K3: Fordøjelseskanalen, ernæring og metabolisme Flashcards

(556 cards)

1
Q

37-årig cigaretrygende mand henvender sig med smerter i epigastriet. Ingen udstråling. Forværres efter måltid. Ingen opkastning eller vægttab. Tager paracetamol mod smerterne. Upåfaldende abdominalundersøgelse. Du vælger nu som den bedste strategi at:

a. Behandle med Pantoprazol 40 mg dagligt i 4 uger
b. Henvise til gastroskopi
c. Henvise til UL-scanning af pancreas.
d. Fortage pusteprøve mhp HP-status
e. Foretage øsofagusmanometri

A

37-årig cigaretrygende mand henvender sig med smerter i epigastriet. Ingen udstråling. Forværres efter måltid. Ingen opkastning eller vægttab. Tager paracetamol mod smerterne. Upåfaldende abdominalundersøgelse. Du vælger nu som den bedste strategi at:

a. Behandle med Pantoprazol 40 mg dagligt i 4 uger
b. Henvise til gastroskopi
c. Henvise til UL-scanning af pancreas.

d. Fortage pusteprøve mhp HP-status

e. Foretage øsofagusmanometri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

En alkoholmisbrugende 65-årig mand har gennem længere tid haft epigastriske smerter med postprandial forværring. Der er tidligere ved ultralyd påvist forkalkninger i pancreas, øget tæthed af leverparenkym og let ascites. Mod smerter tager han pantoprazol, gabapentin og tramandol. Afføringen har det sidste halve år været hyppig og løsere end vanligt. Hans vægt er faldet med ca 4 kg. Den MINDST sandsynlige årsag til vægttabet er:

a. Steatoré
b. Sukkersyge
c. Nedsat fødeindtag
d. Pancreascancer
e. Bakteriel overvækst

A

En alkoholmisbrugende 65-årig mand har gennem længere tid haft epigastriske smerter med postprandial forværring. Der er tidligere ved ultralyd påvist forkalkninger i pancreas, øget tæthed af leverparenkym og let ascites. Mod smerter tager han pantoprazol, gabapentin og tramandol. Afføringen har det sidste halve år været hyppig og løsere end vanligt. Hans vægt er faldet med ca 4 kg. Den MINDST sandsynlige årsag til vægttabet er:

a. Steatoré
b. Sukkersyge
c. Nedsat fødeindtag
d. Pancreascancer

e. Bakteriel overvækst

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

32-årig kvinde har gennem de sidste år haft måltidsrelaterede mavesmerter og afføringsforstyrrelser, hyppigst obstipation. Der er i løbet af dagen tiltagende meteorisme. Mavesmerterne aftager ofte efter afføring. Vægten er konstant. B-Leuko, B-Hb, B-Trombo. P-CRP og F-Calprotectin normal. Efter grundigt at have informeret patienten vil du nu foreslå:

a. Koloskopi
b. Laktosefri kost
c. Tabl Magnesia, 1g nocte
d. Undersøgelse for transglutaminaseantistof
e. MR af tyndtarm

A

32-årig kvinde har gennem de sidste år haft måltidsrelaterede mavesmerter og afføringsforstyrrelser, hyppigst obstipation. Der er i løbet af dagen tiltagende meteorisme. Mavesmerterne aftager ofte efter afføring. Vægten er konstant. B-Leuko, B-Hb, B-Trombo. P-CRP og F-Calprotectin normal. Efter grundigt at have informeret patienten vil du nu foreslå:

a. Koloskopi
b. Laktosefri kost

c. Tabl Magnesia, 1g nocte

d. Undersøgelse for transglutaminaseantistof
e. MR af tyndtarm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

En 43-årig mand indbringes akut pga blodig opkastning og sort afføring. BT 105/47, puls 96, O2 sat 96%, perifert varm. Muskel atrofi, spider nævi og opdrevet abdomen. B-Hb 5,7mM (8-11), P-Karbamid 13,3 mM (4-9), P-Albumin 29 g/l (36-46). Efter anlæggelse af 2 perifere i.v. adgange ordinerer du:

a. Terlipressin 2 mg i.v.
b. Indgift af 2 portioner SAG-M og gastroskopi.
c. Tab propranolol Retard 80 mg m morgenen-
d. Højdosis PPI (8o mg som bolus og 8 mg/time) i.v.
e. 10 mg konakion (vit K) i.v.

A

En 43-årig mand indbringes akut pga blodig opkastning og sort afføring. BT 105/47, puls 96, O2 sat 96%, perifert varm. Muskel atrofi, spider nævi og opdrevet abdomen. B-Hb 5,7mM (8-11), P-Karbamid 13,3 mM (4-9), P-Albumin 29 g/l (36-46). Efter anlæggelse af 2 perifere i.v. adgange ordinerer du:

a. Terlipressin 2 mg i.v.

b. Indgift af 2 portioner SAG-M og gastroskopi.
c. Tab propranolol Retard 80 mg m morgenen-
d. Højdosis PPI (8o mg som bolus og 8 mg/time) i.v.
e. 10 mg konakion (vit K) i.v.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

En 55-årig overvægtig kvinde indbringes akut pga svære epigastriske abdominalsmerter og opkastning. Har tidligere haft flere tilfælde af akutte smerter under højre kutvatur. Hun er akut medtaget, BT 110/55, puls 86, O2-sat 90%, tp 38,7 oC .Abdomen blødt, diffust ømt og noget opdrevet. B-Leuko 14,5x109 (3-10), P-CRP 167 mg/l (<6), P-ALAT 199 U/l (25-65), P-Bas Fosfatase 110 U/l (35-65), P-Amylase 1234 U/l ( 45-65). Du vil nu:.

a. Iværksætte antibiotisk behandling med metronidazol og pip/tazo.
b. Planlægge akut cholecystektomi
c. Planlægge akut ERCP
d. Give morfin og mindst 3 liter væske i.v. og se an.
e. Anlægge ventrikel sonde til sug og begynde i.v. ernæring

A

En 55-årig overvægtig kvinde indbringes akut pga svære epigastriske abdominalsmerter og opkastning. Har tidligere haft flere tilfælde af akutte smerter under højre kutvatur. Hun er akut medtaget, BT 110/55, puls 86, O2-sat 90%, tp 38,7 oC .Abdomen blødt, diffust ømt og noget opdrevet. B-Leuko 14,5x109 (3-10), P-CRP 167 mg/l (<6), P-ALAT 199 U/l (25-65), P-Bas Fosfatase 110 U/l (35-65), P-Amylase 1234 U/l ( 45-65). Du vil nu:.

a. Iværksætte antibiotisk behandling med metronidazol og pip/tazo.
b. Planlægge akut cholecystektomi
c. Planlægge akut ERCP

d. Give morfin og mindst 3 liter væske i.v. og se an.

e. Anlægge ventrikel sonde til sug og begynde i.v. ernæring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

En 37-årig mand er henvist med mavesmerter, Han har haft et stort alkoholforbrug i ca 10 år og ryger en pakke cigaretter om dagen. Der er ikke diaré, men han har tabt sig en del. Tager tramadol mod smerter. CT viser forstørret uregelmæssig pancreas, adskillige forkalkninger og en 6 cm stor cyste i corpus pancreatis. P-Amylase er let nedsat. F-Elastase 50 (>200) og B-Hb1Ac 68 (<48). P-INR 1,4 (<1,2). Den bedste plan er nu:

a. Behandling med pankreasenzymer, morfin, metformin og PPI
b. Behandling med insulin, pankreasenzymer, tilskud af Ca og vitamin D.
c. Punktur og aspiration af cyste, insulin, pankreasenzymer, Ca/vit-D tilskud.
d. PET/CT mhp pankreascancer, punktur og aspiration af cyste, insulin, pankreasenzymer, C/D-vit tilskud, GLP-1 agonist og fedtfattig kost.
e. Henvisning til Whipples operation og efterfølgende undersøgelse og behandling for pankreasinsufficiens.

A

En 37-årig mand er henvist med mavesmerter, Han har haft et stort alkoholforbrug i ca 10 år og ryger en pakke cigaretter om dagen. Der er ikke diaré, men han har tabt sig en del. Tager tramadol mod smerter. CT viser forstørret uregelmæssig pancreas, adskillige forkalkninger og en 6 cm stor cyste i corpus pancreatis. P-Amylase er let nedsat. F-Elastase 50 (>200) og B-Hb1Ac 68 (<48). P-INR 1,4 (<1,2). Den bedste plan er nu:

a. Behandling med pankreasenzymer, morfin, metformin og PPI
b. Behandling med insulin, pankreasenzymer, tilskud af Ca og vitamin D.

c. Punktur og aspiration af cyste, insulin, pankreasenzymer, Ca/vit-D tilskud.

d. PET/CT mhp pankreascancer, punktur og aspiration af cyste, insulin, pankreasenzymer, C/D-vit tilskud, GLP-1 agonist og fedtfattig kost.
e. Henvisning til Whipples operation og efterfølgende undersøgelse og behandling for pankreasinsufficiens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

En 71-årig mand med mangeårig KOL og i behandling med magnyl pga AMI for 1 år siden er pga hoste, ekspektoration og feber for 14 dage siden sat i behandling med Bioclavid (amoxicillin og clavulansyre). Pga vedvarende hoste og dyspnoe suppleres behandlingen med prednisolon 37½mg. Får pga AFLI Xarelto (rivaroxaban) og furosemid. Indlægges nu akut med melæna. B-Hb 5,8 mM. INR 1,2 (<1,2). BT 135/65. Puls 94. Gastroskopi viser ulcus ventriculi med ”synligt kar” og der er hæmatinrester i ventriklen. 7 biopsier fra ulcusrand uden malignitet og biopsi fra antrum er urease-negativ. Behandles endoskopisk og der opnås hæmostase. Den bedste plan er nu:

a. Frisk frosset plasma, magnylbehandling genoptages efter endoskopi, intravenøs højdosis PPI i 3 døgn og livslang PPI.
b. 3 døgns højdosis PPI intravenøst, magnyl behandling genoptages efter endoskopi, Xarelto genoptages efter 4 døgn, ambulant breath test for Helicobacter efter 6 uger og livslang peroral PPI behandling.
c. 2 portioner SAG-M, højdosis i.v. PPI i 3 døgn fulgt af 4 ugers peroral PPI, Magnyl og Xarelto genoptages efter en uge. Endoskopisk kontrol af ulcus og helicobacterstatus efter 6 uger.
d. Trombocytkoncentrat og 2 portioner SAG-M. Magnyl genoptages efter endoskopi, Xarelto når INR<1,2. Højdosis i.v.PPI fulgt af livslang peroral PPI.
e. Højdosis i.v. PPI. Betablokker (f.eks metoprolol) når der er hæmostase, magnyl og Xarelto efter 5 dage. Peroral PPI i 6 uger. Endoskopisk kontrol af ulcus og helicobacterstatus efter 4 uger.

A

En 71-årig mand med mangeårig KOL og i behandling med magnyl pga AMI for 1 år siden er pga hoste, ekspektoration og feber for 14 dage siden sat i behandling med Bioclavid (amoxicillin og clavulansyre). Pga vedvarende hoste og dyspnoe suppleres behandlingen med prednisolon 37½mg. Får pga AFLI Xarelto (rivaroxaban) og furosemid. Indlægges nu akut med melæna. B-Hb 5,8 mM. INR 1,2 (<1,2). BT 135/65. Puls 94. Gastroskopi viser ulcus ventriculi med ”synligt kar” og der er hæmatinrester i ventriklen. 7 biopsier fra ulcusrand uden malignitet og biopsi fra antrum er urease-negativ. Behandles endoskopisk og der opnås hæmostase. Den bedste plan er nu:

a. Frisk frosset plasma, magnylbehandling genoptages efter endoskopi, intravenøs højdosis PPI i 3 døgn og livslang PPI.

b. 3 døgns højdosis PPI intravenøst, magnyl behandling genoptages efter endoskopi, Xarelto genoptages efter 4 døgn, ambulant breath test for Helicobacter efter 6 uger og livslang peroral PPI behandling.

c. 2 portioner SAG-M, højdosis i.v. PPI i 3 døgn fulgt af 4 ugers peroral PPI, Magnyl og Xarelto genoptages efter en uge. Endoskopisk kontrol af ulcus og helicobacterstatus efter 6 uger.
d. Trombocytkoncentrat og 2 portioner SAG-M. Magnyl genoptages efter endoskopi, Xarelto når INR<1,2. Højdosis i.v.PPI fulgt af livslang peroral PPI.
e. Højdosis i.v. PPI. Betablokker (f.eks metoprolol) når der er hæmostase, magnyl og Xarelto efter 5 dage. Peroral PPI i 6 uger. Endoskopisk kontrol af ulcus og helicobacterstatus efter 4 uger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

En 67-årig mand med AFLI får pga mesenterialt infarkt recesseret hele ileum og proximale halvdel af colon. Der er etableret jejunostomi, der producerer ca 3 liter per døgn og colon er blindlukket proximalt. BT 110/56, puls 96, diurese 530 ml. Følgende udsagn er rigtigt:

a. Skal behandles med B-12 vitamin i.m. hver 12 uge og cholestyramin
b. Han har behov for ca 3 liter isotonisk NaCl i.v. samt fiberrig kost og cholestyramin.
c. Hans væsketab vil reduceres ved genetablering af tarmkontinuitet, men der er risiko for cholegen diaré.
d. Peroralt tilskud af kalcium vil reducere optagelse af oxalsyre.
e. Peroralt tilskud af kalcium vil reducere hans steatoré.

A

En 67-årig mand med AFLI får pga mesenterialt infarkt recesseret hele ileum og proximale halvdel af colon. Der er etableret jejunostomi, der producerer ca 3 liter per døgn og colon er blindlukket proximalt. BT 110/56, puls 96, diurese 530 ml. Følgende udsagn er rigtigt:

a. Skal behandles med B-12 vitamin i.m. hver 12 uge og cholestyramin
b. Han har behov for ca 3 liter isotonisk NaCl i.v. samt fiberrig kost og cholestyramin.

c. Hans væsketab vil reduceres ved genetablering af tarmkontinuitet, men der er risiko for cholegen diaré.

d. Peroralt tilskud af kalcium vil reducere optagelse af oxalsyre.
e. Peroralt tilskud af kalcium vil reducere hans steatoré.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

66-årig mand med kendt kronisk, alkoholbetinget pankreatit indlægges pga gulsot og feber. Han fik for 4 mdr siden pga icterus insat stent i ductus choledochus og har – bortset fra de sædvanlige smerter – været nogenlunde velbefindende indtil for en uge siden hvor han begyndte at få hudkløe. Han er i behandling med depotmorfin, imipramin, pankreasenzymer og kalk/D-vitamin. Han har stadig et forbrug af alkohol. B-Hb 7,5mM (8,0-11,0), B-Leukocytter 12,3x109/l (3,0-10,0), P-CRP 178mg/l (<6), P-ALAT 55 U/l (30-65), P-Bas fosfatase 278 U/l (40-105), P-INR 1,6 (<1,2), IgA og IgG er forhøjede. Han er icterisk og akut medtaget. Ingen ascites.Tp 39,3 oC. BT 116/45, puls 96. UL af abdomen viser dilaterede galdeveje, men ingen sten. Den bedste plan er nu:

a. Leverbiopsi mhp alkoholisk hepatit. Kostregistrering og ernæringsterapi.
b. CT af pancreas og lever mhp udvikling af cancer pancreatis og levermetastaser.
c. CT af lever og pancreas mhp leverabsces eller inficeret cyste i pancreas.
d. Bloddyrkning, empirisk antibiotika behandling i.v. og akut ERCP.
e. Frisk frosset plasma i.v., bloddyrkning, piperacillin/tazobactam + metronidazol i.v. MRCP mhp efterfølgende PTC.

A

66-årig mand med kendt kronisk, alkoholbetinget pankreatit indlægges pga gulsot og feber. Han fik for 4 mdr siden pga icterus insat stent i ductus choledochus og har – bortset fra de sædvanlige smerter – været nogenlunde velbefindende indtil for en uge siden hvor han begyndte at få hudkløe. Han er i behandling med depotmorfin, imipramin, pankreasenzymer og kalk/D-vitamin. Han har stadig et forbrug af alkohol. B-Hb 7,5mM (8,0-11,0), B-Leukocytter 12,3x109/l (3,0-10,0), P-CRP 178mg/l (<6), P-ALAT 55 U/l (30-65), P-Bas fosfatase 278 U/l (40-105), P-INR 1,6 (<1,2), IgA og IgG er forhøjede. Han er icterisk og akut medtaget. Ingen ascites.Tp 39,3 oC. BT 116/45, puls 96. UL af abdomen viser dilaterede galdeveje, men ingen sten. Den bedste plan er nu:

a. Leverbiopsi mhp alkoholisk hepatit. Kostregistrering og ernæringsterapi.
b. CT af pancreas og lever mhp udvikling af cancer pancreatis og levermetastaser.
c. CT af lever og pancreas mhp leverabsces eller inficeret cyste i pancreas.

d. Bloddyrkning, empirisk antibiotika behandling i.v. og akut ERCP.

e. Frisk frosset plasma i.v., bloddyrkning, piperacillin/tazobactam + metronidazol i.v. MRCP mhp efterfølgende PTC.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

En 37-årig kvinde henvender sig pga ½ år varende måltidsrelaterede epigastriske smerter og meteorisme. Ingen pyrosis, synkebesvær, opkastning eller vægttab. Afføringen lidt træg, men uden blod. Ingen relation mellem afføring og smerter. Har i 4 uger taget PPI uden sikker effekt på smerterne. Har et dagligt forbrug af 3 g paracetamol pga rygsmerter. Spiser grønt og fiberrigt, undgår dog gluten. Den bedste plan er nu:

a. PPI pause, gastroskopi og biopsi fra duodenum.
b. Yderligere 4 ugers PPI.
c. CT af pancreas.
d. B-Hb, P-Ferritin, P-CRP, P-Bas fosfatase, PPI pause og C13-urea-breath test
e. B-Hb, P-CRP og coloskopi.
f. Henvisning til Whipples operation og efterfølgende undersøgelse og behandling for pankreasinsufficiens.

A

En 37-årig kvinde henvender sig pga ½ år varende måltidsrelaterede epigastriske smerter og meteorisme. Ingen pyrosis, synkebesvær, opkastning eller vægttab. Afføringen lidt træg, men uden blod. Ingen relation mellem afføring og smerter. Har i 4 uger taget PPI uden sikker effekt på smerterne. Har et dagligt forbrug af 3 g paracetamol pga rygsmerter. Spiser grønt og fiberrigt, undgår dog gluten. Den bedste plan er nu:

a. PPI pause, gastroskopi og biopsi fra duodenum.
b. Yderligere 4 ugers PPI.
c. CT af pancreas.

d. B-Hb, P-Ferritin, P-CRP, P-Bas fosfatase, PPI pause og C13-urea-breath test

e. B-Hb, P-CRP og coloskopi.
f. Henvisning til Whipples operation og efterfølgende undersøgelse og behandling for pankreasinsufficiens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

En 55-årig kvinde, der op til indlæggelsen har været træt, har bemærket gule sclerae og som har haft et mindre vægttab. Hun findes tydelig ikterisk. Leverbiopsi viser cirrhose. Hun benægter alkoholindtag. Hun er overvægtig med BMI på 29 kg/m2.

Biokemiske og serologiske undersøgelser viser

Hæmoglobin: 7.5 mmol/l (7,3 - 9,5 mmol/L)

Ferritin: 300 µg/L (15 – 290 µg/L)

Transferrin-mætning er 45%

ALAT: 150 (10-45 U/l)

Basisk fosfatase: 150 U/l (35-105 U/l)

Bilirubin: 75 µmol/l (5 - 25 µmol/l)

IgA: 4.0 g/l (0,8-3,9 g/l)

IgG: 25.3 g/l (6,1-14,9 g/l)

IgM: 2.9 g/l (0,39-2,08 g/l)

Actin-antistof er stærkt positiv

Anti-mitokondrieantistof er negativ

Den mest sandsynlige diagnose er:

a. Primær biliær cholangitis
b. Fedtlevercirrhose
c. Autoimmun hepatitis
d. Primær scleroserende cholangitis
e. Primær hæmokromatose

A

En 55-årig kvinde, der op til indlæggelsen har været træt, har bemærket gule sclerae og som har haft et mindre vægttab. Hun findes tydelig ikterisk. Leverbiopsi viser cirrhose. Hun benægter alkoholindtag. Hun er overvægtig med BMI på 29 kg/m2.

Biokemiske og serologiske undersøgelser viser

Hæmoglobin: 7.5 mmol/l (7,3 - 9,5 mmol/L)

Ferritin: 300 µg/L (15 – 290 µg/L)

Transferrin-mætning er 45%

ALAT: 150 (10-45 U/l)

Basisk fosfatase: 150 U/l (35-105 U/l)

Bilirubin: 75 µmol/l (5 - 25 µmol/l)

IgA: 4.0 g/l (0,8-3,9 g/l)

IgG: 25.3 g/l (6,1-14,9 g/l)

IgM: 2.9 g/l (0,39-2,08 g/l)

Actin-antistof er stærkt positiv

Anti-mitokondrieantistof er negativ

Den mest sandsynlige diagnose er:

a. Primær biliær cholangitis
b. Fedtlevercirrhose

c. Autoimmun hepatitis

d. Primær scleroserende cholangitis
e. Primær hæmokromatose
a. Primær biliær cholangitis
b. Fedtlevercirrhose

c. Autoimmun hepatitis

d. Primær scleroserende cholangitis
e. Primær hæmokromatose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

En 25-årig kvinde er henvist med diaré og vægttab samt jernmangelanæmi. Følgende forhold vil være tilstrækkeligt til at stille diagnosen cøliaki

a. Endoskopi der viser afglattet mucosa i 2. stykke af duodenum og positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG)
b. Histologi fra duodenum med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler) og let krypthyperplasi, positiv deamineret gliandin peptid-Ab (IgG), men negativ transglutaminase-Ab (IgA).
c. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi og positiv transglutaminase-Ab (IgA).
d. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og positiv transglutaminase-Ab (IgA), histologi fra duodenum med epihelial lymfocytinfiltration uden villus-atrofi eller krypthyperplasi
e. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og negativ transglutaminase-Ab (IgA) samt positiv HLA DQ2 og positiv HLA DQ8.

A

En 25-årig kvinde er henvist med diaré og vægttab samt jernmangelanæmi. Følgende forhold vil være tilstrækkeligt til at stille diagnosen cøliaki

a. Endoskopi der viser afglattet mucosa i 2. stykke af duodenum og positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG)
b. Histologi fra duodenum med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler) og let krypthyperplasi, positiv deamineret gliandin peptid-Ab (IgG), men negativ transglutaminase-Ab (IgA).

c. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi og positiv transglutaminase-Ab (IgA).

d. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og positiv transglutaminase-Ab (IgA), histologi fra duodenum med epihelial lymfocytinfiltration uden villus-atrofi eller krypthyperplasi
e. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og negativ transglutaminase-Ab (IgA) samt positiv HLA DQ2 og positiv HLA DQ8.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

En 28-årig mand indlægges med nyopdaget svær colitis ulcerosa. Ved indlæggelsen har han 10 blodige afføringer dagligt, hæmoglobin 7.5 mmol/l (8.3-11.5 mmol/l) og CRP er 85 mg/l (< 6mg/l). Efter 5 dages behandling med højdosis glukokortikoid er afføringen lind, ublodig og han har 3 toiletbesøg dagligt og er alment velbefindende. CRP er faldet til 15 mg/l. Det mest korrekte vil nu være: aftrapning af glukokortikoid og:

a. Se tilstanden an uden forebyggende behandling (patienten har kun haft én episode med sygdomsaktivitet)
b. Start af per oral mesalasin-behandling som forebyggende behandling
c. Start af azathioprin som forebyggende behandling
d. Start af infusion infliximab som forebyggende behandling
e. Start af per oral og lokal mesalasin som forebyggende behandling

A

En 28-årig mand indlægges med nyopdaget svær colitis ulcerosa. Ved indlæggelsen har han 10 blodige afføringer dagligt, hæmoglobin 7.5 mmol/l (8.3-11.5 mmol/l) og CRP er 85 mg/l (< 6mg/l). Efter 5 dages behandling med højdosis glukokortikoid er afføringen lind, ublodig og han har 3 toiletbesøg dagligt og er alment velbefindende. CRP er faldet til 15 mg/l. Det mest korrekte vil nu være: aftrapning af glukokortikoid og:

a. Se tilstanden an uden forebyggende behandling (patienten har kun haft én episode med sygdomsaktivitet)

b. Start af per oral mesalasin-behandling som forebyggende behandling

c. Start af azathioprin som forebyggende behandling
d. Start af infusion infliximab som forebyggende behandling
e. Start af per oral og lokal mesalasin som forebyggende behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilket af følgende præparater anvendes sædvanligvis ikke i behandlingen af Crohns sygdom.

a. Glukokortikoid
b. Tumor nekrosis faktor alpha antistof
c. Azathioprin
d. Methotrexat
e. Mesalasin

A

Hvilket af følgende præparater anvendes sædvanligvis ikke i behandlingen af Crohns sygdom.

a. Glukokortikoid
b. Tumor nekrosis faktor alpha antistof
c. Azathioprin
d. Methotrexat

e. Mesalasin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

En 37-årig kvindelig patient, der har været behandlet med mesalasin gennem flere år (tbl. Asacol 4.8 g dagligt) udvikler hudkløe og træthed. Sygdommen har været i længerevarende remission. Biokemisk bemærker du, at patienten har varierende forhøjelse af basisk fosfatase.

Du mistænker nu og planlægger..

a. Galdesten og bestiller ultralyd af abdomen mhp. lever- og galdeveje
b. Primær biliær cholangitis og bestiller IgM og mitokondrie-anstifoffer
c. Autoimmun hepatitis og bestiller IgG og actin-antistoffer samt overvejer en leverbiopsi
d. Primær scleroserende cholangitis og bestiller magnetisk resonans cholangio-pancreaticografi (MRCP)
e. Medikamentel leverpåvirkning og anbefaler ophør med mesalasin

A

En 37-årig kvindelig patient, der har været behandlet med mesalasin gennem flere år (tbl. Asacol 4.8 g dagligt) udvikler hudkløe og træthed. Sygdommen har været i længerevarende remission. Biokemisk bemærker du, at patienten har varierende forhøjelse af basisk fosfatase.

Du mistænker nu og planlægger..

a. Galdesten og bestiller ultralyd af abdomen mhp. lever- og galdeveje
b. Primær biliær cholangitis og bestiller IgM og mitokondrie-anstifoffer
c. Autoimmun hepatitis og bestiller IgG og actin-antistoffer samt overvejer en leverbiopsi

d. Primær scleroserende cholangitis og bestiller magnetisk resonans cholangio-pancreaticografi (MRCP)

e. Medikamentel leverpåvirkning og anbefaler ophør med mesalasin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

En 35-årig mand har netop fået konstateret venstresidig colitis ulcerosa. Han er upåvirket, har 4 afføringer dagligt med blodtilblanding. P-CRP < 6 mg/l (< 6mg/l); B-Hgb 9.0 mmol/l (8.3-10.5) og S-albumin: 45 g/l (36-45 g/l).

Hvilken behandling vil være det rigtigste valg?

a. tablet prednisolon med startdosis 40 mg dagligt suppleret med tablet calcium med D-vitamin
b. tablet mesalazin 4.8 g dagligt suppleret med suppositorie mesalazin a 1 g dagligt
c. infusion infliximab 5 mg/kg givet som induktionsbehandling uge 0, 2, 6 efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling hver 8 uge
d. tablet azathioprin 2.5 mg/kg legemesvægt én gang dagligt
e. tablet methotrexat a 2.5 mg 8 tabletter én gang ugentligt suppleret med tablet folinsyre

A

En 35-årig mand har netop fået konstateret venstresidig colitis ulcerosa. Han er upåvirket, har 4 afføringer dagligt med blodtilblanding. P-CRP < 6 mg/l (< 6mg/l); B-Hgb 9.0 mmol/l (8.3-10.5) og S-albumin: 45 g/l (36-45 g/l).

Hvilken behandling vil være det rigtigste valg?

a. tablet prednisolon med startdosis 40 mg dagligt suppleret med tablet calcium med D-vitamin

b. tablet mesalazin 4.8 g dagligt suppleret med suppositorie mesalazin a 1 g dagligt

c. infusion infliximab 5 mg/kg givet som induktionsbehandling uge 0, 2, 6 efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling hver 8 uge
d. tablet azathioprin 2.5 mg/kg legemesvægt én gang dagligt
e. tablet methotrexat a 2.5 mg 8 tabletter én gang ugentligt suppleret med tablet folinsyre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

En 58 årig kvinde, tidligere tarmrask, fik for 6 måneder siden fjernet en stor del af tyndtarmen på grund af strangulations-ileus (hele colon blev bevaret ved operationen). Efter et længere postoperativt forløb har hun har nu fået anastomoseret tyndtarmen til colon (hun har ca. 100 cm tyndtarm til colon). Hun indlægges af sin egen læge pga. utilpashed og dehydrering.

Efter stabilisering af den akutte tilstand er det mest sandsynligt at patienten fremover :

a. Ikke har behov for specielle ernæringmæssige tiltag, men blot skal sikre sig tilstrækkelig per oralt væskeindtag
b. Har behov for livslang parenteral ernæring, intravenøse væske- og elektrolytopløsninger
c. Har behov for livslang parenteral ernæring, men ikke behov for intravenøse væske- og elektrolytopløsninger
d. Har behov for livslang intravenøse væske- og elektrolytopløsninger, men uden behov for parenteral ernæring
e. Kan behandles med Loperamid, evt. suppleret med PPI og i perioder per orale rehydreringsvæsker

A

En 58 årig kvinde, tidligere tarmrask, fik for 6 måneder siden fjernet en stor del af tyndtarmen på grund af strangulations-ileus (hele colon blev bevaret ved operationen). Efter et længere postoperativt forløb har hun har nu fået anastomoseret tyndtarmen til colon (hun har ca. 100 cm tyndtarm til colon). Hun indlægges af sin egen læge pga. utilpashed og dehydrering.

Efter stabilisering af den akutte tilstand er det mest sandsynligt at patienten fremover :

a. Ikke har behov for specielle ernæringmæssige tiltag, men blot skal sikre sig tilstrækkelig per oralt væskeindtag
b. Har behov for livslang parenteral ernæring, intravenøse væske- og elektrolytopløsninger
c. Har behov for livslang parenteral ernæring, men ikke behov for intravenøse væske- og elektrolytopløsninger
d. Har behov for livslang intravenøse væske- og elektrolytopløsninger, men uden behov for parenteral ernæring

e. Kan behandles med Loperamid, evt. suppleret med PPI og i perioder per orale rehydreringsvæsker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

65-årig kvinde har ved gastroskopi fået diagnosticeret et middelstort hiatushernie, ellers normale fund. Hendes symptomer er daglig halsbrand og engang imellem smerter i epigastriet lige efter måltiderne. Endoskopifundet forklarer hendes symptomer, fordi:

a. Et hiatushernie øger trykket i den nedre øsofagussfinkter
b. Et hiatushernie svækker antirefluksbarrieren og kan give postprandiale smerter.
c. Et hiatushernie svækker den primære peristaltik i øsofagus
d. Et hiatushernie er et fund uden betydning, og da slimhinden er normal, har hun funktionel dyspepsi
e. Et hiatushernie medfører refluks, fordi den tværstribede diafragmatiske sfinkter er rykket op og nu ligger intratorakalt.

A

65-årig kvinde har ved gastroskopi fået diagnosticeret et middelstort hiatushernie, ellers normale fund. Hendes symptomer er daglig halsbrand og engang imellem smerter i epigastriet lige efter måltiderne. Endoskopifundet forklarer hendes symptomer, fordi:

a. Et hiatushernie øger trykket i den nedre øsofagussfinkter

b. Et hiatushernie svækker antirefluksbarrieren og kan give postprandiale smerter.

c. Et hiatushernie svækker den primære peristaltik i øsofagus
d. Et hiatushernie er et fund uden betydning, og da slimhinden er normal, har hun funktionel dyspepsi
e. Et hiatushernie medfører refluks, fordi den tværstribede diafragmatiske sfinkter er rykket op og nu ligger intratorakalt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

En 25-årig mand er undersøgt for tiltagende dysfagi. Han kan under måltiderne få pludseligt synkestop, også ved kolde drikke. Øsofagoskopi normal. Han har derfor fået foretaget øsofagusmanometri, hvor figuren resumerer resultatet. Undersøgelsen viser:

a. Ophævet tonus i den nedre sfinkter og dermed gastroøsofageal reflukssygdom
b. Nedsat øsofagusperistaltik og dermed eosinofil øsofagitis
c. Højt tryk midt i corpus øsofagi og dermed øsofagusspasmer (spiserørskramper)
d. Højt hviletryk i den nedre øsofagussfinkter og dermed akalas
e. Manglende relaksation af den nedre øsofagussfinkter + svag corpusperistaltik og dermed akalasi

A

En 25-årig mand er undersøgt for tiltagende dysfagi. Han kan under måltiderne få pludseligt synkestop, også ved kolde drikke. Øsofagoskopi normal. Han har derfor fået foretaget øsofagusmanometri, hvor figuren resumerer resultatet. Undersøgelsen viser:

a. Ophævet tonus i den nedre sfinkter og dermed gastroøsofageal reflukssygdom
b. Nedsat øsofagusperistaltik og dermed eosinofil øsofagitis
c. Højt tryk midt i corpus øsofagi og dermed øsofagusspasmer (spiserørskramper)
d. Højt hviletryk i den nedre øsofagussfinkter og dermed akalas

e. Manglende relaksation af den nedre øsofagussfinkter + svag corpusperistaltik og dermed akalasi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

En 19-årig kvinde behandles for paracetamolforgiftning. Hun havde taget 50 tabletter et døgn før, hun blev bragt til akutmodtagelsen. Korrekt behandling blev straks iværksat. Blodprøver efter 12 og 36 timers behandling ses i skemaet. Hun virker somatisk upåvirket.

Hvordan skal disse resultater vurderes?

a. God effekt af behandlingen, fordi ALAT falder, og den skal blot fortsættes.
b. Hun tåler ikke N-acetylcystein, som har medført akut pancreatitis. Anden behandling skal iværksættes.
c. N-acetylcystein skal fortsættes, men med nedsat dosis på grund af nyrepåvirkning.
d. Hun har progredierende akut leversvigt og skal konfereres med Rigshospitalet om overflytning til observation mhp transplantation.
e. Hun skal fortsætte med N-acetylcystein, men behandlingen skal suppleres med K-vitamin, fordi stigende bilirubin og INR tyder på cholestase.

A

En 19-årig kvinde behandles for paracetamolforgiftning. Hun havde taget 50 tabletter et døgn før, hun blev bragt til akutmodtagelsen. Korrekt behandling blev straks iværksat. Blodprøver efter 12 og 36 timers behandling ses i skemaet. Hun virker somatisk upåvirket.

Hvordan skal disse resultater vurderes?

a. God effekt af behandlingen, fordi ALAT falder, og den skal blot fortsættes.
b. Hun tåler ikke N-acetylcystein, som har medført akut pancreatitis. Anden behandling skal iværksættes.
c. N-acetylcystein skal fortsættes, men med nedsat dosis på grund af nyrepåvirkning.

d. Hun har progredierende akut leversvigt og skal konfereres med Rigshospitalet om overflytning til observation mhp transplantation.

e. Hun skal fortsætte med N-acetylcystein, men behandlingen skal suppleres med K-vitamin, fordi stigende bilirubin og INR tyder på cholestase.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

En 66-årig mand med kendt aterosklerotisk hjertesygdom og nyopstået AFLI får pludseligt svære turevise abdominalsmerter og indlægges akut. Der har været opkastning og en enkelt diaré. Han tager dagligt hjertemagnyl og undertiden NSAID pga hoftesmerter. Du finder en forpint patient med morfinbehov. Abdomen er blødt med øget peristaltik og uden intraabdominal væske eller udfyldning. Blodprøver viser B-Leukocytter 17,4x109/l (3,0-10,0), B-Hgb 7,9 mM (8-11), P- Karbamid 6,1 mM (3-7), P-Amylase 100 U/L (35-65), P-ALAT 56 U/L (35-65).

Hvad vil du gøre?

a. Bestille CT-oversigt mhp perforeret ulcus.
b. Give morfin, rigelig væske og antibiotika i.v.
c. Nedlægge ventrikelsonde til sug og stoppe alt peroralt indtag.
d. Foretage akut abdominal CT-angiografi.
e. Give lavmolekylært heparin, yderligere magnyl, tage EKG og måle P-Troponin.

A

En 66-årig mand med kendt aterosklerotisk hjertesygdom og nyopstået AFLI får pludseligt svære turevise abdominalsmerter og indlægges akut. Der har været opkastning og en enkelt diaré. Han tager dagligt hjertemagnyl og undertiden NSAID pga hoftesmerter. Du finder en forpint patient med morfinbehov. Abdomen er blødt med øget peristaltik og uden intraabdominal væske eller udfyldning. Blodprøver viser B-Leukocytter 17,4x109/l (3,0-10,0), B-Hgb 7,9 mM (8-11), P- Karbamid 6,1 mM (3-7), P-Amylase 100 U/L (35-65), P-ALAT 56 U/L (35-65).

Hvad vil du gøre?

a. Bestille CT-oversigt mhp perforeret ulcus.
b. Give morfin, rigelig væske og antibiotika i.v.
c. Nedlægge ventrikelsonde til sug og stoppe alt peroralt indtag.

d. Foretage akut abdominal CT-angiografi.

e. Give lavmolekylært heparin, yderligere magnyl, tage EKG og måle P-Troponin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

En 55-årig kvinde med nydiagnosticeret primær biliær cholangitis (ved biopsi fibrosegrad 2) og hudkløe bør behandles med:

a. Prednisolon
b. Prednisolon og azathioprin
c. Chenodeoxycholsyre og cholestyramin
d. Ursodeoxycholsyre og cholestyramin
e. Levertransplantation

A

En 55-årig kvinde med nydiagnosticeret primær biliær cholangitis (ved biopsi fibrosegrad 2) og hudkløe bør behandles med:

a. Prednisolon
b. Prednisolon og azathioprin
c. Chenodeoxycholsyre og cholestyramin

d. Ursodeoxycholsyre og cholestyramin

e. Levertransplantation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

En 73 årig kvinde opereres for en sigmoideumcancer med primær anastomose ved laparoskopi. Hun udvikler på 4. dagen mavesmerter og temperaturforhøjelse og blodprøverne viser leukocytter på 13,9 x 109 /l samt CRP på 265 mg/l. Hvad kan være sandsynlig årsag til dette

a. Anastomoselækage
b. Sårinfektion
c. Dyb årebetændelse (DVT)
d. A og B
e. A og C

A

En 73 årig kvinde opereres for en sigmoideumcancer med primær anastomose ved laparoskopi. Hun udvikler på 4. dagen mavesmerter og temperaturforhøjelse og blodprøverne viser leukocytter på 13,9 x 109 /l samt CRP på 265 mg/l. Hvad kan være sandsynlig årsag til dette

a. Anastomoselækage
b. Sårinfektion
c. Dyb årebetændelse (DVT)

d. A og B

e. A og C

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

En 26-årig kvinde opereres for galdestenssygdom med fjernelse af galdeblæren ved et elektivt indgreb i dagkirurgisk regi. Udskrives samme dag til hjemmet. Indlægges dagen efter i FAM med kraftige mavesmerter. Sandsynlig årsag til smerterne er

a. Cholascos (Galde i bughulen)
b. Choledocholithiasis.
c. Galdestensanfald
d. Postoperativ blødning
e. A og/eller D

A

En 26-årig kvinde opereres for galdestenssygdom med fjernelse af galdeblæren ved et elektivt indgreb i dagkirurgisk regi. Udskrives samme dag til hjemmet. Indlægges dagen efter i FAM med kraftige mavesmerter. Sandsynlig årsag til smerterne er

a. Cholascos (Galde i bughulen)
b. Choledocholithiasis.
c. Galdestensanfald
d. Postoperativ blødning

