b. Konjunktival rødme, kornealt ulcus og symblepharondannelse. Det må være Steven-Johnsons syndrom. c. Ciliær rødme, synekieret pupil og hypopyon. Det må være iridocyklit. d. Konjunktival rødme, korneal perforation og hyphaema. Det må være traumeøje. e. Ciliær rødme, korneal dendritica og kornealt ødem. Det må være herpeskeratit.

Answer 387

6. Multiple Choice, spørgsmål 6 Hvad viser billedet, og hvilken tilstand er det? a. Ciliær rødme, kornealt ødem, lysstiv pupil. Det må være glaukom. b. Konjunktival rødme, kornealt ulcus og symblepharondannelse. Det må være Steven-Johnsons syndrom. **c. Ciliær rødme, synekieret pupil og hypopyon. Det må være iridocyklit.** d. Konjunktival rødme, korneal perforation og hyphaema. Det må være traumeøje. e. Ciliær rødme, korneal dendritica og kornealt ødem. Det må være herpeskeratit.

Question 388

En 72-årig kvinde er henvist til Øjenafdelingen med gradvist aftagende syn over nogle år. Hun er tidligere øjenrask. Hendes bror og far har AMD og hun er bekymret for om hun har fået det samme. Hun oplyser at hun har svært ved at læse og strikke og hun synes at fx billygter i trafikken er begyndt at blænde meget. Hun har ingen metamorfopsier. Du undersøger hende og finder følgende Visus o.dx.: 0,33 (6/18) med -0,50 D sf, -0,50 D cylinder i 161 grader Visus o.sin.: 0,63 (6/9) med -0,25 D sf, -0,50 D cylinder i 128 grader Hendes øjne ser således ud ved henholdvis spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi: Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Iritis (anterior uveitis) b. Senil katarakt c. Tør AMD d. Juvenil katarakt e. Kornealt ødem

Answer 388

En 72-årig kvinde er henvist til Øjenafdelingen med gradvist aftagende syn over nogle år. Hun er tidligere øjenrask. Hendes bror og far har AMD og hun er bekymret for om hun har fået det samme. Hun oplyser at hun har svært ved at læse og strikke og hun synes at fx billygter i trafikken er begyndt at blænde meget. Hun har ingen metamorfopsier. Du undersøger hende og finder følgende Visus o.dx.: 0,33 (6/18) med -0,50 D sf, -0,50 D cylinder i 161 grader Visus o.sin.: 0,63 (6/9) med -0,25 D sf, -0,50 D cylinder i 128 grader Hendes øjne ser således ud ved henholdvis spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi: Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Iritis (anterior uveitis) **b. Senil katarakt** c. Tør AMD d. Juvenil katarakt e. Kornealt ødem

Question 389

8. Multiple Choice, spørgsmål 8 Hvilken af følgende faktorer disponerer IKKE til akut vinkellukningsglaukom? a. Udsættelse for kraftigt, langvarigt lys b. Hypermetropi c. Smalt forkammer d. Dilaterende øjendråber e. Katarakt

Answer 389

8. Multiple Choice, spørgsmål 8 Hvilken af følgende faktorer disponerer IKKE til akut vinkellukningsglaukom? **a. Udsættelse for kraftigt, langvarigt lys** b. Hypermetropi c. Smalt forkammer d. Dilaterende øjendråber e. Katarakt

Question 390

9. Multiple Choice, spørgsmål 9 Du er reservelæge i almen praksis og en 70-årig mand kommer ind til dig for at få fornyet sit kørekort. Du finder Snellens synstavle frem og går i gang med at måle hans visus. Binokulært ser han 0,5 (6/12). Hvad vil din konklusion være? A: Visus o.dx. er 0,5 (6/12) B: Ifølge WHO synsgruppering ligger han i gruppen ”svagtsynethed” C: Han opfylder alle krav til fornyelse af kørekortet D: Han opfylder kørekortetskrav til synsstyrken, men mangler at få undersøgt synsfeltet og eventuelt dobbeltsyn E: Ifølge WHO synsgruppering ligger han i gruppen ”normalt syn” Hvilket er det rigtige udsagn? a. A+C+D b. B+D c. A+D+E d. B+C e. D+E

Answer 390

9. Multiple Choice, spørgsmål 9 Du er reservelæge i almen praksis og en 70-årig mand kommer ind til dig for at få fornyet sit kørekort. Du finder Snellens synstavle frem og går i gang med at måle hans visus. Binokulært ser han 0,5 (6/12). Hvad vil din konklusion være? A: Visus o.dx. er 0,5 (6/12) B: Ifølge WHO synsgruppering ligger han i gruppen ”svagtsynethed” C: Han opfylder alle krav til fornyelse af kørekortet D: Han opfylder kørekortetskrav til synsstyrken, men mangler at få undersøgt synsfeltet og eventuelt dobbeltsyn E: Ifølge WHO synsgruppering ligger han i gruppen ”normalt syn” Hvilket er det rigtige udsagn? a. A+C+D b. B+D c. A+D+E d. B+C **e. D+E**

Question 391

10. Multiple Choice, spørgsmål 10 På billedet ses en øjenlidelse af nedre øjenlåg. Hvilken tilstand er der højest sandsynligt tale om? a. Dermatochalasis palpebrae inferioris b. Ectropion palpebrae c. Entropion palpebrae d. Ptosis palpebrae e. Chalazion

Answer 391

10. Multiple Choice, spørgsmål 10 På billedet ses en øjenlidelse af nedre øjenlåg. Hvilken tilstand er der højest sandsynligt tale om? a. Dermatochalasis palpebrae inferioris b. Ectropion palpebrae **c. Entropion palpebrae** d. Ptosis palpebrae e. Chalazion

Question 392

11. I en af børneafdelingens journaler står, at patienten har aures alatae. Hvad er det mest rigtige af følgende udsagn om denne sygdom? a. Den er som regel symmetrisk b. Den er oftest ledsaget af øregangsatresi c. Fistulografi er oftest indiceret d. BAHA kan være en egnet behandling e. Patienten bør advares mod risiko for facialisskade efter operation

Answer 392

11. I en af børneafdelingens journaler står, at patienten har aures alatae. Hvad er det mest rigtige af følgende udsagn om denne sygdom? **a. Den er som regel symmetrisk** b. Den er oftest ledsaget af øregangsatresi c. Fistulografi er oftest indiceret d. BAHA kan være en egnet behandling e. Patienten bør advares mod risiko for facialisskade efter operation

Question 393

12. I en skadestue journal læser du, at patienten har fået perichondritis efter en ørepiercing. Hvad er det mest rigtige af følgende udsagn om denne sygdom? a. Den er som regel symmetrisk b. Det ydre øre og lobulus er fortykket, rødt og ømt c. Det er vigtigt at undersøge med fistulografi d. BAHA kan være en egnet behandling e. Ofte følge efter traume

Answer 393

12. I en skadestue journal læser du, at patienten har fået perichondritis efter en ørepiercing. Hvad er det mest rigtige af følgende udsagn om denne sygdom? a. Den er som regel symmetrisk b. Det ydre øre og lobulus er fortykket, rødt og ømt c. Det er vigtigt at undersøge med fistulografi d. BAHA kan være en egnet behandling **e. Ofte følge efter traume**

Question 394

13. En 28-årig mand søger egen læge, fordi han har fået tiltagende problemer med at høre med højre øre. Han klager desuden over øreflåd og dårlig lugt fra højre øre. Han har også en fornemmelse af ubalance og usikkerhed i bestemte positioner. Problemet har stået på igennem flere år, men først nu får han taget sig sammen til at blive undersøgt. Hvilken af disse diagnoser er mest sandsynlig? a. Mb. Ménière b. Støjbetinget høretab c. Presbyacusis d. Vestibulært Schwanom e. Kolesteatom

Answer 394

13. En 28-årig mand søger egen læge, fordi han har fået tiltagende problemer med at høre med højre øre. Han klager desuden over øreflåd og dårlig lugt fra højre øre. Han har også en fornemmelse af ubalance og usikkerhed i bestemte positioner. Problemet har stået på igennem flere år, men først nu får han taget sig sammen til at blive undersøgt. Hvilken af disse diagnoser er mest sandsynlig? a. Mb. Ménière b. Støjbetinget høretab c. Presbyacusis d. Vestibulært Schwanom **e. Kolesteatom**

Question 395

14. En høreprøve viser normal benledning på begge ører. Intet air-bone gap på venstre øre. Airbone gap på 30 dB på højre øre ved alle frekvenser. Hvilket resultat vil du forvente ved Rinne og Webers test med en 440Hz stemmegaffel, når du har set dette audiogram? a. Rinne +/+ Weber lokaliseres i midtlinjen b. Rinne +/+ Weber går til højre c. Rinne -/- Weber går til venstre d. Rinne -/+ Weber går til højre e. Rinne +/- Weber går til venstre

Answer 395

14. En høreprøve viser normal benledning på begge ører. Intet air-bone gap på venstre øre. Airbone gap på 30 dB på højre øre ved alle frekvenser. Hvilket resultat vil du forvente ved Rinne og Webers test med en 440Hz stemmegaffel, når du har set dette audiogram? a. Rinne +/+ Weber lokaliseres i midtlinjen b. Rinne +/+ Weber går til højre c. Rinne -/- Weber går til venstre **d. Rinne -/+ Weber går til højre** e. Rinne +/- Weber går til venstre

Question 396

15. Hvilken behandling er mest relevant, hvis en patient har kolesteatom samt hørenedsættelse? a. Fjernelse af det patologiske væv b. Oprensning under otomikroskop c. Stapedotomi d. Incision e. Ingen behandling, men rådgivning om høretaktik

Answer 396

15. Hvilken behandling er mest relevant, hvis en patient har kolesteatom samt hørenedsættelse? **a. Fjernelse af det patologiske væv** b. Oprensning under otomikroskop c. Stapedotomi d. Incision e. Ingen behandling, men rådgivning om høretaktik

Question 397

16. Hvilket af disse fund ved otoskopi vil du forvente ved kolesteatom? a. Rødlig frembulende trommehinde b. Haematotympanon c. Trommehinden er med væskespejl eller luftbobler d. Trommehinden er med bullae e. Perforation og keratin i mellemøret

Answer 397

16. Hvilket af disse fund ved otoskopi vil du forvente ved kolesteatom? a. Rødlig frembulende trommehinde b. Haematotympanon c. Trommehinden er med væskespejl eller luftbobler d. Trommehinden er med bullae **e. Perforation og keratin i mellemøret**

Question 398

17. Sara på 2 år kommer med sine forældre til lægen, da forældrene har undret sig over, atSara ikke siger noget. De mener, at hun kan høre, men de har også bemærket, at de titskal meget tæt på Sara, for at hun reagerer på det, de siger. Hvad er den hyppigste blandt nedenstående årsager til hørenedsættelse hos børn? a. Medfødt genetisk betinget høretab b. Medfødt høretab på baggrund af kongenit infektion c. Neonatalt høretab udviklet på baggrund af hypoxi under fødslen d. Støjbetinget høretab e. Sekretorisk otitis media

Answer 398

17. Sara på 2 år kommer med sine forældre til lægen, da forældrene har undret sig over, atSara ikke siger noget. De mener, at hun kan høre, men de har også bemærket, at de titskal meget tæt på Sara, for at hun reagerer på det, de siger. Hvad er den hyppigste blandt nedenstående årsager til hørenedsættelse hos børn? a. Medfødt genetisk betinget høretab b. Medfødt høretab på baggrund af kongenit infektion c. Neonatalt høretab udviklet på baggrund af hypoxi under fødslen d. Støjbetinget høretab **e. Sekretorisk otitis media**

Question 399

18. Du foretager en objektiv undersøgelse af en 2-årig dreng, som muligvis har nedsathørelse. Otoskopi er svær pga. uro og cerumen. Du kan se, at han følger interesseret medi omgivelserne og du har også indtryk af, at han reagerer på høje lyde, men han er ikke istand til at sige forståelige ord. Hvilken yderligere undersøgelse er mest relevant i almen praksis? a. Tympanometri b. Audiometri c. Dix Hallpikes prøve d. Stemmegaffel prøve e. Hjernestammeaudiometri

Answer 399

18. Du foretager en objektiv undersøgelse af en 2-årig dreng, som muligvis har nedsathørelse. Otoskopi er svær pga. uro og cerumen. Du kan se, at han følger interesseret medi omgivelserne og du har også indtryk af, at han reagerer på høje lyde, men han er ikke istand til at sige forståelige ord. Hvilken yderligere undersøgelse er mest relevant i almen praksis? **a. Tympanometri** b. Audiometri c. Dix Hallpikes prøve d. Stemmegaffel prøve e. Hjernestammeaudiometri