e. A og/eller D

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Behandling af store intraabdominale abscesser er; a. Bloddyrkning samt Paracetamol til at sænke feberen b. Antibiotika c. Ultralydvejledt eller kirurgisk drænage d. Magnesia, så maven ikke går i stå e. Parenteral ernæring og klare væsker per os
Behandling af store intraabdominale abscesser er; a. Bloddyrkning samt Paracetamol til at sænke feberen b. Antibiotika **c. Ultralydvejledt eller kirurgisk drænage** d. Magnesia, så maven ikke går i stå e. Parenteral ernæring og klare væsker per os
26
En 34 årig kvinde opereres for en perforeret appendicit. Hun udvikler fem dage senere feber og forhøjede B-Leukocytter og P-CRP. Der udføres en Ultralydskanning af nedre abdomen. Se billede. Hvad er markeret med pil? a. En absces bag blæren b. Galdeblære med sten c. Rektum bag blæren d. En fortykket blindtarm bag blæren e. Urinblæren med perforation bagtil
En 34 årig kvinde opereres for en perforeret appendicit. Hun udvikler fem dage senere feber og forhøjede B-Leukocytter og P-CRP. Der udføres en Ultralydskanning af nedre abdomen. Se billede. Hvad er markeret med pil? **a. En absces bag blæren** b. Galdeblære med sten c. Rektum bag blæren d. En fortykket blindtarm bag blæren e. Urinblæren med perforation bagtil
27
Hvilke undersøgelser anvendes hyppigt til påvisning af mistænkte intraabdominale abscesser. a. Laparoskopi b. Abdominal CT skanning c. Doppler undersøgelse d. ERCP e. MRCP
Hvilke undersøgelser anvendes hyppigt til påvisning af mistænkte intraabdominale abscesser. a. Laparoskopi **b. Abdominal CT skanning** c. Doppler undersøgelse d. ERCP e. MRCP
28
En 73-årig tidligere rask mand har fået påvist en 4 cm stor tumor i rectum 8 cm fra anus. Biopsi viser adenocarcinom og CT-skanning af abdomen og thorax viser ingen tegn på metastaser. Hvad skal der efterfølgende ske? a. Sættes på til operation b. Henvises til laparoskopi c. Henvises til MDT-konference d. Bestille MR skanning af abdomen e. Bestille PET-CT
En 73-årig tidligere rask mand har fået påvist en 4 cm stor tumor i rectum 8 cm fra anus. Biopsi viser adenocarcinom og CT-skanning af abdomen og thorax viser ingen tegn på metastaser. Hvad skal der efterfølgende ske? a. Sættes på til operation b. Henvises til laparoskopi c. Henvises til MDT-konference **d. Bestille MR skanning af abdomen** e. Bestille PET-CT
29
Hvilket udsagn om appendicitis acuta er korrekt? a. Blodprøve med bestemmelse af CRP og/eller Leukocyttet har en høj (\>95%) diagnostisk sensitivitet og specificitet b. Der vil altid være feber (\>38 grader C) c. Ved mistanke om appendicitis sættes pt. i antibiotisk beh. d. Diagnosen hviler primært på resultat af klinik og abd. palpation e. Alle med mistanke om appendicitis bør få foretaget CT-skanning
Hvilket udsagn om appendicitis acuta er korrekt? a. Blodprøve med bestemmelse af CRP og/eller Leukocyttet har en høj (\>95%) diagnostisk sensitivitet og specificitet b. Der vil altid være feber (\>38 grader C) c. Ved mistanke om appendicitis sættes pt. i antibiotisk beh. **d. Diagnosen hviler primært på resultat af klinik og abd. palpation** e. Alle med mistanke om appendicitis bør få foretaget CT-skanning
30
Sygeplejersken har bedt dig om at tilse en patient, der for 3 dage siden har fået lavet en akut åben højresidig hemikolektomi på grund af cøkumvolvulus. Nu flyder det med lys, gul, klar og blodtilblandet væske fra cikatricen. Hvad mistænker du? a. Anastomoselækage b. Sårinfektion c. Fascie ruptur d. Læsion af ureter e. Intraabdominal blødning
Sygeplejersken har bedt dig om at tilse en patient, der for 3 dage siden har fået lavet en akut åben højresidig hemikolektomi på grund af cøkumvolvulus. Nu flyder det med lys, gul, klar og blodtilblandet væske fra cikatricen. Hvad mistænker du? a. Anastomoselækage b. Sårinfektion **c. Fascie ruptur** d. Læsion af ureter e. Intraabdominal blødning
31
En 28-årig kvinde, der er gravid i 34. uge og igennem de sidste 5-6 uger har haft problemer med hæmorider. Kommer nu fordi hun har fået stærke smerter og du finder en hævet ”byldeøm” ekstern hæmoride med let misfarvning af slimhind/hud. Hvad vil du gøre? a. Incidere hæmoriden b. Tilråde et hæmoridemiddel (Proctosedyl) c. Tilråde påføring af lidocain-gel d. Ingenting og bare se an e. Henvise pt. til anal ultralydsskanning for at udelukke absces
En 28-årig kvinde, der er gravid i 34. uge og igennem de sidste 5-6 uger har haft problemer med hæmorider. Kommer nu fordi hun har fået stærke smerter og du finder en hævet ”byldeøm” ekstern hæmoride med let misfarvning af slimhind/hud. Hvad vil du gøre? **a. Incidere hæmoriden** b. Tilråde et hæmoridemiddel (Proctosedyl) c. Tilråde påføring af lidocain-gel d. Ingenting og bare se an e. Henvise pt. til anal ultralydsskanning for at udelukke absces
32
Ved blødning på 30% af blodvolumen ses typisk; a. cerebrale symptomer b. kredsløbssymptomer c. gastrointestinale symptomer d. høj feber e. ingen symptomer
Ved blødning på 30% af blodvolumen ses typisk; a. cerebrale symptomer **b. kredsløbssymptomer** c. gastrointestinale symptomer d. høj feber e. ingen symptomer
33
Ved blødning på 10% af blodvolumen ses typisk a. svær hyponatriæmi b. svær hypernatriæmi c. ingen væsentlige elektrolytændringer d. svær hypokaliæmi e. svær hyperkaliæmi
Ved blødning på 10% af blodvolumen ses typisk a. svær hyponatriæmi b. svær hypernatriæmi **c. ingen væsentlige elektrolytændringer** d. svær hypokaliæmi e. svær hyperkaliæmi
34
En voksen patient med et blodvolumen på 5 l bløder over få minutter 500 ml. Hæmoglobinkoncentrationen var 7,6 mmol/l inden blødningen. Hvad er hæmoglobinkoncentrationen efter ca. 2 timer, når ny ligevægt er indtrådt? a. 8,0 mmol/l b. 7,6 mmol/l c. 6,8 mmol/l d. 6,4 mmol/l e. 6,0 mmol/l
En voksen patient med et blodvolumen på 5 l bløder over få minutter 500 ml. Hæmoglobinkoncentrationen var 7,6 mmol/l inden blødningen. Hvad er hæmoglobinkoncentrationen efter ca. 2 timer, når ny ligevægt er indtrådt? a. 8,0 mmol/l b. 7,6 mmol/l **c. 6,8 mmol/l** d. 6,4 mmol/l e. 6,0 mmol/l
35
Forstyrrelser i plasma osmolaliteten giver primært? a. cerebrale symptomer b. kredsløbsmæssige symptomer c. pulmonale symptomer d. anuri e. polyuri
Forstyrrelser i plasma osmolaliteten giver primært? **a. cerebrale symptomer** b. kredsløbsmæssige symptomer c. pulmonale symptomer d. anuri e. polyuri
36
47-årig mand, kendt med levercirrose, indlægges med konfusion gennem de sidste dage. Han har i en længere periode været i behandling med spironolacton 50 mg dgl, hvilket har holdt hans ascites væk. Patienten har pga. hoftesmerter været behandlet med paracetamol, 4 tabletter pr dag, da dette var utilstrækkeligt, har egen læge suppleret med Kodein. Blodprøver: Hbg 7,2 mmol/L, leukocytter 6,23 10E9/L, Na 132 mmol/L, K 4,5 mmol/L, Kreatinin 85 µmol/L, INR 1,5, bilirubin 35 µmol/l, CRP 8 mg/L Hvad er den mest sandsynlige årsag til konfusion? a. hyponatriæmi b. dehydrering c. paracetamol d. kodein e. akut leversvigt
47-årig mand, kendt med levercirrose, indlægges med konfusion gennem de sidste dage. Han har i en længere periode været i behandling med spironolacton 50 mg dgl, hvilket har holdt hans ascites væk. Patienten har pga. hoftesmerter været behandlet med paracetamol, 4 tabletter pr dag, da dette var utilstrækkeligt, har egen læge suppleret med Kodein. Blodprøver: Hbg 7,2 mmol/L, leukocytter 6,23 10E9/L, Na 132 mmol/L, K 4,5 mmol/L, Kreatinin 85 µmol/L, INR 1,5, bilirubin 35 µmol/l, CRP 8 mg/L Hvad er den mest sandsynlige årsag til konfusion? a. hyponatriæmi b. dehydrering c. paracetamol **d. kodein** e. akut leversvigt
37
57-årig mand, kendt med levercirrose, tidligere alkoholoverforbrug, men intet forbrug de sidste to år. Han har haft flere indlæggelser for hepatisk encephalopati. Han genindlægges nu med en fornyet episode. Han har ingen ascites, ingen tegn på infektion. Normal afføring sidst for to dage siden. Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 6,23 10E9/L, Na 127 mmol/L, K 4,5 mmol/L, Kreatinin 87 µmol/L, CRP 8 mg/L Hvilken behandling vil du iværksætte? a. Magnesia 1g x 2 b. Laktulose 20 ml x 4 c. Isoton glucose 2000 ml IV d. Xifaxan e. Ciprofloxacin
57-årig mand, kendt med levercirrose, tidligere alkoholoverforbrug, men intet forbrug de sidste to år. Han har haft flere indlæggelser for hepatisk encephalopati. Han genindlægges nu med en fornyet episode. Han har ingen ascites, ingen tegn på infektion. Normal afføring sidst for to dage siden. Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 6,23 10E9/L, Na 127 mmol/L, K 4,5 mmol/L, Kreatinin 87 µmol/L, CRP 8 mg/L Hvilken behandling vil du iværksætte? a. Magnesia 1g x 2 **b. Laktulose 20 ml x 4** c. Isoton glucose 2000 ml IV d. Xifaxan e. Ciprofloxacin
38
27 årig kvinde henvist med vekslende afføringer, mest med tendens til forstoppelse. Hun har hyppigt diffuse meavesmerter, oftest i forbindelse med oppustethed. Symptomerne bedres efter toiletbesøg. Ikke noget medicinforbrug. Vægten stabil. Hvad vil du gøre? a. Ordinere laktulose 15 ml x 2 b. Anbefale HUSK og øget væskeindtag c. Ordinere laxoberal 10 dr x 1 d. Ordinere Magnesia 1 g x 1 e. Ordinere Movicol 1 brev x 2
27 årig kvinde henvist med vekslende afføringer, mest med tendens til forstoppelse. Hun har hyppigt diffuse meavesmerter, oftest i forbindelse med oppustethed. Symptomerne bedres efter toiletbesøg. Ikke noget medicinforbrug. Vægten stabil. Hvad vil du gøre? a. Ordinere laktulose 15 ml x 2 **b. Anbefale HUSK og øget væskeindtag** c. Ordinere laxoberal 10 dr x 1 d. Ordinere Magnesia 1 g x 1 e. Ordinere Movicol 1 brev x 2
39
46-årig kvinde, kendt med levercirrose på baggrund af primær biliær kolangitis. Aldrig alkoholoverforbrug. Hun har haft flere indlæggelser for hepatisk encephalopati. Hun genindlægges nu med en fornyet episode. Hun har ingen ascites, ingen tegn på infektion eller gastrointestinal blødning. Hun er i fast behandling med laktulose og xifaxan. Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 6,23 10E9/L, Na 132 mmol/L, K 4,5 mmol/L, Kreatinin 95 µmol/L, CRP 8 mg/L Hvad vil du gøre? a. Påbegynde ciprofloxacin b. Give terlipressin c. Give Isoton glucose 2000 ml IV d. Henvise til transplantationsvurdering e. Foretage leverbiopsi
46-årig kvinde, kendt med levercirrose på baggrund af primær biliær kolangitis. Aldrig alkoholoverforbrug. Hun har haft flere indlæggelser for hepatisk encephalopati. Hun genindlægges nu med en fornyet episode. Hun har ingen ascites, ingen tegn på infektion eller gastrointestinal blødning. Hun er i fast behandling med laktulose og xifaxan. Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 6,23 10E9/L, Na 132 mmol/L, K 4,5 mmol/L, Kreatinin 95 µmol/L, CRP 8 mg/L Hvad vil du gøre? a. Påbegynde ciprofloxacin b. Give terlipressin c. Give Isoton glucose 2000 ml IV **d. Henvise til transplantationsvurdering** e. Foretage leverbiopsi
40
Hvilket udsagn om protonpumpehæmmeres virkning er korrekt? a. De virker ved en kompetitiv hæmning af protonpumpereceptoren på patientalcellen overflade b. De virker ved at hæmme gastrins binding til en specifik receptor, hvilket medfører massiv hypergastrinæmi c. Typiske bivirkninger er QT forlængelse og gynækomasti (brystudvikling hos mænd) d. Kan reducere mavesyreproduktionen med over 90% e. Er uegnede til at forebygge mavesårsblødning ved NSAID behandling
Hvilket udsagn om protonpumpehæmmeres virkning er korrekt? a. De virker ved en kompetitiv hæmning af protonpumpereceptoren på patientalcellen overflade b. De virker ved at hæmme gastrins binding til en specifik receptor, hvilket medfører massiv hypergastrinæmi c. Typiske bivirkninger er QT forlængelse og gynækomasti (brystudvikling hos mænd) **d. Kan reducere mavesyreproduktionen med over 90%** e. Er uegnede til at forebygge mavesårsblødning ved NSAID behandling
41
Endoskopisk billede, som er taget i forbindelse med udredning for blødning per rectum hos 76 år gammel kvinde. Diagnosen er: a. polyp i colon b. colon divertikler c. telangektasi/angidysplasi i colon d. polyp i tyndtarmen e. kolit
Endoskopisk billede, som er taget i forbindelse med udredning for blødning per rectum hos 76 år gammel kvinde. Diagnosen er: **a. polyp i colon** b. colon divertikler c. telangektasi/angidysplasi i colon d. polyp i tyndtarmen e. kolit
42
Hyppigst årsag til nedre GI blødning er: a. diverticulosis coli b. hæmoride c. mb. Crohn kolit d. polypper e. malign tumor
Hyppigst årsag til nedre GI blødning er: **a. diverticulosis coli** b. hæmoride c. mb. Crohn kolit d. polypper e. malign tumor
43
74 år gammel mand er indbragt med ambulance til Fælles Akut Modtagelse med kraftig blødning fra endetarmen. Han er bleg, klamt svedende, og har lavt blodtryk ved ankomst. Han er dog vågen, og klager ikke over smerter i abdomen. Han har hæmoglobin på 2.9. Han var udskrevet fra ortopædkirurgisk afdeling for 10 dage siden efter ukompliceret hofte operation. Efter genopretning af puls og blodtryk starter udredningen med: a. akut gastroskopi b. akut anoskopi c. akut sigmoideoskopi i rus d. akut koloskopi i rus e. elektiv CT angiografi
74 år gammel mand er indbragt med ambulance til Fælles Akut Modtagelse med kraftig blødning fra endetarmen. Han er bleg, klamt svedende, og har lavt blodtryk ved ankomst. Han er dog vågen, og klager ikke over smerter i abdomen. Han har hæmoglobin på 2.9. Han var udskrevet fra ortopædkirurgisk afdeling for 10 dage siden efter ukompliceret hofte operation. Efter genopretning af puls og blodtryk starter udredningen med: **a. akut gastroskopi** b. akut anoskopi c. akut sigmoideoskopi i rus d. akut koloskopi i rus e. elektiv CT angiografi
44
55 år gammel kvinde, tidligere rask, er henvist til udredning for anæmi. Egen læge finder normale blodprøver, bortset fra hæmoglobin på 6.8 mM, trods behandling med jern gennem ½ år. Gastroskopi og koloskopi er begge med normale fund. Den næste undersøgelse man vil overveje er: a. CT angiografi af abdominal aorta b. gentaget koloskopi og gastroskopi efter 12 uger c. MR scanning af tyndtarm d. video kapsel endoskopi e. Knoglemarv biopsi
55 år gammel kvinde, tidligere rask, er henvist til udredning for anæmi. Egen læge finder normale blodprøver, bortset fra hæmoglobin på 6.8 mM, trods behandling med jern gennem ½ år. Gastroskopi og koloskopi er begge med normale fund. Den næste undersøgelse man vil overveje er: a. CT angiografi af abdominal aorta b. gentaget koloskopi og gastroskopi efter 12 uger c. MR scanning af tyndtarm **d. video kapsel endoskopi** e. Knoglemarv biopsi
45
Radiologisk undersøgelse foretages på en patient med anæmi uden synlig GI blødning; det drejer sig om? a. CT scanning af abdomen med svær kolit b. MR tyndtarm med mistanke om tumor proces midt på tyndtarmen og oral tyndtarms dilatation c. C.CT angiografi med iskæmi i tyndtarm d. Technetium 99m RBC scintigrafi uden tegn på blødning e. CT kolografi med polyp i tyndtarmen
Radiologisk undersøgelse foretages på en patient med anæmi uden synlig GI blødning; det drejer sig om? a. CT scanning af abdomen med svær kolit **b. MR tyndtarm med mistanke om tumor proces midt på tyndtarmen og oral tyndtarms dilatation** c. C.CT angiografi med iskæmi i tyndtarm d. Technetium 99m RBC scintigrafi uden tegn på blødning e. CT kolografi med polyp i tyndtarmen
46
Hvilket af nedenstående lægemidler øger risikoen for ulcusblødning ved samtidig behandling med NSAID? a. Benzodiazepiner b. Thiazider c. Paracetamol d. 2. generations p-piller e. SSRI
Hvilket af nedenstående lægemidler øger risikoen for ulcusblødning ved samtidig behandling med NSAID? a. Benzodiazepiner b. Thiazider c. Paracetamol d. 2. generations p-piller **e. SSRI**
47
Du er læge i almen praksis. En 23- årig kvinde henvender sig med oppustethed og mavesmerter i nedre del af abdomen. Smerterne lindres ofte ved afføring og afføringen veksler mellem at være hård og lind. Det har stået på i mere end 6 måneder. Der er målt følgende værdier: Hæmoglobin 8,4 mmol/L, CRP\<5 og TSH 2.0 10-3 int.enh./L. Du konkluderer, at det drejer sig som Colon Irritabile. Hvilken af nedenstående informationer vil være relevant at give patienten? a. Hun har en øget risiko for at udvikle inflammatorisk tarmsygdom i løbet af de næste 10 år. b. Tilstanden er kronisk dog med mulighed for bedring i symptomer og livskvalitet over tid. c. Der er en 2% øget livstidsrisiko for colorektal kræft sammenlignet med normalbefolkningen. d. Det er afgørende med kontinuerlig behandling med Loperamid, ondansetron og psylium. e. Hvis hun fortsat har symptomer i 50-årsalderen bør hun følges med koloskopi hvert 5. år.
Du er læge i almen praksis. En 23- årig kvinde henvender sig med oppustethed og mavesmerter i nedre del af abdomen. Smerterne lindres ofte ved afføring og afføringen veksler mellem at være hård og lind. Det har stået på i mere end 6 måneder. Der er målt følgende værdier: Hæmoglobin 8,4 mmol/L, CRP\<5 og TSH 2.0 10-3 int.enh./L. Du konkluderer, at det drejer sig som Colon Irritabile. Hvilken af nedenstående informationer vil være relevant at give patienten? a. Hun har en øget risiko for at udvikle inflammatorisk tarmsygdom i løbet af de næste 10 år. **b. Tilstanden er kronisk dog med mulighed for bedring i symptomer og livskvalitet over tid.** c. Der er en 2% øget livstidsrisiko for colorektal kræft sammenlignet med normalbefolkningen. d. Det er afgørende med kontinuerlig behandling med Loperamid, ondansetron og psylium. e. Hvis hun fortsat har symptomer i 50-årsalderen bør hun følges med koloskopi hvert 5. år.
48
Du er læge i almen praksis. En 67-årig kvinde kommer med smerter og ubehag i den øverste del af maven gennem de seneste fem uger. Hun har tidligere haft en blodprop i hjertet er i behandling med tabl. Hjertemagnyl 75 mg. Hun er ellers rask og får ingen anden medicin. Hun har aldrig fejlet noget med maven eller haft symptomer fra maven før. Objektiv undersøgelse er normal. Hvilket af nedenstående tiltag vil være mest hensigtsmæssigt som næste skridt? a. Hjertemagnyl seponeres b. Patienten henvises til gastroskopi i kræftpakkeforløb c. Patienten henvises til gastroskopi indenfor almindelig ventetid (ca. 6 uger) d. Patienten sættes i behandling med PPI e. Der foretages non-invasiv test for Helicobacter pylori
Du er læge i almen praksis. En 67-årig kvinde kommer med smerter og ubehag i den øverste del af maven gennem de seneste fem uger. Hun har tidligere haft en blodprop i hjertet er i behandling med tabl. Hjertemagnyl 75 mg. Hun er ellers rask og får ingen anden medicin. Hun har aldrig fejlet noget med maven eller haft symptomer fra maven før. Objektiv undersøgelse er normal. Hvilket af nedenstående tiltag vil være mest hensigtsmæssigt som næste skridt? a. Hjertemagnyl seponeres **b. Patienten henvises til gastroskopi i kræftpakkeforløb** c. Patienten henvises til gastroskopi indenfor almindelig ventetid (ca. 6 uger) d. Patienten sættes i behandling med PPI e. Der foretages non-invasiv test for Helicobacter pylori
49
Du er læge i almen praksis. Du bliver om morgenen ringet op af en 40-årig kvinde, der er patient i din praksis. Hun ønsker sin recept på Omeprazol 20 mg fornyet. Hun fik udskrevet 60 stk. af din kollega pga. øvre mavesmerter og er nu næsten færdig med pakken. Hun har forsøgt at stoppe, men får halsbrand, når hun ikke tager dem. Hvilket af nedenstående tiltag vil være mest hensigtsmæssigt som næste skridt? a. Patienten henvises til gastroskopi indenfor almindelig ventetid (ca. 6 uger) b. Patienten henvises til gastroskopi i kræftpakkeforløb c. Patienten får fornyet recepten på Omeprazol 20 mg d. Patienten tilbydes tid i konsultation til fornyet vurdering e. Patienten henvises til pH manometri efter almindelig ventetid
Du er læge i almen praksis. Du bliver om morgenen ringet op af en 40-årig kvinde, der er patient i din praksis. Hun ønsker sin recept på Omeprazol 20 mg fornyet. Hun fik udskrevet 60 stk. af din kollega pga. øvre mavesmerter og er nu næsten færdig med pakken. Hun har forsøgt at stoppe, men får halsbrand, når hun ikke tager dem. Hvilket af nedenstående tiltag vil være mest hensigtsmæssigt som næste skridt? a. Patienten henvises til gastroskopi indenfor almindelig ventetid (ca. 6 uger) b. Patienten henvises til gastroskopi i kræftpakkeforløb c. Patienten får fornyet recepten på Omeprazol 20 mg **d. Patienten tilbydes tid i konsultation til fornyet vurdering** e. Patienten henvises til pH manometri efter almindelig ventetid
50
Colon irritabile er en hyppig henvendelsesårsag i almen praksis, hvilket af følgende udsagn er korrekt? a. Debutalderen er typisk 30-40 år b. Tilstanden er hyppigere hos mænd end kvinder c. Omend det er generende, påvirker det sjældent livskvaliteten d. Der er ofte overlap med refluks og øvre dyspepsi e. Glutenfri diæt er en effektiv behandling
Colon irritabile er en hyppig henvendelsesårsag i almen praksis, hvilket af følgende udsagn er korrekt? a. Debutalderen er typisk 30-40 år b. Tilstanden er hyppigere hos mænd end kvinder c. Omend det er generende, påvirker det sjældent livskvaliteten **d. Der er ofte overlap med refluks og øvre dyspepsi** e. Glutenfri diæt er en effektiv behandling
51
En sygeplejeske har stukket sig på en nål efter at have lagt venflon på en patient med kronisk hepatitis B og C. Hun møder nu til svar på sin blodprøve taget umiddelbart efter stikuheldet (hun var på skadestuen, blev vaccineret og fik derefter taget blodprøver). Prøven er HBsAg positiv, anti-HBc negativ, anti-HBc-IgM negativ, anti-HBs negativ, anti-HCV negativ, anti-HIV negativ. Hvad vil du sige til hende? a. Din prøve er formentlig falsk positiv for hepatitis B. b. Du har akut hepatitis B c. Du har akut hepatitis C d. Du har kronisk hepatitis B e. Du har kronisk hepatitis C
En sygeplejeske har stukket sig på en nål efter at have lagt venflon på en patient med kronisk hepatitis B og C. Hun møder nu til svar på sin blodprøve taget umiddelbart efter stikuheldet (hun var på skadestuen, blev vaccineret og fik derefter taget blodprøver). Prøven er HBsAg positiv, anti-HBc negativ, anti-HBc-IgM negativ, anti-HBs negativ, anti-HCV negativ, anti-HIV negativ. Hvad vil du sige til hende? **a. Din prøve er formentlig falsk positiv for hepatitis B.** b. Du har akut hepatitis B c. Du har akut hepatitis C d. Du har kronisk hepatitis B e. Du har kronisk hepatitis C
52
Ung mand indlægges med kvalme, madlede, mørk urin og affarvet (lys) afføring. Klinisk ikterisk og meget træt. Følgende akutte blodprøver fremkommer. Bilirubin 120 (\<20), ALAT 1543 (10-70) Basiske fosfataser 190 (45-160) CRP 38 (\<10). Koagulationsfaktorer 2,7,10, (INR) 1,5. Han er tidligere sund og rask og har aldrig før haft kontakt med sygehuset før. Ingen nylige udenlandsrejser. Var i Egypten for 2 år siden med sin familie og blev vaccineret x 2 med Havrix før dette. Hans kæreste gennem et halvt år er med. Hun har ikke været syg. Hun er født i Korea, men opvokset i Danmark og ikke været i Korea siden. Hvis man mistænker viral hepatitis – hvilke af følgende ville så være mest sandsynlig: a. Akut hepatitis A b. Akut hepatitis B c. Kronisk Hepatitis B d. Akut hepatitis C e. Kronisk Hepatitis C
Ung mand indlægges med kvalme, madlede, mørk urin og affarvet (lys) afføring. Klinisk ikterisk og meget træt. Følgende akutte blodprøver fremkommer. Bilirubin 120 (\<20), ALAT 1543 (10-70) Basiske fosfataser 190 (45-160) CRP 38 (\<10). Koagulationsfaktorer 2,7,10, (INR) 1,5. Han er tidligere sund og rask og har aldrig før haft kontakt med sygehuset før. Ingen nylige udenlandsrejser. Var i Egypten for 2 år siden med sin familie og blev vaccineret x 2 med Havrix før dette. Hans kæreste gennem et halvt år er med. Hun har ikke været syg. Hun er født i Korea, men opvokset i Danmark og ikke været i Korea siden. Hvis man mistænker viral hepatitis – hvilke af følgende ville så være mest sandsynlig: a. Akut hepatitis A **b. Akut hepatitis B** c. Kronisk Hepatitis B d. Akut hepatitis C e. Kronisk Hepatitis C
53
Du ser en patient i FAM der er kommet ind med en byld i lysken. Bylden er kommet efter injektion af stoffer. Patienten spørger dig om du ikke lige vil se om han har ”C’eren” – tror nok han er blevet vaccineret eller behandlet mod noget hepatitis. Du tjekker resultaterne på prøver taget i sidste uge. De viser (se nedenstående) og du kan konkludere at: Anti-HCV: POSITIV HCV-RNA: NEGATIV HBsAg: NEGATIV Anti-HBc: POSITIV Anti-HBe: NEGATIV Anti-HBs: 25 IU/L a. Patient har overstået Hepatitis C og kronisk Hepatitis B b. Patient har kronisk Hepatitis C og kronisk Hepatitis B c. Patient har overstået Hepatitis C og overstået Hepatitis B d. Patient har kronisk Hepatitis C og overstået Hepatitis B e. Patient har overstået Hepatitis C og vaccineret for Hepatitis B
Du ser en patient i FAM der er kommet ind med en byld i lysken. Bylden er kommet efter injektion af stoffer. Patienten spørger dig om du ikke lige vil se om han har ”C’eren” – tror nok han er blevet vaccineret eller behandlet mod noget hepatitis. Du tjekker resultaterne på prøver taget i sidste uge. De viser (se nedenstående) og du kan konkludere at: Anti-HCV: POSITIV HCV-RNA: NEGATIV HBsAg: NEGATIV Anti-HBc: POSITIV Anti-HBe: NEGATIV Anti-HBs: 25 IU/L a. Patient har overstået Hepatitis C og kronisk Hepatitis B b. Patient har kronisk Hepatitis C og kronisk Hepatitis B **c. Patient har overstået Hepatitis C og overstået Hepatitis B** d. Patient har kronisk Hepatitis C og overstået Hepatitis B e. Patient har overstået Hepatitis C og vaccineret for Hepatitis B
54
56 årig kvinde henvender sig til egen læge for få et helbredstjek. Hun føler sig tiltagende træt og har lidt ondt i muskler og leddene - det har stået på i over et halvt år. Ikke følt sig akut syg. Hun får thiazid diuretika for mild hypertension og statin for hypercholesterolæmi. Intet alkohol overforbrug. BMI 25 kg/m2 Egen læge tager blodprøver der viser normal hæmoglobin, leukocytter, kreatinin, Na+, K+, BASP, bilirubin og INR, ASAT 45 (15-35), ALAT på 77(10-45), trombocytter på 110 (165-400) og IgG på 19(6-15), IgA og IgM normale. Hvilken tilstande bør der prioriteres at udrede for, ud fra ovenstående? a. Kronisk viral hepatitis B b. Kronisk viral hepatitis B eller C c. Kronisk viral hepatitis B eller C, statin bivirkning, d. Kronisk viral hepatitis B eller C, statin bivirkning, autoimmun hepatitis e. Kronisk viral hepatitis B eller C, statin bivirkning, autoimmun hepatitis og steatose (NASH)
56 årig kvinde henvender sig til egen læge for få et helbredstjek. Hun føler sig tiltagende træt og har lidt ondt i muskler og leddene - det har stået på i over et halvt år. Ikke følt sig akut syg. Hun får thiazid diuretika for mild hypertension og statin for hypercholesterolæmi. Intet alkohol overforbrug. BMI 25 kg/m2 Egen læge tager blodprøver der viser normal hæmoglobin, leukocytter, kreatinin, Na+, K+, BASP, bilirubin og INR, ASAT 45 (15-35), ALAT på 77(10-45), trombocytter på 110 (165-400) og IgG på 19(6-15), IgA og IgM normale. Hvilken tilstande bør der prioriteres at udrede for, ud fra ovenstående? a. Kronisk viral hepatitis B b. Kronisk viral hepatitis B eller C c. Kronisk viral hepatitis B eller C, statin bivirkning, **d. Kronisk viral hepatitis B eller C, statin bivirkning, autoimmun hepatitis** e. Kronisk viral hepatitis B eller C, statin bivirkning, autoimmun hepatitis og steatose (NASH)
55
Hans er 63 år og har levercirrose. Årsagen er overvægt med deraf følgende fedtleverbetændelse. I en periode på 3-5 år drak han også en smule over den anbefalede genstandsgrænse. Levercirrosen er dekompenseret med ascites, for hvilket Hans får en lille dosis vanddrivende medicin. Han har også diabetes, som er svær at regulere. For 2 år siden var Hans indlagt med hepatisk encephalopati der var udløst at en urinvejsinfektion. Han blev behandlet med antibiotika og har siden tillige været i behandling med laktulose med målet at opnå 2 linde afføringer dagligt. Hans er indlagt igen. Han har haft en ny episode hepatisk encephalopati grundet recidiverende urinvejsinfektion. Han er heldigvis blevet sig selv igen i løbet af en lille uge og skal udskrives i dag. Hans og hans hustru er meget bange for at der igen skal opstå en episode med hepatisk encephalopati. Hvilke tiltag gør du for, så vidt muligt, at undgå en ny indlæggelse med hepatisk encephalopati? a. Sikre at laktulose tages som anvist, at sukkersygen kontrolleres bedst muligt, at urinvejsinfektionen er velbehandlet, og tillægger rifaximin. b. Sikre at urinvejsinfektionen er behandlet og fortsætter laktulosebehandlingen. c. Siger til patienten han er nødt til at tabe sig for at undgå encephalopati og henviser til diætist. d. Alle profylaktiske tiltag er så vidt jeg kan se sat i værk, og der er ikke behov for yderligere. e. Det er tydeligt at laktulose ikke har den ønskede effekt og patienten bør vurderes til levertransplantation.
Hans er 63 år og har levercirrose. Årsagen er overvægt med deraf følgende fedtleverbetændelse. I en periode på 3-5 år drak han også en smule over den anbefalede genstandsgrænse. Levercirrosen er dekompenseret med ascites, for hvilket Hans får en lille dosis vanddrivende medicin. Han har også diabetes, som er svær at regulere. For 2 år siden var Hans indlagt med hepatisk encephalopati der var udløst at en urinvejsinfektion. Han blev behandlet med antibiotika og har siden tillige været i behandling med laktulose med målet at opnå 2 linde afføringer dagligt. Hans er indlagt igen. Han har haft en ny episode hepatisk encephalopati grundet recidiverende urinvejsinfektion. Han er heldigvis blevet sig selv igen i løbet af en lille uge og skal udskrives i dag. Hans og hans hustru er meget bange for at der igen skal opstå en episode med hepatisk encephalopati. Hvilke tiltag gør du for, så vidt muligt, at undgå en ny indlæggelse med hepatisk encephalopati? **a. Sikre at laktulose tages som anvist, at sukkersygen kontrolleres bedst muligt, at urinvejsinfektionen er velbehandlet, og tillægger rifaximin.** b. Sikre at urinvejsinfektionen er behandlet og fortsætter laktulosebehandlingen. c. Siger til patienten han er nødt til at tabe sig for at undgå encephalopati og henviser til diætist. d. Alle profylaktiske tiltag er så vidt jeg kan se sat i værk, og der er ikke behov for yderligere. e. Det er tydeligt at laktulose ikke har den ønskede effekt og patienten bør vurderes til levertransplantation.
56
En 65-årig kvinde er blevet akut indlagt. Hun har feber på 39,20 C. BT 105/60. p 120. Paraklinisk er bilirubin 98 (ref. \< 20), ALAT 525 (ref. 10-50) og basisk fosfatase 275 (ref. 35-105). Pt. fik for 3 måneder siden fjernet sin galdeblære på grund af galdeblæresten. Hvilken af følgende muligheder vil kun være et forsinkede (irrelevant) led i behandlingen? a. Tage væske- og infektionstal b. Lave bloddyrkning c. Opstarte bredspektret antibiotikabehandling d. Henvise til magnestisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP) e. Henvise til endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP)
En 65-årig kvinde er blevet akut indlagt. Hun har feber på 39,20 C. BT 105/60. p 120. Paraklinisk er bilirubin 98 (ref. \< 20), ALAT 525 (ref. 10-50) og basisk fosfatase 275 (ref. 35-105). Pt. fik for 3 måneder siden fjernet sin galdeblære på grund af galdeblæresten. Hvilken af følgende muligheder vil kun være et forsinkede (irrelevant) led i behandlingen? a. Tage væske- og infektionstal b. Lave bloddyrkning c. Opstarte bredspektret antibiotikabehandling **d. Henvise til magnestisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP)** e. Henvise til endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP)
57
En 38-årig kvinde er indlagt på kirurgisk afdeling på mistanke om akut kolecystitis. Hun har gennem de sidste 5 år haft et par anfald om året med smerter under højre kurvatur, idet disse anfald er svundet efter et par timer. For 2 år siden fik hun foretaget ultralydsundersøgelse af øvre abdomen, idet hendes anfald dengang varede lidt længere. Ved undersøgelsen blev der påvist galdeblæresten. Nu har hun haft vedvarende smerter under højre kurvatur 1½ døgns tid og har fået feber (38,2). Hvad vil være bedste behandling? a. Gentage ultralydsundersøgelse b. Tilbyde patienten akut kolecystektomi c. Give antibiotika og se tiden an d. Lægge dræn i galdeblæren e. Henvise til endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP)
En 38-årig kvinde er indlagt på kirurgisk afdeling på mistanke om akut kolecystitis. Hun har gennem de sidste 5 år haft et par anfald om året med smerter under højre kurvatur, idet disse anfald er svundet efter et par timer. For 2 år siden fik hun foretaget ultralydsundersøgelse af øvre abdomen, idet hendes anfald dengang varede lidt længere. Ved undersøgelsen blev der påvist galdeblæresten. Nu har hun haft vedvarende smerter under højre kurvatur 1½ døgns tid og har fået feber (38,2). Hvad vil være bedste behandling? a. Gentage ultralydsundersøgelse **b. Tilbyde patienten akut kolecystektomi** c. Give antibiotika og se tiden an d. Lægge dræn i galdeblæren e. Henvise til endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP)
58
68-årig kvinde diagnosticeret med follikulær thyroideacancer og lungemetastaser. Tumorkonferencen diskuterer behandlingsvalg ved primær metastaserende follikulær thyroidea-cancer. Hvad skønnes at være det bedste valg? a. Total thyroidektomi efterfulgt af radioaktiv jodbehandling (I-131) b. Radioaktiv jodbehandling (I-131) alene c. Radioaktiv jodbehandling efterfulgt af konsoliderende kemoterapi d. Systemisk kemoterapi alene e. Targeteret behandling med tyrosin-kinase hæmmere (TKI)
68-årig kvinde diagnosticeret med follikulær thyroideacancer og lungemetastaser. Tumorkonferencen diskuterer behandlingsvalg ved primær metastaserende follikulær thyroidea-cancer. Hvad skønnes at være det bedste valg? **a. Total thyroidektomi efterfulgt af radioaktiv jodbehandling (I-131)** b. Radioaktiv jodbehandling (I-131) alene c. Radioaktiv jodbehandling efterfulgt af konsoliderende kemoterapi d. Systemisk kemoterapi alene e. Targeteret behandling med tyrosin-kinase hæmmere (TKI)
59
Hassan Muhammed 63 år oprindeligt fra Syrien ønsker at faste i forbindelse med Ramadan med resten af familien. Ved Ramadan fastes fra solopgang til solnedgang i en måned. Du har kendt Hassan siden han kom til Danmark som flygtning for ca 5 år siden. Han har haft kendt diabetes siden 50 års alder. Var allerede i velfungerende tablet behandling i Syrien. Ved ankomst til Danmark havde han i længere tid været uden medicin. Diabetes har været vanskelig at regulere i Danmark indtil behandling med insulin blev iværksat. Patienten har de seneste par år været velreguleret uden tilfælde af hypoglycæmi. HgA1c for 3 mdr siden var 57 mmol/mol Medicin: Tabl. Metformin 500 mg 2 x2 dgl Tabl Atorvastatin 40 mg dgl Tabl LosartanHClthiazid 100-25 mg x 1 dgl Inj Insulin Insulatard 20 ie mane og 14 ie vesp a. Patienter i insulin behandling må stærkt frarådes at faste. b. Patienten kan faste, men bør ikke tage insulin samtidigt. c. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør vanlig morgeninsulin tages om aftenen og afteninsulin reduceres med 50% og tages om morgenen. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. d. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør morgeninsulin ikke tages, mens afteninsulin tages i vanlig dosis. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. e. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin dosering midlertidigt skiftes til hurtigtvirkende insulin, der tages i henhold til blodsukkermåling før måltid og forventet kulhydratindtag ved måltidet.
Hassan Muhammed 63 år oprindeligt fra Syrien ønsker at faste i forbindelse med Ramadan med resten af familien. Ved Ramadan fastes fra solopgang til solnedgang i en måned. Du har kendt Hassan siden han kom til Danmark som flygtning for ca 5 år siden. Han har haft kendt diabetes siden 50 års alder. Var allerede i velfungerende tablet behandling i Syrien. Ved ankomst til Danmark havde han i længere tid været uden medicin. Diabetes har været vanskelig at regulere i Danmark indtil behandling med insulin blev iværksat. Patienten har de seneste par år været velreguleret uden tilfælde af hypoglycæmi. HgA1c for 3 mdr siden var 57 mmol/mol Medicin: Tabl. Metformin 500 mg 2 x2 dgl Tabl Atorvastatin 40 mg dgl Tabl LosartanHClthiazid 100-25 mg x 1 dgl Inj Insulin Insulatard 20 ie mane og 14 ie vesp a. Patienter i insulin behandling må stærkt frarådes at faste. b. Patienten kan faste, men bør ikke tage insulin samtidigt. **c. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør vanlig morgeninsulin tages om aftenen og afteninsulin reduceres med 50% og tages om morgenen. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.** d. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør morgeninsulin ikke tages, mens afteninsulin tages i vanlig dosis. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. e. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin dosering midlertidigt skiftes til hurtigtvirkende insulin, der tages i henhold til blodsukkermåling før måltid og forventet kulhydratindtag ved måltidet.
60
Hvor ofte anbefales at måle blodglukose hos patienter med type 2 diabetes og tilfredsstillende HbA1c-niveau? a. Så længe HbA1c er under 53 mmol/mol ved kvartårlige målinger, er der ingen grund til også at måle blodglukose uanset behandling. b. Udover ved mistanke om hypoglykæmi bør patienter, der er i behandling med antidiabetika, der kan medføre hypoglykæmi, anbefales at måle blodglukose regelmæssigt 2 gange ugentligt hver 2. uge og i 3 dage før opfølgning ved egen læge. c. Alle patienter i medicinsk behandling af diabetes type 2 bør regelmæssigt måle blodglukose, for at forebygge langvarig hyperglykæmi, der medfører forøget risiko for senkomplikationer. d. Alle patienter med type 2 diabetes i behandling med insulin bør måle blodglukose inden insulininjektion. e. Patienter i medicinsk behandling for type 2 diabetes bør måle blodsukker inden alle dagens måltider indeholdende kulhydrater.
Hvor ofte anbefales at måle blodglukose hos patienter med type 2 diabetes og tilfredsstillende HbA1c-niveau? a. Så længe HbA1c er under 53 mmol/mol ved kvartårlige målinger, er der ingen grund til også at måle blodglukose uanset behandling. **b. Udover ved mistanke om hypoglykæmi bør patienter, der er i behandling med antidiabetika, der kan medføre hypoglykæmi, anbefales at måle blodglukose regelmæssigt 2 gange ugentligt hver 2. uge og i 3 dage før opfølgning ved egen læge.** c. Alle patienter i medicinsk behandling af diabetes type 2 bør regelmæssigt måle blodglukose, for at forebygge langvarig hyperglykæmi, der medfører forøget risiko for senkomplikationer. d. Alle patienter med type 2 diabetes i behandling med insulin bør måle blodglukose inden insulininjektion. e. Patienter i medicinsk behandling for type 2 diabetes bør måle blodsukker inden alle dagens måltider indeholdende kulhydrater.
61
60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende blodsukker (BG), men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse. Hvad ser du på dette billede? a. Svær atherosclerose i underarmen b. Halisterese c. Udslettet Lisfranc ledlinie d. Mediasclerose e. Luxation af os naviculare
60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende blodsukker (BG), men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse. Hvad ser du på dette billede? a. Svær atherosclerose i underarmen b. Halisterese c. Udslettet Lisfranc ledlinie **d. Mediasclerose** e. Luxation af os naviculare
62
En 47-årig kvinde med mangeårig type 1 diabetes følges ambulant og ved seneste kontrol konstaterer man progression i patientens retinopati. Man tilbyder laserbehandling. I hvilken af nedenstående situationer er laserbehandling indiceret? a. Ved simplexretinopati med synspåvirkning b. Ved proliferativ retinopati c. Ved tegn på AMD d. Ved cornealæsion med synshandicap e. Ved episcleral blødning
En 47-årig kvinde med mangeårig type 1 diabetes følges ambulant og ved seneste kontrol konstaterer man progression i patientens retinopati. Man tilbyder laserbehandling. I hvilken af nedenstående situationer er laserbehandling indiceret? a. Ved simplexretinopati med synspåvirkning **b. Ved proliferativ retinopati** c. Ved tegn på AMD d. Ved cornealæsion med synshandicap e. Ved episcleral blødning
63
En 59-årig mand henvender sig i Sårcentret med et sår på 1. tå højre fods yderstykke. Han er kendt med mangeårig type 2 diabetes og er dysreguleret. Der påvises veludtalt perifer neuropati. Såret er med betydelig substanstab og røntgen viser tegn til osteomyelitis. Patienten er velbefindende, afebril og har palpabel puls i foden. CRP og leucocyttal er hhv. 23 mg/liter og 11,3x109 Hvilket af nedenstående behandlingstiltag er det mest realistiske? a. Subakut amputation b. Røde bade (Kaliumpermanganat) c. Dicloxacillin igennem en 3 måneders periode d. Karkirurgisk vurdering forud for amputation af 1. stråle e. Lokalbehandling med sølvnitrat i bactericidt øjemed
En 59-årig mand henvender sig i Sårcentret med et sår på 1. tå højre fods yderstykke. Han er kendt med mangeårig type 2 diabetes og er dysreguleret. Der påvises veludtalt perifer neuropati. Såret er med betydelig substanstab og røntgen viser tegn til osteomyelitis. Patienten er velbefindende, afebril og har palpabel puls i foden. CRP og leucocyttal er hhv. 23 mg/liter og 11,3x109 Hvilket af nedenstående behandlingstiltag er det mest realistiske? a. Subakut amputation b. Røde bade (Kaliumpermanganat) **c. Dicloxacillin igennem en 3 måneders periode** d. Karkirurgisk vurdering forud for amputation af 1. stråle e. Lokalbehandling med sølvnitrat i bactericidt øjemed
64
En 48-årig mand med diabetes igennem 24 år kommer til statusundersøgelse hos praktiserende læge. Heri indgår undersøgelse af urinen for albumin på spoturin. Denne viser forhøjet udskillelse og den praktiserende læge starter patienten i behandling med Lisinopril (ACE–hæmmer) 10mg dgl. S-kreatinin ved start var på 97mikromol/l. Ved kontrol 2 måneder senere er S-kreatinin på 115mikromol/l, men proteinurien er aftagende. Hvad vil du gøre? a. Foranstalte renografi indenfor få uger b. Bestille en Chrom-EDTA clearance c. Bestemme døgnudskillelsen af protein d. Ophøre med Lisinopril behandling og skifte til en Ca-antagonist e. Fortsætte behandlingen med Lisinopril og følge op på S-kreatinin et par måneder senere
En 48-årig mand med diabetes igennem 24 år kommer til statusundersøgelse hos praktiserende læge. Heri indgår undersøgelse af urinen for albumin på spoturin. Denne viser forhøjet udskillelse og den praktiserende læge starter patienten i behandling med Lisinopril (ACE–hæmmer) 10mg dgl. S-kreatinin ved start var på 97mikromol/l. Ved kontrol 2 måneder senere er S-kreatinin på 115mikromol/l, men proteinurien er aftagende. Hvad vil du gøre? a. Foranstalte renografi indenfor få uger b. Bestille en Chrom-EDTA clearance c. Bestemme døgnudskillelsen af protein d. Ophøre med Lisinopril behandling og skifte til en Ca-antagonist **e. Fortsætte behandlingen med Lisinopril og følge op på S-kreatinin et par måneder senere**
65
Hvis en patient er mistænkt for Cushings syndrom og der skal foretages en kort Dexamethson test er det nødvendigt at: a. patienten faster b. patienten er indlagt under testen c. eventuelle p-piller pauseres d. al medicin pauseres e. al blodtryksmedicin pauseres
Hvis en patient er mistænkt for Cushings syndrom og der skal foretages en kort Dexamethson test er det nødvendigt at: a. patienten faster b. patienten er indlagt under testen **c. eventuelle p-piller pauseres** d. al medicin pauseres e. al blodtryksmedicin pauseres
66
En 58-årig mand bliver indlagt med (sub)akut blindhed på højre øje og en MR-skanning har påvist en hypofyselæsion (adenom?). Hvilken blodprøve vil du tage akut? a. Prolaktin b. ACTH c. Kortisol d. TSH e. Væksthormon
En 58-årig mand bliver indlagt med (sub)akut blindhed på højre øje og en MR-skanning har påvist en hypofyselæsion (adenom?). Hvilken blodprøve vil du tage akut? **a. Prolaktin** b. ACTH c. Kortisol d. TSH e. Væksthormon
67
En patient har anfaldsfænomener og du mistænker fæokromocytom. Hvorledes undersøger du for dette? a. CT ckanning af binyrerne b. Måling af metanefriner i blod c. 18-f-dopa Pet CT d. Ej relevant at screene da tilstanden er meget sjælden e. Pt skal behandles med betablokker før screening er relevant
En patient har anfaldsfænomener og du mistænker fæokromocytom. Hvorledes undersøger du for dette? a. CT ckanning af binyrerne **b. Måling af metanefriner i blod** c. 18-f-dopa Pet CT d. Ej relevant at screene da tilstanden er meget sjælden e. Pt skal behandles med betablokker før screening er relevant
68
Hvad karakteriserer en ondartet binyreforandring (cancersuspekt)? a. Lav HU score b. Høj HU score c. Lyser op på PET-CT d. Velafgrænset e. Hormonproducerende
Hvad karakteriserer en ondartet binyreforandring (cancersuspekt)? a. Lav HU score **b. Høj HU score** c. Lyser op på PET-CT d. Velafgrænset e. Hormonproducerende
69
En 66-årig kvinde henvender sig til egen læge på grund af rømningstendens i det seneste halve år. Hun kan ind i mellem også have fornemmelse af, at hun kan trække vejret frit. Der er ikke nogen oplagt struma (forstørrelse af glandula thyroidea) ved palpation af halsen. Hun har ikke tidligere haft nogen thyroidea-sygdom. Plasma TSH er let nedsat 0,19 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0). Hvilket udsagn er korrekt? a. Graves’ sygdom er den mest sandsynlige diagnose b. Spirometri med måling af FEV1 kan afklare, om vejrtrækningsproblemerne skyldes trachea-kompression forårsaget af en intrathorakal struma. c. Værdien af TSH tyder på en nedsat thyroideafunktion, hvilket øger risikoen for thyroidea-cancer. d. Radiojod-behandling vil aldrig være indiceret, hvis undersøgelserne viser at hun ikke har struma. e. Thyroidea-skintigrafi er velindiceret, selvom der foretages ultralydsskanning af thyroidea.
En 66-årig kvinde henvender sig til egen læge på grund af rømningstendens i det seneste halve år. Hun kan ind i mellem også have fornemmelse af, at hun kan trække vejret frit. Der er ikke nogen oplagt struma (forstørrelse af glandula thyroidea) ved palpation af halsen. Hun har ikke tidligere haft nogen thyroidea-sygdom. Plasma TSH er let nedsat 0,19 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0). Hvilket udsagn er korrekt? a. Graves’ sygdom er den mest sandsynlige diagnose b. Spirometri med måling af FEV1 kan afklare, om vejrtrækningsproblemerne skyldes trachea-kompression forårsaget af en intrathorakal struma. c. Værdien af TSH tyder på en nedsat thyroideafunktion, hvilket øger risikoen for thyroidea-cancer. d. Radiojod-behandling vil aldrig være indiceret, hvis undersøgelserne viser at hun ikke har struma. **e. Thyroidea-skintigrafi er velindiceret, selvom der foretages ultralydsskanning af thyroidea.**
70
En 24-årig kvinde henvender sig med træthed igennem 6 mdr. Der måles plasma TSH på 3,9 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0), T4 er 97 nmol/l (referenceområde: 60-130), og T3 er 1,1 nmol/l (referenceområde: 1,3-2,2). Der måles thyroidea-peroxidase antistof (anti-TPO), som findes positiv, 432 U/ml (referenceområde: \<10). Prøverne gentages efter 6 uger og viser nogenlunde samme værdier. Hun fremfører ved den lejlighed et ønske om snarlig graviditet. Hvilket udsagn er korrekt? a. Da plasma T3 er nedsat, er der indikation for behandling b. Der er indikation for behandling, da antiTPO titeren øger risikoen for thyroidea-dysfunktion under en graviditet. c. Behandling bør undlades, da placentahormonet HCG ved en graviditet stimulerer thyroidea og derved sikrer en normal thyroideafunktion. d. Ved behandling er det ikke vigtigt, at plasma T3 normaliseres, da dette hormon er vigtigt for en normal udvikling af fostret. e. Thyroidea-skintigrafi vil sandsynligvis vise diffus nedsat isotopoptagelse, tydende på autoimmun thyroiditis
En 24-årig kvinde henvender sig med træthed igennem 6 mdr. Der måles plasma TSH på 3,9 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0), T4 er 97 nmol/l (referenceområde: 60-130), og T3 er 1,1 nmol/l (referenceområde: 1,3-2,2). Der måles thyroidea-peroxidase antistof (anti-TPO), som findes positiv, 432 U/ml (referenceområde: \<10). Prøverne gentages efter 6 uger og viser nogenlunde samme værdier. Hun fremfører ved den lejlighed et ønske om snarlig graviditet. Hvilket udsagn er korrekt? a. Da plasma T3 er nedsat, er der indikation for behandling **b. Der er indikation for behandling, da antiTPO titeren øger risikoen for thyroidea-dysfunktion under en graviditet.** c. Behandling bør undlades, da placentahormonet HCG ved en graviditet stimulerer thyroidea og derved sikrer en normal thyroideafunktion. d. Ved behandling er det ikke vigtigt, at plasma T3 normaliseres, da dette hormon er vigtigt for en normal udvikling af fostret. e. Thyroidea-skintigrafi vil sandsynligvis vise diffus nedsat isotopoptagelse, tydende på autoimmun thyroiditis
71
En 37-årig mand henvender sig til egen læge med symptomer over 6 uger tydende på thyrotoxicose. Han er tidligere rask. Der måles følgende: Plasma TSH \<0,01 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0) Plasma T4: 109 nmol/l (referenceområde: 60-130) Plasma T3: 3,7 nmol/l (referenceområde: 1,3-2,2) AntiTPO: 2 U/l (referenceområde: \<10) Hvilket udsagn er korrekt? a. TSH-receptor-antistof (TRAB) vil sandsynligvis være negativ, da antiTPO er normal. b. Man bør overveje, om der foreligger hypofyseinsufficiens, idet TSH er meget lav. c. Man kan tillade sig at afvente behandling, eftersom T4 er indenfor normalområdet. d. Hvis der ved ultralydsskanning påvises en knude i den ene halvdel af glandula thyroidea, er diagnosen ”solitær toxisk thyroideaknude”. e. Ved en antithyroid medicinsk behandling er den initiale dosisjustering vejledt af værdien for plasma T3, og ikke plasma TSH.
En 37-årig mand henvender sig til egen læge med symptomer over 6 uger tydende på thyrotoxicose. Han er tidligere rask. Der måles følgende: Plasma TSH \<0,01 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0) Plasma T4: 109 nmol/l (referenceområde: 60-130) Plasma T3: 3,7 nmol/l (referenceområde: 1,3-2,2) AntiTPO: 2 U/l (referenceområde: \<10) Hvilket udsagn er korrekt? a. TSH-receptor-antistof (TRAB) vil sandsynligvis være negativ, da antiTPO er normal. b. Man bør overveje, om der foreligger hypofyseinsufficiens, idet TSH er meget lav. c. Man kan tillade sig at afvente behandling, eftersom T4 er indenfor normalområdet. d. Hvis der ved ultralydsskanning påvises en knude i den ene halvdel af glandula thyroidea, er diagnosen ”solitær toxisk thyroideaknude”. **e. Ved en antithyroid medicinsk behandling er den initiale dosisjustering vejledt af værdien for plasma T3, og ikke plasma TSH.**
72
En 48-årig kvinde har været fulgt for Graves’ sygdom i 6 måneder. Hun behandles med methimazol (Thycapzol) i varierende doser, eftersom det har været svært at regulere stofskiftet stabilt normalt. Aktuelle dosis er 10 mg dagligt. Nylige blodprøver viser følgende værdier: Plasma TSH: 0,07 (referenceområde: 0,3-4,0) Plasma T4: 129 nmol/l (referenceområde: 60-130) Plasma T3: 2,2 nmol/l (referenceområde: 1,3-2,2) TSH-receptor antistof (TRAB): 13,5 U/l (referenceområde: \<0,7) De sidste 3 uger har hun fået let hævelse omkring begge øjne og hun har tåreflod ved stærkt lys og i blæsevejr. Du mistænker Graves’ orbitopati. Hvilket udsagn er korrekt? a. Øjensymptomerne skyldes, at hun er underbehandlet b. Snarlig behandling med binyrebarkhormon er indiceret, efter at patienten er informeret om fordele og risici ved denne behandling. c. Radiojodbehandling med mindste stråledosis er indiceret, idet den antithyroide behandling ikke har været tilstrækkelig effektiv. d. Der er indikation for lubrikerende øjendråber, og kirurgisk total thyroidektomi bør tilrådes. e. Der er indikation for at udskifte methimazol til fordel for tablet propyltiouracil, idet sidstnævnte præparat i højere grad hæmmer konverteringen af T4 til T3.
En 48-årig kvinde har været fulgt for Graves’ sygdom i 6 måneder. Hun behandles med methimazol (Thycapzol) i varierende doser, eftersom det har været svært at regulere stofskiftet stabilt normalt. Aktuelle dosis er 10 mg dagligt. Nylige blodprøver viser følgende værdier: Plasma TSH: 0,07 (referenceområde: 0,3-4,0) Plasma T4: 129 nmol/l (referenceområde: 60-130) Plasma T3: 2,2 nmol/l (referenceområde: 1,3-2,2) TSH-receptor antistof (TRAB): 13,5 U/l (referenceområde: \<0,7) De sidste 3 uger har hun fået let hævelse omkring begge øjne og hun har tåreflod ved stærkt lys og i blæsevejr. Du mistænker Graves’ orbitopati. Hvilket udsagn er korrekt? a. Øjensymptomerne skyldes, at hun er underbehandlet b. Snarlig behandling med binyrebarkhormon er indiceret, efter at patienten er informeret om fordele og risici ved denne behandling. c. Radiojodbehandling med mindste stråledosis er indiceret, idet den antithyroide behandling ikke har været tilstrækkelig effektiv. **d. Der er indikation for lubrikerende øjendråber, og kirurgisk total thyroidektomi bør tilrådes.** e. Der er indikation for at udskifte methimazol til fordel for tablet propyltiouracil, idet sidstnævnte præparat i højere grad hæmmer konverteringen af T4 til T3.
73
En 36-årig kvinde henvender sig til egen læge på grund af tiltagende halsomfang. Der palperes en blød forstørrelse af den ene thyroidea-halvdel. Hun har ikke tidligere haft nogen thyroidea-sygdom. Der måles serum-TSH. Hvilket udsagn er korrekt? a. Et normalt TSH udelukker Hashimotos thyroiditis b. Et nedsat TSH er ensbetydende med Graves’ sygdom c. Hvis der påvises en solitær knude, er der indikation for finnålsbiopsi såfremt TSH er nedsat. d. Hvis hun bliver hemithyroidektomeret for den ensidige struma, er der ingen risiko for permanent hypoparathyroidisme. e. Thyroidea-skintigrafi er sjældent indiceret, hvis TSH er nedsat.
En 36-årig kvinde henvender sig til egen læge på grund af tiltagende halsomfang. Der palperes en blød forstørrelse af den ene thyroidea-halvdel. Hun har ikke tidligere haft nogen thyroidea-sygdom. Der måles serum-TSH. Hvilket udsagn er korrekt? a. Et normalt TSH udelukker Hashimotos thyroiditis b. Et nedsat TSH er ensbetydende med Graves’ sygdom c. Hvis der påvises en solitær knude, er der indikation for finnålsbiopsi såfremt TSH er nedsat. **d. Hvis hun bliver hemithyroidektomeret for den ensidige struma, er der ingen risiko for permanent hypoparathyroidisme.** e. Thyroidea-skintigrafi er sjældent indiceret, hvis TSH er nedsat.
74
En 24-årig kvinde henvender sig med træthed igennem 6 mdr. Der måles serum TSH på 15 mU/l (normalt 0,3-4,0). Prøven gentages efter 4 uger og viser nogenlunde samme værdi. Hvilket udsagn er korrekt? a. Selv om serum T3 og T4 er normale, bør hun behandles b. TSH-receptor antistof (TRAB) er mere relevant at måle end anti-TPO (thyroidea peroxidase) antistof c. Ved behandling er det afgørende, at serum T4 normaliseres d. Hvis hun har graviditetsønske, bør behandlingen udskydes til efter fødslen e. Hun skal henvises til thyroidea-skintigrafi
En 24-årig kvinde henvender sig med træthed igennem 6 mdr. Der måles serum TSH på 15 mU/l (normalt 0,3-4,0). Prøven gentages efter 4 uger og viser nogenlunde samme værdi. Hvilket udsagn er korrekt? **a. Selv om serum T3 og T4 er normale, bør hun behandles** b. TSH-receptor antistof (TRAB) er mere relevant at måle end anti-TPO (thyroidea peroxidase) antistof c. Ved behandling er det afgørende, at serum T4 normaliseres d. Hvis hun har graviditetsønske, bør behandlingen udskydes til efter fødslen e. Hun skal henvises til thyroidea-skintigrafi
75
En ældre kvinde med type 2 diabetes har fået tillagt et præparat til sin glukosesænkende behandling, og indlægges efter få dages behandling med svær hypoglykæmi. Hvilket præparat er årsag til hypoglykæmi hos denne patient? a. Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog, der gives dagligt. b. Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer c. Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer d. Semaglutid (Ozempic), som er en GLP-analog, der gives ugentligt e. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
En ældre kvinde med type 2 diabetes har fået tillagt et præparat til sin glukosesænkende behandling, og indlægges efter få dages behandling med svær hypoglykæmi. Hvilket præparat er årsag til hypoglykæmi hos denne patient? a. Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog, der gives dagligt. b. Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer c. Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer d. Semaglutid (Ozempic), som er en GLP-analog, der gives ugentligt **e. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof**
76
En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi. Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt. Hvilket udsagn er korrekt? a. Glukagon øger glukoseoptagelsen i kroppen b. Alkohol øger glukoneogenesen i leveren c. Alkohol modvirker glukagons effekt på glukoneogenesen d. Glukagon hæmmer glukoneogenesen i leveren e. Falck skulle have givet insulin i stedet for glukagon
En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi. Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt. Hvilket udsagn er korrekt? a. Glukagon øger glukoseoptagelsen i kroppen b. Alkohol øger glukoneogenesen i leveren **c. Alkohol modvirker glukagons effekt på glukoneogenesen** d. Glukagon hæmmer glukoneogenesen i leveren e. Falck skulle have givet insulin i stedet for glukagon
77
En 19-årig kvinde bliver bragt til skadestuen ukontaktbar. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Der er fundet en insulin-pen af typen Insuman Rapid (human insulin), og der mistænkes injektion med insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk? a. Lav glukagon, normal insulin og forhøjet C-peptid b. Forhøjet glukagon, lav insulin, og normal C-peptid c. Lav glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid d. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid e. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
En 19-årig kvinde bliver bragt til skadestuen ukontaktbar. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Der er fundet en insulin-pen af typen Insuman Rapid (human insulin), og der mistænkes injektion med insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk? a. Lav glukagon, normal insulin og forhøjet C-peptid b. Forhøjet glukagon, lav insulin, og normal C-peptid c. Lav glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid d. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid **e. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid**
78
En 47-årig mand henvender sig hos lægen med symptomer på hypoglykæmi samt tilfælde med bevidsthedstab. Der mistænkes insulinom. Hvilken klassisk test bruges til biokemisk påvisning af insulinom? a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT) b. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin c. ACTH-test d. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof e. Insulinantistoffer
En 47-årig mand henvender sig hos lægen med symptomer på hypoglykæmi samt tilfælde med bevidsthedstab. Der mistænkes insulinom. Hvilken klassisk test bruges til biokemisk påvisning af insulinom? a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT) **b. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin** c. ACTH-test d. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof e. Insulinantistoffer
79
Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker? Et korrekt svar. a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin b. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon c. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1 d. Katekolaminer, leptin og TSH e. Aldosteron, TSH og vasopressin
Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker? Et korrekt svar. a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin **b. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon** c. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1 d. Katekolaminer, leptin og TSH e. Aldosteron, TSH og vasopressin
80
En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. træthed og vægttab fra 48 til 45 kg. Hun drikker måske lidt mere. Lægen måler et blodsukker på 12 mmol/l. Hvad er det næste, lægen skal gøre? a. Aftale fremmøde næste morgen mhp. måling af faste-BS b. Tage blodprøve mhp. måling af HbA1C og C-peptid c. Henvise ambulant til nærmeste Børneafdeling mhp. OGTT d. Indlægge pigen akut på nærmeste Børneafdeling med nyopstået diabetes e. Instruere forældrene i BS-måling og sende pigen hjem til 3 dagens måling af døgnprofil
En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. træthed og vægttab fra 48 til 45 kg. Hun drikker måske lidt mere. Lægen måler et blodsukker på 12 mmol/l. Hvad er det næste, lægen skal gøre? a. Aftale fremmøde næste morgen mhp. måling af faste-BS b. Tage blodprøve mhp. måling af HbA1C og C-peptid c. Henvise ambulant til nærmeste Børneafdeling mhp. OGTT **d. Indlægge pigen akut på nærmeste Børneafdeling med nyopstået diabetes** e. Instruere forældrene i BS-måling og sende pigen hjem til 3 dagens måling af døgnprofil
81
En dreng på 10 år med dysreguleret diabetes indbringes rodende, konfus, svært dehydreret, med udtalt Kussmauls respiration og vægttab fra 36 til 31 kg. Der tages blodprøver som ultrahaste. pH 6,96, BE -30, blodketon 5,7, BS 35, Na 147, K 4,2. Hvad er absolut første og livreddende behandling? a. 8 IE hurtigvirkende insulin (Novo/Act-rapid) i.m. b. Insulindrop 0,1 IE/kg/time c. Isoton NaCl 10 ml/kg i.v. over den 1. time og samtidig insulindrop d. Isoton NaCl 10 ml/kg i.v. over den 1. time uden samtidig insulindrop e. Insulindrop 0,1 IE/kg/time og isoton NaCl tilsat bicarbonat for at korrigere acidosen
En dreng på 10 år med dysreguleret diabetes indbringes rodende, konfus, svært dehydreret, med udtalt Kussmauls respiration og vægttab fra 36 til 31 kg. Der tages blodprøver som ultrahaste. pH 6,96, BE -30, blodketon 5,7, BS 35, Na 147, K 4,2. Hvad er absolut første og livreddende behandling? a. 8 IE hurtigvirkende insulin (Novo/Act-rapid) i.m. b. Insulindrop 0,1 IE/kg/time c. Isoton NaCl 10 ml/kg i.v. over den 1. time og samtidig insulindrop **d. Isoton NaCl 10 ml/kg i.v. over den 1. time uden samtidig insulindrop** e. Insulindrop 0,1 IE/kg/time og isoton NaCl tilsat bicarbonat for at korrigere acidosen
82
Nyfødt velskabt baby til terminen. FV 3300g og FL 48 cm. 4 dage gammel er barnet blussende, rødt, takykard, sitrende, uroligt og har tabt 10% af fødselsvægten. Blodprøver viser TSH\<0,01 og thyroxin 320. Dvs. barnet har neonatal thyreotoxicose. Mor fortæller, at hun selv har lavt stofskifte og får Eltroxin. Hun har fået fjernet sin skjoldbruskkirtel. Hvad skyldes tilstanden? a. Det er en medfødt genetisk betinget tilstand, som kræver thyreodektomi. b. At Mor har fået for meget Eltroxin c. At barnet har modtaget TPO-antistoffer fra Mor, som gør stofskiftet for højt d. At barnet har modtaget TrAB-antistoffer fra Mor, som initielt havde Graves sygdom e. Mor har haft graviditetsudløst thyreoiditis, som nu giver barnet thyreotoxicose
Nyfødt velskabt baby til terminen. FV 3300g og FL 48 cm. 4 dage gammel er barnet blussende, rødt, takykard, sitrende, uroligt og har tabt 10% af fødselsvægten. Blodprøver viser TSH\<0,01 og thyroxin 320. Dvs. barnet har neonatal thyreotoxicose. Mor fortæller, at hun selv har lavt stofskifte og får Eltroxin. Hun har fået fjernet sin skjoldbruskkirtel. Hvad skyldes tilstanden? a. Det er en medfødt genetisk betinget tilstand, som kræver thyreodektomi. b. At Mor har fået for meget Eltroxin c. At barnet har modtaget TPO-antistoffer fra Mor, som gør stofskiftet for højt **d. At barnet har modtaget TrAB-antistoffer fra Mor, som initielt havde Graves sygdom** e. Mor har haft graviditetsudløst thyreoiditis, som nu giver barnet thyreotoxicose
83
En 10 år gammel pige kendt med astma, som kræver højdosis inhalationssteroid og hyppige kure med peroral steroid indlægges med pga. træthed, vægttab og almen påvirkning. Hun har lavt blodtryk, blodsukker på 3,8 mmol/l, hyponatriæmi (Na 125 mmol/l) og hyperkaliæmi (K 5,8 mmol/l). Det viser sig, at pigen ikke har fået sin medicin igennem 2 måneder, tilstanden tolkes som Addisonkrise. Hvad er den hyppigste årsag til binyrebarkinsufficiens hos børn og unge? a. Addisons sygdom b. Hypofysetumor c. Binyreblødning i forbindelse med sepsis (Waterhouse-Friederichsen) d. Binyretumor e. Ingen af ovenstående
En 10 år gammel pige kendt med astma, som kræver højdosis inhalationssteroid og hyppige kure med peroral steroid indlægges med pga. træthed, vægttab og almen påvirkning. Hun har lavt blodtryk, blodsukker på 3,8 mmol/l, hyponatriæmi (Na 125 mmol/l) og hyperkaliæmi (K 5,8 mmol/l). Det viser sig, at pigen ikke har fået sin medicin igennem 2 måneder, tilstanden tolkes som Addisonkrise. Hvad er den hyppigste årsag til binyrebarkinsufficiens hos børn og unge? a. Addisons sygdom b. Hypofysetumor c. Binyreblødning i forbindelse med sepsis (Waterhouse-Friederichsen) d. Binyretumor **e. Ingen af ovenstående**
84
En dreng på 14 år er begyndt at drikke 6-8 liter i døgnet, også om natten hvor han er oppe for at tisse 3 gange. Er lidt træt og ind imellem afkræftet, men har det i øvrigt fint. BS 4,7. Urinstix uden glukose eller ketoner. Hvordan kommer man videre herfra? a. Det er en dårlig vane (psykogen polydispsi). Hjem med væskerestriktion på 1,5 liter i døgnet, så går det snart over b. Han har nok alligevel sukkersyge, så han må hjem og måle døgnprofil og have målt HbA1C c. Han må hjem og lave væskevandladningsskema på mistanke om diabetes insipidus d. Han har måske diabetes insipidus. Han kan blive livstruende dehydreret på 12-24 timer og skal derfor indlægges akut med henblik på udredning. e. Han er måske nyresyg og skal henvises til UL af nyrer og urinveje
En dreng på 14 år er begyndt at drikke 6-8 liter i døgnet, også om natten hvor han er oppe for at tisse 3 gange. Er lidt træt og ind imellem afkræftet, men har det i øvrigt fint. BS 4,7. Urinstix uden glukose eller ketoner. Hvordan kommer man videre herfra? a. Det er en dårlig vane (psykogen polydispsi). Hjem med væskerestriktion på 1,5 liter i døgnet, så går det snart over b. Han har nok alligevel sukkersyge, så han må hjem og måle døgnprofil og have målt HbA1C c. Han må hjem og lave væskevandladningsskema på mistanke om diabetes insipidus **d. Han har måske diabetes insipidus. Han kan blive livstruende dehydreret på 12-24 timer og skal derfor indlægges akut med henblik på udredning.** e. Han er måske nyresyg og skal henvises til UL af nyrer og urinveje
85
En 18-årig ung mand indlægges med utilpashed og hyperventilation. Få uger forud for dette har han haft tiltagende tørst og hyppig vandladning, vægttab på 7 kg. Hvilken kombination af pH, pCO2 og standard bikarbonat støtter diagnosen diabetisk ketoacidose? a. Høj PH, høj PCO2, lav bikarbonat b. Lav pH, lav PCO2, høj bikarbonat c. Lav ph, høj PCO2, lav bikarbonat d. Lav pH, lav PCO2, lav bikarbonat e. Høj pH, lav PCO2, lav bikarbonat
En 18-årig ung mand indlægges med utilpashed og hyperventilation. Få uger forud for dette har han haft tiltagende tørst og hyppig vandladning, vægttab på 7 kg. Hvilken kombination af pH, pCO2 og standard bikarbonat støtter diagnosen diabetisk ketoacidose? a. Høj PH, høj PCO2, lav bikarbonat b. Lav pH, lav PCO2, høj bikarbonat c. Lav ph, høj PCO2, lav bikarbonat **d. Lav pH, lav PCO2, lav bikarbonat** e. Høj pH, lav PCO2, lav bikarbonat
86
En 34-årig mand bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, og blodketoner er på 5,3 mmol/l. Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time? a. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time b. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time c. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time d. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time e. K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
En 34-årig mand bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, og blodketoner er på 5,3 mmol/l. Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time? a. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time **b. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time** c. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time d. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time e. K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
87
En 34-årig mand bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, og blodketoner er på 5,3 mmol/l. Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient? a. Hurtigtvirkende insulin 2 enheder s.c. straks, derefter 2 enheder s.c. pr. time indtil blodglucose er ca 10-12 mmol/l. b. Hurtigtvirkende insulin 50 IU i.v. straks, derefter 6 IU i.v. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l. c. Hurtigtvirkende insulin 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l. d. Insulin insulatard (langtsomtvirkende) 20 IU s.c. straks, derefter 20 IU s.c. to gange i døgnet time indtil blodglucose er ca 10-12 mmol/l. e. Insulin insulatard (langtsomtvirkende) 20 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time, indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l
En 34-årig mand bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, og blodketoner er på 5,3 mmol/l. Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient? a. Hurtigtvirkende insulin 2 enheder s.c. straks, derefter 2 enheder s.c. pr. time indtil blodglucose er ca 10-12 mmol/l. b. Hurtigtvirkende insulin 50 IU i.v. straks, derefter 6 IU i.v. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l. **c. Hurtigtvirkende insulin 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l.** d. Insulin insulatard (langtsomtvirkende) 20 IU s.c. straks, derefter 20 IU s.c. to gange i døgnet time indtil blodglucose er ca 10-12 mmol/l. e. Insulin insulatard (langtsomtvirkende) 20 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time, indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l
88
En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt \< 48 mmol/mol). Han har et BMI på 32, er 67 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg, fraset hypertension hvor man modtager Losartan (AT2 antagonist) 100 mg dagligt. Blodtrykker på dette er velreguleret. For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt. Han har et udtalt ønske om at komme længere ned vægt. Hvilke af nedenstående behandlingsforslag vil være mest hensigtsmæssigt i denne sammenhæng? a. Tillægge insulin behandling b. Tillægge glitazon behandling c. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling d. Tillægge GLP-1 analog behandling e. Tillægge acarbose behandling
En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt \< 48 mmol/mol). Han har et BMI på 32, er 67 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg, fraset hypertension hvor man modtager Losartan (AT2 antagonist) 100 mg dagligt. Blodtrykker på dette er velreguleret. For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt. Han har et udtalt ønske om at komme længere ned vægt. Hvilke af nedenstående behandlingsforslag vil være mest hensigtsmæssigt i denne sammenhæng? a. Tillægge insulin behandling b. Tillægge glitazon behandling c. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling **d. Tillægge GLP-1 analog behandling** e. Tillægge acarbose behandling
89
En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt \< 48 mmol/mol). Han har et BMI på 31, er 57 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg. For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt. Han mener ikke han kan opnå mere med livsstilsintervention. Han er indstillet på at intensivere den antidiabetiske farmakologiske behandling, men som han siger, det skal være så billigt som muligt! Hvis patientens ønske om en billig behandling skal efterkommes, hvad er så den relevante af nedenstående behandlingsforslag? a. Tillægge insulin behandling b. Tillægge glitazon behandling c. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling d. Tillægge GLP-1 analog behandling e. Tillægge SGLT2 hæmmer behandling
En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt \< 48 mmol/mol). Han har et BMI på 31, er 57 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg. For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt. Han mener ikke han kan opnå mere med livsstilsintervention. Han er indstillet på at intensivere den antidiabetiske farmakologiske behandling, men som han siger, det skal være så billigt som muligt! Hvis patientens ønske om en billig behandling skal efterkommes, hvad er så den relevante af nedenstående behandlingsforslag? a. Tillægge insulin behandling b. Tillægge glitazon behandling **c. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling** d. Tillægge GLP-1 analog behandling e. Tillægge SGLT2 hæmmer behandling