Question 400

19. Hvad er den mest relevante behandling af bilateral sekretorisk otit, som du netop har diagnosticeret hos en 2 årig? a. Paracentese b. Paracentese og tubulation c. Observation d. Steroid og antibiotikaholdige øredråber e. Tømning af mellemøret ved aspiration

Answer 400

19. Hvad er den mest relevante behandling af bilateral sekretorisk otit, som du netop har diagnosticeret hos en 2 årig? a. Paracentese b. Paracentese og tubulation **c. Observation** d. Steroid og antibiotikaholdige øredråber e. Tømning af mellemøret ved aspiration

Question 401

20. En tidligere øre-rask 58-årig kvinde har gennem 2 dage haft stigende temperatur, kraftige højresidige øresmerter, udtalt svimmelhed, kvalme og opkastning. Objektivt findes hun vågen og klar. Trommehinden er rød og frembulende. Ikke nakkestiv. Der ses rytmiske (horisontaltrotatoriske) øjenbevægelser (med stor frekvens og ret lille amplitude). Hørelsen på højre øre stærkt nedsat bedømt ved talestemmeprøve – men normal på venstre. Den øvrige neurologiske undersøgelse er normal. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Meningitis otogenica b. Sekretorisk otitis media c. Abscessus epiduralis d. Mastoiditis acuta e. Labyrintitis

Answer 401

20. En tidligere øre-rask 58-årig kvinde har gennem 2 dage haft stigende temperatur, kraftige højresidige øresmerter, udtalt svimmelhed, kvalme og opkastning. Objektivt findes hun vågen og klar. Trommehinden er rød og frembulende. Ikke nakkestiv. Der ses rytmiske (horisontaltrotatoriske) øjenbevægelser (med stor frekvens og ret lille amplitude). Hørelsen på højre øre stærkt nedsat bedømt ved talestemmeprøve – men normal på venstre. Den øvrige neurologiske undersøgelse er normal. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Meningitis otogenica b. Sekretorisk otitis media c. Abscessus epiduralis d. Mastoiditis acuta **e. Labyrintitis**

Question 402

21. En tidligere øre-rask 58-årig kvinde har gennem 2 dage haft stigende temperatur, kraftige højresidige øresmerter, udtalt svimmelhed, kvalme og opkastning. Objektivt findes hun vågen og klar. Trommehinden er rød og frembulende. Ikke nakkestiv. Der ses rytmiske (horisontaltrotatoriske) øjenbevægelser (med stor frekvens og ret lille amplitude). Hørelsen på højre øre stærkt nedsat bedømt ved talestemmeprøve – men normal på venstre. Den øvrige neurologiske undersøgelse er normal. Hvilke af disse fund forventer du? a. Kalorisk prøve viser nedsat/ophævet funktion på højre side b. Tympanometri viser flad kurve på venstre side c. Rinne er negativ på venstre side d. Impulstesten er normal på højre side e. Siegels tragt viser nedsat bevægelighed af trommehinden på venstre side

Answer 402

21. En tidligere øre-rask 58-årig kvinde har gennem 2 dage haft stigende temperatur, kraftige højresidige øresmerter, udtalt svimmelhed, kvalme og opkastning. Objektivt findes hun vågen og klar. Trommehinden er rød og frembulende. Ikke nakkestiv. Der ses rytmiske (horisontaltrotatoriske) øjenbevægelser (med stor frekvens og ret lille amplitude). Hørelsen på højre øre stærkt nedsat bedømt ved talestemmeprøve – men normal på venstre. Den øvrige neurologiske undersøgelse er normal. Hvilke af disse fund forventer du? **a. Kalorisk prøve viser nedsat/ophævet funktion på højre side** b. Tympanometri viser flad kurve på venstre side c. Rinne er negativ på venstre side d. Impulstesten er normal på højre side e. Siegels tragt viser nedsat bevægelighed af trommehinden på venstre side

Question 403

22. En 30-årig kvinde klager over tiltagende højresidig hørenedsættelse og tinnitus. Rinne er negativ på højre side, men positiv på venstre side. Weber lateraliseres mod højre. Normale forhold ved otoskopi. Normal tympanometri. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Sekretorisk otitis media b. Otosklerose c. Kolesteatom d. Labyrintfistel e. Glomus jugulare tumor

Answer 403

22. En 30-årig kvinde klager over tiltagende højresidig hørenedsættelse og tinnitus. Rinne er negativ på højre side, men positiv på venstre side. Weber lateraliseres mod højre. Normale forhold ved otoskopi. Normal tympanometri. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Sekretorisk otitis media **b. Otosklerose** c. Kolesteatom d. Labyrintfistel e. Glomus jugulare tumor

Question 404

23. Du vurderer at din patient har behandlingskrævende højresidig otosklerose, men normal hørelse på venstre øre. Hun ønsker ikke operation Hvad er den mest relevante behandling du kan foreslå? a. Høreapparat b. Cochlea implantat c. Stapedotomi d. Tubulation e. BAHA (knogleforankret høreapparat)

Answer 404

23. Du vurderer at din patient har behandlingskrævende højresidig otosklerose, men normal hørelse på venstre øre. Hun ønsker ikke operation Hvad er den mest relevante behandling du kan foreslå? **a. Høreapparat** b. Cochlea implantat c. Stapedotomi d. Tubulation e. BAHA (knogleforankret høreapparat)

Question 405

24. Du læser i en journal vedrørende en 45-årig patient, der har slået hovedet kraftigt for to dage siden, at en kollega har beskrevet hæmatotympanon sinistra. Patienten har alderssvarende hørelse (luftledning) bedømt ved audiometri. Hvad er den mest relevante behandling? a. Der skal ikke behandles yderligere b. Der skal foretages øreskylning c. Patienten skal have høreapparat d. Patienten skal paracenteres e. Patienten skal have aspireret blod fra mellemøret

Answer 405

24. Du læser i en journal vedrørende en 45-årig patient, der har slået hovedet kraftigt for to dage siden, at en kollega har beskrevet hæmatotympanon sinistra. Patienten har alderssvarende hørelse (luftledning) bedømt ved audiometri. Hvad er den mest relevante behandling? **a. Der skal ikke behandles yderligere** b. Der skal foretages øreskylning c. Patienten skal have høreapparat d. Patienten skal paracenteres e. Patienten skal have aspireret blod fra mellemøret

Question 406

25. Se på audiogrammet nedenfor og angiv, hvordan Rinne og Weber forventes at se ud med 500 Hz stemmegaffel. a. Rinne +/+ Weber til venstre b. Rinne +/- Weber til venstre c. Rinne -/- Weber i midten d. Rinne -/+ Weber til højre e. Rinne +/+ Weber i midten

Answer 406

25. Se på audiogrammet nedenfor og angiv, hvordan Rinne og Weber forventes at se ud med 500 Hz stemmegaffel. **a. Rinne +/+ Weber til venstre** b. Rinne +/- Weber til venstre c. Rinne -/- Weber i midten d. Rinne -/+ Weber til højre e. Rinne +/+ Weber i midten

Question 407

Hvad er mest korrekt af nedenstående udsagn om høreprøven ovenfor mht. højre øre? a. Der er et overvejende konduktivt høretab b. Der er et lavt mellemøretryk c. Der er et overvejende perceptivt høretab d. Der er et højt mellemøretryk e. Der udløses ikke ipsilaterale stapediusreflekser

Answer 407

Hvad er mest korrekt af nedenstående udsagn om høreprøven ovenfor mht. højre øre? a. Der er et overvejende konduktivt høretab b. Der er et lavt mellemøretryk **c. Der er et overvejende perceptivt høretab** d. Der er et højt mellemøretryk e. Der udløses ikke ipsilaterale stapediusreflekser

Question 408

27. 25-årig mand henvender sig grundet kraftige smerter og kløe i højre øre. Har netop været på badeferie i Tunis. Ingen feber. Objektivt finder du forsnævret øregang, men du kan netop ane en normalt udseende trommehinde. Huden i øregangen rød og ødematøs. Ikke cerumen. Hvad er den mest relevante behandling? a. Intravenøs antibiotika b. Detumescerende næsespray c. Paracentese d. Øredrypning med steroid/antibiotika holdige dråber e. Xylocainspray i øregangen

Answer 408

27. 25-årig mand henvender sig grundet kraftige smerter og kløe i højre øre. Har netop været på badeferie i Tunis. Ingen feber. Objektivt finder du forsnævret øregang, men du kan netop ane en normalt udseende trommehinde. Huden i øregangen rød og ødematøs. Ikke cerumen. Hvad er den mest relevante behandling? a. Intravenøs antibiotika b. Detumescerende næsespray c. Paracentese **d. Øredrypning med steroid/antibiotika holdige dråber** e. Xylocainspray i øregangen

Question 409

28. Otoskopi Angiv det mest korrekte udsagn: a. For at rette øregangen ud trækkes opad, fremad og lateralt i auriklen b. Lysrefleksen er placeret nedad og bagtil på trommehinden c. Umbo markerer overgangen mellem pars tensa og pars flaccida d. Med Siegles pneumatiske øretragt kan trommehindens bevægelighed vurderes e. Otoskopet er specielt velegnet til fjernelse af fremmedlegemer i øregangen

Answer 409

28. Otoskopi Angiv det mest korrekte udsagn: a. For at rette øregangen ud trækkes opad, fremad og lateralt i auriklen b. Lysrefleksen er placeret nedad og bagtil på trommehinden c. Umbo markerer overgangen mellem pars tensa og pars flaccida **d. Med Siegles pneumatiske øretragt kan trommehindens bevægelighed vurderes** e. Otoskopet er specielt velegnet til fjernelse af fremmedlegemer i øregangen

Question 410

29. En 28-årig kvinde henvender sig, fordi hun vågnede om morgenen med ”skævhed i ansigtet”. Øvrige organsystemer; intet abnormt. Rinne er positiv på begge sider. Weber lateraliseres ikke. Fraset delvis parese af alle facialisgrene på højre side af ansigtet er øre-næse-halsundersøgelsen og den neurologiske undersøgelse normal. Der er ingen mistanke om flåtbid. Intet forudgående traume. Hvad er den mest relevante behandling? a. Paracentese b. Korticosteroider c. Penicillin d. Observation e. Valaciclovir

Answer 410

29. En 28-årig kvinde henvender sig, fordi hun vågnede om morgenen med ”skævhed i ansigtet”. Øvrige organsystemer; intet abnormt. Rinne er positiv på begge sider. Weber lateraliseres ikke. Fraset delvis parese af alle facialisgrene på højre side af ansigtet er øre-næse-halsundersøgelsen og den neurologiske undersøgelse normal. Der er ingen mistanke om flåtbid. Intet forudgående traume. Hvad er den mest relevante behandling? a. Paracentese **b. Korticosteroider** c. Penicillin d. Observation e. Valaciclovir

Question 411

30. En tidligere øre-rask 60-årig kvinde klager over smerter i højre øre gennem 3 dage. Hun har også bemærket ændret smagssans og kraftig svimmelhed.Ved otoskopi ses vesikler i øregangen og på trommehinden. Trommehinden er intakt. Der er parese af alle facialisgrene på højre side. Talestemmeprøve (af hvert øre for sig med tillukning af det andet øre); alle tal gentages korrekt i 1 meters afstand for højre øre og 4 meters afstand for venstre øre. Hvad er den mest sandsynlige årsag? a. Vestibulært schwannom b. Neuroborelliose c. Mb Sjögren d. Sarcoidose e. Varicella-zoster-virus

Answer 411

30. En tidligere øre-rask 60-årig kvinde klager over smerter i højre øre gennem 3 dage. Hun har også bemærket ændret smagssans og kraftig svimmelhed.Ved otoskopi ses vesikler i øregangen og på trommehinden. Trommehinden er intakt. Der er parese af alle facialisgrene på højre side. Talestemmeprøve (af hvert øre for sig med tillukning af det andet øre); alle tal gentages korrekt i 1 meters afstand for højre øre og 4 meters afstand for venstre øre. Hvad er den mest sandsynlige årsag? a. Vestibulært schwannom b. Neuroborelliose c. Mb Sjögren d. Sarcoidose **e. Varicella-zoster-virus**

Question 412

31. En tidligere øre-rask 60-årig kvinde klager over smerter i højre øre gennem 3 dage. Hun har også bemærket ændret smagssans og kraftig svimmelhed. Ved otoskopi ses vesikler i øregangen og på trommehinden. Trommehinden er intakt. Der er parese af alle facialisgrene på højre side. Talestemmeprøve (af hvert øre for sig med tillukning af det andet øre); alle tal gentages korrekt i 1 meters afstand for højre øre og 4 meters afstand for venstre øre. Hvad er den mest relevante behandling? a. Valaciclovir b. Korticosteroider c. Penicillin d. Ingen behandling e. Massage af ansigtsmusklerne