90
En patient med Type 2 diabetes har et HbA1c på 52 mmol/mol (normalt \< 48 mmol/mol). Han har et BMI på 32, er 64 år og havde for 2 år siden et AMI med efterfølgende EF på 40% bestemt ved ekkokardiografi. For diabetes modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt. Han har en et velreguleret blodtryk og LDL kolesterol på medicinsk behandling. Hvilken antidiabetika vil du supplere med for at reducere patientens risiko for udvikling af hjertesvigt? a. GLP1 behandling b. Insulin behandling c. SGLT2 hæmmer behandling d. SU (Sulfonylurinstof) behandling e. Glitazon behandling
En patient med Type 2 diabetes har et HbA1c på 52 mmol/mol (normalt \< 48 mmol/mol). Han har et BMI på 32, er 64 år og havde for 2 år siden et AMI med efterfølgende EF på 40% bestemt ved ekkokardiografi. For diabetes modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt. Han har en et velreguleret blodtryk og LDL kolesterol på medicinsk behandling. Hvilken antidiabetika vil du supplere med for at reducere patientens risiko for udvikling af hjertesvigt? a. GLP1 behandling b. Insulin behandling **c. SGLT2 hæmmer behandling** d. SU (Sulfonylurinstof) behandling e. Glitazon behandling
91
En 64-årig kvinde med type-2 diabetes behandlet med 1-gangs-insulinterapi har nedenstående blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard til aftensmaden og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Dato Morgen Middag Aften Kl. 22 18-3-20 3,2 17,1 12,5 (20 IE) 8,1 19-3-20 4,2 28,2 19,1 (20 IE) 7,4 Hvilken tilgang til insulin behandlingen er mest hensigtsmæssig i første omgang? a. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad b. Øge dosis af insulin til aftensmaden fx til 24 IE. c. Omlægge lantus fra aftensmaden til sengetid med uændret dosis d. Giver 6 IE hurtigtvirkende insulin til frokost e. Supplere Insulatard til aftensmaden med 6 IE hurtigtvirkende insulin
En 64-årig kvinde med type-2 diabetes behandlet med 1-gangs-insulinterapi har nedenstående blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard til aftensmaden og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Dato Morgen Middag Aften Kl. 22 18-3-20 3,2 17,1 12,5 (20 IE) 8,1 19-3-20 4,2 28,2 19,1 (20 IE) 7,4 Hvilken tilgang til insulin behandlingen er mest hensigtsmæssig i første omgang? **a. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad** b. Øge dosis af insulin til aftensmaden fx til 24 IE. c. Omlægge lantus fra aftensmaden til sengetid med uændret dosis d. Giver 6 IE hurtigtvirkende insulin til frokost e. Supplere Insulatard til aftensmaden med 6 IE hurtigtvirkende insulin
92
Hos nydiagnosticerede osteoporose ptt er det vigtigt at overveje differential diagnoser, herunder malign sygdom. Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt? a. Hos ptt med hoftebrud er det ekstra vigtigt at overveje malignitet b. Hvis T-score er betydeligt lavere i hoften end i ryggen, skal man altid mistænke malignitet c. Hvis T-score er betydeligt lavere end Z score, skal man altid mistænke malignitet d. Ved vertebrale sammenfald er det ekstra vigtigt at overveje malignitet e. Zoledronsyre må ikke anvendes, hvis der er mindste mistanke om malign sygdom
Hos nydiagnosticerede osteoporose ptt er det vigtigt at overveje differential diagnoser, herunder malign sygdom. Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt? a. Hos ptt med hoftebrud er det ekstra vigtigt at overveje malignitet b. Hvis T-score er betydeligt lavere i hoften end i ryggen, skal man altid mistænke malignitet c. Hvis T-score er betydeligt lavere end Z score, skal man altid mistænke malignitet **d. Ved vertebrale sammenfald er det ekstra vigtigt at overveje malignitet** e. Zoledronsyre må ikke anvendes, hvis der er mindste mistanke om malign sygdom
93
Hvilken biokemiske analyse afspejler bedst mængden af umineraliseret knogle (osteoid)? a. Se Fosfat b. Plasma PTH c. Se basisk fosfatase d. Se C-terminal telopeptid (CTX) e. Se sur fosfatase (=tartratresistent sur fosfatase)
Hvilken biokemiske analyse afspejler bedst mængden af umineraliseret knogle (osteoid)? a. Se Fosfat b. Plasma PTH **c. Se basisk fosfatase** d. Se C-terminal telopeptid (CTX) e. Se sur fosfatase (=tartratresistent sur fosfatase)
94
I hvilken af nedenstående situationer skal man især være opmærksom på risikoen for malign sygdom? a. Højt se-calcium, lavt fosfat, højt PTH b. Højt se-calcium, højt fosfat, højt PTH c. Højt se-calcium, lavt PTH d. Lavt se-Calcium, højt PTH e. Lavt se-Calcium, lavt PTH
I hvilken af nedenstående situationer skal man især være opmærksom på risikoen for malign sygdom? a. Højt se-calcium, lavt fosfat, højt PTH b. Højt se-calcium, højt fosfat, højt PTH **c. Højt se-calcium, lavt PTH** d. Lavt se-Calcium, højt PTH e. Lavt se-Calcium, lavt PTH
95
Hvilken kombination af biokemiske analyser er mest sandsynlige hos en patient med cirrhose, der har udviklet sig på baggrund af hæmokromatose? a. Hgb 7.5 (7,3 - 9,5 mmol/L) Ferritin 500 (15 – 290 µg/L) Transferrin-mætning 45% b. Hgb 9.3 (7,3 - 9,5 mmol/L) Ferritin 200 (15 – 290 µg/L) Transferrin-mætning 35% c. Hgb 8.2 (7,3 - 9,5 mmol/L) Ferritin 1000 (15 – 290 µg/L) Transferrin-mætning 55% d. Hgb 9.2 (7,3 - 9,5 mmol/L) Ferritin 400 (15 – 290 µg/L) Transferrin-mætning 49% e. Hgb 7.8 (7,3 - 9,5 mmol/L) Ferritin 100 (15 – 290 µg/L) Transferrin-mætning 30%
Hvilken kombination af biokemiske analyser er mest sandsynlige hos en patient med cirrhose, der har udviklet sig på baggrund af hæmokromatose? a. Hgb 7.5 (7,3 - 9,5 mmol/L) Ferritin 500 (15 – 290 µg/L) Transferrin-mætning 45% b. Hgb 9.3 (7,3 - 9,5 mmol/L) Ferritin 200 (15 – 290 µg/L) Transferrin-mætning 35% **c.** **Hgb 8.2 (7,3 - 9,5 mmol/L)** **Ferritin 1000 (15 – 290 µg/L)** **Transferrin-mætning 55%** d. Hgb 9.2 (7,3 - 9,5 mmol/L) Ferritin 400 (15 – 290 µg/L) Transferrin-mætning 49% e. Hgb 7.8 (7,3 - 9,5 mmol/L) Ferritin 100 (15 – 290 µg/L) Transferrin-mætning 30%
96
ACTH testen benyttes til at teste for binyrebark-insufficiens. I hvilket tilfælde kan testen ikke benyttes? a. Kort tid efter fjernelse af hypofysetumor b. Efter unilateral adrenalektomi c. Efter bilateral adrenalektomi d. Ved mistanke om Mb. Addison e. Hos patient med Cushings syndrom
ACTH testen benyttes til at teste for binyrebark-insufficiens. I hvilket tilfælde kan testen ikke benyttes? **a. Kort tid efter fjernelse af hypofysetumor** b. Efter unilateral adrenalektomi c. Efter bilateral adrenalektomi d. Ved mistanke om Mb. Addison e. Hos patient med Cushings syndrom
97
En 43-årig kvinde har været fulgt for Graves sygdom i 2 år. Hun har i hele forløbet været behandlet med metimazol (Thycapzol), men i varierende doser, eftersom det har været svært at opnå et stabilt og normalt stofskifte. Aktuelle dosis er 10 mg dagligt. Der er ingen struma. Der har i starten af sygdomsforløbet været Graves orbitopati med hævelse omkring øjnene og retrobulbære smerter. Tilstanden blev behandlet med binyrebarkhormon og med god effekt, således at hun i det sidste ½ år ikke har haft øjenproblemer. Nylige blodprøver viser følgende værdier: Plasma TSH: 0,02 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0) Plasma T4: 108 nmol/l (referenceområde: 60-130) Plasma T3: 2,6 nmol/l (referenceområde: 1,3-2,2) TSH-receptor antistof (TRAB): 13,5 U/l (referenceområde: 0,7) Du diskuterer nu forskellige behandlingsstrategier med patienten. Hvilket udsagn er korrekt? a. Der er indikation for at øge Thycapzol-dosis, selvom plasma-T4 er normal. b. Radiojodbehandling kan gives uden forholdsregler, idet hendes orbitopati er gået i remission. c. Block-replacement terapi (samtidig behandling med metimazol og levothyroxin) er kontraindiceret, da dette kan aktivere orbitopati en påny. d. Livslang behandling med metimazol er kontraindiceret på grund af høj risiko for livstruende knoglemarvsdepression. e. Kirurgisk total thyroidektomi er kun indiceret ved Graves sygdom, hvis der er struma.
En 43-årig kvinde har været fulgt for Graves sygdom i 2 år. Hun har i hele forløbet været behandlet med metimazol (Thycapzol), men i varierende doser, eftersom det har været svært at opnå et stabilt og normalt stofskifte. Aktuelle dosis er 10 mg dagligt. Der er ingen struma. Der har i starten af sygdomsforløbet været Graves orbitopati med hævelse omkring øjnene og retrobulbære smerter. Tilstanden blev behandlet med binyrebarkhormon og med god effekt, således at hun i det sidste ½ år ikke har haft øjenproblemer. Nylige blodprøver viser følgende værdier: Plasma TSH: 0,02 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0) Plasma T4: 108 nmol/l (referenceområde: 60-130) Plasma T3: 2,6 nmol/l (referenceområde: 1,3-2,2) TSH-receptor antistof (TRAB): 13,5 U/l (referenceområde: 0,7) Du diskuterer nu forskellige behandlingsstrategier med patienten. Hvilket udsagn er korrekt? **a. Der er indikation for at øge Thycapzol-dosis, selvom plasma-T4 er normal.** b. Radiojodbehandling kan gives uden forholdsregler, idet hendes orbitopati er gået i remission. c. Block-replacement terapi (samtidig behandling med metimazol og levothyroxin) er kontraindiceret, da dette kan aktivere orbitopati en påny. d. Livslang behandling med metimazol er kontraindiceret på grund af høj risiko for livstruende knoglemarvsdepression. e. Kirurgisk total thyroidektomi er kun indiceret ved Graves sygdom, hvis der er struma.
98
Hvad karakteriserer en ondartet binyreforandring (cancersuspekt)? a. Lav Hounsfield unit (HU)score b. Høj HU score c. Lyser op på PET-CT d. Velafgrænset e. Hormonproducerende
Hvad karakteriserer en ondartet binyreforandring (cancersuspekt)? a. Lav Hounsfield unit (HU)score **b. Høj HU score** c. Lyser op på PET-CT d. Velafgrænset e. Hormonproducerende
99
En patient har anfalds-fænomener, og du mistænker fæokromocytom. Hvorledes undersøger du for dette? a. CT-scanning af binyrerne b. Måling af metanefriner i blod c. 18-f-dopa PET-CT d. Det er ikke revant at screene da tilstanden er meget sjælden e. Pt skal behandles med betablokker før screening er relevant
En patient har anfalds-fænomener, og du mistænker fæokromocytom. Hvorledes undersøger du for dette? a. CT-scanning af binyrerne **b. Måling af metanefriner i blod** c. 18-f-dopa PET-CT d. Det er ikke revant at screene da tilstanden er meget sjælden e. Pt skal behandles med betablokker før screening er relevant
100
I forbindelse med udredning for Cushings syndrom udnyttes at raske har en døgn variation i cortisol niveau. Hvorledes er cortisol døgnvariationen hos raske? a. Højest om morgenen b. Højest om aftenen c. Peaker med toppe ca. hver 2. time d. Ligger konstant hele døgnet e. Toppe omkring måltiderne
I forbindelse med udredning for Cushings syndrom udnyttes at raske har en døgn variation i cortisol niveau. Hvorledes er cortisol døgnvariationen hos raske? **a. Højest om morgenen** b. Højest om aftenen c. Peaker med toppe ca. hver 2. time d. Ligger konstant hele døgnet e. Toppe omkring måltiderne
101
Dyspepsi omfatter en række symptomer som f.eks. smerter eller ubehag i epigastriet, Hvilket af følgende symptomer er IKKE relateret til dyspepsi? a. Oppustethed b. Opkastninger c. Halsbrand d. Kvalme e. Øget appetit
Dyspepsi omfatter en række symptomer som f.eks. smerter eller ubehag i epigastriet, Hvilket af følgende symptomer er IKKE relateret til dyspepsi? a. Oppustethed b. Opkastninger c. Halsbrand d. Kvalme **e. Øget appetit**
102
Du er læge i almen praksis, og din næste patient er en 35-årig mand, der er i behandling med protronpumpehæmmer (PPI) pga. reflukssymptomer. Han har taget PPI i to år og spørger nu, om han kan prøve at holde en pause, fordi han ikke længere er generet af sure opstød og halsbrand. Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt? a. Han gør klogt i at fortsætte behandlingen, da hans symptomer ellers vil vende tilbage b. Han kan uden problemer stoppe behandlingen, da han har taget den længe c. Han gør klogt i at fortsætte med behandlingen, da der ellers vil opstå slimhindeerosioner i oesophagus d. Han skal trappe langsomt ud, da der ellers vil opstå slimhindeerosioner i oesophagus e. Det kan være en god idé at trappe langsomt ud af behandlingen for at undgå opblussen i symptomerne
Du er læge i almen praksis, og din næste patient er en 35-årig mand, der er i behandling med protronpumpehæmmer (PPI) pga. reflukssymptomer. Han har taget PPI i to år og spørger nu, om han kan prøve at holde en pause, fordi han ikke længere er generet af sure opstød og halsbrand. Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt? a. Han gør klogt i at fortsætte behandlingen, da hans symptomer ellers vil vende tilbage b. Han kan uden problemer stoppe behandlingen, da han har taget den længe c. Han gør klogt i at fortsætte med behandlingen, da der ellers vil opstå slimhindeerosioner i oesophagus d. Han skal trappe langsomt ud, da der ellers vil opstå slimhindeerosioner i oesophagus **e. Det kan være en god idé at trappe langsomt ud af behandlingen for at undgå opblussen i symptomerne**
103
Du er læge i almen praksis. Din næste patient er en 22-årig kvinde, som netop har fået konstateret colon irritable. Hun spørger dig, hvilke behandlingstilbud, der kan komme på tale. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt? a. Rifaximin vil ofte være relevant ved oppustethed b. Linaclotid er virksomt ved colon irritable domineret af diarré c. Psylium/loppefrøskaller kan være virksomt mod både diarré og forstoppelse d. Der er bedst evidens for lavdosis tricykliske antidepressiva mod oppustethed e. Loperamid kan tages p.n. mod forstoppelse
Du er læge i almen praksis. Din næste patient er en 22-årig kvinde, som netop har fået konstateret colon irritable. Hun spørger dig, hvilke behandlingstilbud, der kan komme på tale. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt? a. Rifaximin vil ofte være relevant ved oppustethed b. Linaclotid er virksomt ved colon irritable domineret af diarré **c. Psylium/loppefrøskaller kan være virksomt mod både diarré og forstoppelse** d. Der er bedst evidens for lavdosis tricykliske antidepressiva mod oppustethed e. Loperamid kan tages p.n. mod forstoppelse
104
Du er læge i almen praksis. Du udfører medicingennemgang med en 82-årig mand, der tidligere har haft blødende ulcus og bl.a. er i velindiceret behandling med acetylsalicylsyre 75 mg. Hvilke af nedenstående præparater vil ligeledes fange din opmærksomhed i forhold til risiko for ulcusblødning? a. Atorvastatin 40 mg x 1 b. Furix 20 mg x 1 c. Carvedilol 25 mg x 2 d. Prednisolon 25 mg x 1 e. Paracetamol 500 2x 4
Du er læge i almen praksis. Du udfører medicingennemgang med en 82-årig mand, der tidligere har haft blødende ulcus og bl.a. er i velindiceret behandling med acetylsalicylsyre 75 mg. Hvilke af nedenstående præparater vil ligeledes fange din opmærksomhed i forhold til risiko for ulcusblødning? a. Atorvastatin 40 mg x 1 b. Furix 20 mg x 1 c. Carvedilol 25 mg x 2 **d. Prednisolon 25 mg x 1** e. Paracetamol 500 2x 4
105
Du er læge i almen praksis. En 54-årig kvinde kontakter dig pga nytilkommet vekslende afføringsmønster gennem to uger. Hun har ikke blod i afføringen og ikke tabt sig i vægt. Objektiv undersøgelse inkl. rektal eksploration er normal. Hæmoglobin 8,9. Hvilken af nedenstående planer er mest hensigtsmæssig? a. Udredning med fæces calprotectin b. Henvisning i kræftpakke for kolorectal cancer c. Helicobacter test and treat d. Se an, kontrol om to uger, før ved forværring eller nytilkomne symptomer e. Henvisning til MRCP
Du er læge i almen praksis. En 54-årig kvinde kontakter dig pga nytilkommet vekslende afføringsmønster gennem to uger. Hun har ikke blod i afføringen og ikke tabt sig i vægt. Objektiv undersøgelse inkl. rektal eksploration er normal. Hæmoglobin 8,9. Hvilken af nedenstående planer er mest hensigtsmæssig? a. Udredning med fæces calprotectin b. Henvisning i kræftpakke for kolorectal cancer c. Helicobacter test and treat **d. Se an, kontrol om to uger, før ved forværring eller nytilkomne symptomer** e. Henvisning til MRCP
106
En 75-årig kvinde indlægges med træthed. Hun har været generet af hudkløe og har haft et mindre vægttab. Objektivt findes hun tydelig ikterisk. Leverbiopsi viser cirrhose. Hun benægter alkoholindtag. Hun er overvægtig med et BMI på 29 kg/m2. Biokemiske og serologiske undersøgelser viser Hæmoglobin: 7.5 mmol/l (normal: 7,3 - 9,5 mmol/L) Ferritin: 300 µg/L (15 – 290 µg/L) Transferrin-mætning: 45% ALAT: 35 (10-45 U/l) Basisk fosfatase: 250 U/l (35-105 U/l) Bilirubin: 55 µmol/l (5 - 25 µmol/l) IgA: 4.0 g/l (0,8-3,9 g/l) IgG: 14.3 g/l (6,1-14,9 g/l) IgM: 5.2 g/l (0,39-2,08 g/l). Actin-antistof er negativt Anti-mitokondrieantistof er stærkt positiv Den mest sandsynlige diagnose er, at hun har cirrhose på baggrund af? a. Primær biliær cholangitis (PBC) b. Fedtlever c. Autoimmun hepatitis d. Primær scleroserende cholangitis (PSC) e. Primær hæmokromatose
En 75-årig kvinde indlægges med træthed. Hun har været generet af hudkløe og har haft et mindre vægttab. Objektivt findes hun tydelig ikterisk. Leverbiopsi viser cirrhose. Hun benægter alkoholindtag. Hun er overvægtig med et BMI på 29 kg/m2. Biokemiske og serologiske undersøgelser viser Hæmoglobin: 7.5 mmol/l (normal: 7,3 - 9,5 mmol/L) Ferritin: 300 µg/L (15 – 290 µg/L) Transferrin-mætning: 45% ALAT: 35 (10-45 U/l) Basisk fosfatase: 250 U/l (35-105 U/l) Bilirubin: 55 µmol/l (5 - 25 µmol/l) IgA: 4.0 g/l (0,8-3,9 g/l) IgG: 14.3 g/l (6,1-14,9 g/l) IgM: 5.2 g/l (0,39-2,08 g/l). Actin-antistof er negativt Anti-mitokondrieantistof er stærkt positiv Den mest sandsynlige diagnose er, at hun har cirrhose på baggrund af? **a. Primær biliær cholangitis (PBC)** b. Fedtlever c. Autoimmun hepatitis d. Primær scleroserende cholangitis (PSC) e. Primær hæmokromatose
107
En 35 årig mand kendt med colitis ulcerosa gennem 10 år henvender sig med forværring i colitis ulcerosa. Han har 10 blodige afføringer dagligt, har tabt sig 3 kilogram over de seneste to uger. Han er i behandling med mesalasin (Asacol) 2.4 g dagligt. Biokemisk finder du hæmoglobin 7.5 mmol/l (normal: 8.3-11.5 mmol/l), CRP 76 mg/l (\< 6mg/l) og albumin 33 g/l (36-45 g/l). Sygdommen behandles nu bedst ved at? a. Give højdosis glukokortikoid og lav-molekylært heparin i profylaktisk dosis b. Øge oral mesalasin-behandling til f.eks 4.8 g dagligt og supplere med lokaltvirkende mesalasin-klysma c. Foretage operation med kolektomi d. Give induktionsbehandling med biologisk lægemiddel, i form af Infliximab e. Give lokaltvirkende systemisk administreret glukokortikoid med frigivelse i colon (budesonid=Cortiment)
En 35 årig mand kendt med colitis ulcerosa gennem 10 år henvender sig med forværring i colitis ulcerosa. Han har 10 blodige afføringer dagligt, har tabt sig 3 kilogram over de seneste to uger. Han er i behandling med mesalasin (Asacol) 2.4 g dagligt. Biokemisk finder du hæmoglobin 7.5 mmol/l (normal: 8.3-11.5 mmol/l), CRP 76 mg/l (\< 6mg/l) og albumin 33 g/l (36-45 g/l). Sygdommen behandles nu bedst ved at? **a. Give højdosis glukokortikoid og lav-molekylært heparin i profylaktisk dosis** b. Øge oral mesalasin-behandling til f.eks 4.8 g dagligt og supplere med lokaltvirkende mesalasin-klysma c. Foretage operation med kolektomi d. Give induktionsbehandling med biologisk lægemiddel, i form af Infliximab e. Give lokaltvirkende systemisk administreret glukokortikoid med frigivelse i colon (budesonid=Cortiment)
108
En 52-årig kvinde har gennem et halvt år udviklet ublodig vandig diaré. Hun har tabt sig 3 kilogram. Der kan være lidt mavekneb i forbindelse med toiletbesøg. Hun tager Ibuprofen efter behov pga. rygsmerter og får fast pantoprazol (40 mg) pga. sure opstød. Der foreligger normal B-Hb, trombocytter, leukocytter og P-CRP. Hvilke/hvilken undersøgelse vil være den vigtigste primære undersøgelse nu? a. Øsofagogastroskopi med biopsi og dyrkning fra duodenum. b. Coeliakiscreening c. Fæces for blod samt CT-scanning af abdomen d. Koloskopi med biopsi e. CT-scanning af abdomen
En 52-årig kvinde har gennem et halvt år udviklet ublodig vandig diaré. Hun har tabt sig 3 kilogram. Der kan være lidt mavekneb i forbindelse med toiletbesøg. Hun tager Ibuprofen efter behov pga. rygsmerter og får fast pantoprazol (40 mg) pga. sure opstød. Der foreligger normal B-Hb, trombocytter, leukocytter og P-CRP. Hvilke/hvilken undersøgelse vil være den vigtigste primære undersøgelse nu? a. Øsofagogastroskopi med biopsi og dyrkning fra duodenum. b. Coeliakiscreening c. Fæces for blod samt CT-scanning af abdomen **d. Koloskopi med biopsi** e. CT-scanning af abdomen
109
En 48-årig kvinde har fået konstateret cirrhose på baggrund af autoimmun hepatitis. Hun er behandlet med glukokortikoid (prednisolon) og på den baggrund er hendes ALAT og IgG blevet næsten normal. Du skal nu starte en forebyggende behandling. Hvilken behandling vil du vælge? a. Methotrexate samtidig med, at du udtrapper prednisolon langsomt b. Tumor necrosis factor alfa (Infliximab) samtidig med, at du udtrapper prednisolon langsomt c. Urso-deoxycholsyre (Ursofalk) samtidig med at du udtrapper prednisolon langsomt d. Behandlingen med glukokortikoid skal fortsætte, men aftrappes til den lavest mulige dosis, der holder sygdommen i ro. e. Azathioprin samtidig med, at du udtrapper prednisolon langsomt
En 48-årig kvinde har fået konstateret cirrhose på baggrund af autoimmun hepatitis. Hun er behandlet med glukokortikoid (prednisolon) og på den baggrund er hendes ALAT og IgG blevet næsten normal. Du skal nu starte en forebyggende behandling. Hvilken behandling vil du vælge? a. Methotrexate samtidig med, at du udtrapper prednisolon langsomt b. Tumor necrosis factor alfa (Infliximab) samtidig med, at du udtrapper prednisolon langsomt c. Urso-deoxycholsyre (Ursofalk) samtidig med at du udtrapper prednisolon langsomt d. Behandlingen med glukokortikoid skal fortsætte, men aftrappes til den lavest mulige dosis, der holder sygdommen i ro. **e. Azathioprin samtidig med, at du udtrapper prednisolon langsomt**
110
Ved behandling med biologiske lægemidler (f.eks tumor nekrosis faktor-α; Infliximab og Adalimumab) bør der foreligge svar på følgende prøver/undersøgelse, før behandlingen kan initieres? a. Røntgen af thorax og undersøgelse for kronisk hepatitis B b. Interferon-gamma release assay (QuantiFeron), undersøgelse for kronisk hepatitis B samt røntgen af thorax c. Undersøgelse for kronisk hepatitis B og HIV samt interferon-gamma release assay (QuantiFeron), d. Undersøgelse for kronisk hepatitis B, variceller og cytomegalovirus e. Røntgen af thorax er tilstrækkeligt
Ved behandling med biologiske lægemidler (f.eks tumor nekrosis faktor-α; Infliximab og Adalimumab) bør der foreligge svar på følgende prøver/undersøgelse, før behandlingen kan initieres? a. Røntgen af thorax og undersøgelse for kronisk hepatitis B **b. Interferon-gamma release assay (QuantiFeron), undersøgelse for kronisk hepatitis B samt røntgen af thorax** c. Undersøgelse for kronisk hepatitis B og HIV samt interferon-gamma release assay (QuantiFeron), d. Undersøgelse for kronisk hepatitis B, variceller og cytomegalovirus e. Røntgen af thorax er tilstrækkeligt
111
En 52-årig kvinde, tidligere tarmrask, fik for 6 måneder siden fjernet en stor del af tyndtarmen på grund af strangulationsileus. Efter et længere postoperativt forløb har hun har nu fået anastomoseret tyndtarmen til colon (hun har nu ca. 100 cm tyndtarm til colon som er bevaret i hele sin længde). Fire uger efter udskrivelse indlægges hun med et vægttab, utilpashed og dehydrering udløst af en gastroenteritis. Efter optimering af hendes tilstand er det mest realistisk, at patienten på sigt kan udskrives? a. Med parenteral ernæring, intravenøse væske- og elektrolytopløsninger b. Med parenteral ernæring uden behov for intravenøse væske- og elektrolytopløsninger c. Uden behov for parenteral ernæring men alene med behov for intravenøse væske- og elektrolytopløsninger d. Uden behov for specielle ernæringsmæssige tiltag. e. Med Loperamid (stoppemedicin) suppleret med PPI
En 52-årig kvinde, tidligere tarmrask, fik for 6 måneder siden fjernet en stor del af tyndtarmen på grund af strangulationsileus. Efter et længere postoperativt forløb har hun har nu fået anastomoseret tyndtarmen til colon (hun har nu ca. 100 cm tyndtarm til colon som er bevaret i hele sin længde). Fire uger efter udskrivelse indlægges hun med et vægttab, utilpashed og dehydrering udløst af en gastroenteritis. Efter optimering af hendes tilstand er det mest realistisk, at patienten på sigt kan udskrives? a. Med parenteral ernæring, intravenøse væske- og elektrolytopløsninger b. Med parenteral ernæring uden behov for intravenøse væske- og elektrolytopløsninger c. Uden behov for parenteral ernæring men alene med behov for intravenøse væske- og elektrolytopløsninger d. Uden behov for specielle ernæringsmæssige tiltag. **e. Med Loperamid (stoppemedicin) suppleret med PPI**
112
I efterforløbet af nogle bakterielle gastroenteritter kan der forekomme reaktiv artrit. Især én bakteriel gastroenterit er associeret med udvikling af erythema nodsum (knuderosen). Hvilken bakterie er der tale om? a. Campylobacter jejuni b. Yersinia enterocolitica c. Clostridium difficile d. Shigella sonnei e. Escherichia coli
I efterforløbet af nogle bakterielle gastroenteritter kan der forekomme reaktiv artrit. Især én bakteriel gastroenterit er associeret med udvikling af erythema nodsum (knuderosen). Hvilken bakterie er der tale om? a. Campylobacter jejuni **b. Yersinia enterocolitica** c. Clostridium difficile d. Shigella sonnei e. Escherichia coli
113
70-årig kvinde henvender sig med diarré, feber og mavesmerter. Hun har 15 vandtynde afføringer dagligt. Hun har netop været behandlet for en pneumoni under indlæggelse. Hun blev udskrevet fra sygehuset for 14 dage siden. Hvad er den mest sandsynlige mikrobiologiske agens, taget patientens tilstand og sygehistorie i betragtning? a. Shigella sonnei b. Salmonella enritidis c. Clostridium difficile d. Norovirus e. Campylobacter jejuni
70-årig kvinde henvender sig med diarré, feber og mavesmerter. Hun har 15 vandtynde afføringer dagligt. Hun har netop været behandlet for en pneumoni under indlæggelse. Hun blev udskrevet fra sygehuset for 14 dage siden. Hvad er den mest sandsynlige mikrobiologiske agens, taget patientens tilstand og sygehistorie i betragtning? a. Shigella sonnei b. Salmonella enritidis **c. Clostridium difficile** d. Norovirus e. Campylobacter jejuni
114
En 80-årig kvinde med diabetes, hypertension og abdominal karprotese indlægges med febrilia 39,5 C med ukendt fokus. Hun fortæller at hun cirka tre uger før indlæggelsen oplevede fem dages diare, som var selvlimiterende. I udredningsforløbet foretages en PET-scanning, som lyser op omkring karprotesen. Med baggrund i patientens sygehistorie, hvilket er så det mest sandsynligste mikrobiologiske agens, som er årsag til patientens tilstand? a. Campylobacter b. Salmonella c. Shigella d. Yersenia e. Bacillus cereus
En 80-årig kvinde med diabetes, hypertension og abdominal karprotese indlægges med febrilia 39,5 C med ukendt fokus. Hun fortæller at hun cirka tre uger før indlæggelsen oplevede fem dages diare, som var selvlimiterende. I udredningsforløbet foretages en PET-scanning, som lyser op omkring karprotesen. Med baggrund i patientens sygehistorie, hvilket er så det mest sandsynligste mikrobiologiske agens, som er årsag til patientens tilstand? a. Campylobacter **b. Salmonella** c. Shigella d. Yersenia e. Bacillus cereus
115
Sonja på 34 år er under udredning for en knude i skjoldbruskkirtlen. Der er lavet thyroideaskintigrafi som vist. Desuden er der foretaget finnålsaspiration (FNA) fra det hypofungerende område på skintigrafien. FNA viser ”follikulær neoplasi – uvist om benignt eller malignt”. Sonja vil gerne vide hvad der nu skal ske. Hvad vil du svare? a. Fjernelse af hele skjoldbruskkirtlen (total thyroidektomi) da kræft kan opstå b. Fjernelse af venstre halvdel af skjoldbruskkirtlen med henblik på endelig histologisk afklaring c. Kun resektion af det hypofungerende område, så mest muligt thyroideavæv kan bevares d. Fornyet finnålsaspiration så man kan være helt sikker e. Observation, da kræftrisikoen er yderst minimal
Sonja på 34 år er under udredning for en knude i skjoldbruskkirtlen. Der er lavet thyroideaskintigrafi som vist. Desuden er der foretaget finnålsaspiration (FNA) fra det hypofungerende område på skintigrafien. FNA viser ”follikulær neoplasi – uvist om benignt eller malignt”. Sonja vil gerne vide hvad der nu skal ske. Hvad vil du svare? a. Fjernelse af hele skjoldbruskkirtlen (total thyroidektomi) da kræft kan opstå **b. Fjernelse af venstre halvdel af skjoldbruskkirtlen med henblik på endelig histologisk afklaring** c. Kun resektion af det hypofungerende område, så mest muligt thyroideavæv kan bevares d. Fornyet finnålsaspiration så man kan være helt sikker e. Observation, da kræftrisikoen er yderst minimal
116
Hvilket af nedenstående udsagn for diagnostik af follikulære neoplasier i gl. thyroidea er korrekt? a. Follikulært thyroideakarcinom er til stede når der er påvist enten gennemvækst af tumorkapsel eller indvækst af tumorvæv i kar b. Finnålsaspiration er en god undersøgelse til at adskille benign follikulær neoplasi og follikulært thyroideakarcinom c. En positiv calcitoninfarvning giver med stor sikkerhed diagnosen follikulært thyroideakarcinom d. For at være et follikulært karcinom skal der være både gennemvækst af tumorkapsel, indvækst i kar og nekrotiske områder e. En finnålsverificeret follikulær neoplasi er uden risiko for malignitet og skal derfor ikke i kræftpakke
Hvilket af nedenstående udsagn for diagnostik af follikulære neoplasier i gl. thyroidea er korrekt? **a. Follikulært thyroideakarcinom er til stede når der er påvist enten gennemvækst af tumorkapsel eller indvækst af tumorvæv i kar** b. Finnålsaspiration er en god undersøgelse til at adskille benign follikulær neoplasi og follikulært thyroideakarcinom c. En positiv calcitoninfarvning giver med stor sikkerhed diagnosen follikulært thyroideakarcinom d. For at være et follikulært karcinom skal der være både gennemvækst af tumorkapsel, indvækst i kar og nekrotiske områder e. En finnålsverificeret follikulær neoplasi er uden risiko for malignitet og skal derfor ikke i kræftpakke
117
Billedet nedenfor viser et histologisk snit af en thyroideacancer, som er immunhistokemisk farvet positivt for calcitonin. Hvilken type af thyroideacancer er der tale om? a. Papillært thyroideakarcinom b. Follikulært thyroideakarcinom c. Lavt differentieret thyroideakarcinom d. Medullært thyroideakarcinom e. Anaplastisk thyroideacancer
Billedet nedenfor viser et histologisk snit af en thyroideacancer, som er immunhistokemisk farvet positivt for calcitonin. Hvilken type af thyroideacancer er der tale om? a. Papillært thyroideakarcinom b. Follikulært thyroideakarcinom c. Lavt differentieret thyroideakarcinom **d. Medullært thyroideakarcinom** e. Anaplastisk thyroideacancer
118
En 77-årig kvinde indlægges med blødning fra et duodenalsår, som hun på et hængende hår overlever. Forud for indlæggelsen har hun været i behandling med ibuprofen, et NSAID, pga arthrose samt lavdosis acetylsalicylsyre pga tidligere blodprop i hjertet. Du foreslår, at hun ophører med ibuprofen og erstatter det med paracetamol, hvilket hun på det skarpeste afviser. Hvad vil du udskrive hende med? a. Ibuprofen alene, uden acetylsalicylsyre og en protonpumpehæmmer b. Ibuprofen, acetylsalicylsyre og en protonpumpehæmmer c. Ibuprofen, acetylsalicylsyre og misoprostol, et prostaglandin d. En selektiv COX-2-hæmmer, acetylsalicylsyre og en protonpumpehæmmer e. En selektiv COX-2-hæmmer, acetylsalicylsyre og misoprostol
En 77-årig kvinde indlægges med blødning fra et duodenalsår, som hun på et hængende hår overlever. Forud for indlæggelsen har hun været i behandling med ibuprofen, et NSAID, pga arthrose samt lavdosis acetylsalicylsyre pga tidligere blodprop i hjertet. Du foreslår, at hun ophører med ibuprofen og erstatter det med paracetamol, hvilket hun på det skarpeste afviser. Hvad vil du udskrive hende med? a. Ibuprofen alene, uden acetylsalicylsyre og en protonpumpehæmmer **b. Ibuprofen, acetylsalicylsyre og en protonpumpehæmmer** c. Ibuprofen, acetylsalicylsyre og misoprostol, et prostaglandin d. En selektiv COX-2-hæmmer, acetylsalicylsyre og en protonpumpehæmmer e. En selektiv COX-2-hæmmer, acetylsalicylsyre og misoprostol
119
Hvilket udsagn om budesonid er korrekt ? a. Budesonid er et lav-potent corticosteroid, og har derfor få bivirkninger ved almindelig brug b. Pga stor first-pass metabolism er der en favorabel balance mellem effekt i tarmen og systemiske bivirkninger c. Forklaringen på de færre bivirkninger ved budesonidbehandling end ved andre corticosteroider er ukendt d. Budesonid er en blandet corticosteroid agonist / antagonist, hvilket forklarer de relativt få bivirkninger e. Budesonid er ikke egnet til vedligeholdelsesbehandling pga systemiske steroidbivirkninger
Hvilket udsagn om budesonid er korrekt ? a. Budesonid er et lav-potent corticosteroid, og har derfor få bivirkninger ved almindelig brug **b. Pga stor first-pass metabolism er der en favorabel balance mellem effekt i tarmen og systemiske bivirkninger** c. Forklaringen på de færre bivirkninger ved budesonidbehandling end ved andre corticosteroider er ukendt d. Budesonid er en blandet corticosteroid agonist / antagonist, hvilket forklarer de relativt få bivirkninger e. Budesonid er ikke egnet til vedligeholdelsesbehandling pga systemiske steroidbivirkninger
120
Hvilket udsagn om protonpumpehæmmere er korrekt? a. Virker ved kompetitiv antagonisme på K-H+-ATPase enzymet. b. Kan reducere syreproduktionen med over 90% c. Er uegnede som profylakse mod NSAID-forårsaget mavesår. d. Esomeprazol er en sulfateret version af omeprazol e. Medfører klinisk betydende malabsorption i almindeligt anvendte doser
Hvilket udsagn om protonpumpehæmmere er korrekt? a. Virker ved kompetitiv antagonisme på K-H+-ATPase enzymet. **b. Kan reducere syreproduktionen med over 90%** c. Er uegnede som profylakse mod NSAID-forårsaget mavesår. d. Esomeprazol er en sulfateret version af omeprazol e. Medfører klinisk betydende malabsorption i almindeligt anvendte doser
121
Hvilken af nedenstående blodprøver er den vigtigste for prognosen hos patienter med akut viral hepatitis? a. Bilirubin b. Alanin-aminotransferase c. INR (international normalised ratio) d. Lactat-dehydrogenase e. Albumin
Hvilken af nedenstående blodprøver er den vigtigste for prognosen hos patienter med akut viral hepatitis? a. Bilirubin b. Alanin-aminotransferase **c. INR (international normalised ratio)** d. Lactat-dehydrogenase e. Albumin
122
Hvilken af nedenstående virus vacciners der for i det danske børnevaccinationsprogram? a. HAV b. HBV c. HCV d. HEV e. Ingen af ovenstående
Hvilken af nedenstående virus vacciners der for i det danske børnevaccinationsprogram? a. HAV b. HBV c. HCV d. HEV **e. Ingen af ovenstående**
123
Hvilken af nedenstående virus kan der ikke vaccineres mod? a. Hepatitis A b. Hepatitis B c. Hepatitis C d. Hepatitis D e. Hepatitis E
Hvilken af nedenstående virus kan der ikke vaccineres mod? a. Hepatitis A b. Hepatitis B **c. Hepatitis C** d. Hepatitis D e. Hepatitis E
124
En ældre mand klager over nedsat libido. Hvilken blodprøve vil du bestille i første omgang: a. LH b. testosteron c. LH og testosteron d. FSH og testosteron e. Prolaktin og testosteron
En ældre mand klager over nedsat libido. Hvilken blodprøve vil du bestille i første omgang: a. LH b. testosteron **c. LH og testosteron** d. FSH og testosteron e. Prolaktin og testosteron
125
En yngre patient er blevet opereret for et klinisk non-secernerende hypofyseadenom. Patienten skal undersøges for eventuel væksthormonmangel. Du stiller diagnosen væksthormonmangel ved at foretage: a. Måling af IGF-I, fastende om morgenen b. Måling af IGF-I og IGFBP3 c. Væksthormon-stimulationstest d. Måling af GH og GHBP, fastende mellem kl. 08.00 og 09.00 e. Måling af GH og IGF-1 fastende om morgenen
En yngre patient er blevet opereret for et klinisk non-secernerende hypofyseadenom. Patienten skal undersøges for eventuel væksthormonmangel. Du stiller diagnosen væksthormonmangel ved at foretage: a. Måling af IGF-I, fastende om morgenen b. Måling af IGF-I og IGFBP3 **c. Væksthormon-stimulationstest** d. Måling af GH og GHBP, fastende mellem kl. 08.00 og 09.00 e. Måling af GH og IGF-1 fastende om morgenen
126
Hvis der er målt et forhøjet niveau af prolaktin hos en 28-årig kvinde med sekundær amenore. Hvilken undersøgelse er så primært indiceret? a. En øjenundersøgelse b. En MR-skanning af hypofysen c. En gentagelse af prøven d. Undersøgelse for ’Hook effekt’ e. En Synactententest
Hvis der er målt et forhøjet niveau af prolaktin hos en 28-årig kvinde med sekundær amenore. Hvilken undersøgelse er så primært indiceret? a. En øjenundersøgelse b. En MR-skanning af hypofysen **c. En gentagelse af prøven** d. Undersøgelse for ’Hook effekt’ e. En Synactententest
127
73-årig mand med atrieflimmer, aortastenose og kadiel inkompensation indbringes akut til FAM pga besvimelse. Ingen neurologiske udfald eller oplysning om blødning. Har ved ankomst prækordialsmerter. Er i behandling med Simvastatin, Magnyl, Marevan, nitroglycerin, ACE-hæmmer og Furix. BT 91/40, puls 108, perifer kølig, men vågen og klar. B-Hb 4,6 mM (8-11), B-Leuko 11x109/l (3-10), P-Kreatinin 65 µM (45-75), P-Karbamid 19,9 mM (4-7) P-INR 3,8 (\<1,2), P-Na 135mM (135-145), P-K 3,4mM (3,5-4,5). EKG Atrieflimmer. Den næste time vil du: a. Give 2 portioner SAG-M, foretage gastroskopi og forberede KAG. b. Straks påbegynde hurtig i.v.infusion af isot NaCl, skifte til SAG-M , seponere Magnyl og Simvastatin, give vitamin K, observere på intensiv afdeling og gastroskopere c. Straks påbegynde langsom i.v. infusion af isot NaCl, fortsætte Magnyl, give højdosis PPI i.v., give 2 portioner frisk frosset plasma og gastroskopere. d. Straks påbegynde hurtig i.v. infusion af NaCl, snarest skifte til SAG-M, give 1-2 portioner frisk frosset plasma, seponere Magnyl, observere intensivt. e. Give 2 portioner SAG-M (0, Rh neg), seponere Magnyl, Starte højdosis PPI i.v., 1-2 portioner frisk frosset plasma, koldt flydende per os, observere intensivt.
73-årig mand med atrieflimmer, aortastenose og kadiel inkompensation indbringes akut til FAM pga besvimelse. Ingen neurologiske udfald eller oplysning om blødning. Har ved ankomst prækordialsmerter. Er i behandling med Simvastatin, Magnyl, Marevan, nitroglycerin, ACE-hæmmer og Furix. BT 91/40, puls 108, perifer kølig, men vågen og klar. B-Hb 4,6 mM (8-11), B-Leuko 11x109/l (3-10), P-Kreatinin 65 µM (45-75), P-Karbamid 19,9 mM (4-7) P-INR 3,8 (\<1,2), P-Na 135mM (135-145), P-K 3,4mM (3,5-4,5). EKG Atrieflimmer. Den næste time vil du: a. Give 2 portioner SAG-M, foretage gastroskopi og forberede KAG. b. Straks påbegynde hurtig i.v.infusion af isot NaCl, skifte til SAG-M , seponere Magnyl og Simvastatin, give vitamin K, observere på intensiv afdeling og gastroskopere c. Straks påbegynde langsom i.v. infusion af isot NaCl, fortsætte Magnyl, give højdosis PPI i.v., give 2 portioner frisk frosset plasma og gastroskopere. **d. Straks påbegynde hurtig i.v. infusion af NaCl, snarest skifte til SAG-M, give 1-2 portioner frisk frosset plasma, seponere Magnyl, observere intensivt.** e. Give 2 portioner SAG-M (0, Rh neg), seponere Magnyl, Starte højdosis PPI i.v., 1-2 portioner frisk frosset plasma, koldt flydende per os, observere intensivt.
128
En 45-årig mand har pga Crohns sygdom fået fjernet 135 cm terminal ileum samt coecum. Hvilken af nedenstående tilstande er den MINDST sandsynlige komplikation til operationen. a. Diaré pga galdesyre malabsorption b. Vitamin B12 mangel. c. Folinsyre mangel d. Galdeblæresten e. Nyresten
En 45-årig mand har pga Crohns sygdom fået fjernet 135 cm terminal ileum samt coecum. Hvilken af nedenstående tilstande er den MINDST sandsynlige komplikation til operationen. a. Diaré pga galdesyre malabsorption b. Vitamin B12 mangel. **c. Folinsyre mangel** d. Galdeblæresten e. Nyresten
129
63-årig overvægtig kvinde indlægges akut med knapt et døgn varende svære konstante epigastriske smerter samt opkastning. Tidligere flere tilfælde af timer varende akutte smerter under højre kurvatur med udstråling til højre skulderblad. Der er let ictetus af sclerae.Tp 38,5 0C, puls 92. Abdomen blødt med udtalt ømhed i epigastriet. B-Leukocytter 13,4x10E9/l (3-10), P-CRP 159 mg/l (\<6), P-ALAT 210 U/l (35-65), P-Bas fosfatase 345 U/L (35-65), P- Ca(ion) 1,10mM (1.18-1,30), P-Amylase 1678 U/l (25-75), P-Kreatinin 145 µM (45-90), P-K 3,1 mM (3,5-4,5). Det bedste program er nu: a. Bloddyrkning, empirisk antibiotika behandling og akut ERCP b. Intensiv væskebehandling, timediuresemåling og MRCP. c. Intensiv væskebehandling, timediuresemåling, bloddyrkning og ultralydscanning mhp galdesten. d. CT-scanning med kontrast, bloddyrkning, empirisk antibiotika, væskebehandling og kalcium i.v. e. Bloddyrkning, intensiv væskebehandling, timediureser, empirisk antibiotika, kalcium i.v. og parenteral ernæring.
63-årig overvægtig kvinde indlægges akut med knapt et døgn varende svære konstante epigastriske smerter samt opkastning. Tidligere flere tilfælde af timer varende akutte smerter under højre kurvatur med udstråling til højre skulderblad. Der er let ictetus af sclerae.Tp 38,5 0C, puls 92. Abdomen blødt med udtalt ømhed i epigastriet. B-Leukocytter 13,4x10E9/l (3-10), P-CRP 159 mg/l (\<6), P-ALAT 210 U/l (35-65), P-Bas fosfatase 345 U/L (35-65), P- Ca(ion) 1,10mM (1.18-1,30), P-Amylase 1678 U/l (25-75), P-Kreatinin 145 µM (45-90), P-K 3,1 mM (3,5-4,5). Det bedste program er nu: a. Bloddyrkning, empirisk antibiotika behandling og akut ERCP b. Intensiv væskebehandling, timediuresemåling og MRCP. **c. Intensiv væskebehandling, timediuresemåling, bloddyrkning og ultralydscanning mhp galdesten.** d. CT-scanning med kontrast, bloddyrkning, empirisk antibiotika, væskebehandling og kalcium i.v. e. Bloddyrkning, intensiv væskebehandling, timediureser, empirisk antibiotika, kalcium i.v. og parenteral ernæring.
130
En 27-årig sydfynsk mandlig skolelærer har i flere år haft diarétendens. Der er ingen smerter og hans vægt er konstant. Har aldrig observeret blod eller pus i afføringen. Har ikke observeret nogen speciel fødeintolerans, men undgår kaffe. Beskeden meteorisme. Gennem flere år psoriasiselementer på albuer. Der er ingen diarésygdomme i familien. Føler at undervisningsopgaverne i tiltagende grad er vanskelige at overkomme. Symptomerne er uændrede i ferieperioden. Tager PPI mod refluks. Vægt 78kg, højde 182 cm, BT 135/85, puls 64.B-Hb 9,4mM (8-11), P-Leuko 5,6x109/l (3-10), P-CRP 3,7mg/l (\<6), P-Cobalamin 234pM (\>130), F-Calprotectin 34 mg/l (\<50), LCT genotype C/T-13910, P-Transglutaminase-Ab neg, normal IgA, IgG og IgM. Koloskopi viser normal slimhinde. Bedste strategi er: a. Behandlingsforsøg med cholestyramin b. Behandlingsforsøg med budesonid c. Diætetisk vejledning i laktosefattig kost d. Duodenal aspiration mhp bakterial overvækst e. Tricykliske antidepressiva i ”neuropatidoser”
En 27-årig sydfynsk mandlig skolelærer har i flere år haft diarétendens. Der er ingen smerter og hans vægt er konstant. Har aldrig observeret blod eller pus i afføringen. Har ikke observeret nogen speciel fødeintolerans, men undgår kaffe. Beskeden meteorisme. Gennem flere år psoriasiselementer på albuer. Der er ingen diarésygdomme i familien. Føler at undervisningsopgaverne i tiltagende grad er vanskelige at overkomme. Symptomerne er uændrede i ferieperioden. Tager PPI mod refluks. Vægt 78kg, højde 182 cm, BT 135/85, puls 64.B-Hb 9,4mM (8-11), P-Leuko 5,6x109/l (3-10), P-CRP 3,7mg/l (\<6), P-Cobalamin 234pM (\>130), F-Calprotectin 34 mg/l (\<50), LCT genotype C/T-13910, P-Transglutaminase-Ab neg, normal IgA, IgG og IgM. Koloskopi viser normal slimhinde. Bedste strategi er: **a. Behandlingsforsøg med cholestyramin** b. Behandlingsforsøg med budesonid c. Diætetisk vejledning i laktosefattig kost d. Duodenal aspiration mhp bakterial overvækst e. Tricykliske antidepressiva i ”neuropatidoser”
131
37-årig revisor henvender sig pga smerter i epigastriet. Hun har ikke haft noget vægttab. Tendens til forstoppelse. Smerterne forværres efter fødeindtag, der har ikke været opkastninger, men hun bliver hurtigt mæt. Ingen udstråling til skulder eller ryg. Der er ikke sure opstød, regurgitation, forværring i liggende stilling eller synkebesvær. Har i perioder taget PPI uden effekt. Desuden forsøgt metoclopramide mod kvalme. Tager til daglig Amlodipin mod højt blodtryk. Ryger 10 cigaretter dagligt og drikker højst 5 genstande pr uge. Foretrækker glutenfri kost. Normal B-Hb, B-Leukocytter, B-Trombocytter, P-CRP, P-Basisk fosfatase og P-Amylase. Gastroskopi har for en måned siden viste normale forhold. Næste skridt er: a. Breathtest mhp helicobacter status b. Henvisning til diætist c. Syrepumpehæmmer i 8 uger d. CT-scanning af pancreas. e. Ingen af ovennævnte.
37-årig revisor henvender sig pga smerter i epigastriet. Hun har ikke haft noget vægttab. Tendens til forstoppelse. Smerterne forværres efter fødeindtag, der har ikke været opkastninger, men hun bliver hurtigt mæt. Ingen udstråling til skulder eller ryg. Der er ikke sure opstød, regurgitation, forværring i liggende stilling eller synkebesvær. Har i perioder taget PPI uden effekt. Desuden forsøgt metoclopramide mod kvalme. Tager til daglig Amlodipin mod højt blodtryk. Ryger 10 cigaretter dagligt og drikker højst 5 genstande pr uge. Foretrækker glutenfri kost. Normal B-Hb, B-Leukocytter, B-Trombocytter, P-CRP, P-Basisk fosfatase og P-Amylase. Gastroskopi har for en måned siden viste normale forhold. Næste skridt er: a. Breathtest mhp helicobacter status b. Henvisning til diætist c. Syrepumpehæmmer i 8 uger d. CT-scanning af pancreas. **e. Ingen af ovennævnte.**
132
67-årig tidligere rask mand henvender sig, fordi han føler sig voldsom forstoppet og ikke har haft afføring i 5 dage. Han er betydelig overvægtig, og undersøgelse af abdomen viser ikke noget sikkert abnormt, men er vanskelig at bedømme på grund af overvægten. Intet abnormt ved rektal eksploration. Hvad vil du gøre? a. Give afføringsmiddel b. Give et rectalt klyx c. Påbegynde udtømning med henblik på koloskopi d. Foretage koloskopi uden udtømning e. Bestille CT-Scanning af abdomen
67-årig tidligere rask mand henvender sig, fordi han føler sig voldsom forstoppet og ikke har haft afføring i 5 dage. Han er betydelig overvægtig, og undersøgelse af abdomen viser ikke noget sikkert abnormt, men er vanskelig at bedømme på grund af overvægten. Intet abnormt ved rektal eksploration. Hvad vil du gøre? a. Give afføringsmiddel b. Give et rectalt klyx c. Påbegynde udtømning med henblik på koloskopi d. Foretage koloskopi uden udtømning **e. Bestille CT-Scanning af abdomen**
133
En 33-årig kvinde, der har haft lidt hæmoridegener siden fødsel for 3 år siden. Henvender sig nu på grund af pludseligt opståede svære smerter analt. Objektivt findes en særdeles øm og hård 2 cm stor tumor analt. Hvad vi du gøre? a. Bestille MR-skanning af bækkenet b. Give antibiotika c. Ordinere hæmoridemiddel (proctosedyl) d. Arrangere akut incision af ”tumor” e. Sende pt. hjem med smertestillende medicin
En 33-årig kvinde, der har haft lidt hæmoridegener siden fødsel for 3 år siden. Henvender sig nu på grund af pludseligt opståede svære smerter analt. Objektivt findes en særdeles øm og hård 2 cm stor tumor analt. Hvad vi du gøre? a. Bestille MR-skanning af bækkenet b. Give antibiotika c. Ordinere hæmoridemiddel (proctosedyl) **d. Arrangere akut incision af ”tumor”** e. Sende pt. hjem med smertestillende medicin
134
En 72-årig kvinde, der er i AK-behandling, indlægges akut på grund af kraftig anal blødning. Fået 2 blodtransfusioner og efterfølgende koloskopi,dagen efter har vist talrige divertikler i sigmoideum uden pågående blødning og ingen andre abnormiteter. Hb er nu stabil på 6,9 mmol/l. INR inden for det terapeutiske område. Hvad vil du forslå der skal ske videre? a. Udskrive uden yderligere kontrol b. Kontrol-koloskopi efter 3 måneder c. Pausere AK-behandlingen d. CT-skanning af abdomen e. Lade hende forblive indlagt til observation
En 72-årig kvinde, der er i AK-behandling, indlægges akut på grund af kraftig anal blødning. Fået 2 blodtransfusioner og efterfølgende koloskopi,dagen efter har vist talrige divertikler i sigmoideum uden pågående blødning og ingen andre abnormiteter. Hb er nu stabil på 6,9 mmol/l. INR inden for det terapeutiske område. Hvad vil du forslå der skal ske videre? **a. Udskrive uden yderligere kontrol** b. Kontrol-koloskopi efter 3 måneder c. Pausere AK-behandlingen d. CT-skanning af abdomen e. Lade hende forblive indlagt til observation
135
En 28-årig mand har været indlagt til observation for akut appendicitis, men smerterne er gået i næsten helt i ro efter halvandet døgn. Ved indlæggelsen en let forhøjet CRP og leukocyttal. Han spørger, hvad der nu skal ske? a. Kontrol af blodprøver før evt. udskrivelse b. Bestille ambulant koloskopi c. Udskrives uden yderligere kontrol d. CT-skanning for at udelukke sygdom e. Udskrives og kontrol hos egen læge
En 28-årig mand har været indlagt til observation for akut appendicitis, men smerterne er gået i næsten helt i ro efter halvandet døgn. Ved indlæggelsen en let forhøjet CRP og leukocyttal. Han spørger, hvad der nu skal ske? a. Kontrol af blodprøver før evt. udskrivelse b. Bestille ambulant koloskopi **c. Udskrives uden yderligere kontrol** d. CT-skanning for at udelukke sygdom e. Udskrives og kontrol hos egen læge
136
En 8-årig dreng, tidligere rask, indlægges akut med kraftig rektal blødning og fald i Hb til 3,2 mmol/l. Får blodtransfusion og koloskopi viser blod i tarmen, men ingen abnormiteter. Hvad er den mest sandsynlige årsag til blødningen? a. Leukæmi b. Meckels divertikel c. Inflammatorisk tarmsygdom d. Kar-malformationer i tarmen e. Tarm-invagination
En 8-årig dreng, tidligere rask, indlægges akut med kraftig rektal blødning og fald i Hb til 3,2 mmol/l. Får blodtransfusion og koloskopi viser blod i tarmen, men ingen abnormiteter. Hvad er den mest sandsynlige årsag til blødningen? a. Leukæmi **b. Meckels divertikel** c. Inflammatorisk tarmsygdom d. Kar-malformationer i tarmen e. Tarm-invagination
137
En 55 åring kvinde, tidligere rask, henvises fra egen læge med ” leverpåvirkning”. Du beslutter dig for at indlægge patienten mhp. på en hurtig biopsi af leveren, for at afklare diagnosen. Hvilke blodprøver vægter højest i den beslutning? a. ALAT 259 U/L (referenceinterval: 10-70 u/l) og BASP 130 U/L (35-105 u/l b. GGT 1300 U/L (10-75 U/l) c. Ferritin 2400 ug/l (15-290 ug/l) og Hæmoglobin 6,7 mmol/l (7.3-9.5 mmol/l) d. INR 1,7 (\<1.2) og Bilirubin 45 umol/L (\<25 umol/L) e. IgG 14,1 g/L (6.1-14.9 g/l), IgA 2,9 g/L (0.8-3.9 g/l)
En 55 åring kvinde, tidligere rask, henvises fra egen læge med ” leverpåvirkning”. Du beslutter dig for at indlægge patienten mhp. på en hurtig biopsi af leveren, for at afklare diagnosen. Hvilke blodprøver vægter højest i den beslutning? a. ALAT 259 U/L (referenceinterval: 10-70 u/l) og BASP 130 U/L (35-105 u/l b. GGT 1300 U/L (10-75 U/l) c. Ferritin 2400 ug/l (15-290 ug/l) og Hæmoglobin 6,7 mmol/l (7.3-9.5 mmol/l) **d. INR 1,7 (\<1.2) og Bilirubin 45 umol/L (\<25 umol/L)** e. IgG 14,1 g/L (6.1-14.9 g/l), IgA 2,9 g/L (0.8-3.9 g/l)
138
En patient kendt med type 2 diabetes og et BMI på 32 henvises fra egen læge til udredning for forhøjet ALAT til 95 U/L over 6 mdr. Patienten er kendt med hyperkolesterolæmi gennem 5 år og får Simvastatin for dette. En ultralydsscanning over abdomen har vist steatose i leveren. Der er suppleret med en fibroscanning, hvor stivheden måles til 10,2 kPa (referenceværdi: \< 6.0 kPa). Øvrige udredning har ikke givet anledning til mistanke om immunologisk leversygdom, viral hepatitis eller hæmokromotase. Hvad er det næste skridt? a. Leversteatose er en ufarlig tilstand, så patienten kan afsluttes til egen læge. b. Simvastatin bør straks seponeres. c. Patienten instrueres i livsstilændringer med henblik på vægttab, og en leverbiopsi kan overvejes. d. Der bestilles en CT-scanning, da den undersøgelse er bedre til at diagnosticere steatose. e. Der er ingen mulige behandlingstilbud til steatose i leveren, så patienten kan blot afsluttes.
En patient kendt med type 2 diabetes og et BMI på 32 henvises fra egen læge til udredning for forhøjet ALAT til 95 U/L over 6 mdr. Patienten er kendt med hyperkolesterolæmi gennem 5 år og får Simvastatin for dette. En ultralydsscanning over abdomen har vist steatose i leveren. Der er suppleret med en fibroscanning, hvor stivheden måles til 10,2 kPa (referenceværdi: \< 6.0 kPa). Øvrige udredning har ikke givet anledning til mistanke om immunologisk leversygdom, viral hepatitis eller hæmokromotase. Hvad er det næste skridt? a. Leversteatose er en ufarlig tilstand, så patienten kan afsluttes til egen læge. b. Simvastatin bør straks seponeres. **c. Patienten instrueres i livsstilændringer med henblik på vægttab, og en leverbiopsi kan overvejes.** d. Der bestilles en CT-scanning, da den undersøgelse er bedre til at diagnosticere steatose. e. Der er ingen mulige behandlingstilbud til steatose i leveren, så patienten kan blot afsluttes.
139
En ung kvinde på 28 år indlægges akut, da hun blev fundet på gulvet i sit eget hjem. Ved ankomsten er hun ukontaktbar, perifert kold med lavt blodtryk (90/60 mmHg). Hun fremtræder ikterisk og har en hurtig vejrtrækningen er hurtig. Hun modtages på traumestuen, og der måles kliniske værdier, der foretages blodprøver, og der udføres behandling m.h.p. stabilisering af tilstanden. Hvilke oplysninger forventer du at få ved de initiale undersøgelser? a. A-gas viser respiratorisk acidose med højt kalium b. EKG viser 3. grad AV blok, derfor er BT lavt c. Ammonium er på 300, laktat på 12 og glucose er 3,5 mmol/l d. Se natrium er høj, så du slukker straks for NaCl infusionen e. BT retter sig ret hurtigt efter væskebehandling og hun våger op.
En ung kvinde på 28 år indlægges akut, da hun blev fundet på gulvet i sit eget hjem. Ved ankomsten er hun ukontaktbar, perifert kold med lavt blodtryk (90/60 mmHg). Hun fremtræder ikterisk og har en hurtig vejrtrækningen er hurtig. Hun modtages på traumestuen, og der måles kliniske værdier, der foretages blodprøver, og der udføres behandling m.h.p. stabilisering af tilstanden. Hvilke oplysninger forventer du at få ved de initiale undersøgelser? a. A-gas viser respiratorisk acidose med højt kalium b. EKG viser 3. grad AV blok, derfor er BT lavt **c. Ammonium er på 300, laktat på 12 og glucose er 3,5 mmol/l** d. Se natrium er høj, så du slukker straks for NaCl infusionen e. BT retter sig ret hurtigt efter væskebehandling og hun våger op.
140
En 67-årig kvinde er blevet radikalt opereret for kræft i bugspytkirtlen (mikroskopi: adenokarcinom i pancreas, frie resektionsrande). Efterfølgende er der også givet adjuverende kemoterapi. Hvad vil denne persons forventede 5-års overlevelse være ? a. Ca. 10 % b. Ca. 30 % c. Ca. 60 % d. Ca. 75 % e. Ca. 90 %
En 67-årig kvinde er blevet radikalt opereret for kræft i bugspytkirtlen (mikroskopi: adenokarcinom i pancreas, frie resektionsrande). Efterfølgende er der også givet adjuverende kemoterapi. Hvad vil denne persons forventede 5-års overlevelse være ? a. Ca. 10 % **b. Ca. 30 %** c. Ca. 60 % d. Ca. 75 % e. Ca. 90 %
141
En 52 årig mand henvender sig hos egen læge, idet han gennem de sidste tre måneder har bemærket tiltagende problemer med at kunne synke sin mad. Han har aldrig haft noget lignende. Hvad vil (bør) du gøre? a. Give ham en ny tid om 1 måned og se om symptomerne er forsvundet b. Give ham recept på proton pumpe hæmmer c. Henvise ham til røntgen af thorax d. Henvise ham til øre-næse-hals læge e. Henvise ham til gastroskopi
En 52 årig mand henvender sig hos egen læge, idet han gennem de sidste tre måneder har bemærket tiltagende problemer med at kunne synke sin mad. Han har aldrig haft noget lignende. Hvad vil (bør) du gøre? a. Give ham en ny tid om 1 måned og se om symptomerne er forsvundet b. Give ham recept på proton pumpe hæmmer c. Henvise ham til røntgen af thorax d. Henvise ham til øre-næse-hals læge **e. Henvise ham til gastroskopi**
142
Du er reservelæge i introduktionsstilling på kirurgisk afdeling og foretager gastroskopi på en 71-årig mand. 35 cm fra tandrækken ser du en ikke-skop passabel stenose i øsofagus (se foto nedenfor). I denne situation vil det være forkert at? Gastroskopi, hvor man er i øsofagus, 35 cm fra tandrækken svarende til ca. 5 cm over den gastro-øsofagale overgang a. Kalde på en ældre kollega og bede denne overtage proceduren b. Selv tage biopsier fra forandringen c. Skynde sig at trække gastroskopet op d. Efter korrekt udført undersøgelse at henvise ham til CT-skanning af thorax-abdomen e. Efter korrekt udført undersøgelse at henvise ham til endoskopisk ultralydsskanning (EUS) på højt specialiseret afdeling
Du er reservelæge i introduktionsstilling på kirurgisk afdeling og foretager gastroskopi på en 71-årig mand. 35 cm fra tandrækken ser du en ikke-skop passabel stenose i øsofagus (se foto nedenfor). I denne situation vil det være forkert at? Gastroskopi, hvor man er i øsofagus, 35 cm fra tandrækken svarende til ca. 5 cm over den gastro-øsofagale overgang a. Kalde på en ældre kollega og bede denne overtage proceduren b. Selv tage biopsier fra forandringen **c. Skynde sig at trække gastroskopet op** d. Efter korrekt udført undersøgelse at henvise ham til CT-skanning af thorax-abdomen e. Efter korrekt udført undersøgelse at henvise ham til endoskopisk ultralydsskanning (EUS) på højt specialiseret afdeling
143
En 82 årig kvinde med svær mb.cordis og KOL overflyttes fra medicinsk afdeling til kirurgisk afdeling. CT skanning har vist akut cholecystitis (= tykvægget galdeblære + galdesten). Patienten blev indlagt for 8 dage siden på grund af feber, hvor der var mistænkt forværring af hendes KOL, således at hun fik antibiotika. Patienten findes ved objektiv undersøgelse upåvirket med uømt abdomen. Hun er afebril. ”Infektionstal” (CRP og leukocytter) har de sidste 3 dagen vist faldende tendens, og er nu næsten normale. Der har ikke været påvirkede ”levertal” (ALAT, bilirubin og basiske fosfataser) under indlæggelsen. Hvad skal der ske i det næste døgn? a. Der skal bestilles akut ultralyd over abdomen b. Hun skal tilbydes akut fjernelse af galdeblæren (kolecystektomi) c. Der skal lægges dræn i galdeblæren d. Der skal laves endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP) e. Intet (andet end god pleje på sengeafdelingen)
En 82 årig kvinde med svær mb.cordis og KOL overflyttes fra medicinsk afdeling til kirurgisk afdeling. CT skanning har vist akut cholecystitis (= tykvægget galdeblære + galdesten). Patienten blev indlagt for 8 dage siden på grund af feber, hvor der var mistænkt forværring af hendes KOL, således at hun fik antibiotika. Patienten findes ved objektiv undersøgelse upåvirket med uømt abdomen. Hun er afebril. ”Infektionstal” (CRP og leukocytter) har de sidste 3 dagen vist faldende tendens, og er nu næsten normale. Der har ikke været påvirkede ”levertal” (ALAT, bilirubin og basiske fosfataser) under indlæggelsen. Hvad skal der ske i det næste døgn? a. Der skal bestilles akut ultralyd over abdomen b. Hun skal tilbydes akut fjernelse af galdeblæren (kolecystektomi) c. Der skal lægges dræn i galdeblæren d. Der skal laves endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP) **e. Intet (andet end god pleje på sengeafdelingen)**
144
Hvad er ikke en kendt risikofaktor for at udvikle galdesten? a. Stigende alder b. At være kvinde c. At være overvægtig d. At have iskæmisk hjertesygdom e. At have levercirrose
Hvad er ikke en kendt risikofaktor for at udvikle galdesten? a. Stigende alder b. At være kvinde c. At være overvægtig **d. At have iskæmisk hjertesygdom** e. At have levercirrose
145
En 73-årig kvinde opereres for en sigmoideumcancer med primær anastomose ved laparoskopi. Hun udvikler på 4. dagen et ømt, varmt og hævet højre ben fra knæet og distalt og blodprøverne viser leukocytter på 10,9 x 109 /l samt CRP på 65mg/l. Hvad kan være sandsynlig årsag til dette? a. Anastomoselækage b. Sårinfektion c. Dyb venetrombose (DVT) d. Erisipelas e. Iskæmi af højre ben
En 73-årig kvinde opereres for en sigmoideumcancer med primær anastomose ved laparoskopi. Hun udvikler på 4. dagen et ømt, varmt og hævet højre ben fra knæet og distalt og blodprøverne viser leukocytter på 10,9 x 109 /l samt CRP på 65mg/l. Hvad kan være sandsynlig årsag til dette? a. Anastomoselækage b. Sårinfektion **c. Dyb venetrombose (DVT)** d. Erisipelas e. Iskæmi af højre ben
146
En 26 årig kvinde opereres for galdestenssygdom med fjernelse af galdeblæren ved et elektivt (planlagt) indgreb i dagkirurgisk regi. Udskrives samme dag til hjemmet. Indlægges dagen efter i FAM med kraftige mavesmerter. Ved re-laparoskopi finder man cholascos. Hvad er behandlingen? a. Drænage til galdeblærestedet gennem en af de laproskopiske porthuller b. Åbne patienten (Laparotomi) c. Ingen, det stopper af sig selv d. ERCP e. A og D
En 26 årig kvinde opereres for galdestenssygdom med fjernelse af galdeblæren ved et elektivt (planlagt) indgreb i dagkirurgisk regi. Udskrives samme dag til hjemmet. Indlægges dagen efter i FAM med kraftige mavesmerter. Ved re-laparoskopi finder man cholascos. Hvad er behandlingen? a. Drænage til galdeblærestedet gennem en af de laproskopiske porthuller b. Åbne patienten (Laparotomi) c. Ingen, det stopper af sig selv d. ERCP **e. A og D**
147
En 14 årig ung mand opereres laparoskopisk for en appendicitis. Han udvikler fem dage senere feber og forhøjede infektionstal. Der udføres en ultralydskanning af nedre abdomen. Se billede. Hvad er markeret med pil? a. Galdeblære med sten b. Rektum bag blæren c. En fortykket blindtarm bag blæren d. En absces bag blæren e. Urinblæren med perforation bagtil
En 14 årig ung mand opereres laparoskopisk for en appendicitis. Han udvikler fem dage senere feber og forhøjede infektionstal. Der udføres en ultralydskanning af nedre abdomen. Se billede. Hvad er markeret med pil? a. Galdeblære med sten b. Rektum bag blæren c. En fortykket blindtarm bag blæren **d. En absces bag blæren** e. Urinblæren med perforation bagtil
148
Du er læge og forvagt i FAM. I løbet af din vagt bliver en mand Henry på 61 år meldt. Du kender Henry fra tidligere besøg i FAM. Her husker du, at Henry har en lang historik med et stort alkoholoverforbrug, har været miserie-præget og har haft biokemiske tegn på cirrose. Ved den aktuelle indlæggelse bliver Henry meldt med frisk blodigt opkast, perifer kold og bleg i huden, men ved bevidsthed. På baggrund af ovenstående mistænker du, at Henry har en førstegangs øsofagusvariceblødning. Hvad indgår i dine initiale overvejelser om behandling ud fra ovenstående tentative diagnose? a. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M og i.v. omeprazol ved indlæggelse. Herefter endoskopi indenfor 72 timer og i.v. doxycyklin indenfor 24 timer. b. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M, i.v. terlipressin og i.v. ciprofloxacin ved indlæggelse. Herefter endoskopi indenfor 12 timer c. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M og i.v. terlipressin ved indlæggelse. Herefter endoskopi indenfor 72 timer og i.v. ciprofloxacin indenfor 12 timer. d. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M og i.v. omeprazol ved indlæggelse. Herefter endoskopi indenfor 12 timer og i.v. doxycyklin indenfor 24 timer. e. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M og i.v. omeprazol ved indlæggelse. Herefter straks vurdering om pt. er kandidat til TIPS eller levertransplantation.
Du er læge og forvagt i FAM. I løbet af din vagt bliver en mand Henry på 61 år meldt. Du kender Henry fra tidligere besøg i FAM. Her husker du, at Henry har en lang historik med et stort alkoholoverforbrug, har været miserie-præget og har haft biokemiske tegn på cirrose. Ved den aktuelle indlæggelse bliver Henry meldt med frisk blodigt opkast, perifer kold og bleg i huden, men ved bevidsthed. På baggrund af ovenstående mistænker du, at Henry har en førstegangs øsofagusvariceblødning. Hvad indgår i dine initiale overvejelser om behandling ud fra ovenstående tentative diagnose? a. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M og i.v. omeprazol ved indlæggelse. Herefter endoskopi indenfor 72 timer og i.v. doxycyklin indenfor 24 timer. **b. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M, i.v. terlipressin og i.v. ciprofloxacin ved indlæggelse. Herefter endoskopi indenfor 12 timer** c. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M og i.v. terlipressin ved indlæggelse. Herefter endoskopi indenfor 72 timer og i.v. ciprofloxacin indenfor 12 timer. d. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M og i.v. omeprazol ved indlæggelse. Herefter endoskopi indenfor 12 timer og i.v. doxycyklin indenfor 24 timer. e. ABC-gennemgang, anlæggelse af 2 store PVK’er, i.v. NaCl, i.v. SAG-M og i.v. omeprazol ved indlæggelse. Herefter straks vurdering om pt. er kandidat til TIPS eller levertransplantation.
149
Henry er en tidligere rask 56-årig mand. Til et helbredtjek hos egen læge fortæller Henry, at han har drukket en flaske vin dagligt i de sidste tyve år. Han har ingen symptomer udover, at han måske føler sig mere træt, end han tidligere har gjort. Egen læge henviser ham til en ultralydsscanning af leveren og tager blodprøver. Ved scanningen beskrives leveren forstørret og med puklet overflade. På afdeling S fortages en fibroskanning med en værdi på 38 kPa (svært forhøjet). Blodprøverne viser: Natrium: 134 mmol/l (137-145 mM) Kreatinin: 82 µmol/l (60 - 100 µmol/l) Hæmoglobin: 7.1 mmol/l (7.4 – 9.6 mM) Trombocytter: 73 x 10^9/L (145 – 350 x 109/l) Leukocytter: 6.2 × 10^9/l (3.0 – 10.0 mia/l) INR: 1.1 (\<1.2) Albumin: 33 g/l (36-48 g/l) ALAT: 80 U/l (10-70 U/l) Bilirubin: 36 µmol/l (\<25 µmol/l) Basisk fosfatase: 109 U/l (35-105 U/l) På baggrund af scanninger og blodprøver mistænker lægen, at patienter har signifikant portal hypertension med høj risiko for udvikling af gastroøsofageale varicer. Hvilken blodprøve(r) støtter mistanken om portal hypertension? a. Hæmoglobin, trombocytter og INR b. Trombocytter c. Albumin d. ALAT og bilirubin e. Bilirubin og basiske fosfataser
Henry er en tidligere rask 56-årig mand. Til et helbredtjek hos egen læge fortæller Henry, at han har drukket en flaske vin dagligt i de sidste tyve år. Han har ingen symptomer udover, at han måske føler sig mere træt, end han tidligere har gjort. Egen læge henviser ham til en ultralydsscanning af leveren og tager blodprøver. Ved scanningen beskrives leveren forstørret og med puklet overflade. På afdeling S fortages en fibroskanning med en værdi på 38 kPa (svært forhøjet). Blodprøverne viser: Natrium: 134 mmol/l (137-145 mM) Kreatinin: 82 µmol/l (60 - 100 µmol/l) Hæmoglobin: 7.1 mmol/l (7.4 – 9.6 mM) Trombocytter: 73 x 10^9/L (145 – 350 x 109/l) Leukocytter: 6.2 × 10^9/l (3.0 – 10.0 mia/l) INR: 1.1 (\<1.2) Albumin: 33 g/l (36-48 g/l) ALAT: 80 U/l (10-70 U/l) Bilirubin: 36 µmol/l (\<25 µmol/l) Basisk fosfatase: 109 U/l (35-105 U/l) På baggrund af scanninger og blodprøver mistænker lægen, at patienter har signifikant portal hypertension med høj risiko for udvikling af gastroøsofageale varicer. Hvilken blodprøve(r) støtter mistanken om portal hypertension? a. Hæmoglobin, trombocytter og INR **b. Trombocytter** c. Albumin d. ALAT og bilirubin e. Bilirubin og basiske fosfataser
150
Henry er kendt med NASH cirrose gennem mange år. Han følges ambulant, er Child-Pugh B og har en MELD score (Model for End-stage Liver Disease) på 16. Han blev indlagt i nat med ændret bevidsthedsniveau. Du husker fra studiet, at hepatisk encephalopati/coma hepaticum er en hjernedysfunktion, som skyldes leversygdom. Hvilke klinisk fund støtter mistanken om, at hepatisk encephalopati er årsagen til Henrys cerebrale dysfunktion? a. Flapping/asterixis/basketremor b. Bizar adfærd c. Tardive dyskinesier d. Takykardi og feber e. Nystagmus og bredsporet gang
Henry er kendt med NASH cirrose gennem mange år. Han følges ambulant, er Child-Pugh B og har en MELD score (Model for End-stage Liver Disease) på 16. Han blev indlagt i nat med ændret bevidsthedsniveau. Du husker fra studiet, at hepatisk encephalopati/coma hepaticum er en hjernedysfunktion, som skyldes leversygdom. Hvilke klinisk fund støtter mistanken om, at hepatisk encephalopati er årsagen til Henrys cerebrale dysfunktion? **a. Flapping/asterixis/basketremor** b. Bizar adfærd c. Tardive dyskinesier d. Takykardi og feber e. Nystagmus og bredsporet gang
151
Colorektal cancer udgår i de fleste tilfælde fra endoskopisk synlige polypper. Hvilket af de følgende udsagn vedrørende colonpolypper er korrekt? a. Sessil-serrate læsioner udgør den hyppigste type af præneoplasi i colon b. Tubulo-villøse adenomer er hyppigere end tubulære adenomer c. Kromosomal instabilitet med ophobning af somatiske mutationer i colonpolypper er den hyppigste årsag til colorektal cancer d. Sessil-serrate læsioner er ofte sæde for KRAS mutationen e. 80% af adenomatøse polypper med en diameter \> 2 cm er sæde for et associeret adenokarcinom
Colorektal cancer udgår i de fleste tilfælde fra endoskopisk synlige polypper. Hvilket af de følgende udsagn vedrørende colonpolypper er korrekt? a. Sessil-serrate læsioner udgør den hyppigste type af præneoplasi i colon b. Tubulo-villøse adenomer er hyppigere end tubulære adenomer **c. Kromosomal instabilitet med ophobning af somatiske mutationer i colonpolypper er den hyppigste årsag til colorektal cancer** d. Sessil-serrate læsioner er ofte sæde for KRAS mutationen e. 80% af adenomatøse polypper med en diameter \> 2 cm er sæde for et associeret adenokarcinom
152
Operativt fjernet colorektal cancer klassificeres efter den pato-anatomiske TNM klassifikation. Hvilket af de følgende udsagn er korrekt? a. Med ”N1” menes fjernmetastaser b. Tidlig cancer, sv. t. ”T1”, er defineret som invasion ind i lamina propria c. Man skelner stadium ”T3a” og ”T3b”, hvor førstnævnte betegner tumorer med gennemvækst af peritoneum d. Med ”tumor budding” menes små metastaser til regionale lymfeknuder e. ”T2” definerer tumorer, som vokser ind i tunica muscularis
Operativt fjernet colorektal cancer klassificeres efter den pato-anatomiske TNM klassifikation. Hvilket af de følgende udsagn er korrekt? a. Med ”N1” menes fjernmetastaser b. Tidlig cancer, sv. t. ”T1”, er defineret som invasion ind i lamina propria c. Man skelner stadium ”T3a” og ”T3b”, hvor førstnævnte betegner tumorer med gennemvækst af peritoneum d. Med ”tumor budding” menes små metastaser til regionale lymfeknuder **e. ”T2” definerer tumorer, som vokser ind i tunica muscularis**
153
Biopsier spiller en vigtig rolle ved mistanke om cøliaki og lymfocytær colit. Hvilket af de følgende udsagn er korrekt? a. Cut-off for intraepiteliale lymfocytter ved cøliaki er 20 CD3-positive celler per high-power field (HPF) b. Cut-off for intraepiteliale lymfocytter ved lymfocytær colit er 40 CD3-positive celler per high-power field (HPF) c. Cut-off for intraepiteliale lymfocytter ved lymfocytær colit er 20 CD3-positive celler per 100 epitelceller d. Ved cøliaki ses granulomer i slimhinden e. Ved cøliaki ses kryptatrofi og villushyperplasi
Biopsier spiller en vigtig rolle ved mistanke om cøliaki og lymfocytær colit. Hvilket af de følgende udsagn er korrekt? a. Cut-off for intraepiteliale lymfocytter ved cøliaki er 20 CD3-positive celler per high-power field (HPF) b. Cut-off for intraepiteliale lymfocytter ved lymfocytær colit er 40 CD3-positive celler per high-power field (HPF) **c. Cut-off for intraepiteliale lymfocytter ved lymfocytær colit er 20 CD3-positive celler per 100 epitelceller** d. Ved cøliaki ses granulomer i slimhinden e. Ved cøliaki ses kryptatrofi og villushyperplasi
154
Leverbiopsier fra patienter med fedtleversygdom graderes i henhold til forskellige histologiske forandringer. Hvilket af de følgende udsagn er korrekt? a. Svær steatose sv. t. fedtvakuoler i ≥ 50% af hepatocytterne b. Med onion-skin fibrose menes den karakteristiske fibrose, der ses hos patienter med fedtleversygdom c. Kriterierne for levercirrose er opfyldte, hvis der påvises fibrotiske broer d. Betændelsesaktiviteten hos patienter med fedtlever er især lokaliseret til portalrummene e. Ballooning er ét af kriterierne for steatohepatitis
Leverbiopsier fra patienter med fedtleversygdom graderes i henhold til forskellige histologiske forandringer. Hvilket af de følgende udsagn er korrekt? a. Svær steatose sv. t. fedtvakuoler i ≥ 50% af hepatocytterne b. Med onion-skin fibrose menes den karakteristiske fibrose, der ses hos patienter med fedtleversygdom c. Kriterierne for levercirrose er opfyldte, hvis der påvises fibrotiske broer d. Betændelsesaktiviteten hos patienter med fedtlever er især lokaliseret til portalrummene **e. Ballooning er ét af kriterierne for steatohepatitis**