Answer 412

31. En tidligere øre-rask 60-årig kvinde klager over smerter i højre øre gennem 3 dage. Hun har også bemærket ændret smagssans og kraftig svimmelhed. Ved otoskopi ses vesikler i øregangen og på trommehinden. Trommehinden er intakt. Der er parese af alle facialisgrene på højre side. Talestemmeprøve (af hvert øre for sig med tillukning af det andet øre); alle tal gentages korrekt i 1 meters afstand for højre øre og 4 meters afstand for venstre øre. Hvad er den mest relevante behandling? **a. Valaciclovir** b. Korticosteroider c. Penicillin d. Ingen behandling e. Massage af ansigtsmusklerne

Question 413

32. En 40-årig mand indlægges akut på neurologisk afdeling, da han over de seneste 2 dage er blevet dårligt gående. Dagene forinden har han bemærket snurrende paræstesier i fødderne. Ved neurologisk undersøgelse ved indlæggelsen findes diskret bilateral perifer facialisparese og ophævede dybe reflekser i arme og ben. Kraften over albuer, ved håndtryk og for alle funktioner i benene nedsat (MRC styrke 4+ svarende til funktionerne i armene og styrke 4 svarende til funktionerne i benene). Lumbalpunktur har vist spinalprotein 0.4 g/l og 2 leukocytter. Blodprøver til undersøgelse af hæmatologi, nyre- og levertal og infektionsparametre er fundet normale. vitalkapacitet er målt til 4 liter. I løbet af dagen forværres tilstanden således selvstændig gangfunktion ophæves, medens øvrige neurologiske funktioner, vitalkapacitet og blodtryk/puls er uændret. Hvad vil du foretage dig: a. Observere patienten tæt b. Bede om akut overflytning til intensiv afdeling c. Indlede behandling med højdosis intravenøs immunglobulin d. Indlede behandling med højdosis intravenøs binyrebarkhormon e. Give acethylkolinesterase hæmmer intravenøst

Answer 413

32. En 40-årig mand indlægges akut på neurologisk afdeling, da han over de seneste 2 dage er blevet dårligt gående. Dagene forinden har han bemærket snurrende paræstesier i fødderne. Ved neurologisk undersøgelse ved indlæggelsen findes diskret bilateral perifer facialisparese og ophævede dybe reflekser i arme og ben. Kraften over albuer, ved håndtryk og for alle funktioner i benene nedsat (MRC styrke 4+ svarende til funktionerne i armene og styrke 4 svarende til funktionerne i benene). Lumbalpunktur har vist spinalprotein 0.4 g/l og 2 leukocytter. Blodprøver til undersøgelse af hæmatologi, nyre- og levertal og infektionsparametre er fundet normale. vitalkapacitet er målt til 4 liter. I løbet af dagen forværres tilstanden således selvstændig gangfunktion ophæves, medens øvrige neurologiske funktioner, vitalkapacitet og blodtryk/puls er uændret. Hvad vil du foretage dig: a. Observere patienten tæt b. Bede om akut overflytning til intensiv afdeling **c. Indlede behandling med højdosis intravenøs immunglobulin** d. Indlede behandling med højdosis intravenøs binyrebarkhormon e. Give acethylkolinesterase hæmmer intravenøst

Question 414

33. Hvilket udsagn om valproat er forkert? a. Er en forgrenet fedtsyre b. Kan anvendes som "mood stabiliser" ved bipolar affektiv sindslidelse. c. Er uegnet til behandling af partiel epilepsi d. Kan forårsage fosterskader

Answer 414

33. Hvilket udsagn om valproat er forkert? a. Er en forgrenet fedtsyre b. Kan anvendes som "mood stabiliser" ved bipolar affektiv sindslidelse. **c. Er uegnet til behandling af partiel epilepsi** d. Kan forårsage fosterskader

Question 415

34. En 56-årig, tidligere rask kvinde henvises pga. tiltagende adfærdsmæssige problemer. Hendes ægtemand meddeler at patienten altid har været en alvorstung, pligtopfyldende og indadvendt kvinde, men gennem det seneste års tid er der sket en markant ændring. Hun er blevet initiativløs, uinteresseret og undertiden opfarende. Hendes arbejde som sekretær udfører hun sjusket, samtidig er hun ligeglad, når hun kritiseres af kollegerne eller pårørende. Hun overholder ikke længere almindelige sociale normer, bruger fx mange bandeord og "æder ofte uhæmmet ligesom vores hund". Endelig har hun i de sidste måneder "vist nok drukket for meget alkohol". Ved den objektive undersøgelse er patienten ukoncentreret, til tider impulsiv og generelt ikke særlig motiveret. Der konstateres udtalt eksekutiv dysfunktion (bl.a. påvirket problemløsning), mens den episodiske hukommelse stort set er intakt. Den øvrige neurologiske undersøgelse og diverse blodprøver er normale. En MR-scanning af cerebrum viser let diffus atrofi og aldersvarende leukoaraiosis. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Vaskulær demens b. Alzheimer demens c. Wernickes encefalopati d. Lewy body demens e. Fronto-temporal demens

Answer 415

34. En 56-årig, tidligere rask kvinde henvises pga. tiltagende adfærdsmæssige problemer. Hendes ægtemand meddeler at patienten altid har været en alvorstung, pligtopfyldende og indadvendt kvinde, men gennem det seneste års tid er der sket en markant ændring. Hun er blevet initiativløs, uinteresseret og undertiden opfarende. Hendes arbejde som sekretær udfører hun sjusket, samtidig er hun ligeglad, når hun kritiseres af kollegerne eller pårørende. Hun overholder ikke længere almindelige sociale normer, bruger fx mange bandeord og "æder ofte uhæmmet ligesom vores hund". Endelig har hun i de sidste måneder "vist nok drukket for meget alkohol". Ved den objektive undersøgelse er patienten ukoncentreret, til tider impulsiv og generelt ikke særlig motiveret. Der konstateres udtalt eksekutiv dysfunktion (bl.a. påvirket problemløsning), mens den episodiske hukommelse stort set er intakt. Den øvrige neurologiske undersøgelse og diverse blodprøver er normale. En MR-scanning af cerebrum viser let diffus atrofi og aldersvarende leukoaraiosis. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Vaskulær demens b. Alzheimer demens c. Wernickes encefalopati d. Lewy body demens **e. Fronto-temporal demens**

Question 416

35. En 65-årig kvinde indlægges efter flere ugers tiltagende problemer med at tale, tygge og synke. På det seneste har man bemærket at hun ikke kan holde hovedet oppe og at hendes øjenlåg hænger. Generne udviser en vis variation i intensitet og da det hele startede var der et tydeligt døgnmønster, idet generne klart forværredes opad dagen. Da du modtager patienten er hun så snøvlende, at du faktisk ikke kan forstå hvad hun siger. Hun savler ud af munden og hendes ene øjenlåg er helt tillukket, mens det andet dækker halvdelen af pupillen. Hun har divergerende øjenakser og ved den objektive undersøgelse finder du utvetydig udtrætning af musklerne i øjne og arme. Hendes arteriegasser er normale. Hendes respirationsfrekvens er 34 per minut. Hvilke af nedenstående udsagn er korrekt? a. Så længe arteriegasserne er i orden er patienten ikke respiratorisk truet. b. Uanset hvad det drejer sig om, er der ingen grund til at indlede aktiv behandling, da patientens langstidsprognose tydeligvis er yderst dyster. c. Der findes ikke nogen enkelblodprøve, som kan være med til at stille diagnosen. d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser, og der er også risiko for, at hun aspirerer.

Answer 416

35. En 65-årig kvinde indlægges efter flere ugers tiltagende problemer med at tale, tygge og synke. På det seneste har man bemærket at hun ikke kan holde hovedet oppe og at hendes øjenlåg hænger. Generne udviser en vis variation i intensitet og da det hele startede var der et tydeligt døgnmønster, idet generne klart forværredes opad dagen. Da du modtager patienten er hun så snøvlende, at du faktisk ikke kan forstå hvad hun siger. Hun savler ud af munden og hendes ene øjenlåg er helt tillukket, mens det andet dækker halvdelen af pupillen. Hun har divergerende øjenakser og ved den objektive undersøgelse finder du utvetydig udtrætning af musklerne i øjne og arme. Hendes arteriegasser er normale. Hendes respirationsfrekvens er 34 per minut. Hvilke af nedenstående udsagn er korrekt? a. Så længe arteriegasserne er i orden er patienten ikke respiratorisk truet. b. Uanset hvad det drejer sig om, er der ingen grund til at indlede aktiv behandling, da patientens langstidsprognose tydeligvis er yderst dyster. c. Der findes ikke nogen enkelblodprøve, som kan være med til at stille diagnosen. **d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser, og der er også risiko for, at hun aspirerer.**

Question 417

36. En 78-årig mand, der tidligere har været rask bortset fra velbehandlet hypertension indlægges akut på neurologisk afdeling. Han har haft 2 tilfælde med utydelig tale samt tyngdefornemmelse og styringsbesvær af højre arm. Tilfældene var af 10-15 minutters varighed. CT af cerebrum var normal. EKG: sinusrytme. Duplex af halskar: 80% stenose af venstre a. carotis interna. Skal der iværksættes kirurgisk behandling af halskarstenosen? a. Ja, operation efter 3 mdr når tilstanden er stabiliseret b. Ja, operation snarest muligt c. Nej, symptomerne stammer fra den højre a. carotis d. Ja, men kun hvis der trods trombocythæmmerbehandling opstår flere TIA tilfælde e. Nej, der har kun været TIA tilfælde

Answer 417

36. En 78-årig mand, der tidligere har været rask bortset fra velbehandlet hypertension indlægges akut på neurologisk afdeling. Han har haft 2 tilfælde med utydelig tale samt tyngdefornemmelse og styringsbesvær af højre arm. Tilfældene var af 10-15 minutters varighed. CT af cerebrum var normal. EKG: sinusrytme. Duplex af halskar: 80% stenose af venstre a. carotis interna. Skal der iværksættes kirurgisk behandling af halskarstenosen? a. Ja, operation efter 3 mdr når tilstanden er stabiliseret **b. Ja, operation snarest muligt** c. Nej, symptomerne stammer fra den højre a. carotis d. Ja, men kun hvis der trods trombocythæmmerbehandling opstår flere TIA tilfælde e. Nej, der har kun været TIA tilfælde

Question 418

37. En 60-årig tidligere rask mand henvises til Neurologisk Ambulatorium, da han over 3 måneder har udviklet nedsat kraft i venstre hånd. Han har ingen smerter eller føleforstyrrelser i venstre overekstremitet, og har heller ikke nakkesmerter. Ved objektiv undersøgelse finder du atrofi af muskulaturen i venstre hånd samt fascikulationer i musklerne omkring skuldrene og på overarmene. De dybe reflekser er hyperaktive på både OE og UE. Der er ingen sensoriske udfald. Hvad er din tentative diagnose? a. Amyotrofisk lateral sklerose b. Cervikal rodpåvirkning c. Fokalt muskelsvind d. Multipel sklerose e. Mononeuropathia multiplex

Answer 418

37. En 60-årig tidligere rask mand henvises til Neurologisk Ambulatorium, da han over 3 måneder har udviklet nedsat kraft i venstre hånd. Han har ingen smerter eller føleforstyrrelser i venstre overekstremitet, og har heller ikke nakkesmerter. Ved objektiv undersøgelse finder du atrofi af muskulaturen i venstre hånd samt fascikulationer i musklerne omkring skuldrene og på overarmene. De dybe reflekser er hyperaktive på både OE og UE. Der er ingen sensoriske udfald. Hvad er din tentative diagnose? **a. Amyotrofisk lateral sklerose** b. Cervikal rodpåvirkning c. Fokalt muskelsvind d. Multipel sklerose e. Mononeuropathia multiplex

Question 419

38. En 45-årig mand henvender sig til skadestuen kl. 2 om natten grund af hovedpine. Han har i denne uge haft 6 natlige episoder, hvor han er vågnet op med intense smerter bag venstre øje. Han har bemærket, at det venstre øje samtidig er rødt og løber i vand. Han føler sig desuden tilstoppet i næsen. Ved den objektive undersøgelse finder du venstresidig miosis og ptose. Hvilken behandling vil du iværksætte? a. Iltbehandling på maske b. Morfika injektion c. Metoklopramid (Primperan) suppositorium efterfulgt af paracetamol tabletter d. Tramadol suppositorium e. Tricyklisk antidepressivum som tablet

Answer 419

38. En 45-årig mand henvender sig til skadestuen kl. 2 om natten grund af hovedpine. Han har i denne uge haft 6 natlige episoder, hvor han er vågnet op med intense smerter bag venstre øje. Han har bemærket, at det venstre øje samtidig er rødt og løber i vand. Han føler sig desuden tilstoppet i næsen. Ved den objektive undersøgelse finder du venstresidig miosis og ptose. Hvilken behandling vil du iværksætte? **a. Iltbehandling på maske** b. Morfika injektion c. Metoklopramid (Primperan) suppositorium efterfulgt af paracetamol tabletter d. Tramadol suppositorium e. Tricyklisk antidepressivum som tablet

Question 420

39. En 73-årig mand er kendt med atrieflimren. Han er i digoxinbehandling og i antikoagulationsbehandling med Marevan (Vitamin- K-antagonist). Han indlægges nu akut i neurologisk afdeling på grund af pludselig opstået afasi og højresidig hemiparese. CT-skanning af cerebrum ses ovenfor og viser: a. Kronisk subduralt hæmatom b. Tumor cerebri c. Cerebralt infarkt d. Haemorragia cerebri e. Epiduralt hæmatom

Answer 420

39. En 73-årig mand er kendt med atrieflimren. Han er i digoxinbehandling og i antikoagulationsbehandling med Marevan (Vitamin- K-antagonist). Han indlægges nu akut i neurologisk afdeling på grund af pludselig opstået afasi og højresidig hemiparese. CT-skanning af cerebrum ses ovenfor og viser: a. Kronisk subduralt hæmatom b. Tumor cerebri **c. Cerebralt infarkt** d. Haemorragia cerebri e. Epiduralt hæmatom

Question 421

40. En 70 årig mand klager over tilfælde med fjernhed og lette trækninger i højre arm. Han havde for 6 mdr. siden en apopleksi med lammelse af højre arm og ben. Hvilken type anfald drejer det sig om: a. Myoklonier b. Simple partielle anfald c. Absencer d. Generaliserede tonisk-kloniske anfald e. Komplekse partielle anfald

Answer 421

40. En 70 årig mand klager over tilfælde med fjernhed og lette trækninger i højre arm. Han havde for 6 mdr. siden en apopleksi med lammelse af højre arm og ben. Hvilken type anfald drejer det sig om: a. Myoklonier b. Simple partielle anfald c. Absencer d. Generaliserede tonisk-kloniske anfald **e. Komplekse partielle anfald**

Question 422

41. Du er praksisreservelæge og har en 55-årig mand i din konsultation som de sidste par år har haft tiltagende gener i højre hånd med snurrende, sovende fornemmelse i 1.-3. finger, tiltagende smerter i håndleddet og han begynder nu også at tabe ting ud af højre hånd. Han er oppe om natten 3-4 gange på grund af generne og må op og ryste hånden for at få liv i den igen, hvilket medfører, at han er træt og uoplagt om dagen. Han ryger ikke, drikker \<7 genstande om ugen og er i god almen tilstand, BMI 24,7. Han får ingen medicin og er fraset aktuelle gener sund og rask. Du undersøger patienten og dine kliniske objektive fund er forenelige med højresidigt karpaltunnelsyndrom, som du får verificeret ved eng-undersøgelse der viser nedsat ledningshastighed over n. medianus i højre karpaltunnel. Du henviser til neurokirugisk vurdering, og der opereres med løsning af nerven i højre karpaltunnel med god effekt, så både smerter og føleforstyrrelse svinder. Patienten er sygemeldt i forløbet og spørger til om der evt. er nogen økonomisk kompensation fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til dækning af indtægtstab i sygemeldingsperioden og udgifter til genoptræning, ligesom han er bekymret for om der skulle komme følger senere i forløbet. Som læge har du pligt til at anmelde mistænkte og diagnosticerede erhvervssygdomme! Hvilket af følgende fag er det mest sandsynlige din patient arbejder indenfor? a. Han er skovarbejder og arbejder mange timer dagligt med kraftigt vibrerende motorsav b. Han er bager og ælter dej nogle timer dagligt med kraftfulde hånd-arm bevægelser c. Han er elektriker og foretager dagligt mange skruebevægelser, som dog ikke er udtalt kraftfulde d. Han er datamatiker og arbejder med mus på sin pc 7-8 timer dagligt e. Han er lastbilchauffør og kører i lastbil med tung ratstyring og lettere vibrationer i rattet

Answer 422

41. Du er praksisreservelæge og har en 55-årig mand i din konsultation som de sidste par år har haft tiltagende gener i højre hånd med snurrende, sovende fornemmelse i 1.-3. finger, tiltagende smerter i håndleddet og han begynder nu også at tabe ting ud af højre hånd. Han er oppe om natten 3-4 gange på grund af generne og må op og ryste hånden for at få liv i den igen, hvilket medfører, at han er træt og uoplagt om dagen. Han ryger ikke, drikker \<7 genstande om ugen og er i god almen tilstand, BMI 24,7. Han får ingen medicin og er fraset aktuelle gener sund og rask. Du undersøger patienten og dine kliniske objektive fund er forenelige med højresidigt karpaltunnelsyndrom, som du får verificeret ved eng-undersøgelse der viser nedsat ledningshastighed over n. medianus i højre karpaltunnel. Du henviser til neurokirugisk vurdering, og der opereres med løsning af nerven i højre karpaltunnel med god effekt, så både smerter og føleforstyrrelse svinder. Patienten er sygemeldt i forløbet og spørger til om der evt. er nogen økonomisk kompensation fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til dækning af indtægtstab i sygemeldingsperioden og udgifter til genoptræning, ligesom han er bekymret for om der skulle komme følger senere i forløbet. Som læge har du pligt til at anmelde mistænkte og diagnosticerede erhvervssygdomme! Hvilket af følgende fag er det mest sandsynlige din patient arbejder indenfor? **a. Han er skovarbejder og arbejder mange timer dagligt med kraftigt vibrerende motorsav** b. Han er bager og ælter dej nogle timer dagligt med kraftfulde hånd-arm bevægelser c. Han er elektriker og foretager dagligt mange skruebevægelser, som dog ikke er udtalt kraftfulde d. Han er datamatiker og arbejder med mus på sin pc 7-8 timer dagligt e. Han er lastbilchauffør og kører i lastbil med tung ratstyring og lettere vibrationer i rattet

Question 423

42. 55-årig mand indlægges bevidstløs på grund af en hjernetumor i højre temporallap. En MRscanning kombineret med patientens kliniske tilstand giver mistanke om forhøjet intrakranielt tryk. Hvilke af følgende behandlinger vil normalt IKKE umiddelbart iværksættes? a. Elevering af hovedgærde b. Sedation og intubation c. Indgift af hyperton NaCl d. Blodtryksreduktion til 120/80 med betablokker (trandate).

Answer 423

42. 55-årig mand indlægges bevidstløs på grund af en hjernetumor i højre temporallap. En MRscanning kombineret med patientens kliniske tilstand giver mistanke om forhøjet intrakranielt tryk. Hvilke af følgende behandlinger vil normalt IKKE umiddelbart iværksættes? a. Elevering af hovedgærde b. Sedation og intubation c. Indgift af hyperton NaCl **d. Blodtryksreduktion til 120/80 med betablokker (trandate).**

Question 424

43. Indikationer for antiepiletika omfatter: a. Kun epilepsi b. Kun epilepsi og smerter c. Epilepsi, smerter og affektive lidelser d. Epilepsi, smerter og visse infektioner e. Epilepsi, smerter, affektive lidelser og Parkinsonisme

Answer 424

43. Indikationer for antiepiletika omfatter: a. Kun epilepsi b. Kun epilepsi og smerter **c. Epilepsi, smerter og affektive lidelser** d. Epilepsi, smerter og visse infektioner e. Epilepsi, smerter, affektive lidelser og Parkinsonisme

Question 425

44. Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her ser du en 72 årig kvinde med kendt velbehandlet hypertension. Hun har 3 dage forinden haft et tilfælde af ca 20 minutters varighed med ordfindingsbesvær, hængende højre mundvig samt let kraftnedsættelse og styringsbesvær af højresidige ekstremiteter. Symptomerne er fuldt remitteret. Der har ikke været andre ledsagesymptomer. CTC og EKG er normale. Ultralydsscanning af halskar viser 80% stenose af den venstre a. carotis ved bifurkaturen Hvilken behandling vil du tilbyde patienten? a. Medicinsk behandling med NOAK (f.ex. Eliquis) og statin samt henvise til karkirurgisk behandling b. Medicinsk behandling med trombocythæmmer og statin c. Medicinsk behandling med statin samt henvise til karkirurgisk behandling d. Medicinsk behandling med trombocythæmmer og statin samt henvise til karkirurgisk behandling

Answer 425

44. Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her ser du en 72 årig kvinde med kendt velbehandlet hypertension. Hun har 3 dage forinden haft et tilfælde af ca 20 minutters varighed med ordfindingsbesvær, hængende højre mundvig samt let kraftnedsættelse og styringsbesvær af højresidige ekstremiteter. Symptomerne er fuldt remitteret. Der har ikke været andre ledsagesymptomer. CTC og EKG er normale. Ultralydsscanning af halskar viser 80% stenose af den venstre a. carotis ved bifurkaturen Hvilken behandling vil du tilbyde patienten? a. Medicinsk behandling med NOAK (f.ex. Eliquis) og statin samt henvise til karkirurgisk behandling b. Medicinsk behandling med trombocythæmmer og statin c. Medicinsk behandling med statin samt henvise til karkirurgisk behandling **d. Medicinsk behandling med trombocythæmmer og statin samt henvise til karkirurgisk behandling**

Question 426

67-årig kvinde henvises til udredning for tiltagende gang- og balanceproblemer gennem det sidste års tid. Ved den objektive undersøgelse findes forskellige neurologiske udfaldssymptomer. Hvilket af de følgende kliniske tegn er typisk for og støtter dermed diagnosen "Parkinsons sygdom" a. Bredsporet ataktisk gang b. Reduceret skridtlængde c. Dysmetri og intentionstremor ved finger- næse forsøg d. Pyramidebanetegn (Babinski tåfænomen) e. Ikke flydende afasi

Answer 426

67-årig kvinde henvises til udredning for tiltagende gang- og balanceproblemer gennem det sidste års tid. Ved den objektive undersøgelse findes forskellige neurologiske udfaldssymptomer. Hvilket af de følgende kliniske tegn er typisk for og støtter dermed diagnosen "Parkinsons sygdom" a. Bredsporet ataktisk gang **b. Reduceret skridtlængde** c. Dysmetri og intentionstremor ved finger- næse forsøg d. Pyramidebanetegn (Babinski tåfænomen) e. Ikke flydende afasi

Question 427

46. En patient med prostatacancer har fået påvist metastase svarende til corpus af vertebra TH4. Metastasen påvirker medulla spinalis på dette niveau. De neurologiske tegn svarende hertil vil typisk være? a. Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og slap parese i benene b. Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og spastisk parese i benene c. Sensibilitetsgrænse svarende til umbilicalniveau og spastisk parese i benene d. Slap parese i armene og spastisk parese i benene

Answer 427

46. En patient med prostatacancer har fået påvist metastase svarende til corpus af vertebra TH4. Metastasen påvirker medulla spinalis på dette niveau. De neurologiske tegn svarende hertil vil typisk være? a. Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og slap parese i benene **b. Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og spastisk parese i benene** c. Sensibilitetsgrænse svarende til umbilicalniveau og spastisk parese i benene d. Slap parese i armene og spastisk parese i benene