155
En 60 årig mand med kendt iskæmisk hjertesygdom og rygbesvær indlægges (kl. 19.00) på skadestuen efter at være faldet om i hjemmet i forbindelse med et toiletbesøg. Han har muligvis været besvimet. Har været træt de sidste par dage. Hustruen synes han har virket lidt mere bleg og mere forpustet end tidligere. Afføringen beskrives af patienten som sort. Han er i behandling med hjertemagnyl. Er ikke kendt med hjerterytmeforstyrrrelse. Der har på intet tidspunkt været hjertesmerter. Der er ved ankomsten BT = 100/55 mmHg og Puls = 120. EKG viser atrieflimmer. Du: a. Finder det mest sandsynligt at der har været tale om en miktionssynkope. b. Overvejer mavesår og anbefaler syrenedsættende medicin. c. Vil planlægge en koloskopi snarest muligt. d. Vil rektaleksplorere patienten og overveje gastroskopi indenfor de næste 12 timer. e. Vil observere patienten på kardiologisk afdeling pga atrieflimmer.
En 60 årig mand med kendt iskæmisk hjertesygdom og rygbesvær indlægges (kl. 19.00) på skadestuen efter at være faldet om i hjemmet i forbindelse med et toiletbesøg. Han har muligvis været besvimet. Har været træt de sidste par dage. Hustruen synes han har virket lidt mere bleg og mere forpustet end tidligere. Afføringen beskrives af patienten som sort. Han er i behandling med hjertemagnyl. Er ikke kendt med hjerterytmeforstyrrrelse. Der har på intet tidspunkt været hjertesmerter. Der er ved ankomsten BT = 100/55 mmHg og Puls = 120. EKG viser atrieflimmer. Du: a. Finder det mest sandsynligt at der har været tale om en miktionssynkope. b. Overvejer mavesår og anbefaler syrenedsættende medicin. c. Vil planlægge en koloskopi snarest muligt. **d. Vil rektaleksplorere patienten og overveje gastroskopi indenfor de næste 12 timer.** e. Vil observere patienten på kardiologisk afdeling pga atrieflimmer.
156
En 35 årig mand indlægges med gastroskopisk påvist blødende esofagusvaricer. Efter endt behandling med ligatur af varicerne er han nu stabil. Han har ikke ved en tidligere gastroskopi fået påvist varicer. Han er nu velbefindende og planlagt udskrevet. Du vil? a. sikre fornyet snarlig varicebanding. b. formode at han har levercirrhose som følge af hepatitis A. c. overveje snarlig TIPS behandling d. foretage levervenekaterisation e. behandle ham med ciprofloxacin.
En 35 årig mand indlægges med gastroskopisk påvist blødende esofagusvaricer. Efter endt behandling med ligatur af varicerne er han nu stabil. Han har ikke ved en tidligere gastroskopi fået påvist varicer. Han er nu velbefindende og planlagt udskrevet. Du vil? **a. sikre fornyet snarlig varicebanding.** b. formode at han har levercirrhose som følge af hepatitis A. c. overveje snarlig TIPS behandling d. foretage levervenekaterisation e. behandle ham med ciprofloxacin.
157
Endoskopisk billede, som er taget i forbindelse med udredning for blødning per rectum hos 76 år gammel kvinde. Diagnosen er: a. colon divertikler b. polyp i colon c. telangektasi/angidysplasi i colon d. telangektasi/angidysplasi i tyndtarmen e. colitis
Endoskopisk billede, som er taget i forbindelse med udredning for blødning per rectum hos 76 år gammel kvinde. Diagnosen er: a. colon divertikler b. polyp i colon **c. telangektasi/angidysplasi i colon** d. telangektasi/angidysplasi i tyndtarmen e. colitis
158
74 år gammel mand er indbragt med ambulance til Fælles Akut Modtagelse med kraftig blødning fra endetarmen. Han er bleg, svedende, og har lavt blodtryk ved ankomst. Han er dog vågen, og klager ikke over smerter i abdomen. Han har hæmoglobin på 2.9 mmol/l. Han blev udskrevet fra ortopædkirurgisk afdeling for 10 dage siden efter ukompliceret hofte operation. Udredningen starter med: a. akut sigmoideoskopi i general anæstesi b. akut sigmoideoskopi i rus c. akut koloskopi i rus d. elektiv CT-angiografi e. akut gastroskopi
74 år gammel mand er indbragt med ambulance til Fælles Akut Modtagelse med kraftig blødning fra endetarmen. Han er bleg, svedende, og har lavt blodtryk ved ankomst. Han er dog vågen, og klager ikke over smerter i abdomen. Han har hæmoglobin på 2.9 mmol/l. Han blev udskrevet fra ortopædkirurgisk afdeling for 10 dage siden efter ukompliceret hofte operation. Udredningen starter med: a. akut sigmoideoskopi i general anæstesi b. akut sigmoideoskopi i rus c. akut koloskopi i rus d. elektiv CT-angiografi **e. akut gastroskopi**
159
55 år gammel kvinde, tidligere rask, er henvist til udredning for anæmi. Egen læge finder normal biokemi, bortset fra hæmoglobin på 6.8 mmol/l, trods behandling med jern gennem ½ år. Der er positiv afføringstest for okkult blod. Gastroskopi og koloskopi er begge med normale fund. Den næste undersøgelse man vil overveje er: a. peroperativ enteroskopi b. MR-scanning af tyndtarm c. video kapsel endoskopi d. gentaget koloskopi og gastroskopi efter 12 uger e. Technetium 99m RBC scintigrafi
55 år gammel kvinde, tidligere rask, er henvist til udredning for anæmi. Egen læge finder normal biokemi, bortset fra hæmoglobin på 6.8 mmol/l, trods behandling med jern gennem ½ år. Der er positiv afføringstest for okkult blod. Gastroskopi og koloskopi er begge med normale fund. Den næste undersøgelse man vil overveje er: a. peroperativ enteroskopi b. MR-scanning af tyndtarm **c. video kapsel endoskopi** d. gentaget koloskopi og gastroskopi efter 12 uger e. Technetium 99m RBC scintigrafi
160
Radiologisk undersøgelse foretaget på en patient med anæmi uden synlig GI blødning; der viser? a. CT-scanning af abdomen med svær kolitis b. CT-angiografi med iskæmi i tyndtarm c. MR-tyndtarm med mistanke om tumor proces midt på tyndtarmen og oral tyndtarms dilatation d. Technetium 99m RBC scintigrafi uden tegn på blødning e. CT kolografi med polyp i tyndtarmen
Radiologisk undersøgelse foretaget på en patient med anæmi uden synlig GI blødning; der viser? a. CT-scanning af abdomen med svær kolitis b. CT-angiografi med iskæmi i tyndtarm **c. MR-tyndtarm med mistanke om tumor proces midt på tyndtarmen og oral tyndtarms dilatation** d. Technetium 99m RBC scintigrafi uden tegn på blødning e. CT kolografi med polyp i tyndtarmen
161
Meckels divertikel repræsenterer den persisterende intestinale ende af ductus vitellointestinalis. Hvorfor kaldes dette også et ”ægte” divertikel? a. Alle tarmens lag indgår i divertiklets væg b. Det er medfødt c. Det opstår sent i livet som følge af svagheder i tarmvæggen d. Det er beklædt med tyndtarmsslimhinde e. Det kan blive inflammeret, hvilket kan medføre ruptur
Meckels divertikel repræsenterer den persisterende intestinale ende af ductus vitellointestinalis. Hvorfor kaldes dette også et ”ægte” divertikel? **a. Alle tarmens lag indgår i divertiklets væg** b. Det er medfødt c. Det opstår sent i livet som følge af svagheder i tarmvæggen d. Det er beklædt med tyndtarmsslimhinde e. Det kan blive inflammeret, hvilket kan medføre ruptur
162
Der kan være mange årsager til frisk blødning pr rectum. En af disse er et adenom i colon eller rectum. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt? a. Man kan se om der er tale om cancer makroskopisk b. Adenomer i colon sigmoideum giver altid anledning til blødning pr rectum c. Det sporadiske kolorektale adenom påvises oftest i højre side af colon d. Adenomets epitel er dysplastisk e. Et tubulært adenom har en fliget overflade
Der kan være mange årsager til frisk blødning pr rectum. En af disse er et adenom i colon eller rectum. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt? a. Man kan se om der er tale om cancer makroskopisk b. Adenomer i colon sigmoideum giver altid anledning til blødning pr rectum c. Det sporadiske kolorektale adenom påvises oftest i højre side af colon **d. Adenomets epitel er dysplastisk** e. Et tubulært adenom har en fliget overflade
163
En patient har forhøjet niveau af TSH og af T4 (thyroxin). Ved MR-skanning er der påvist en læsion i hypofysen (adenom?). Hvilken diagnose er udelukket? a. Primært myxødem b. Akromegali med co-sekretion af TSH c. TSH-secernerende hypofyseadenom d. Thyroideahormonresistens og hypofyseincidentalom e. Blodprøve taget umiddelbart efter injektion af TSH
En patient har forhøjet niveau af TSH og af T4 (thyroxin). Ved MR-skanning er der påvist en læsion i hypofysen (adenom?). Hvilken diagnose er udelukket? **a. Primært myxødem** b. Akromegali med co-sekretion af TSH c. TSH-secernerende hypofyseadenom d. Thyroideahormonresistens og hypofyseincidentalom e. Blodprøve taget umiddelbart efter injektion af TSH
164
Anæmi som følge af fejlernæring og underernæring ses relativt hyppigt ved f.eks. anorexia nervosa og som følgevirkning efter en bariatrisk operation (malabsorption). Anæmien skyldes ikke sjældent mangel på jern og/eller B12 vitamin. De to anæmier karakteriseres biokemisk forskelligt. Hvilken af nedenstående karakteristik peger mest entydigt på B12 vitamin mangel? (kun ét svar er korrekt). a. Forhøjet haptoglobin niveau, lavt eller normal erytrocyt middelcellevolumen (MCV) og eventuel leukocytose. b. Lavt fosfat niveau, forhøjet carbamid/creatin ratio og retikulocytose. c. Høj erytrocyt middelcellevolumen (MCV), forhøjet niveau af laktat dehydrogenase (LDH) og pancytopeni. d. Lav erytrocyt middelcelle hæmoglobinkoncentration (MCHC), forhøjet eller normal cobalamin niveau, lavt carbamid niveau. e. Forhøjet haptoglobin, lavt niveau af laktat dehydrogenase (LDH) og lavt niveau af cobalamin.
Anæmi som følge af fejlernæring og underernæring ses relativt hyppigt ved f.eks. anorexia nervosa og som følgevirkning efter en bariatrisk operation (malabsorption). Anæmien skyldes ikke sjældent mangel på jern og/eller B12 vitamin. De to anæmier karakteriseres biokemisk forskelligt. Hvilken af nedenstående karakteristik peger mest entydigt på B12 vitamin mangel? (kun ét svar er korrekt). a. Forhøjet haptoglobin niveau, lavt eller normal erytrocyt middelcellevolumen (MCV) og eventuel leukocytose. b. Lavt fosfat niveau, forhøjet carbamid/creatin ratio og retikulocytose. **c. Høj erytrocyt middelcellevolumen (MCV), forhøjet niveau af laktat dehydrogenase (LDH) og pancytopeni.** d. Lav erytrocyt middelcelle hæmoglobinkoncentration (MCHC), forhøjet eller normal cobalamin niveau, lavt carbamid niveau. e. Forhøjet haptoglobin, lavt niveau af laktat dehydrogenase (LDH) og lavt niveau af cobalamin.
165
En kvinde på 25 år med mangeårig anorexia nervosa har gennem det seneste år haft et BMI på omkring 12. Hun har ingen udrensende adfærd og er velhydreret. Hun er ved egen læge, hvor hun får målt sin hvilepuls. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt? a. Der forventes en langsom puls på grund af lavt T3 syndrom. b. Der forventes en uregelmæssig, langsom puls på grund af atrofisk sinus knude. c. Der forventes en langsom, regelmæssig puls på grund af nedsat parasympatikus tonus. d. Der forventes en langsom, regelmæssig puls på grund af øget vagus tonus. e. Der forventes en langsom puls, da hun er i god fysisk træning.
En kvinde på 25 år med mangeårig anorexia nervosa har gennem det seneste år haft et BMI på omkring 12. Hun har ingen udrensende adfærd og er velhydreret. Hun er ved egen læge, hvor hun får målt sin hvilepuls. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt? a. Der forventes en langsom puls på grund af lavt T3 syndrom. b. Der forventes en uregelmæssig, langsom puls på grund af atrofisk sinus knude. c. Der forventes en langsom, regelmæssig puls på grund af nedsat parasympatikus tonus. **d. Der forventes en langsom, regelmæssig puls på grund af øget vagus tonus.** e. Der forventes en langsom puls, da hun er i god fysisk træning.
166
Efter en gastrisk bypass operation skal man undgå at indtage føde og læskedrikke sødet med sukker, da det ofte udløser dumping-syndrom. Kun ét af nedenstående udsagn om dumping syndromets patofysiologi er korrekt. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt. a. Sukkerindholdet medfører kraftig stimulation af insulinsekretionen, hvilket fører til cellulært influks af fosfat og kalium. b. Sukkerindholdet medfører kraftig insulin respons, som hæmmer inkretin- og glukagonsekretionen. c. Sukkerindholdet fører til hurtig stigning i blodsukkeret, der hæmmer sekretionen af glukagon lignende peptid-1. d. Som en følge af den ændrede anatomi optages sukkeret langsomt, hvorfor det høje sukkerindhold i tarmen ændrer tarmmotiliteten. e. Den tidlige fase af dumping syndromet har mest at gøre med fødens høje osmolalitet og kan manifestere sig indenfor få minutter i form af hypotension, takykardi, svimmelhed og hovedpine.
Efter en gastrisk bypass operation skal man undgå at indtage føde og læskedrikke sødet med sukker, da det ofte udløser dumping-syndrom. Kun ét af nedenstående udsagn om dumping syndromets patofysiologi er korrekt. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt. a. Sukkerindholdet medfører kraftig stimulation af insulinsekretionen, hvilket fører til cellulært influks af fosfat og kalium. b. Sukkerindholdet medfører kraftig insulin respons, som hæmmer inkretin- og glukagonsekretionen. c. Sukkerindholdet fører til hurtig stigning i blodsukkeret, der hæmmer sekretionen af glukagon lignende peptid-1. d. Som en følge af den ændrede anatomi optages sukkeret langsomt, hvorfor det høje sukkerindhold i tarmen ændrer tarmmotiliteten. **e. Den tidlige fase af dumping syndromet har mest at gøre med fødens høje osmolalitet og kan manifestere sig indenfor få minutter i form af hypotension, takykardi, svimmelhed og hovedpine.**
167
En 35-årig kvinde med anorexia nervosa indlægges i en psykiatrisk afdeling. Hendes BMI er 14,2. Hun har tabt ca. 10 kg over de seneste 2 måneder. Hun har gennem det seneste år været i behandling med serotonin-reuptake inhibitor (SSRI). Hun får taget blodprøver og udkommer med følgende lever variable: Alanin-aminotransferase (ALAT) 639 U/L [10 - 45 U/l] Bilirubin 10 µmol/l [5 - 25 µmol/l] Basisk fosfatase (BASP) 87 U/L [35–105 U/L] Laktat-dehydrogenase (LDH) 200 U/L [100-205 U/l] Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt. a. Det er tegn på leversvigt, og der bør iværksættes behandling med K vitamin og albumin infusion samtidig med re-ernæring, der skal startes på et lavt energitrin og øges langsomt under blodprøvekontrol. b. Det er mest sandsynligt en levertoksisk effekt af SSRI kombineret med den lave vægt. SSRI bør derfor straks seponeres med efterfølgende kontrolmålinger af levertallene. c. Isoleret transaminase-forhøjelse er et meget velkendt fænomen ved anorexia nervosa, og menes at være en følge af protein katabolisme og kompromitteret mikrocirkulation i leveren. d. Leverpåvirkningen er mest sandsynligt en følge af fosfat mangel som led i re-ernærings syndromet. e. Leverpåvirkningen skal hurtigst muligt udredes med fibroskanning og leverbiopsi for at sikre, at hun ikke er ved at udvikle levercirrose.
En 35-årig kvinde med anorexia nervosa indlægges i en psykiatrisk afdeling. Hendes BMI er 14,2. Hun har tabt ca. 10 kg over de seneste 2 måneder. Hun har gennem det seneste år været i behandling med serotonin-reuptake inhibitor (SSRI). Hun får taget blodprøver og udkommer med følgende lever variable: Alanin-aminotransferase (ALAT) 639 U/L [10 - 45 U/l] Bilirubin 10 µmol/l [5 - 25 µmol/l] Basisk fosfatase (BASP) 87 U/L [35–105 U/L] Laktat-dehydrogenase (LDH) 200 U/L [100-205 U/l] Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt. a. Det er tegn på leversvigt, og der bør iværksættes behandling med K vitamin og albumin infusion samtidig med re-ernæring, der skal startes på et lavt energitrin og øges langsomt under blodprøvekontrol. b. Det er mest sandsynligt en levertoksisk effekt af SSRI kombineret med den lave vægt. SSRI bør derfor straks seponeres med efterfølgende kontrolmålinger af levertallene. **c. Isoleret transaminase-forhøjelse er et meget velkendt fænomen ved anorexia nervosa, og menes at være en følge af protein katabolisme og kompromitteret mikrocirkulation i leveren.** d. Leverpåvirkningen er mest sandsynligt en følge af fosfat mangel som led i re-ernærings syndromet. e. Leverpåvirkningen skal hurtigst muligt udredes med fibroskanning og leverbiopsi for at sikre, at hun ikke er ved at udvikle levercirrose.
168
En 32-årig kvinde har født for 19 uger siden. Fødslen skulle igangsættes, idet hun gik 2 uger over forventet termin. Hun henvender sig til egen læge på grund af træthed og hun kan ikke komme ned i vægt efter fødslen. Hun ammer sit barn. Der måles plasma TSH 0,05 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0). Ved kontrol 4 uger senere er TSH steget til 8,4 mU/l. Hun har ikke haft stofskiftesygdom tidligere. Hun har ingen gener fra halsen. Hvilket udsagn er korrekt? a. Plasma T4 og T3 bør måles, og niveauerne heraf afgør, om der er indikation for behandling. b. Forløbet tyder på, at hun initialt har haft Graves’ sygdom, som spontant er konverteret til autoimmun thyroiditis. c. Behandling kan undlades, idet tilstanden oftest remitterer spontant. d. Der er indikation for thyroidea-skintigrafi, som kan gennemføres, hvis hun holder amme-pause i 24 timer. e. Den forlængede graviditet skyldtes med stor sandsynlighed uerkendt og langvarig thyroidea-dysfunktion.
En 32-årig kvinde har født for 19 uger siden. Fødslen skulle igangsættes, idet hun gik 2 uger over forventet termin. Hun henvender sig til egen læge på grund af træthed og hun kan ikke komme ned i vægt efter fødslen. Hun ammer sit barn. Der måles plasma TSH 0,05 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0). Ved kontrol 4 uger senere er TSH steget til 8,4 mU/l. Hun har ikke haft stofskiftesygdom tidligere. Hun har ingen gener fra halsen. Hvilket udsagn er korrekt? a. Plasma T4 og T3 bør måles, og niveauerne heraf afgør, om der er indikation for behandling. b. Forløbet tyder på, at hun initialt har haft Graves’ sygdom, som spontant er konverteret til autoimmun thyroiditis. **c. Behandling kan undlades, idet tilstanden oftest remitterer spontant.** d. Der er indikation for thyroidea-skintigrafi, som kan gennemføres, hvis hun holder amme-pause i 24 timer. e. Den forlængede graviditet skyldtes med stor sandsynlighed uerkendt og langvarig thyroidea-dysfunktion.
169
En 66-årig kvinde er under udredning på mistanke om cancer på grund af uspecifikke symptomer som træthed, let anæmi, afføringsforstyrrelser, og vægttab på 6-7 kg over 2-3 mdr. Der er udført gastroskopi, koloskopi samt CT-abdomen med røntgenkontrast uden abnorme fund. Efter disse indledende undersøgelser tages udvidede blodprøver, som viser: Plasma-TSH: 0.07 mU/l (ref.område: 0,3-4,0) Plasma-T4: 144 nmol/l (ref.område: 60-130) Plasma-T3: 1,3 nmol/l (ref.område: 1,3-2,2) Ved en klinisk undersøgelse er der ingen oplagte thyrotoksiske fund og ingen struma. Ved gennemsyn af tidligere blodprøver ses, at plasma TSH var normal 3 mdr. forinden. Hvilket udsagn er korrekt? a. Graves’ sygdom er den mest sandsynlige diagnose, da TSH var normal få måneder forinden. b. Hvis thyroidea-knuder påvises ved ultralydsskanning, vil der være indikation for radiojod-behandling. c. Tilstanden betegnes subklinisk thyrotoxiose, da plasma-T3 er normal. d. Patientens symptomer skyldes sandsynligvis den thyrotoksiske tilstand, og hun bør sættes i behandling med metimazole (Thycapzol). e. Thyroidea-skintigrafi vil vise manglende isotop-optagelse i glandula thyroidea på grund af jodkontaminering.
En 66-årig kvinde er under udredning på mistanke om cancer på grund af uspecifikke symptomer som træthed, let anæmi, afføringsforstyrrelser, og vægttab på 6-7 kg over 2-3 mdr. Der er udført gastroskopi, koloskopi samt CT-abdomen med røntgenkontrast uden abnorme fund. Efter disse indledende undersøgelser tages udvidede blodprøver, som viser: Plasma-TSH: 0.07 mU/l (ref.område: 0,3-4,0) Plasma-T4: 144 nmol/l (ref.område: 60-130) Plasma-T3: 1,3 nmol/l (ref.område: 1,3-2,2) Ved en klinisk undersøgelse er der ingen oplagte thyrotoksiske fund og ingen struma. Ved gennemsyn af tidligere blodprøver ses, at plasma TSH var normal 3 mdr. forinden. Hvilket udsagn er korrekt? a. Graves’ sygdom er den mest sandsynlige diagnose, da TSH var normal få måneder forinden. b. Hvis thyroidea-knuder påvises ved ultralydsskanning, vil der være indikation for radiojod-behandling. c. Tilstanden betegnes subklinisk thyrotoxiose, da plasma-T3 er normal. d. Patientens symptomer skyldes sandsynligvis den thyrotoksiske tilstand, og hun bør sættes i behandling med metimazole (Thycapzol). **e. Thyroidea-skintigrafi vil vise manglende isotop-optagelse i glandula thyroidea på grund af jodkontaminering.**
170
En 44-årig kvinde henvender sig til egen læge, da hun den seneste måned har haft trykfornemmelse i halsen (globulus). Hun har ingen almene symptomer. Der er en del kræftsygdom i familien, så hun er bekymret. Der tages blodprøver og udføres thyroidea-skintigrafi (billede vedlagt). Hvilket udsagn er korrekt, når resultat af skintigrafien og sygehistorien tages i betragtning? a. Der er indikation for thyroidea-biopsi for at udelukke cancer. b. TSH-receptorantistof (Trab) bør måles, og er sandsynligvis positiv. c. Radiojodbehandling er kontraindiceret, da en stor del af thyroidea ikke er isotop-optagende. d. Blodprøverne vil sandsynligvis vise forstyrrelser i thyroidea-funktionen. e. Da hun ikke har almene symptomer, er plasma-TSH sandsynligvis normal.
En 44-årig kvinde henvender sig til egen læge, da hun den seneste måned har haft trykfornemmelse i halsen (globulus). Hun har ingen almene symptomer. Der er en del kræftsygdom i familien, så hun er bekymret. Der tages blodprøver og udføres thyroidea-skintigrafi (billede vedlagt). Hvilket udsagn er korrekt, når resultat af skintigrafien og sygehistorien tages i betragtning? a. Der er indikation for thyroidea-biopsi for at udelukke cancer. b. TSH-receptorantistof (Trab) bør måles, og er sandsynligvis positiv. c. Radiojodbehandling er kontraindiceret, da en stor del af thyroidea ikke er isotop-optagende. **d. Blodprøverne vil sandsynligvis vise forstyrrelser i thyroidea-funktionen.** e. Da hun ikke har almene symptomer, er plasma-TSH sandsynligvis normal.
171
En 57-årig kvinde ligger i respirator på intensivafdelingen på grund af septisk shock og multiorgansvigt. Hun behandles med antibiotika og gives kredsløbs-understøttende terapi. Du er læge på medicinsk afdeling og kaldes på tilsyn, da der er målt følgende thyroidea-variable: Plasma TSH: 0,32 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0) Plasma total T4: 45 nmol/l (referenceområde: 60-130) Plasma total T3: \<0,5 nmol/l (referenceområde: 1,3-2,2) AntiTPO: 104 U/l (referenceområde: \<10) Hvordan tolker du tallene? a. Hun har centralt myxødem og der bør udføres MR-skanning af hypofysen. b. De lave niveauer af T4 og T3 skyldes sandsynligvis autoimmun thyroiditis. c. Hvis der korrigeres for proteinbindingen i blodet, vil plasma-T3 fortsat være lav, selvom plasma-T4 er normal efter korrektion. d. Uanset årsag afspejler de lave T4- og T3-niveauer, at hun har en dårlig prognose, og der bør derfor iværksættes behandling med levothyroxin. e. Det lave plasma-T3 skyldes mangelfuld deiodinase-aktivitet på grund af det relativt lave TSH-niveau.
En 57-årig kvinde ligger i respirator på intensivafdelingen på grund af septisk shock og multiorgansvigt. Hun behandles med antibiotika og gives kredsløbs-understøttende terapi. Du er læge på medicinsk afdeling og kaldes på tilsyn, da der er målt følgende thyroidea-variable: Plasma TSH: 0,32 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0) Plasma total T4: 45 nmol/l (referenceområde: 60-130) Plasma total T3: \<0,5 nmol/l (referenceområde: 1,3-2,2) AntiTPO: 104 U/l (referenceområde: \<10) Hvordan tolker du tallene? a. Hun har centralt myxødem og der bør udføres MR-skanning af hypofysen. b. De lave niveauer af T4 og T3 skyldes sandsynligvis autoimmun thyroiditis. **c. Hvis der korrigeres for proteinbindingen i blodet, vil plasma-T3 fortsat være lav, selvom plasma-T4 er normal efter korrektion.** d. Uanset årsag afspejler de lave T4- og T3-niveauer, at hun har en dårlig prognose, og der bør derfor iværksættes behandling med levothyroxin. e. Det lave plasma-T3 skyldes mangelfuld deiodinase-aktivitet på grund af det relativt lave TSH-niveau.
172
En 43-årig kvinde har været fulgt for Graves’ sygdom i 2 år. Hun har i hele forløbet været behandlet med metimazol (Thycapzol), men i varierende doser, eftersom det har været svært at opnå et stabilt og normalt stofskifte. Aktuelle dosis er 10 mg dagligt. Der er ingen struma. Der har i starten af sygdomsforløbet været Graves’ orbitopati med hævelse omkring øjnene og retrobulbære smerter. Tilstanden blev behandlet med binyrebarkhormon og med god effekt, således at hun i det sidste ½ år ikke har haft øjenproblemer. Nylige blodprøver viser følgende værdier: Plasma TSH: 0,02 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0) Plasma T4: 108 nmol/l (referenceområde: 60-130) Plasma T3: 2,6 nmol/l (referenceområde: 1,3-2,2) TSH-receptor antistof (TRAB): 13,5 U/l (referenceområde: \<0,7) Du diskuterer nu forskellige behandlingsstrategier med patienten. Hvilket udsagn er korrekt? a. Der er indikation for at øge Thycapzol-dosis, selvom plasma-T4 er normal. b. Radiojodbehandling kan gives uden forholdsregler, idet hendes orbitopati er gået i remission. c. Block-replacement terapi (samtidig behandling med metimazol og levothyroxin) er kontraindiceret, da dette kan aktivere orbitopati’en påny. d. Livslang behandling med metimazol er kontraindiceret på grund af høj risiko for livstruende knoglemarvsdepression. e. Kirurgisk total thyroidektomi er kun indiceret ved Graves’ sygdom, hvis der er struma.
En 43-årig kvinde har været fulgt for Graves’ sygdom i 2 år. Hun har i hele forløbet været behandlet med metimazol (Thycapzol), men i varierende doser, eftersom det har været svært at opnå et stabilt og normalt stofskifte. Aktuelle dosis er 10 mg dagligt. Der er ingen struma. Der har i starten af sygdomsforløbet været Graves’ orbitopati med hævelse omkring øjnene og retrobulbære smerter. Tilstanden blev behandlet med binyrebarkhormon og med god effekt, således at hun i det sidste ½ år ikke har haft øjenproblemer. Nylige blodprøver viser følgende værdier: Plasma TSH: 0,02 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0) Plasma T4: 108 nmol/l (referenceområde: 60-130) Plasma T3: 2,6 nmol/l (referenceområde: 1,3-2,2) TSH-receptor antistof (TRAB): 13,5 U/l (referenceområde: \<0,7) Du diskuterer nu forskellige behandlingsstrategier med patienten. Hvilket udsagn er korrekt? **a. Der er indikation for at øge Thycapzol-dosis, selvom plasma-T4 er normal.** b. Radiojodbehandling kan gives uden forholdsregler, idet hendes orbitopati er gået i remission. c. Block-replacement terapi (samtidig behandling med metimazol og levothyroxin) er kontraindiceret, da dette kan aktivere orbitopati’en påny. d. Livslang behandling med metimazol er kontraindiceret på grund af høj risiko for livstruende knoglemarvsdepression. e. Kirurgisk total thyroidektomi er kun indiceret ved Graves’ sygdom, hvis der er struma.
173
Hvad karakteriserer en ondartet binyreforandring (cancersuspekt)? a. Lav Hounsfield unit (HU)score b. Høj HU score c. Lyser op på PET-CT d. Velafgrænset e. Hormonproducerende
Hvad karakteriserer en ondartet binyreforandring (cancersuspekt)? a. Lav Hounsfield unit (HU)score **b. Høj HU score** c. Lyser op på PET-CT d. Velafgrænset e. Hormonproducerende
174
En patient har anfalds-fænomener, og du mistænker fæokromocytom. Hvorledes undersøger du for dette? a. CT-scanning af binyrerne b. Måling af metanefriner i blod c. 18-f-dopa PET-CT d. Ej relevant at screene da tilstanden er meget sjælden e. Pt skal behandles med betablokker før screening er relevant
En patient har anfalds-fænomener, og du mistænker fæokromocytom. Hvorledes undersøger du for dette? a. CT-scanning af binyrerne **b. Måling af metanefriner i blod** c. 18-f-dopa PET-CT d. Ej relevant at screene da tilstanden er meget sjælden e. Pt skal behandles med betablokker før screening er relevant
175
I forbindelse med udredning for Cushings syndrom udnyttes at raske har en døgn variation i cortisol niveau. Hvorledes er cortisol døgnvariationen hos raske? a. Højest om morgenen b. Højest om aftenen c. Peaker med toppe ca. hver 2. time d. Ligger konstant hele døgnet e. Toppe omkring måltiderne
I forbindelse med udredning for Cushings syndrom udnyttes at raske har en døgn variation i cortisol niveau. Hvorledes er cortisol døgnvariationen hos raske? **a. Højest om morgenen** b. Højest om aftenen c. Peaker med toppe ca. hver 2. time d. Ligger konstant hele døgnet e. Toppe omkring måltiderne
176
ACTH testen benyttes til at teste for binyrebark-insufficiens. I hvilket tilfælde kan testen ikke benyttes? a. Kort tid efter fjernelse af hypofysetumor b. Efter unilateral adrenalektomi c. Efter bilateral adrenalektomi d. Ved mistanke om Mb. Addison e. Hos patient med Cushings syndrom
ACTH testen benyttes til at teste for binyrebark-insufficiens. I hvilket tilfælde kan testen ikke benyttes? **a. Kort tid efter fjernelse af hypofysetumor** b. Efter unilateral adrenalektomi c. Efter bilateral adrenalektomi d. Ved mistanke om Mb. Addison e. Hos patient med Cushings syndrom
177
47-årig kvinde kendt med levercirrose. Indlægges med hæmatemese og besvimelsestilfælde. BT: 88/65 mmHg, puls 120 Blodprøver: Hb: 4,7 mmol/L (referenceværdi: 7.3-9.5) Leukocytter: 6,2 10E9/L (4-10 10E9/L) Na: 136 mmol/L (135-145 mmol/l ) K: 3,7 mmol/L (3.5-4.5 mmol/l ) Kreatinin: 88 µmol/L (60-100 µmol/L) Karbamid: 15,6 mmol/L (3,1 - 7,9 mmol/L ) CRP 6 mg/l (\< 6mg/l ). Hvilken af nedenstående udsagn er IKKE korrekt? a. Glypressin kan anvendes forud for skopi b. Antibiotika er irrelevant, da der ikke er tegn på infektion c. Patienten skal stabiliseres inden skopi d. Pt optransfunderes til Hb-niveau 5-5,5 mmol/L e. Der påbegyndes straks infusion med NaCl
47-årig kvinde kendt med levercirrose. Indlægges med hæmatemese og besvimelsestilfælde. BT: 88/65 mmHg, puls 120 Blodprøver: Hb: 4,7 mmol/L (referenceværdi: 7.3-9.5) Leukocytter: 6,2 10E9/L (4-10 10E9/L) Na: 136 mmol/L (135-145 mmol/l ) K: 3,7 mmol/L (3.5-4.5 mmol/l ) Kreatinin: 88 µmol/L (60-100 µmol/L) Karbamid: 15,6 mmol/L (3,1 - 7,9 mmol/L ) CRP 6 mg/l (\< 6mg/l ). Hvilken af nedenstående udsagn er IKKE korrekt? a. Glypressin kan anvendes forud for skopi **b. Antibiotika er irrelevant, da der ikke er tegn på infektion** c. Patienten skal stabiliseres inden skopi d. Pt optransfunderes til Hb-niveau 5-5,5 mmol/L e. Der påbegyndes straks infusion med NaCl
178
63-årig mand, kendt med levercirrose og diætbehandlet diabetes mellitus, indlægges med konfusion. Patienten er for 4 uger siden påbegyndt behandling med spironolacton 100 mg dagligt pga. ascites og lette benødemer. Dette nu velbehandlet. Ingen opkastning, normal afføring. Medicinsk behandling i øvrigt: B-combin, Tiamin, paracetamol pn. max x 4 dagligt Blodprøver: Hb 7,7 mmol/L (referenceværdi: 7.3-9.5) leukocytter 3,0 10E9/L (4.0-10.0 10E9/L) Na 133 mmol/L (135-145) K 4,0 mmol/L (3.5-4.5) Kreatinin 125 µmol/L (60-100 µmol/L) CRP 3 mg/L (\< 6 mg/L) Mest sandsynlige årsag til konfusion er? a. Hyponatriæmi b. Dehydrering c. Infektion d. Behandling med paracetamol e. Hypoglykæmi
63-årig mand, kendt med levercirrose og diætbehandlet diabetes mellitus, indlægges med konfusion. Patienten er for 4 uger siden påbegyndt behandling med spironolacton 100 mg dagligt pga. ascites og lette benødemer. Dette nu velbehandlet. Ingen opkastning, normal afføring. Medicinsk behandling i øvrigt: B-combin, Tiamin, paracetamol pn. max x 4 dagligt Blodprøver: Hb 7,7 mmol/L (referenceværdi: 7.3-9.5) leukocytter 3,0 10E9/L (4.0-10.0 10E9/L) Na 133 mmol/L (135-145) K 4,0 mmol/L (3.5-4.5) Kreatinin 125 µmol/L (60-100 µmol/L) CRP 3 mg/L (\< 6 mg/L) Mest sandsynlige årsag til konfusion er? a. Hyponatriæmi **b. Dehydrering** c. Infektion d. Behandling med paracetamol e. Hypoglykæmi
179
52-årig mand, kendt med levercirrose, tidligere alkoholoverforbrug, men intet forbrug de sidste to år. Han har haft flere indlæggelser for hepatisk encephalopati. Han genindlægges nu med en fornyet episode. Han har ingen ascites, ingen tegn på infektion. Normal afføring sidst i går. Aktuel behandling: Laktulose, xifaxan, Bramino Blodprøver: Hb 6,7 mmol/L (referenceinterval:8.3-10.5) leukocytter 6,23 10E9/L (4-10) Na 127 mmol/L (135-145) K 4,5 mmol/L (3.5-4.5) Kreatinin 87 µmol/L (60-100) CRP 8 mg/L (\<6) INR 1,5 (\<1.2) bilirubin 47 µmol/l (\<25) Hvilken behandlingsmulighed har vi? a. Magnesia 1g x 2 b. Ciprofloxacin c. Diætvejledning d. Plasmaferese e. Transplantationsvurdering
52-årig mand, kendt med levercirrose, tidligere alkoholoverforbrug, men intet forbrug de sidste to år. Han har haft flere indlæggelser for hepatisk encephalopati. Han genindlægges nu med en fornyet episode. Han har ingen ascites, ingen tegn på infektion. Normal afføring sidst i går. Aktuel behandling: Laktulose, xifaxan, Bramino Blodprøver: Hb 6,7 mmol/L (referenceinterval:8.3-10.5) leukocytter 6,23 10E9/L (4-10) Na 127 mmol/L (135-145) K 4,5 mmol/L (3.5-4.5) Kreatinin 87 µmol/L (60-100) CRP 8 mg/L (\<6) INR 1,5 (\<1.2) bilirubin 47 µmol/l (\<25) Hvilken behandlingsmulighed har vi? a. Magnesia 1g x 2 b. Ciprofloxacin c. Diætvejledning d. Plasmaferese **e. Transplantationsvurdering**
180
42 årig kvinde henvist med øvre abdominalsmerter gennem flere år. Patienten har været i behandling med proton-pumpe hæmmer, det hjalp lidt i starten, men ikke længere. Patienten kan have lidt obtipationstendens, anvender magnesia med god virkning. Ikke medicinforbrug i øvrigt. Vægten stabil. Gastroskopi normal, Helicobacter pylori-test (Hp) er postitiv. Hvilket udsagn er rigtigt? a. Pt bør have Proton-pumpehæmmer som ulcusprofylakse b. Ingen indikation for Hp-eradikationsbehandling, da pt ikke har ulcus c. Alle pt med påvist Hp bør have Hp-eradikationsbehandling d. Hp-eradikationsbehandling vil fjerne symptomer med 80 % sikkerhed e. Hp-eradikation vil medføre stor risiko for reflukssymptomer
42 årig kvinde henvist med øvre abdominalsmerter gennem flere år. Patienten har været i behandling med proton-pumpe hæmmer, det hjalp lidt i starten, men ikke længere. Patienten kan have lidt obtipationstendens, anvender magnesia med god virkning. Ikke medicinforbrug i øvrigt. Vægten stabil. Gastroskopi normal, Helicobacter pylori-test (Hp) er postitiv. Hvilket udsagn er rigtigt? a. Pt bør have Proton-pumpehæmmer som ulcusprofylakse b. Ingen indikation for Hp-eradikationsbehandling, da pt ikke har ulcus **c. Alle pt med påvist Hp bør have Hp-eradikationsbehandling** d. Hp-eradikationsbehandling vil fjerne symptomer med 80 % sikkerhed e. Hp-eradikation vil medføre stor risiko for reflukssymptomer
181
En 10 år gammel pige ses hos den praktiserende læge pga 2 ugers varende polyuri samt polydipsi. Den praktiserende læge mistænker nyopstået type 1 diabetes, og måler i konsultationen et blodsukker på 13 mmol/l. Hvordan skal lægen forholde sig? a. Måler HbA1c, og sætter barnet til kontrol to dage senere, når svar foreligger b. Beder familien måle blodsukre fire gange dagligt i 2 dage. Herefter opfølgning hos egen læge. c. Beder familien komme igen næste dag mhp. måling af faste blodsukker på barnet d. Indlægger barnet akut på børneafdelingen til videre undersøgelser e. Opstarter straks behandling med Novorapid, og indlægger herefter barnet
En 10 år gammel pige ses hos den praktiserende læge pga 2 ugers varende polyuri samt polydipsi. Den praktiserende læge mistænker nyopstået type 1 diabetes, og måler i konsultationen et blodsukker på 13 mmol/l. Hvordan skal lægen forholde sig? a. Måler HbA1c, og sætter barnet til kontrol to dage senere, når svar foreligger b. Beder familien måle blodsukre fire gange dagligt i 2 dage. Herefter opfølgning hos egen læge. c. Beder familien komme igen næste dag mhp. måling af faste blodsukker på barnet **d. Indlægger barnet akut på børneafdelingen til videre undersøgelser** e. Opstarter straks behandling med Novorapid, og indlægger herefter barnet
182
15-årig dreng med nyopdaget type 1 diabetes indlægges akut. Han har ved indlæggelsen symptomer på ketoacidose. Nedenfor ses et udpluk af de akutte blodprøvesvar: Blodsukker 28 mmol/l Blodketoner 5,4 mmol/l (\<0.6) pH 7,01 (7.37-7.45) HCO3 7 mmol/l (22,5 - 26,9) Na 125 mmol/l (135-145) K 4,2 mmol/l (3.5-4.5) Du skal nu starte intravenøs ketoacidose behandling. Hvad behandler du med OG i hvilken rækkefølge skal denne behandling opstartes. a. Insulin, NaCl, HCO3, kalium b. Insulin, NaCl, kalium c. NaCl, insulin, kalium d. NaCl, insulin, HCO3, kalium e. HCO3, NaCl, insulin, kalium
15-årig dreng med nyopdaget type 1 diabetes indlægges akut. Han har ved indlæggelsen symptomer på ketoacidose. Nedenfor ses et udpluk af de akutte blodprøvesvar: Blodsukker 28 mmol/l Blodketoner 5,4 mmol/l (\<0.6) pH 7,01 (7.37-7.45) HCO3 7 mmol/l (22,5 - 26,9) Na 125 mmol/l (135-145) K 4,2 mmol/l (3.5-4.5) Du skal nu starte intravenøs ketoacidose behandling. Hvad behandler du med OG i hvilken rækkefølge skal denne behandling opstartes. a. Insulin, NaCl, HCO3, kalium b. Insulin, NaCl, kalium **c. NaCl, insulin, kalium** d. NaCl, insulin, HCO3, kalium e. HCO3, NaCl, insulin, kalium
183
Glukose-sensorer anvendes i udbredt grad i behandlingen af børn og unge med diabetes. Hvilket af nedenstående udsagn om glukosesensorer er IKKE korrekt. a. Glukosesensoren måler glukose værdien i interstitialvæsken b. Glukosesensorer kan anvendes både i kombination med insulin pen behandling samt insulin pumpebehandling c. Måling af blodsukre vha. glukosesensorer kan helt erstatte måling af fingerblodsukre d. Brug af glukosesensorer fører ofte til at patienten får en lavere HbA1c e. I nogle insulinpumper kan basalraten reguleres automatisk ud fra glukoseværdier målt på en tilhørende glukosesensor
Glukose-sensorer anvendes i udbredt grad i behandlingen af børn og unge med diabetes. Hvilket af nedenstående udsagn om glukosesensorer er IKKE korrekt. a. Glukosesensoren måler glukose værdien i interstitialvæsken b. Glukosesensorer kan anvendes både i kombination med insulin pen behandling samt insulin pumpebehandling **c. Måling af blodsukre vha. glukosesensorer kan helt erstatte måling af fingerblodsukre** d. Brug af glukosesensorer fører ofte til at patienten får en lavere HbA1c e. I nogle insulinpumper kan basalraten reguleres automatisk ud fra glukoseværdier målt på en tilhørende glukosesensor
184
En 10 år gammel pige kendt med adrenogenitalt syndrom bliver indlagt akut i børnemodtagelsen pga. høj feber samt tiltagende påvirket almentilstand gennem to dage. Pigen har lavt blodtryk, blodsukker på 3,8 mmol/l, hyponatriæmi (Na 125 mmol/l) og hyperkaliæmi (K 5,8 mmol/l). Pigen indlægges, og den videre opfølgning planlægges. Hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt? a. Patienten undersøges klinisk for at finde evt. infektionsfokus b. Patienten har akut binyrebarkinsufficiens c. Patienten rådgives om tredobling af vanlig Hydrocortison dosis d. Patienten opstarter intravenøs Solu-Cortef infusion e. Patienten opstarter intravenøs NaCl/glukose infusion
En 10 år gammel pige kendt med adrenogenitalt syndrom bliver indlagt akut i børnemodtagelsen pga. høj feber samt tiltagende påvirket almentilstand gennem to dage. Pigen har lavt blodtryk, blodsukker på 3,8 mmol/l, hyponatriæmi (Na 125 mmol/l) og hyperkaliæmi (K 5,8 mmol/l). Pigen indlægges, og den videre opfølgning planlægges. Hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt? a. Patienten undersøges klinisk for at finde evt. infektionsfokus b. Patienten har akut binyrebarkinsufficiens **c. Patienten rådgives om tredobling af vanlig Hydrocortison dosis** d. Patienten opstarter intravenøs Solu-Cortef infusion e. Patienten opstarter intravenøs NaCl/glukose infusion
185
Fru Petersen, 65 år, har fået påvist nedsat BMD i ryg og hofte (T-score -2,8 og -2,6, henholdsvis). Fruen spiser meget lidt kalk, og egen læge er i tvivl om, hvorvidt det drejer sig om nedsat knogle-mineralisering fremfor nedsat knoglemængde og spekulerer over hvordan, hun kan afklare situationen. Hvilket udsagn er mest korrekt? a. Overvejelserne er ikke relevante. BMD betyder Bone Mineral Density og angiver således graden af knoglemineralisering b. Egen læge skal i denne situation efterspørge Bone Mineral Content (BMC) i stedet for BMD c. Vitamin D niveauet i blodet vil bedst afspejle mineraliseringsgraden i knoglerne d. Niveauet af basisk fosfatase i blodet vil bedst afspejle mineraliseringsgraden i knoglerne e. Kalkindholdet i blodet (målt som Ion-Ca) vil bedst afspejle graden af knoglemineralisering
Fru Petersen, 65 år, har fået påvist nedsat BMD i ryg og hofte (T-score -2,8 og -2,6, henholdsvis). Fruen spiser meget lidt kalk, og egen læge er i tvivl om, hvorvidt det drejer sig om nedsat knogle-mineralisering fremfor nedsat knoglemængde og spekulerer over hvordan, hun kan afklare situationen. Hvilket udsagn er mest korrekt? a. Overvejelserne er ikke relevante. BMD betyder Bone Mineral Density og angiver således graden af knoglemineralisering b. Egen læge skal i denne situation efterspørge Bone Mineral Content (BMC) i stedet for BMD c. Vitamin D niveauet i blodet vil bedst afspejle mineraliseringsgraden i knoglerne **d. Niveauet af basisk fosfatase i blodet vil bedst afspejle mineraliseringsgraden i knoglerne** e. Kalkindholdet i blodet (målt som Ion-Ca) vil bedst afspejle graden af knoglemineralisering
186
En 30 årig kvinde har amenore, lave østrogenværdier og let forhøjet androgenstatus. Hvilket udsagn om kønshormoner og knogler hos voksne er mest korrekt? a. Forholdet mellem østrogen og testosteron er afgørende for effekten på knoglerne b. Testosteron er af afgørende betydning for at bevare knoglemassen hos kvinder c. Østrogen omdannes til testosteron i knoglerne og får dermed knogleanabol virkning d. Østrogen har overvejende anabol virkning på knoglerne e. Østrogen har overvejende antiresorptiv virkning på knoglerne
En 30 årig kvinde har amenore, lave østrogenværdier og let forhøjet androgenstatus. Hvilket udsagn om kønshormoner og knogler hos voksne er mest korrekt? a. Forholdet mellem østrogen og testosteron er afgørende for effekten på knoglerne b. Testosteron er af afgørende betydning for at bevare knoglemassen hos kvinder c. Østrogen omdannes til testosteron i knoglerne og får dermed knogleanabol virkning d. Østrogen har overvejende anabol virkning på knoglerne **e. Østrogen har overvejende antiresorptiv virkning på knoglerne**
187
En 34 årig kvinde henvender sig til egen læge med træthed gennem 4-5 måneder. Ingen sikre fokale klager. Ved bred biokemisk screening findes forhøjet total calcium og lægen tager derfor bl.a disse uddybende blodprøver Hvad er mest sandsynlige diagnose? a. Granulomatøs sygdom b. Hypoparathyroidisme c. Overdosering med D-vitamintilskud d. Pseudohypoparathyroidisme e. Fundene er uspecifikke og man bør lede efter anden årsag til patientens symptomer
En 34 årig kvinde henvender sig til egen læge med træthed gennem 4-5 måneder. Ingen sikre fokale klager. Ved bred biokemisk screening findes forhøjet total calcium og lægen tager derfor bl.a disse uddybende blodprøver Hvad er mest sandsynlige diagnose? **a. Granulomatøs sygdom** b. Hypoparathyroidisme c. Overdosering med D-vitamintilskud d. Pseudohypoparathyroidisme e. Fundene er uspecifikke og man bør lede efter anden årsag til patientens symptomer
188
En 50 årig mand er henvist til DXA scanning. Egen læge modtager et svar, der indeholder såvel T- som Z-scores. Hun er lidt i tvivl om hvordan de forholder sig til hinanden i denne situation. Hvilke(t) udsagn vedrørende BMD T- og Z-scores er mest korrekt? a. Z-score score falder med alderen, men mest hos mænd b. Z-score falder med alderen, lige meget hos mænd og kvinder c. T-score falder med alderen hos mænd og kvinder d. Brudrisiko er bedst relateret til Z-score hos mænd og kvinder e. Hos mænd er det mest relevant at kigge på Z-score hvis man vil vurdere brudrisiko
En 50 årig mand er henvist til DXA scanning. Egen læge modtager et svar, der indeholder såvel T- som Z-scores. Hun er lidt i tvivl om hvordan de forholder sig til hinanden i denne situation. Hvilke(t) udsagn vedrørende BMD T- og Z-scores er mest korrekt? a. Z-score score falder med alderen, men mest hos mænd b. Z-score falder med alderen, lige meget hos mænd og kvinder **c. T-score falder med alderen hos mænd og kvinder** d. Brudrisiko er bedst relateret til Z-score hos mænd og kvinder e. Hos mænd er det mest relevant at kigge på Z-score hvis man vil vurdere brudrisiko
189
Du er på besøg på plejehjemmet mhp. årlig opfølgning af diabetes type 2 ved Knud Hansen 77 år. Knud Hansen er for ca 9 mdr siden flyttet på plejehjem pga demens. Han fik konstateret diabetes type 2 for 12 år siden. Patienten angiger sig velbefindende, han fremtræder let forvirret og hukommelsessvækket, men fungerer i øvrigt godt på plejehjemmet. Der er aldrig observeret tilfælde af hypoglykæmi. Følges af øjenlæge, der ikke har konstateret tegn på diabetisk retinopati. Ses af fodterapeut hver 3. måned. Fødder er velplejede uden sår og med normal sensibilitet. Medicin: Tabl metformin 500 mg 2x2 dgl Tabl losartan 100 mg x1 dgl Tabl atorvastatin 40 mg x 1 dgl Tabl Aricept 10 mg dgl Paraklinisk: Blodtryk 142/83 eGFR 66 ml/min/1,73 m2 Højde 1,73m vægt 87 kg Lipidprofil og væsketal er indenfor referenceinterval HbA1c er siden mellemliggende opfølgning for 6 måneder siden steget fra 57 mmol/l til 65 mmol/mol Plejehjemmets sygeplejerske spørger, om antidiabetisk behandling skal strammes op? a. Alle patienter med diabetes uanset alder bør reguleres så stramt som medicinsk muligt mht hbA1c. b. Behandlingsmål for hbA1c for denne patient bør være \<53 mmol/mol. c. For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-70 mmol/mol) accepteres. d. For denne patient bør antidiabetisk behandling intensiveres med tillæg af insulin. e. For denne patient bør antidiabetisk behandling intensiveres med tillæg af andet peroralt antidiabetikum eller GLP1 receptor agonist.
Du er på besøg på plejehjemmet mhp. årlig opfølgning af diabetes type 2 ved Knud Hansen 77 år. Knud Hansen er for ca 9 mdr siden flyttet på plejehjem pga demens. Han fik konstateret diabetes type 2 for 12 år siden. Patienten angiger sig velbefindende, han fremtræder let forvirret og hukommelsessvækket, men fungerer i øvrigt godt på plejehjemmet. Der er aldrig observeret tilfælde af hypoglykæmi. Følges af øjenlæge, der ikke har konstateret tegn på diabetisk retinopati. Ses af fodterapeut hver 3. måned. Fødder er velplejede uden sår og med normal sensibilitet. Medicin: Tabl metformin 500 mg 2x2 dgl Tabl losartan 100 mg x1 dgl Tabl atorvastatin 40 mg x 1 dgl Tabl Aricept 10 mg dgl Paraklinisk: Blodtryk 142/83 eGFR 66 ml/min/1,73 m2 Højde 1,73m vægt 87 kg Lipidprofil og væsketal er indenfor referenceinterval HbA1c er siden mellemliggende opfølgning for 6 måneder siden steget fra 57 mmol/l til 65 mmol/mol Plejehjemmets sygeplejerske spørger, om antidiabetisk behandling skal strammes op? a. Alle patienter med diabetes uanset alder bør reguleres så stramt som medicinsk muligt mht hbA1c. b. Behandlingsmål for hbA1c for denne patient bør være \<53 mmol/mol. **c. For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-70 mmol/mol) accepteres.** d. For denne patient bør antidiabetisk behandling intensiveres med tillæg af insulin. e. For denne patient bør antidiabetisk behandling intensiveres med tillæg af andet peroralt antidiabetikum eller GLP1 receptor agonist.
190
Hassan Salem 63 år oprindeligt fra Syrien ønsker at faste i forbindelse med Ramadan med resten af familien. Ved Ramadan fastes fra solopgang til solnedgang i en måned. Der spises typisk et måltid efter solnedgang. Diabetes type 2 blev konstateret i forbindelse med helbredsundersøgelse ved ankomst til Danmark for 5 år siden. Patienten har det seneste par år været velreguleret uden tilfælde af hypoglykæmi. HbA1c for 3 mdr siden var 57 mmol/l. Let hypertension og hyperkolesterolæmi er velbehandlet med hhv. ATII antagonist og statin. Hassan Salem har ikke fastet til Ramadan, siden han fik konstateret diabetes. Medicin: Tabl. Metformin 500 mg 2 x2 dgl Tabl Atorvastatin 40 mg dgl Tabl Losartan HClthiazid 100-25 mg x 1 dgl Inj Insulin Insulatard 20 ie mane og 14 ie vesp. Hvilket udsagn er korrekt? a. Patienten bør stærkt frarådes at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør antidiabetisk behandling pauseres. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. b. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin pauseres under fasten, mens peroral antidiabetisk behandling fortsættes som vanligt. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. c. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør han tage Insulatard 7 ie om morgenen og Insulatard 20 ie aften. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. d. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør morgeninsulin ikke tages, mens afteninsulin tages i vanlig dosis: Insulatard 14 ie. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. e. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin dosering midlertidigt skiftes til hurtigtvirkende insulin, der tages i umiddelbart før måltid iht. blodsukkermåling forinden og iht. forventet kulhydratindtag ved måltidet.
Hassan Salem 63 år oprindeligt fra Syrien ønsker at faste i forbindelse med Ramadan med resten af familien. Ved Ramadan fastes fra solopgang til solnedgang i en måned. Der spises typisk et måltid efter solnedgang. Diabetes type 2 blev konstateret i forbindelse med helbredsundersøgelse ved ankomst til Danmark for 5 år siden. Patienten har det seneste par år været velreguleret uden tilfælde af hypoglykæmi. HbA1c for 3 mdr siden var 57 mmol/l. Let hypertension og hyperkolesterolæmi er velbehandlet med hhv. ATII antagonist og statin. Hassan Salem har ikke fastet til Ramadan, siden han fik konstateret diabetes. Medicin: Tabl. Metformin 500 mg 2 x2 dgl Tabl Atorvastatin 40 mg dgl Tabl Losartan HClthiazid 100-25 mg x 1 dgl Inj Insulin Insulatard 20 ie mane og 14 ie vesp. Hvilket udsagn er korrekt? a. Patienten bør stærkt frarådes at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør antidiabetisk behandling pauseres. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. b. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin pauseres under fasten, mens peroral antidiabetisk behandling fortsættes som vanligt. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. **c. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør han tage Insulatard 7 ie om morgenen og Insulatard 20 ie aften. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.** d. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør morgeninsulin ikke tages, mens afteninsulin tages i vanlig dosis: Insulatard 14 ie. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. e. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin dosering midlertidigt skiftes til hurtigtvirkende insulin, der tages i umiddelbart før måltid iht. blodsukkermåling forinden og iht. forventet kulhydratindtag ved måltidet.
191
Du er læge i FAM og modtager en 46 årig kvinde med kendt reumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-α-antistof) med nyopdaget diabetes: en blodglukose på 25 mM, HbA1c 92 mmol/mol, ingen ketonuri. Mindre vægttab, har haft lette symptomer de seneste 3 måneder. Er normalvægtig, ingen familiær disposition til diabetes. Hvad er den mest sandsynlige diagnose og hvilken behandling vil være rationel at starte? a. Patienten har sandsynligvis type 2-diabetes og kan starte behandling med tablet metformin. b. Patienten har sandsynligvis type 1-diabetes eller LADA (type 1½-diabetes) og kan starte behandling med insulin. c. Patienten har sandsynligvis sekundær diabetes på grund af certolizumab behandlingen og kan starte behandling med insulin. d. Patienten har sandsynligvis MODY (maturity-onset diabetes of the young) og kan starte behandling med sulfonylurinstof (fx gliclazid). e. Patienten har sandsynligvis type 2-diabetes og kan starte med både tablet metformin og en GLP-1 receptor agonist (fx Victoza (liraglutid)), da blodglukose er høj.
Du er læge i FAM og modtager en 46 årig kvinde med kendt reumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-α-antistof) med nyopdaget diabetes: en blodglukose på 25 mM, HbA1c 92 mmol/mol, ingen ketonuri. Mindre vægttab, har haft lette symptomer de seneste 3 måneder. Er normalvægtig, ingen familiær disposition til diabetes. Hvad er den mest sandsynlige diagnose og hvilken behandling vil være rationel at starte? a. Patienten har sandsynligvis type 2-diabetes og kan starte behandling med tablet metformin. **b. Patienten har sandsynligvis type 1-diabetes eller LADA (type 1½-diabetes) og kan starte behandling med insulin.** c. Patienten har sandsynligvis sekundær diabetes på grund af certolizumab behandlingen og kan starte behandling med insulin. d. Patienten har sandsynligvis MODY (maturity-onset diabetes of the young) og kan starte behandling med sulfonylurinstof (fx gliclazid). e. Patienten har sandsynligvis type 2-diabetes og kan starte med både tablet metformin og en GLP-1 receptor agonist (fx Victoza (liraglutid)), da blodglukose er høj.
192
Du sidder i diabetesambulatoriet med en nyhenvist 60 årig mand med adipositas siden ungdommen og type 2 diabetes gennem de sidste 5 år, hypertension og dyslipidæmi, tidligere hjerteinfarkt. Har været velreguleret med metformin 1 gr. x 2, men herefter suppleret med glimepirid (sulfonylurinstof) i stigende doser på grund af tiltagende dysregulation. Har nu en HbA1c på 67 mmol/mol, BMI 36 kg/m2. Patienten har et stort ønske om vægttab. Hvordan vil du mest rationelt intensivere behandlingen? a. Henvise patienten til diætistrådgivning og fortsætte den nuværende behandling. b. Henvise patienten til diætistrådgivning, seponere glimepiridbehandlingen, fortsætte metformin og starte insulinbehandling. c. Fortsætte den nuværende behandling og tillægge behandling med en SGLT2-hæmmer (fx Jardiance (empagliflozin)). d. Henvise patienten til diætistrådgivning, fortsætte metforminbehandling, seponere glimepirid og tillægge behandling med en GLP-1 receptor agonist (fx Ozempic (semaglutid)). e. Seponere metformin og glimepiridbehandlingen og starte behandling med en SGLT2-hæmmer (fx Jardiance (empagliflozin)).
Du sidder i diabetesambulatoriet med en nyhenvist 60 årig mand med adipositas siden ungdommen og type 2 diabetes gennem de sidste 5 år, hypertension og dyslipidæmi, tidligere hjerteinfarkt. Har været velreguleret med metformin 1 gr. x 2, men herefter suppleret med glimepirid (sulfonylurinstof) i stigende doser på grund af tiltagende dysregulation. Har nu en HbA1c på 67 mmol/mol, BMI 36 kg/m2. Patienten har et stort ønske om vægttab. Hvordan vil du mest rationelt intensivere behandlingen? a. Henvise patienten til diætistrådgivning og fortsætte den nuværende behandling. b. Henvise patienten til diætistrådgivning, seponere glimepiridbehandlingen, fortsætte metformin og starte insulinbehandling. c. Fortsætte den nuværende behandling og tillægge behandling med en SGLT2-hæmmer (fx Jardiance (empagliflozin)). **d. Henvise patienten til diætistrådgivning, fortsætte metforminbehandling, seponere glimepirid og tillægge behandling med en GLP-1 receptor agonist (fx Ozempic (semaglutid)).** e. Seponere metformin og glimepiridbehandlingen og starte behandling med en SGLT2-hæmmer (fx Jardiance (empagliflozin)).
193
En 35 årig mand med Type 1 diabetes siden 12 års alderen henvender sig til diabetesambulatoriet pga. vedvarende problemer med forhøjede blodglukose værdier. Hans Hba1c er aktuelt 52 mmol/mol. Nedenfor at anført nogle blodglukose (mmol/l) profiler fra nogle typiske dage. I parentes er anført patientens dosis af Novorapid (hurtigtvirkende analog insulin) til måltiderne (morgen, middag og aften) og dosis af Lantus (langtsomtvirkende analog insulin) til sengetid kl 22. Hvad vil det mest relevante råd til patienten være her og nu? a. Ændring af novorapid til human hurtigtvirkende insulin, uændret dosis. b. Øgning af Lantus dosis til sengetid, uændret dosis til måltiderne c. Reduktion af Novorapid dosis morgenen og øgning af Novorapid dosis til aftensmaden d. Omstilling til insulinpumpebehandling e. Øgning af Novorapid dosis til morgenmaden og øgning af Lantus til sengetid.
En 35 årig mand med Type 1 diabetes siden 12 års alderen henvender sig til diabetesambulatoriet pga. vedvarende problemer med forhøjede blodglukose værdier. Hans Hba1c er aktuelt 52 mmol/mol. Nedenfor at anført nogle blodglukose (mmol/l) profiler fra nogle typiske dage. I parentes er anført patientens dosis af Novorapid (hurtigtvirkende analog insulin) til måltiderne (morgen, middag og aften) og dosis af Lantus (langtsomtvirkende analog insulin) til sengetid kl 22. Hvad vil det mest relevante råd til patienten være her og nu? a. Ændring af novorapid til human hurtigtvirkende insulin, uændret dosis. b. Øgning af Lantus dosis til sengetid, uændret dosis til måltiderne **c. Reduktion af Novorapid dosis morgenen og øgning af Novorapid dosis til aftensmaden** d. Omstilling til insulinpumpebehandling e. Øgning af Novorapid dosis til morgenmaden og øgning af Lantus til sengetid.
194
En 93 årig mand med Type 2 diabetes indbringes til skadestuen kl. 20.52 med hypoglykæmi på 1,9 mmol/l. Han er bevidstløs, men vågner op efter behandling med iv glukose. Han er ellers normalt frisk og ”rask”, fraset lidt prostata problemer og hyppige urinvejsbetændelser. Han oplyser, at han har et Hba1c, målt for en måned siden, på 49 mmol/mol. Han er i behandling med metfomin 1 gr x 2 dagligt samt Insulin Insulatard (langtsomtvirkende), 8 enheder givet til natten. Han havde i 2013 et tilfælde med TCI. Paraklinisk har patienten Hgb, se-kreatinin og andre blodprøver der er normale, normalt Ekg. Hvad vil være det bedste at foretage sig, i forhold til nedenstående 5 muligheder? a. Ændring af Insulatard injektion til om morgenen i stedet for til sengetid, uændret dosis. b. Seponering af metformin og omstiling til SGLT2 hæmmer. Uændret insulin. c. Seponering af insulin og metformin og iværksættelse af SGLT2 behandling. d. Seponering af insulin men bibeholde Metformin. e. Seponering af metformin og insulin og omstilling til GLP1 analog behandling
En 93 årig mand med Type 2 diabetes indbringes til skadestuen kl. 20.52 med hypoglykæmi på 1,9 mmol/l. Han er bevidstløs, men vågner op efter behandling med iv glukose. Han er ellers normalt frisk og ”rask”, fraset lidt prostata problemer og hyppige urinvejsbetændelser. Han oplyser, at han har et Hba1c, målt for en måned siden, på 49 mmol/mol. Han er i behandling med metfomin 1 gr x 2 dagligt samt Insulin Insulatard (langtsomtvirkende), 8 enheder givet til natten. Han havde i 2013 et tilfælde med TCI. Paraklinisk har patienten Hgb, se-kreatinin og andre blodprøver der er normale, normalt Ekg. Hvad vil være det bedste at foretage sig, i forhold til nedenstående 5 muligheder? a. Ændring af Insulatard injektion til om morgenen i stedet for til sengetid, uændret dosis. b. Seponering af metformin og omstiling til SGLT2 hæmmer. Uændret insulin. c. Seponering af insulin og metformin og iværksættelse af SGLT2 behandling. **d. Seponering af insulin men bibeholde Metformin.** e. Seponering af metformin og insulin og omstilling til GLP1 analog behandling
195
Anfør det mest korrekte svar på givne udsagn; Effekten af GLP-1 analoger (fx Victoza (Liraglutide)) på blodglukose medieres via? a. en samtidig øgning af glukagon og insulin, når blodglukose stiger b. en forsinket ventrikel tømning c. en øgning i insulin sekretionen ved stigende blodglukose og en reduceret ventrikeltømning d. en appetit nedsættende effekt, med samtidig øgning i insulin i forbindelse med måltiderne e. en reduktion i glukagon sekretionen, en stigning i insulin sekretionen samt en forsinket ventrikeltømning
Anfør det mest korrekte svar på givne udsagn; Effekten af GLP-1 analoger (fx Victoza (Liraglutide)) på blodglukose medieres via? a. en samtidig øgning af glukagon og insulin, når blodglukose stiger b. en forsinket ventrikel tømning c. en øgning i insulin sekretionen ved stigende blodglukose og en reduceret ventrikeltømning d. en appetit nedsættende effekt, med samtidig øgning i insulin i forbindelse med måltiderne **e. en reduktion i glukagon sekretionen, en stigning i insulin sekretionen samt en forsinket ventrikeltømning**
196
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi? a. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof b. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer c. Metformin plus Januvia. d. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog. e. Degludec plus Glimepirid.
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi? a. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof b. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer **c. Metformin plus Januvia.** d. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog. e. Degludec plus Glimepirid.
197
En ung mand med type 1 diabetes bringes til skadestuen en mandag aften med svær hypoglykæmi efter fodboldtræning. Er ellers sund og rask. En række faktorer kunne spille ind. Hvilket udsagn er forkert? a. Fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden b. Han har glemt at reducere insulin forud for fodboldtræning c. Insulin hæmmer leverens glukoseproduktion d. Fysisk aktivitet øger glukoseforbruget e. Fysisk aktivitet hæmmer virkningen af glukagon i leveren
En ung mand med type 1 diabetes bringes til skadestuen en mandag aften med svær hypoglykæmi efter fodboldtræning. Er ellers sund og rask. En række faktorer kunne spille ind. Hvilket udsagn er forkert? a. Fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden b. Han har glemt at reducere insulin forud for fodboldtræning c. Insulin hæmmer leverens glukoseproduktion d. Fysisk aktivitet øger glukoseforbruget **e. Fysisk aktivitet hæmmer virkningen af glukagon i leveren**
198
En 18-årig kvinde uden diabetes bringes til skadestuen med svær hypoglykæmi og bevidsthedstab. Man mistænker at hun i suicidalt øjemed har taget store mængder human insulin (Insuman Rapid). Hvordan kan det påvises biokemisk? a. Normal insulin og forhøjet C-peptid b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid c. Forhøjet insulin og forhøjet C-peptid d. Supprimeret glukagon og forhøjet C-peptid e. Lav insulin, og lav C-peptid
En 18-årig kvinde uden diabetes bringes til skadestuen med svær hypoglykæmi og bevidsthedstab. Man mistænker at hun i suicidalt øjemed har taget store mængder human insulin (Insuman Rapid). Hvordan kan det påvises biokemisk? a. Normal insulin og forhøjet C-peptid **b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid** c. Forhøjet insulin og forhøjet C-peptid d. Supprimeret glukagon og forhøjet C-peptid e. Lav insulin, og lav C-peptid
199
Når omkring 70% af alle diabetestilfælde i Afrika er ikke-diagnosticerede, hvorfor er diabetes årsag til flest dødsfald \<60 år? Hvilket udsagn er korrekt? a. Mangel på effektiv behandling b. Diabetes kan ikke være en hyppig dødsårsag, når sygdommen ikke er diagnosticeret c. Det er først i alderen \>60 år, at diabetes er den vigtigste dødsårsag d. Diabetes som dødsårsag er generelt overvurderet e. Det er en fejl, da den slags statistik fra Afrika er upålidelig
Når omkring 70% af alle diabetestilfælde i Afrika er ikke-diagnosticerede, hvorfor er diabetes årsag til flest dødsfald \<60 år? Hvilket udsagn er korrekt? **a. Mangel på effektiv behandling** b. Diabetes kan ikke være en hyppig dødsårsag, når sygdommen ikke er diagnosticeret c. Det er først i alderen \>60 år, at diabetes er den vigtigste dødsårsag d. Diabetes som dødsårsag er generelt overvurderet e. Det er en fejl, da den slags statistik fra Afrika er upålidelig
200
En 8 år gammel pige ses i børnendokrinologisk ambulatorium pga. følgende symptomer: - Træthed - Forstoppelse - Vigende højde, vægtøgning Hvilken endokrinologisk sygdom er mest sandsynlig hos pigen? Obs! 5 muligheder - Kun ét svar er korrekt! a. Type 1 diabetes b. Autoimmun hyperthyreose (Graves sygdom) c. Autoimmun hypothyreose d. Binyrebarkinsufficiens e. Cushings syndrom
En 8 år gammel pige ses i børnendokrinologisk ambulatorium pga. følgende symptomer: - Træthed - Forstoppelse - Vigende højde, vægtøgning Hvilken endokrinologisk sygdom er mest sandsynlig hos pigen? Obs! 5 muligheder - Kun ét svar er korrekt! a. Type 1 diabetes b. Autoimmun hyperthyreose (Graves sygdom) **c. Autoimmun hypothyreose** d. Binyrebarkinsufficiens e. Cushings syndrom
201
Ved en gastroskopi findes nedenstående i ventriklen. Patienten er indlagt med tegn på øvre gastrointestinal blødning med blodige opkastninger, melænaog lav blodprocent. Han har indtaget hjertemagnyl–har iskæmisk hjertesygdom. Patienten har i forløbet været kortvarig besvimet. Hvad skal endoskopøren foretageI forbindelse med proceduren(maksimalt 15 ord)?
* Indsprøjte adrenalin * Påsætte clips og/eller kontaktvarmebehandle * Teste for H. pylori
202
Ved en gastroskopi findes nedenstående i ventriklen. Patienten er indlagt med tegn på øvre gastrointestinal blødning med blodige opkastninger, melænaog lav blodprocent. Han har indtaget hjertemagnyl–har iskæmisk hjertesygdom. Patienten har i forløbet været kortvarig besvimet. Under endoskopien indsprøjtes adrenalin, der sættes på clips og/eller kontaktvarmebehandles og der testes for H. pylori. Hvilken medicinsk behandling skal der gives når endoskopien er gennemført, og hvordan skal den administreres?
IV. PPI Esomeprazol (Protonpumpehæmmer) som bolus og efterfølgende intravenøs kontinuerlig indgift i 3 dage.
203
Ved en gastroskopi findes nedenstående i ventriklen. Patienten er indlagt med tegn på øvre gastrointestinal blødning med blodige opkastninger, melænaog lav blodprocent. Han har indtaget hjertemagnyl–har iskæmisk hjertesygdom. Patienten har i forløbet været kortvarig besvimet. Under endoskopien indsprøjtes adrenalin, der sættes på clips og/eller kontaktvarmebehandles og der testes for H. pylori. Efter endoskopien gives Esomeprazol (PPI) bolus, og efterfølgende kontinuerlig IV i 3 dage. Hvilken medicinsk behandling skal gives efter udskrivelse,og hvordan skal tilstanden kontrolleres? (max 15 ord)
* Oral PPI 4 uger * Kontrol gastroskopi efter 4-6 uger * Evt. H. pylori eradikation 1. Clarithromycin 500 mg x 2 2. Amoxicillin 1 g x 2/Metronidazol 500 mg x 2 3. PPI standard dosis x 2
204
Ved lanceringen af FNs verdensmål blev det fremhævet om Verdensmål 3 (om sundhed og velfærd), at hyppigheden af diabetes øges år for år. Angiv de to vigtigste årsager til denne tendens (maksimalt 15 ord)?
* Øget alder i befolkningen * Livsstil (fedme, stres, inaktivitet, kosthold)
205
Ved en gastroskopi findes nedenstående i ventriklen. Patienten er indlagt med tegn på øvre gastrointestinal blødning med blodige opkastninger, melænaog lav blodprocent. Han har indtaget hjertemagnyl–har iskæmisk hjertesygdom. Patienten har i forløbet været kortvarig besvimet. Under endoskopien indsprøjtes adrenalin, der sættes på clips og/eller kontaktvarmebehandles og der testes for H. pylori. Efter endoskopien gives Esomeprazol (PPI) bolus, og efterfølgende kontinuerlig IV i 3 dage. Patienten behandles bagefter med oral PPI i 4 uger, og kaldes ind til kontrolgastroskopi efter 4-6 uger. Dersom H. pylori testes positivt behandles dette (2 forskellige atb + PPI). Hvad skal der ske med behandlingen med hjertemagnyl (maksimalt 10 ord)?
Genoptages efter nogle dage.
206
Ved lanceringen af FNs verdensmål blev det fremhævet om Verdensmål 3 (om sundhed og velfærd), at hyppigheden af diabetes øges år for år. De to vigtigste årsager til denne tendens er øget alder og fedme. På globalt niveau, omtrent hvor stor en procentdel af patienter med diabetes bor i middel-og lavindkomstlande (maksimalt 10 ord)?
80%
207
Ved lanceringen af FNs verdensmål blev det fremhævet om Verdensmål 3 (om sundhed og velfærd), at hyppigheden af diabetes øges år for år. De to vigtigste årsager til denne tendens er øget alder og fedme. På globalt niveau bor 80% af patienter med diabetes i middel-og lavindkomstlande. Diabetes er særligthyppig i lande som Indien. Genetisk disposition kan spille en rolle, men hvilke andre faktorer kan medføre øget risiko for diabetes (maksimalt 15 ord)?
* Livsstil (fedme, kost, aktivitet, stres) * Prænatal programmeringsmismatch * Udsættelse for obesogene kemikalier
208
Ved lanceringen af FNs verdensmål blev det fremhævet om Verdensmål 3 (om sundhed og velfærd), at hyppigheden af diabetes øges år for år. De to vigtigste årsager til denne tendens er øget alder og fedme. På globalt niveau bor 80% af patienter med diabetes i middel-og lavindkomstlande. Diabetes er særligthyppig i lande som Indien. Genetisk disposition, livsstil (aktivitet, kost), mismatch i prænatal programmering og udsættelse for obesogene kemikalier bidrager til udvikling af sygdommen. Type 1 diabetes er også i stigning. Hvilket europæisk land har langt den højeste hyppighed?
Finland
209
Ved lanceringen af FNs verdensmål blev det fremhævet om Verdensmål 3 (om sundhed og velfærd), at hyppigheden af diabetes øges år for år. De to vigtigste årsager til denne tendens er øget alder og fedme. På globalt niveau bor 80% af patienter med diabetes i middel-og lavindkomstlande. Diabetes er særligthyppig i lande som Indien. Genetisk disposition, livsstil (aktivitet, kost), mismatch i prænatal programmering og udsættelse for obesogene kemikalier bidrager til udvikling af sygdommen. Type 1 diabetes er også i stigning. Finland er landet i europa med langt den højeste hyppighed. Hvilke ændringer i kosten – med relevans for diabetesrisikoen – har globaliseringen bidraget til i middel- og lavindkomstlande (maksimalt 20 ord)?
* Forarbejdede madvarer * Højt sukker- og fedtindhold (og kemikalier) * Lavt fiberindhold * Sund mad koster mere og tager længre tid at forberede
210
Ved lanceringen af FNs verdensmål blev det fremhævet om Verdensmål 3 (om sundhed og velfærd), at hyppigheden af diabetes øges år for år. De to vigtigste årsager til denne tendens er øget alder og fedme. På globalt niveau bor 80% af patienter med diabetes i middel-og lavindkomstlande. Diabetes er særligthyppig i lande som Indien. Genetisk disposition, livsstil (aktivitet, kost), mismatch i prænatal programmering og udsættelse for obesogene kemikalier bidrager til udvikling af sygdommen. Type 1 diabetes er også i stigning. Finland er landet i europa med langt den højeste hyppighed. Globalisering har taget med sig kostændringer som udgør risiko for diabetes i middel- og lavindkomstlande. Forabejdet mad meg højt indhold af fedt og sukker og lavt indhold af fiber konkurrerer med traditionel og sundere kost. Hvorfor er dødeligheden af diabetes så høj, at der globalt forekommer omkring 4 millioner diabetes-dødsfald om året, langt overvejende i middel- og lavindkomstlande (maksimalt 15 ord)?
* Mangel af diagnose * Mangel af adekvat behandling
211
Ved lanceringen af FNs verdensmål blev det fremhævet om Verdensmål 3 (om sundhed og velfærd), at hyppigheden af diabetes øges år for år. De to vigtigste årsager til denne tendens er øget alder og fedme. På globalt niveau bor 80% af patienter med diabetes i middel-og lavindkomstlande. Diabetes er særligthyppig i lande som Indien. Genetisk disposition, livsstil (aktivitet, kost), mismatch i prænatal programmering og udsættelse for obesogene kemikalier bidrager til udvikling af sygdommen. Type 1 diabetes er også i stigning. Finland er landet i europa med langt den højeste hyppighed. Globalisering har taget med sig kostændringer som udgør risiko for diabetes i middel- og lavindkomstlande. Forabejdet mad meg højt indhold af fedt og sukker og lavt indhold af fiber konkurrerer med traditionel og sundere kost. Dødeligheden af diabetes er høj. Globalt forekommer omkring 4 millioner diabetes-dødsfald om året, langt overvejende i middel- og lavindkomstlande. Det skyldes mangel af diagnose og mangel af adekvat behandling. Hvilken molekylær mekanisme anses for at kunne være ansvarlig for ikke-arvelig disposition til udvikling af fedme og diabetes (maksimalt 20 ord)?
Epigenetiske forandringer (eller ændringer i DNA methylering).
212
En 56-årig tidligere alkoholmisbrugende kvinde med diabetes mellitus indlægges akut pga. feber og icterus. Der har i de forudgående måneder været et ikke intenderet vægttab på 4 kg. Har ofte smerter i epigastriet og et moderat forbrug af opioider som følge heraf. Der er tidligere, i forbindelse med anden undersøgelse, påvist forkalkninger i pancreas. Ved indlæggelsefinder du: tp 39,8 oC BT 110/46 puls 96 RF 22 Paraklinisk: B-Leuko 14,3x 10(\<10,0) P-Bilirubin 89 μM (\<20) P-ALAT 234 U/l (\<45) P-Bas fosfatase 456 U/L (\<65) P-Amylase 45 U/l (15-105) P-CRP 213 mg/l (\<5) Den akutte tilstand er bedst forklaret ved (max 3 diagnoser):