Question 428

47. Du er praksisreservelæge og modtager i din konsultation en 38-årig isolatør, som for 3 år siden fik konstateret for lavt stofskifte. Han er lidt urolig over at han gennem de sidste 3 måneder, har haft flere tilfælde, hvor hans 2., 3. og 4. finger på højre hånd pludselig bliver hvide og hvidfarvningen når helt ned over mellemleddene. Han har ikke tænkt så meget over det, for som han siger "det hører vel med til jobbet". Flere af hans kolleger har samme symptomer. Anfaldet med de hvide fingre varer op til en halv time og derefter bliver fingrene helt røde og det snurrer og gør rigtig ondt. Han har flere gange tabt ting ud af højre hånd. Du spørger ind til hans arbejde som isolatør, og han fortæller, at han arbejder med en beton-slagboremaskine til at bore hul i betonen til montering af ophænget til ventilationsskakterne. Han bruger mindst 4 timer om dagen en kraftig slagboremaskine af mærket Hilti TE-S 35 med en vibrationsbelastning på 10 m/sek2. Han fortæller endvidere, at han har arbejdet med denne slagboremaskine i de sidste 8 år; under arbejdet holder han med højre hånd på maskinens bagerste håndtag. Han ryger mellem 12-15 cigaretter daglig og deler en ½ flaske rødvin med kæresten til aftensmaden næsten hver aften, i hvert fald i weekenderne. Af medicin får han tabl. Eltroxin 100 mikrogram daglig. Nedenstående graf viser den estimerede 10 %-prævalens af hvide fingre for antal år med 8 timer daglig eksponering for håndvibrationer (y) for forskellige vibrationsniveauer (x): (Empirisk baseret figur udarbejdet af den Internationale Standardiserings Organisation, ISO – A(8) henviser til den samlede vibrationsbelastning over en 8 timers arbejdsdag) Din patient spørger dig om de hvide fingre skyldes hans arbejde og om det kan anerkendes som en arbejdsbetinget lidelse, hvad svarer du ? a. Nej, hvide fingre eller Raynaud sygdom ses stort set kun hos personer med gigtsygdomme b. Det er meget tvivlsomt, det er mere sandsynligt det skyldes dit stofskifte og cigaretrygning, som du i øvrigt bør holde op med c. Det kan godt skyldes dit arbejde med slagboremaskinen, men der skal mindst 10 års udsættelse til før det kan siges at være arbejdsbetinget d. Det kunne godt skyldes dit arbejde, men den vibrationsbelastning du har været ude for er ikke stor nok til at få anerkendt sygdommen hvide fingre e. Det kan godt skyldes dit arbejde og din vibrationsbelastning opfylder kravet om anerkendelse svarende til den belastning hvor mindst 10 % af operatørerne ville udvikle hvide fingre

Answer 428

47. Du er praksisreservelæge og modtager i din konsultation en 38-årig isolatør, som for 3 år siden fik konstateret for lavt stofskifte. Han er lidt urolig over at han gennem de sidste 3 måneder, har haft flere tilfælde, hvor hans 2., 3. og 4. finger på højre hånd pludselig bliver hvide og hvidfarvningen når helt ned over mellemleddene. Han har ikke tænkt så meget over det, for som han siger "det hører vel med til jobbet". Flere af hans kolleger har samme symptomer. Anfaldet med de hvide fingre varer op til en halv time og derefter bliver fingrene helt røde og det snurrer og gør rigtig ondt. Han har flere gange tabt ting ud af højre hånd. Du spørger ind til hans arbejde som isolatør, og han fortæller, at han arbejder med en beton-slagboremaskine til at bore hul i betonen til montering af ophænget til ventilationsskakterne. Han bruger mindst 4 timer om dagen en kraftig slagboremaskine af mærket Hilti TE-S 35 med en vibrationsbelastning på 10 m/sek2. Han fortæller endvidere, at han har arbejdet med denne slagboremaskine i de sidste 8 år; under arbejdet holder han med højre hånd på maskinens bagerste håndtag. Han ryger mellem 12-15 cigaretter daglig og deler en ½ flaske rødvin med kæresten til aftensmaden næsten hver aften, i hvert fald i weekenderne. Af medicin får han tabl. Eltroxin 100 mikrogram daglig. Nedenstående graf viser den estimerede 10 %-prævalens af hvide fingre for antal år med 8 timer daglig eksponering for håndvibrationer (y) for forskellige vibrationsniveauer (x): (Empirisk baseret figur udarbejdet af den Internationale Standardiserings Organisation, ISO – A(8) henviser til den samlede vibrationsbelastning over en 8 timers arbejdsdag) Din patient spørger dig om de hvide fingre skyldes hans arbejde og om det kan anerkendes som en arbejdsbetinget lidelse, hvad svarer du ? a. Nej, hvide fingre eller Raynaud sygdom ses stort set kun hos personer med gigtsygdomme b. Det er meget tvivlsomt, det er mere sandsynligt det skyldes dit stofskifte og cigaretrygning, som du i øvrigt bør holde op med c. Det kan godt skyldes dit arbejde med slagboremaskinen, men der skal mindst 10 års udsættelse til før det kan siges at være arbejdsbetinget d. Det kunne godt skyldes dit arbejde, men den vibrationsbelastning du har været ude for er ikke stor nok til at få anerkendt sygdommen hvide fingre **e. Det kan godt skyldes dit arbejde og din vibrationsbelastning opfylder kravet om anerkendelse svarende til den belastning hvor mindst 10 % af operatørerne ville udvikle hvide fingre**

Question 429

48. Du er ved at undersøge en patient for normaltrykshydrocephalus (NPH) . Hvilket af følgende symptomer hører IKKE med til den klassiske ’NPH’-triade? a. Synsforstyrrelser med synsfeltudfald b. Intellektuel reduktion, eventuelt demens c. Urin-inkontinens af urge-type d. Dårlig balance med usikker, bredsporet gang

Answer 429

48. Du er ved at undersøge en patient for normaltrykshydrocephalus (NPH) . Hvilket af følgende symptomer hører IKKE med til den klassiske ’NPH’-triade? **a. Synsforstyrrelser med synsfeltudfald** b. Intellektuel reduktion, eventuelt demens c. Urin-inkontinens af urge-type d. Dårlig balance med usikker, bredsporet gang

Question 430

49. Hvilket udsagn er sandt vedrørende: Intracerebral blødning/blødningsapopleksi (ICH) ? a. Forekommer hyppigere end iskæmisk betinget apopleksi b. Har en bedre prognose end iskæmisk betinget apopleksi c. Forekomst af ubehandlet hypertensio arterialis øger risikoen for ICH d. Behandlingen er oftest kirurgisk

Answer 430

49. Hvilket udsagn er sandt vedrørende: Intracerebral blødning/blødningsapopleksi (ICH) ? a. Forekommer hyppigere end iskæmisk betinget apopleksi b. Har en bedre prognose end iskæmisk betinget apopleksi **c. Forekomst af ubehandlet hypertensio arterialis øger risikoen for ICH** d. Behandlingen er oftest kirurgisk

Question 431

50. Ved autoinduktion forstås a. Lægemidlet stimulerer sin egen renale udskillelse b. Lægemidlet inducerer omsætningen af warfarin c. Det forhold at antiepiletika inducerer metaboliserende leverenzymer bredt d. Lægemidlet inducerer de leverenzymer, der metaboliserer lægemidlet selv e. Ingen af ovenstående

Answer 431

50. Ved autoinduktion forstås a. Lægemidlet stimulerer sin egen renale udskillelse b. Lægemidlet inducerer omsætningen af warfarin c. Det forhold at antiepiletika inducerer metaboliserende leverenzymer bredt **d. Lægemidlet inducerer de leverenzymer, der metaboliserer lægemidlet selv** e. Ingen af ovenstående

Question 432

51. En 84-årig dement kvinde med Alzheimers sygdom bliver fundet bevidstløs i sin seng på plejehjemmet. Hun bringes til hospitalet og en MR-scanning af hjernen viser en stor intraparenkymal bløding i cerebrum. Kvinden afgår ved døden senere på dagen. Hvilken af de nævnte karsygdomme er associeret med Alzheimers sygdom? a. Aterosklerose b. Cerebral amyloid angiopati c. Berry aneurisme d. Arteriovenøs malformation

Answer 432

51. En 84-årig dement kvinde med Alzheimers sygdom bliver fundet bevidstløs i sin seng på plejehjemmet. Hun bringes til hospitalet og en MR-scanning af hjernen viser en stor intraparenkymal bløding i cerebrum. Kvinden afgår ved døden senere på dagen. Hvilken af de nævnte karsygdomme er associeret med Alzheimers sygdom? a. Aterosklerose **b. Cerebral amyloid angiopati** c. Berry aneurisme d. Arteriovenøs malformation

Question 433

1. Multiple Essay, opgave 1, delspørgsmål 1 Du er øjenlæge og ser en 45 årig kvinde pga. familiær disposition til glaukom. Både patientens far og bror er kendt med glaukom. Kvinden har ikke selv bemærket hverken synsfeltsdefekter eller synspåvirkning, bruger afstandsbrille med styrken -2,5 på begge øjne, men er i øvrigt sund og rask. Der har aldrig været røde øjne eller øjensmerter. På begge øjne finder du visus på 6/6, normale synsfelter ad modum Donder og måler intraokulært tryk på 24/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt? A: Du stiller diagnosen bilateralt glaukom pga. forhøjet intraokulært tryk på begge øjne. B: Du kan på baggrund af ovenstående ikke be- eller afkræfte, hvorvidt kvinden har glaukom. C: Du udelukker, at kvinden har glaukom, da der både subjektivt og objektivt er normalt visus. D: Du udelukker, at kvinden har glaukom, da der er normale synsfelter ad modum Donder. E: Du stiller diagnosen normaltryksglaukom pga. normalt visus, men forhøjet intraokulært tryk.

Answer 433

1. Multiple Essay, opgave 1, delspørgsmål 1 Du er øjenlæge og ser en 45 årig kvinde pga. familiær disposition til glaukom. Både patientens far og bror er kendt med glaukom. Kvinden har ikke selv bemærket hverken synsfeltsdefekter eller synspåvirkning, bruger afstandsbrille med styrken -2,5 på begge øjne, men er i øvrigt sund og rask. Der har aldrig været røde øjne eller øjensmerter. På begge øjne finder du visus på 6/6, normale synsfelter ad modum Donder og måler intraokulært tryk på 24/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt? A: Du stiller diagnosen bilateralt glaukom pga. forhøjet intraokulært tryk på begge øjne. **B: Du kan på baggrund af ovenstående ikke be- eller afkræfte, hvorvidt kvinden har glaukom.** C: Du udelukker, at kvinden har glaukom, da der både subjektivt og objektivt er normalt visus. D: Du udelukker, at kvinden har glaukom, da der er normale synsfelter ad modum Donder. E: Du stiller diagnosen normaltryksglaukom pga. normalt visus, men forhøjet intraokulært tryk.

Question 434

21. Multiple essay 5 - Delopgave 1 Som praktiserende læge kontaktes du af en bekymret 35-årig kvinde, der klager over tiltagende kronisk hovedpine. Du finder ud af at kvinden i ca. 10 år har lidt af voldsom højresidig pulserende hovedpine, som kom anfaldsvis ca. 3-4 gange om måneden. Anfaldene var ledsaget af lys- og lydfølsomhed, kvalme og opkast og varede ubehandlet ca. 24 timer. Hun havde derfor været nødt til at sygmelde sig 3-4 gange om måneden og ligge i sin seng, da hovedpine forværredes ved enhver fysisk aktivitet. Hun angiver derudover at hun var meget stresset det sidste halve år pga. private problemer, som medførte, at hovedpinen var kommet hyppigere og hyppigere. På tidspunktet for konsultationen oplever hun anfald ca. 2 gange om ugen og en vedvarende baggrundshovedpine mellem anfaldene. Sumatriptan, som tidligere havde god effekt og som hun på nuværende tidspunkt bruger ca. 3 gange om ugen, virker ikke længere. Hvad er patientens mest sandsynlige diagnoser? a. Migræne uden aura og medicinoverforbrugshovedpine b. Migræne uden aura c. Medicinoverforbrugshovedpine d. Kronisk spændingshovedpine e. Kronisk migræne

Answer 434

21. Multiple essay 5 - Delopgave 1 Som praktiserende læge kontaktes du af en bekymret 35-årig kvinde, der klager over tiltagende kronisk hovedpine. Du finder ud af at kvinden i ca. 10 år har lidt af voldsom højresidig pulserende hovedpine, som kom anfaldsvis ca. 3-4 gange om måneden. Anfaldene var ledsaget af lys- og lydfølsomhed, kvalme og opkast og varede ubehandlet ca. 24 timer. Hun havde derfor været nødt til at sygmelde sig 3-4 gange om måneden og ligge i sin seng, da hovedpine forværredes ved enhver fysisk aktivitet. Hun angiver derudover at hun var meget stresset det sidste halve år pga. private problemer, som medførte, at hovedpinen var kommet hyppigere og hyppigere. På tidspunktet for konsultationen oplever hun anfald ca. 2 gange om ugen og en vedvarende baggrundshovedpine mellem anfaldene. Sumatriptan, som tidligere havde god effekt og som hun på nuværende tidspunkt bruger ca. 3 gange om ugen, virker ikke længere. Hvad er patientens mest sandsynlige diagnoser? **a. Migræne uden aura og medicinoverforbrugshovedpine** b. Migræne uden aura c. Medicinoverforbrugshovedpine d. Kronisk spændingshovedpine e. Kronisk migræne

Question 435

22. Multiple essay 5 - Delopgave 2 Som praktiserende læge kontaktes du af en bekymret 35-årig kvinde, der klager over tiltagende kronisk hovedpine. Du finder ud af at kvinden i ca. 10 år har lidt af voldsom højresidig pulserende hovedpine, som kom anfaldsvis ca. 3-4 gange om måneden. Anfaldene var ledsaget af lys- og lydfølsomhed, kvalme og opkast og varede ubehandlet ca. 24 timer. Hun havde derfor været nødt til at sygmelde sig 3-4 gange om måneden og ligge i sin seng, da hovedpine forværredes ved enhver fysisk aktivitet. Hun angiver derudover at hun var meget stresset det sidste halve år pga. private problemer, som medførte, at hovedpinen var kommet hyppigere og hyppigere. På tidspunktet for konsultationen oplever hun anfald ca. 2 gange om ugen og en vedvarende baggrundshovedpine mellem anfaldene. Sumatriptan, som tidligere havde god effekt og som hun på nuværende tidspunkt bruger ca. 3 gange om ugen, virker ikke længere. Hvad er det første trin i patientens behandling? a. At optimere patientens anfaldsbehandling ved at give med morfintabletter b. At optimere patientens anfaldsbehandling ved at give Sumatriptan-injektioner s.c. c. Der gennemføres medicinafvænning

Answer 435

22. Multiple essay 5 - Delopgave 2 Som praktiserende læge kontaktes du af en bekymret 35-årig kvinde, der klager over tiltagende kronisk hovedpine. Du finder ud af at kvinden i ca. 10 år har lidt af voldsom højresidig pulserende hovedpine, som kom anfaldsvis ca. 3-4 gange om måneden. Anfaldene var ledsaget af lys- og lydfølsomhed, kvalme og opkast og varede ubehandlet ca. 24 timer. Hun havde derfor været nødt til at sygmelde sig 3-4 gange om måneden og ligge i sin seng, da hovedpine forværredes ved enhver fysisk aktivitet. Hun angiver derudover at hun var meget stresset det sidste halve år pga. private problemer, som medførte, at hovedpinen var kommet hyppigere og hyppigere. På tidspunktet for konsultationen oplever hun anfald ca. 2 gange om ugen og en vedvarende baggrundshovedpine mellem anfaldene. Sumatriptan, som tidligere havde god effekt og som hun på nuværende tidspunkt bruger ca. 3 gange om ugen, virker ikke længere. Hvad er det første trin i patientens behandling? a. At optimere patientens anfaldsbehandling ved at give med morfintabletter b. At optimere patientens anfaldsbehandling ved at give Sumatriptan-injektioner s.c. **c. Der gennemføres medicinafvænning**

Question 436

23. Multiple essay 5 - Delopgave 3 Som praktiserende læge kontaktes du af en bekymret 35-årig kvinde, der klager over tiltagende kronisk hovedpine. Du finder ud af at kvinden i ca. 10 år har lidt af voldsom højresidig pulserende hovedpine, som kom anfaldsvis ca. 3-4 gange om måneden. Anfaldene var ledsaget af lys- og lydfølsomhed, kvalme og opkast og varede ubehandlet ca. 24 timer. Hun havde derfor været nødt til at sygmelde sig 3-4 gange om måneden og ligge i sin seng, da hovedpine forværredes ved enhver fysisk aktivitet. Hun angiver derudover at hun var meget stresset det sidste halve år pga. private problemer, som medførte, at hovedpinen var kommet hyppigere og hyppigere. På tidspunktet for konsultationen oplever hun anfald ca. 2 gange om ugen og en vedvarende baggrundshovedpine mellem anfaldene. Sumatriptan, som tidligere havde god effekt og som hun på nuværende tidspunkt bruger ca. 3 gange om ugen, virker ikke længere. Patienten lider efterfølgende stadig af ca. 4 anfald om måneden, hvad er så det andet trin? a. At optimere patientens anfaldsbehandling ved at give Sumatriptan-injektioner s.c. b. At starte forebyggende behandling c. At oplyse patienten om at hun ikke må tage anfaldsbehandling overhovedet

Answer 436

23. Multiple essay 5 - Delopgave 3 Som praktiserende læge kontaktes du af en bekymret 35-årig kvinde, der klager over tiltagende kronisk hovedpine. Du finder ud af at kvinden i ca. 10 år har lidt af voldsom højresidig pulserende hovedpine, som kom anfaldsvis ca. 3-4 gange om måneden. Anfaldene var ledsaget af lys- og lydfølsomhed, kvalme og opkast og varede ubehandlet ca. 24 timer. Hun havde derfor været nødt til at sygmelde sig 3-4 gange om måneden og ligge i sin seng, da hovedpine forværredes ved enhver fysisk aktivitet. Hun angiver derudover at hun var meget stresset det sidste halve år pga. private problemer, som medførte, at hovedpinen var kommet hyppigere og hyppigere. På tidspunktet for konsultationen oplever hun anfald ca. 2 gange om ugen og en vedvarende baggrundshovedpine mellem anfaldene. Sumatriptan, som tidligere havde god effekt og som hun på nuværende tidspunkt bruger ca. 3 gange om ugen, virker ikke længere. Patienten lider efterfølgende stadig af ca. 4 anfald om måneden, hvad er så det andet trin? a. At optimere patientens anfaldsbehandling ved at give Sumatriptan-injektioner s.c. **b. At starte forebyggende behandling** c. At oplyse patienten om at hun ikke må tage anfaldsbehandling overhovedet

Question 437

24. Multilple essay 5 - Delopgave 4 Som praktiserende læge kontaktes du af en bekymret 35-årig kvinde, der klager over tiltagende kronisk hovedpine. Du finder ud af at kvinden i ca. 10 år har lidt af voldsom højresidig pulserende hovedpine, som kom anfaldsvis ca. 3-4 gange om måneden. Anfaldene var ledsaget af lys- og lydfølsomhed, kvalme og opkast og varede ubehandlet ca. 24 timer. Hun havde derfor været nødt til at sygmelde sig 3-4 gange om måneden og ligge i sin seng, da hovedpine forværredes ved enhver fysisk aktivitet. Hun angiver derudover at hun var meget stresset det sidste halve år pga. private problemer, som medførte, at hovedpinen var kommet hyppigere og hyppigere. På tidspunktet for konsultationen oplever hun anfald ca. 2 gange om ugen og en vedvarende baggrundshovedpine mellem anfaldene. Sumatriptan, som tidligere havde god effekt og som hun på nuværende tidspunkt bruger ca. 3 gange om ugen, virker ikke længere. Hvilket præparat kan du bruge til patienten til forebyggende behandling? a. Metoprolol b. Verapamil c. Pregabalin d. Mirtazapin e. Amlodipin f. Carbamazepin

Answer 437

24. Multilple essay 5 - Delopgave 4 Som praktiserende læge kontaktes du af en bekymret 35-årig kvinde, der klager over tiltagende kronisk hovedpine. Du finder ud af at kvinden i ca. 10 år har lidt af voldsom højresidig pulserende hovedpine, som kom anfaldsvis ca. 3-4 gange om måneden. Anfaldene var ledsaget af lys- og lydfølsomhed, kvalme og opkast og varede ubehandlet ca. 24 timer. Hun havde derfor været nødt til at sygmelde sig 3-4 gange om måneden og ligge i sin seng, da hovedpine forværredes ved enhver fysisk aktivitet. Hun angiver derudover at hun var meget stresset det sidste halve år pga. private problemer, som medførte, at hovedpinen var kommet hyppigere og hyppigere. På tidspunktet for konsultationen oplever hun anfald ca. 2 gange om ugen og en vedvarende baggrundshovedpine mellem anfaldene. Sumatriptan, som tidligere havde god effekt og som hun på nuværende tidspunkt bruger ca. 3 gange om ugen, virker ikke længere. Hvilket præparat kan du bruge til patienten til forebyggende behandling? **a. Metoprolol** b. Verapamil c. Pregabalin d. Mirtazapin e. Amlodipin f. Carbamazepin

Question 438

25. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 1 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Hvilken sygdom overvejer du? a. Det er en dermatologisk sygdom. b. Det kan være en sygdom af musklerne c. Det kan være en sygdom af perifere nerver eller centralnervesystemet d. Det kan være kun en sygdom af centralnervesystemet, ikke en sygdom af perifere nerver.

Answer 438

25. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 1 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Hvilken sygdom overvejer du? a. Det er en dermatologisk sygdom. b. Det kan være en sygdom af musklerne **c. Det kan være en sygdom af perifere nerver eller centralnervesystemet** d. Det kan være kun en sygdom af centralnervesystemet, ikke en sygdom af perifere nerver.

Question 439

26. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 2 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Hvordan går du videre? Hvilke spørgsmål stiller du? a. Har du problemer med vandladning? b. Har du føleforstyrrelser i ansigtet? c. Har du hjertebanken? d. Har du problemer med vejrtrækningen?

Answer 439

26. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 2 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Hvordan går du videre? Hvilke spørgsmål stiller du? **a. Har du problemer med vandladning?** b. Har du føleforstyrrelser i ansigtet? c. Har du hjertebanken? d. Har du problemer med vejrtrækningen?

Question 440

27. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 3 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre: Hun fortæller dig, at hun har urge ved vandladning, og har svært ved at starte vandladningen. Hun fortæller også, at hun har føleforstyrrelser fra navlen og ned. Hun har siden i går haft problemer med at gå op ad trapper. Hun har ikke noget problem med armene. Hvor vil du lokalisere læsionen? a. Occipitallappen i begge hemisfærer. b. Den thorakale rygmarv c. Den cervikale rygmarv. d. Lumbosacral plexus

Answer 440

27. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 3 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre: Hun fortæller dig, at hun har urge ved vandladning, og har svært ved at starte vandladningen. Hun fortæller også, at hun har føleforstyrrelser fra navlen og ned. Hun har siden i går haft problemer med at gå op ad trapper. Hun har ikke noget problem med armene. Hvor vil du lokalisere læsionen? a. Occipitallappen i begge hemisfærer. **b. Den thorakale rygmarv** c. Den cervikale rygmarv. d. Lumbosacral plexus

Question 441

28. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 4 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Du finder nedsatte abdominale reflekser, øgede Achilles reflekser, bilaterale Babinski reflekser og normal undersøgelse af overekstremiteterne, der understøtter læsion af medulla thoracalis. Hvilken undersøgelse vil du bestille? a. EEG b. Visual evoked potential (VEP) c. MR-skanning af medulla spinalis d. CT-skanning af columna thoracalis.

Answer 441

28. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 4 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Du finder nedsatte abdominale reflekser, øgede Achilles reflekser, bilaterale Babinski reflekser og normal undersøgelse af overekstremiteterne, der understøtter læsion af medulla thoracalis. Hvilken undersøgelse vil du bestille? a. EEG b. Visual evoked potential (VEP) **c. MR-skanning af medulla spinalis** d. CT-skanning af columna thoracalis.

Question 442

29. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 5 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Du finder torakal læsion på MR med gadolinium opladning. Hvad mener du? a. Det kan være betændelse, og jeg bør undersøge cerebrospinalvæsken b. Det kan være betændelse, og jeg bør undersøge CRP og leukocytter. c. Det er usandsynligt at læsionen er ansvarlig for symptomerne.

Answer 442

En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Du finder torakal læsion på MR med gadolinium opladning. Hvad mener du? **a. Det kan være betændelse, og jeg bør undersøge cerebrospinalvæsken** b. Det kan være betændelse, og jeg bør undersøge CRP og leukocytter. c. Det er usandsynligt at læsionen er ansvarlig for symptomerne.

Question 443

30. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 6 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Du undersøger cerebrospinalvæsken: i betragtning af alderen, symptomerne og MR-resultaterne kan det være multipel sklerose. Hvad forventer du at finde i CSV, hvis du overvejer MS? a. Forhøjet protein b. Lavt sukker. c. Oligoklonale bånd, der ikke er til stede i serum. d. Lavt IgG-indeks. e. Svær pleocytose.

Answer 443

30. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 6 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Du undersøger cerebrospinalvæsken: i betragtning af alderen, symptomerne og MR-resultaterne kan det være multipel sklerose. Hvad forventer du at finde i CSV, hvis du overvejer MS? a. Forhøjet protein b. Lavt sukker. **c. Oligoklonale bånd, der ikke er til stede i serum.** d. Lavt IgG-indeks. e. Svær pleocytose.