1. Cholangitis acuta 2. Pancreatitis chronica 3. Galdevejsstenose
213
En 56-årig tidligere alkoholmisbrugende kvinde med diabetes mellitus indlægges akut pga. feber og icterus. Der har i de forudgående måneder været et ikke intenderet vægttab på 4 kg. Har ofte smerter i epigastriet og et moderat forbrug af opioider som følge heraf. Der er tidligere, i forbindelse med anden undersøgelse, påvist forkalkninger i pancreas. Ved indlæggelsefinder du: tp 39,8 oC BT 110/46 puls 96 RF 22 Paraklinisk: B-Leuko 14,3x 10(\<10,0) P-Bilirubin 89 μM (\<20) P-ALAT 234 U/l (\<45) P-Bas fosfatase 456 U/L (\<65) P-Amylase 45 U/l (15-105) P-CRP 213 mg/l (\<5) Den akutte tilstand er bedst forklaret ved cholangitis acuta, pancreatitis chronica eller galdevejsstenose, der cholangitis acuta er den vigtigste. De væsentligste initiale 3 undersøgelser er (maksimalt 15 ord)?
* CT øvre abdomen * Bloddyrkning * Blodglukose
214
En 56-årig tidligere alkoholmisbrugende kvinde med diabetes mellitus indlægges akut pga. feber og icterus. Der har i de forudgående måneder været et ikke intenderet vægttab på 4 kg. Har ofte smerter i epigastriet og et moderat forbrug af opioider som følge heraf. Der er tidligere, i forbindelse med anden undersøgelse, påvist forkalkninger i pancreas. Ved indlæggelsefinder du: tp 39,8 oC BT 110/46 puls 96 RF 22 Paraklinisk: B-Leuko 14,3x 10(\<10,0) P-Bilirubin 89 μM (\<20) P-ALAT 234 U/l (\<45) P-Bas fosfatase 456 U/L (\<65) P-Amylase 45 U/l (15-105) P-CRP 213 mg/l (\<5) Den akutte tilstand er bedst forklaret ved cholangitis acuta, pancreatitis chronica eller galdevejsstenose, der cholangitis acuta er den vigtigste. De væsentligste initiale 3 undersøgelser er CT øvre abdomen, bloddyrkning og B-glukose. Den initiale behandling og vurdering bør bestå af følgende tiltag (anfør 4 tiltag som du mener er vigtige, maksimalt 20 ord)?
* Empirisk antibiotikabehandling * Væskeindgift * Drænage (ERCP) * Monitorering af tilstanden
215
En 56-årig tidligere alkoholmisbrugende kvinde med diabetes mellitus indlægges akut pga. feber og icterus. Der har i de forudgående måneder været et ikke intenderet vægttab på 4 kg. Har ofte smerter i epigastriet og et moderat forbrug af opioider som følge heraf. Der er tidligere, i forbindelse med anden undersøgelse, påvist forkalkninger i pancreas. Ved indlæggelsefinder du: tp 39,8 oC BT 110/46 puls 96 RF 22 Paraklinisk: B-Leuko 14,3x 10(\<10,0) P-Bilirubin 89 μM (\<20) P-ALAT 234 U/l (\<45) P-Bas fosfatase 456 U/L (\<65) P-Amylase 45 U/l (15-105) P-CRP 213 mg/l (\<5) Den akutte tilstand er bedst forklaret ved cholangitis acuta, pancreatitis chronica eller galdevejsstenose, der cholangitis acuta er den vigtigste. De væsentligste initiale 3 undersøgelser er CT øvre abdomen, bloddyrkning og B-glukose. Den initiale behandling og vurdering bør bestå af følgende tiltag: * Empirisk antibiotikabehandling * Væskeindgift * Drænage (ERCP) * Monitorering af tilstanden Som led i opfølgning det første døgn vil du lægge vægt på følgende blodprøver (anfør max 10 blodprøver)?
* Kreatinin * CRP * Basisk fosfatase * Leukocytter * Bikarbonat * Glukose * Natrium * Kalium * Bilirubin
216
En 56-årig tidligere alkoholmisbrugende kvinde med diabetes mellitus indlægges akut pga. feber og icterus. Der har i de forudgående måneder været et ikke intenderet vægttab på 4 kg. Har ofte smerter i epigastriet og et moderat forbrug af opioider som følge heraf. Der er tidligere, i forbindelse med anden undersøgelse, påvist forkalkninger i pancreas. Ved indlæggelsefinder du: * tp 39,8 oC * BT 110/46 * puls 96 * RF 22 Paraklinisk: * B-Leuko 14,3x 10(\<10,0) * P-Bilirubin 89 μM (\<20) * P-ALAT 234 U/l (\<45) * P-Bas fosfatase 456 U/L (\<65) * P-Amylase 45 U/l (15-105) * P-CRP 213 mg/l (\<5) Den akutte tilstand er bedst forklaret ved cholangitis acuta, pancreatitis chronica eller galdevejsstenose, der cholangitis acuta er den vigtigste. De væsentligste initiale 3 undersøgelser er CT øvre abdomen, bloddyrkning og B-glukose. Den initiale behandling og vurdering bør bestå af følgende tiltag: * Empirisk antibiotikabehandling * Væskeindgift * Drænage (ERCP) * Monitorering af tilstanden Som led i opfølgning det første døgn vil du lægge vægt på følgende blodprøver: * Kreatinin * CRP * Basisk fosfatase * Leukocytter * Bikarbonat * Glukose * Natrium * Kalium * Bilirubin Det forudgående vægttab kan forklares som følge af (anfør max 4 tilstande, maksimalt 15 ord)?
* Pancreascancer * Dysreguleret diabetes * Malabsorption * Nedsat fødeindtag * Cirrhose * Cancer hepatis
217
En 29-årig kvinde henvender sig i almen praksis, idet hun i nogen tid har følt sig træt og uoplagt. Idet du mistænker lavt stofskifte hos patienten, skal du nævne minimum 5 symptomer og minimum 3 anamnestiske forhold, som er relevante at spørge om (maksimalt 30 ord).
Symptomer: * Kuldeintolerance * Obstipationstendens * Menstruationsforstyrrelser * Vægtstigning * Væske-retention * Svimmelhed * Kognitive problemer * Øget halsomfang (struma) * Stemmeændring Anamnese: * Varighed * Familiær disposition * Nylig fødsel * Rygevaner * Tidligere thyroidea-sygdom (inkl. kirurgi eller radiojod) * Nylige smerter på halsen * Symptomer på thyrotoxicose * Medicin der potentielt kan påvirke thyroidea
218
En 29-årig kvinde henvender sig i almen praksis, idet hun i nogen tid har følt sig træt og uoplagt. Du mistænker lavt stofskifte hos patienten. Angiv minimum 3 årsager til lavt stofskifte (generelt og ikke specifikt for denne patient), og anfør kort, hvad der især karakteriserer hver enkelt af dem (maksimalt 40 ord).
1. Autoimmun thyroiditis: * Positiv anti-TPO/anti-thyroglobulin * Spontan udvikling * Familiær disposition 2. Postpartum thyroiditis: * Som pkt. 1) men forudgås af fødsel, og en fase med thyreotoxicose 3. Post-operativt: * Ar på halsen efter Kocher’s kravesnit 4. Radiojod-induceret: * Anamnesemed tidligere behandling 5. Kongenit: * Positiv hælprøve med forhøjet TSH 6. I efterforløbet af subakut thyroiditis: * Initialt almen sygdomsfølelse med feber og udtalte halssmerter * Thyrotoxicose forudgår hypothyreoidisme 7. Medikamentelt: * F.eks. lithium eller amiodaron 8. TSH-mangel pga. hypofyse-sygdom: * Sekundært myxødem * Anamnese, udfald af andre hormon-akser * Samtidigt lavt TSH og lavt T4
219
En 29-årig kvinde henvender sig i almen praksis, idet hun i nogen tid har følt sig træt og uoplagt. Du mistænker lavt stofskifte hos patienten. Hvilken biokemisk markør er primært indiceret at måle ved lavt stofskifte, og hvad vil du forvente af resultat (maksimalt 15 ord)?
TSH, forhøjet niveau forvæntes. (Men, kommer an på årsag.)
220
En 29-årig kvinde henvender sig i almen praksis, idet hun i nogen tid har følt sig træt og uoplagt. Du mistænker lavt stofskifte hos patienten. Der forvæntes et forhøjet TSH-niveau hos patienten. Nævn to andre relevante blodprøver i tilfælde af et positivt resultat af TSH (maksimalt 15 ord)?
T4: * Forvæntes under referance-intervallet * Afspejler sværhedsgraden Anti-TPO: * Forvæntes positiv * Autoimmun thyroiditis mest sandsynlige diagnose **_NB:_** * T3 er _ikke_ korrekt svar!
221
En 29-årig kvinde henvender sig i almen praksis, idet hun i nogen tid har følt sig træt og uoplagt. Du mistænker lavt stofskifte hos patienten. Der forvæntes et forhøjet TSH-niveau, et lavt T4 niveau og en positiv Anti-TPO test hos patienten. Hvilken behandling vil du iværksætte, hvis det bekræftes at patienten har lavt stofskifte, og hvad er vigtigt at informere denne kvinde om i relation til behandlingen (maksimalt 20 ord)?
Tablet levothyroxin: * Eltroxin/Euthyrox * 50-100 ug/dgl. afhængigt af sværhedsgraden * Indtagelse på ’tom mave’ morgen eller aften * Dosisøgning 30-50% ved konstateret graviditet
222
En 29-årig kvinde henvender sig i almen praksis, idet hun i nogen tid har følt sig træt og uoplagt. Du mistænker lavt stofskifte hos patienten. Der forvæntes et forhøjet TSH-niveau, et lavt T4 niveau og en positiv Anti-TPO test hos patienten. Hvis lavt stofskifte bekreftes iværksættes behandling med Levothyroxin. Hvornår vil du foretage den første kontrol efter iværksat behandling, og ud fra hvilke biokemiske kriterier vil du justere din behandling?
Første kontrol efter 5-6 uger. Tilsigtes plasma-TSH i reference-intervallet.
223
En 65 årig kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. Har en ca. 3 årig anamnese med episoder med symptomer på hypoglykæmi inklusiv 2 episoder med bevidsthedstab og kramper, hvor hun blev bragt til skadestuen. Her påviste man lavt blodsukker på 1,7 mmol/l. Har siden målt mange lave blodsukkerværdier (under 2,8mmol/l) på glukometer derhjemme, når hun havde symptomer. Opstår typisk om morgenen inden morgenmad, eller hvis der går for lang tid mellem hun får noget at spise. Har taget 8 kg på i vægt. Hvordan stiller man diagnosen hypoglykæmi hos en patient. Hvilke ting skal være opfyldt (maksimalt 20 ord)?
Whipple triade: * Påvise hypoglykæmi biokemisk * Symptomer på hypoglykæmi * Ophør ved indtagelse af kulhydrater
224
En 65 årig kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. Har en ca. 3 årig anamnese med episoder med symptomer på hypoglykæmi inklusiv 2 episoder med bevidsthedstab og kramper, hvor hun blev bragt til skadestuen. Her påviste man lavt blodsukker på 1,7 mmol/l. Har siden målt mange lave blodsukkerværdier (under 2,8mmol/l) på glukometer derhjemme, når hun havde symptomer. Opstår typisk om morgenen inden morgenmad, eller hvis der går for lang tid mellem hun får noget at spise. Har taget 8 kg på i vægt. Hvis der mistænkes insulinom, hvilken klassisk test skal så udføres for at påvise det biokemisk og hvilken billeddiagnostisk undersøgelse anvendes til at påvise det (maksimalt 20 ord)?
* 72 timer fastetest * Måling af glukose, C-peptid og proinsulin * Endoskopisk ultralyd * Evt. suppleret med CT eller PET-skanning
225
En 65 årig kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. Har en ca. 3 årig anamnese med episoder med symptomer på hypoglykæmi inklusiv 2 episoder med bevidsthedstab og kramper, hvor hun blev bragt til skadestuen. Her påviste man lavt blodsukker på 1,7 mmol/l. Har siden målt mange lave blodsukkerværdier (under 2,8mmol/l) på glukometer derhjemme, når hun havde symptomer. Opstår typisk om morgenen inden morgenmad, eller hvis der går for lang tid mellem hun får noget at spise. Har taget 8 kg på i vægt. Der udredes for insulinom vha. 72 timers fastetest med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin samt endoskopisk ultralydsundersøgelse, evt. suppleret med CT eller særlig PET-scanning. Ovennævnte klassiske test for insulinom er positiv, men billeddiagnostikken er negativ. Man mistænker at kvinden indtager glukose-sænkende medicin i form af tabletter. Hvilken medicin kunne det dreje sig om, og hvordan kan man påvise det?
Sulfonylurinstof, f.eks glimepirid. Kan påvises ved undersøgelse af urin for sulfonylurinstoffer.
226
57-årig rask kvinde indlægges med akut opståede smerter gennem et døgn og ledsagende opkastninger. For 15 år siden fik hun fjernet livmoderen på grund af kraftige blødninger forårsaget af muskelknuder. Operationen blev indledt laparoskopisk, men måtte konverteres til åben operation på grund af meget stor uterus. Ellers aldrig hospitaliseret og får ingen fast medicin. Det fortages en akut røntgenoversigt over abdomen, som viser nedenstående. Beskriv hvad du ser på billedet (maks 15 ord)?
Luftfyldte og dilaterede tyndtarmsslynger. Ingen luft i rectum. Ingen fri luft. Nøgle sier også med væskespejl i forskellige niveauer, men jeg kan ikke se væskespejl?
227
57-årig rask kvinde indlægges med akut opståede smerter gennem et døgn og ledsagende opkastninger. For 15 år siden fik hun fjernet livmoderen på grund af kraftige blødninger forårsaget af muskelknuder. Operationen blev indledt laparoskopisk, men måtte konverteres til åben operation på grund af meget stor uterus. Ellers aldrig hospitaliseret og får ingen fast medicin. Det fortages en akut røntgenoversigt over abdomen, som viser luftfyldte dilaterede tyndtarmsslynger, men ingen fri luft eller luft i rektum. Hvad kan patienten fejle?
Mekanisk tyndtarmsileus.
228
57-årig rask kvinde indlægges med akut opståede smerter gennem et døgn og ledsagende opkastninger. For 15 år siden fik hun fjernet livmoderen på grund af kraftige blødninger forårsaget af muskelknuder. Operationen blev indledt laparoskopisk, men måtte konverteres til åben operation på grund af meget stor uterus. Ellers aldrig hospitaliseret og får ingen fast medicin. Det fortages en akut røntgenoversigt over abdomen, som viser mekanisk tyndtarmsileus med luftfyldte dilaterede tyndtarmsslynger, men ingen fri luft eller luft i rektum. Hvad er den mest sandsynlige årsag til tilstanden?
Tidligere gynækologisk operation øger sandsynlighed for intraperitoneale adherencer og strangulationsileus.
229
57-årig rask kvinde indlægges med akut opståede smerter gennem et døgn og ledsagende opkastninger. For 15 år siden fik hun fjernet livmoderen på grund af kraftige blødninger forårsaget af muskelknuder. Operationen blev indledt laparoskopisk, men måtte konverteres til åben operation på grund af meget stor uterus. Ellers aldrig hospitaliseret og får ingen fast medicin. Det fortages en akut røntgenoversigt over abdomen, som viser mekanisk tyndtarmsileus med luftfyldte dilaterede tyndtarmsslynger, men ingen fri luft eller luft i rektum. Den mest sandsynlige årsag er tidligere gynækologisk kirurgi med intraperitoneale adherencer som følger. Hvordan skal patienten behandles?
Operation
230
En 45 årig kvinde henvender sig med diarré gennem 3 måneder, 4-5 gange dagligt (ikke natlig afføring), mavesmerter i forbindelse med defækation, og blødning fra tarmen. Der er et dokumenteret vægttab fra 64 kg til 60 kg. Hun er tidligere sund og rask. Får ingen medicin, intet alkoholmisbrug. Ophørt med rygning for 3 år siden. Klinisk fremtræder hun lidt bleg men ellers upåvirket. Anfør de mest sandsynlige diagnoser, (anfør mindst 2) (maks 20 ord).
* Colitis ulcerosa * Crohn's sygdom * Coloncancer * Rektumcancer ***_Ikke_ sandsynlige diagnocer:*** * *Iskæmisk colitis* * *Hæmorider* * *Colon irritable* * *Cøliaki*
231
En 45 årig kvinde henvender sig med diarré gennem 3 måneder, 4-5 gange dagligt (ikke natlig afføring), mavesmerter i forbindelse med defækation, og blødning fra tarmen. Der er et dokumenteret vægttab fra 64 kg til 60 kg. Hun er tidligere sund og rask. Får ingen medicin, intet alkoholmisbrug. Ophørt med rygning for 3 år siden. Klinisk fremtræder hun lidt bleg men ellers upåvirket. De mest sandsynlige diagnocer er colitis ulcerosa, Crohn's sygdom eller colorektalcancer. Hvilke biokemiske, serologiske og ikke-invasive undersøgelser er relevante (maks 20 ord)?
Biokemisk: * CRP * Hæmoglobin * Albumin * Lever-galdetal * Leukocytter * Na * K * Kreatinin Fæces: * Calprotectin * Tarmpatogene bakterier og parasitter
232
En 45 årig kvinde henvender sig med diarré gennem 3 måneder, 4-5 gange dagligt (ikke natlig afføring), mavesmerter i forbindelse med defækation, og blødning fra tarmen. Der er et dokumenteret vægttab fra 64 kg til 60 kg. Hun er tidligere sund og rask. Får ingen medicin, intet alkoholmisbrug. Ophørt med rygning for 3 år siden. Klinisk fremtræder hun lidt bleg men ellers upåvirket. De mest sandsynlige diagnocer er colitis ulcerosa, Crohn's sygdom eller colorektalcancer. Relevante biokemiske undersøgelser inkluderer CRP, Hb, albumin, lever-galdetal, leukocytter, Na, K og kreatin, samt fæces calprotectin og tarmpatogene bakterier og parasitter. Anfør hvilke undersøgelser, der er relevante for at komme diagnosen nærmere?
* Koloskopi med biopsi * CT abdomen og thorax ved cancer Mindre relevant: * MR-skanning af tyndtarmen * Kapselendoskopi * MR-skanning af rektum * Endorektal ultralyd
233
En 45 årig kvinde henvender sig med diarré gennem 3 måneder, 4-5 gange dagligt (ikke natlig afføring), mavesmerter i forbindelse med defækation, og blødning fra tarmen. Der er et dokumenteret vægttab fra 64 kg til 60 kg. Hun er tidligere sund og rask. Får ingen medicin, intet alkoholmisbrug. Ophørt med rygning for 3 år siden. Klinisk fremtræder hun lidt bleg men ellers upåvirket. De mest sandsynlige diagnocer er colitis ulcerosa, Crohn's sygdom eller colorektalcancer. Relevante biokemiske undersøgelser inkluderer CRP, Hb, albumin, lever-galdetal, leukocytter, Na, K og kreatin, samt fæces calprotectin og tarmpatogene bakterier og parasitter. Relevante undersøgelser for at komme diagnose nærmere inkluderer blandt andet koloskopi med biopsi og CT abdomen og thorax mhp. cancer. Anfør behandlingsmuligheder for den diagnose som du synes er mest relevant (max 20 ord).
**Colitis ulcerosa:** * Mesalasin * Glucocorticoid * Biologiske lægemidler * (Evt. senere azathioprin) **Mb. Crohn:** * Glucocorticoid * Budesonid * Biologiske lægemidler * (Evt. senere azathioprin, metotrexat) **Cancer coli:** * Operation med resektion og anastomose * Evt. adjuverende kemoterapi afhængig af stadium **Rectum cancer:** * Resektion (TME) * Evt. præoperativ stråleterapi og kemoterapi * Evt. postoperativ strålebehandling
234
Du er ansat i almen praksis, hvor en patient konsulterer dig. Patienten er en 49 årig mand, der har haft diabetes i ca. 2 år. Før diabeten blev konstateret, var patienten rask. Ved debut blev patienten sat i behandling med metformin optitreret til 1 gr x 2 dagligt. Ved diabetes debut havde patienten et BMI på 29.5. Pga. vedvarende forhøjede blodglukose værdier blev patientens behandling suppleret med Liraglutide for ca. ½ år siden. Har ikke haft bivirkninger på denne behandling, fraset lette mavesmerter. Han klager nu over fortsatte høje blodglukoseværdier på et niveau på 12-18 mmol/l. Han har tabt sig ca. 15 kg jævnt siden diabetes debut. Hvad er relevant at spørge patienten om?
* Symptomer på hyperglykæmi * Familiær disposition * GI symptomer * Medicin kompliance * Kost * Specifikt hvor meget han har intenderet det store vægttab
235
Du er ansat i almen praksis, hvor en patient konsulterer dig. Patienten er en 49 årig mand, der har haft diabetes i ca. 2 år. Før diabeten blev konstateret, var patienten rask. Ved debut blev patienten sat i behandling med metformin optitreret til 1 gr x 2 dagligt. Ved diabetes debut havde patienten et BMI på 29.5. Pga. vedvarende forhøjede blodglukose værdier blev patientens behandling suppleret med Liraglutide for ca. ½ år siden. Har ikke haft bivirkninger på denne behandling, fraset lette mavesmerter. Han klager nu over fortsatte høje blodglukoseværdier på et niveau på 12-18 mmol/l. Han har tabt sig ca. 15 kg jævnt siden diabetes debut. Hvilke undersøgelser vil du udføre/rekvirere (Maks. 20 ord) ?
* HbA1c * GAD antistof * Faste C-peptid * Hæmoglobin * Væsketal * Levertal
236
Du er ansat i almen praksis, hvor en patient konsulterer dig. Patienten er en 49 årig mand, der har haft diabetes i ca. 2 år. Før diabeten blev konstateret, var patienten rask. Ved debut blev patienten sat i behandling med metformin optitreret til 1 gr x 2 dagligt. Ved diabetes debut havde patienten et BMI på 29.5. Pga. vedvarende forhøjede blodglukose værdier blev patientens behandling suppleret med Liraglutide for ca. ½ år siden. Har ikke haft bivirkninger på denne behandling, fraset lette mavesmerter. Han klager nu over fortsatte høje blodglukoseværdier på et niveau på 12-18 mmol/l. Han har tabt sig ca. 15 kg jævnt siden diabetes debut. Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig (maks. 20 ord) ?
* Type 1 diabetes * Dårlig reguleret type 2 diabetes * GIT-cancer * Pancreascancer
237
Du er ansat i almen praksis, hvor en patient konsulterer dig. Patienten er en 49 årig mand, der har haft diabetes i ca. 2 år. Før diabeten blev konstateret, var patienten rask. Ved debut blev patienten sat i behandling med metformin optitreret til 1 gr x 2 dagligt. Ved diabetes debut havde patienten et BMI på 29.5. Pga. vedvarende forhøjede blodglukose værdier blev patientens behandling suppleret med Liraglutide for ca. ½ år siden. Har ikke haft bivirkninger på denne behandling, fraset lette mavesmerter. Han klager nu over fortsatte høje blodglukoseværdier på et niveau på 12-18 mmol/l. Han har tabt sig ca. 15 kg jævnt siden diabetes debut. Hvilket blodprøvesvar forventer du at se i forbindelse med dine diagnostiske overvejelser? (Maks. 35 ord)
Type 1 diabetes: * Lav C-peptid * Positiv GAD Dysreguleret type 2 diabetes: * Høj C-peptid * Negativ GAD Type 2 diabetes med nedsat insulin sekretion: * Lav C-peptid * Negativ GAD GI cancer: * Muligvis reduceret hæmoglobin og forhøjede levertal
238
Du er ansat i almen praksis, hvor en patient konsulterer dig. Patienten er en 49 årig mand, der har haft diabetes i ca. 2 år. Før diabeten blev konstateret, var patienten rask. Ved debut blev patienten sat i behandling med metformin optitreret til 1 gr x 2 dagligt. Ved diabetes debut havde patienten et BMI på 29.5. Pga. vedvarende forhøjede blodglukose værdier blev patientens behandling suppleret med Liraglutide for ca. ½ år siden. Har ikke haft bivirkninger på denne behandling, fraset lette mavesmerter. Han klager nu over fortsatte høje blodglukoseværdier på et niveau på 12-18 mmol/l. Han har tabt sig ca. 15 kg jævnt siden diabetes debut. Hvilke mulige medicinske eller kirurgiske behandlingerkan komme på tale, alt efter mulig diagnose?(Maks. 20 ord)
Type 1 diabetes eller type 2 diabetes med nedsat insulinproduktion: Insulin Dysreguleret type 2 diabetes (høj C-peptid): Optimering af behandling (f.eks. SGLT2-hæmmer) Cancer: Kirurgi (evt. kemoterapi)
239
Du er vagtlæge. En mor henvender sig med bekymring for sin 14-årige datter. Datteren har tabt sig, er træt og ”ikke sig selv”. Hun har kvalme og kaster op om morgenen. Og så har hun fået en ”mærkelig, gullig” farve, især på armene. Hun er tidligere rask, hendes far har T1DM. Hvilke supplerende anamnestiske oplysninger og symptomer er relevante at spørge om (maks. 20 ord)?
* Vægttab (vækstkurve) * Tørst, appetit, synsforstyrrelse * Ændret menstruation * Andre symptomer på autoimmun sygdom * Øvrige dispositioner
240
Du er vagtlæge. En mor henvender sig med bekymring for sin 14-årige datter. Datteren har tabt sig, er træt og ”ikke sig selv”. Hun har kvalme og kaster op om morgenen. Og så har hun fået en ”mærkelig, gullig” farve, især på armene. Hun er tidligere rask, hendes far har T1DM. Hvordan stilles diagnosen Mb Addison (Maks. 20 ord)?
* ACTH test, høj ACTH, lav cortisol * Evt. lav aldosteron, høj renin * Ændrede elektrolytter (lav Na, høj K) * Hypoglykæmi
241
Du er vagtlæge. En mor henvender sig med bekymring for sin 14-årige datter. Datteren har tabt sig, er træt og ”ikke sig selv”. Hun har kvalme og kaster op om morgenen. Og så har hun fået en ”mærkelig, gullig” farve, især på armene. Hun er tidligere rask, hendes far har T1DM. Hvorledes behandles Mb Addison (Maks. 30 ord)?
* Hydrocortison (ej prednisolon) – omkring 10 mg/m2 * Florinef ved lav aldosteron * SoluCortef i.m. ved krise
242
Du er vagtlæge. En mor henvender sig med bekymring for sin 14-årige datter. Datteren har tabt sig, er træt og ”ikke sig selv”. Hun har kvalme og kaster op om morgenen. Og så har hun fået en ”mærkelig, gullig” farve, især på armene. Hun er tidligere rask, hendes far har T1DM. Hvorledes behandles Mb Addison ved interkurrent sygdom (maks 20 ord)?
Ved opkast: * SoluCortef i.m/i.v. * Isoton saltvand og sukker i.v. ved krise Uden opkast: * Dobbelt dosis HC ved temperatur \> 38
243
En patient med slidgigt henvender sig, da der ikke er tilstrækkelig effekt af paracematol i fuld dosis. Du overvejer at starte NSAID behandling. Hvilke egenskaber hos patienten vil kunne disponere til at få maveblødning af NSAID-behandlingen (maks. 25 ord)?
* Mandligt køn * Høj alder (grænsen sættes ofte arbitrært ved 65 år) * Samtidig brug af corticosteroider * Historik for ukompliceret eller blødende mavesår * Samtidig brug af antithrombotika (hæmoragisk diatese) * Samtidig brug af selektive serotonin-reuptake hæmmere * Rygning og/eller alkoholisme * H. pylori står IKKE nævnt i nøgle?
244
En patient med slidgigt henvender sig, da der ikke er tilstrækkelig effekt af paracematol i fuld dosis. Du overvejer at starte NSAID behandling. Hvilke behandlinger vil kunne være relevante for at forebygge mavesårsblødning hos denne patient (maks. 20 ord)?
* PPI behandling * H. pylori eradikation (hvis patienten er positiv) * Misoprostol
245
En patient med slidgigt henvender sig, da der ikke er tilstrækkelig effekt af paracematol i fuld dosis. Du overvejer at starte NSAID behandling. Patienten bliver opereret for slidgigt og har ikke længere behov for NSAID. Du seponerer desuden patientens mavesårsforebyggende behandling. Han fortæller imidlertid kort efter, at han nu er begyndt at døje med øvre dyspepsi og han beder om at få sin forebyggende medicin igen. Hvad er forklaringen, og hvad bør du gøre (maks. 30 ord)?
Rebound efter seponering af PPI. (Højt niveau af gastrin.) Se an nogle uger, evt. hvis patient er meget generet kan PPI startes op igen og bagefter udtrappes langsomt.
246
1. En 75-årig kvinde indlægges med mavesårsblødning, som hun overlever på et hængende hår. Hun har op til indlæggelsen været i behandling med lavdosis acetylsalicylsyre på grund af et tidligere AMI og med ibuprofen, et traditionelt NSAID, på grund af arthrose. Du foreslår ibuprofen erstattet med paracetamol, hvilket hun kategorisk nægter. Hvad vil du gøre i stedet? a. Ordinere en selektiv COX-2-hæmmer i stedet for ibuprofen b. Ordinere en selektiv COX-2-hæmmer i stedet for ibuprofen og tillægge en protonpumpehæmmer c. Udskrive hende med uændret medicinering d. Seponere acetylsalicylsyre e. Udskrive hende med sædvanlig medicin, tillagt en protonpumpehæmmer
1. En 75-årig kvinde indlægges med mavesårsblødning, som hun overlever på et hængende hår. Hun har op til indlæggelsen været i behandling med lavdosis acetylsalicylsyre på grund af et tidligere AMI og med ibuprofen, et traditionelt NSAID, på grund af arthrose. Du foreslår ibuprofen erstattet med paracetamol, hvilket hun kategorisk nægter. Hvad vil du gøre i stedet? a. Ordinere en selektiv COX-2-hæmmer i stedet for ibuprofen b. Ordinere en selektiv COX-2-hæmmer i stedet for ibuprofen og tillægge en protonpumpehæmmer c. Udskrive hende med uændret medicinering d. Seponere acetylsalicylsyre **e. Udskrive hende med sædvanlig medicin, tillagt en protonpumpehæmmer**
247
2. En patient henvises til endokrinologisk ambulatorium på mistanke om binyrebarkinsufficiens. Hvilken af nedenstående muligheder er relevant i den videre udredning? a. Døgnurinopsamling for cortisol b. ACTH test med måling af cortisol og ACTH c. CT skanning af binyrerne d. MR skanning hypofysen e. Kort dexamethason suppressionstest med måling af cortisol og ACTH
2. En patient henvises til endokrinologisk ambulatorium på mistanke om binyrebarkinsufficiens. Hvilken af nedenstående muligheder er relevant i den videre udredning? a. Døgnurinopsamling for cortisol **b. ACTH test med måling af cortisol og ACTH** c. CT skanning af binyrerne d. MR skanning hypofysen e. Kort dexamethason suppressionstest med måling af cortisol og ACTH
248
3. Hos en nyfødt pige bemærkes svær klitorishypertrofi. Undersøgelser viser, at pigen har adrenogenitalt syndrom. Hvilket af nedenstående udsagn vedrørende adrenogenitalt syndrom er IKKE korrekt? a. Pigens klitoris hypertrofi er betinget af et forhøjet niveau af testosteron fra binyrerne b. Sygdommen opstår pga. en virusinfektion, der i fosterlivet ødelægger nogle af binyrebarkens hormonproducerende celler c. Barnet er i risiko for udvikling af en salttabende krise i løbet af de første 1- 2 leveuger d. Når diagnosen er sikret, bør der straks opstartes behandling med Hydrokortison og Florinef e. Sygdommen er en medfødt genetisk sygdom
3. Hos en nyfødt pige bemærkes svær klitorishypertrofi. Undersøgelser viser, at pigen har adrenogenitalt syndrom. Hvilket af nedenstående udsagn vedrørende adrenogenitalt syndrom er IKKE korrekt? a. Pigens klitoris hypertrofi er betinget af et forhøjet niveau af testosteron fra binyrerne **b. Sygdommen opstår pga. en virusinfektion, der i fosterlivet ødelægger nogle af binyrebarkens hormonproducerende celler** c. Barnet er i risiko for udvikling af en salttabende krise i løbet af de første 1- 2 leveuger d. Når diagnosen er sikret, bør der straks opstartes behandling med Hydrokortison og Florinef e. Sygdommen er en medfødt genetisk sygdom
249
4. 47-årig kvinde kendt med stort alkoholforbrug gennem en årrække indlægges med hæmatemese og besvimelsestilfælde. Der ses tydelige cirrose stigmata. BT: 92/65 mm Hg, puls 113. Blodprøver: Hgb: 3,7 mmol/L, leukocytter 6,2 10E9/L, Na 135 mmol/L, K 3,7 mmol/L, Kreatinin 105 µmol/L, Karbamid 15,6 mmol/L. Hvilken af nedenstående behandlinger er IKKE relevant i den akutte fase? a. Infusion af NaCl b. Blodtransfusion c. Propranolol d. Ciprofloxacin e. Glypressin
4. 47-årig kvinde kendt med stort alkoholforbrug gennem en årrække indlægges med hæmatemese og besvimelsestilfælde. Der ses tydelige cirrose stigmata. BT: 92/65 mm Hg, puls 113. Blodprøver: Hgb: 3,7 mmol/L, leukocytter 6,2 10E9/L, Na 135 mmol/L, K 3,7 mmol/L, Kreatinin 105 µmol/L, Karbamid 15,6 mmol/L. Hvilken af nedenstående behandlinger er IKKE relevant i den akutte fase? a. Infusion af NaCl b. Blodtransfusion **c. Propranolol** d. Ciprofloxacin e. Glypressin
250
5. En 72-årig kvinde indlægges med DVT i venstre underekstremitet efter bustur til syden. Hvilket af følgende lægemidler bør seponeres? a. Ramipril b. Simvastatin c. Metformin d. Raloxifen e. Bendroflumetiazid med kaliumchlorid
5. En 72-årig kvinde indlægges med DVT i venstre underekstremitet efter bustur til syden. Hvilket af følgende lægemidler bør seponeres? a. Ramipril b. Simvastatin c. Metformin **d. Raloxifen** e. Bendroflumetiazid med kaliumchlorid
251
6. Hvilket udsagn vedrørende BMD T- og Z-scores er korrekt? a. Z-score score falder med alderen, men mest hos mænd b. Z-score falder med alderen, lige meget hos mænd og kvinder c. T-score falder med alderen hos mænd og kvinder d. Brudrisiko er bedst relateret til Z-score e. Risikoen for perifere brud er især associeret med Z-score, mens risikoen for rygsammenfald især er associeret med T-score
6. Hvilket udsagn vedrørende BMD T- og Z-scores er korrekt? a. Z-score score falder med alderen, men mest hos mænd b. Z-score falder med alderen, lige meget hos mænd og kvinder **c. T-score falder med alderen hos mænd og kvinder** d. Brudrisiko er bedst relateret til Z-score e. Risikoen for perifere brud er især associeret med Z-score, mens risikoen for rygsammenfald især er associeret med T-score
252
7. Hvilken af nedenstående tilstande er forbundet med lav knogle-turnover? a. Idiopatisk hypoparathyroidisme b. Mb Paget c. D-vitamin mangel d. Kirurgisk menopause e. Naturlig menopause
7. Hvilken af nedenstående tilstande er forbundet med lav knogle-turnover? **a. Idiopatisk hypoparathyroidisme** b. Mb Paget c. D-vitamin mangel d. Kirurgisk menopause e. Naturlig menopause
253
8. 65-årig kvinde henvender sig til egen læge med træthed, tørst, polyuri og bevægeapparat-smerter. Hun husker ikke helt varigheden, men mener, at hun bemærkede generne første gang for 6-12 måneder siden. Fraset hypertension har hun været rask frem til nuværende. Udvalgte prøver viser følgende: Ion Ca 1,39 mmol/l (1,18-1,32 mmol/l) PTH 6,9 nmol/l (0,8-7,8 nmol/l) Basisk fosfatase 89 U/l (20-101 U/l) Creatinin 65 µmol/l (45-102 µmol/l) 25-OH-vitamin D 25 nmol/l (Optimalt \>50 nmol/l) Hvad er den mest sandsynlige forklaring på tilstanden? a. D-vitamin mangel b. Osteomalaci c. Bivirkning til antihypertensiv behandling (ACE-hæmmer) d. Primær hyperparathyroidisme e. Tertiær hyperparathyroidisme
8. 65-årig kvinde henvender sig til egen læge med træthed, tørst, polyuri og bevægeapparat-smerter. Hun husker ikke helt varigheden, men mener, at hun bemærkede generne første gang for 6-12 måneder siden. Fraset hypertension har hun været rask frem til nuværende. Udvalgte prøver viser følgende: Ion Ca 1,39 mmol/l (1,18-1,32 mmol/l) PTH 6,9 nmol/l (0,8-7,8 nmol/l) Basisk fosfatase 89 U/l (20-101 U/l) Creatinin 65 µmol/l (45-102 µmol/l) 25-OH-vitamin D 25 nmol/l (Optimalt \>50 nmol/l) Hvad er den mest sandsynlige forklaring på tilstanden? a. D-vitamin mangel b. Osteomalaci c. Bivirkning til antihypertensiv behandling (ACE-hæmmer) **d. Primær hyperparathyroidisme** e. Tertiær hyperparathyroidisme
254
9. Hvilken laboratorieværdi afspejler bedst mængden af umineraliseret knogle? a. s-ALAT b. s-Basisk fosfatase c. s-fosfat d. p-ion Ca e. s-Sur fosfatase
9. Hvilken laboratorieværdi afspejler bedst mængden af umineraliseret knogle? a. s-ALAT **b. s-Basisk fosfatase** c. s-fosfat d. p-ion Ca e. s-Sur fosfatase
255
10. Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati? a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan b. Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra c. Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin d. Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid e. Tramadol, SSRI, Paracetamol, Kinin
10. Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati? **a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan** b. Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra c. Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin d. Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid e. Tramadol, SSRI, Paracetamol, Kinin
256
11. Hvilke af følgende er eksempler på langtidsvirkende insulin analoger? a. Tresiba, Lantus, Toujeo b. Abasaglar, Humalog, Insulatard c. Levemir, Lantus, Fiasp d. Toujeo, Lantus, Actrapid e. NovoMix30, NovoMix70, Humalog
11. Hvilke af følgende er eksempler på langtidsvirkende insulin analoger? **a. Tresiba, Lantus, Toujeo** b. Abasaglar, Humalog, Insulatard c. Levemir, Lantus, Fiasp d. Toujeo, Lantus, Actrapid e. NovoMix30, NovoMix70, Humalog
257
12. Hvilke analyser kan bidrage til diagnostikken af type 1 diabetes? a. Oral glukose belastning b. GAD-antistof, IAA, C-peptid c. Zn8 antistof, intravenøs glukose tolerance test d. Insulin-hypoglykæmi test e. Måltidstest
12. Hvilke analyser kan bidrage til diagnostikken af type 1 diabetes? a. Oral glukose belastning **b. GAD-antistof, IAA, C-peptid** c. Zn8 antistof, intravenøs glukose tolerance test d. Insulin-hypoglykæmi test e. Måltidstest
258
13. En 24-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og C-peptid på 200 nmol/l. Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige? a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult b. MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young c. Type 1 diabetes d. Type 2 diabetes e. Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)
13. En 24-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og C-peptid på 200 nmol/l. Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige? a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult b. MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young **c. Type 1 diabetes** d. Type 2 diabetes e. Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD) Normal range C-peptide = 0.26 - 1.27 nmol/l though. Should it be pmol/l in the question? C-peptide below 0.2 nmol/l is associated with DM1.
259
14. Diabetisk gastroparese er hyppigst karakteriseret ved? a. Diarrhoe, abdominalsmerter, vægttab b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning c. Forstoppelse, stercoral diarrhoe, duodenalt ulcus d. Esophagushernie, diffuse abdominalsmerter, øget vagus tonus e. Galdevejsdyskinesi, tenesmi rectales
14. Diabetisk gastroparese er hyppigst karakteriseret ved? a. Diarrhoe, abdominalsmerter, vægttab **b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning** c. Forstoppelse, stercoral diarrhoe, duodenalt ulcus d. Esophagushernie, diffuse abdominalsmerter, øget vagus tonus e. Galdevejsdyskinesi, tenesmi rectales
260
15. En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden. Hvad er den sandsynlige diagnose? a. Kavernøst angiom b. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden c. Kroniske vaskulitis forandringer d. Necrobiosis lipoidica e. Hæmophili
15. En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden. Hvad er den sandsynlige diagnose? a. Kavernøst angiom b. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden c. Kroniske vaskulitis forandringer **d. Necrobiosis lipoidica** e. Hæmophili
261
16. En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål: Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Træthedsbrud i os naviculare b. Charcot neuroarthropati c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse d. Osteomyelitis e. Udtalt osteoporose
16. En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål: Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Træthedsbrud i os naviculare **b. Charcot neuroarthropati** c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse d. Osteomyelitis e. Udtalt osteoporose
262
17. En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 117 mmol/mol; GAD antistof ikke målbar, C-peptid 79nmol/l. Der påbegyndes insulinbehandling og væsketerapi, og patienten udskrives med insulin til behandling af diabeten. Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol. To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder. Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb? a. Akut sensomotorisk polyneuropati b. Bilateral peroneus entrapment c. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker d. Median total discusprolaps i lænden e. Guillain-Barré syndrom
17. En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 117 mmol/mol; GAD antistof ikke målbar, C-peptid 79nmol/l. Der påbegyndes insulinbehandling og væsketerapi, og patienten udskrives med insulin til behandling af diabeten. Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol. To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder. Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb? **a. Akut sensomotorisk polyneuropati** b. Bilateral peroneus entrapment c. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker d. Median total discusprolaps i lænden e. Guillain-Barré syndrom
263
18. En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende. Hvad er den sandsynlige diagnose? a. Gastro-esophageal refluks b. Diabetisk gastroparese c. Coeliaki d. Mb. Whipple e. Mb. Crohn
18. En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende. Hvad er den sandsynlige diagnose? a. Gastro-esophageal refluks **b. Diabetisk gastroparese** c. Coeliaki d. Mb. Whipple e. Mb. Crohn
264
19. Henry har cirrose pga. alkoholoverforbrug. Efter en længere pause fra alkohol, har Henry haft mange personlige udfordringer og gennem den sidste måned drukket tæt. Hans mave er i den forbindelse blevet meget udspilet og han bliver derfor indlagt på mistanke om ascites. Hvilken af følgende svarmuligheder er IKKE en del af den primære udredning for ascites: a. Diagnostisk ascitespunktur med analyse af ascitesvæske b. Måling af portalvenetrykket ved levervenekateterisation c. Anamnese og klinisk undersøgelse d. Biokemisk vurdering af lever- og nyrefunktion e. Abdominal billeddiagnostik (ultralyd eller CT)
19. Henry har cirrose pga. alkoholoverforbrug. Efter en længere pause fra alkohol, har Henry haft mange personlige udfordringer og gennem den sidste måned drukket tæt. Hans mave er i den forbindelse blevet meget udspilet og han bliver derfor indlagt på mistanke om ascites. Hvilken af følgende svarmuligheder er IKKE en del af den primære udredning for ascites: a. Diagnostisk ascitespunktur med analyse af ascitesvæske **b. Måling af portalvenetrykket ved levervenekateterisation** c. Anamnese og klinisk undersøgelse d. Biokemisk vurdering af lever- og nyrefunktion e. Abdominal billeddiagnostik (ultralyd eller CT)
265
20. Hos de fleste patienter med cirrose kan behandlingen med en TIPS (transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt) reducere mortalitet og/eller morbiditet. I hvilket af de nævnte tilfælde er det IKKE tilfældet? a. Akut variceblødning hos en pt med Child Pugh C b. Pågående blødning (ved endoskopi) hos en pt med Child Pugh B cirrose c. Patient med cirrose og hepatisk encephalopati uden andre komplikationer d. Behandlingsresistent ascites hos patient med cirrose e. Patient med Budd Chiari med leverpåvirkning og ascites.
20. Hos de fleste patienter med cirrose kan behandlingen med en TIPS (transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt) reducere mortalitet og/eller morbiditet. I hvilket af de nævnte tilfælde er det IKKE tilfældet? a. Akut variceblødning hos en pt med Child Pugh C b. Pågående blødning (ved endoskopi) hos en pt med Child Pugh B cirrose **c. Patient med cirrose og hepatisk encephalopati uden andre komplikationer** d. Behandlingsresistent ascites hos patient med cirrose e. Patient med Budd Chiari med leverpåvirkning og ascites.
266
21. Du er læge i almen praksis. En 78-årig mand kommer med smerter og ubehag i den øverste del af maven gennem de seneste tre uger. Han har tidligere haft en blodprop i hjertet og er i behandling med tabl. Atorvastatin 80 mg samt tabl. Hjertemagnyl 75 mg. Ellers er han rask og får ingen anden medicin. Han har aldrig fejlet noget med maven eller haft disse symptomer fra maven før. Objektiv undersøgelse er normal. Hvilket af nedenstående tiltag vil være mest hensigtsmæssigt som næste skridt? a. Hjertemagnyl seponeres b. Henvisning til gastroskopi i kræftpakkeforløb c. Henvisning til gastroskopi indenfor almindelig ventetid (ca. 5 uger) d. Patienten sættes i behandling med PPI e. Der foretages non-invasiv test for Helicobacter pylor
21. Du er læge i almen praksis. En 78-årig mand kommer med smerter og ubehag i den øverste del af maven gennem de seneste tre uger. Han har tidligere haft en blodprop i hjertet og er i behandling med tabl. Atorvastatin 80 mg samt tabl. Hjertemagnyl 75 mg. Ellers er han rask og får ingen anden medicin. Han har aldrig fejlet noget med maven eller haft disse symptomer fra maven før. Objektiv undersøgelse er normal. Hvilket af nedenstående tiltag vil være mest hensigtsmæssigt som næste skridt? a. Hjertemagnyl seponeres **b. Henvisning til gastroskopi i kræftpakkeforløb** c. Henvisning til gastroskopi indenfor almindelig ventetid (ca. 5 uger) d. Patienten sættes i behandling med PPI e. Der foretages non-invasiv test for Helicobacter pylor
267
22. Hvilken af nedenstående patienter har størst risiko for at udvikle mavesår? a. En 43-årig mand, der er i behandling med ibuprofen (NSAID) 200 mg x 3 dagligt b. En 72-årig kvinde, der tidligere har haft et mavesår og er i behandling med pantoprazol (PPI) 40 mg dagligt c. En 67-årig mand, der tidligere har haft et mavesår og er i behandling med acetylsalicylsyre 75 mg dagligt d. En 69-årig mand, der er i behandling med acetylsalicylsyre 75 mg dagligt e. En 66-årig kvinde, der tidligere har haft et mavesår og ryger 20 cigaretter dagligt
22. Hvilken af nedenstående patienter har størst risiko for at udvikle mavesår? a. En 43-årig mand, der er i behandling med ibuprofen (NSAID) 200 mg x 3 dagligt b. En 72-årig kvinde, der tidligere har haft et mavesår og er i behandling med pantoprazol (PPI) 40 mg dagligt **c. En 67-årig mand, der tidligere har haft et mavesår og er i behandling med acetylsalicylsyre 75 mg dagligt** d. En 69-årig mand, der er i behandling med acetylsalicylsyre 75 mg dagligt e. En 66-årig kvinde, der tidligere har haft et mavesår og ryger 20 cigaretter dagligt
268
23. Du er læge i almen praksis. En 22-årig kvinde henvender sig med mavesmerter og tendens til forstoppelse gennem flere uger. Hvilken af nedenstående er den mest relevante differentialdiagnose? a. Hyperthyreoidisme b. Colitis ulcerosa c. Colon cancer d. Hypocalcæmi e. Colon irritable
23. Du er læge i almen praksis. En 22-årig kvinde henvender sig med mavesmerter og tendens til forstoppelse gennem flere uger. Hvilken af nedenstående er den mest relevante differentialdiagnose? a. Hyperthyreoidisme b. Colitis ulcerosa c. Colon cancer d. Hypocalcæmi **e. Colon irritable**
269
24. Hvilket udsagn om behandling af colon irritable er korrekt? a. Alle patienter med colon irritable bør have basisbehandling med 1 brev macrogol dagligt. b. Antiepileptika er hjørnestenen i behandling af mavesmerter ved colon irritable c. Psylium (HUSK/Sylliflor) kan være virksomt mod både diarré og forstoppelse d. Linaclotid er effektivt ved colon irritable domineret af diarré e. Ved oppustethed anbefales 14 dages kur med rifaximin
24. Hvilket udsagn om behandling af colon irritable er korrekt? a. Alle patienter med colon irritable bør have basisbehandling med 1 brev macrogol dagligt. b. Antiepileptika er hjørnestenen i behandling af mavesmerter ved colon irritable **c. Psylium (HUSK/Sylliflor) kan være virksomt mod både diarré og forstoppelse** d. Linaclotid er effektivt ved colon irritable domineret af diarré e. Ved oppustethed anbefales 14 dages kur med rifaximin
270
25. En 58-årig kvinde henvender sig til sin praktiserende læge pga. nyopståede og tilbagevendende episoder med smerter og ubehag i øvre del af maven. Objektiv undersøgelse er normal og hæmoglobin 8,4 mmol/L. Hun tager ikke NSAID. Hun bliver tilbudt henvisning til en gastroskopi, men patienten ønsker ikke dette. Hvad er det mest sandsynligt hun fejler? a. Cancer ventriculi b. Ulcus ventriculi c. Reflux oesophagitis d. Ulcus duodeni e. Funktionel dyspepsi
25. En 58-årig kvinde henvender sig til sin praktiserende læge pga. nyopståede og tilbagevendende episoder med smerter og ubehag i øvre del af maven. Objektiv undersøgelse er normal og hæmoglobin 8,4 mmol/L. Hun tager ikke NSAID. Hun bliver tilbudt henvisning til en gastroskopi, men patienten ønsker ikke dette. Hvad er det mest sandsynligt hun fejler? a. Cancer ventriculi b. Ulcus ventriculi c. Reflux oesophagitis d. Ulcus duodeni **e. Funktionel dyspepsi**
271
26. En 30 årig kvinde har fået foretaget en ileocøkal resektion med fjernelse af 35 cm ileum og 10 cm coecum efter akut debut af Crohn’s sygdom. Efter ileum resektion skal der altid tilbydes a. Per oral jernbehandling b. Gives substitution med folinsyre c. DXA-scanning d. Per oral vitamintilskud e. Regelmæssig kontrol af s-cobalamin og evt. sættes i substitutionsbehandling
26. En 30 årig kvinde har fået foretaget en ileocøkal resektion med fjernelse af 35 cm ileum og 10 cm coecum efter akut debut af Crohn’s sygdom. Efter ileum resektion skal der altid tilbydes a. Per oral jernbehandling b. Gives substitution med folinsyre c. DXA-scanning d. Per oral vitamintilskud **e. Regelmæssig kontrol af s-cobalamin og evt. sættes i substitutionsbehandling**
272
27. En 75 årig kvinde med vandig hyppig diarré har fået taget biopsier i forbindelse med en koloskopi, hvor der makroskopisk var normale forhold. Histologien i kolonbiopsierne viser et fortykket sub-epitelialt kollagenlag (15 mikrometer) og et øget antal intra-epitheliale lymfocytter. Den bedst dokumenterede behandling ved denne tilstand vil være? a. Tablet prednisolon 50 mg dagligt med aftrapning ugentligt til 0 mg b. Tablet Budesonid 9 mg dagligt i 8 uger c. Tablet Loperamid 2 mg x 3 dagligt d. Tablet salazopyrin a 500 mg; 2 tabletter 3 gange dagligt e. infusion infliximab (TNFα hæmmer) 5 mg/kg givet uge 0, 2, 6 og herefter hver 8 uge
27. En 75 årig kvinde med vandig hyppig diarré har fået taget biopsier i forbindelse med en koloskopi, hvor der makroskopisk var normale forhold. Histologien i kolonbiopsierne viser et fortykket sub-epitelialt kollagenlag (15 mikrometer) og et øget antal intra-epitheliale lymfocytter. Den bedst dokumenterede behandling ved denne tilstand vil være? a. Tablet prednisolon 50 mg dagligt med aftrapning ugentligt til 0 mg **b. Tablet Budesonid 9 mg dagligt i 8 uger** c. Tablet Loperamid 2 mg x 3 dagligt d. Tablet salazopyrin a 500 mg; 2 tabletter 3 gange dagligt e. infusion infliximab (TNFα hæmmer) 5 mg/kg givet uge
273
28. Hvilken behandling vil det være mest korrekt at starte hos en upåvirket 35 årig mand med pancolitis ulcerosa, hvor P-CRP \< 6 mg/l; B-Hgb 9.0 mmol/l og Salbumin: 45 g/l? a. Tablet prednisolon med startdosis 40 mg dagligt suppleret med tablet calcium med D-vitamin b. Tablet mesalazin i en dosis på mindst 2.4 g dagligt suppleret med klysma mesalazin a 1 g dagligt c. infusion infliximab 5 mg/kg givet som induktionsbehandling uge 0, 2, 6 d. Tablet azathioprin 2.5 mg/kg legemesvægt én gang dagligt e. Tablet budesonid (entocort) á 3 mg; 3 tabletter dagligt
28. Hvilken behandling vil det være mest korrekt at starte hos en upåvirket 35 årig mand med pancolitis ulcerosa, hvor P-CRP \< 6 mg/l; B-Hgb 9.0 mmol/l og Salbumin: 45 g/l? a. Tablet prednisolon med startdosis 40 mg dagligt suppleret med tablet calcium med D-vitamin **b. Tablet mesalazin i en dosis på mindst 2.4 g dagligt suppleret med klysma mesalazin a 1 g dagligt** c. infusion infliximab 5 mg/kg givet som induktionsbehandling uge 0, 2, 6 d. Tablet azathioprin 2.5 mg/kg legemesvægt én gang dagligt e. Tablet budesonid (entocort) á 3 mg; 3 tabletter dagligt
274
29. Følgende prøver bør foreligge forud for behandling med tumor nekrosis faktor-α hos patienter med kronisk inflammatorisk tarmlidelse? a. Røntgen af thorax og undersøgelse for kronisk hepatitis B og C b. Undersøgelse for kronisk hepatitis B og hepatitis C og HIV samt interferon-gamma release assay (QuantiFeron) c. Interferon-gamma release assay (QuantiFeron), undersøgelse for kronisk hepatitis B og C, samt røntgen af thorax d. Undersøgelse for kronisk hepatitis B og hepatitis C, variceller og rubella e. Der kræves ingen forprøver forud for behandling med tumor nekrosis faktor-α
29. Følgende prøver bør foreligge forud for behandling med tumor nekrosis faktor-α hos patienter med kronisk inflammatorisk tarmlidelse? a. Røntgen af thorax og undersøgelse for kronisk hepatitis B og C b. Undersøgelse for kronisk hepatitis B og hepatitis C og HIV samt interferon-gamma release assay (QuantiFeron) **c. Interferon-gamma release assay (QuantiFeron), undersøgelse for kronisk hepatitis B og C, samt røntgen af thorax** d. Undersøgelse for kronisk hepatitis B og hepatitis C, variceller og rubella e. Der kræves ingen forprøver forud for behandling med tumor nekrosis faktor-α
275
30. Det drejer sig om en 37 årig kvinde, der tidligere har haft et alkoholforbrug på 4 genstande dagligt gennem 3 år, men som har været alkohol-abstinent gennem 2 år. Hun henvender sig nu til egen læge pga. ikterus. Der foreligger nu følgende blodprøver: INR: 1.8 (normal: \<1.2), pANCA: negativ, IgA: normal, IgG: 30,5 g/l (6.1-15.7), ANA: positiv, Actin-antistof: positiv, Mitokondrie-antistof: negativ, ALAT: 450 U/l (10-45), P-bilirubin U/l: 110 (5-25), P-Ferritin: 150 mikrog/l (15-150), Transferrin-mætning: 40 (10-50). Den mest sandsynlige diagnose vil være? a. Primær biliær cholangitis b. Autoimmun hepatitis c. Primær scleroserende cholangitis d. Hæmokromatose e. Alkoholbetinget hepatitis.
30. Det drejer sig om en 37 årig kvinde, der tidligere har haft et alkoholforbrug på 4 genstande dagligt gennem 3 år, men som har været alkohol-abstinent gennem 2 år. Hun henvender sig nu til egen læge pga. ikterus. Der foreligger nu følgende blodprøver: INR: 1.8 (normal: \<1.2), pANCA: negativ, IgA: normal, IgG: 30,5 g/l (6.1-15.7), ANA: positiv, Actin-antistof: positiv, Mitokondrie-antistof: negativ, ALAT: 450 U/l (10-45), P-bilirubin U/l: 110 (5-25), P-Ferritin: 150 mikrog/l (15-150), Transferrin-mætning: 40 (10-50). Den mest sandsynlige diagnose vil være? a. Primær biliær cholangitis **b. Autoimmun hepatitis** c. Primær scleroserende cholangitis d. Hæmokromatose e. Alkoholbetinget hepatitis.
276
31. Hos en patient med kronisk leverinsufficiens beskriver kombinationen af følgende blodprøver bedst patientens leverfunktion: a. S-ALAT, basisk fosfatase of koagulationsfaktor II, VII og X b. S-albumin og koagulationsfaktor II, VII og X c. S-Basisk fosfatase og S-ALAT d. S-IgG og S-IgA samt koagulationsfaktor II, VII og X e. Anti-nukleær-antistof og S-ALAT
31. Hos en patient med kronisk leverinsufficiens beskriver kombinationen af følgende blodprøver bedst patientens leverfunktion: a. S-ALAT, basisk fosfatase of koagulationsfaktor II, VII og X **b. S-albumin og koagulationsfaktor II, VII og X** c. S-Basisk fosfatase og S-ALAT d. S-IgG og S-IgA samt koagulationsfaktor II, VII og X e. Anti-nukleær-antistof og S-ALAT
277
32. Du har fået indlagt en rodende, febril patient med levercirrhose. Der er tydelig ascites og du ønsker at foretage en ascites-punktur, men har desværre ikke adgang til et ultralydsapparat. Hvor bør dit indstikssted i abdomen være til en diagnostisk ascites-punktur? a. Øvre højre kvadrant b. Øvre venstre kvadrant c. Nedre højre kvadrant d. Nedre venstre kvadrant e. Midtlinien – mellem umbilicus og symfysen
32. Du har fået indlagt en rodende, febril patient med levercirrhose. Der er tydelig ascites og du ønsker at foretage en ascites-punktur, men har desværre ikke adgang til et ultralydsapparat. Hvor bør dit indstikssted i abdomen være til en diagnostisk ascites-punktur? a. Øvre højre kvadrant b. Øvre venstre kvadrant c. Nedre højre kvadrant **d. Nedre venstre kvadrant** e. Midtlinien – mellem umbilicus og symfysen
278
33. Symptomer på hypocalciæmi hos et barn er: a. Forstoppelse b. Opkastninger c. Diarré, øget appetit d. Carpo-pedalspasmer, laryngospasmer e. Polyuri
33. Symptomer på hypocalciæmi hos et barn er: a. Forstoppelse b. Opkastninger c. Diarré, øget appetit **d. Carpo-pedalspasmer, laryngospasmer** e. Polyuri
279
34. Hyppigste årsag til nedre GI blødning er: a. Diverticulosis coli b. Hæmoride c. Mb. Crohn kolit d. Polypper e. Malign tumor
34. Hyppigste årsag til nedre GI blødning er: **a. Diverticulosis coli** b. Hæmoride c. Mb. Crohn kolit d. Polypper e. Malign tumor
280
35. 74 år gammel mand er indbragt med ambulance til Fælles Akut Modtagelse med kraftig blødning fra endetarmen. Han er bleg, klamt svedende, og har lavt blodtryk ved ankomst. Han er dog vågen, og klager ikke over smerter i abdomen. Han har hæmoglobin på 2.9 mmol/L. Han var udskrevet fra ortopædkirurgisk afdeling for 10 dage siden efter en ukompliceret hofte-operation. Udredningen starter med: a. Akut CT af abdomen b. Akut sigmoideoskopi i rus c. Akut koloskopi i rus d. Akut gastroskopi e. Elektiv CT angiografi
35. 74 år gammel mand er indbragt med ambulance til Fælles Akut Modtagelse med kraftig blødning fra endetarmen. Han er bleg, klamt svedende, og har lavt blodtryk ved ankomst. Han er dog vågen, og klager ikke over smerter i abdomen. Han har hæmoglobin på 2.9 mmol/L. Han var udskrevet fra ortopædkirurgisk afdeling for 10 dage siden efter en ukompliceret hofte-operation. Udredningen starter med: a. Akut CT af abdomen b. Akut sigmoideoskopi i rus c. Akut koloskopi i rus **d. Akut gastroskopi** e. Elektiv CT angiografi
281
36. 55 år gammel kvinde, tidligere rask, er henvist til udredning for anæmi. Egen læge finder normal biokemi, bortset fra hæmoglobin på 6.8 mmol/L, trods behandling med jern gennem ½ år. Der er positiv afføringstest for okkult blod. Gastroskopi og koloskopi er begge med normale fund. Den næste undersøgelse man vil overveje er: a. Peroperativ enteroskopi b. Video kapsel endoskopi c. Gentaget koloskopi og gastroskopi efter 12 uger d. MR scanning af tyndtarm e. Technetium 99m RBC scintigrafi
36. 55 år gammel kvinde, tidligere rask, er henvist til udredning for anæmi. Egen læge finder normal biokemi, bortset fra hæmoglobin på 6.8 mmol/L, trods behandling med jern gennem ½ år. Der er positiv afføringstest for okkult blod. Gastroskopi og koloskopi er begge med normale fund. Den næste undersøgelse man vil overveje er: a. Peroperativ enteroskopi **b. Video kapsel endoskopi** c. Gentaget koloskopi og gastroskopi efter 12 uger d. MR scanning af tyndtarm e. Technetium 99m RBC scintigrafi
282
37. Radiologisk undersøgelse foretaget på en patient med anæmi uden synlig gastrointestinal blødning; der vises: a. CT scanning af abdomen med svær kolit b. CT angiografi med iskæmi i tyndtarm c. Technetium 99m RBC scintigrafi uden tegn på blødning d. CT kolografi med polyp i tyndtarmen e. MR tyndtarm med mistanke om tumor proces midt på tyndtarmen og oral tyndtarms dilatation
37. Radiologisk undersøgelse foretaget på en patient med anæmi uden synlig gastrointestinal blødning; der vises: a. CT scanning af abdomen med svær kolit b. CT angiografi med iskæmi i tyndtarm c. Technetium 99m RBC scintigrafi uden tegn på blødning d. CT kolografi med polyp i tyndtarmen **e. MR tyndtarm med mistanke om tumor proces midt på tyndtarmen og oral tyndtarms dilatation**
283
38. En 32-årig kvinde har gennem de sidste par år haft intermitterende anfald af smerter under højre kurvatur. Du er i almen praksis. Hvilken billeddiagnostisk undersøgelse er det bedst først at henvise hende til? a. Ekstern ultralyd over abdomen b. Endoskopisk ultralyd (EUS) c. Magnetisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP) d. CT scanning af abdomen e. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi (ERCP)
38. En 32-årig kvinde har gennem de sidste par år haft intermitterende anfald af smerter under højre kurvatur. Du er i almen praksis. Hvilken billeddiagnostisk undersøgelse er det bedst først at henvise hende til? **a. Ekstern ultralyd over abdomen** b. Endoskopisk ultralyd (EUS) c. Magnetisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP) d. CT scanning af abdomen e. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi (ERCP)
284
39. En 52-årig mand har gennem de sidste tre måneder fået tiltagende problemer med at spise fast føde. Han har siden ungdommen haft problemer med halsbrand og sure opstød, som dog altid har kunnet klares med antacida. Han har tabt sig et par kilo, mens der har været symptomer. Du er i almen praksis. Hvad er bedst nu at gøre? a. Se tiden an b. Teste ham for helicobacter pylori c. Give ham protonpumpehæmmer (PPI) d. Henvise ham til gastroskopi e. Henvise ham til røntgen af thorax
39. En 52-årig mand har gennem de sidste tre måneder fået tiltagende problemer med at spise fast føde. Han har siden ungdommen haft problemer med halsbrand og sure opstød, som dog altid har kunnet klares med antacida. Han har tabt sig et par kilo, mens der har været symptomer. Du er i almen praksis. Hvad er bedst nu at gøre? a. Se tiden an b. Teste ham for helicobacter pylori c. Give ham protonpumpehæmmer (PPI) **d. Henvise ham til gastroskopi** e. Henvise ham til røntgen af thorax
285
40. En 65-årig kvinde er blevet radikalt opereret for kræft i bugspytkirtlen (mikroskopi viser adenokarcinom i pancreas og frie resektionsrande). Efterfølgende er der givet adjuverende kemoterapi. Hvad er denne persons forventede 5-års overlevelse? a. 0-5 % b. 25-30 % c. 50-55 % d. 65-70 % e. 90-95 %
40. En 65-årig kvinde er blevet radikalt opereret for kræft i bugspytkirtlen (mikroskopi viser adenokarcinom i pancreas og frie resektionsrande). Efterfølgende er der givet adjuverende kemoterapi. Hvad er denne persons forventede 5-års overlevelse? a. 0-5 % **b. 25-30 %** c. 50-55 % d. 65-70 % e. 90-95 %
286
41. Du er læge på en regional kirurgisk afdeling. En 70-årig kvinde får ved CT-skanning 12 måneder efter radikal operation for koloncancer (kræft i tyktarmen) påvist to metastaser i leveren (se billede). Hvad er mest korrekt i den videre behandling af patienten? a. Udføre koloskopi b. Tage en leverbiopsi c. Henvise til leverkirurgisk center med henblik videre behandling d. Måle ”levertal” (ALAT, bilirubin, GGT, basiske fosfataser) e. Henvise til et hospice
41. Du er læge på en regional kirurgisk afdeling. En 70-årig kvinde får ved CT-skanning 12 måneder efter radikal operation for koloncancer (kræft i tyktarmen) påvist to metastaser i leveren (se billede). Hvad er mest korrekt i den videre behandling af patienten? a. Udføre koloskopi b. Tage en leverbiopsi **c. Henvise til leverkirurgisk center med henblik videre behandling** d. Måle ”levertal” (ALAT, bilirubin, GGT, basiske fosfataser) e. Henvise til et hospice
287
42. En 78 årig kvinde med svær mb. Cordis og KOL overflyttes fra medicinsk afdeling til kirurgisk afdeling. CT-skanning har vist akut cholecystitis (= tykvægget galdeblære + galdesten). Patienten blev indlagt for 8 dage siden på grund af feber. Der var initialt mistænkt forværring af hendes KOL, hvorfor hun fik antibiotika. Patienten findes ved objektiv undersøgelse upåvirket med uømt abdomen. Hun er afebril. ”Infektionstal” (CRP og leukocytter) har de sidste 3 dagen vist faldende tendens, og er nu næsten normale. Der har ikke været påvirkede ”levertal” (ALAT, bilirubin og basiske fosfataser) under indlæggelsen. Hvad skal der ske i det næste døgn? a. Udføres bloddyrkning b. Hun skal tilbydes akut fjernelse af galdeblæren (kolecystektomi) c. Der skal lægges dræn i galdeblæren d. Der skal laves endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP) e. Intet (andet end god pleje på sengeafdelingen)
42. En 78 årig kvinde med svær mb. Cordis og KOL overflyttes fra medicinsk afdeling til kirurgisk afdeling. CT-skanning har vist akut cholecystitis (= tykvægget galdeblære + galdesten). Patienten blev indlagt for 8 dage siden på grund af feber. Der var initialt mistænkt forværring af hendes KOL, hvorfor hun fik antibiotika. Patienten findes ved objektiv undersøgelse upåvirket med uømt abdomen. Hun er afebril. ”Infektionstal” (CRP og leukocytter) har de sidste 3 dagen vist faldende tendens, og er nu næsten normale. Der har ikke været påvirkede ”levertal” (ALAT, bilirubin og basiske fosfataser) under indlæggelsen. Hvad skal der ske i det næste døgn? a. Udføres bloddyrkning b. Hun skal tilbydes akut fjernelse af galdeblæren (kolecystektomi) c. Der skal lægges dræn i galdeblæren d. Der skal laves endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP) **e. Intet (andet end god pleje på sengeafdelingen)**
288
43. 48-årig mand diagnosticeret med inkompenseret alkoholisk levercirrose Child Pugh C11 indlægges via FAM grundet sortfarvning af afføringen igennem seneste tre døgn. I det sidste døgn har der ligeledes været to friskblodige opkastninger af større volumen. Han har ikke været besvimet. Patienten blev senest gastroskoperet for 3 måneder siden, hvor der fandtes to varicestammer uden blødningsstigmata i spiserøret. Han er efterfølgende behandlet med 160 mg propranolol dagligt. Han har ikke tidligere haft gastrointestinal blødning og er ikke diagnosticeret med andre sygdomme. Intet indtag af ulcerogen medicin. Objektivt findes patienten bleg, men vågen, klar og orienteret. Der er melæna ved rektal eksploration. Normale vitalværdier. A-punktur viser B-hæmoglobin 5,2 mM. Hvilket af følgende udsagn er korrekt i forhold til den videre behandling: a. Der er indikation for anlæggelse af en nasogastrisk sonde med henblik på at vurdere om gastroskopien skal foretages inden for tre timer (ved blodigt aspirat) b. Patienten bør behandles med terlipressin, men først når mistanken om øsofagusvariceblødning er bekræftet ved gastroskopi c. Patienten bør behandles med trenexamsyre for at øge chancen for spontan hæmostase d. Behandling med profylaktisk antibiotika udgør en af hjørnestenene i behandling af øsofagusvariceblødning e. Der er indikation for blodtransfusion med henblik på at opnå Bhæmoglobin \> 6,0mM
43. 48-årig mand diagnosticeret med inkompenseret alkoholisk levercirrose Child Pugh C11 indlægges via FAM grundet sortfarvning af afføringen igennem seneste tre døgn. I det sidste døgn har der ligeledes været to friskblodige opkastninger af større volumen. Han har ikke været besvimet. Patienten blev senest gastroskoperet for 3 måneder siden, hvor der fandtes to varicestammer uden blødningsstigmata i spiserøret. Han er efterfølgende behandlet med 160 mg propranolol dagligt. Han har ikke tidligere haft gastrointestinal blødning og er ikke diagnosticeret med andre sygdomme. Intet indtag af ulcerogen medicin. Objektivt findes patienten bleg, men vågen, klar og orienteret. Der er melæna ved rektal eksploration. Normale vitalværdier. A-punktur viser B-hæmoglobin 5,2 mM. Hvilket af følgende udsagn er korrekt i forhold til den videre behandling: a. Der er indikation for anlæggelse af en nasogastrisk sonde med henblik på at vurdere om gastroskopien skal foretages inden for tre timer (ved blodigt aspirat) b. Patienten bør behandles med terlipressin, men først når mistanken om øsofagusvariceblødning er bekræftet ved gastroskopi c. Patienten bør behandles med trenexamsyre for at øge chancen for spontan hæmostase **d. Behandling med profylaktisk antibiotika udgør en af hjørnestenene i behandling af øsofagusvariceblødning** e. Der er indikation for blodtransfusion med henblik på at opnå Bhæmoglobin \> 6,0mM
289
44. 72-årig mand diagnosticeret med iskæmisk hjertekarsygdom indlægges via FAM grundet sortfarvning af afføringen gennem et døgn. Han har de seneste døgn haft omkring 10 sorte, tjæreagtige afføringer. Ingen opkastninger. Her til morgen kortvarigt besvimet i forbindelse med toiletbesøg. Intet hovedtraume. Ingen brystsmerter, hjertebanken eller åndenød. Patienten fik i 2014 foretaget PCI på venstre koronararterie (LAD). Der foreligger nylig ekkokardiografi, hvor der findes normale forhold. Han er i fast medicinsk behandling med Hjertemagnyl 75 mg dagligt. Han har de sidste to uger ligeledes indtaget en del Ibuprofen 600 mg tabletter grundet knæsmerter. Han er også diagnosticeret med velbehandlet arteriel hypertension og diabetes mellitus type 2. Objektivt findes patienten bleg og klamtsvedende. Der er vedvarende afgang af melæna i sengen. Blodtryk 82/45 mmHg og puls 124 slag/min. Afebril. A-punktur viser B-hæmoglobin 6,1 mM. Hvilket af følgende behandlingstiltag har førsteprioritet de første 30 min: a. Der bør primært indledes behandling med balanceret blodkomponentterapi i form af SAG-M, FFP og trombocytter i forholdet 3:3:1 eller 4:4:1 b. Idet patienten ikke har signifikant anæmi bør der primært indledes behandling med indgift af krystalloider c. Patienten bør hurtigst muligt behandles med intravenøs indgift af syrepumpehæmmer d. Patienten bør gastroskoperes inden for 30 min for at sikre hurtig endoskopisk hæmostase e. Der bør hurtigst muligt gives cyklokapron for at sikre hæmostase
44. 72-årig mand diagnosticeret med iskæmisk hjertekarsygdom indlægges via FAM grundet sortfarvning af afføringen gennem et døgn. Han har de seneste døgn haft omkring 10 sorte, tjæreagtige afføringer. Ingen opkastninger. Her til morgen kortvarigt besvimet i forbindelse med toiletbesøg. Intet hovedtraume. Ingen brystsmerter, hjertebanken eller åndenød. Patienten fik i 2014 foretaget PCI på venstre koronararterie (LAD). Der foreligger nylig ekkokardiografi, hvor der findes normale forhold. Han er i fast medicinsk behandling med Hjertemagnyl 75 mg dagligt. Han har de sidste to uger ligeledes indtaget en del Ibuprofen 600 mg tabletter grundet knæsmerter. Han er også diagnosticeret med velbehandlet arteriel hypertension og diabetes mellitus type 2. Objektivt findes patienten bleg og klamtsvedende. Der er vedvarende afgang af melæna i sengen. Blodtryk 82/45 mmHg og puls 124 slag/min. Afebril. A-punktur viser B-hæmoglobin 6,1 mM. Hvilket af følgende behandlingstiltag har førsteprioritet de første 30 min: **a. Der bør primært indledes behandling med balanceret blodkomponentterapi i form af SAG-M, FFP og trombocytter i forholdet 3:3:1 eller 4:4:1** b. Idet patienten ikke har signifikant anæmi bør der primært indledes behandling med indgift af krystalloider c. Patienten bør hurtigst muligt behandles med intravenøs indgift af syrepumpehæmmer d. Patienten bør gastroskoperes inden for 30 min for at sikre hurtig endoskopisk hæmostase e. Der bør hurtigst muligt gives cyklokapron for at sikre hæmostase
290
45. Hvad er den hyppigste årsag til mekanisk tyndtarmsileus? a. Tarm-tumor b. Slugt fremmedlegeme c. Peritoneal carcinose d. Adhærencer efter tidligere operation e. Volvulus
45. Hvad er den hyppigste årsag til mekanisk tyndtarmsileus? a. Tarm-tumor b. Slugt fremmedlegeme c. Peritoneal carcinose **d. Adhærencer efter tidligere operation** e. Volvulus
291
46. En 76-årig mand indlægges akut med mavesmerter og med fornemmelsen af at være forstoppet, fordi der ikke har været afføring de sidste to dage. Føler sig tiltagende forkvalmet. I øvrigt tidligere rask. Ved objektiv undersøgelse findes abdomen let opdrevet med rungende lyd ved perkussion. Herudover er abdomen blødt og upåfaldende. Hvad vil du gøre? a. Give patienten Movicol (afføringsmiddel) b. Påbegynde udtømning som forberedelse til koloskopi c. Bestille akut CT-skanning af abdomen d. Sætte patienten til gastroskopi e. Sætte patienten til diagnostisk laparoskopi
46. En 76-årig mand indlægges akut med mavesmerter og med fornemmelsen af at være forstoppet, fordi der ikke har været afføring de sidste to dage. Føler sig tiltagende forkvalmet. I øvrigt tidligere rask. Ved objektiv undersøgelse findes abdomen let opdrevet med rungende lyd ved perkussion. Herudover er abdomen blødt og upåfaldende. Hvad vil du gøre? a. Give patienten Movicol (afføringsmiddel) b. Påbegynde udtømning som forberedelse til koloskopi **c. Bestille akut CT-skanning af abdomen** d. Sætte patienten til gastroskopi e. Sætte patienten til diagnostisk laparoskopi
292
47. Hvilket udsagn om akut appendicitis er korrekt? a. Normal CRP udelukker sygdommen b. Normal temperatur udelukker sygdommen c. Normal CT-skanning af abdomen udelukker sygdommen d. Ses ikke hos ældre over 80 år e. Ingen af ovennævnte
47. Hvilket udsagn om akut appendicitis er korrekt? a. Normal CRP udelukker sygdommen b. Normal temperatur udelukker sygdommen c. Normal CT-skanning af abdomen udelukker sygdommen d. Ses ikke hos ældre over 80 år **e. Ingen af ovennævnte**
293
48. En 68-årig man har fået påvist en 2 cm stor tumor i sigmoideum og biopsi viser adenocarcinom. Patienten er velbefindende og føler sig rask. Hvilken/hvilke yderligere undersøgelser vil du bestille? a. PET-CT b. Ultralydskanning af abdomen + Røntgen af Thorax c. MR-skanning af abdomen og thorax d. CT-skanning af abdomen og thorax e. PET-MR
48. En 68-årig man har fået påvist en 2 cm stor tumor i sigmoideum og biopsi viser adenocarcinom. Patienten er velbefindende og føler sig rask. Hvilken/hvilke yderligere undersøgelser vil du bestille? a. PET-CT b. Ultralydskanning af abdomen + Røntgen af Thorax c. MR-skanning af abdomen og thorax **d. CT-skanning af abdomen og thorax** e. PET-MR
294
49. En 72 årig kvinde har fået foretaget koloskopi på grund af ukarakteristiske mavesmerter. Man finder en forandring i rectum, som vist på foto. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Cancer b. Godartet polyp c. Inflammatorisk tarmsygdom d. Diverticulitis e. Stenose
49. En 72 årig kvinde har fået foretaget koloskopi på grund af ukarakteristiske mavesmerter. Man finder en forandring i rectum, som vist på foto. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? **a. Cancer** b. Godartet polyp c. Inflammatorisk tarmsygdom d. Diverticulitis e. Stenose
295
50. Cancer udgående fra esophagus og den gastro-esophageale overgang (GEJ, gastro-esophageal junction) kan inddeles i forskellige histologiske typer. Hvilket af de følgende udsagn er korrekt? a. Planocellulære karcinomer i GEJ skyldes oftest Barrett’s esophagus b. Esophagus er det organ inden for gastrointestinal patologi der oftest er sæde for neuroendokrine tumorer (NET) c. Den hyppigste histologiske type af esophagus cancer er signetringcellekarcinom d. HER2 receptor analyse har prædiktiv betydning for planocellulære karcinomer i esophagus e. Den hyppigste histologiske type af GEJ cancer er adenokarcinom
50. Cancer udgående fra esophagus og den gastro-esophageale overgang (GEJ, gastro-esophageal junction) kan inddeles i forskellige histologiske typer. Hvilket af de følgende udsagn er korrekt? a. Planocellulære karcinomer i GEJ skyldes oftest Barrett’s esophagus b. Esophagus er det organ inden for gastrointestinal patologi der oftest er sæde for neuroendokrine tumorer (NET) c. Den hyppigste histologiske type af esophagus cancer er signetringcellekarcinom d. HER2 receptor analyse har prædiktiv betydning for planocellulære karcinomer i esophagus **e. Den hyppigste histologiske type af GEJ cancer er adenokarcinom**
296
51. Kronisk inflammatorisk tarmsygdom kan inddeles i 2 vigtige undertyper – Morbus Crohn og colitis ulcerosa. Hvilket af de følgende udsagn er korrekt? a. Morbus Crohn forekommer hyppigt segmentær b. Inflammationen strækker sig dybere ned i tarmvæggen ved colitis ulcerosa end ved Mb. Crohn c. Granulomer ses typisk både ved colitis ulcerosa og ved Mb. Crohn d. Toksisk megacolon er en komplikation som især ses ved Mb. Crohn e. Colitis ulcerosa forekommer kontinuerlig og inddrager oftest ileum
51. Kronisk inflammatorisk tarmsygdom kan inddeles i 2 vigtige undertyper – Morbus Crohn og colitis ulcerosa. Hvilket af de følgende udsagn er korrekt? **a. Morbus Crohn forekommer hyppigt segmentær** b. Inflammationen strækker sig dybere ned i tarmvæggen ved colitis ulcerosa end ved Mb. Crohn c. Granulomer ses typisk både ved colitis ulcerosa og ved Mb. Crohn d. Toksisk megacolon er en komplikation som især ses ved Mb. Crohn e. Colitis ulcerosa forekommer kontinuerlig og inddrager oftest ileum
297
52. Leverbiopsi er stadigvæk et vigtigt redskab i udredningen af kronisk hepatitis, især når der er mistanke om udvikling af svær fibrose. Hvilket af de følgende udsagn er korrekt? a. Ved autoimmun hepatitis (AIH) ses granulomer i portalrummene b. Ved primær skleroserende kolangitis (PSC) ses onion-skin fibrose omkring centralvenerne c. Ved primær biliær kolangit (tidligere betegnet som primær biliær cirrose, PBC) ses mange IgG4-positive plasmaceller d. Steatohepatitis er den hyppigste årsag til skrumpelever i den vestlige verden e. Ved kronisk viral hepatitis er eosinofile granulocytter den dominerende type af betændelsesceller
52. Leverbiopsi er stadigvæk et vigtigt redskab i udredningen af kronisk hepatitis, især når der er mistanke om udvikling af svær fibrose. Hvilket af de følgende udsagn er korrekt? a. Ved autoimmun hepatitis (AIH) ses granulomer i portalrummene b. Ved primær skleroserende kolangitis (PSC) ses onion-skin fibrose omkring centralvenerne c. Ved primær biliær kolangit (tidligere betegnet som primær biliær cirrose, PBC) ses mange IgG4-positive plasmaceller **d. Steatohepatitis er den hyppigste årsag til skrumpelever i den vestlige verden** e. Ved kronisk viral hepatitis er eosinofile granulocytter den dominerende type af betændelsesceller
298
53. En risikofaktor for hypoglykæmi hos nyfødte er a. Amning b. Intrauterin væksthæmning c. Maternel alder \>35 år d. Maternel hypothyreose e. Gestationsalder 37-38 uger
53. En risikofaktor for hypoglykæmi hos nyfødte er a. Amning **b. Intrauterin væksthæmning** c. Maternel alder \>35 år d. Maternel hypothyreose e. Gestationsalder 37-38 uger
299
54. Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 18 mmol/l, og skal spise et måltid indeholdende 80 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 20 g/IE og en insulinfølsomhed på 4 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet? a. Barnet skal have 5 IE Novorapid b. Barnet skal have 6 IE Novorapid c. Barnet skal have 7 IE Novorapid d. Barnet skal have 8 IE Novorapid e. Barnet skal have 9 IE Novorapid
54. Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 18 mmol/l, og skal spise et måltid indeholdende 80 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 20 g/IE og en insulinfølsomhed på 4 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet? a. Barnet skal have 5 IE Novorapid b. Barnet skal have 6 IE Novorapid **c. Barnet skal have 7 IE Novorapid** d. Barnet skal have 8 IE Novorapid e. Barnet skal have 9 IE Novorapid
300
55. Hos børn og unge med type 1 diabetes findes en øget forekomst af andre autoimmune sygdomme, herunder cøliaki (glutenintolerans). Hvilket af nedenstående udsagn for børn og unge med type 1 diabetes er korrekt? a. Cøliaki ses hos cirka halvdelen af alle patienter med type 1 diabetes b. Børn og unge med type 1 diabetes starter profylaktisk gluten-fri diæt mhp. at forebygge udviklingen af cøliaki c. Kun hos patienter med symptomer i form af mavesmerter, diarré eller væksthæmning undersøges for cøliaki antistoffer d. Patienter med diabetes og cøliaki vil, når de bliver ældre, vokse fra deres glutenintolerans e. Cøliaki kan være asymptomatisk, og bør derfor diagnosticeres ved hjælp af regelmæssig screening for sygdommen.
55. Hos børn og unge med type 1 diabetes findes en øget forekomst af andre autoimmune sygdomme, herunder cøliaki (glutenintolerans). Hvilket af nedenstående udsagn for børn og unge med type 1 diabetes er korrekt? a. Cøliaki ses hos cirka halvdelen af alle patienter med type 1 diabetes b. Børn og unge med type 1 diabetes starter profylaktisk gluten-fri diæt mhp. at forebygge udviklingen af cøliaki c. Kun hos patienter med symptomer i form af mavesmerter, diarré eller væksthæmning undersøges for cøliaki antistoffer d. Patienter med diabetes og cøliaki vil, når de bliver ældre, vokse fra deres glutenintolerans **e. Cøliaki kan være asymptomatisk, og bør derfor diagnosticeres ved hjælp af regelmæssig screening for sygdommen.**
301
56. En 10 år gammel pige kendt med binyrebarkinsufficiens bliver indlagt akut i børnemodtagelsen pga. høj feber samt tiltagende påvirket almentilstand gennem to dage. Pigen har lavt blodtryk, blodsukker på 3,8 mmol/l, hyponatriæmi (Na 125 mmol/l) og hyperkaliæmi (K 5,8 mmol/l). Pigen indlægges, og den videre opfølgning planlægges. Hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt? a. Patienten undersøges klinisk for at finde evt. infektionsfokus b. Patienten rådgives om tredobling af vanlig Hydrocortison dosis c. Patienten opstarter intravenøs Solu-Cortef infusion d. Patienten opstarter intravenøs NaCl infusion e. Patienten har Addison krise
56. En 10 år gammel pige kendt med binyrebarkinsufficiens bliver indlagt akut i børnemodtagelsen pga. høj feber samt tiltagende påvirket almentilstand gennem to dage. Pigen har lavt blodtryk, blodsukker på 3,8 mmol/l, hyponatriæmi (Na 125 mmol/l) og hyperkaliæmi (K 5,8 mmol/l). Pigen indlægges, og den videre opfølgning planlægges. Hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt? a. Patienten undersøges klinisk for at finde evt. infektionsfokus **b. Patienten rådgives om tredobling af vanlig Hydrocortison dosis** c. Patienten opstarter intravenøs Solu-Cortef infusion d. Patienten opstarter intravenøs NaCl infusion e. Patienten har Addison krise
302
57. En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. øget tørst samt hyppige vandladninger gennem 4-6 uger. Lægen måler et blodsukker på 28 mmol/l og forhøjede ketonstoffer. Der spørges ind til andre symptomer. Hvilket af nedenstående kliniske tegn er IKKE karakteristisk hos børn med nyopdaget diabetes? a. Nocturi (natlig vandladning) b. Mavesmerter/opkastning c. Genital svampeinfektion d. Påskyndet vejrtrækning e. Påvirket højdevækst
57. En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. øget tørst samt hyppige vandladninger gennem 4-6 uger. Lægen måler et blodsukker på 28 mmol/l og forhøjede ketonstoffer. Der spørges ind til andre symptomer. Hvilket af nedenstående kliniske tegn er IKKE karakteristisk hos børn med nyopdaget diabetes? a. Nocturi (natlig vandladning) b. Mavesmerter/opkastning c. Genital svampeinfektion d. Påskyndet vejrtrækning **e. Påvirket højdevækst**
303
58. En 24-årig kvinde henvender sig med træthed igennem 6 mdr. Der måles serum TSH på 15 mU/l (normalområde 0,3-4,0 mU/l). Prøven gentages efter 4 uger og viser nogenlunde samme værdi. Hvilket udsagn er korrekt? a. Selvom serum T3 og T4 er normale, bør hun behandles b. TSH-receptor antistof (TRAB) er mere relevant at måle end anti-TPO (thyroidea peroxidase) antistof c. Ved behandling er det afgørende, at serum T4 normaliseres d. Hvis hun har graviditetsønske, bør behandlingen udskydes til efter fødslen e. Hun skal henvises til thyroidea-skintigrafi
58. En 24-årig kvinde henvender sig med træthed igennem 6 mdr. Der måles serum TSH på 15 mU/l (normalområde 0,3-4,0 mU/l). Prøven gentages efter 4 uger og viser nogenlunde samme værdi. Hvilket udsagn er korrekt? **a. Selvom serum T3 og T4 er normale, bør hun behandles** b. TSH-receptor antistof (TRAB) er mere relevant at måle end anti-TPO (thyroidea peroxidase) antistof c. Ved behandling er det afgørende, at serum T4 normaliseres d. Hvis hun har graviditetsønske, bør behandlingen udskydes til efter fødslen e. Hun skal henvises til thyroidea-skintigrafi
304
59. En 36-årig kvinde henvender sig til egen læge på grund af tiltagende halsomfang. Der palperes en blød forstørrelse af den ene thyroidea-halvdel. Hun har ikke tidligere haft nogen thyroidea-sygdom. Der måles serum-TSH. Hvilket udsagn er korrekt? a. Et normalt TSH udelukker Hashimotos thyroiditis b. Et nedsat TSH er ensbetydende med Graves’ sygdom c. Hvis der påvises en solitær knude, er der indikation for finnålsbiopsi såfremt TSH er nedsat. d. Hvis hun bliver hemithyroidektomeret for den ensidige struma, er der ingen risiko for permanent hypoparathyroidisme. e. Thyroidea-skintigrafi er sjældent indiceret, hvis TSH er nedsat
59. En 36-årig kvinde henvender sig til egen læge på grund af tiltagende halsomfang. Der palperes en blød forstørrelse af den ene thyroidea-halvdel. Hun har ikke tidligere haft nogen thyroidea-sygdom. Der måles serum-TSH. Hvilket udsagn er korrekt? a. Et normalt TSH udelukker Hashimotos thyroiditis b. Et nedsat TSH er ensbetydende med Graves’ sygdom c. Hvis der påvises en solitær knude, er der indikation for finnålsbiopsi såfremt TSH er nedsat. **d. Hvis hun bliver hemithyroidektomeret for den ensidige struma, er der ingen risiko for permanent hypoparathyroidisme.** e. Thyroidea-skintigrafi er sjældent indiceret, hvis TSH er nedsat
305
60. En 32-årig kvinde henvender sig med indre uro, svedtendens, træthed og et ufrivilligt vægttab på 4 kg over 6 uger. Hun har ikke tidligere haft stofskiftesygdom. Der måles serum TSH \<0,01 mU/l. Hvilket udsagn er korrekt? a. Hvis serum T4 er normal, har hun subklinisk og ikke manifest thyrotoxicose. b. De relativt hastigt udviklede symptomer er usædvanligt for toksisk nodøs struma c. Fravær af øjensymptomer gør, at hun ikke har Graves’ sygdom. d. Hvis TSH-receptor antistof (TRAB) er positiv, er thyroidea-skintigrafi altid indiceret. e. Hvis Thycapzol (methimazol) findes indiceret, skal den initiale dosis bibeholdes, indtil TSH er normaliseret.
60. En 32-årig kvinde henvender sig med indre uro, svedtendens, træthed og et ufrivilligt vægttab på 4 kg over 6 uger. Hun har ikke tidligere haft stofskiftesygdom. Der måles serum TSH \<0,01 mU/l. Hvilket udsagn er korrekt? a. Hvis serum T4 er normal, har hun subklinisk og ikke manifest thyrotoxicose. **b. De relativt hastigt udviklede symptomer er usædvanligt for toksisk nodøs struma** c. Fravær af øjensymptomer gør, at hun ikke har Graves’ sygdom. d. Hvis TSH-receptor antistof (TRAB) er positiv, er thyroidea-skintigrafi altid indiceret. e. Hvis Thycapzol (methimazol) findes indiceret, skal den initiale dosis bibeholdes, indtil TSH er normaliseret.
306
61. 22-årig tidligere rask kvinde, der for 3/4 år siden under ”rygsæktur” i Asien havde tilfælde af svær diarré behandlet med Azithromycin. Efter hjemkomsten perioder med diarré og ledsagende mavesmerter. Ingen blod i afføring, ingen feber, ingen ledsmerter. Har genvundet sin vægt. P-CRP \<6 mg/l, Blod Hb, leukocyt- og thrombocyttal er normale. Ingen eosinofili. Normal F-Calprotectin. Ingen parasitter ved mikroskopi og PCR af fæces. Gentest for Laktasemangel viser T/C. Kolo-ilioskopi normal. Transglutaminase IgA-antistof ikke forhøjet. Mest sandsynlige diagnose er: a. Infektionsinduceret laktasemangel b. Whipples sygdom c. Postinfektiøs colon irritabile d. Clostridium difficile enteritis e. Hypogammaglobulinæmi.
61. 22-årig tidligere rask kvinde, der for 3/4 år siden under ”rygsæktur” i Asien havde tilfælde af svær diarré behandlet med Azithromycin. Efter hjemkomsten perioder med diarré og ledsagende mavesmerter. Ingen blod i afføring, ingen feber, ingen ledsmerter. Har genvundet sin vægt. P-CRP \<6 mg/l, Blod Hb, leukocyt- og thrombocyttal er normale. Ingen eosinofili. Normal F-Calprotectin. Ingen parasitter ved mikroskopi og PCR af fæces. Gentest for Laktasemangel viser T/C. Kolo-ilioskopi normal. Transglutaminase IgA-antistof ikke forhøjet. Mest sandsynlige diagnose er: a. Infektionsinduceret laktasemangel b. Whipples sygdom **c. Postinfektiøs colon irritabile** d. Clostridium difficile enteritis e. Hypogammaglobulinæmi.
307
62. Patient, der for ½ år siden har fået gjort Whipples operation for en lille cancer i caput pancreatis. Mikroskopi viste adenocarcinom (PAD). Har talrige ikke –blodige diareer. Er i behandling med PPI, Calcium/D-vit og peroralt jerntilskud. Bedste plan er: a. dU-5HIAA mhp. om der skulle være serotonin producerende metastaser (Carcinoidt syndrom) b. Undersøge/behandle for pankreasinsufficiens og bakteriel overvækst. c. PET/CT for recidiv af cancer. d. Cholecystectomi for at nedsætte belastning med galdesyrer e. Behandling med loperamid
62. Patient, der for ½ år siden har fået gjort Whipples operation for en lille cancer i caput pancreatis. Mikroskopi viste adenocarcinom (PAD). Har talrige ikke –blodige diareer. Er i behandling med PPI, Calcium/D-vit og peroralt jerntilskud. Bedste plan er: a. dU-5HIAA mhp. om der skulle være serotonin producerende metastaser (Carcinoidt syndrom) **b. Undersøge/behandle for pankreasinsufficiens og bakteriel overvækst.** c. PET/CT for recidiv af cancer. d. Cholecystectomi for at nedsætte belastning med galdesyrer e. Behandling med loperamid
308
63. 67-årig NSAID brugende kvinde med artrose og tidligere PCI pga. aterosklerotisk hjertesygdom får smerter i epigastriet og har ved gastroskopi et præpylorisk ulcus. 9 biopsier fra ulcusrand og bund uden tegn på malignitet. Der er positiv ureasetest på biopsier fra antrum og fundus. NSAID seponeres og udskiftes med paracetamol. Der gives PPI, clarithromycin og amoxicillin i en uge og hun fortsætter med sin hjertemagnyl. Stadig nogen smerter herefter. Du vil nu: a. Give PPI i yderligere 2-4 uger b. Give PPI livslangt c. Undlade eradikationskontrol pga livslang PPI behandling d. Foretage urea-breath om 4 uger, efter 4 ugers PPI behandling e. Give Cox-2 specifik præparat ved nyt behov for NSAID
63. 67-årig NSAID brugende kvinde med artrose og tidligere PCI pga. aterosklerotisk hjertesygdom får smerter i epigastriet og har ved gastroskopi et præpylorisk ulcus. 9 biopsier fra ulcusrand og bund uden tegn på malignitet. Der er positiv ureasetest på biopsier fra antrum og fundus. NSAID seponeres og udskiftes med paracetamol. Der gives PPI, clarithromycin og amoxicillin i en uge og hun fortsætter med sin hjertemagnyl. Stadig nogen smerter herefter. Du vil nu: a. Give PPI i yderligere 2-4 uger **b. Give PPI livslangt** c. Undlade eradikationskontrol pga livslang PPI behandling d. Foretage urea-breath om 4 uger, efter 4 ugers PPI behandling e. Give Cox-2 specifik præparat ved nyt behov for NSAID
309
64. 37-årig overvægtig mand henvises pga. ubehag øverst i maven. Han tager hverken ASA eller NSAID. Vægten er stigende. Breath test for Helicobacter pylori er negativ. Den bedste plan er: a. Henvisning til gastroskopi b. Henvisning til CT af pancreas c. Rtg. af spiserør med videooptagelse af synkningsprocessen. d. Udspørgen om pyrosis og indtag af PPI eller antibiotika. e. Terapeutisk forsøg med PPI i sufficient dosering.
64. 37-årig overvægtig mand henvises pga. ubehag øverst i maven. Han tager hverken ASA eller NSAID. Vægten er stigende. Breath test for Helicobacter pylori er negativ. Den bedste plan er: a. Henvisning til gastroskopi b. Henvisning til CT af pancreas c. Rtg. af spiserør med videooptagelse af synkningsprocessen. **d. Udspørgen om pyrosis og indtag af PPI eller antibiotika.** e. Terapeutisk forsøg med PPI i sufficient dosering.
310
65. En voksen patient med et blodvolumen på 5 l bløder over få minutter 500 ml. Hæmoglobinkoncentrationen var 7,6 mmol/l inden blødningen. Hvad er hæmoglobinkoncentrationen efter ca. 2 timer, når ny ligevægt er indtrådt? a. 7,6 mmol/l b. 7,2 mmol/l c. 6,8 mmol/l d. 6,4 mmol/l e. 6.2 mmol/l
65. En voksen patient med et blodvolumen på 5 l bløder over få minutter 500 ml. Hæmoglobinkoncentrationen var 7,6 mmol/l inden blødningen. Hvad er hæmoglobinkoncentrationen efter ca. 2 timer, når ny ligevægt er indtrådt? a. 7,6 mmol/l b. 7,2 mmol/l **c. 6,8 mmol/l** d. 6,4 mmol/l e. 6.2 mmol/l
311
66. Forstyrrelser i plasma osmolaliteten giver primært: a. Cerebrale symptomer b. Kredsløbsmæssige symptomer c. Renale symptomer d. Pulmonale symptomer e. Gastrointestinale symptomer
66. Forstyrrelser i plasma osmolaliteten giver primært: **a. Cerebrale symptomer** b. Kredsløbsmæssige symptomer c. Renale symptomer d. Pulmonale symptomer e. Gastrointestinale symptomer
312
67. Den samlede metabolisme inklusive en normal kosts nedbrydningsprodukter udgør i alt ca. 1.200 mosm pr. døgn. Ved normal nyrefunktion kan urinen maksimalt koncentreres til 1.400 mosm/L. Mindste døgndiurese kan beregnes til a. ca. 0,86 L b. ca. 1,25 L c. ca. 1,68 L d. ca. 2,14 L e. ca. 2.4 L
67. Den samlede metabolisme inklusive en normal kosts nedbrydningsprodukter udgør i alt ca. 1.200 mosm pr. døgn. Ved normal nyrefunktion kan urinen maksimalt koncentreres til 1.400 mosm/L. Mindste døgndiurese kan beregnes til **a. ca. 0,86 L** b. ca. 1,25 L c. ca. 1,68 L d. ca. 2,14 L e. ca. 2.4 L
313
68. En ældre kvinde bringes til skadestuen med hypoglykæmi. Hun har været i behandling for polymyalgia rheumatica i 3 år, men denne behandling ophørte for én uge siden. Hvad er den mest sandsynlige årsag til hypoglykæmi? a. Øget insulinproduktion b. Nedsat produktion af det modregulatoriske hormon glukagon c. Binyrebark-insufficiens med nedsat produktion af det modregulatoriske hormon kortisol d. Udvikling af et insulinom e. Udvikling af svært leversvigt og manglende glykogenindhold i leveren
68. En ældre kvinde bringes til skadestuen med hypoglykæmi. Hun har været i behandling for polymyalgia rheumatica i 3 år, men denne behandling ophørte for én uge siden. Hvad er den mest sandsynlige årsag til hypoglykæmi? a. Øget insulinproduktion b. Nedsat produktion af det modregulatoriske hormon glukagon **c. Binyrebark-insufficiens med nedsat produktion af det modregulatoriske hormon kortisol** d. Udvikling af et insulinom e. Udvikling af svært leversvigt og manglende glykogenindhold i leveren
314
69. En 35-årig bodybuilder bringes ukontaktbar til skadestuen. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Pårørende har fundet en brugt pen med human insulin derhjemme. Der mistænkes doping med injektion af bl.a. insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk? a. Normal insulin og forhøjet C-peptid b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid c. Forhøjet insulin og forhøjet C-peptid d. Supprimeret glukagon og forhøjet C-peptid e. Lav insulin, og lav C-peptid
69. En 35-årig bodybuilder bringes ukontaktbar til skadestuen. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Pårørende har fundet en brugt pen med human insulin derhjemme. Der mistænkes doping med injektion af bl.a. insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk? a. Normal insulin og forhøjet C-peptid **b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid** c. Forhøjet insulin og forhøjet C-peptid d. Supprimeret glukagon og forhøjet C-peptid e. Lav insulin, og lav C-peptid
315
70. En patient bringes til skadestuen svært dehydreret. Han oplyser at han ikke har spist eller drukket noget i 4 dage. Hvilke fire modregulatoriske hormoner stiger under langvarig faste og er skyld i at han ikke får hypoglykæmi? a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin b. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1 c. Adrenalin, væksthormon, C-peptid og TSH d. GLP-1, adiponectin, insulin og C-peptid e. Glukagon, adrenalin, kortisol og væksthormon
70. En patient bringes til skadestuen svært dehydreret. Han oplyser at han ikke har spist eller drukket noget i 4 dage. Hvilke fire modregulatoriske hormoner stiger under langvarig faste og er skyld i at han ikke får hypoglykæmi? a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin b. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1 c. Adrenalin, væksthormon, C-peptid og TSH d. GLP-1, adiponectin, insulin og C-peptid **e. Glukagon, adrenalin, kortisol og væksthormon**
316
71. En 60-årig kvinde henvises til udredning for episoder med hypoglykæmi. Hypoglykæmien er verificeret ved blodsukkermålinger i hjemmet (positiv Whipples triade). For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk test. Hvilken test drejer det sig om? a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT) med måling af glukose og insulin b. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof c. ACTH-test d. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin e. Insulinantistoffer
71. En 60-årig kvinde henvises til udredning for episoder med hypoglykæmi. Hypoglykæmien er verificeret ved blodsukkermålinger i hjemmet (positiv Whipples triade). For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk test. Hvilken test drejer det sig om? a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT) med måling af glukose og insulin b. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof c. ACTH-test **d. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin** e. Insulinantistoffer
317
72. 52-årig mand, kendt med levercirrose og diætbehandlet diabetes mellitus, indlægges med konfusion. Patienten har for en uge siden afsluttet behandling for urinvejsinfektion. Grundet knætraume påbegyndt behandling med Paracetamol og Tradolan. Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 3,0 10E9/L, Na 133 mmol/L, K 4,0 mmol/L, Kreatinin 95 µmol/L, CRP 3 mg/L Hvad er den sandsynligste årsag til konfusionen? a. Infektion b. Dehydrering c. Hyponatriæmi d. Behandling med Tradolan e. Hypoglykæmi
72. 52-årig mand, kendt med levercirrose og diætbehandlet diabetes mellitus, indlægges med konfusion. Patienten har for en uge siden afsluttet behandling for urinvejsinfektion. Grundet knætraume påbegyndt behandling med Paracetamol og Tradolan. Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 3,0 10E9/L, Na 133 mmol/L, K 4,0 mmol/L, Kreatinin 95 µmol/L, CRP 3 mg/L Hvad er den sandsynligste årsag til konfusionen? a. Infektion b. Dehydrering c. Hyponatriæmi **d. Behandling med Tradolan** e. Hypoglykæmi
318
72. 52-årig mand, kendt med levercirrose og diætbehandlet diabetes mellitus, indlægges med konfusion. Patienten har for en uge siden afsluttet behandling for urinvejsinfektion. Grundet knætraume påbegyndt behandling med Paracetamol og Tradolan. Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 3,0 10E9/L, Na 133 mmol/L, K 4,0 mmol/L, Kreatinin 95 µmol/L, CRP 3 mg/L. Hvad er den sandsynligste årsag til konfusionen? a. Infektion b. Dehydrering c. Hyponatriæmi d. Behandling med Tradolan e. Hypoglykæmi
72. 52-årig mand, kendt med levercirrose og diætbehandlet diabetes mellitus, indlægges med konfusion. Patienten har for en uge siden afsluttet behandling for urinvejsinfektion. Grundet knætraume påbegyndt behandling med Paracetamol og Tradolan. Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 3,0 10E9/L, Na 133 mmol/L, K 4,0 mmol/L, Kreatinin 95 µmol/L, CRP 3 mg/L. Hvad er den sandsynligste årsag til konfusionen? a. Infektion b. Dehydrering c. Hyponatriæmi **d. Behandling med Tradolan** e. Hypoglykæmi
319
73. 67-årig mand, kendt med levercirrose, indlægges med konfusion gennem de sidste dage. Patienten er for nogle måneder siden påbegyndt behandling for ascites med furosemid og spironolacton. Ascites nu helt svundet. Herudover er patienten i behandling med paracetamol for rygsmerter, højst 4 tabletter pr dag. Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 6,23 10E9/L, Na 126 mmol/L, K 4,5 mmol/L, Kreatinin 125 µmol/L, CRP 8 mg/L. Hvad vil du gøre? a. Seponere paracetamol b. Fortsætte diuretikabehandling c. Give isoton glucose 2000 ml IV d. Påbegynde antibiotikabehandling e. Pausere furosemid og spironolacton
73. 67-årig mand, kendt med levercirrose, indlægges med konfusion gennem de sidste dage. Patienten er for nogle måneder siden påbegyndt behandling for ascites med furosemid og spironolacton. Ascites nu helt svundet. Herudover er patienten i behandling med paracetamol for rygsmerter, højst 4 tabletter pr dag. Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 6,23 10E9/L, Na 126 mmol/L, K 4,5 mmol/L, Kreatinin 125 µmol/L, CRP 8 mg/L. Hvad vil du gøre? a. Seponere paracetamol b. Fortsætte diuretikabehandling c. Give isoton glucose 2000 ml IV d. Påbegynde antibiotikabehandling **e. Pausere furosemid og spironolacton**
320
74. 32 årig kvinde henvist med øvre abdominalsmerter gennem flere år. Egen læge har testet for Helicobacter pylori, denne test er negativ. Herudover har patienten været i behandling med proton-pumpe hæmmer, det hjalp lidt i starten, men ikke længere. Patienten kan have lidt obstipationstendens, anvender magnesia med god virkning. Ikke medicinforbrug i øvrigt. Vægten stabil. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Refluksesophagitis b. Funktionel dyspepsi c. Peptisk ulcus d. Galdestens sygdom e. Kronisk pancreatitis
74. 32 årig kvinde henvist med øvre abdominalsmerter gennem flere år. Egen læge har testet for Helicobacter pylori, denne test er negativ. Herudover har patienten været i behandling med proton-pumpe hæmmer, det hjalp lidt i starten, men ikke længere. Patienten kan have lidt obstipationstendens, anvender magnesia med god virkning. Ikke medicinforbrug i øvrigt. Vægten stabil. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Refluksesophagitis **b. Funktionel dyspepsi** c. Peptisk ulcus d. Galdestens sygdom e. Kronisk pancreatitis
321
75. Hans Henrik, der er 48 år gammel og gennem flere år betydeligt overvægtig, har i forbindelse med klager over tørst og hyppig vandladningstrang fået konstateret forhøjet HbA1c ved gentagne målinger og er nu diagnosticeret med diabetes type 2. Du har for 3 mdr. siden ordineret behandling med tablet metformin i stigende dosering til 500 mg, 2x2 dgl. Ved opfølgning i Lægehuset i dag fortæller Hans Henrik, at han har skaffet sig et blodsukkerapparat og har fået bevilget teststrimler efter ansøgning til borgerservice. Hvor ofte vil du anbefale, at han måler blodsukker hjemme? a. Hans Henrik bør måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage hver anden uge. b. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker i forbindelse med livsstilsændringer. c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c. d. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage forud for regelmæssig opfølgning i Lægehuset. e. Hans Henrik bør anbefales at måle blodsukker i forbindelse med infektionssygdom eller feber.
75. Hans Henrik, der er 48 år gammel og gennem flere år betydeligt overvægtig, har i forbindelse med klager over tørst og hyppig vandladningstrang fået konstateret forhøjet HbA1c ved gentagne målinger og er nu diagnosticeret med diabetes type 2. Du har for 3 mdr. siden ordineret behandling med tablet metformin i stigende dosering til 500 mg, 2x2 dgl. Ved opfølgning i Lægehuset i dag fortæller Hans Henrik, at han har skaffet sig et blodsukkerapparat og har fået bevilget teststrimler efter ansøgning til borgerservice. Hvor ofte vil du anbefale, at han måler blodsukker hjemme? a. Hans Henrik bør måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage hver anden uge. b. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker i forbindelse med livsstilsændringer. **c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c.** d. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage forud for regelmæssig opfølgning i Lægehuset. e. Hans Henrik bør anbefales at måle blodsukker i forbindelse med infektionssygdom eller feber.
322
76. 65-årig mand indlægges med mere end 20 daglige diarréer, blodtryk på 85/60 mm Hg og temperatur på 38,5 grader celsius. Han er blevet behandlet for lungebetændelse to uger forinden. Hvilken empirisk antibiotisk behandling vil du opstarte? a. Tablet Azithromycin 500 mg x 1 dagligt i tre dage på mistanke om infektion med Campylobactor b. Benzylpenicillin 5 millioner enheder x 4 dagligt og tablet Metronidazol 500 mg x 2 dagligt på mistanke om empyemdannelse som komplikation til insufficient behandlet pneumoni. c. Intravenøs Ciprofloxacin750 mg x 2 dagligt på mistanke om Salmonellasepsis. d. Tablet Vancomycin 125 mg x 4 dagligt på mistanke om svær infektion med clostridie difficile. e. Intravenøs Tazocin 4.5 g x 4 dagligt på mistanke om septisk shock.
76. 65-årig mand indlægges med mere end 20 daglige diarréer, blodtryk på 85/60 mm Hg og temperatur på 38,5 grader celsius. Han er blevet behandlet for lungebetændelse to uger forinden. Hvilken empirisk antibiotisk behandling vil du opstarte? a. Tablet Azithromycin 500 mg x 1 dagligt i tre dage på mistanke om infektion med Campylobactor b. Benzylpenicillin 5 millioner enheder x 4 dagligt og tablet Metronidazol 500 mg x 2 dagligt på mistanke om empyemdannelse som komplikation til insufficient behandlet pneumoni. c. Intravenøs Ciprofloxacin750 mg x 2 dagligt på mistanke om Salmonellasepsis. **d. Tablet Vancomycin 125 mg x 4 dagligt på mistanke om svær infektion med clostridie difficile.** e. Intravenøs Tazocin 4.5 g x 4 dagligt på mistanke om septisk shock.
323
77. 85-årig svær dement kvinde, kendt med hypertension, indlægges fra plejehjem med pludselig debut af diarré og opkastning. Hun har blodtryk på 89/54 mm Hg og temperatur på 38.1 grader celsius. Medfølgende datter fortæller, at en stor del af personalet og de andre beboere på plejehjemmet også er syge med samme billede som moderen. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Ileus på baggrund af uerkendt coloncancer. b. Infektion med norovirus. c. Fødevarebåren infektion med Listeria. d. Anafylaktisk reaktion på antihypertensiv medicin. e. Fødevarebåren infektion med hepatitis A.
77. 85-årig svær dement kvinde, kendt med hypertension, indlægges fra plejehjem med pludselig debut af diarré og opkastning. Hun har blodtryk på 89/54 mm Hg og temperatur på 38.1 grader celsius. Medfølgende datter fortæller, at en stor del af personalet og de andre beboere på plejehjemmet også er syge med samme billede som moderen. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Ileus på baggrund af uerkendt coloncancer. **b. Infektion med norovirus.** c. Fødevarebåren infektion med Listeria. d. Anafylaktisk reaktion på antihypertensiv medicin. e. Fødevarebåren infektion med hepatitis A.
324
78. Hvad er den hyppigste smittevej for patienter med hepatitis C i Danmark? a. Seksuel overførsel b. Intravenøst stofmisbrug c. Vertikal smitte fra mor til barn. d. Inficerede blodprodukter e. Fæco-oral smitte.
78. Hvad er den hyppigste smittevej for patienter med hepatitis C i Danmark? a. Seksuel overførsel **b. Intravenøst stofmisbrug** c. Vertikal smitte fra mor til barn. d. Inficerede blodprodukter e. Fæco-oral smitte.
325
79. En 58-årig mand, kendt med claudicatio intermittens, indlægges med temperatur på 40.5 grader celsius og talrige vandtynde diarréer dagligt. Afføringsprøver og bloddyrkninger viser vækst af Salmonella typhimurium. Hvilken undersøgelse eller behandling bør foranstaltes? a. CT af thorax og abdomen med kontrast eller PET-CT til udredning for inficerede aterosklerotiske plaques. b. Galdevejsscintigrafi til afklaring af Salmonella bærertilstand i galdeblæren. c. Tre til seks måneders antibiotikabehandling med peroral ciprofloxacin til eliminering af bærertilstand i tyktarm og galdeblære d. Smitteopsporing via gastromedicinsk ambulatorium e. Anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning (Embedslægeinstitutionen Region Syd).
79. En 58-årig mand, kendt med claudicatio intermittens, indlægges med temperatur på 40.5 grader celsius og talrige vandtynde diarréer dagligt. Afføringsprøver og bloddyrkninger viser vækst af Salmonella typhimurium. Hvilken undersøgelse eller behandling bør foranstaltes? **a. CT af thorax og abdomen med kontrast eller PET-CT til udredning for inficerede aterosklerotiske plaques.** b. Galdevejsscintigrafi til afklaring af Salmonella bærertilstand i galdeblæren. c. Tre til seks måneders antibiotikabehandling med peroral ciprofloxacin til eliminering af bærertilstand i tyktarm og galdeblære d. Smitteopsporing via gastromedicinsk ambulatorium e. Anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning (Embedslægeinstitutionen Region Syd).
326
80. Hans er 63 år og har levercirrose. Årsagen er overvægt med deraf følgende fedtleverbetændelse. I en periode på 3-5 år drak han også en smule over den anbefalede genstandsgrænse. Levercirrosen er dekompenseret med ascites, for hvilket Hans får en lille dosis vanddrivende medicin. Han har også diabetes, som er svært at regulere. For 2 år siden var Hans indlagt med hepatisk encephalopati der var udløst at en urinvejsinfektion. Han blev behandlet med antibiotika og har siden tillige været i behandling med laktulose med målet at opnå 2 linde afføringer dagligt. Hans er indlagt igen. Han har haft en ny episode hepatisk encephalopati grundet recidiverende urinvejsinfektion. Han er heldigvis blevet sig selv igen i løbet af en lille uge og skal udskrives i dag. Hans og hans hustru er meget bange for at der igen skal opstå en episode med hepatisk encephalopati. Hvilke tiltag gør du for, så vidt muligt, at undgå en ny indlæggelse med hepatisk encephalopati? a. Sikre at laktulose tages som anvist, at sukkersygen kontrolleres bedst muligt, at urinvejsinfektionen er velbehandlet, og tillægger rifaximin. b. Sikre at urinvejsinfektionen er behandlet og fortsætter laktulosebehandlingen. c. Siger til patienten han er nødt til at tabe sig for at undgå encephalopati og henviser til diætist. d. Alle profylaktiske tiltag er så vidt jeg kan se sat i værk, og der er ikke behov for yderligere. e. Det er tydeligt at laktulose ikke har den ønskede effekt og patienten bør vurderes til levertransplantation.
80. Hans er 63 år og har levercirrose. Årsagen er overvægt med deraf følgende fedtleverbetændelse. I en periode på 3-5 år drak han også en smule over den anbefalede genstandsgrænse. Levercirrosen er dekompenseret med ascites, for hvilket Hans får en lille dosis vanddrivende medicin. Han har også diabetes, som er svært at regulere. For 2 år siden var Hans indlagt med hepatisk encephalopati der var udløst at en urinvejsinfektion. Han blev behandlet med antibiotika og har siden tillige været i behandling med laktulose med målet at opnå 2 linde afføringer dagligt. Hans er indlagt igen. Han har haft en ny episode hepatisk encephalopati grundet recidiverende urinvejsinfektion. Han er heldigvis blevet sig selv igen i løbet af en lille uge og skal udskrives i dag. Hans og hans hustru er meget bange for at der igen skal opstå en episode med hepatisk encephalopati. Hvilke tiltag gør du for, så vidt muligt, at undgå en ny indlæggelse med hepatisk encephalopati? **a. Sikre at laktulose tages som anvist, at sukkersygen kontrolleres bedst muligt, at urinvejsinfektionen er velbehandlet, og tillægger rifaximin.** b. Sikre at urinvejsinfektionen er behandlet og fortsætter laktulosebehandlingen. c. Siger til patienten han er nødt til at tabe sig for at undgå encephalopati og henviser til diætist. d. Alle profylaktiske tiltag er så vidt jeg kan se sat i værk, og der er ikke behov for yderligere. e. Det er tydeligt at laktulose ikke har den ønskede effekt og patienten bør vurderes til levertransplantation.
327
81. En patient med svær anorexia nervosa har over de seneste 3 måneder tabt sig fra BMI 13,2 kg/m2 til 12,5 kg/m2. Hun går til vægtkontrol ved sin egen læge, der nu indlægger hende til vurdering i det akutte modtageafsnit (FAM). Her får hun målt sit blod glukose til 1,6. Hun føler sig lidt træt, men er ellers vågen, klar og orienteret. Hvilken intervention bør umiddelbart iværksættes i FAM? a. Blod glukose niveauet er habituelt lavt ved kronisk svær anoreksi. Der skal derfor ikke nødvendigvis gives sukker, så længe hun er upåvirket, men hun skal søges motiveret til at starte i et psykoterapeutisk behandlingsforløb. b. Hun skal have B1 vitamin som injektion og enten peroral, observeret indtagelse af sød saft eller juice, eller have infusion af glukose og indlægges. c. Hun skal have B12 vitamin som injektion og enten peroral, observeret indtagelse af sød saft eller juice, eller have infusion af glukose og indlægges. d. Måleusikkerheden er stor ved lave værdier ved kapillær glukosemåling. Da værdien ikke passer med klinikken, skal den derfor bekræftes ved en vene blodprøve. e. Hun skal udredes med ACTH test for binyrebark insufficiens, der kan være sekundær til hendes svære anoreksi.
81. En patient med svær anorexia nervosa har over de seneste 3 måneder tabt sig fra BMI 13,2 kg/m2 til 12,5 kg/m2. Hun går til vægtkontrol ved sin egen læge, der nu indlægger hende til vurdering i det akutte modtageafsnit (FAM). Her får hun målt sit blod glukose til 1,6. Hun føler sig lidt træt, men er ellers vågen, klar og orienteret. Hvilken intervention bør umiddelbart iværksættes i FAM? a. Blod glukose niveauet er habituelt lavt ved kronisk svær anoreksi. Der skal derfor ikke nødvendigvis gives sukker, så længe hun er upåvirket, men hun skal søges motiveret til at starte i et psykoterapeutisk behandlingsforløb. **b. Hun skal have B1 vitamin som injektion og enten peroral, observeret indtagelse af sød saft eller juice, eller have infusion af glukose og indlægges.** c. Hun skal have B12 vitamin som injektion og enten peroral, observeret indtagelse af sød saft eller juice, eller have infusion af glukose og indlægges. d. Måleusikkerheden er stor ved lave værdier ved kapillær glukosemåling. Da værdien ikke passer med klinikken, skal den derfor bekræftes ved en vene blodprøve. e. Hun skal udredes med ACTH test for binyrebark insufficiens, der kan være sekundær til hendes svære anoreksi.
328
82. En 47-årig kvinde fik foretaget en ukompliceret gastric bypass for 5 år siden. Hun får et dagligt tilskud af multivitamin, jern, B12 vitamin, calcium og D vitamin. Hun henvises nu til endokrinologisk ambulatorium af egen læge på grund af udtalt træthed og jernmangel med nedenstående blodprøvesvar: Hæmoglobin (Hb) 8,6 mmol/L [7,3 – 9,5] Erytrocyt middelcellevolumen (MCV) 89 fL [85 - 100] Erytrocyt middelcelle hæmoglobinindhold (MCH) 1,9 fmol [1,7 - 2,1] Ferritin 9 mikrogram/L [15-200] Hvad bør prøvesvarene afstedkomme? a. Screening for Helicobacter Pylori og gastroskopi for at udelukke blødning fra anastomosenært ulcus. b. Optagelsen af jern bør øges med et ekstra tilskud af C-vitamin (ascorbinsyre). c. Post gastric bypass kosten bør søges optimeret ved diætetisk vejledning med fokus på jernkilder og det perorale jern tilskud øges eventuelt. Der optages uddybende anamnese for årsager til træthed. d. Hun har jernmangel, da hun ikke kan optage tilstrækkeligt fra det sure miljø duodenum. Hun skal derfor have intravenøs jern tilskud og efterfølgende kontrol af ferritin og Hb. e. Der bør udredes nærmere for jernmangel tilstanden og træthed med bl.a. CT skanning af abdomen med kontrast.
82. En 47-årig kvinde fik foretaget en ukompliceret gastric bypass for 5 år siden. Hun får et dagligt tilskud af multivitamin, jern, B12 vitamin, calcium og D vitamin. Hun henvises nu til endokrinologisk ambulatorium af egen læge på grund af udtalt træthed og jernmangel med nedenstående blodprøvesvar: Hæmoglobin (Hb) 8,6 mmol/L [7,3 – 9,5] Erytrocyt middelcellevolumen (MCV) 89 fL [85 - 100] Erytrocyt middelcelle hæmoglobinindhold (MCH) 1,9 fmol [1,7 - 2,1] Ferritin 9 mikrogram/L [15-200] Hvad bør prøvesvarene afstedkomme? a. Screening for Helicobacter Pylori og gastroskopi for at udelukke blødning fra anastomosenært ulcus. b. Optagelsen af jern bør øges med et ekstra tilskud af C-vitamin (ascorbinsyre). **c. Post gastric bypass kosten bør søges optimeret ved diætetisk vejledning med fokus på jernkilder og det perorale jern tilskud øges eventuelt. Der optages uddybende anamnese for årsager til træthed.** d. Hun har jernmangel, da hun ikke kan optage tilstrækkeligt fra det sure miljø duodenum. Hun skal derfor have intravenøs jern tilskud og efterfølgende kontrol af ferritin og Hb. e. Der bør udredes nærmere for jernmangel tilstanden og træthed med bl.a. CT skanning af abdomen med kontrast.
329
83. En patient med anorexia nervosa indlægges i en psykiatrisk afdeling. Hendes BMI er 14,2 kg/m2. Hun har tabt ca. 10 kg over de seneste 2 måneder. Hun har gennem de seneste 3 år været i behandling med SSRI. Hun får taget blodprøver og udkommer med følgende levervariable: Alanin-aminotransferase (ALAT) 539 U/L [10 - 45 U/l] Bilirubin 10 µmol/l [5 - 25 µmol/l] Basisk fosfatase (BASP) 87 U/L [35–105 U/L] Laktat-dehydrogenase (LDH) 215 U/L [100-205 U/l] Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt? a. Isoleret transaminase forhøjelse er et meget velkendt fænomen ved svær anorexia nervosa, og er bl.a. en følge af protein katabolismen og kompromitteret mikrocirkulation i leveren som følge af hypotension. b. Det er mest sandsynligt en levertoksisk effekt af SSRI kombineret med den lave vægt. SSRI bør derfor straks seponeres med efterfølgende kontrolmålinger af levertallene. c. Det er tegn på leversvigt, og der bør iværksættes behandling med K vitamin og albumin infusion samtidig med re-ernæring, der opstartes på et lavt energi indtag og øges langsomt under blodprøvekontrol. d. Det er mest sandsynligt en følge af fosfat mangel som led i re-ernærings syndromet. Ved lavt serum fosfat skal der gives tilskud af fosfat og energi indtaget skal reduceres og kun stige gradvist og langsomt over de næste dage. e. Det skal udredes med en lever biopsi for at sikre, at hun ikke er ved at udvikle lever cirrose.
83. En patient med anorexia nervosa indlægges i en psykiatrisk afdeling. Hendes BMI er 14,2 kg/m2. Hun har tabt ca. 10 kg over de seneste 2 måneder. Hun har gennem de seneste 3 år været i behandling med SSRI. Hun får taget blodprøver og udkommer med følgende levervariable: Alanin-aminotransferase (ALAT) 539 U/L [10 - 45 U/l] Bilirubin 10 µmol/l [5 - 25 µmol/l] Basisk fosfatase (BASP) 87 U/L [35–105 U/L] Laktat-dehydrogenase (LDH) 215 U/L [100-205 U/l] Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt? **a. Isoleret transaminase forhøjelse er et meget velkendt fænomen ved svær anorexia nervosa, og er bl.a. en følge af protein katabolismen og kompromitteret mikrocirkulation i leveren som følge af hypotension.** b. Det er mest sandsynligt en levertoksisk effekt af SSRI kombineret med den lave vægt. SSRI bør derfor straks seponeres med efterfølgende kontrolmålinger af levertallene. c. Det er tegn på leversvigt, og der bør iværksættes behandling med K vitamin og albumin infusion samtidig med re-ernæring, der opstartes på et lavt energi indtag og øges langsomt under blodprøvekontrol. d. Det er mest sandsynligt en følge af fosfat mangel som led i re-ernærings syndromet. Ved lavt serum fosfat skal der gives tilskud af fosfat og energi indtaget skal reduceres og kun stige gradvist og langsomt over de næste dage. e. Det skal udredes med en lever biopsi for at sikre, at hun ikke er ved at udvikle lever cirrose.
330
84. Ticagrelor (Brilique) er et antitrombotisk præparat. Ticagrelor blev adderet til behandling med aspirin til patienter med type 2 diabetes, der ikke tidligere havde haft kardiovaskulær sygdom i et randomiseret blindet studie. Primære outcome var udvikling af kardiovaskulær sygdom.Som led i studiet blev der set på safety, herunder udvikling af alvorlig blødninger. Nedenstående Kaplan Meier analyse viser resultater for safety analysen. Baseret på denne analyse, hvor mange patienter skal behandles over 54 måneder, før en patient får bivirkning af præparatet i form af en alvorlig blødning (numbers needed to harm)? a. Ca. 4 patienter b. Ca. 2 patienter c. Ca. 150 patienter d. Ca. 50 patienter e. Ca. 25 patienter
84. Ticagrelor (Brilique) er et antitrombotisk præparat. Ticagrelor blev adderet til behandling med aspirin til patienter med type 2 diabetes, der ikke tidligere havde haft kardiovaskulær sygdom i et randomiseret blindet studie. Primære outcome var udvikling af kardiovaskulær sygdom.Som led i studiet blev der set på safety, herunder udvikling af alvorlig blødninger. Nedenstående Kaplan Meier analyse viser resultater for safety analysen. Baseret på denne analyse, hvor mange patienter skal behandles over 54 måneder, før en patient får bivirkning af præparatet i form af en alvorlig blødning (numbers needed to harm)? a. Ca. 4 patienter b. Ca. 2 patienter c. Ca. 150 patienter **d. Ca. 50 patienter** e. Ca. 25 patienter
331
85. En ældre, lettere dement patient med type 2 diabetes er i behandling med 2- gangs insulinterapi med blandingsinsulin (NovoMix 30, indeholder 30 % hurtigtvirkende insulin) givet til morgen- og aftensmad. Dosis af insulin er angivet i nedenstående skema, der samtidig angiver, hvad patientens plasma glukose har været over to dage. Baseret på disse oplysninger, hvad vil dit forslag til evt. ændring i behandlingen være? **Dato 5-9-19** Morgen: 13,5 (16 IE) Middag 7,1 Aften 5,5 (10 IE) Kl 22: 12,1 **Dato 6-9-19** Morgen 16,4 (16 IE) Middag 8,2 Aften 9,1 (10 IE) Kl 22: 14,4 a. Ændring af insulinbehandling fra NovoMix til et rent langsomtvirkende præparat, fx Lantus, i uændret dosis b. Øgning af dosis om aftenen, uændret dosis om morgenen c. Øgning i dosis om morgenen og seponering af insulin til aftensmaden d. Omstilling til 4 gangs terapi e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.
85. En ældre, lettere dement patient med type 2 diabetes er i behandling med 2- gangs insulinterapi med blandingsinsulin (NovoMix 30, indeholder 30 % hurtigtvirkende insulin) givet til morgen- og aftensmad. Dosis af insulin er angivet i nedenstående skema, der samtidig angiver, hvad patientens plasma glukose har været over to dage. Baseret på disse oplysninger, hvad vil dit forslag til evt. ændring i behandlingen være? **Dato 5-9-19** Morgen: 13,5 (16 IE) Middag 7,1 Aften 5,5 (10 IE) Kl 22: 12,1 **Dato 6-9-19** Morgen 16,4 (16 IE) Middag 8,2 Aften 9,1 (10 IE) Kl 22: 14,4 a. Ændring af insulinbehandling fra NovoMix til et rent langsomtvirkende præparat, fx Lantus, i uændret dosis b. Øgning af dosis om aftenen, uændret dosis om morgenen c. Øgning i dosis om morgenen og seponering af insulin til aftensmaden d. Omstilling til 4 gangs terapi **e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.**
332
86. En patient med langvarig type 1 diabetes har efterhånden svært ved at erkende hypogklykæmi. Trods dette behandler patienten sig langt ned i sin blodglukose pga. angst for senkomplikationer, som han aktuelt ikke har nogen af. Han er i behandling med Novorapid til hvert måltid og Lantus (langtsomt-virkende insulin) til natten. Han måler hyppigt blodglukose på stixs. Hvilken af nedenstående tiltag mener du vil have den største umiddelbare gevinst for patienten, hvad angår en reduktion i risikoen for alvorlig hypoglykæmi? a. Udstyre patienten med en insulinpumpe, uændret kontrol med stixs b. Giver patienten en flash glukose måler (FGM) c. Reducere insulindosis med 10% d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM) e. Give patienten kørselsforbud
86. En patient med langvarig type 1 diabetes har efterhånden svært ved at erkende hypogklykæmi. Trods dette behandler patienten sig langt ned i sin blodglukose pga. angst for senkomplikationer, som han aktuelt ikke har nogen af. Han er i behandling med Novorapid til hvert måltid og Lantus (langtsomt-virkende insulin) til natten. Han måler hyppigt blodglukose på stixs. Hvilken af nedenstående tiltag mener du vil have den største umiddelbare gevinst for patienten, hvad angår en reduktion i risikoen for alvorlig hypoglykæmi? a. Udstyre patienten med en insulinpumpe, uændret kontrol med stixs b. Giver patienten en flash glukose måler (FGM) c. Reducere insulindosis med 10% **d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)** e. Give patienten kørselsforbud
333
87. En 78 årig mandlig patient med type 2 diabetes er i behandling med metformin og har et HbA1c på 82 mmol/mol. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016, der førte til nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling. Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning? a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer b. Tillægge en DPP4-hæmmer c. Tillægge et SU præparat d. Tillægge insulinbehandling e. Tillægge en GLP-1 analog
87. En 78 årig mandlig patient med type 2 diabetes er i behandling med metformin og har et HbA1c på 82 mmol/mol. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016, der førte til nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling. Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning? **a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer** b. Tillægge en DPP4-hæmmer c. Tillægge et SU præparat d. Tillægge insulinbehandling e. Tillægge en GLP-1 analog
334
88. En 82-årig kvinde med type 2 diabetes indbringes til skadestuen med hypoglykæmi, plasma glukose på 1,7 mmol/l. Hun er ved ankomsten til skadestuen bevidstløs, men vågner hurtigt op efter behandling med iv glukose. Hun oplyser, at hun er i behandling med metformin 1 gr x 2 dagligt samt glimepirid (SU-præparat) 4 mg x 1 dagligt. Hun har tidligere i 2013 haft AMI. Paraklinisk har hun leukocytter på 8,7, s-kreatinin på 230 mikromol/l og ellers normale initiale blodprøver, inkl. normalt EKG. Patientens HbA1c målt for 1 måned siden var 41 mmol/mol. Hvad vil du foretage dig herefter? a. Hjemsende patienten, og seponere metformin b. Hjemsende patient med uændret medicin og opfølgning via hjemmeplejen c. Indlægge patienten, seponere oral antidiabetika og starte insulin under indlæggelsen d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid e. Indlægge patienten og erstatte glimerid med en SGLT2 hæmmer
88. En 82-årig kvinde med type 2 diabetes indbringes til skadestuen med hypoglykæmi, plasma glukose på 1,7 mmol/l. Hun er ved ankomsten til skadestuen bevidstløs, men vågner hurtigt op efter behandling med iv glukose. Hun oplyser, at hun er i behandling med metformin 1 gr x 2 dagligt samt glimepirid (SU-præparat) 4 mg x 1 dagligt. Hun har tidligere i 2013 haft AMI. Paraklinisk har hun leukocytter på 8,7, s-kreatinin på 230 mikromol/l og ellers normale initiale blodprøver, inkl. normalt EKG. Patientens HbA1c målt for 1 måned siden var 41 mmol/mol. Hvad vil du foretage dig herefter? a. Hjemsende patienten, og seponere metformin b. Hjemsende patient med uændret medicin og opfølgning via hjemmeplejen c. Indlægge patienten, seponere oral antidiabetika og starte insulin under indlæggelsen **d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid** e. Indlægge patienten og erstatte glimerid med en SGLT2 hæmmer
335
89. Angiv det mest korrekte udsagn om arveligt medullært thyroideakarcinom. a. Arveligt medullært thyroideakarcinom er den hyppigste form for thyroideacancer b. Arveligt medullært thyroideakarcinom efterbehandles med radioaktiv jod c. Arveligt medullært thyroideakarcinom forekommer ved multipel endokrin neoplasi type 2A og 2B (MEN2A og MEN2B) d. Arvelig medullært thyroideakarcinom behandles typisk med strålebehandling alene e. Arveligt medullært thyroideakarcinom forekommer kun hos voksne
89. Angiv det mest korrekte udsagn om arveligt medullært thyroideakarcinom. a. Arveligt medullært thyroideakarcinom er den hyppigste form for thyroideacancer b. Arveligt medullært thyroideakarcinom efterbehandles med radioaktiv jod **c. Arveligt medullært thyroideakarcinom forekommer ved multipel endokrin neoplasi type 2A og 2B (MEN2A og MEN2B)** d. Arvelig medullært thyroideakarcinom behandles typisk med strålebehandling alene e. Arveligt medullært thyroideakarcinom forekommer kun hos voksne
336
90. Du skal informere en patient om mulige komplikationer inden total thyroidektomi for finnålsverificeret multinodøs struma med tryksymptomer. Hvilken af de anførte komplikationstyper er ikke relevant? a. Der er en risiko (1-2%) for permanent hæshed efter operationen b. Der er en risiko (1-4%) for permanent hypoparathyroidisme/hypokalkæmi efter operationen c. Der er en 1-2% risiko for permanent Horners syndrom efter operationen d. Der er en risiko for efterblødning (2-4%) efter operationen e. Der er en risiko for infektion (1-2%) efter operationen
90. Du skal informere en patient om mulige komplikationer inden total thyroidektomi for finnålsverificeret multinodøs struma med tryksymptomer. Hvilken af de anførte komplikationstyper er ikke relevant? a. Der er en risiko (1-2%) for permanent hæshed efter operationen b. Der er en risiko (1-4%) for permanent hypoparathyroidisme/hypokalkæmi efter operationen **c. Der er en 1-2% risiko for permanent Horners syndrom efter operationen** d. Der er en risiko for efterblødning (2-4%) efter operationen e. Der er en risiko for infektion (1-2%) efter operationen
337
91. Angiv den mest aggressive form af de nævnte typer af thyroideacancer. a. Anaplastisk thyroideacancer b. Papillært thyroideakarcinom c. Follikulært thyroideakarcinom d. Medullært thyroideakarcinom af ikke arvelig type e. Lavt differentieret thyroideacancer
91. Angiv den mest aggressive form af de nævnte typer af thyroideacancer. **a. Anaplastisk thyroideacancer** b. Papillært thyroideakarcinom c. Follikulært thyroideakarcinom d. Medullært thyroideakarcinom af ikke arvelig type e. Lavt differentieret thyroideacancer
338
92. En 45-årig mand kommer til gastroskopi på grund af måltidsrelaterede smerter i epigastriet og halsbrand. Ikke dysfagi. Intet vægttab - BMI 32 kg/m2. Anvender antacidum p.n. med god effekt. Man finder et middelstort veldefineret hiatushernie af typen glidehernie, ellers normale fund. Mest sandsynligt er der tale om: a. Refluksøsofagitis b. Gastroøsofageal reflukssygdom uden øsofagitis c. Angina pectoris d. Dysmotilitet i øsofagus e. Funktionel dyspepsi
92. En 45-årig mand kommer til gastroskopi på grund af måltidsrelaterede smerter i epigastriet og halsbrand. Ikke dysfagi. Intet vægttab - BMI 32 kg/m2. Anvender antacidum p.n. med god effekt. Man finder et middelstort veldefineret hiatushernie af typen glidehernie, ellers normale fund. Mest sandsynligt er der tale om: a. Refluksøsofagitis **b. Gastroøsofageal reflukssygdom uden øsofagitis** c. Angina pectoris d. Dysmotilitet i øsofagus e. Funktionel dyspepsi
339
93. En 55-årig mand har øvre gastrointestinale gener med sviende smerter i epigastriet især sidst på dagen. Ved gastroskopi kunne man ikke påvise nogen årsag. Til nærmere afklaring af årsagen til symptomerne er der lavet en 24-timers pH-metri i øsofagus. Resultatet ses på figuren. Refluksindex er beregnet til 8,5%. Hvad er den mest korrekte tolkning af undersøgelsen? a. Han har patofysiologisk gastroøsofageal refluks i dagtimerne b. Han har manglende natlig gastrisk syreproduktion c. Han har forhøjet refluksindex, men manglende symptomkorrelation d. Han har kun få, men langvarige refluksepisoder e. Han har muligvis reflukssygdom, men der mangler impedansmåling til
93. En 55-årig mand har øvre gastrointestinale gener med sviende smerter i epigastriet især sidst på dagen. Ved gastroskopi kunne man ikke påvise nogen årsag. Til nærmere afklaring af årsagen til symptomerne er der lavet en 24-timers pH-metri i øsofagus. Resultatet ses på figuren. Refluksindex er beregnet til 8,5%. Hvad er den mest korrekte tolkning af undersøgelsen? **a. Han har patofysiologisk gastroøsofageal refluks i dagtimerne** b. Han har manglende natlig gastrisk syreproduktion c. Han har forhøjet refluksindex, men manglende symptomkorrelation d. Han har kun få, men langvarige refluksepisoder e. Han har muligvis reflukssygdom, men der mangler impedansmåling til
340
94. En 30-årig kvinde er blevet bekymret for, om hendes vane med at nyde en flaske rødvin hver aften har skadet hendes lever. Moderen døde af skrumpelever. Hendes læge har taget blodprøver, se tabel nedenfor. En ultralydsscanning viser en let forstørret lever med øget ekkomønster. Fibroscanning 5,0 kPa. Hendes BMI er 30 kg/m2. Hvad tyder undersøgelserne mest på (see billede)? Immunological tester (Immunoglobuliner A, G, M) er normale. a. Alkoholisk hepatitis b. Alkoholisk fibrose c. Alkoholisk steatose d. Alkoholisk cirrose e. Non-alkoholisk steatose
94. En 30-årig kvinde er blevet bekymret for, om hendes vane med at nyde en flaske rødvin hver aften har skadet hendes lever. Moderen døde af skrumpelever. Hendes læge har taget blodprøver, se tabel nedenfor. En ultralydsscanning viser en let forstørret lever med øget ekkomønster. Fibroscanning 5,0 kPa. Hendes BMI er 30 kg/m2. Hvad tyder undersøgelserne mest på (see billede)? a. Alkoholisk hepatitis b. Alkoholisk fibrose **c. Alkoholisk steatose** d. Alkoholisk cirrose e. Non-alkoholisk steatose
341
95. En 40-årig mand har fået diagnosen leverfibrose som følge af hæmokromatose med klassisk HFE-mutation. Han har en ældre søster og to yngre brødre. Faderen har hjertesvigt, moderen er klinisk rask. Han har selv to sønner. Hustruen er undersøgt og har ikke HFE-mutationer. Hvad er korrekt vedrørende familiens risiko for at have hæmokromatose? a. Hans to sønner har 50% risiko b. Alle nævnte familiemedlemmer har 25% risiko c. Begge forældre er bærere af sygdommen, men kan ikke have den selv d. Hans søskende har mindst 25% risiko e. Hans søskende har alle 50% risiko
95. En 40-årig mand har fået diagnosen leverfibrose som følge af hæmokromatose med klassisk HFE-mutation. Han har en ældre søster og to yngre brødre. Faderen har hjertesvigt, moderen er klinisk rask. Han har selv to sønner. Hustruen er undersøgt og har ikke HFE-mutationer. Hvad er korrekt vedrørende familiens risiko for at have hæmokromatose? a. Hans to sønner har 50% risiko b. Alle nævnte familiemedlemmer har 25% risiko c. Begge forældre er bærere af sygdommen, men kan ikke have den selv **d. Hans søskende har mindst 25% risiko** e. Hans søskende har alle 50% risiko
342
96. Den nye behandling for kronisk hepatitis C (Directy Acting Antiviral terapi) helbreder hvor mange procent af behandlede patienter? a. 25% b. 50% c. 75% d. 85% e. \>95%
96. Den nye behandling for kronisk hepatitis C (Directy Acting Antiviral terapi) helbreder hvor mange procent af behandlede patienter? a. 25% b. 50% c. 75% d. 85% **e. \>95%**
343
97. 37-årig kvinde indlægges med akut indsættende smerter i øvre abdomen gennem det sidste døgn. Tidligere rask. To børn på 8 og 12 år. Medicin: Paracetamol pn. max 4 tabletter pr. dag. Tp: 37,3 C. Blodprøver: ALAT: 113 U/l (10- 40 U/l), basisk fosfatase: 310 U/l (35-105 U/l), bilirubin 95 μmol/l (5-25 μmol/l), p-amylase 91 U/l (10-65 U/l), CRP: 13 mg/l (\<6 mg/l). Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Akut hepatitis A b. Toksisk hepatitis c. Cholecystitis d. Choledocholitiasis e. Akut Pancreatitis
97. 37-årig kvinde indlægges med akut indsættende smerter i øvre abdomen gennem det sidste døgn. Tidligere rask. To børn på 8 og 12 år. Medicin: Paracetamol pn. max 4 tabletter pr. dag. Tp: 37,3 C. Blodprøver: ALAT: 113 U/l (10- 40 U/l), basisk fosfatase: 310 U/l (35-105 U/l), bilirubin 95 μmol/l (5-25 μmol/l), p-amylase 91 U/l (10-65 U/l), CRP: 13 mg/l (\<6 mg/l). Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Akut hepatitis A b. Toksisk hepatitis c. Cholecystitis **d. Choledocholitiasis** e. Akut Pancreatitis
344
98. Hos en 55 årig mandlig patient med vægttab og et tidligere stort alkoholforbrug viser en CT-scanning karakteristiske forkalkninger i pancreasvævet. Supplerende biokemiske analyser vil i et sådant tilfælde typisk vise a. P-Amylase 3 x forhøjet og steatoré med en fedtudskillelse på 10-15 g i døgnet (normalværdi 7 g i døgnet) b. P-amylase under normalområdet og steatoré med en fedtudskillelse på 50-60 g i døgnet. c. P-amylase normal og steatoré 10-20 g i døgnet. d. P-Amylase 10 x forhøjet og steatoré med en fedtudskillelse på 10-15 g i døgnet e. P-amylase under normalområdet og altid forhøjet Blod-glukose
98. Hos en 55 årig mandlig patient med vægttab og et tidligere stort alkoholforbrug viser en CT-scanning karakteristiske forkalkninger i pancreasvævet. Supplerende biokemiske analyser vil i et sådant tilfælde typisk vise a. P-Amylase 3 x forhøjet og steatoré med en fedtudskillelse på 10-15 g i døgnet (normalværdi 7 g i døgnet) **b. P-amylase under normalområdet og steatoré med en fedtudskillelse på 50-60 g i døgnet.** c. P-amylase normal og steatoré 10-20 g i døgnet. d. P-Amylase 10 x forhøjet og steatoré med en fedtudskillelse på 10-15 g i døgnet e. P-amylase under normalområdet og altid forhøjet Blod-glukose
345
99. Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes? a. Bestemte etniske grupper b. Arvelig disposition i familien c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
99. Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes? **a. Bestemte etniske grupper** b. Arvelig disposition i familien c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
346
100. Patient som gennem nogle måneder har haft utilsigtet vægttab og mavesmerter, og hvor CT-scanning af abdomen viser nedenstående. Hvad vil nu være et fornuftigt tiltag i udredning eller behandling af patienten? a. Foretage Helicobacter test b. Behandle med Lansoprazol c. Behandle med sondekost via anlagt duodenalsonde d. Foretage ERCP e. Behandle med pancreasenzymsubstitution (Creon)
100. Patient som gennem nogle måneder har haft utilsigtet vægttab og mavesmerter, og hvor CT-scanning af abdomen viser nedenstående. Hvad vil nu være et fornuftigt tiltag i udredning eller behandling af patienten? a. Foretage Helicobacter test b. Behandle med Lansoprazol c. Behandle med sondekost via anlagt duodenalsonde d. Foretage ERCP **e. Behandle med pancreasenzymsubstitution (Creon)**
347
1. Forstyrrelser i plasma osmolaliteten giver primært symptomer fra a. CNS b. kredsløb c. nyrerne d. lungerne e. leveren
1. Forstyrrelser i plasma osmolaliteten giver primært symptomer fra **a. CNS** b. kredsløb c. nyrerne d. lungerne e. leveren
348
2. En 35-årig kvinde har gennem de sidste par år haft intermitterende anfald af smerter under hø. kurvatur. Du er i almen praksis. Hvilken billeddiagnostisk undersøgelse er det bedst først at henvise hende til? a. Ekstern ultralyd over abdomen b. Endoskopisk ultralyd (EUS) c. Magnetisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP) d. CT scanning af abdomen e. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi (ERCP)
2. En 35-årig kvinde har gennem de sidste par år haft intermitterende anfald af smerter under hø. kurvatur. Du er i almen praksis. Hvilken billeddiagnostisk undersøgelse er det bedst først at henvise hende til? **a. Ekstern ultralyd over abdomen** b. Endoskopisk ultralyd (EUS) c. Magnetisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP) d. CT scanning af abdomen e. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi
349
3. Hvad er den hyppigste årsag til tyndtarmsileus? a. Tyndtarmstumor b. Adhærencer efter tidligere operation c. Fremmedlegeme d. Volvulus e. Inflammatorisk tarmsygdom
3. Hvad er den hyppigste årsag til tyndtarmsileus? a. Tyndtarmstumor **b. Adhærencer efter tidligere operation** c. Fremmedlegeme d. Volvulus e. Inflammatorisk tarmsygdom
350
4. Hvilket præparat, der anvendes i behandlingen af kronisk inflammatorisk tarmsygdom kan resultere i påvirkning af knoglemarv, lever og bugspytkirtel? a. glukokortikoid b. thiopuriner (azathioprin) c. methotrexat d. 5-aminosalicylsyre (mesalazin) e. tumor nekrosis faktor-alfa-inhibitor
4. Hvilket præparat, der anvendes i behandlingen af kronisk inflammatorisk tarmsygdom kan resultere i påvirkning af knoglemarv, lever og bugspytkirtel? a. glukokortikoid **b. thiopuriner (azathioprin)** c. methotrexat d. 5-aminosalicylsyre (mesalazin) e. tumor nekrosis faktor-alfa-inhibitor
351
5. Følgende prøver bør foreligge forud for behandlingsstart med tumor nekrosis faktorα (som f.eks Infliximab og Adalimumab) hos patienter med inflammatorisk tarmlidelse: a. Røntgen af thorax og undersøgelse for kronisk hepatitis B b. Interferon-gamma release assay (QuantiFeron), undersøgelse for kronisk hepatitis B samt røntgen af thorax c. Undersøgelse for kronisk hepatitis B og HIV samt interferon-gamma release assay (QuantiFeron) d. Undersøgelse for kronisk hepatitis B, variceller og cytomegalovirus e. Der kræves ingen forprøver forud for behandling med tumor nekrosis faktor-α
5. Følgende prøver bør foreligge forud for behandlingsstart med tumor nekrosis faktorα (som f.eks Infliximab og Adalimumab) hos patienter med inflammatorisk tarmlidelse: a. Røntgen af thorax og undersøgelse for kronisk hepatitis B **b. Interferon-gamma release assay (QuantiFeron), undersøgelse for kronisk hepatitis B samt røntgen af thorax** c. Undersøgelse for kronisk hepatitis B og HIV samt interferon-gamma release assay (QuantiFeron) d. Undersøgelse for kronisk hepatitis B, variceller og cytomegalovirus e. Der kræves ingen forprøver forud for behandling med tumor nekrosis faktor-α
352
6. En 37 årig kvinde har fået konstateret ileocøkal Crohn’s sygdom. Hun har været behandlet med lokaltvirkende glukokortikoid, budesonid, to gange i løbet af det seneste år og har opnået remission på denne behandling. Du ønsker nu at starte recidivprofylaktisk behandling. Hvilken behandling vil nu være mest korrekt? a. fortsat budesonid behandling i laveste dosis, der kan holde patienten i remission b. tablet azathioprin, dosis 2.5 mg/kg legemesvægt én gang dagligt c. tablet methotrexat a 2.5 mg 8 tabletter én gang ugentligt suppleret med tablet folinsyre d. tablet salazopyrin a 500 mg; 2 tabletter 3 gange dagligt e. infusion infliximab (TNFα hæmmer) 5 mg/kg givet uge 0, 2, 6 og herefter hver 8 uge
6. En 37 årig kvinde har fået konstateret ileocøkal Crohn’s sygdom. Hun har været behandlet med lokaltvirkende glukokortikoid, budesonid, to gange i løbet af det seneste år og har opnået remission på denne behandling. Du ønsker nu at starte recidivprofylaktisk behandling. Hvilken behandling vil nu være mest korrekt? a. fortsat budesonid behandling i laveste dosis, der kan holde patienten i remission **b. tablet azathioprin, dosis 2.5 mg/kg legemesvægt én gang dagligt** c. tablet methotrexat a 2.5 mg 8 tabletter én gang ugentligt suppleret med tablet folinsyre d. tablet salazopyrin a 500 mg; 2 tabletter 3 gange dagligt e. infusion infliximab (TNFα hæmmer) 5 mg/kg givet uge 0, 2, 6 og herefter hver 8 uge
353
7. En 75 årig kvinde har fået taget biopsier ved en koloskopi, hvor der makroskopisk var normale forhold. Histologisk undersøgelse af colonbiopsier viser et fortykket subepitelialt kollagenlag (15 mikrometer) og et øget antal intra-epitheliale lymfocytter. Den bedst dokumeterede behandling vil for denne patient være a. tablet Budesonid 9 mg daglig b. Loperamid 2 mg x 3 dagligt c. tablet Azathioprin, dosis 2.5 mg/kg legemesvægt én gang dagligt d. tablet Salazopyrin a 500 mg; 2 tabletter 3 gange dagligt e. infusion Infliximab (TNFα hæmmer) 5 mg/kg givet uge 0, 2, 6 og herefter hver 8 uge
7. En 75 årig kvinde har fået taget biopsier ved en koloskopi, hvor der makroskopisk var normale forhold. Histologisk undersøgelse af colonbiopsier viser et fortykket subepitelialt kollagenlag (15 mikrometer) og et øget antal intra-epitheliale lymfocytter. Den bedst dokumeterede behandling vil for denne patient være **a. tablet Budesonid 9 mg daglig** b. Loperamid 2 mg x 3 dagligt c. tablet Azathioprin, dosis 2.5 mg/kg legemesvægt én gang dagligt d. tablet Salazopyrin a 500 mg; 2 tabletter 3 gange dagligt e. infusion Infliximab (TNFα hæmmer) 5 mg/kg givet uge 0, 2, 6 og herefter hver 8 uge
354
8. En 48 årig kvinde, med nydiagnosticeret cirrhose på baggrund af autoimmun hepatitis skal behandles med a. glukokortikoid b. Azathioprin c. Lokaltvirkende, systemisk administreret glukokortikoid (Budesonid) d. Methotrexate e. Urso-deoxycholsyre
8. En 48 årig kvinde, med nydiagnosticeret cirrhose på baggrund af autoimmun hepatitis skal behandles med **a. glukokortikoid** b. Azathioprin c. Lokaltvirkende, systemisk administreret glukokortikoid (Budesonid) d. Methotrexate e. Urso-deoxycholsyre
355
9. Ved en konsultation med en 45-årig kvinde får du mistanke om, at hendes mavesmerter kunne være en følge af skadeligt alkoholforbrug. Ved gennemgang af foreliggende blodprøvesvar vil du derfor specielt fokusere på: a. S-Tiamin og S-Niacin b. S-CRP og S-Orosomukoid c. S-ALAT og S-Basisk Fosfatase d. S-GGT og MCV e. S-Jern og MCV
9. Ved en konsultation med en 45-årig kvinde får du mistanke om, at hendes mavesmerter kunne være en følge af skadeligt alkoholforbrug. Ved gennemgang af foreliggende blodprøvesvar vil du derfor specielt fokusere på: a. S-Tiamin og S-Niacin b. S-CRP og S-Orosomukoid c. S-ALAT og S-Basisk Fosfatase **d. S-GGT og MCV** e. S-Jern og MCV
356
10. 25-årig mand i behandling for colitis ulcerosa med mesalazin kommer til planlagt kontrol. Afføring 3-4 gange dagligt, men føler sig rask. Normale akutfasereaktanter, F-Calprotectin, B-Hæmoglobin og S-Albumin, men basisk fosfatase er steget til 175 U/l (normalt \<110). For 1 år siden også let forhøjet til 130. Hvad vil du gøre? a. Bestille ultralydsscanning af leveren og MRCP b. Bestille ERCP c. Bestille koloskopi d. Seponere mesalazin og kontrollere prøverne om nogle uger e. Gentage analyserne ved næste kontrol om et år
10. 25-årig mand i behandling for colitis ulcerosa med mesalazin kommer til planlagt kontrol. Afføring 3-4 gange dagligt, men føler sig rask. Normale akutfasereaktanter, FCalprotectin, B-Hæmoglobin og S-Albumin, men basisk fosfatase er steget til 175 U/l (normalt \<110). For 1 år siden også let forhøjet til 130. Hvad vil du gøre? **a. Bestille ultralydsscanning af leveren og MRCP** b. Bestille ERCP c. Bestille koloskopi d. Seponere mesalazin og kontrollere prøverne om nogle uger e. Gentage analyserne ved næste kontrol om et år
357
11. En 56-årig kvinde har gennem et halvt år udviklet ublodig vandig diaré. Hun mener ikke at have tabt sig. Der kan være lidt mavekneb i forbindelse med afføringen, men smerter er ikke det store problem. Hun tager Ibuprofen pga rygsmerter og Pantoprazol pga sure opstød. Hun er aldrig opereret i abdomen. Normal B-Hb, Trombocytter, Leukocytter og P-CRP. Dit undersøgelsesprogram vil primært indeholde: a. Øsofagogastroskopi med biopsi og dyrkning fra duodenum. b. P-Ferritin og Coeliakiscreening. c. Coloskopi og biopsi. d. Fæces for blod. e. Gastroskopi efter pausering af Ibuprofen.
11. En 56-årig kvinde har gennem et halvt år udviklet ublodig vandig diaré. Hun mener ikke at have tabt sig. Der kan være lidt mavekneb i forbindelse med afføringen, men smerter er ikke det store problem. Hun tager Ibuprofen pga rygsmerter og Pantoprazol pga sure opstød. Hun er aldrig opereret i abdomen. Normal B-Hb, Trombocytter, Leukocytter og P-CRP. Dit undersøgelsesprogram vil primært indeholde: a. Øsofagogastroskopi med biopsi og dyrkning fra duodenum. b. P-Ferritin og Coeliaki-screening. **c. Coloskopi og biopsi.** d. Fæces for blod. e. Gastroskopi efter pausering af Ibuprofen.
358
12. Det drejer sig om en 57-årig mand der indlægges med et døgns varende hæmatemese. Han er diagnosticeret med levercirrose på alkoholisk basis. Ved en tidligere gastroskopi er der påvist øsofagusvaricer (grad 1). Der er ikke tidligere blødningstilfælde. Blodtrykket er 90/60 mmHg, puls 94 slag/min, Temperatur 37.5 grader celcius. Der påvises melæna ved rektal eksploration. Du ser patienten i modtagelsen. Hvad er den primære behandling? a. Transjugulær Intrahepatisk Porto Systemisk Shunt (TIPS) b. Stabilisering af patienten, evt. med væske og blodtransfusion c. Gastroskopi d. Anlæggelse af Sengstaken-sonde e. Stabilisering af patienten evt. med væske og blodtransfusion, samt terlipressin og antibiotika
12. Det drejer sig om en 57-årig mand der indlægges med et døgns varende hæmatemese. Han er diagnosticeret med levercirrose på alkoholisk basis. Ved en tidligere gastroskopi er der påvist øsofagusvaricer (grad 1). Der er ikke tidligere blødningstilfælde. Blodtrykket er 90/60 mmHg, puls 94 slag/min, Temperatur 37.5 grader celcius. Der påvises melæna ved rektal eksploration. Du ser patienten i modtagelsen. Hvad er den primære behandling? a. Transjugulær Intrahepatisk Porto Systemisk Shunt (TIPS) b. Stabilisering af patienten, evt. med væske og blodtransfusion c. Gastroskopi d. Anlæggelse af Sengstaken-sonde **e. Stabilisering af patienten evt. med væske og blodtransfusion, samt terlipressin og antibiotika**
359
13. En 67-årig kvinde kendt med alkoholisk cirrose og ascites indlægges p.g.a. aftagende almen tilstand. Der er tydelig ascites og man foretager diagnostisk ascitespunktur og sender noget af ascites væsken til dyrkning (dyrkningsvar kommer efter 2-3 dage). Efter 2 timer forligger der svar på ascitesvæskeanalyse. Hvad vil du gøre? Ascitesvæskeanalyse: asv-albumin 8 g/l, asv-neutrofile granulocytter 883/µl, asv-protein 11 g/l. a. Jeg mistænker peritoneal karcinose og sender ascites væske til cytologi. b. Patienten har spontan bakteriel peritonitis og jeg ordinerer antibiotisk behandling kombineret med albumin. c. Jeg afventer blodprøver, da patienten kan have hepatorenalt syndrom. d. Jeg initiere ingen akut behandling, men afventer svar på dyrkning af ascitesvæsken. e. Patienten har formentlig refraktær ascites