Question 444

31. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 7 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Oligoklonale bånd og forhøjet IgG-indeks antyder inflammation i det centrale nervesystem. Du spørger patienten om sine tidligere symptomer, men det havde hun ikke. Hvad gør du nu? a. Jeg gør ikke mere og jeg venter på yderligere nye symptomer. b. Jeg giver methylprednisolon pulsbehandling (500 mg methylprednisolon i 4 dage). c. Jeg bestiller MR-skanning af cerebrum. d. Jeg vil overveje at gentage lumbalpunkturen om 6 måneder. e. Både 1 og 4. f. Både 2 og 3.

Answer 444

31. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 7 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Oligoklonale bånd og forhøjet IgG-indeks antyder inflammation i det centrale nervesystem. Du spørger patienten om sine tidligere symptomer, men det havde hun ikke. Hvad gør du nu? a. Jeg gør ikke mere og jeg venter på yderligere nye symptomer. b. Jeg giver methylprednisolon pulsbehandling (500 mg methylprednisolon i 4 dage). c. Jeg bestiller MR-skanning af cerebrum. d. Jeg vil overveje at gentage lumbalpunkturen om 6 måneder. e. Både 1 og 4. **f. Både 2 og 3.**

Question 445

32. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 8 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Du ordinerer behandling med methylprednisolon og også MR-skanning af cerebrum. MR-skanning af cerebrum viser følgende (billede). Støtter det mistanken om multipel sklerose? a. Nej, dette er en normal MR-skanning af cerebrum. b. Nej, fordi der er ingen læsion i cerebellum. c. Ja, det understøtter mistanken om multipel sklerose.

Answer 445

32. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 8 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Du ordinerer behandling med methylprednisolon og også MR-skanning af cerebrum. MR-skanning af cerebrum viser følgende (billede). Støtter det mistanken om multipel sklerose? a. Nej, dette er en normal MR-skanning af cerebrum. b. Nej, fordi der er ingen læsion i cerebellum. **c. Ja, det understøtter mistanken om multipel sklerose.**

Question 446

33. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 9 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Der er ingen mistanke om anden sygdom end multipel sklerose. Du beslutter, at kriterierne for multipel sklerose er opfyldt, fordi: a. De kliniske symptomer med toracal læsion er nok til at stille diagnosen. b. Symptomerne med den unormale CSV er nok til at stille diagnosen. c. Læsioner i rygmarven med kontrast opladning sammen med den typiske MR-skanning af cerebrum er nok til at stille diagnosen. d. Læsioner i cerebrum sammen med læsioner i cerebellum er nok til at stille diagnosen.

Answer 446

33. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 9 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Der er ingen mistanke om anden sygdom end multipel sklerose. Du beslutter, at kriterierne for multipel sklerose er opfyldt, fordi: a. De kliniske symptomer med toracal læsion er nok til at stille diagnosen. b. Symptomerne med den unormale CSV er nok til at stille diagnosen. **c. Læsioner i rygmarven med kontrast opladning sammen med den typiske MR-skanning af cerebrum er nok til at stille diagnosen.** d. Læsioner i cerebrum sammen med læsioner i cerebellum er nok til at stille diagnosen.

Question 447

34. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 10 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Du beslutter, at MS-kriterierne er opfyldt: Der er opladende læsioner og læsioner uden opladning (spredning i tid) med typisk placering (spredning i sted) på MR-skanningen, derfor er kriterierne opfyldt. Faktisk er disse kriterier også opfyldt af CSV (oligoklonale bånd viser spredning i tid) og af MR-skanning (læsioner på typisk placering: spredning i sted). Nu har du stillet multipel sklerose diagnosen. Hvad gør du som det næste? a. Jeg foreslår at vente på et andet attak. b. Jeg foreslår sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose. c. Jeg bestiller PET-CT for at undersøge systemisk inflammation. d. Jeg fortæller patienten, at hun ikke behøver behandling, fordi attakket ikke var alvorligt.

Answer 447

34. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 10 En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Du beslutter, at MS-kriterierne er opfyldt: Der er opladende læsioner og læsioner uden opladning (spredning i tid) med typisk placering (spredning i sted) på MR-skanningen, derfor er kriterierne opfyldt. Faktisk er disse kriterier også opfyldt af CSV (oligoklonale bånd viser spredning i tid) og af MR-skanning (læsioner på typisk placering: spredning i sted). Nu har du stillet multipel sklerose diagnosen. Hvad gør du som det næste? a. Jeg foreslår at vente på et andet attak. **b. Jeg foreslår sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose.** c. Jeg bestiller PET-CT for at undersøge systemisk inflammation. d. Jeg fortæller patienten, at hun ikke behøver behandling, fordi attakket ikke var alvorligt.

Question 448

35. Multiple essay 7 - Delspørgsmål 1 En 55 årig kvinde møder i konsultationen fordi hun i 6 måneder har haft stikkende, brændende og sviende smerter i fødderne. Hun har tidligere været rask, men hun har i mange år været overvægtig. Du foretager en neurologisk undersøgelse og finder manglende achillessene-reflekser, manglende vibrationssans på tå 1 og hyperalgesi på fødderne inklusive tæer. Der er normal muskelstyrke i underskstremiteterne og der er ingen muskelatrofi. Du overvejer, om der er tale om sygdom i centralnervesystemet (CNS) eller i det perifere nervesytem (PNS). a. Når der både er påvirket vibrationssans og hyperalgesi kan det ikke være PNS b. Manglende achillessene-reflekser understøtter mistanke om sygdom i PNS c. Manglende achillessene-reflekser understøtter mistanke om sygdom i CNS d. Når der ikke er muskelatrofi, kan det ikke være en sygdom i PNS

Answer 448

En 55 årig kvinde møder i konsultationen fordi hun i 6 måneder har haft stikkende, brændende og sviende smerter i fødderne. Hun har tidligere været rask, men hun har i mange år været overvægtig. Du foretager en neurologisk undersøgelse og finder manglende achillessene-reflekser, manglende vibrationssans på tå 1 og hyperalgesi på fødderne inklusive tæer. Der er normal muskelstyrke i underskstremiteterne og der er ingen muskelatrofi. Du overvejer, om der er tale om sygdom i centralnervesystemet (CNS) eller i det perifere nervesytem (PNS). a. Når der både er påvirket vibrationssans og hyperalgesi kan det ikke være PNS **b. Manglende achillessene-reflekser understøtter mistanke om sygdom i PNS** c. Manglende achillessene-reflekser understøtter mistanke om sygdom i CNS d. Når der ikke er muskelatrofi, kan det ikke være en sygdom i PNS

Question 449

36. Multiple essay 6 - Delspørgsmål 2 En 55 årig kvinde møder i konsultationen fordi hun i 6 måneder har haft stikkende, brændende og sviende smerter i fødderne. Hun har tidligere været rask, men hun har i mange år været overvægtig. Du foretager en neurologisk undersøgelse og finder manglende achillessene-reflekser, manglende vibrationssans på tå 1 og hyperalgesi på fødderne inklusive tæer. Der er normal muskelstyrke i underskstremiteterne og der er ingen muskelatrofi. De manglende achillessene-reflekser typer på en sygdom i PNS. Hvilke tilstande eller lokalisation af nervepåvirkning findes mest relevant at overveje ud fra de oplysninger du har. a. Mononeuropati b. Polyneuropati c. Radikulær nervepåvirkning d. Lumbal spinalstenose med påvirkning af cauda equina e. Både polyneuropati og lumbal spinalstenose

Answer 449

En 55 årig kvinde møder i konsultationen fordi hun i 6 måneder har haft stikkende, brændende og sviende smerter i fødderne. Hun har tidligere været rask, men hun har i mange år været overvægtig. Du foretager en neurologisk undersøgelse og finder manglende achillessene-reflekser, manglende vibrationssans på tå 1 og hyperalgesi på fødderne inklusive tæer. Der er normal muskelstyrke i underskstremiteterne og der er ingen muskelatrofi. De manglende achillessene-reflekser typer på en sygdom i PNS. Hvilke tilstande eller lokalisation af nervepåvirkning findes mest relevant at overveje ud fra de oplysninger du har. a. Mononeuropati b. Polyneuropati c. Radikulær nervepåvirkning d. Lumbal spinalstenose med påvirkning af cauda equina **e. Både polyneuropati og lumbal spinalstenose**

Question 450

37. Multiple essay 7 - Delspørgsmål 3 En 55 årig kvinde møder i konsultationen fordi hun i 6 måneder har haft stikkende, brændende og sviende smerter i fødderne. Hun har tidligere været rask, men hun har i mange år været overvægtig. Du foretager en neurologisk undersøgelse og finder manglende achillessene-reflekser, manglende vibrationssans på tå 1 og hyperalgesi på fødderne inklusive tæer. Der er normal muskelstyrke i underskstremiteterne og der er ingen muskelatrofi. Du finder det mest sandsynligt, at der kunne være tale om polyneuropati eller lumbal spinalstenose. Hvad vil du spørge patienten om, hvis du vil søge at få en indikation af om det er lumbal spinalstenose eller polyneuropati. a. Er der smerter i ryggen ? b. Er der nogen i familien der fejler noget lignende ? c. Skovflåt med efterfølgende erytem indenfor de sidste måneder ? d. Er smerterne værst i hvile eller ved gang ?

Answer 450

37. Multiple essay 7 - Delspørgsmål 3 En 55 årig kvinde møder i konsultationen fordi hun i 6 måneder har haft stikkende, brændende og sviende smerter i fødderne. Hun har tidligere været rask, men hun har i mange år været overvægtig. Du foretager en neurologisk undersøgelse og finder manglende achillessene-reflekser, manglende vibrationssans på tå 1 og hyperalgesi på fødderne inklusive tæer. Der er normal muskelstyrke i underskstremiteterne og der er ingen muskelatrofi. Du finder det mest sandsynligt, at der kunne være tale om polyneuropati eller lumbal spinalstenose. Hvad vil du spørge patienten om, hvis du vil søge at få en indikation af om det er lumbal spinalstenose eller polyneuropati. a. Er der smerter i ryggen ? b. Er der nogen i familien der fejler noget lignende ? c. Skovflåt med efterfølgende erytem indenfor de sidste måneder ? **d. Er smerterne værst i hvile eller ved gang ?**

Question 451

38. Multiple essay 7 - Delspørgsmål 4 En 55 årig kvinde møder i konsultationen fordi hun i 6 måneder har haft stikkende, brændende og sviende smerter i fødderne. Hun har tidligere været rask, men hun har i mange år været overvægtig. Du foretager en neurologisk undersøgelse og finder manglende achillessene-reflekser, manglende vibrationssans på tå 1 og hyperalgesi på fødderne inklusive tæer. Der er normal muskelstyrke i underskstremiteterne og der er ingen muskelatrofi. Du spørger patienten om det er værst i hvile eller ved gang og patient oplyser, at det er værst i hvile og klart forstyrrer nattesøvnen. Hvordan kommer du videre? a. Du vurderer, at det mest sandsynligt er polyneuropati og bestiller undersøgelse af nerveledning (ENG) b. Når der er natlige smerter, er både polyneuropati og spinalstenose usandsynlige og du overvejer andre diagnoser c. Du vurderer, at det mest sandsynligt er lumbal spinalstenose og bestiller MR-scanning af rygsøjlen lumbalt

Answer 451

38. Multiple essay 7 - Delspørgsmål 4 En 55 årig kvinde møder i konsultationen fordi hun i 6 måneder har haft stikkende, brændende og sviende smerter i fødderne. Hun har tidligere været rask, men hun har i mange år været overvægtig. Du foretager en neurologisk undersøgelse og finder manglende achillessene-reflekser, manglende vibrationssans på tå 1 og hyperalgesi på fødderne inklusive tæer. Der er normal muskelstyrke i underskstremiteterne og der er ingen muskelatrofi. Du spørger patienten om det er værst i hvile eller ved gang og patient oplyser, at det er værst i hvile og klart forstyrrer nattesøvnen. Hvordan kommer du videre? **a. Du vurderer, at det mest sandsynligt er polyneuropati og bestiller undersøgelse af nerveledning (ENG)** b. Når der er natlige smerter, er både polyneuropati og spinalstenose usandsynlige og du overvejer andre diagnoser c. Du vurderer, at det mest sandsynligt er lumbal spinalstenose og bestiller MR-scanning af rygsøjlen lumbalt