 og den vanddrivende behandling bør justeres.
13. En 67-årig kvinde kendt med alkoholisk cirrose og ascites indlægges p.g.a. aftagende almen tilstand. Der er tydelig ascites og man foretager diagnostisk ascitespunktur og sender noget af ascites væsken til dyrkning (dyrkningsvar kommer efter 2-3 dage). Efter 2 timer forligger der svar på ascitesvæskeanalyse. Hvad vil du gøre? Ascitesvæskeanalyse: asv-albumin 8 g/l, asv-neutrofile granulocytter, 883/µl asv-protein, 11 g/l a. Jeg mistænker peritoneal karcinose og sender ascites væske til cytologi. **b. Patienten har spontan bakteriel peritonitis og jeg ordinerer antibiotisk behandling kombineret med albumin.** c. Jeg afventer blodprøver, da patienten kan have hepatorenalt syndrom. d. Jeg initiere ingen akut behandling, men afventer svar på dyrkning af ascitesvæsken. e. Patienten har formentlig refraktær ascites og den vanddrivende behandling bør justeres.
360
14. En 58-årig mand, der er kendt med et længerevarende alkoholoverforbrug, indlægges af egen læge i FAM med udspilet abdomen. Egen læge mistænker at patienten har udviklet ascites. Den kliniske undersøgelse viser, at patienten har svært ved at få vejret pga. spændt abdomen og ved bedside ultralyd findes store mængder fri væske. Hvad er den indledende behandling af denne tilstand: a. Saltrestriktion og alkohol ophør b. Per oral behandling med spironolacton og furosemid c. Terapeutisk ascites punktur (paracentese) kombineret med albumininfusion d. Diagnostisk ascites punktur e. Terlipressin fire gange i døgnet
14. En 58-årig mand, der er kendt med et længerevarende alkoholoverforbrug, indlægges af egen læge i FAM med udspilet abdomen. Egen læge mistænker at patienten har udviklet ascites. Den kliniske undersøgelse viser, at patienten har svært ved at få vejret pga. spændt abdomen og ved bedside ultralyd findes store mængder fri væske. Hvad er den indledende behandling af denne tilstand: a. Saltrestriktion og alkohol ophør b. Per oral behandling med spironolacton og furosemid **c. Terapeutisk ascites punktur (paracentese) kombineret med albumininfusion** d. Diagnostisk ascites punktur e. Terlipressin fire gange i døgnet
361
15. Hvad er den vigtigste parameter for forløb/behandlingsindikation for en asymptomatisk patient med kronisk hepatitis C. a. ALAT b. INR c. Albumin d. Creatinin e. Fibroscanning
15. Hvad er den vigtigste parameter for forløb/behandlingsindikation for en asymptomatisk patient med kronisk hepatitis C. a. ALAT b. INR c. Albumin d. Creatinin **e. Fibroscanning**
362
16. En sygeplejeske har stukket sig på en nål efter at have givet en antibiotikainjektion til en narkoman i behandling for infektiøs endocardit. Narkomanen har kronisk hepatitis B og C. Hun møder nu til svar på sin blodprøve taget umiddelbart efter stikuheldet. Prøven er HBsAg positiv, antiHBc positiv, antiHBc-IgM negativ, antiHBs negativ, antiHCV negativ, antiHIV negativ. Hvad er den mest sandsynlige forklaring: a. Falsk positiv prøve (vaccinationseffekt) b. Akut hepatitis B c. Akut hepatitis C d. Kronisk hepatitis B e. Kronisk hepatitis C
16. En sygeplejeske har stukket sig på en nål efter at have givet en antibiotikainjektion til en narkoman i behandling for infektiøs endocardit. Narkomanen har kronisk hepatitis B og C. Hun møder nu til svar på sin blodprøve taget umiddelbart efter stikuheldet. Prøven er HBsAg positiv, antiHBc positiv, antiHBc-IgM negativ, antiHBs negativ, antiHCV negativ, antiHIV negativ. Hvad er den mest sandsynlige forklaring: a. Falsk positiv prøve (vaccinationseffekt) b. Akut hepatitis B c. Akut hepatitis C **d. Kronisk hepatitis B** e. Kronisk hepatitis C
363
17. En typisk årsag til ketotisk hypoglykæmi hos børn er a. Fedtsyreoxidationsdefekt b. Hyperinsulinisme c. Faste over 6 timer d. Væksthormonmangel e. Multipel Endokrin Neoplasi type 1
17. En typisk årsag til ketotisk hypoglykæmi hos børn er a. Fedtsyreoxidationsdefekt b. Hyperinsulinisme c. Faste over 6 timer **d. Væksthormonmangel** e. Multipel Endokrin Neoplasi type 1
364
18. En 33-årig kvinde, der fik foretaget ukompliceret gastric bypass for tre år siden, indbringes i akut modtagelsen på grund af ret pludseligt indsættende voldsom hovedpine, flushing, svimmelhed og kvalme cirka 5 minutter efter at hun havde drukket 0,5 l kold cola. Findes ved ankomsten upåvirket, neurologisk intakt med normale vitale værdier og normalt EKG. Symptomerne er ved at klinge af. Hvad er den tentative diagnose? a. Re-ernærings syndromet b. Hortons hovedpine c. Transitorisk iskæmisk infarkt d. Dumping e. postprandial hypoglykæmi
18. En 33-årig kvinde, der fik foretaget ukompliceret gastric bypass for tre år siden, indbringes i akut modtagelsen på grund af ret pludseligt indsættende voldsom hovedpine, flushing, svimmelhed og kvalme cirka 5 minutter efter at hun havde drukket 0,5 l kold cola. Findes ved ankomsten upåvirket, neurologisk intakt med normale vitale værdier og normalt EKG. Symptomerne er ved at klinge af. Hvad er den tentative diagnose? a. Re-ernærings syndromet b. Hortons hovedpine c. Transitorisk iskæmisk infarkt **d. Dumping** e. postprandial hypoglykæmi
365
19. Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes? a. At tilhøre bestemte etniske grupper b. Arvelig disposition i familien c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
19. Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes? **a. At tilhøre bestemte etniske grupper** b. Arvelig disposition i familien c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
366
20. En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende. Hvad er den sandsynlige diagnose? a. Gastro-esophageal refluks b. Diabetisk gastroparese c. Coeliaki d. Mb. Whipple e. Mb. Crohn
20. En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende. Hvad er den sandsynlige diagnose? a. Gastro-esophageal refluks **b. Diabetisk gastroparese** c. Coeliaki d. Mb. Whipple e. Mb. Crohn
367
21. En 35-årig kvinde sættes i behandling med antithyroid medicin for Graves’ sygdom.  Hvilken af følgende informationer til patienten er mest korrekt. a. Methimazol medfører hyppigere bivirkninger end propylthiouracil (PTU) b. Antithyroid medicin bruges mest hvis patienten ikke ønsker behandling med radioaktivt jod c. Propylthiouracil men ikke methimazol blokerer konverteringen fra T4 (Tetraiodothyronin til T3 (triiodothyronin) d. Antithyroid medicin er kontraindiceret i graviditeten e. Antithyroid medicin, i modsætning til radioaktivt jod, passerer ikke placenta
21. En 35-årig kvinde kvinde sættes i behandling med antithyroid medicin for Graves’ sygdom.  Hvilken af følgende informationer til patienten er mest korrekt. a. Methimazol medfører hyppigere bivirkninger end propylthiouracil (PTU) b. Antithyroid medicin bruges mest hvis patienten ikke ønsker behandling med radioaktivt jod **c. Propylthiouracil men ikke methimazol blokerer konverteringen fra T4 (Tetraiodothyronin til T3 (triiodothyronin)** d. Antithyroid medicin er kontraindiceret i graviditeten e. Antithyroid medicin, i modsætning til radioaktivt jod, passerer ikke placenta
368
22. Thyreoglobulin og Calcitonin er begge markører relateret til carcinomer i gld. Thyroidea. Hvilken histologiske undergrupper er Calcitonin en mulig biomarkør for? Follikulære carcinomer Papillære carcinomer Anaplastiske carcinomer Maligne lymfomer Medullære carcinomer
22. Thyreoglobulin og Calcitonin er begge markører relateret til carcinomer i gld. Thyroidea. Hvilken histologiske undergrupper er Calcitonin en mulig biomarkør for? Follikulære carcinomer Papillære carcinomer Anaplastiske carcinomer Maligne lymfomer **Medullære carcinomer**
369
23. Incidensen af thyroideacancer er stigende. Hvilken histologisk undertype er ansvarlig for denne stigning? a. Papillært thyroideakarcinom b. Follikulært thyroideakarcinom c. Lavt differentieret karcinom d. Medullært thyroideakarcinom e. Anaplastisk thyroideakarcinom
23. Incidensen af thyroideacancer er stigende. Hvilken histologisk undertype er ansvarlig for denne stigning? **a. Papillært thyroideakarcinom** b. Follikulært thyroideakarcinom c. Lavt differentieret karcinom d. Medullært thyroideakarcinom e. Anaplastisk thyroideakarcinom
370
24. Hvilken af nedenstående blodprøver skal foreligge (og være normal) for at man kan stille diagnosen colon irritable? a. Cobalamin b. Hæmoglobin c. Parathyreoidea hormon (PTH) d. Laktasegentest e. Chromogranin A
24. Hvilken af nedenstående blodprøver skal foreligge (og være normal) for at man kan stille diagnosen colon irritable? a. Cobalamin **b. Hæmoglobin** c. Parathyreoidea hormon (PTH) d. Laktasegentest e. Chromogranin A
371
25. Du er læge i almen praksis. En 22-årig kvinde kommer med tilbagevendende episoder med smerter og ubehag i maven samt oppustethed. Det begyndte for otte måneder siden. Hun har vekslende afføring mellem tynd og hård afføring. Ubehaget aftager, når hun har haft afføring. Hun har ofte observeret slim i afføringen, men aldrig blod. Hvad er den mest sandsynlige årsag til hendes symptomer? a. Colitis ulcerosa b. Coeliaki c. Colon irritable/IBS d. Morbus Crohn e. Laktoseintolerans
25. Du er læge i almen praksis. En 22-årig kvinde kommer med tilbagevendende episoder med smerter og ubehag i maven samt oppustethed. Det begyndte for otte måneder siden. Hun har vekslende afføring mellem tynd og hård afføring. Ubehaget aftager, når hun har haft afføring. Hun har ofte observeret slim i afføringen, men aldrig blod. Hvad er den mest sandsynlige årsag til hendes symptomer? a. Colitis ulcerosa b. Coeliaki **c. Colon irritable/IBS** d. Morbus Crohn e. Laktoseintolerans
372
26. Der diagnosticeres hvert år ca. 1.000 maligne pankreastumorer i Danmark.  Hvilket af de følgende udsagn vedrørende pankreastumorer er mest korrekt? a. Ca. 50% af nydiagnosticerede tilfælde af pancreas cancer er resektable b. Mucinøse cystiske pankreastumorer er den hyppigste præmaligne læsion i pancreas c. Pankreatisk Intraepitelial Neoplasi (PanIN) grad 3 svarer til en høj grad af dysplasi d. Ca. 85% af de maligne pankreastumorer er neuroendokrine tumorer (NET) e. Det duktale adenokarcinom står for ca. 25% af de maligne pankreastumorer
26. Der diagnosticeres hvert år ca. 1.000 maligne pankreastumorer i Danmark.  Hvilket af de følgende udsagn vedrørende pankreastumorer er mest korrekt? a. Ca. 50% af nydiagnosticerede tilfælde af pancreas cancer er resektable b. Mucinøse cystiske pankreastumorer er den hyppigste præmaligne læsion i pancreas **c. Pankreatisk Intraepitelial Neoplasi (PanIN) grad 3 svarer til en høj grad af dysplasi** d. Ca. 85% af de maligne pankreastumorer er neuroendokrine tumorer (NET) e. Det duktale adenokarcinom står for ca. 25% af de maligne pankreastumorer
373
27. Colorektal cancer udgår i de fleste tilfælde fra endoskopisk synlige polypper. Hvilket af de følgende udsagn vedrørende colonpolypper er mest korrekt? a. Sessil-serrate læsioner udgør den hyppigste type af præneoplasi i colon b. Tubulo-villøse adenomer er hyppigere end tubulære adenomer c. Kromosomal instabilitet betegner ophobning af somatiske mutationer i colonpolypper, som kan medføre udvikling af colorektal cancer d. Sessil-serrate læsioner er ofte sæde for KRAS mutationen e. 80% af adenomatøse polypper med en diameter \> 2 cm er sæde for et associeret adenokarcinom
27. Colorektal cancer udgår i de fleste tilfælde fra endoskopisk synlige polypper. Hvilket af de følgende udsagn vedrørende colonpolypper er mest korrekt? a. Sessil-serrate læsioner udgør den hyppigste type af præneoplasi i colon b. Tubulo-villøse adenomer er hyppigere end tubulære adenomer **c. Kromosomal instabilitet betegner ophobning af somatiske mutationer i colonpolypper, som kan medføre udvikling af colorektal cancer** d. Sessil-serrate læsioner er ofte sæde for KRAS mutationen e. 80% af adenomatøse polypper med en diameter \> 2 cm er sæde for et associeret adenokarcinom
374
28. 68-årig mand, indlægges med icterus gennem 2 uger. Afføringen er affarvet, urinen mørk. Udtalt kløe der forstyrrer nattesøvnen, vægttab på 3 kg.  Pt. har KOL, anvender hjemmeilt. Blodprøver: ALAT: 65 U/l  (10-70), basisk fosfatase: 362 U/l (35-105), bilirubin 215 μmol/l (\<20), INR 1,5 (0.70-1.30). CT-skanning:  pancreastumor 2 cm, ingen tegn lokal indvækst eller metastaser. Hvilken behandling vil du henvise til? a. lokal radio-frekvens-ablation b. kemo-stråle-behandling mhp down-stagin c. ERCP med stentanlæggelse d. operation (Whipple´s operation) e. palliative kemoterapi
28. 68-årig mand, indlægges med icterus gennem 2 uger. Afføringen er affarvet, urinen mørk. Udtalt kløe der forstyrrer nattesøvnen, vægttab på 3 kg.  Pt. har KOL, anvender hjemmeilt. Blodprøver: ALAT: 65 U/l  (10-70), basisk fosfatase: 362 U/l (35-105), bilirubin 215 μmol/l (\<20), INR 1,5 (0.70-1.30). CT-skanning:  pancreastumor 2 cm, ingen tegn lokal indvækst eller metastaser. Hvilken behandling vil du henvise til? a. lokal radio-frekvens-ablation b. kemo-stråle-behandling mhp down-stagin **c. ERCP med stentanlæggelse** d. operation (Whipple´s operation) e. palliative kemoterapi
375
29. 47-årig mand møder ved egen læge til svar på blodprøver taget i forbindelse med det årlige helbredscheck. Intet medicinforbrug. Alkoholforbrug: ca. 14 genstande ugentligt. Blodprøver: normal hæmatologi, elektrolytter, creatinin, ALAT, basisk fosfatase, bilirubin og CRP. P-amylase forhøjet: 550 U/l (28-100). Hvad vil du gøre? a. Anbefale alkohol-afholdenhed i en måned, efterfølgende kontrollere p-amylase b. Måle s-lipase c. Teste for arvelig pancreatit d. Henvise til UL øvre abdomen e. Henvise til CT abdomen
29. 47-årig mand møder ved egen læge til svar på blodprøver taget i forbindelse med det årlige helbredscheck. Intet medicinforbrug. Alkoholforbrug: ca. 14 genstande ugentligt. Blodprøver: normal hæmatologi, elektrolytter, creatinin, ALAT, basisk fosfatase, bilirubin og CRP. P-amylase forhøjet: 550 U/l (28-100). Hvad vil du gøre? a. Anbefale alkohol-afholdenhed i en måned, efterfølgende kontrollere p-amylase **b. Måle s-lipase** c. Teste for arvelig pancreatit d. Henvise til UL øvre abdomen e. Henvise til CT abdomen
376
30. 43-årig mand indlagt med akut indsættende stærke øvre abdominal-smerter med udstråling til ryggen. Patienten har endvidere haft kvalme og opkastning. Tp 39,2, puls 112, BT 98/75 mmHg. Blodprøver: Hbg 8,2 mmol/l, leuk 15,2, C-reaktivt protein 263 mg/l (\<6.0), ALAT: 65 U/l (10-70), basisk fosfatase: 362 U/l (35-105), bilirubin 115 μmol/l (\<20), p-amylase 815 U/l [28-100], CT-skanning: ødematøs pancreas, dilatation af intrahepatiske galdeveje, choledochus dilateret: 14 mm, galdeblæren med talrige konkrementer. Du iværksætter væske og antibiotika-behandling Hvad vil du herefter foretage dig? a. iværksætte parenteral ernæring b. henvise til MRCP c. henvise til ERCP inden for 24 timer d. henvise til endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS) e. henvise til cholecystektomi
30. 43-årig mand indlagt med akut indsættende stærke øvre abdominal-smerter med udstråling til ryggen. Patienten har endvidere haft kvalme og opkastning. Tp 39,2, puls 112, BT 98/75 mmHg. Blodprøver: Hbg 8,2 mmol/l, leuk 15,2, C-reaktivt protein 263 mg/l (\<6.0), ALAT: 65 U/l (10-70), basisk fosfatase: 362 U/l (35-105), bilirubin 115 μmol/l (\<20), p-amylase 815 U/l [28-100], CT-skanning: ødematøs pancreas, dilatation af intrahepatiske galdeveje, choledochus dilateret: 14 mm, galdeblæren med talrige konkrementer. Du iværksætter væske og antibiotika-behandling Hvad vil du herefter foretage dig? a. iværksætte parenteral ernæring b. henvise til MRCP **c. henvise til ERCP inden for 24 timer** d. henvise til endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS) e. henvise til cholecystektomi
377
31. Komplikationer til diabetes opdeles oftest i mikrovaskulært og makrovaskulært betingede. Som udgangspunkt er der tre typer af komplikationer, der tilskrives mikrovaskulære forhold. Hvilke? a. Nefropati, neuropati, myopati b. Retinopati, neuropati, iskæmisk hjertesygdom c. Retinopati, iskæmisk hjertesygdom, diabetisk dermopati d. Nefropati, retinopati, neuropati e. Diabetisk fodsår, stiff hand syndrome, retinopati
31. Komplikationer til diabetes opdeles oftest i mikrovaskulært og makrovaskulært betingede. Som udgangspunkt er der tre typer af komplikationer, der tilskrives mikrovaskulære forhold. Hvilke? a. Nefropati, neuropati, myopati b. Retinopati, neuropati, iskæmisk hjertesygdom c. Retinopati, iskæmisk hjertesygdom, diabetisk dermopati **d. Nefropati, retinopati, neuropati** e. Diabetisk fodsår, stiff hand syndrome, retinopati
378
32. En adipøs type 2 diabetiker henvender sig til sin praktiserende læge med henblik på en status før fornyelse af kørekort.  Undersøgelser: HbA1c 61mmol/mol, U-alb ratio 104 10E-3, blodtryk 156/92, BMI 34, EKG med iskæmi i laterale præcordialafledninger. Diabeten behandles med GLP-1 analog (Victoza 1,8mg s.c. dagligt), sulfonylurinstof (Glimepirid 1 mg), Metformin (500mg 2 tabletter x2 dgl.) og basal insulin (Lantus 40 i.e. x1 dgl.). Desuden er patienten i relevant renoprotektiv behandling med ACE-hæmmer. Hvilke ændringer i diabetesmedicinen kunne overvejes? a. Overgang til basal-bolus insulin (hurtigvirkende insulin til måltider og basal insulin x1) b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof c. Seponering af Metformin på grund af albuminuri d. Fordobling af sulfonylurinstof dosis e. Reguleringen er tilfredsstillende og der skal ikke foretages ændringer
32. En adipøs type 2 diabetiker henvender sig til sin praktiserende læge med henblik på en status før fornyelse af kørekort.  Undersøgelser: HbA1c 61mmol/mol, U-alb ratio 104 10E-3, blodtryk 156/92, BMI 34, EKG med iskæmi i laterale præcordialafledninger. Diabeten behandles med GLP-1 analog (Victoza 1,8mg s.c. dagligt), sulfonylurinstof (Glimepirid 1 mg), Metformin (500mg 2 tabletter x2 dgl.) og basal insulin (Lantus 40 i.e. x1 dgl.). Desuden er patienten i relevant renoprotektiv behandling med ACE-hæmmer. Hvilke ændringer i diabetesmedicinen kunne overvejes? a. Overgang til basal-bolus insulin (hurtigvirkende insulin til måltider og basal insulin x1) **b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof** c. Seponering af Metformin på grund af albuminuri d. Fordobling af sulfonylurinstof dosis e. Reguleringen er tilfredsstillende og der skal ikke foretages ændringer
379
33. En 47-årig kvinde med type 1 diabetes igennem 25 år indlægges alment påvirket. Hun anvender insulinpumpe og er usikker på, hvorvidt pumpen giver den korrekte mængde insulin. Ved indlæggelsen konstateres et knæk på slangen til insulinpumpen. A-punktur viser acidose med pH på 7,1, St. Bicarbonat på 17 og Base-excess på -10.  Blod-glukose 22mmol/l. Hvilken behandling vil du iværksætte? a. Bicarbonat infusion, insulin intramuskulært og intravenøst, NaCl isot. KCl infusion efter vurdering af akutte blodprøver b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus c. Intravenøs NaKCl isot. tilsat hurtigvirkende insulin (e.g. 20 i.e.) med indløbshastighed på 250ml/time. Skift af insulinkoncentrationen i opløsningen afhængig af reduktionen i blod-glukose d. I prioriteret rækkefølge gives: Bicarbonat, insulin intravenøst og intramuskulært, NaCl isot. og, afhængig af S-K i første blodprøve gives evt. KCl infusion e. Ingen af ovennævnte
33. En 47-årig kvinde med type 1 diabetes igennem 25 år indlægges alment påvirket. Hun anvender insulinpumpe og er usikker på, hvorvidt pumpen giver den korrekte mængde insulin. Ved indlæggelsen konstateres et knæk på slangen til insulinpumpen. A-punktur viser acidose med pH på 7,1, St. Bicarbonat på 17 og Base-excess på -10.  Blod-glukose 22mmol/l. Hvilken behandling vil du iværksætte? a. Bicarbonat infusion, insulin intramuskulært og intravenøst, NaCl isot. KCl infusion efter vurdering af akutte blodprøver **b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus** c. Intravenøs NaKCl isot. tilsat hurtigvirkende insulin (e.g. 20 i.e.) med indløbshastighed på 250ml/time. Skift af insulinkoncentrationen i opløsningen afhængig af reduktionen i blod-glukose d. I prioriteret rækkefølge gives: Bicarbonat, insulin intravenøst og intramuskulært, NaCl isot. og, afhængig af S-K i første blodprøve gives evt. KCl infusion e. Ingen af ovennævnte
380
34. En 78-årig mand indlægges i medicinsk modtagelse på grund af febrilia af ukendt årsag. Han er kendt med iskæmisk hjertesygdom (har haft AKS x 2) og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Blodprøver viser CRP 150, Leucocytter 14,5 med venstreforskydning. Urindyrkning pos. for nitrit og leucocytter. Desuden måles et bed-side blod-glukose på 55mmol/l; P-laktat 2,5mmol/l, pH 7,31. Hvad er denne tilstand forenelig med? a. Nyopdaget diabetes med ketoacidose udløst af urinvejsinfektion b. Hyperosmolær non-ketotisk tilstand udløst af urinvejsinfektion hos ældre mand med hjertesygdom c. Latent diabetes med laktatacidose på baggrund af dårlige cirkulatoriske forhold d. Hyperglykæmi udløst af dehydrering og stress i forbindelse med urinvejsinfektion e. LADA (Latent Autoimmune Diabetes in Adults) med let ketoacidose udløst af dehydrering på grund af febrilia og urinvejsinfektion
34. En 78-årig mand indlægges i medicinsk modtagelse på grund af febrilia af ukendt årsag. Han er kendt med iskæmisk hjertesygdom (har haft AKS x 2) og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Blodprøver viser CRP 150, Leucocytter 14,5 med venstreforskydning. Urindyrkning pos. for nitrit og leucocytter. Desuden måles et bed-side blod-glukose på 55mmol/l; P-laktat 2,5mmol/l, pH 7,31. Hvad er denne tilstand forenelig med? a. Nyopdaget diabetes med ketoacidose udløst af urinvejsinfektion **b. Hyperosmolær non-ketotisk tilstand udløst af urinvejsinfektion hos ældre mand med hjertesygdom** c. Latent diabetes med laktatacidose på baggrund af dårlige cirkulatoriske forhold d. Hyperglykæmi udløst af dehydrering og stress i forbindelse med urinvejsinfektion e. LADA (Latent Autoimmune Diabetes in Adults) med let ketoacidose udløst af dehydrering på grund af febrilia og urinvejsinfektion
381
35. En rask og normalvægtig kvinde starter en sultestrejke. Hun holder sig i ro og drikker 2-3 l energifrie væsker dagligt. Hvor stort et vægttab vil hun statistisk set kunne tabe, før vægttabet i sig selv er livstruende? 20% svarende til BMI cirka 16,5 30% svarende til BMI cirka 14,5 40% svarende til BMI cirka 12,5 50% svarende til BMI cirka 10,5 60% svarende til BMI cirka 8,5
35. En rask og normalvægtig kvinde starter en sultestrejke. Hun holder sig i ro og drikker 2-3 l energifrie væsker dagligt. Hvor stort et vægttab vil hun statistisk set kunne tabe, før vægttabet i sig selv er livstruende? 20% svarende til BMI cirka 16,5 30% svarende til BMI cirka 14,5 **40% svarende til BMI cirka 12,5** 50% svarende til BMI cirka 10,5 60% svarende til BMI cirka 8,5
382
36. Bariatrisk kirurgi i form af gastric bypass eller gastric sleeve har ofte en række gunstige helbredsmæssige effekter. Der er især gunstig effekt på (kun ét svar er korrekt): a. Søvnapnø syndromet b. Depression og lavt selvværd c. Kronisk smertetilstand og fibromyalgi d. Diabetisk proliferativ retinopati e. Iskæmisk hjertesygdom (især ved tidligere myokardieinfarkt)
36. Bariatrisk kirurgi i form af gastric bypass eller gastric sleeve har ofte en række gunstige helbredsmæssige effekter. Der er især gunstig effekt på (kun ét svar er korrekt): **a. Søvnapnø syndromet** b. Depression og lavt selvværd c. Kronisk smertetilstand og fibromyalgi d. Diabetisk proliferativ retinopati e. Iskæmisk hjertesygdom (især ved tidligere myokardieinfarkt)
383
37. Ødemer forekommer relativt hyppigt hos patienter med anorexia nervosa. Hvilken af nedenstående årsager, er den hyppigste årsag? a. Mangel på B1 vitamin og tiamin b. Overdreven lakrids indtag c. Misbrug af osmotisk virkende laksantia d. Leverskade som følge af katabolismen (autokanibalisme) e. Re-ernærings syndrom
37. Ødemer forekommer relativt hyppigt hos patienter med anorexia nervosa. Hvilken af nedenstående årsager, er den hyppigste årsag? a. Mangel på B1 vitamin og tiamin b. Overdreven lakrids indtag c. Misbrug af osmotisk virkende laksantia d. Leverskade som følge af katabolismen (autokanibalisme) **e. Re-ernærings syndrom**
384
38. 67 årig kvinde er henvist fra egen læge til DXA scanning efter et lavenergibrud i underarmen. Scanningen viser: Ryg: T-score -2,9, Z-score: -1,3; Hofte : T-score  -1,8,  Z-score: -0,8. Hvilket udsagn er mest korrekt: a. Fruen har lavt knoglemineralindhold for alderen b. Fruen har normalt knoglemineralindhold for alderen c. Frakturrisikoen er fordoblet i forhold til den gennemsnitlige frakturrisiko hos unge raske kvinder d. Frakturrisikoen er fordoblet i forhold til den gennemsnitlige frakturrisiko hos jævnaldrende kvinder e. Bedømt ud fra knoglemineralindholdet alene er frakturrisikoen fordoblet i forhold til den gennemsnitlige frakturrisiko hos unge raske kvinder
38. 67 årig kvinde er henvist fra egen læge til DXA scanning efter et lavenergibrud i underarmen. Scanningen viser: Ryg: T-score -2,9   Z-score: -1,3; Hofte : T-score   -1,8   Z-score: - 0,8. Hvilket udsagn er mest korrekt: a. Fruen har lavt knoglemineralindhold for alderen **b. Fruen har normalt knoglemineralindhold for alderen** c. Frakturrisikoen er fordoblet i forhold til den gennemsnitlige frakturrisiko hos unge raske kvinder d. Frakturrisikoen er fordoblet i forhold til den gennemsnitlige frakturrisiko hos jævnaldrende kvinder e. Bedømt ud fra knoglemineralindholdet alene er frakturrisikoen fordoblet i forhold til den gennemsnitlige frakturrisiko hos unge raske kvinder
385
39. En 65 årig kvinde henvender sig til egen læge med ønske om undersøgelse for osteoporose pga arvelig belastning - hendes far havde mange sammenfald i ryggen og var svært smerteplaget i sine sidste leveår. Hvilket udsagn om osteoporose og arvelighed er mest korrekt: a. Osteoporose er en dominant arvelig sygdom, men med nedsat penetrans, således at ca 25 % af børnene vil blive syge b. Osteoporose nedarves kun fra mødre til døtre og fra fædre til sønner c. Osteoporose er en recessiv arvelig sygdom, hvorfor datteren har 25% risiko for at udvikle osteoporose d. Et normalt knoglemineralindhold vil for praktiske formål udelukke, at kvinden har arvet sin fars sygdom e. Nedsat T-score alene, hos forældre eller bedsteforældre, er ikke en anerkendt risikofaktor for osteoporose
39. En 65 årig kvinde henvender sig til egen læge med ønske om undersøgelse for osteoporose pga arvelig belastning - hendes far havde mange sammenfald i ryggen og var svært smerteplaget i sine sidste leveår. Hvilket udsagn om osteoporose og arvelighed er mest korrekt: a. Osteoporose er en dominant arvelig sygdom, men med nedsat penetrans, således at ca 25 % af børnene vil blive syge b. Osteoporose nedarves kun fra mødre til døtre og fra fædre til sønner c. Osteoporose er en recessiv arvelig sygdom, hvorfor datteren har 25% risiko for at udvikle osteoporose d. Et normalt knoglemineralindhold vil for praktiske formål udelukke, at kvinden har arvet sin fars sygdom **e. Nedsat T-score alene, hos forældre eller bedsteforældre, er ikke en anerkendt risikofaktor for osteoporose**
386
40. En 35 årig kvinde har fået taget blodprøver hos egen læge, fordi hun har følt sig usædvanlig træt ’hele vinteren’ (dvs de sidste 4-5 mdr). Screeningsblodprøver viser lav D-vitamin, hvorfor der tages supplerende blodprøver (see billede): Hvilket udsagn er det mest korrekte ? a. Det lave D-vitamin er en sandsynlig årsag til patientens træthed b. Blodprøverne tyder på fedtmalabsorption c. D-vitamin niveauet er ikke optimalt, men inden for normalområdet d. Kalkindholdet i blodet er falsk forhøjet pga det lave fosfat. Kan således reelt være nedsat e. Patienten bør henvises til DXA på baggrund af det lave D-vitamin
40. En 35 årig kvinde har fået taget blodprøver hos egen læge, fordi hun har følt sig usædvanlig træt ’hele vinteren’ (dvs de sidste 4-5 mdr). Screeningsblodprøver viser lav D-vitamin, hvorfor der tages supplerende blodprøver (see billede): Hvilket udsagn er det mest korrekte ? a. Det lave D-vitamin er en sandsynlig årsag til patientens træthed b. Blodprøverne tyder på fedtmalabsorption c. D-vitamin niveauet er ikke optimalt, men inden for normalområdet **d. Kalkindholdet i blodet er falsk forhøjet pga det lave fosfat. Kan således reelt være nedsat** e. Patienten bør henvises til DXA på baggrund af det lave D-vitamin
387
41. En 26 årig kvinde opereres for galdestenssygdom med fjernelse af galdeblæren ved en elektivt (planlagt) indgreb i dagkirurgisk regi. Udskrives samme dag til hjemmet. Indlægges dagen efter i FAM med kraftige mavesmerter, der er svære at dække med morfin. Sandsynlig årsag til smerterne er a. Cholascos (galde i bughulen) b. Nerveskade c. Galdestensanfald d. Postoperativ blødning e. Svar 1 og svar 4
41. En 26 årig kvinde opereres for galdestenssygdom med fjernelse af galdeblæren ved en elektivt (planlagt) indgreb i dagkirurgisk regi. Udskrives samme dag til hjemmet. Indlægges dagen efter i FAM med kraftige mavesmerter, der er svære at dække med morfin. Sandsynlig årsag til smerterne er a. Cholascos (galde i bughulen) b. Nerveskade c. Galdestensanfald d. Postoperativ blødning **e. Svar 1 og svar 4**
388
42. En 34 årig kvinde opereres for en perforeret appendicit. Hun udvikler fem dage senere feber og forhøjede infektionstal. Der udføres en Ultralydskanning af nedre abdomen. Se billede. Hvad er markeret med pil? a. En absces bag blæren. b. Galdeblæren med en sten. c. Rectum bag blæren. d. En fortykket blindtarm bag blæren. e. Urinblæren med perforation bagtil.
42. En 34 årig kvinde opereres for en perforeret appendicit. Hun udvikler fem dage senere feber og forhøjede infektionstal. Der udføres en Ultralydskanning af nedre abdomen. Se billede. Hvad er markeret med pil? **a. En absces bag blæren.** b. Galdeblæren med en sten. c. Rectum bag blæren. d. En fortykket blindtarm bag blæren. e. Urinblæren med perforation bagtil.
389
43. Endoskopisk billede, som er taget i forbindelse med udredning for blødning per rectum hos 76 år gammel kvinde. Diagnosen er: ## Footnote a. colon divertikler b. telangektasi/angidysplasi i colon c. polyp i colon d. polyp i tyndtarmen e. kolit
43. Endoskopisk billede, som er taget i forbindelse med udredning for blødning per rectum hos 76 år gammel kvinde. Diagnosen er: ## Footnote a. colon divertikler **b. telangektasi/angidysplasi i colon** c. polyp i colon d. polyp i tyndtarmen e. kolit
390
45. 55 år gammel kvinde, tidligere rask, er henvist til udredning for anæmi. Egen læge finder normal biokemi, bortset fra hæmoglobin på 6.8 mmol/l, trods behandling med jern gennem ½ år. Der er positiv afføringstest for okkult blod. Gastroskopi og koloskopi er begge med normale fund. Den næste undersøgelse man vil overveje er: a. peroperativ enteroskopi b. video kapsel endoskopi c. gentaget koloskopi og gastroskopi efter 12 uger d. MR scanning af tyndtarm e. Technetium 99m RBC scintigrafi
45. 55 år gammel kvinde, tidligere rask, er henvist til udredning for anæmi. Egen læge finder normal biokemi, bortset fra hæmoglobin på 6.8 mmol/l, trods behandling med jern gennem ½ år. Der er positiv afføringstest for okkult blod. Gastroskopi og koloskopi er begge med normale fund. Den næste undersøgelse man vil overveje er: a. peroperativ enteroskopi **b. video kapsel endoskopi** c. gentaget koloskopi og gastroskopi efter 12 uger d. MR scanning af tyndtarm e. Technetium 99m RBC scintigrafi
391
Radiologisk undersøgelse foretaget på en patient med anæmi uden synlig GI blødning; der viser (see billede): a. CT scanning af abdomen med svær kolit b. CT angiografi med iskæmi i tyndtarm c. Technetium 99m RBC scintigrafi uden tegn på blødning d. CT kolografi med polyp i tyndtarmen e. MR tyndtarm med mistanke om tumor proces midt på tyndtarmen og oral tyndtarms dilatation
Radiologisk undersøgelse foretaget på en patient med anæmi uden synlig GI blødning; der viser: a. CT scanning af abdomen med svær kolit b. CT angiografi med iskæmi i tyndtarm c. Technetium 99m RBC scintigrafi uden tegn på blødning d. CT kolografi med polyp i tyndtarmen **e. MR tyndtarm med mistanke om tumor proces midt på tyndtarmen og oral tyndtarms dilatation**
392
47. En 56-årig kvinde, som fik diagnosticeret Graves’ sygdom for 4 uger siden, henvender sig med irritation og tåreflod fra venstre øje. Ved objektiv undersøgelse er der hævelse af både øvre og nedre øjenlåg på denne side, mens højre øje er upåfaldende.  Der kan fremprovokeres dobbeltsyn, når hun kigger opad. Hvilket udsagn om Graves’ orbitopati (GO) er korrekt? a. Fravær af exoftalmus og affektion af kun ét øje taler stærkt imod, at pt. har GO. b. Ved klinisk undersøgelse findes objektive tegn til GO hos \>90% af patienter med Graves’ sygdom. c. GO er en konsekvens af den thyrotoksiske tilstand og vil gå i remission, når patienten er stabil euthyroid d. Radiojodbehandling, men ikke kirurgisk thyroidectomi, af Graves’ sygdom er en risikofaktor for udvikling af GO. e. Steroid-behandling er altid indiceret ved dobbeltsyn hos patienter med GO, idet dette symptom afspejler aktivitet i sygdommen.
47. En 56-årig kvinde, som fik diagnosticeret Graves’ sygdom for 4 uger siden, henvender sig med irritation og tåreflod fra venstre øje. Ved objektiv undersøgelse er der hævelse af både øvre og nedre øjenlåg på denne side, mens højre øje er upåfaldende.  Der kan fremprovokeres dobbeltsyn, når hun kigger opad. Hvilket udsagn om Graves’ orbitopati (GO) er korrekt? a. Fravær af exoftalmus og affektion af kun ét øje taler stærkt imod, at pt. har GO. b. Ved klinisk undersøgelse findes objektive tegn til GO hos \>90% af patienter med Graves’ sygdom. c. GO er en konsekvens af den thyrotoksiske tilstand og vil gå i remission, når patienten er stabil euthyroid **d. Radiojodbehandling, men ikke kirurgisk thyroidectomi, af Graves’ sygdom er en risikofaktor for udvikling af GO.** e. Steroid-behandling er altid indiceret ved dobbeltsyn hos patienter med GO, idet dette symptom afspejler aktivitet i sygdommen.
393
48. En 36-årig kvinde henvender sig til egen læge på grund af tiltagende halsomfang, svarende til glandula thyroidea, over de seneste 2-3 år. Der måles et plasma TSH, der afspejler en lettere thyrotoksisk tilstand. En blodprøve taget for 12 mdr. siden viste det samme, men der blev dengang ikke reageret på resultatet. Patienten har ingen thyrotoksiske symptomer. Ved objektiv undersøgelse findes en moderat struma, der skønnes at være 80-100 gram symmetrisk fordelt. Hvilket udsagn er korrekt? a. Toksisk knudestruma er usandsynligt på grund af patientens alder b. Patienten har sandsynligvis Hashimoto’s thyroiditis c. Radiojodbehandling er kontraincideret, da hun ikke er post-menopausal d. Hvis plasma-T4 er normal, er det unødvendigt at måde plasma-T3 e. Thyroidea-skintigrafi er indiceret, hvis TSH-receptor-antistof (TRAB) er negativ
48. En 36-årig kvinde henvender sig til egen læge på grund af tiltagende halsomfang, svarende til glandula thyroidea, over de seneste 2-3 år. Der måles et plasma TSH, der afspejler en lettere thyrotoksisk tilstand. En blodprøve taget for 12 mdr. siden viste det samme, men der blev dengang ikke reageret på resultatet. Patienten har ingen thyrotoksiske symptomer. Ved objektiv undersøgelse findes en moderat struma, der skønnes at være 80-100 gram symmetrisk fordelt. Hvilket udsagn er korrekt? a. Toksisk knudestruma er usandsynligt på grund af patientens alder b. Patienten har sandsynligvis Hashimoto’s thyroiditis c. Radiojodbehandling er kontraincideret, da hun ikke er post-menopausal d. Hvis plasma-T4 er normal, er det unødvendigt at måde plasma-T3 **e. Thyroidea-skintigrafi er indiceret, hvis TSH-receptor-antistof (TRAB) er negativ**
394
49. En 28-årig kvinde har et uhonoreret graviditetsønske og er nu henvist til fertilitetsklinikken. Patientens mor har en ’stofskiftesygdom’. Plasma-TSH måles til 5,9 mU/l (normalt: 0,3-4,0 mU/l). Ved kontrol 4 uger senere findes TSH på samme niveau. Hvilket udsagn er korrekt? a. Patienten bør behandles uanset resultatet af andre undersøgelser b. Patientens har sandsynligvis Graves’ sygdom med lav aktivitet c. Det forhøjede TSH udløser indikation for MR-skanning af hypofysen d. Hvis plasma-T4 og plasma-T3 er normale er det kontraindiceret at starte behandling e. Hvis patienten ikke behandles, vil plasma-TSH sandsynligvis normaliseres under en graviditet på grund af dennes immundæmpende effekt
49. En 28-årig kvinde har et uhonoreret graviditetsønske og er nu henvist til fertilitetsklinikken. Patientens mor har en ’stofskiftesygdom’. Plasma-TSH måles til 5,9 mU/l (normalt: 0,3-4,0 mU/l). Ved kontrol 4 uger senere findes TSH på samme niveau. Hvilket udsagn er korrekt? **a. Patienten bør behandles uanset resultatet af andre undersøgelser** b. Patientens har sandsynligvis Graves’ sygdom med lav aktivitet c. Det forhøjede TSH udløser indikation for MR-skanning af hypofysen d. Hvis plasma-T4 og plasma-T3 er normale er det kontraindiceret at starte behandling e. Hvis patienten ikke behandles, vil plasma-TSH sandsynligvis normaliseres under en graviditet på grund af dennes immundæmpende effekt
395
50. En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi? a. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof b. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer c. Metformin plus Januvia d. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog e. Degludec plus Glimepirid
50. En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi? a. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof b. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer **c. Metformin plus Januvia** d. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog e. Degludec plus Glimepirid
396
51. En ung mand med type 1 diabetes bringes til skadestuen en mandag aften med svær hypoglykæmi efter fodboldtræning. Er ellers sund og rask. En række faktorer kunne spille ind. Hvilket udsagn er forkert. a. Glukagon kan ikke øge glukoneogenesen i leveren efter fysisk aktivitet b. Fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden c. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi d. Fysisk aktivitet øger glukoseforbruget e. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren
51. En ung mand med type 1 diabetes bringes til skadestuen en mandag aften med svær hypoglykæmi efter fodboldtræning. Er ellers sund og rask. En række faktorer kunne spille ind. Hvilket udsagn er forkert. **a. Glukagon kan ikke øge glukoneogenesen i leveren efter fysisk aktivitet** b. Fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden c. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi d. Fysisk aktivitet øger glukoseforbruget e. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren
397
52. En 18-årig kvinde uden diabetes bringes til skadestuen med svær hypoglykæmi og bevidsthedstab. Man mistænker at hun i suicidalt øjemed har taget store mængder human insulin. Hvilket udsagn er forkert i forhold til behandling og påvisning af insulintilførsel? a. Behandles med glukose intravenøst b. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og supprimeret C-peptid c. Der kan påvises en stigning i plasma glukagon d. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og forhøjet C-peptid e. Patienten må ikke sendes hjem selvom der opnås normale blodsukre
52. En 18-årig kvinde uden diabetes bringes til skadestuen med svær hypoglykæmi og bevidsthedstab. Man mistænker at hun i suicidalt øjemed har taget store mængder human insulin. Hvilket udsagn er forkert i forhold til behandling og påvisning af insulintilførsel? a. Behandles med glukose intravenøst b. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og supprimeret C-peptid c. Der kan påvises en stigning i plasma glukagon **d. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og forhøjet C-peptid** e. Patienten må ikke sendes hjem selvom der opnås normale blodsukre
398
53. Hvis en rask person uden diabetes tager en stor dosis GLP-1 analog (Victoza), medfører det ikke hypoglykæmi. Hvorfor ikke? a. GLP-1 analoger øger kun udskillelsen af glukose i urinen når glukose er højt b. GLP-1 analoger øger kun insulinfølsomheden når glukose er højt c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt d. GLP-1 analoger virker kun hos diabetikere med lav produktion af insulin e. GLP-1 analoger hæmmer kun absorptionen af kulhydrater fra tarmen når glukose er højt
53. Hvis en rask person uden diabetes tager en stor dosis GLP-1 analog (Victoza), medfører det ikke hypoglykæmi. Hvorfor ikke? a. GLP-1 analoger øger kun udskillelsen af glukose i urinen når glukose er højt b. GLP-1 analoger øger kun insulinfølsomheden når glukose er højt **c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt** d. GLP-1 analoger virker kun hos diabetikere med lav produktion af insulin e. GLP-1 analoger hæmmer kun absorptionen af kulhydrater fra tarmen når glukose er højt
399
54. En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk faste-test for at påvise hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin, C-peptid og proinsulin. Hvor lang tid varer fasten, hvis de gennemfører den fuldt ud? a. 18 timers faste b. 24 timers faste c. 36 timers faste d. 48 timers faste e. 72 timers faste
54. En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk faste-test for at påvise hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin, C-peptid og proinsulin. Hvor lang tid varer fasten, hvis de gennemfører den fuldt ud? a. 18 timers faste b. 24 timers faste c. 36 timers faste d. 48 timers faste **e. 72 timers faste**
400
55. 35-årig børnehavepædagog kommer i praksis pga 6 uger varende diaré og 3½ kg vægttab. Det begyndte ret pludseligt med rumlen i maven og 10-15 vandtynde, ublodige og ildelugtende diaréer per døgn. Den senere tid voluminøse, grålige, måske fedtede afføringer. Hun er træt og føler sig bestemt ikke rask. Ingen udenlandsrejser det sidste år. Hun er aldrig opereret og tager lejlighedsvist tabl pantoprazol 40 mg mod sure opstød.  Hun har ikke haft feber og der er ikke noget smerteproblem. P-Albumin 33g/l (36-45), B-Hb 6,7 mM (7-10), P-B12 215 pM (140-400), P-CRP 12 mg/l (\<6). Den undersøgelse der mest sandsynligt er diagnostisk er: a. MR af tyndtarm b. Undersøgelse for tarmpatogene bakterier og Clostridium Difficile i fæces c. P-Transglutaminase og P-Gliadinantistof d. Bakteriologisk undersøgelse af aspirat fra duodenum e. Undersøgelse af fæces for parasitter
55. 35-årig børnehavepædagog kommer i praksis pga 6 uger varende diaré og 3½ kg vægttab. Det begyndte ret pludseligt med rumlen i maven og 10-15 vandtynde, ublodige og ildelugtende diaréer per døgn. Den senere tid voluminøse, grålige, måske fedtede afføringer. Hun er træt og føler sig bestemt ikke rask. Ingen udenlandsrejser det sidste år. Hun er aldrig opereret og tager lejlighedsvist tabl pantoprazol 40 mg mod sure opstød.  Hun har ikke haft feber og der er ikke noget smerteproblem. P-Albumin 33g/l (36-45), B-Hb 6,7 mM (7-10), P-B12 215 pM (140-400), P-CRP 12 mg/l (\<6). Den undersøgelse der mest sandsynligt er diagnostisk er: a. MR af tyndtarm b. Undersøgelse for tarmpatogene bakterier og Clostridium Difficile i fæces c. P-Transglutaminase og P-Gliadinantistof d. Bakteriologisk undersøgelse af aspirat fra duodenum **e. Undersøgelse af fæces for parasitter**
401
56. Galdesyrebetiget diaré (cholegen diaré) ses ikke efter a. Resektion af 50 cm terminal ileum b. Resektion af 150 cm ileum c. Bakteriel overvækst af tyndtyrm d. Cholecystektomi e. Colon irritabile
56. Galdesyrebetiget diaré (cholegen diaré) ses ikke efter a. Resektion af 50 cm terminal ileum b. Resektion af 150 cm ileum c. Bakteriel overvækst af tyndtyrm **d. Cholecystektomi** e. Colon irritabile
402
57. 39-årig lettere overvægtig mand kommer med langvarige gener i form af ukarakteristisk trykken i øvre abdomen – ofte med forværring efter spisning. Han er helicobacter negativ ved pusteprøve og han tager ingen medicin. Ofte halsbrand. Intet vægttab, ingen risikoadfærd og ingen tidligere operationer. Objektiv undersøgelse upåfaldende bortset fra overvægt. De fleste blodprøver (B-Hb, P-Albumin, B-Leuko, B-Trombo, P-CRP, P-Bas Fosfatase) er normale; P-ALAT er let forhøjet 75 U/l (35-65). Du foretager nu følgende: a. 4 ugers PPI behandling fulgt af klinisk kontrol b. Gastroskopi c. Leverbiopsi d. pH-måling i øsofagus e. CT af øvre abdomen
57. 39-årig lettere overvægtig mand kommer med langvarige gener i form af ukarakteristisk trykken i øvre abdomen – ofte med forværring efter spisning. Han er helicobacter negativ ved pusteprøve og han tager ingen medicin. Ofte halsbrand. Intet vægttab, ingen risikoadfærd og ingen tidligere operationer. Objektiv undersøgelse upåfaldende bortset fra overvægt. De fleste blodprøver (B-Hb, P-Albumin, B-Leuko, B-Trombo, P-CRP, P-Bas Fosfatase) er normale; P-ALAT er let forhøjet 75 U/l (35-65). Du foretager nu følgende: **a. 4 ugers PPI behandling fulgt af klinisk kontrol** b. Gastroskopi c. Leverbiopsi d. pH-måling i øsofagus e. CT af øvre abdomen
403
58. En 57-årig mand med tidligere stort alkoholforbrug, forkalkninger i pancreas og diabetes mellitus er i behandling med pancreasenzymer, kalk og D-vitamin samt insulin. Han kommer nu fordi han taber sig og er blevet ikterisk. Hvilket paraklinisk mønster er mest sandsynligt? a. Dilaterede intrahepatiske galdeveje, forhøjet P-ALAT, normal P-Basisk fosfatase, B-HbA1c og P-CRP b. Nedsat P-Amylase, forhøjet P-Basisk fosfatase, dilaterede intrahepatiske galdeveje, forhøjet B-HbA1c og forlænget INR c. Normale galdeveje, forhøjet P-Ca, vitamin D, P-Basisk fosfatase og ALAT samt normal P-Amylase og B-HbA1c d. Forhøjet P-Amylase, forlænget INR, normal P-CRP, P-ALAT, P-Basisk fosfatase og P-GGT e. Forhøjet P-Basisk fosfatase, P-GGT og P-Bilirubin, men normale galdeveje, CT af pancreas og forhøjet P-Amylase
58. En 57-årig mand med tidligere stort alkoholforbrug, forkalkninger i pancreas og diabetes mellitus er i behandling med pancreasenzymer, kalk og D-vitamin samt insulin. Han kommer nu fordi han taber sig og er blevet ikterisk. Hvilket paraklinisk mønster er mest sandsynligt? a. Dilaterede intrahepatiske galdeveje, forhøjet P-ALAT, normal P-Basisk fosfatase, B-HbA1c og P-CRP **b. Nedsat P-Amylase, forhøjet P-Basisk fosfatase, dilaterede intrahepatiske galdeveje, forhøjet B-HbA1c og forlænget INR** c. Normale galdeveje, forhøjet P-Ca, vitamin D, P-Basisk fosfatase og ALAT samt normal P-Amylase og B-HbA1c d. Forhøjet P-Amylase, forlænget INR, normal P-CRP, P-ALAT, P-Basisk fosfatase og P-GGT e. Forhøjet P-Basisk fosfatase, P-GGT og P-Bilirubin, men normale galdeveje, CT af pancreas og forhøjet P-Amylase
404
59. 76-årig mand, der for 4 måneder siden fik gjort PCI pga akut koronarsyndrom indbringes akut pga besvimelse med efterfølgende opkast af frisk rødt blod. Ved ankomst bleg, klam og fjern med BT på 90/45 og puls 137. Er i behandling med warfarin, digoxin, furosemid,  simvastatin, hjertemagnyl og clopidogrel. Du vil på det foreliggende nu: a. Bestille akut gastroskopi inden for 1 time b. Give vitamin K intravenøst c. Påbegynde infusion af isot NaCl vejledt af puls og blodtryk d. Give antibiotikum (ciprofloxacin) i.v.i 5 dage e. Overflytte til kirurgisk sengeafsnit
59. 76-årig mand, der for 4 måneder siden fik gjort PCI pga akut koronarsyndrom indbringes akut pga besvimelse med efterfølgende opkast af frisk rødt blod. Ved ankomst bleg, klam og fjern med BT på 90/45 og puls 137. Er i behandling med warfarin, digoxin, furosemid,  simvastatin, hjertemagnyl og clopidogrel. Du vil på det foreliggende nu: a. Bestille akut gastroskopi inden for 1 time b. Give vitamin K intravenøst **c. Påbegynde infusion af isot NaCl vejledt af puls og blodtryk** d. Give antibiotikum (ciprofloxacin) i.v.i 5 dage e. Overflytte til kirurgisk sengeafsnit
405
60. 76-årig mand, der for 4 måneder siden fik gjort PCI pga akut koronarsyndrom indbringes akut pga besvimelse med efterfølgende opkast af frisk rødt blod. Ved ankomst bleg, klam og fjern med BT på 90/45 og puls 137. Er i behandling med warfarin, digoxin, furosemid,  simvastatin, hjertemagnyl og clopidogrel. Du påbegynder infusion af isot NaCl vejledt af puls og blodtryk I løbet af 35 minutter er BT steget til 135/65, pulsen faldet til 117, og patienten er vågen og klar uden yderligere hæmatemese. Ved rektaleksploration er der melæna. Der har ikke været vandladning. B-Hb 5,5 mM (8-11), P-Karbamid 19,3mM (3-7), P- Kreatinin  105 mikromol/l, P-INR 4,6, B-Trombocytter 213/l (200-400) og B-Leukocytter 12,7x109/l (3-10). Du beslutter nu: a. At give 2 portioner SAG-M b. At give frisk frosset plasma c. At bestille akut gastroskopi inden for 1 time d. At seponere clopidogrel, warfarin, simvastatin, men fortsætte hjertemagnyl, furosemid og digoxin e. At lægge kateter a demeure
60. Samme patient som sidste opgave: I løbet af 35 minutter er BT steget til 135/65, pulsen faldet til 117, og patienten er vågen og klar uden yderligere hæmatemese. Ved rektaleksploration er der melæna. Der har ikke været vandladning. B-Hb 5,5 mM (8-11), P-Karbamid 19,3mM (3-7), P- Kreatinin  105 mikromol/l, P-INR 4,6, B-Trombocytter 213/l (200-400) og B-Leukocytter 12,7x109/l (3-10). Du beslutter nu: a. At give 2 portioner SAG-M **b. At give frisk frosset plasma** c. At bestille akut gastroskopi inden for 1 time d. At seponere clopidogrel, warfarin, simvastatin, men fortsætte hjertemagnyl, furosemid og digoxin e. At lægge kateter a demeure
406
61. Hvilket udsagn om protonpumpehæmmere er korrekt: a. Virker ved kompetitiv hæmning af Na-K-H+-ATPase b. Kan reducere syreproduktionen med over 90% c. Stimulerer syreproduktionen via en øget sekretion af gastrin d. Beskytter mod salmonellainfektioner via en syrehæmmende virkning e. Er mindre egnet end histaminreceptorblokkere til at forebygge NSAID-forårsaget mavesår
61. Hvilket udsagn om protonpumpehæmmere er korrekt: a. Virker ved kompetitiv hæmning af Na-K-H+-ATPase **b. Kan reducere syreproduktionen med over 90%** c. Stimulerer syreproduktionen via en øget sekretion af gastrin d. Beskytter mod salmonellainfektioner via en syrehæmmende virkning e. Er mindre egnet end histaminreceptorblokkere til at forebygge NSAID-forårsaget mavesår
407
62. Hvilket udsagn om aminosalicylater er korrekt: a. Sulfasalazin (salazopyrin) spaltes i colon til sulfapyridin og 5-aminosalicylat b. Den aktive komponent er sulfapyridin c. Er et prodrug og kan derfor ikke gives rektalt d. Sulfasalazin (salazopyrin) absorberes for det meste i tyndtarmen og udskilles uomdannet i urinen e. Gives i høje doser pga en høj firstpass metabolisme
62. Hvilket udsagn om aminosalicylater er korrekt: **a. Sulfasalazin (salazopyrin) spaltes i colon til sulfapyridin og 5-aminosalicylat** b. Den aktive komponent er sulfapyridin c. Er et prodrug og kan derfor ikke gives rektalt d. Sulfasalazin (salazopyrin) absorberes for det meste i tyndtarmen og udskilles uomdannet i urinen e. Gives i høje doser pga en høj firstpass metabolisme
408
63. En 58-årig kvinde henvender sig til sin praktiserende læge pga. tilbagevendende episoder med smerter og ubehag i øvre del af maven gennem det seneste halve år. Objektiv undersøgelse er normal og hæmoglobin 8,4 mmol/L. Hun tager ikke NSAID. Hun bliver tilbudt henvisning til en gastroskopi. Hvad fejler hun mest sandsynligt? a. Cancer ventriculi b. Ulcus ventriculi c. Reflux oesophagitis d. Ulcus duodeni e. Funktionel dyspepsi
63. En 58-årig kvinde henvender sig til sin praktiserende læge pga. tilbagevendende episoder med smerter og ubehag i øvre del af maven gennem det seneste halve år. Objektiv undersøgelse er normal og hæmoglobin 8,4 mmol/L. Hun tager ikke NSAID. Hun bliver tilbudt henvisning til en gastroskopi. Hvad fejler hun mest sandsynligt? a. Cancer ventriculi b. Ulcus ventriculi c. Reflux oesophagitis d. Ulcus duodeni **e. Funktionel dyspepsi**
409
64. En 58 årig kvinde fik for 6 måneder siden fjernet en stor del af tyndtarmen på grund af strangulations-ileus. Efter et længere postoperativt forløb har hun har nu fået anastomoseret tarmen (hun har ca. 130 cm tyndtarm anastomoseret til colon). Det er sandsynligt at patienten fremadrettet vil skulle behandles med: a. Livslang parenteral ernæring, intravenøse væske- og elektrolytopløsninger b. Loperamid (stoppemedicin), protonpumpehæmmer og i perioder per orale rehydreringsvæsker c. Livslang parenteral ernæring men ikke behov for intravenøse væske- og elektrolytopløsninger d. Livslang intravenøs væske- og elektrolytopløsninger men uden behov for parenteral ernæring e. Ikke behov for specielle ernæringmæssige tiltage blot sikre sig tilstrækkelig væskeindtag
64. En 58 årig kvinde fik for 6 måneder siden fjernet en stor del af tyndtarmen på grund af strangulations-ileus. Efter et længere postoperativt forløb har hun har nu fået anastomoseret tarmen (hun har ca. 130 cm tyndtarm anastomoseret til colon). Det er sandsynligt at patienten fremadrettet vil skulle behandles med: a. Livslang parenteral ernæring, intravenøse væske- og elektrolytopløsninger **b. Loperamid (stoppemedicin), protonpumpehæmmer og i perioder per orale rehydreringsvæsker** c. Livslang parenteral ernæring men ikke behov for intravenøse væske- og elektrolytopløsninger d. Livslang intravenøs væske- og elektrolytopløsninger men uden behov for parenteral ernæring e. Ikke behov for specielle ernæringmæssige tiltage blot sikre sig tilstrækkelig væskeindtag
410
65. En 62-årig mand indlægges akut med 2 timers varende stærke abdominalsmerter med diffus ømhed og muskelværne ved abdominal undersøgelse. Ellers tidligere rask. Har fået fjernet blindtarmen som barn. Temperatur 37,6 (øre), BT: 150/90, puls 104. Hvad vil du gøre? a. Bestille CT-skanning af abdomen b. Bestille ul-skanning af abdomen c. Sætte patienten til akut operation d. Afvente svar på blodprøve (CRP) e. Observere patienten
65. En 62-årig mand indlægges akut med 2 timers varende stærke abdominalsmerter med diffus ømhed og muskelværne ved abdominal undersøgelse. Ellers tidligere rask. Har fået fjernet blindtarmen som barn. Temperatur 37,6 (øre), BT: 150/90, puls 104. Hvad vil du gøre? a. Bestille CT-skanning af abdomen b. Bestille ul-skanning af abdomen **c. Sætte patienten til akut operation** d. Afvente svar på blodprøve (CRP) e. Observere patienten
411
66. En 82-årig mand indlægges med større vægttab på 5 kg og tiltagende abdominalsmerter over 5 døgn. Objektivt findes dårlig almentilstand og stort meteoristisk abdomen, der i øvrigt er blødt. CT-skannning viser colon-ileus med dilateret cøkum på 14 cm og en tumor i sigmoideum samt talrige metastaser i leveren. Hvad vil du nu gøre? a. Sætte patienten til akut operation b. Opstarte udtømning med henblik på koloskopi næstfølgende dag c. Sætte patienten til akut skopi med forsøg på stentanlæggelse i colon d. Henvist patienten til multidiciplinær konference med henblik på behandlingsstrategi e. Behandle ileustilstanden med ventrikelsonde
66. En 82-årig mand indlægges med større vægttab på 5 kg og tiltagende abdominalsmerter over 5 døgn. Objektivt findes dårlig almentilstand og stort meteoristisk abdomen, der i øvrigt er blødt. CT-skannning viser colon-ileus med dilateret cøkum på 14 cm og en tumor i sigmoideum samt talrige metastaser i leveren. Hvad vil du nu gøre? a. Sætte patienten til akut operation b. Opstarte udtømning med henblik på koloskopi næstfølgende dag **c. Sætte patienten til akut skopi med forsøg på stentanlæggelse i colon** d. Henvist patienten til multidiciplinær konference med henblik på behandlingsstrategi e. Behandle ileustilstanden med ventrikelsonde
412
67. Hvilket af følgende udsagn om akut appendicits er korrekt? a. Der vil altid være feber (tp\>38,0 grader C) b. CRP-koncentrationen i perifert blod har en høj (\>90%) diagnostisk sensitivitet og specificitet c. Diagnosen er primært klinisk d. Alle skal behandles med antibiotika e. Diagnosen stilles primært ved CT-skanning af abdomen
67. Hvilket af følgende udsagn om akut appendicits er korrekt? a. Der vil altid være feber (tp\>38,0 grader C) b. CRP-koncentrationen i perifert blod har en høj (\>90%) diagnostisk sensitivitet og specificitet **c. Diagnosen er primært klinisk** d. Alle skal behandles med antibiotika e. Diagnosen stilles primært ved CT-skanning af abdomen
413
68. 45-årig mand undersøges med øsofagogastroduodenoskopi for årsag til halsbrand og odynofagi. Billedet viser den distale del af øsofagus. ## Footnote Diagnosen på grundlag af anamnese og endoskopi er: a. Adenocarcinoma oesophagi b. Barretts øsofagus c. Candidainfektion d. Refluksøsofagitis e. Non-erosiv reflukssygdom
68. 45-årig mand undersøges med øsofagogastroduodenoskopi for årsag til halsbrand og odynofagi. Billedet viser den distale del af øsofagus. ## Footnote Diagnosen på grundlag af anamnese og endoskopi er: a. Adenocarcinoma oesophagi b. Barretts øsofagus c. Candidainfektion **d. Refluksøsofagitis** e. Non-erosiv reflukssygdom
414
69. 42-årig kvinde med sikker gastroøsofageal reflukssygdom og omeprazolbehandling med god effekt. Hun er anbefalet vedvarende behandling og er nu bekymret for mulige langtidsbivirkninger. Hvilket svar er korrekt? a. Der er en ca. to gange forøget risiko for kræft i mavesækken b. Du kan få blodmangel på grund af nedsat jernoptagelse fra kosten c. Din risiko for smitsomme bakterieinfektioner i tarmen er lidt forøget d. Du vil have en øget risiko for blærebetændelse e. Du kan tage på i vægt, fordi din mad bliver mere effektivt fordøjet
69. 42-årig kvinde med sikker gastroøsofageal reflukssygdom og omeprazolbehandling med god effekt. Hun er anbefalet vedvarende behandling og er nu bekymret for mulige langtidsbivirkninger. Hvilket svar er korrekt? a. Der er en ca. to gange forøget risiko for kræft i mavesækken b. Du kan få blodmangel på grund af nedsat jernoptagelse fra kosten **c. Din risiko for smitsomme bakterieinfektioner i tarmen er lidt forøget** d. Du vil have en øget risiko for blærebetændelse e. Du kan tage på i vægt, fordi din mad bliver mere effektivt fordøjet
415
70. 45-årig mand med formodet gastroøsofageal reflukssygdom har på trods af behandling med omeprazol 20 mg morgen og aften stadig meget halsbrand og sure opstød. Du er derfor i tvivl, om diagnosen er rigtig, og bestiller en 24-timers øsofagus pH-metri under omeprazolpause. ## Footnote Den øverste kurve viser pH-variationen i øsofagus og den nederste pH-variation i ventriklen. Hvordan tolker du undersøgelsen? a. Der er en del, men kun kortvarige pH-fald under 2 i øsofagus, og derfor ikke dokumentation for reflukssygdom b. Der er talrige pH-fald under 4 i øsofagus, og derfor sikker patofysiologisk gastroøsofageal refluks c. Han har aklorhydri (ingen syre i ventriklen), fordi pH sjældent overstiger 1 d. Han har ikke reflukssygdom, fordi der ikke er refluks i liggende stilling om natten e. Han har for lav syresekretion i ventriklen, fordi pH i ventriklen stiger efter måltiderne
70. 45-årig mand med formodet gastroøsofageal reflukssygdom har på trods af behandling med omeprazol 20 mg morgen og aften stadig meget halsbrand og sure opstød. Du er derfor i tvivl, om diagnosen er rigtig, og bestiller en 24-timers øsofagus pH-metri under omeprazolpause. ## Footnote Den øverste kurve viser pH-variationen i øsofagus og den nederste pH-variation i ventriklen. Hvordan tolker du undersøgelsen? a. Der er en del, men kun kortvarige pH-fald under 2 i øsofagus, og derfor ikke dokumentation for reflukssygdom **b. Der er talrige pH-fald under 4 i øsofagus, og derfor sikker patofysiologisk gastroøsofageal refluks** c. Han har aklorhydri (ingen syre i ventriklen), fordi pH sjældent overstiger 1 d. Han har ikke reflukssygdom, fordi der ikke er refluks i liggende stilling om natten e. Han har for lav syresekretion i ventriklen, fordi pH i ventriklen stiger efter måltiderne
416
71. 25-årig mand undersøges med øsofagoskopi, fordi han har haft flere episoder med dysfagi, hvor en klump mad sad fast i spiserøret. Man fandt snævert lumen med ødem af slimhinden og tog biopsier. En dem ses her. Hvilken diagnose er korrekt? a. Eosinofil øsofagitis b. Neutrofil øsofagitis c. Planocellulært carcinom d. Reflukssygdom med fibrotisk stenose e. Schatzkis syndrom
71. 25-årig mand undersøges med øsofagoskopi, fordi han har haft flere episoder med dysfagi, hvor en klump mad sad fast i spiserøret. Man fandt snævert lumen med ødem af slimhinden og tog biopsier. En dem ses her. Hvilken diagnose er korrekt? **a. Eosinofil øsofagitis** b. Neutrofil øsofagitis c. Planocellulært carcinom d. Reflukssygdom med fibrotisk stenose e. Schatzkis syndrom
417
72. 50-årig kvinde henvises på grund af træthed, hudkløe og ikterus. Hun har denne biokemiske profil (see billede). Hvad er diagnosen? a. Non-alkoholisk steatose b. Autoimmun hepatitis c. Alkoholisk hepatitis d. Alkoholisk cirrose e. Primær biliær cholangitis
72. 50-årig kvinde henvises på grund af træthed, hudkløe og ikterus. Hun har denne biokemiske profil (see billede). Hvad er diagnosen? a. Non-alkoholisk steatose b. Autoimmun hepatitis c. Alkoholisk hepatitis d. Alkoholisk cirrose **e. Primær biliær cholangitis**
418
73. 45-årig kvinde, 160cm og 110 kg. Forhøjet ALAT til 95 (10-70) og GGT til 180 (10-110). Ingen ikterus og normal leversyntesefunktion. Diabetes mellitus type 2 og hypertensio arterialis. Ultralydsscanning af leveren med øget ekkomønster, ellers normal. Alkoholforbruget højest 5 genstande om ugen. Hvad er behandlingen af leverpåvirkningen? a. God medikamentel diabetes- og blodtrykskontrol b. Prednisolon i lav dosis c. Vægttab og diabeteskontrol via kostomlægning d. Motion på recept e. Ingen, tilstanden er ufarlig
73. 45-årig kvinde, 160cm og 110 kg. Forhøjet ALAT til 95 (10-70) og GGT til 180 (10-110). Ingen ikterus og normal leversyntesefunktion. Diabetes mellitus type 2 og hypertensio arterialis. Ultralydsscanning af leveren med øget ekkomønster, ellers normal. Alkoholforbruget højest 5 genstande om ugen. Hvad er behandlingen af leverpåvirkningen? a. God medikamentel diabetes- og blodtrykskontrol b. Prednisolon i lav dosis **c. Vægttab og diabeteskontrol via kostomlægning** d. Motion på recept e. Ingen, tilstanden er ufarlig
419
74. I patogenesen ved genetisk hæmokromatose indgår: a. Arvelig defekt i renal jernudskillelse b. Defekt HFE-gen medfører ukorrekt signalering af transferrinmætningen til leveren c. Defekt HFE-gen medfører øget jerntransport over enterocytmembranen d. Defekt Ferroportin-gen øger jerntransporten fra enterocytterne til blodbanen e. Højt Hepcidin-niveau
74. I patogenesen ved genetisk hæmokromatose indgår: a. Arvelig defekt i renal jernudskillelse **b. Defekt HFE-gen medfører ukorrekt signalering af transferrinmætningen til leveren** c. Defekt HFE-gen medfører øget jerntransport over enterocytmembranen d. Defekt Ferroportin-gen øger jerntransporten fra enterocytterne til blodbanen e. Højt Hepcidin-niveau
420
75. 18-årig kvinde har taget 25 paracetamoltabletter for 12 timer siden. I akutmodtagelsen skal du: a. Iværksætte vægtdoseret behandling med N-acetylcystein med det samme b. Måle S-Paracetamol og leverbiokemi og afvente svar c. Iværksætte behandling med i.v.-væske og forceret diurese d. Overflytte hende til intensiv afdeling til observation for og behandling af akut leversvigt e. Tømme ventriklen med tyk sonde, give aktivt kul og NAC-drop
75. 18-årig kvinde har taget 25 paracetamoltabletter for 12 timer siden. I akutmodtagelsen skal du: **a. Iværksætte vægtdoseret behandling med N-acetylcystein med det samme** b. Måle S-Paracetamol og leverbiokemi og afvente svar c. Iværksætte behandling med i.v.-væske og forceret diurese d. Overflytte hende til intensiv afdeling til observation for og behandling af akut leversvigt e. Tømme ventriklen med tyk sonde, give aktivt kul og NAC-drop
421
76. 55-årig kvinde får ved kontrol hos egen læge konstateret ”forhøjede levertal”. Hun har i flere år fået behandling for hypothyreose, hypertension og hypercholesterolæmi med henholdsvis levo-thyroxin, amlodipin og simvastatin, endvidere profylaktisk mod urinvejsinfektioner nitrofurantoin i nogle måneder. Hun har ingen symptomer. Drikker 8 glas rødvin om ugen. B-Hb og MCV er normale. ## Footnote Hvad vil du gøre nu?  a. Seponere al medicin b. Seponere nitrofurantoin c. Kontrollere thyreoideafunktionen d. Bestille ultralydsscanning af lever og galdeveje e. Bede hende stoppe forbruget af rødvin helt
76. 55-årig kvinde får ved kontrol hos egen læge konstateret ”forhøjede levertal”. Hun har i flere år fået behandling for hypothyreose, hypertension og hypercholesterolæmi med henholdsvis levo-thyroxin, amlodipin og simvastatin, endvidere profylaktisk mod urinvejsinfektioner nitrofurantoin i nogle måneder. Hun har ingen symptomer. Drikker 8 glas rødvin om ugen. B-Hb og MCV er normale. ## Footnote Hvad vil du gøre nu?  a. Seponere al medicin **b. Seponere nitrofurantoin** c. Kontrollere thyreoideafunktionen d. Bestille ultralydsscanning af lever og galdeveje e. Bede hende stoppe forbruget af rødvin helt
422
77. Du er læge på en regional kirurgisk afdeling (dvs. en ikke-leverkirurgisk afdeling). En 70 årig kvinde får ved CT skanning 12 måneder efter radikal operation for coloncancer påvist to metastaser i leveren (se billede). Hvad er mest korrekt i den videre behandling af patienten? a. Udføre koloskopi b. Tage en leverbiopsi c. Henvise til leverkirurgisk center med henblik videre behandling d. Måle ”levertal” (ALAT, bilirubin, GGT, basiske fosfataser) e. Henvise til hospice
77. Du er læge på en regional kirurgisk afdeling (dvs. en ikke-leverkirurgisk afdeling). En 70 årig kvinde får ved CT skanning 12 måneder efter radikal operation for coloncancer påvist to metastaser i leveren (se billede). Hvad er mest korrekt i den videre behandling af patienten? a. Udføre koloskopi b. Tage en leverbiopsi **c. Henvise til leverkirurgisk center med henblik videre behandling** d. Måle ”levertal” (ALAT, bilirubin, GGT, basiske fosfataser) e. Henvise til hospice
423
78. En 78 årig kvinde med mb.cordis og KOL overflyttes fra medicinsk afdeling til kirurgisk afdeling. CT skanning har vist akut cholecystitis (tykvægget galdeblære). Patienten blev indlagt for 8 dage siden på grund af feber, og der blev mistænkt forværring af hendes KOL, hvorfor hun fik antibiotika. Patienten findes ved objektiv undersøgelse upåvirket med uømt abdomen. Hun er afebril. ”Infektionstal” (CRP og leukocytter) har de sidste 3 dagen vist faldende tendens, og er nu næsten normale. Hvad skal der ske i det næste døgn? a. Bloddyrkning b. Tilbyde hende fjernelse af galdeblæren (kolecystektomi) c. Lægge dræn i galdeblæren vejledt af ultralyd d. Lave endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP) e. Intet (andet end god pleje på sengeafdelingen)
78. En 78 årig kvinde med mb.cordis og KOL overflyttes fra medicinsk afdeling til kirurgisk afdeling. CT skanning har vist akut cholecystitis (tykvægget galdeblære). Patienten blev indlagt for 8 dage siden på grund af feber, og der blev mistænkt forværring af hendes KOL, hvorfor hun fik antibiotika. Patienten findes ved objektiv undersøgelse upåvirket med uømt abdomen. Hun er afebril. ”Infektionstal” (CRP og leukocytter) har de sidste 3 dagen vist faldende tendens, og er nu næsten normale. Hvad skal der ske i det næste døgn? a. Bloddyrkning b. Tilbyde hende fjernelse af galdeblæren (kolecystektomi) c. Lægge dræn i galdeblæren vejledt af ultralyd d. Lave endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP) **e. Intet (andet end god pleje på sengeafdelingen)**
424
79. Hvilken patientkategori tilbydes oftest leverkirurgi med kurativt intenderet sigte? a. Patienter med hepatocellulært karcinom b. Patienter med intrahepatisk kolangiokarcinom c. Patienter med metastaser fra pancreascancer d. Patienter med metastaser fra kolo-rektal cancer e. Patienter med metastaser fra mammacancer
79. Hvilken patientkategori tilbydes oftest leverkirurgi med kurativt intenderet sigte? a. Patienter med hepatocellulært karcinom b. Patienter med intrahepatisk kolangiokarcinom c. Patienter med metastaser fra pancreascancer **d. Patienter med metastaser fra kolo-rektal cancer** e. Patienter med metastaser fra mammacancer
425
80. En 41-årig kvinde har fået foretaget en MR-skanning af hypofysen (se billede). Hvilken akut blodprøve vil du bestille på KBF? a. Kortisol b. Prolaktin c. ACTH d. TSH e. IGF1
80. En 41-årig kvinde har fået foretaget en MR-skanning af hypofysen (se billede). Hvilken akut blodprøve vil du bestille på KBF? a. Kortisol **b. Prolaktin** c. ACTH d. TSH e. IGF1
426
81. Hvilket hormon substitueres først ved pan-hypofyseinsufficiens hos en 30-årig kvinde? a. Væksthormon b. Progesteron c. Østradiol d. Kortisol e. T4
81. Hvilket hormon substitueres først ved pan-hypofyseinsufficiens hos en 30-årig kvinde? a. Væksthormon b. Progesteron c. Østradiol **d. Kortisol** e. T4
427
82. Den primære behandling af akromegali er: a. Transkraniel kirurgi b. Somatostatin analog c. Dopaminagonist d. Transsphenoidal kirurgi e. Væksthormonreceptorantagonist
82. Den primære behandling af akromegali er: a. Transkraniel kirurgi b. Somatostatin analog c. Dopaminagonist **d. Transsphenoidal kirurgi** e. Væksthormonreceptorantagonist
428
83. Hvordan kan der screenes der for overproduktion af kortisol? a. Synacthentest b. CRH-test c. D-U-kortisol d. Måling af kortisol om morgenen e. Måling af ACTH og kortisol om morgenen
83. Hvordan kan der screenes der for overproduktion af kortisol? a. Synacthentest b. CRH-test **c. D-U-kortisol** d. Måling af kortisol om morgenen e. Måling af ACTH og kortisol om morgenen
429
84. Hvorfor må man ikke tage en biopsi fra et nydiagnosticeret binyreincidentalom? a. Kan være et paragangliom b. Kan være Conns syndrom c. Kan være et phæochromocytom d. Kan være en metastase e. Kan være tuberkulose
84. Hvorfor må man ikke tage en biopsi fra et nydiagnosticeret binyreincidentalom? a. Kan være et paragangliom b. Kan være Conns syndrom **c. Kan være et phæochromocytom** d. Kan være en metastase e. Kan være tuberkulose
430
85. Den vigtigste komplikation ved kronisk hepatitis C er cirrose, Hvor mange patienter vil udvikle dette indenfor 20 år efter smitte? a. 0% b. 5% c. 10% d. 33% e. 80%
85. Den vigtigste komplikation ved kronisk hepatitis C er cirrose, Hvor mange patienter vil udvikle dette indenfor 20 år efter smitte? a. 0% b. 5% **c. 10%** d. 33% e. 80%
431
86. En 62 årig mand med Type 2 diabetes i nogle år, har også hypertension. Hans hjemme blodtryk er i snit 147/92. Han er i behandling med metformin og hans diabetes er velbehandlet (Hba1c er 49 mmol/mol). For blodtrykket modtager han losartan 50 mg dgl (ATII antagonist). Han har ganske lette crurale ødemer. Han modtager i øvrigt ikke medicinsk behandling. Hvad vil være det naturlige næste skridt herefter? a. 24 timers kontinuerlig blodtryksmåling b. Pålægge Centyl cum KCl (thiazid diuretika) c. Pålægge amlodipin (calcium antagonist) d. Starte med støttestrømper e. Måle patientens kolesteroltal
86. En 62 årig mand med Type 2 diabetes i nogle år, har også hypertension. Hans hjemme blodtryk er i snit 147/92. Han er i behandling med metformin og hans diabetes er velbehandlet (Hba1c er 49 mmol/mol). For blodtrykket modtager han losartan 50 mg dgl (ATII antagonist). Han har ganske lette crurale ødemer. Han modtager i øvrigt ikke medicinsk behandling. Hvad vil være det naturlige næste skridt herefter? a. 24 timers kontinuerlig blodtryksmåling **b. Pålægge Centyl cum KCl (thiazid diuretika)** c. Pålægge amlodipin (calcium antagonist) d. Starte med støttestrømper e. Måle patientens kolesteroltal
432
87. En 62 årig mand med Type 2 diabetes i nogle år, har også hypertension. Hans hjemme blodtryk er i snit 147/92. Han er i behandling med metformin og hans diabetes er velbehandlet (Hba1c er 49 mmol/mol). For blodtrykket modtager han losartan 50 mg dgl (ATII antagonist). Han har ganske lette crurale ødemer. Han modtager i øvrigt ikke medicinsk behandling. Det naturlige næste skridt er at pålægge Centyl cum KCl (thiazid diuretika). Ovenstående patient viser sig at have et LDL kolesterol på 3,2 mmol/l. Derudover kommer det frem, at patienten faktisk året før var indlagt på et svensk hospital med et mindre AMI. Hvad vil det næste skridt mest oplagt være herefter? a. Indhente epikrise fra Sverige b. Starte behandling med hjertemagnyl c. Starte behandling med et statin-præparat d. Sende patienten til diætist e. Starte behandling med hjertemagnyl og statin-præparat
87. Ovenstående patient viser sig at have et LDL kolesterol på 3,2 mmol/l. Derudover kommer det frem, at patienten faktisk året før var indlagt på et svensk hospital med et mindre AMI. Hvad vil det næste skridt mest oplagt være herefter? a. Indhente epikrise fra Sverige b. Starte behandling med hjertemagnyl c. Starte behandling med et statin-præparat d. Sende patienten til diætist **e. Starte behandling med hjertemagnyl og statin-præparat**