Question 452

39. Multiple essay 7 - Delspørgsmål 5 En 55 årig kvinde møder i konsultationen fordi hun i 6 måneder har haft stikkende, brændende og sviende smerter i fødderne. Hun har tidligere været rask, men hun har i mange år været overvægtig. Du foretager en neurologisk undersøgelse og finder manglende achillessene-reflekser, manglende vibrationssans på tå 1 og hyperalgesi på fødderne inklusive tæer. Der er normal muskelstyrke i underskstremiteterne og der er ingen muskelatrofi. Du vurderer, at der mest sandsynligt er tale om polyneuropati og du får udført en ENG. Denne undersøgelse viser reduktion af amplituden af de sensoriske aktionspotentialer i suralis nerverne samtidig med at ledningshastigheden i disse nerver er normal. Ved undersøgelsen findes i øvrigt normale forhold inklusiv normal motorisk funktion i peroneus nerverne. Hvad konkluderer du ud fra det kliniske billede og undersøgelsen. a. Når der kun er påvirkning af suralis nerverne, kan det ikke være polyneuropati. b. Undersøgelsen tyder på en aksonal sensorisk polyneuropati c. Når der ikke er påvirkning af motoriske nerver kan det ikke være polyneuropati. d. Undersøgelsen tyder på en demyeliniserende polyneuropati. e. Det er en ren sensorisk small fiber polyneuropati, når ledningshastigheden i suralis nerverne er normal

Answer 452

39. Multiple essay 7 - Delspørgsmål 5 En 55 årig kvinde møder i konsultationen fordi hun i 6 måneder har haft stikkende, brændende og sviende smerter i fødderne. Hun har tidligere været rask, men hun har i mange år været overvægtig. Du foretager en neurologisk undersøgelse og finder manglende achillessene-reflekser, manglende vibrationssans på tå 1 og hyperalgesi på fødderne inklusive tæer. Der er normal muskelstyrke i underskstremiteterne og der er ingen muskelatrofi. Du vurderer, at der mest sandsynligt er tale om polyneuropati og du får udført en ENG. Denne undersøgelse viser reduktion af amplituden af de sensoriske aktionspotentialer i suralis nerverne samtidig med at ledningshastigheden i disse nerver er normal. Ved undersøgelsen findes i øvrigt normale forhold inklusiv normal motorisk funktion i peroneus nerverne. Hvad konkluderer du ud fra det kliniske billede og undersøgelsen. a. Når der kun er påvirkning af suralis nerverne, kan det ikke være polyneuropati. **b. Undersøgelsen tyder på en aksonal sensorisk polyneuropati** c. Når der ikke er påvirkning af motoriske nerver kan det ikke være polyneuropati. d. Undersøgelsen tyder på en demyeliniserende polyneuropati. e. Det er en ren sensorisk small fiber polyneuropati, når ledningshastigheden i suralis nerverne er normal

Question 453

40. Multiple essay 7 - Delspørgsmål 6 En 55 årig kvinde møder i konsultationen fordi hun i 6 måneder har haft stikkende, brændende og sviende smerter i fødderne. Hun har tidligere været rask, men hun har i mange år været overvægtig. Du foretager en neurologisk undersøgelse og finder manglende achillessene-reflekser, manglende vibrationssans på tå 1 og hyperalgesi på fødderne inklusive tæer. Der er normal muskelstyrke i underskstremiteterne og der er ingen muskelatrofi. Du konkluderer, at patienten har en aksonal sensorisk polyneuropati. Hvad har herefter den højeste prioritet. a. Søge at afklare ætiologien til polyneuropatien b. Informere patienten om at der ikke kan gøres yderligere c. Indlede smertebehandling for de neuropatiske smerter

Answer 453

40. Multiple essay 7 - Delspørgsmål 6 En 55 årig kvinde møder i konsultationen fordi hun i 6 måneder har haft stikkende, brændende og sviende smerter i fødderne. Hun har tidligere været rask, men hun har i mange år været overvægtig. Du foretager en neurologisk undersøgelse og finder manglende achillessene-reflekser, manglende vibrationssans på tå 1 og hyperalgesi på fødderne inklusive tæer. Der er normal muskelstyrke i underskstremiteterne og der er ingen muskelatrofi. Du konkluderer, at patienten har en aksonal sensorisk polyneuropati. Hvad har herefter den højeste prioritet. **a. Søge at afklare ætiologien til polyneuropatien** b. Informere patienten om at der ikke kan gøres yderligere c. Indlede smertebehandling for de neuropatiske smerter

Question 454

41. Multiple essay 7 - Delspørgsmål 7 En 55 årig kvinde møder i konsultationen fordi hun i 6 måneder har haft stikkende, brændende og sviende smerter i fødderne. Hun har tidligere været rask, men hun har i mange år været overvægtig. Du foretager en neurologisk undersøgelse og finder manglende achillessene-reflekser, manglende vibrationssans på tå 1 og hyperalgesi på fødderne inklusive tæer. Der er normal muskelstyrke i underskstremiteterne og der er ingen muskelatrofi. Det vigtigste nu er at søge at afklare ætiologien for polyneuropati, da der kunne være tale om tilstand vi kan behandle og derved bedre polyneuropatien. Med den aktuelle sygehistorie vil højeste prioritet være at undersøge for. a. Alkoholmisbrug b. Neuroborreliose c. Vitaminmangel d. Lavt stofskifte e. Diabetes mellitus

Answer 454

41. Multiple essay 7 - Delspørgsmål 7 En 55 årig kvinde møder i konsultationen fordi hun i 6 måneder har haft stikkende, brændende og sviende smerter i fødderne. Hun har tidligere været rask, men hun har i mange år været overvægtig. Du foretager en neurologisk undersøgelse og finder manglende achillessene-reflekser, manglende vibrationssans på tå 1 og hyperalgesi på fødderne inklusive tæer. Der er normal muskelstyrke i underskstremiteterne og der er ingen muskelatrofi. Det vigtigste nu er at søge at afklare ætiologien for polyneuropati, da der kunne være tale om tilstand vi kan behandle og derved bedre polyneuropatien. Med den aktuelle sygehistorie vil højeste prioritet være at undersøge for. a. Alkoholmisbrug b. Neuroborreliose c. Vitaminmangel d. Lavt stofskifte **e. Diabetes mellitus**

Question 455

42. Multiple essay 8 - Delspørgsmål 1 60 årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine. På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG. Anamnestisk fortæller pt at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension som er velbehandlet på enkelt præparat. Indlægges til observation. Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm. Hvad er bedste vurdering af pt’s Glasgow coma score a. 3 b. 8 c. 14

Answer 455

42. Multiple essay 8 - Delspørgsmål 1 60 årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine. På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG. Anamnestisk fortæller pt at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension som er velbehandlet på enkelt præparat. Indlægges til observation. Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm. Hvad er bedste vurdering af pt’s Glasgow coma score a. 3 **b. 8** c. 14

Question 456

43. Multiple essay 8 - Delspørgsmål 2 60 årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine. På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG. Anamnestisk fortæller pt at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension som er velbehandlet på enkelt præparat. Indlægges til observation. Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm. Patienten intuberes og køres til akut CT-scanning af cerebrum. a. Et infarkt i venstre hemisfære b. En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på venstre side c. En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på højre side d. Et venstresidigt epiduralt hæmatom e. Et højresidigt epiduralt hæmatom

Answer 456

43. Multiple essay 8 - Delspørgsmål 2 60 årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine. På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG. Anamnestisk fortæller pt at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension som er velbehandlet på enkelt præparat. Indlægges til observation. Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm. Patienten intuberes og køres til akut CT-scanning af cerebrum. a. Et infarkt i venstre hemisfære **b. En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på venstre side** c. En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på højre side d. Et venstresidigt epiduralt hæmatom e. Et højresidigt epiduralt hæmatom

Question 457

44. Multiple essay 8 - Delspørgsmål 3 60 årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine. På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG. Anamnestisk fortæller pt at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension som er velbehandlet på enkelt præparat. Indlægges til observation. Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm. Pt overflyttes akut til neurokirurgisk afdeling hvor man udfører ny CT scanning af hjernen. På en ny scanning vil man se om pt har udviklet komplikationer til blødningen. Man forventer at tidlig scanning (12 timer efter pt besvimede) vil vise følgende komplikation til sygdommen a. Vasospasmer b. Hydrocephalus c. Elektrolytforstyrrelser d. Epilepsi e. Xantochromi

Answer 457

44. Multiple essay 8 - Delspørgsmål 3 60 årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine. På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG. Anamnestisk fortæller pt at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension som er velbehandlet på enkelt præparat. Indlægges til observation. Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm. Pt overflyttes akut til neurokirurgisk afdeling hvor man udfører ny CT scanning af hjernen. På en ny scanning vil man se om pt har udviklet komplikationer til blødningen. Man forventer at tidlig scanning (12 timer efter pt besvimede) vil vise følgende komplikation til sygdommen a. Vasospasmer **b. Hydrocephalus** c. Elektrolytforstyrrelser d. Epilepsi e. Xantochromi

Question 458

45. Multiple essay 8 - Delspørgsmål 4 60 årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine. På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG. Anamnestisk fortæller pt at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension som er velbehandlet på enkelt præparat. Indlægges til observation. Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm. Pt har udviklet hydrocephalus. Får anlagt aflastende eksternt dræn og går straks herefter til undersøgelse af hjernens blodkar. Denne undersøgelse viser at pt. har to aneurysmer på henholdsvis ve. arteria cerebri media og højre arteria carotis interna. Hvilket aneurysme er med størst sandsynlighed ansvarlig for blødningen a. Venstre arteria cerebri media b. Højre arteria carotis interna

Answer 458

45. Multiple essay 8 - Delspørgsmål 4 60 årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine. På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG. Anamnestisk fortæller pt at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension som er velbehandlet på enkelt præparat. Indlægges til observation. Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm. Pt har udviklet hydrocephalus. Får anlagt aflastende eksternt dræn og går straks herefter til undersøgelse af hjernens blodkar. Denne undersøgelse viser at pt. har to aneurysmer på henholdsvis ve. arteria cerebri media og højre arteria carotis interna. Hvilket aneurysme er med størst sandsynlighed ansvarlig for blødningen **a. Venstre arteria cerebri media** b. Højre arteria carotis interna

Question 459

46. Multiple essay 8 - Delspørgsmål 5 60 årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine. På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG. Anamnestisk fortæller pt at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension som er velbehandlet på enkelt præparat. Indlægges til observation. Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm. Pt har udviklet hydrocephalus. Får anlagt aflastende eksternt dræn og går straks herefter til undersøgelse af hjernens blodkar. Denne undersøgelse viser at pt. har to aneurysmer på henholdsvis ve. arteria cerebri media og højre arteria carotis interna. Pt får behandlet først det venstresidige og efterfølgende det højresidige aneurysme. Behandlingen er endovaskulær og der opnås komplet lukning af begge aneurysmer. Efter et par dage er pt vågen, kan tale og har kun en diskret højresidig hemiparese. Har ikke længere behov for det eksterne dræn og dette fjernes. 10 dage efter blødningen planlægges pt overflyttet til neurologisk afdeling på Sønderborg Sygehus men umiddelbart inden ambulancen kommer bliver pt tiltagende sløv og kan ikke bevæge hø. arm. Der ses let parese af hø. ben. Hun benægter hovedpine og kvalme. Pt har med størst sandsynlighed udviklet hvilken af nedenstående komplikationer? a. Hydrocephalus b. Elektrolytforstyrrelser c. Vasospasmer d. Epilepsi

Answer 459

46. Multiple essay 8 - Delspørgsmål 5 60 årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine. På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG. Anamnestisk fortæller pt at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension som er velbehandlet på enkelt præparat. Indlægges til observation. Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm. Pt har udviklet hydrocephalus. Får anlagt aflastende eksternt dræn og går straks herefter til undersøgelse af hjernens blodkar. Denne undersøgelse viser at pt. har to aneurysmer på henholdsvis ve. arteria cerebri media og højre arteria carotis interna. Pt får behandlet først det venstresidige og efterfølgende det højresidige aneurysme. Behandlingen er endovaskulær og der opnås komplet lukning af begge aneurysmer. Efter et par dage er pt vågen, kan tale og har kun en diskret højresidig hemiparese. Har ikke længere behov for det eksterne dræn og dette fjernes. 10 dage efter blødningen planlægges pt overflyttet til neurologisk afdeling på Sønderborg Sygehus men umiddelbart inden ambulancen kommer bliver pt tiltagende sløv og kan ikke bevæge hø. arm. Der ses let parese af hø. ben. Hun benægter hovedpine og kvalme. Pt har med størst sandsynlighed udviklet hvilken af nedenstående komplikationer? a. Hydrocephalus b. Elektrolytforstyrrelser **c. Vasospasmer** d. Epilepsi