433
88. En 58 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 68 mmol/l. Hans BMI er 33,5 kg/m2. Han mener ikke, at han kan opnå mere på livsstilsintervention, men han har et udtalt ønske om vægttab. Han har tidligere haft et AMI i 2016 som han er kommet sig helt over. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling. Af nedenstående, hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning? a. Tillægge insulinbehandling b. Tillægge en DPP4-hæmmer c. Tillægge et SU præparat d. Sende ham til diætist e. Tillægge en GLP-1 analog
88. En 58 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 68 mmol/l. Hans BMI er 33,5 kg/m2. Han mener ikke, at han kan opnå mere på livsstilsintervention, men han har et udtalt ønske om vægttab. Han har tidligere haft et AMI i 2016 som han er kommet sig helt over. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling. Af nedenstående, hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning? a. Tillægge insulinbehandling b. Tillægge en DPP4-hæmmer c. Tillægge et SU præparat d. Sende ham til diætist **e. Tillægge en GLP-1 analog**
434
89. En patient indlægges med diabetisk ketoacidose. Der startes akut behandling med insulin, væske og elektrolytter. Efter ca 5 timers behandling er blodglukose faldet til 6,5 mmol/l og blodketoner er 1,5 mmol/l (lettere forhøjet), bikarbonat 18 mmol/l (lettere reduceret). Hvad bør gøres herefter? a. Tilføre patienten bikarbonat iv b. Stoppe med insulin injektionerne c. Starte iv glukose infusion og stoppe med insulin indtil videre d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb
89. En patient indlægges med diabetisk ketoacidose. Der startes akut behandling med insulin, væske og elektrolytter. Efter ca 5 timers behandling er blodglukose faldet til 6,5 mmol/l og blodketoner er 1,5 mmol/l (lettere forhøjet), bikarbonat 18 mmol/l (lettere reduceret). Hvad bør gøres herefter? a. Tilføre patienten bikarbonat iv b. Stoppe med insulin injektionerne c. Starte iv glukose infusion og stoppe med insulin indtil videre **d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner** e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb
435
90. En 74-årig kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 1-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus (langsomtvirkende insulin) til natten og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken ændring af insulin-behandling er mest hensigtsmæssig i første omgang? Dato 5-4-19 Morgen 4,5 Middag 7,1 Aften 10,5 Kl. 22: 2,1 (18 IE) Dato 6-4-19 Morgen 5,4 Middag 7,2 Aften 11,1 Kl 22: 14,4 (18 IE) a. Øge insulin-dosis til natten b. Reducere insulin-dosis til natten c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad d. Supplere med hurtigtvirkende insulin til aftensmaden og uændret insulin dosis til natten e. Supplere med hurtigtvirkende insulin til morgenmaden og uændret insulin dosis til natten
90. En 74-årig kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 1-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus (langsomtvirkende insulin) til natten og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken ændring af insulin-behandling er mest hensigtsmæssig i første omgang? Dato 5-4-19 Morgen 4,5 Middag 7,1 Aften 10,5 Kl. 22: 2,1 (18 IE) Dato 6-4-19 Morgen 5,4 Middag 7,2 Aften 11,1 Kl 22: 14,4 (18 IE) a. Øge insulin-dosis til natten b. Reducere insulin-dosis til natten **c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad** d. Supplere med hurtigtvirkende insulin til aftensmaden og uændret insulin dosis til natten e. Supplere med hurtigtvirkende insulin til morgenmaden og uændret insulin dosis til natten
436
91. 66-årig mand, kendt med tidligere ulcus og stabil angina pectoris, indlægges højfebril med gastroenterit. Der dyrkes Salmonella typhimurium i fæces og blod. Hvilket af nedenstående tiltag er indiceret ved dette fund? a. PET-CT til undersøgelse for inficerede aterosclerotiske plaques b. Gentagne fæcesdyrkninger efter endt behandling for at erkende kronisk bærertilstand i galdeblæren c. Undersøgelse for HLA-B27 vævstype pga. risiko for reaktiv artrit d. CT abdomen pga. risiko for megacolon e. Akut opstart af behandling med højdosis protonpumpehæmmer til forebyggelse af nyt ulcus
91. 66-årig mand, kendt med tidligere ulcus og stabil angina pectoris, indlægges højfebril med gastroenterit. Der dyrkes Salmonella typhimurium i fæces og blod. Hvilket af nedenstående tiltag er indiceret ved dette fund? **a. PET-CT til undersøgelse for inficerede aterosclerotiske plaques** b. Gentagne fæcesdyrkninger efter endt behandling for at erkende kronisk bærertilstand i galdeblæren c. Undersøgelse for HLA-B27 vævstype pga. risiko for reaktiv artrit d. CT abdomen pga. risiko for megacolon e. Akut opstart af behandling med højdosis protonpumpehæmmer til forebyggelse af nyt ulcus
437
92. 77-årig kvinde indlægges via FAM med ti dages varende tiltagende feber, mavesmerter og diarré. Det seneste døgn har hun haft minimum 20 vandtynde afføringer. Hun er tidligere rask og tager ikke fast medicin, men har været behandlet for en lungebetændelse for 14 dage siden. Hvilken mikrobiologisk agens er sandsynlig på baggrund af ovenstående sygehistorie og kliniske præsentation? a. Norovirus b. Campylobacter c. Entamoeba histolytica d. Clostridium difficile e. Salmonella typhimurium
92. 77-årig kvinde indlægges via FAM med ti dages varende tiltagende feber, mavesmerter og diarré. Det seneste døgn har hun haft minimum 20 vandtynde afføringer. Hun er tidligere rask og tager ikke fast medicin, men har været behandlet for en lungebetændelse for 14 dage siden. Hvilken mikrobiologisk agens er sandsynlig på baggrund af ovenstående sygehistorie og kliniske præsentation? a. Norovirus b. Campylobacter c. Entamoeba histolytica **d. Clostridium difficile** e. Salmonella typhimurium
438
93. Ved en sekundær (hypofysær) hypothyreose ses følgende kombination af blodprøvesvar a. Høj TSH, lav T4 og T3 b. Høj TSH, normal T4 og T3 c. Lav TSH, normal T4 og T3 d. Lav TSH, lav T4 og T3 e. Normal TSH, lav T4 og T3
93. Ved en sekundær (hypofysær) hypothyreose ses følgende kombination af blodprøvesvar a. Høj TSH, lav T4 og T3 b. Høj TSH, normal T4 og T3 c. Lav TSH, normal T4 og T3 **d. Lav TSH, lav T4 og T3** e. Normal TSH, lav T4 og T3
439
94. En 12 år gammel pige får taget blodprøver, der viser forhøjet TSH på 14mU/L, men normale værdier for T3 og T4. Man mistænker, at pigen har Hashimoto´s thyroiditis. Hvilket af nedenstående udsagn er ikke korrekt? a. Pigen har såkaldt subklinisk hypothyreose b. Ved Hashimoto´s thyroiditis ses oftest positive TSH receptor antistoffer (TRAB) c. Ved lavt stofskifte i barnealderen ses ofte stagnerende højdevækst og stigende vægt d. Ved lavt stofskifte i barnealderen behandles med Eltroxin/Euthyrox e. Børn med Hashimoto´s thyroiditis har en øget hyppighed af andre autoimmune sygdomme
94. En 12 år gammel pige får taget blodprøver, der viser forhøjet TSH på 14mU/L, men normale værdier for T3 og T4. Man mistænker, at pigen har Hashimoto´s thyroiditis. Hvilket af nedenstående udsagn er ikke korrekt? a. Pigen har såkaldt subklinisk hypothyreose **b. Ved Hashimoto´s thyroiditis ses oftest positive TSH receptor antistoffer (TRAB)** c. Ved lavt stofskifte i barnealderen ses ofte stagnerende højdevækst og stigende vægt d. Ved lavt stofskifte i barnealderen behandles med Eltroxin/Euthyrox e. Børn med Hashimoto´s thyroiditis har en øget hyppighed af andre autoimmune sygdomme
440
95. En gravid kvinde har thyreotoksikose, og er i antithyroid behandling. Kvinden spørger til, hvad risikoen er for at barnet vil blive født med forhøjet stofskifte. Hvad er vigtigst at undersøge for at afgøre om barnet vil være i risiko for udvikling af neonatal thyreotoksikose: a. Om den gravide mor har normale værdier for TSH, T3 og T4 b. Om den gravide mor har forhøjede TSH receptor antistoffer (TRAB) c. Om barnet intrauterint har tachycardi d. Om barnet intrauterint har struma e. Om barnet vokser som det skal i mors mave
95. En gravid kvinde har thyreotoksikose, og er i antithyroid behandling. Kvinden spørger til, hvad risikoen er for at barnet vil blive født med forhøjet stofskifte. Hvad er vigtigst at undersøge for at afgøre om barnet vil være i risiko for udvikling af neonatal thyreotoksikose: a. Om den gravide mor har normale værdier for TSH, T3 og T4 **b. Om den gravide mor har forhøjede TSH receptor antistoffer (TRAB)** c. Om barnet intrauterint har tachycardi d. Om barnet intrauterint har struma e. Om barnet vokser som det skal i mors mave
441
96. Et spædbarn får ved neonatal screening påvist forhøjet TSH \>75 mU/L. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt? a. Barnets kongenitte hypothyreose kan skyldes hypofyseinsufficiens b. Barnets kongenitte hypothyreose kan skyldes agenesi af glandula thyroidea c. Screening for kongenit hypothyreose finder sted i 2 ugers alderen d. Ved kongenit hypothyreose opstartes kun behandling hos spædbørn med symptomer e. Børn med kongenit hypothyreose bliver let til svært psykomotorisk retarderede
96. Et spædbarn får ved neonatal screening påvist forhøjet TSH \>75mU/L. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt? a. Barnets kongenitte hypothyreose kan skyldes hypofyseinsufficiens **b. Barnets kongenitte hypothyreose kan skyldes agenesi af glandula thyroidea** c. Screening for kongenit hypothyreose finder sted i 2 ugers alderen d. Ved kongenit hypothyreose opstartes kun behandling hos spædbørn med symptomer e. Børn med kongenit hypothyreose bliver let til svært psykomotorisk retarderede
442
97. En 10-årig dreng indlægges med nyopdaget type 1 diabetes. Han er akut påvirket, har tabt sig 6 kg, og har mavesmerter og opkastninger samt Kussmaul respiration. I nedenstående skema ses svar på de akutte blodprøver, som blev taget ved indlæggelsen: Du skal opstarte behandling af drengens ketoacidose. Hvilket af nedenstående behandlingsforslag har førsteprioritet i den første behandlingstime: 1) Intravenøs Insulin infusion 2) Intravenøs Glukose-insulin infusion 3) Intravenøs NaCl bolus + infusion 4) Bicarbonattilskud pga. påvirket syrebasestatus 5) Antibiotika på mistanke om bakteriel infektion
Du skal opstarte behandling af drengens ketoacidose. 97. En 10-årig dreng indlægges med nyopdaget type 1 diabetes. Han er akut påvirket, har tabt sig 6 kg, og har mavesmerter og opkastninger samt Kussmaul respiration. I nedenstående skema ses svar på de akutte blodprøver, som blev taget ved indlæggelsen: Hvilket af nedenstående behandlingsforslag har førsteprioritet i den første behandlingstime: 1) Intravenøs Insulin infusion 2) Intravenøs Glukose-insulin infusion **3) Intravenøs NaCl bolus + infusion** 4) Bicarbonattilskud pga. påvirket syrebasestatus 5) Antibiotika på mistanke om bakteriel infektion
443
98. En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. øget tørst samt vandladningstrang gennem et par uger. Lægen måler et blodsukker på 12 mmol/l, og er dermed usikker på om pigen har nyopdaget diabetes. Hvordan skal lægen planlægge den videre udredning: a. Barnet møder dagen efter hos egen læge mhp. måling af et fasteblodsukker b. Der bestemmes HbA1c, hvor en forhøjet værdi kan bestyrke mistanken om diabetes c. Barnet udstyres med et blodsukkerapparat, og måler blodsukker før og efter måltider gennem den kommende uge d. Der tages blodprøve til bestemmelse af beta-celle antistoffer, som vil være forhøjede ved type 1 diabetes e. Barnet indlægges akut på børneafdelingen til videre udredning
98. En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. øget tørst samt vandladningstrang gennem et par uger. Lægen måler et blodsukker på 12 mmol/l, og er dermed usikker på om pigen har nyopdaget diabetes. Hvordan skal lægen planlægge den videre udredning: a. Barnet møder dagen efter hos egen læge mhp. måling af et fasteblodsukker b. Der bestemmes HbA1c, hvor en forhøjet værdi kan bestyrke mistanken om diabetes c. Barnet udstyres med et blodsukkerapparat, og måler blodsukker før og efter måltider gennem den kommende uge d. Der tages blodprøve til bestemmelse af beta-celle antistoffer, som vil være forhøjede ved type 1 diabetes **e. Barnet indlægges akut på børneafdelingen til videre udredning**
444
99. Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 14 mmol/l/IE, og skal spise et måltid indeholdende 60 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 10 g/IE og en insulinfølsomhed på 2 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet. a. Barnet skal have 4 IE Novorapid b. Barnet skal have 6 IE Novorapid c. Barnet skal have 8 IE Novorapid d. Barnet skal have 10 IE Novorapid e. Barnet skal have 12 IE Novorapid
99. Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 14 mmol/l/IE, og skal spise et måltid indeholdende 60 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 10 g/IE og en insulinfølsomhed på 2 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet. a. Barnet skal have 4 IE Novorapid b. Barnet skal have 6 IE Novorapid c. Barnet skal have 8 IE Novorapid **d. Barnet skal have 10 IE Novorapid** e. Barnet skal have 12 IE Novorapid
445
100. En 25 årig kvinde er henvist med diaré og vægttab. Følgende forhold vil være tilstrækkeligt til at stille diagnosen cøliaki. a. Endoskopi med afglattet mukosa uden villi og positiv deamineret gliandin peptid-Ab (Ab=antistof) (IgG). b. Histologi fra duodenum med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler) og let krypthyperplasi, men negativ transglutaminase-Ab (IgA). c. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi (Marsh III) og positiv transglutaminase-Ab (IgA). d. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og positiv transglutaminase-Ab (IgA), histologi fra duodenum med epihelial lymfocytinfiltration uden villus-atrofi eller krypthyperplasi. e. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og negativ transglutaminase-Ab (IgA) samt positiv HLA DQ2 og positiv HLA DQ8.
100. En 25 årig kvinde er henvist med diaré og vægttab. Følgende forhold vil være tilstrækkeligt til at stille diagnosen cøliaki. a. Endoskopi med afglattet mukosa uden villi og positiv deamineret gliandin peptid-Ab (Ab=antistof) (IgG). b. Histologi fra duodenum med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler) og let krypthyperplasi, men negativ transglutaminase-Ab (IgA). **c. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi (Marsh III) og positiv transglutaminase-Ab (IgA).** d. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og positiv transglutaminase-Ab (IgA), histologi fra duodenum med epihelial lymfocytinfiltration uden villus-atrofi eller krypthyperplasi. e. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og negativ transglutaminase-Ab (IgA) samt positiv HLA DQ2 og positiv HLA DQ8.
446
1. En 75-årig kvinde indlægges med mavesårsblødning, som hun overlever på et hængende hår. Hun har op til indlæggelsen været i behandling med lavdosis acetylsalicylsyre på grund af et tidligere AMI og med ibuprofen, et traditionelt NSAID, på grund af arthrose. Du foreslår ibuprofen erstattet med paracetamol, hvilket hun kategorisk nægter. Hvad vil du gøre i stedet? a. Ordinere en selektiv COX-2-hæmmer i stedet for ibuprofen b. Ordinere en selektiv COX-2-hæmmer i stedet for ibuprofen og tillægge en protonpumpehæmmer c. Udskrive hende med uændret medicinering d. Seponere acetylsalicylsyre e. Udskrive hende med sædvanlig medicin, tillagt en protonpumpehæmmer
1. En 75-årig kvinde indlægges med mavesårsblødning, som hun overlever på et hængende hår. Hun har op til indlæggelsen været i behandling med lavdosis acetylsalicylsyre på grund af et tidligere AMI og med ibuprofen, et traditionelt NSAID, på grund af arthrose. Du foreslår ibuprofen erstattet med paracetamol, hvilket hun kategorisk nægter. Hvad vil du gøre i stedet? a. Ordinere en selektiv COX-2-hæmmer i stedet for ibuprofen b. Ordinere en selektiv COX-2-hæmmer i stedet for ibuprofen og tillægge en protonpumpehæmmer c. Udskrive hende med uændret medicinering d. Seponere acetylsalicylsyre **e. Udskrive hende med sædvanlig medicin, tillagt en protonpumpehæmmer**
447
1. Hvilket udsagn om protonpumpehæmmere er korrekt: a. Virker ved kompetitiv antagonisme på K-H+-ATPase enzymet. b. Kan reducere syreproduktionen med højst 70%. c. Er uegnede som profylakse mod NSAID-forårsaget mavesår. d. Esomeprazol er S-enantiomeren af racemisk omeprazol. e. Medfører klinisk betydende malabsorption i almindeligt anvendte doser.
1. Hvilket udsagn om protonpumpehæmmere er korrekt: a. Virker ved kompetitiv antagonisme på K-H+-ATPase enzymet. b. Kan reducere syreproduktionen med højst 70%. c. Er uegnede som profylakse mod NSAID-forårsaget mavesår. **d. Esomeprazol er S-enantiomeren af racemisk omeprazol.** e. Medfører klinisk betydende malabsorption i
448
2. Hvilket udsagn om histamin-2-receptorantagonister (H2RA) er korrekt: a. Virker ved irreversibel destruktion af histamin-receptorer på parietalcellens overflade. b. Nogle HR2A hæmmer hepatisk omsætning af de fleste andre lægemidler (CYP hæmning). c. Kan reducere syreproduktion \>90%. d. Medfører klinisk betydende malabsorption pga hæmning af syreafhængige absorptionsprocesser. e. Har obstipation som karakteristisk bivirkning.
2. Hvilket udsagn om histamin-2-receptorantagonister (H2RA) er korrekt: a. Virker ved irreversibel destruktion af histamin-receptorer på parietalcellens overflade. **b. Nogle HR2A hæmmer hepatisk omsætning af de fleste andre lægemidler (CYP hæmning).** c. Kan reducere syreproduktion \>90%. d. Medfører klinisk betydende malabsorption pga hæmning af syreafhængige absorptionsprocesser. e. Har obstipation som karakteristisk bivirkning.
449
3. Hvilket udsagn om aminosalicylater er korrekt: a. Sulfasalazin (salazopyrin) spaltes i colon til sulfapyridin og 5-aminosalicylat. b. Den aktive komponent er sulfapyridin. c. På grund af lav biotilgængelighed ikke egnet til rektal indgift. d. Frit 5-aminosalicylat (mesalazin) absorberes ikke nævneværdigt i tyndtarmen. e. Gives intravenøst ved lav biotilgængelighed.
3. Hvilket udsagn om aminosalicylater er korrekt: **a. Sulfasalazin (salazopyrin) spaltes i colon til sulfapyridin og 5-aminosalicylat.** b. Den aktive komponent er sulfapyridin. c. På grund af lav biotilgængelighed ikke egnet til rektal indgift. d. Frit 5-aminosalicylat (mesalazin) absorberes ikke nævneværdigt i tyndtarmen. e. Gives intravenøst ved lav biotilgængelighed.
450
4. Hvilket udsagn om budesonid er korrekt? a. Er 20 gange mindre potent end cortisol. b. Gives som slow-release præparat for at øge biotilgængeligheden. c. Har klinisk betydende mineralocorticoidvirkning. d. Kan ikke bruges profylaktisk pga steroidbivirkninger. e. Gives som slow-release præparat, der tilstræber frigivelse nær terminale ileum og i colon.
4. Hvilket udsagn om budesonid er korrekt? a. Er 20 gange mindre potent end cortisol. b. Gives som slow-release præparat for at øge biotilgængeligheden. c. Har klinisk betydende mineralocorticoidvirkning. d. Kan ikke bruges profylaktisk pga steroidbivirkninger. **e. Gives som slow-release præparat, der tilstræber frigivelse nær terminale ileum og i colon.**
451
5. Hvilket udsagn om såkaldt biologisk behandling er korrekt? a. Er kun effektivt ved Mb Crohn. b. Blandt bivirkningerne er risiko for knoglebrud og gynækomasti. c. Virker ved kompetitiv antagonisme af TNF-alfa receptorer på makrofager. d. Kan stimulere dannelsen af antistoffer, hvilket reducerer virkningen af præparaterne. e. Må ikke anvendes ved fistulerende Mb Crohn
5. Hvilket udsagn om såkaldt biologisk behandling er korrekt? a. Er kun effektivt ved Mb Crohn. b. Blandt bivirkningerne er risiko for knoglebrud og gynækomasti. c. Virker ved kompetitiv antagonisme af TNF-alfa receptorer på makrofager. **d. Kan stimulere dannelsen af antistoffer, hvilket reducerer virkningen af præparaterne.** e. Må ikke anvendes ved fistulerende Mb Crohn
452
6. Kørekort udstedes i forskellige kategorier fordelt i 2 grupper: Gruppe 1 og gruppe 2. Gruppe 1: Stor knallert, motorcykel, almindelig bil, traktor/motorredskab og almindelig bil med stort påhængskøretøj. Gruppe 2: Lastbil, bus, lastbil eller bus med stort påhængskøretøj. Endvidere kørekort til erhvervsmæssig personbefordring: taxa og/eller bus samt påtegning om godkendelse som kørelærer. I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes ved ansøgning om kørekort? a. Skal udfyldes når diabetespatienter ansøger om nyt kørekort eller fornyelse af kørekort i gruppe 1. Diabetespatienter kan ikke opnå eller få fornyet kørekort i gruppe 2. b. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og ved gruppe 1 ansøgning, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer. c. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om og uanset hvilken gruppe eller kategori af kørekort, der ansøges om. d. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes. e. Skal kun udfyldes ved diabetes, når der ansøges om kørekort for første gang.
6. Kørekort udstedes i forskellige kategorier fordelt i 2 grupper: Gruppe 1 og gruppe 2. Gruppe 1: Stor knallert, motorcykel, almindelig bil, traktor/motorredskab og almindelig bil med stort påhængskøretøj Gruppe 2: Lastbil, bus, lastbil eller bus med stort påhængskøretøj. Endvidere kørekort til erhvervsmæssig personbefordring: taxa og/eller bus samt påtegning om godkendelse som kørelærer. I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes ved ansøgning om kørekort? a. Skal udfyldes når diabetespatienter ansøger om nyt kørekort eller fornyelse af kørekort i gruppe 1. Diabetespatienter kan ikke opnå eller få fornyet kørekort i gruppe 2. **b. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og ved gruppe 1 ansøgning, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.** c. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om og uanset hvilken gruppe eller kategori af kørekort, der ansøges om. d. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes. e. Skal kun udfyldes ved diabetes, når der ansøges om kørekort for første gang.
453
7. Hvilke støttemuligheder har diabetespatienter for at få støtte til testmateriale (glukose/keton teststrimler, fingerprikkere og blodsukkerapparat) efter Servicelovens § 112? a. Støtten afhænger af patientens indkomst. b. Støtten afhænger af om patienten er diagnosticeret med diabetes type 1 eller diabetes type 2. c. Støtten afhænger af sagsbehandlers vurdering af patientens samlede situation herunder økonomi, det såkaldte skønsprincip. d. Støtten afhænger af patientens behandling. e. Patientens hjemkommune bevilger testmateriale iht. praktiserende læges eller endokrinologisk afdelings attestation
7. Hvilke støttemuligheder har diabetespatienter for at få støtte til testmateriale (glukose/keton teststrimler, fingerprikkere og blodsukkerapparat) efter Servicelovens § 112? a. Støtten afhænger af patientens indkomst. b. Støtten afhænger af om patienten er diagnosticeret med diabetes type 1 eller diabetes type 2. c. Støtten afhænger af sagsbehandlers vurdering af patientens samlede situation herunder økonomi, det såkaldte skønsprincip. **d. Støtten afhænger af patientens behandling.** e. Patientens hjemkommune bevilger testmateriale iht. praktiserende læges eller endokrinologisk afdelings attestation
454
8. Hvilke biokemiske undersøgelser bør den praktiserende læge ordinere ved den årlige opfølgning af patienter med type 2 diabetes? a. HbA1c, Lipidstatus, S-kreatinin/eGFR, Urin-albumin. b. Fasteblodsukker, TSH, S-carbamid. c. Døgnblodsukkerprofil i 2 døgn forud for konsultationen, ketonstoffer i blod eller urin. d. HbA1c, lipidstatus, C-peptid, anti-GAD (antistoffer mod glutaminsyre decarboxylase). e. HbA1c.
8. Hvilke biokemiske undersøgelser bør den praktiserende læge ordinere ved den årlige opfølgning af patienter med type 2 diabetes? **a. HbA1c, Lipidstatus, S-kreatinin/eGFR, Urin-albumin.** b. Fasteblodsukker, TSH, S-carbamid. c. Døgnblodsukkerprofil i 2 døgn forud for konsultationen, ketonstoffer i blod eller urin. d. HbA1c, lipidstatus, C-peptid, anti-GAD (antistoffer mod glutaminsyre decarboxylase). e. HbA1c.
455
9. Hans Jensen på 52 år har ønsket helbredstjek. Han angiver at være velbefindende. Ingen klager over tørst eller hyppig vandladning. Ryger ikke, angiver et alkoholforbrug på 12 genstande ugentligt, typisk en øl til aftensmad på hverdage, og han deler en flaskevin med hustru både fredag og lørdag. Patienten er moderat overvægtig med abdominal fedme og BMI på 29. Du har målt blodtryk på 135/85 st p et c: ia. Kapillær ikke-fastende glucosemåling på Lægehusets apparat viser 8,5 mmol/l. a. Patienten har sandsynligvis diabetes. b. Patienten har sandsynligvis ikke diabetes. c. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med HbA1c. d. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker. e. Patienten har diabetes, og behandling med metformin eventuelt forudgået af livsstilsændringer bør iværksættes.
9. Hans Jensen på 52 år har ønsket helbredstjek. Han angiver at være velbefindende. Ingen klager over tørst eller hyppig vandladning. Ryger ikke, angiver et alkoholforbrug på 12 genstande ugentligt, typisk en øl til aftensmad på hverdage, og han deler en flaskevin med hustru både fredag og lørdag. Patienten er moderat overvægtig med abdominal fedme og BMI på 29. Du har målt blodtryk på 135/85 st p et c: ia. Kapillær ikke-fastende glucosemåling på Lægehusets apparat viser 8,5 mmol/l. a. Patienten har sandsynligvis diabetes. b. Patienten har sandsynligvis ikke diabetes. c. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med HbA1c. **d. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker.** e. Patienten har diabetes, og behandling med metformin eventuelt forudgået af livsstilsændringer bør iværksættes.
456
10. En 78 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 52 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016 der førte til let nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35-40%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling. Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning? a. Tillægge insulinbehandling. b. Tillægge en DPP4-hæmmer. c. Tillægge et SU præparat. d. Ingen ting. e. Seponere metformin
10. En 78 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 52 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016 der førte til let nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35-40%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling. Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning? a. Tillægge insulinbehandling. b. Tillægge en DPP4-hæmmer. c. Tillægge et SU præparat. **d. Ingen ting.** e. Seponere metformin
457
11. En patient indlæggelses med klassisk diabetisk ketoacidose. Der startes behandling med insulin, væske og elektrolytter efter diabetisk ketoacidose regime. Trods regime, hvorunder patienten er blevet øget i insulindosis udover vanlig dosis, er bikarbonat efter 1½ døgn fortsat ikke kommet på plads, med en værdi på 14 mmol/L (normal 22 – 27 mmol/L). Hvad vil næste skridt mest oplagt være? a. Tilføre patienten bikarbonat iv. b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt. c. Øge infusionshastigheden af iv glukose. d. Øge dosis af insulin yderligere. e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb
11. En patient indlæggelses med klassisk diabetisk ketoacidose. Der startes behandling med insulin, væske og elektrolytter efter diabetisk ketoacidose regime. Trods regime, hvorunder patienten er blevet øget i insulindosis udover vanlig dosis, er bikarbonat efter 1½ døgn fortsat ikke kommet på plads, med en værdi på 14 mmol/L (normal 22 – 27 mmol/L). Hvad vil næste skridt mest oplagt være? a. Tilføre patienten bikarbonat iv. **b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt.** c. Øge infusionshastigheden af iv glukose. d. Øge dosis af insulin yderligere. e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb
458
Question? a. Øge insulin-dosis til morgen og til natten. b. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og reducere til natten. c. Øge insulin-dosis til middagsmaden og til aftensmaden. d. Reducere insulin-dosis morgenmad og øge Lantus til natten. e. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og øge dosis til aftensmåltidet
Question? a. Øge insulin-dosis til morgen og til natten. b. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og reducere til natten. c. Øge insulin-dosis til middagsmaden og til aftensmaden. d. Reducere insulin-dosis morgenmad og øge Lantus til natten. **e. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og øge dosis til aftensmåltidet**
459
13. En 24-årig kvinde indlægges med akut opståede mavesmerter nedadtil i højre side. Begyndte for 8 timer siden og er tiltaget. Objektivt findes ømhed i hele højre side af abdomen, men uden slipømhed. Blodprøver: CRP 27 (normalt \<10) Neg graviditets-test. Efter 6 timers observation er det ikke blevet bedre - tværtimod. Tp. 38,1, P 96, BT 123/84. Hvad vil du gøre. a. Gentage blodprøver for at se om CRP er steget. b. Ul-skanning af abdomen. c. CT-skanning af abdomen. d. Lave gynækologisk undersøgelse. e. Sætte patienten til diagnostisk laparoskopi
13. En 24-årig kvinde indlægges med akut opståede mavesmerter nedadtil i højre side. Begyndte for 8 timer siden og er tiltaget. Objektivt findes ømhed i hele højre side af abdomen, men uden slipømhed. Blodprøver: CRP 27 (normalt \<10) Neg graviditets-test. Efter 6 timers observation er det ikke blevet bedre - tværtimod. Tp. 38,1, P 96, BT 123/84. Hvad vil du gøre. a. Gentage blodprøver for at se om CRP er steget. b. Ul-skanning af abdomen. c. CT-skanning af abdomen. d. Lave gynækologisk undersøgelse. **e. Sætte patienten til diagnostisk laparoskopi**
460
14. En 78-årig og tidligere rask mand har igennem en uge følt sig tiltagende oppustet med manglende flatusafgang de sidste 3 døgn og ingen afføring de sidste 2 døgn. Endvidere tiltagende forkvalmet. Objektiv undersøgelse af abdomen viser ingen oplagte abnormiteter. Hvad vil du gøre? a. Påbegynde behandling med laksans. b. Sætte patienten til koloskopi subakut. c. Bestille akut CT-skanning. d. Lave gastroskopi. e. Sætte patienten til diagnostisk laparoskopi
14. En 78-årig og tidligere rask mand har igennem en uge følt sig tiltagende oppustet med manglende flatusafgang de sidste 3 døgn og ingen afføring de sidste 2 døgn. Endvidere tiltagende forkvalmet. Objektiv undersøgelse af abdomen viser ingen oplagte abnormiteter. Hvad vil du gøre? a. Påbegynde behandling med laksans. b. Sætte patienten til koloskopi subakut. **c. Bestille akut CT-skanning.** d. Lave gastroskopi. e. Sætte patienten til diagnostisk laparoskopi
461
15. En 61-årig kvinde er blevet opereret for en sigmoideum cancer. Makroradikalt opereret. histologi viser T3 tumor med spredning til 7 af 21 lymfeknuder. Præoperativ CT-skanning har ikke vist tegn på metastatisk sygdom. Hvad bør patienten tilbydes? a. Adjuverende kemoterapi. b. Adjuverende kemoterapi + strålebehandling. c. Strålebehandling. d. PET-skanning for at se om der er metastatisk sygdom. e. Ingen af ovenstående.
15. En 61-årig kvinde er blevet opereret for en sigmoideum cancer. Makroradikalt opereret. histologi viser T3 tumor med spredning til 7 af 21 lymfeknuder. Præoperativ CT-skanning har ikke vist tegn på metastatisk sygdom. Hvad bør patienten tilbydes? **a. Adjuverende kemoterapi.** b. Adjuverende kemoterapi + strålebehandling. c. Strålebehandling. d. PET-skanning for at se om der er metastatisk sygdom. e. Ingen af ovenstående.
462
16. En 44-årig kvinde, der igennem de sidste 6 dage har fået en ”byldeøm” udfyldning til højre for anus. Ved objektiv undersøgelse finder du rødme af huden perialt på høre side med udtalt ømhed ved berøring. Hvad vil du gøre? a. Udskrive recept på antibiotika. b. Foretage anoskopi. c. Bestille MR-skanning af nedre abdome. d. Sætte patienten til akut analundersøgelse i generel anæstesi. e. Foretage koloskopi
16. En 44-årig kvinde, der igennem de sidste 6 dage har fået en ”byldeøm” udfyldning til højre for anus. Ved objektiv undersøgelse finder du rødme af huden perialt på høre side med udtalt ømhed ved berøring. Hvad vil du gøre? a. Udskrive recept på antibiotika. b. Foretage anoskopi. c. Bestille MR-skanning af nedre abdome. **d. Sætte patienten til akut analundersøgelse i generel anæstesi.** e. Foretage koloskopi
463
17. En 72-årig mand er for tre dage siden er opereret laparoskopisk med højresidig hemikolektomi på grund af cancer. Haft det godt hidtil og var egentlig på vej hjem. Du kaldes på afdelingen fordi han nu ret pludseligt har fået diffuse abdominalsmerter og feber med temperatur på 38,5. BT er 120/80 og pulsen er 110. Hvad er den mest sandsynlige årsag til smerterne og feberen? a. Lungemeboli. b. Tarmiskæmi. c. Anastomoselækage. d. Insufficient smertebehandling. e. Blødning.
17. En 72-årig mand er for tre dage siden er opereret laparoskopisk med højresidig hemikolektomi på grund af cancer. Haft det godt hidtil og var egentlig på vej hjem. Du kaldes på afdelingen fordi han nu ret pludseligt har fået diffuse abdominalsmerter og feber med temperatur på 38,5. BT er 120/80 og pulsen er 110. Hvad er den mest sandsynlige årsag til smerterne og feberen? a. Lungemeboli. b. Tarmiskæmi. **c. Anastomoselækage.** d. Insufficient smertebehandling. e. Blødning.
464
18. Hvem vil statistisk set have størst risiko for at have galdeblæresten? a. En 60-årig kvinde. b. En 20-årig kvinde. c. En 50-årig kvinde. d. En 40-årig kvinde. e. En 30-årig kvinde.
18. Hvem vil statistisk set have størst risiko for at have galdeblæresten? **a. En 60-årig kvinde.** b. En 20-årig kvinde. c. En 50-årig kvinde. d. En 40-årig kvinde. e. En 30-årig kvinde.
465
19. En 50-årig mand afventer kolecystektomi på grund af galdeblæresten. Han indlægges nu på grund af ikterus. Paraklinisk er bilirubin 98 (ref. \< 20), ALAT 525 (ref. 10-50) og basisk fosfatase 400 (ref. 35-105). Akut CT skanning beskriver breddeøget ductus choledochus, sten i galdeblæren og ingen synlig tumor i pancreas. Hvilken undersøgelse vil nu være mest rationel at udføre? a. endoskopisk ultralyd (EUS). b. magnestisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP). c. endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP). d. hepatitis A, B og C serologi. e. leverbiopsi.
19. En 50-årig mand afventer kolecystektomi på grund af galdeblæresten. Han indlægges nu på grund af ikterus. Paraklinisk er bilirubin 98 (ref. \< 20), ALAT 525 (ref. 10-50) og basisk fosfatase 400 (ref. 35-105). Akut CT skanning beskriver breddeøget ductus choledochus, sten i galdeblæren og ingen synlig tumor i pancreas. Hvilken undersøgelse vil nu være mest rationel at udføre? a. endoskopisk ultralyd (EUS). b. magnestisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP). **c. endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP).** d. hepatitis A, B og C serologi. e. leverbiopsi.
466
20. Du er praktiserende speciallæge. Ved gastroskopi ser du, at der er en malignt udseende tumor på overgangen mellem øsofagus og ventriklen hos en 65 årig mand (se billede). Hvad er i denne situation mindst relevant? a. tage en biopsi i forbindelse med gastroskopien. b. bestille CT skanning af thorax og abdomen. c. vurdere patientens co-morbiditet. d. henvise patient til højtspecialiseret kirurgisk center. e. påbegynde behandling med protonpumpehæmmer (PPI)
20. Du er praktiserende speciallæge. Ved gastroskopi ser du, at der er en malignt udseende tumor på overgangen mellem øsofagus og ventriklen hos en 65 årig mand (se billede). Hvad er i denne situation mindst relevant? a. tage en biopsi i forbindelse med gastroskopien. b. bestille CT skanning af thorax og abdomen. c. vurdere patientens co-morbiditet. d. henvise patient til højtspecialiseret kirurgisk center. **e. påbegynde behandling med protonpumpehæmmer (PPI)**
467
21. 78-årig kvinde indlagt på en tarmkirurgisk afdeling efter operation for colontumor udvikler efter fem dage symptomer i form af temperatur på 38.7 °C, \> 20 afføringer dagligt og svære mavesmerter. En CT-scanning af abdomen viser distenderet tyktarm og ved koloskopi ses pseudomembranøs colit. Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer? a. Ileus. b. Debut af Mb. Crohn. c. Infektion med Clostridium difficile. d. Anastomoselækage. e. Hospitalserhvervet pneumoni med paralytisk ileus
21. 78-årig kvinde indlagt på en tarmkirurgisk afdeling efter operation for colontumor udvikler efter fem dage symptomer i form af temperatur på 38.7 °C, \> 20 afføringer dagligt og svære mavesmerter. En CT-scanning af abdomen viser distenderet tyktarm og ved koloskopi ses pseudomembranøs colit. Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer? a. Ileus. b. Debut af Mb. Crohn. **c. Infektion med Clostridium difficile.** d. Anastomoselækage. e. Hospitalserhvervet pneumoni med paralytisk ileus
468
22. 65 årig mand kendt med velbehandlet HIV infektion og tidligere myokardieinfarkt indlægges med temperatur \> 40 ° og diarré. Bloddyrkninger viser vækst af Salmonella. Hvad vil du overveje? a. Undersøge for HLA-B27 vævstype pga. risiko for udvikling af Guillian-Barré syndrom. b. CT af thorax og abdomen med kontrast for at se efter infektion i kar og abscesdannelse. c. Langvarig antibiotikabehandling for at mindske risiko for kronisk bærertilstand. d. Måle CD4 tal for at se, om patienten er immunsupprimeret pga. sin HIV infektion. e. Transesophageal ekkokardiografi pga. mistanke om endokarditis.
22. 65 årig mand kendt med velbehandlet HIV infektion og tidligere myokardieinfarkt indlægges med temperatur \> 40 ° og diarré. Bloddyrkninger viser vækst af Salmonella. Hvad vil du overveje? a. Undersøge for HLA-B27 vævstype pga. risiko for udvikling af Guillian-Barré syndrom. **b. CT af thorax og abdomen med kontrast for at se efter infektion i kar og abscesdannelse.** c. Langvarig antibiotikabehandling for at mindske risiko for kronisk bærertilstand. d. Måle CD4 tal for at se, om patienten er immunsupprimeret pga. sin HIV infektion. e. Transesophageal ekkokardiografi pga. mistanke om endokarditis.
469
23. 17 årig dreng indlægges i sommerferien med dehydrering, feber, hovedpine, opkast og diarré fra fodboldlejr. Medfølgende moder fortæller, at halvdelen af deltagerne og trænerne er syge med samme symptomer. Hvad er den mest sandsynlige årsag hertil? a. Forgiftning med Staphyloccus aureus toxin. b. Campylobacter. c. Norovirus. d. Salmonella. e. Clostridium Difficile.
23. 17 årig dreng indlægges i sommerferien med dehydrering, feber, hovedpine, opkast og diarré fra fodboldlejr. Medfølgende moder fortæller, at halvdelen af deltagerne og trænerne er syge med samme symptomer. Hvad er den mest sandsynlige årsag hertil? a. Forgiftning med Staphyloccus aureus toxin. b. Campylobacter. **c. Norovirus.** d. Salmonella. e. Clostridium Difficile.
470
22. 65 årig mand kendt med velbehandlet HIV infektion og tidligere myokardieinfarkt indlægges med temperatur \> 40 ° og diarré. Bloddyrkninger viser vækst af Salmonella. Hvad vil du overveje? a. Undersøge for HLA-B27 vævstype pga. risiko for udvikling af Guillian-Barré syndrom. b. CT af thorax og abdomen med kontrast for at se efter infektion i kar og abscesdannelse. c. Langvarig antibiotikabehandling for at mindske risiko for kronisk bærertilstand. d. Måle CD4 tal for at se, om patienten er immunsupprimeret pga. sin HIV infektion. e. Transesophageal ekkokardiografi pga. mistanke om endokarditis.
22. 65 årig mand kendt med velbehandlet HIV infektion og tidligere myokardieinfarkt indlægges med temperatur \> 40 ° og diarré. Bloddyrkninger viser vækst af Salmonella. Hvad vil du overveje? a. Undersøge for HLA-B27 vævstype pga. risiko for udvikling af Guillian-Barré syndrom. **b. CT af thorax og abdomen med kontrast for at se efter infektion i kar og abscesdannelse.** c. Langvarig antibiotikabehandling for at mindske risiko for kronisk bærertilstand. d. Måle CD4 tal for at se, om patienten er immunsupprimeret pga. sin HIV infektion. e. Transesophageal ekkokardiografi pga. mistanke om endokarditis.
471
24. 59 årig kvinde indlægges med svær diarré, mavesmerter og feber og diagnosticeres med Clostridium difficile diarré. Hvad er patogenesen? a. Invasiv infektion af tarmvæggen i colon medførende svær inflammation. b. toxinproduktion i tarmen. c. Systemisk infektion med sepsisassocieret diarré. d. Indtag af toxiner dannet ex vivo af Clostridie difficile i sporestadie. e. Dyb infektion i tyndtarmen medførende paralytisk ileus.
24. 59 årig kvinde indlægges med svær diarré, mavesmerter og feber og diagnosticeres med Clostridium difficile diarré. Hvad er patogenesen? a. Invasiv infektion af tarmvæggen i colon medførende svær inflammation. **b. toxinproduktion i tarmen.** c. Systemisk infektion med sepsisassocieret diarré. d. Indtag af toxiner dannet ex vivo af Clostridie difficile i sporestadie. e. Dyb infektion i tyndtarmen medførende paralytisk ileus.
472
25. Du er læge i almen praksis. Som led i udredningen af en 42-årig mand med dyspepsi har du bestilt en urea breath test, der viser sig at være positiv. Hvad vil næste skridt være? a. Henvise til diætist med henblik på udelukkelse af gluten i kosten. b. Behandle med amoxicillin, clarithromycin og PPI. c. Behandle med PPI i fire uger. d. Henvise til gastroskopi. e. Supplere med fæces antigen test.
25. Du er læge i almen praksis. Som led i udredningen af en 42-årig mand med dyspepsi har du bestilt en urea breath test, der viser sig at være positiv. Hvad vil næste skridt være? a. Henvise til diætist med henblik på udelukkelse af gluten i kosten. **b. Behandle med amoxicillin, clarithromycin og PPI.** c. Behandle med PPI i fire uger. d. Henvise til gastroskopi. e. Supplere med fæces antigen test.
473
26. Du er læge i almen praksis. En 77-årig mand kommer med smerter og ubehag i den øverste del af maven gennem de seneste fire uger. Han har tidligere haft en blodprop i hjertet og er i behandling med tabl. Atorvastatin 80 mg. samt tabl. Hjertemagnyl 75 mg. Ellers er han rask og får ingen anden medicin. Han har aldrig fejlet noget med maven eller haft symptomer fra maven før. Objektiv undersøgelse er normal. Hvilket af nedenstående tiltag vil være mest hensigtsmæssigt som næste skridt? a. Hjertemagnyl seponeres. b. Patienten henvises til gastroskopi i kræftpakkeforløb. c. Patienten henvises til gastroskopi indenfor almindelig ventetid (ca. 6 uger). d. Patienten sættes i behandling med PPI. e. Der foretages non-invasiv test for Helicobacter pylori.
26. Du er læge i almen praksis. En 77-årig mand kommer med smerter og ubehag i den øverste del af maven gennem de seneste fire uger. Han har tidligere haft en blodprop i hjertet og er i behandling med tabl. Atorvastatin 80 mg. samt tabl. Hjertemagnyl 75 mg. Ellers er han rask og får ingen anden medicin. Han har aldrig fejlet noget med maven eller haft symptomer fra maven før. Objektiv undersøgelse er normal. Hvilket af nedenstående tiltag vil være mest hensigtsmæssigt som næste skridt? a. Hjertemagnyl seponeres. **b. Patienten henvises til gastroskopi i kræftpakkeforløb.** c. Patienten henvises til gastroskopi indenfor almindelig ventetid (ca. 6 uger). d. Patienten sættes i behandling med PPI. e. Der foretages non-invasiv test for Helicobacter pylori.
474
27. Du er læge i almen praksis. En 21-årig mand har gennem det seneste halve år døjet med diarréer og mavesmerter. Han har aldrig observeret blod i afføringen. Han har tabt sig ca. 3 kg. Du har bestilt forskellige parakliniske undersøgelser, der viser fæces-calprotectin 436 µg/g (normal værdi \<50 µg/g), CRP 52 mg/l (normalværdi \< 5 mg/l) og hæmoglobin 7,6 mmol/l (normal værdi 8,3-10,5 mmol/l). Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Colon irritable. b. Colitis ulcerosa. c. Morbus Crohn. d. Coeliaki. e. Mikroskopisk colitis
27. Du er læge i almen praksis. En 21-årig mand har gennem det seneste halve år døjet med diarréer og mavesmerter. Han har aldrig observeret blod i afføringen. Han har tabt sig ca. 3 kg. Du har bestilt forskellige parakliniske undersøgelser, der viser fæces-calprotectin 436 µg/g (normal værdi \<50 µg/g), CRP 52 mg/l (normalværdi \< 5 mg/l) og hæmoglobin 7,6 mmol/l (normal værdi 8,3-10,5 mmol/l). Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Colon irritable. b. Colitis ulcerosa. **c. Morbus Crohn.** d. Coeliaki. e. Mikroskopisk colitis
475
28. Du er læge i almen praksis. En 26-årig kvinde henvender sig med mavesmerter i nedre del af abdomen. Smerterne har stået på gennem et års tid, men hun har kun været generet af det en gang om ugen, hvorfor hun ikke har søgt læge tidligere. Smerterne lindres ofte ved afføring og afføringen veksler mellem at være hård og lind. Hvilke af nedenstående udsagn er mest korrekt på baggrund af sygehistorien. a. Patienten beroliges med, at det drejer sig om colon irritable og informeres om behandling med laksantia ved hård afføring og regelmæssig motion. b. Der foretages objektiv undersøgelse inklusiv rektal eksploration, parakliniske undersøgelser med hæmoglobin og CRP og patienten henvises til coloskopi på mistanke om inflammatorisk tarmsygdom. c. Patienten beroliges og tilrådes behandling med HUSK og informeres om at såfremt dette har effekt, må symptomerne tolkes som colon irritable. d. På mistanke om inflammatorisk tarmsygdom laves undersøgelse for fæces-calprotectin og ved værdi over 100 µg/g henvises til gastroenterologisk afdeling med henblik på coloskopi. e. Der foretages objektiv undersøgelse inklusiv rektal eksploration, parakliniske undersøgelser med måling af CRP, hæmoglobin, TSH og patienten informeres om, at colon irritable er den mest sandsynlige årsag til symptomer
28. Du er læge i almen praksis. En 26-årig kvinde henvender sig med mavesmerter i nedre del af abdomen. Smerterne har stået på gennem et års tid, men hun har kun været generet af det en gang om ugen, hvorfor hun ikke har søgt læge tidligere. Smerterne lindres ofte ved afføring og afføringen veksler mellem at være hård og lind. Hvilke af nedenstående udsagn er mest korrekt på baggrund af sygehistorien. a. Patienten beroliges med, at det drejer sig om colon irritable og informeres om behandling med laksantia ved hård afføring og regelmæssig motion. b. Der foretages objektiv undersøgelse inklusiv rektal eksploration, parakliniske undersøgelser med hæmoglobin og CRP og patienten henvises til coloskopi på mistanke om inflammatorisk tarmsygdom. c. Patienten beroliges og tilrådes behandling med HUSK og informeres om at såfremt dette har effekt, må symptomerne tolkes som colon irritable. d. På mistanke om inflammatorisk tarmsygdom laves undersøgelse for fæces-calprotectin og ved værdi over 100 µg/g henvises til gastroenterologisk afdeling med henblik på coloskopi. **e. Der foretages objektiv undersøgelse inklusiv rektal eksploration, parakliniske undersøgelser med måling af CRP, hæmoglobin, TSH og patienten informeres om, at colon irritable er den mest sandsynlige årsag til symptomer**
476
29. Du er læge i almen praksis. En 46-årig kvinde henvender sig med ændringer i afføringen. Det har stået på gennem to måneder, hvor hun har haft skiftende afføringsmønster vekslende mellem diarré og hård knoldet afføring. Tidligere har hun haft meget regelmæssig afføring. Hun har desuden haft meget uregelmæssige menstruationer gennem det seneste halve år og vil gerne vide om der kan være en sammenhæng. a. Der foretages objektiv undersøgelse inklusiv rektal eksploration, parakliniske undersøgelse med hæmoglobin og henvises til coloskopi i kræftpakkeforløb. b. Der foretages objektiv undersøgelse inklusiv rektal eksploration, parakliniske undersøgelser med hæmoglobin og CRP og patienten sendes til coloskopi på mistanke om inflammatorisk tarmsygdom. c. Der måles TSH, prolaktin, østradiol og FSH til udredning af hormonel ubalance og patienten forsøges behandlet med HUSK, da symptomerne tolkes som colon irritable. d. På mistanke om inflammatorisk tarmsygdom laves undersøgelse for fæcescalprotectin og ved værdi over 100 µg/g henvises til gastroenterologisk afdeling med henblik på coloskopi. e. Patienten beroliges med, at det drejer sig om colon irritable og informeres om behandling med laksantia ved hård afføring og regelmæssig motion.
29. Du er læge i almen praksis. En 46-årig kvinde henvender sig med ændringer i afføringen. Det har stået på gennem to måneder, hvor hun har haft skiftende afføringsmønster vekslende mellem diarré og hård knoldet afføring. Tidligere har hun haft meget regelmæssig afføring. Hun har desuden haft meget uregelmæssige menstruationer gennem det seneste halve år og vil gerne vide om der kan være en sammenhæng. **a. Der foretages objektiv undersøgelse inklusiv rektal eksploration, parakliniske undersøgelse med hæmoglobin og henvises til coloskopi i kræftpakkeforløb.** b. Der foretages objektiv undersøgelse inklusiv rektal eksploration, parakliniske undersøgelser med hæmoglobin og CRP og patienten sendes til coloskopi på mistanke om inflammatorisk tarmsygdom. c. Der måles TSH, prolaktin, østradiol og FSH til udredning af hormonel ubalance og patienten forsøges behandlet med HUSK, da symptomerne tolkes som colon irritable. d. På mistanke om inflammatorisk tarmsygdom laves undersøgelse for fæcescalprotectin og ved værdi over 100 µg/g henvises til gastroenterologisk afdeling med henblik på coloskopi. e. Patienten beroliges med, at det drejer sig om colon irritable og informeres om behandling med laksantia ved hård afføring og regelmæssig motion.
477
30. Arvelig medullær thyroideacancer ses som manifestation ved multipel endokrin neoplasi type 2 (MEN2). Hvilket udsagn om arvelig medullær thyroideacancer er korrekt? a. Sygdommen skyldes mutation i BRCA1-genet lokaliseret i kromosom nummer 17. b. Sygdommen skyldes mutation i RET-genet lokaliseret i kromosom nummer 10. c. Den primære behandling er kirurgi efterfulgt af radioaktiv jodbehandling. d. Den primære behandling er radioaktiv jodbehandling efterfulgt af kirurgi. e. Man kan i opfølgningen monitorere sygdommen med måling af SThyreoglobulin (S-Tg).
30. Arvelig medullær thyroideacancer ses som manifestation ved multipel endokrin neoplasi type 2 (MEN2). Hvilket udsagn om arvelig medullær thyroideacancer er korrekt? a. Sygdommen skyldes mutation i BRCA1-genet lokaliseret i kromosom nummer 17. **b. Sygdommen skyldes mutation i RET-genet lokaliseret i kromosom nummer 10.** c. Den primære behandling er kirurgi efterfulgt af radioaktiv jodbehandling. d. Den primære behandling er radioaktiv jodbehandling efterfulgt af kirurgi. e. Man kan i opfølgningen monitorere sygdommen med måling af SThyreoglobulin (S-Tg).
478
31. Du er læge i ØNH-Kirurgisk Ambulatorium. En 28-årig kvinde kommer med knude i højre side af halsen. Hun er tidligere rask og aldrig opereret på halsen. Skintigrafi viser hypofungerende område i højre thyroidealap. UL-undersøgelse viser solid knude på 3x2x2 cm. FNA viser ”follikulær neoplasi, uvist om benign eller malign”. Du finder indikation for højresidig hemithyroidektomi og skal informere om komplikationer til kirurgien. Hvilken af nedenstående ting vil du ikke informere om: a. Nogen risiko for blødning efter operationen. b. Lille risiko for permanent skade på N. Recurrens med efterfølgende hæshed. c. Betydelig risiko for permanent hypo-parathyroidisme (hypo-kalkæmi). d. Lille risiko for infektion i såret. e. Et ar nedadtil på halsen.
31. Du er læge i ØNH-Kirurgisk Ambulatorium. En 28-årig kvinde kommer med knude i højre side af halsen. Hun er tidligere rask og aldrig opereret på halsen. Skintigrafi viser hypofungerende område i højre thyroidealap. UL-undersøgelse viser solid knude på 3x2x2 cm. FNA viser ”follikulær neoplasi, uvist om benign eller malign”. Du finder indikation for højresidig hemithyroidektomi og skal informere om komplikationer til kirurgien. Hvilken af nedenstående ting vil du ikke informere om: a. Nogen risiko for blødning efter operationen. b. Lille risiko for permanent skade på N. Recurrens med efterfølgende hæshed. **c. Betydelig risiko for permanent hypo-parathyroidisme (hypo-kalkæmi).** d. Lille risiko for infektion i såret. e. Et ar nedadtil på halsen.
479
32. Papillært adonokarcinom i glandula thyreoidea betegnes også differentieret thyreoideakarcinom. Hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt? a. Diagnosen kan stilles på et finnålsaspirat. b. Papillære karcinomer opstår i follikelepitelet. c. Papillære karcinomer kendes på deres vækstmåde, som altid er papillær. d. Papillære karcinomer kendes på kernernes udseende. e. Den primære behandling er operation, ofte efterfulgt af radioaktiv jodbehandling
32. Papillært adonokarcinom i glandula thyreoidea betegnes også differentieret thyreoideakarcinom. Hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt? a. Diagnosen kan stilles på et finnålsaspirat. b. Papillære karcinomer opstår i follikelepitelet. **c. Papillære karcinomer kendes på deres vækstmåde, som altid er papillær.** d. Papillære karcinomer kendes på kernernes udseende. e. Den primære behandling er operation, ofte efterfulgt af radioaktiv jodbehandling
480
33. En 45 årig kvinde er sat i behandling med levothyroxin af egen læge. Hvilket udsagn er korrekt vedrørende hypothyroidisme? a. Dosis af levothyroxin skal øges, hvis serum TSH er forhøjet, selvom serum T4 og serum T3 er indenfor referenceintervallet. b. Ved behandlingsstart bør thyroidea-hormonerne kontrolleres én gang ugentligt. c. Påvisning af anti-TPO antistoffer indikerer altid, at behandlingen er livslang. d. Da T3 er det aktive hormon, er et lavt serum T3 udtryk for hypothyroidisme, og behandling skal derfor iværksættes. e. Forekomsten af hypothyroidisme i Danmark er lavere nu, sammenlignet med perioden inden jodtilsætning af salt i år 2000.
33. En 45 årig kvinde er sat i behandling med levothyroxin af egen læge. Hvilket udsagn er korrekt vedrørende hypothyroidisme? **a. Dosis af levothyroxin skal øges, hvis serum TSH er forhøjet, selvom serum T4 og serum T3 er indenfor referenceintervallet.** b. Ved behandlingsstart bør thyroidea-hormonerne kontrolleres én gang ugentligt. c. Påvisning af anti-TPO antistoffer indikerer altid, at behandlingen er livslang. d. Da T3 er det aktive hormon, er et lavt serum T3 udtryk for hypothyroidisme, og behandling skal derfor iværksættes. e. Forekomsten af hypothyroidisme i Danmark er lavere nu, sammenlignet med perioden inden jodtilsætning af salt i år 2000.
481
34. En 28-årig kvinde har født for 4 måneder siden. Hun henvender sig til egen læge på grund af træthed. Der tages en række blodprøver, herunder serum TSH. Denne værdi samt supplerende undersøgelser viser, at kvinden sandsynligvis har postpartum thyroiditis (PPT). Hvilket udsagn er korrekt? a. Ved PPT ses høj isotopoptagelse ved en thyroidea-skintigrafi. b. PPT er karakteriseret ved forekomst af positiv TSH-receptor antistoffer (TRAb), da tilstanden er associeret med Graves’ sygdom. c. Såfremt anti-TPO er negativ, er der indikation for at måle anti-thyroglobulin (antiTg). d. Ved PPT er glandula thyroidea ofte øm, da tilstanden er domineret af inflammation i kirtlen. e. Forløbet ved PPT starter med lavt stofskifte efterfulgt af højt stofskifte.
34. En 28-årig kvinde har født for 4 måneder siden. Hun henvender sig til egen læge på grund af træthed. Der tages en række blodprøver, herunder serum TSH. Denne værdi samt supplerende undersøgelser viser, at kvinden sandsynligvis har postpartum thyroiditis (PPT). Hvilket udsagn er korrekt? a. Ved PPT ses høj isotopoptagelse ved en thyroidea-skintigrafi. b. PPT er karakteriseret ved forekomst af positiv TSH-receptor antistoffer (TRAb), da tilstanden er associeret med Graves’ sygdom. **c. Såfremt anti-TPO er negativ, er der indikation for at måle anti-thyroglobulin (antiTg).** d. Ved PPT er glandula thyroidea ofte øm, da tilstanden er domineret af inflammation i kirtlen. e. Forløbet ved PPT starter med lavt stofskifte efterfulgt af højt stofskifte.
482
35. Subklinisk thyroidea-sygdom (TSH udenfor normalområdet og normale værdier af T3 og T4) er hyppigt forekommende. Hvilket udsagn er korrekt? a. Subklinisk hypothyroidisme skal altid behandles hos ældre mennesker. b. Subklinisk hyperthyroidisme disponerer til atrieflimmer. c. Subklinisk hypothyroidisme disponerer til osteoporose. d. Subklinisk hyperthyroidisme over længere tid er oftest udtryk for lav-aktiv Graves’ sygdom. e. Subklinisk hyperthyroidisme skal ikke behandles, hvis patienten er uden symptomer.
35. Subklinisk thyroidea-sygdom (TSH udenfor normalområdet og normale værdier af T3 og T4) er hyppigt forekommende. Hvilket udsagn er korrekt? a. Subklinisk hypothyroidisme skal altid behandles hos ældre mennesker. **b. Subklinisk hyperthyroidisme disponerer til atrieflimmer.** c. Subklinisk hypothyroidisme disponerer til osteoporose. d. Subklinisk hyperthyroidisme over længere tid er oftest udtryk for lav-aktiv Graves’ sygdom. e. Subklinisk hyperthyroidisme skal ikke behandles, hvis patienten er uden symptomer.
483
36. En 68-årig kvinde henvender sig med indre uro, hjertebanken og et vægttab på 5 kg over fire uger. Hun har ikke haft nogen stofskiftesygdom tidligere. Hun klager også over hævelse omkring øjnene og øget tåreflod. Hvilepulsen er 120 slag per min. Der måles serum TSH \<0,01 mU/l, og forhøjede værdier af T4 og T3. Hvilket udsagn er korrekt: a. Med baggrund i patientens alder har hun sandsynligvis toxisk knudestruma. b. Thyroidea-skintigrafi er den vigtigste undersøgelse mhp. at fastslå en præcis diagnose. c. Øjensymptomerne er en konsekvens af stofskifteforstyrrelsen og vil forsvinde igen, når sygdommen kommer under kontrol. d. Behandling med antithyroid medicin skal optitreres langsomt, da hun er en ældre kvinde. e. Behandling med betablokkere er velindiceret, idet effekten af antithyroid behandlingen er flere uger om at indfinde sig.
36. En 68-årig kvinde henvender sig med indre uro, hjertebanken og et vægttab på 5 kg over fire uger. Hun har ikke haft nogen stofskiftesygdom tidligere. Hun klager også over hævelse omkring øjnene og øget tåreflod. Hvilepulsen er 120 slag per min. Der måles serum TSH \<0,01 mU/l, og forhøjede værdier af T4 og T3. Hvilket udsagn er korrekt: a. Med baggrund i patientens alder har hun sandsynligvis toxisk knudestruma. b. Thyroidea-skintigrafi er den vigtigste undersøgelse mhp. at fastslå en præcis diagnose. c. Øjensymptomerne er en konsekvens af stofskifteforstyrrelsen og vil forsvinde igen, når sygdommen kommer under kontrol. d. Behandling med antithyroid medicin skal optitreres langsomt, da hun er en ældre kvinde. **e. Behandling med betablokkere er velindiceret, idet effekten af antithyroid behandlingen er flere uger om at indfinde sig.**
484
37. En 50-årig mand henvender sig til egen læge med en hævelse på højre side af halsen igennem det seneste halve år. Han har i samme periode haft lidt synkebesvær. Han har røget 10- 15 cigaretter dagligt, siden han var 18 år. Du mistænker en knudestruma. Hvilket udsagn er korrekt? a. Hvis serum TSH findes nedsat, er der en øget risiko for, at knuden er en thyroideacancer. b. Thyroidea-skintigrafi er aldrig indiceret, såfremt serum TSH er normal. c. Rygeophør på nuværende tidspunkt er ikke relevant, da strumaen allerede er dannet. d. Radioaktiv jodbehandling er ofte en hensigtsmæssig behandling, hvis serum TSH findes nedsat. e. Finnålsbiopsi er indiceret, hvis skintigrafi viser en ’varm’ knude, idet en høj isotopoptagelse afspejler en øget metabolisme, som ses i cancervæv.
37. En 50-årig mand henvender sig til egen læge med en hævelse på højre side af halsen igennem det seneste halve år. Han har i samme periode haft lidt synkebesvær. Han har røget 10- 15 cigaretter dagligt, siden han var 18 år. Du mistænker en knudestruma. Hvilket udsagn er korrekt? a. Hvis serum TSH findes nedsat, er der en øget risiko for, at knuden er en thyroideacancer. b. Thyroidea-skintigrafi er aldrig indiceret, såfremt serum TSH er normal. c. Rygeophør på nuværende tidspunkt er ikke relevant, da strumaen allerede er dannet. **d. Radioaktiv jodbehandling er ofte en hensigtsmæssig behandling, hvis serum TSH findes nedsat.** e. Finnålsbiopsi er indiceret, hvis skintigrafi viser en ’varm’ knude, idet en høj isotopoptagelse afspejler en øget metabolisme, som ses i cancervæv.
485
38. En 36-årig kvinde indlægges med ikterus, feber, madlede og træthed. Hun har denne biokemiske profil (see billede). Plus MCV 109 fl, B-leukocytter 16.5 10E9/l, thrombocytter 130 10E9/l. Immunoglobulins A, G og M normale. Hvilken diagnose peger det mest på? a. Alkoholisk cirrose. b. Viral hepatitis. c. Alkoholisk hepatitis. d. Non-alkoholisk steatose. e. Akut cholangitis.
38. En 36-årig kvinde indlægges med ikterus, feber, madlede og træthed. Hun har denne biokemiske profil (see billede). Plus MCV 109 fl, B-leukocytter 16.5 10E9/l, thrombocytter 130 10E9/l. Immunoglobulins A, G og M normale. Hvilken diagnose peger det mest på? a. Alkoholisk cirrose. b. Viral hepatitis. **c. Alkoholisk hepatitis.** d. Non-alkoholisk steatose. e. Akut cholangitis.
486
40. En 40-årig mand med let dyspepsi uden faresignaler har fået kontrolleret blodprøver, og eneste unormale fund er forhøjet S-Ferritin på 2.780 mikrog/l (normalområde:15-560 mikrogram/l) og S-ALAT på 75 U/l (10-70 U/l). Du vil nu gøre følgende: a. Bestille S-Jern og S-Transferrin. b. Bestille ultralydsscanning af leveren. c. Rådgive om jernfattig kost. d. Henvise til hæmatologisk afdeling mhp. knoglemarvsundersøgelse. e. Henvise til leverbiopsi.
40. En 40-årig mand med let dyspepsi uden faresignaler har fået kontrolleret blodprøver, og eneste unormale fund er forhøjet S-Ferritin på 2.780 mikrog/l (normalområde:15-560 mikrogram/l) og S-ALAT på 75 U/l (10-70 U/l). Du vil nu gøre følgende: **a. Bestille S-Jern og S-Transferrin.** b. Bestille ultralydsscanning af leveren. c. Rådgive om jernfattig kost. d. Henvise til hæmatologisk afdeling mhp. knoglemarvsundersøgelse. e. Henvise til leverbiopsi.
487
41. En 75-årig kvinde med abdominalt ubehag har ved CT-scanning fået påvist ascites og en fokal proces på 5 cm i en lever med en uregelmæssig overflade. Tabletbehandlet diabetes mellitus i 20 år og let ALAT-forhøjelse ved flere kontroller. Arteriel hypertension og hyperkolesterolæmi. Alkoholforbruget meget beskedent og aldrig over de anbefalede genstandsgrænser.  Vægt 95 kg. Højde 172 cm. HbA1c 52. S-alfa-Føtoprotein 540 10E3 IU/l (normalværdi \< 7 10E3 IU/l). Den mest sandsynlige forklaring på sygdomsbilledet er: a. Steatosis hepatis og hæmangiom. b. Abdominal cancer med levermetastase. c. Non-alkoholisk fedtlever og hepatocellulært carcinom. d. Non-alkoholisk steatohepatitis, cirrose og hepatocellulært carcinom. e. Ovariecancer med spredning til peritoneum og lever.
41. En 75-årig kvinde med abdominalt ubehag har ved CT-scanning fået påvist ascites og en fokal proces på 5 cm i en lever med en uregelmæssig overflade. Tabletbehandlet diabetes mellitus i 20 år og let ALAT-forhøjelse ved flere kontroller. Arteriel hypertension og hyperkolesterolæmi. Alkoholforbruget meget beskedent og aldrig over de anbefalede genstandsgrænser.  Vægt 95 kg. Højde 172 cm. HbA1c 52. S-alfa-Føtoprotein 540 10E3 IU/l (normalværdi \< 7 10E3 IU/l). Den mest sandsynlige forklaring på sygdomsbilledet er: a. Steatosis hepatis og hæmangiom. b. Abdominal cancer med levermetastase. c. Non-alkoholisk fedtlever og hepatocellulært carcinom. **d. Non-alkoholisk steatohepatitis, cirrose og hepatocellulært carcinom.** e. Ovariecancer med spredning til peritoneum og lever.
488
42. En 25-årig mand kommer i akutmodtagelsen med et fastsiddende stykke kød i halsen. Det er sket tidligere at noget mad sad fast, når han skulle synke den, men det er altid kommet ned sidst, når han drak lidt vand. Nu kan han slet ikke synke, og der kommer en masse slim op i halsen. Ingen halsbrand. Får ingen medicin ud over antihistamin i pollensæsonen. Den mest sandsynlige diagnose er: a. Øsofagusspasmer (Nutcracker esophagus). b. Eosinofil øsofagitis. c. Reflukssygdom kompliceret med striktur. d. Schatzkis ring e. Akalasi.
42. En 25-årig mand kommer i akutmodtagelsen med et fastsiddende stykke kød i halsen. Det er sket tidligere at noget mad sad fast, når han skulle synke den, men det er altid kommet ned sidst, når han drak lidt vand. Nu kan han slet ikke synke, og der kommer en masse slim op i halsen. Ingen halsbrand. Får ingen medicin ud over antihistamin i pollensæsonen. Den mest sandsynlige diagnose er: a. Øsofagusspasmer (Nutcracker esophagus). **b. Eosinofil øsofagitis.** c. Reflukssygdom kompliceret med striktur. d. Schatzkis ring e. Akalasi.
489
43. 55-årig let overvægtig kvinde behandles for reflukssygdom med endoskopisk grad B øsofagitis og stort hiatushernie. Hun er ordineret pantoprazol 40 mg x 1 for 8 uger siden. Hun har ikke længere halsbrand i dagtimerne, men flere gange om ugen vågner hun med halsbrand eller opstød af mavesyre. Hvilket tiltag er mindst relevant? a. Spørge om hun har taget medicinen korrekt, dvs. hver dag og før morgenmaden. b. Øge pantoprazoldosis til 40 mg før morgen- og aftensmåltidet. c. Skifte til en anden protonpumpehæmmer. d. Motivere til og vejlede om vægttab. e. Anbefale at sove med hævet hovedgærde og undgå sene måltider
43. 55-årig let overvægtig kvinde behandles for reflukssygdom med endoskopisk grad B øsofagitis og stort hiatushernie. Hun er ordineret pantoprazol 40 mg x 1 for 8 uger siden. Hun har ikke længere halsbrand i dagtimerne, men flere gange om ugen vågner hun med halsbrand eller opstød af mavesyre. Hvilket tiltag er mindst relevant? a. Spørge om hun har taget medicinen korrekt, dvs. hver dag og før morgenmaden. b. Øge pantoprazoldosis til 40 mg før morgen- og aftensmåltidet. **c. Skifte til en anden protonpumpehæmmer.** d. Motivere til og vejlede om vægttab. e. Anbefale at sove med hævet hovedgærde og undgå sene måltider
490
44. 48-årig kvinde har fået kontrolleret blodprøver ved et helbredscheck på grund af træthed. Hun har forhøjet S-Kolesterol på 7 mmol/l og Basisk fosfatase på 340 U/l. S-ALAT er 45 U/l, normal hæmatologi og væsketal. Hun tager tilskud af kalk og D-vitamin. Alkoholforbruget på 2 til tre glas vin dagligt. Hvilket sæt analyser vil du vælge til videre udredning? a. S-GGT, MCHC, S-alfa-Føtoprotein. b. S-alfa-1-antitrypsin, S-Ferritin, S-Jern og S-Transferrin. c. S-Ethanol, S-25-OH-vitamin D3 og S-Ca. d. MCV, S-GGT, S-IgA, S-IgG, S-IgM og Mitokondrie-antistoffer. e. MCV, S-GGT, S-IgA, S-IgG, S-IgM og Actin-antistoffer.
44. 48-årig kvinde har fået kontrolleret blodprøver ved et helbredscheck på grund af træthed. Hun har forhøjet S-Kolesterol på 7 mmol/l og Basisk fosfatase på 340 U/l. S-ALAT er 45 U/l, normal hæmatologi og væsketal. Hun tager tilskud af kalk og D-vitamin. Alkoholforbruget på 2 til tre glas vin dagligt. Hvilket sæt analyser vil du vælge til videre udredning? a. S-GGT, MCHC, S-alfa-Føtoprotein. b. S-alfa-1-antitrypsin, S-Ferritin, S-Jern og S-Transferrin. c. S-Ethanol, S-25-OH-vitamin D3 og S-Ca. **d. MCV, S-GGT, S-IgA, S-IgG, S-IgM og Mitokondrie-antistoffer.** e. MCV, S-GGT, S-IgA, S-IgG, S-IgM og Actin-antistoffer.
491
45. En 27-årig kvinde har haft sekundær amenoré og anorexia nervosa siden hun var 19 år, men gennem det seneste år har hun nu langsomt og sikkert genvundet sin idealvægt. Kun ét af nedenstående udsagn om gen-etableringen af regelmæssige menstruationer (re-menoré) er korrekt: a. Hvis menstruationen udebliver indicerer det, at hun skal øge sin vægt med endnu mindst et par kg. b. Et år efter at hendes normalvægt er gen-erhvervet, kan der statistisk set kun forventes regelmæssig menstruation i 15% af tilfældene. c. Et år efter at hendes normalvægt er gen-erhvervet, kan der statistisk set kun forventes regelmæssig menstruation i 50% af tilfældene. d. Der bør indledes behandling med østrogen/gestagen (evt. P-piller) for at få gen-etableret menstruationerne. e. P-piller er kontraindiceret, så længe hun ikke har fået sin menstruation.
45. En 27-årig kvinde har haft sekundær amenoré og anorexia nervosa siden hun var 19 år, men gennem det seneste år har hun nu langsomt og sikkert genvundet sin idealvægt. Kun ét af nedenstående udsagn om gen-etableringen af regelmæssige menstruationer (re-menoré) er korrekt: a. Hvis menstruationen udebliver indicerer det, at hun skal øge sin vægt med endnu mindst et par kg. b. Et år efter at hendes normalvægt er gen-erhvervet, kan der statistisk set kun forventes regelmæssig menstruation i 15% af tilfældene. **c. Et år efter at hendes normalvægt er gen-erhvervet, kan der statistisk set kun forventes regelmæssig menstruation i 50% af tilfældene.** d. Der bør indledes behandling med østrogen/gestagen (evt. P-piller) for at få gen-etableret menstruationerne. e. P-piller er kontraindiceret, så længe hun ikke har fået sin menstruation.
492
46. I ernæringen af patienter med anorexia nervosa, kan indgå naso-gastrisk ernæringssonde. Ét af følgende udsagn er korrekt vedrørende indikationen for dette. a. Hos patienter med svær anorexia nervosa og meget stort vægttab er det sikrest at give ernæringen via en sonde for at forebygge re-ernærings syndromet. b. Anvendelse af ernærings sonde må kun ske, hvis det foregår efter en godkendt tvangsprotokol hvor patienten formelt set er indlagt på både en somatisk og en psykiatrisk afdeling. c. Sonde ernæring er indiceret, hvis en indlagt patient foretrækker det, eller ikke magter at indtage den ordinerede ernæring per os. d. Sonde ernæring foretrækkes, hvis en indlagt patient har udviklet tegn på re-ernærings syndrom. e. Når ernærings præparater adminitsreres via en sonde, forebygger det dumping og diaré.
46. I ernæringen af patienter med anorexia nervosa, kan indgå naso-gastrisk ernæringssonde. Ét af følgende udsagn er korrekt vedrørende indikationen for dette. a. Hos patienter med svær anorexia nervosa og meget stort vægttab er det sikrest at give ernæringen via en sonde for at forebygge re-ernærings syndromet. b. Anvendelse af ernærings sonde må kun ske, hvis det foregår efter en godkendt tvangsprotokol hvor patienten formelt set er indlagt på både en somatisk og en psykiatrisk afdeling. **c. Sonde ernæring er indiceret, hvis en indlagt patient foretrækker det, eller ikke magter at indtage den ordinerede ernæring per os.** d. Sonde ernæring foretrækkes, hvis en indlagt patient har udviklet tegn på re-ernærings syndrom. e. Når ernærings præparater adminitsreres via en sonde, forebygger det dumping og diaré.
493
47. Efter bariatrisk kirurgi (gastric bypass eller gastric sleeve) anbefales livslangt tilskud med B12 vitamin. Ét af nedenstående udsagn om B12 er korrekt: a. En gastric bypass operation afskærer den enterohepatiske recirkulation af B12 vitaminet. b. Efter en gastric bypass operation er B12 substitution ikke effektivt når det indgives peroralt, menskal i stedet gives parenteralt som depotinjektion. c. Plasma-cobalamin kan være falsk forhøjet ved akut sygdom. d. Overbehandling med B12 vitamin fører til gulfarvning af huden pga. beta caroten. e. Mangel på B12 vitamin fører bl.a. til sygdommen pellagra.
47. Efter bariatrisk kirurgi (gastric bypass eller gastric sleeve) anbefales livslangt tilskud med B12 vitamin. Ét af nedenstående udsagn om B12 er korrekt: a. En gastric bypass operation afskærer den enterohepatiske recirkulation af B12 vitaminet. b. Efter en gastric bypass operation er B12 substitution ikke effektivt når det indgives peroralt, menskal i stedet gives parenteralt som depotinjektion. **c. Plasma-cobalamin kan være falsk forhøjet ved akut sygdom.** d. Overbehandling med B12 vitamin fører til gulfarvning af huden pga. beta caroten. e. Mangel på B12 vitamin fører bl.a. til sygdommen pellagra.
494
48. Endoskopisk billede, som er taget i forbindelse med udredning for blødning per rectum hos 76 år gammel kvinde. Diagnose er: ## Footnote a. colon divertikler. b. telangektasi/angidysplasi i colon. c. polyp i colon. d. polyp i tyndtarmen. e. kolit.
48. Endoskopisk billede, som er taget i forbindelse med udredning for blødning per rectum hos 76 år gammel kvinde. Diagnose er: ## Footnote a. colon divertikler. **b. telangektasi/angidysplasi i colon.** c. polyp i colon. d. polyp i tyndtarmen. e. kolit.
495
49. 74 år gammel mand er indbragt med ambulance til Fælles Akut Modtagelse med kraftig blødning fra endetarmen. Han er bleg, klamt svedende, og har lavt blodtryk ved ankomst. Han er dog vågen, og klager ikke over smerter i abdomen. Han har hæmoglobin på 2.9. Han var udskrevet fra ortopædkirurgisk afdeling for 10 dage siden efter ukompliceret hofte operation. Udredningen starter med: a. akut sigmoideoskopi i general anæstesi. b. akut sigmoideoskopi i rus. c. akut koloskopi i rus. d. akut gastroskopi. e. elektiv CT angiografi.
49. 74 år gammel mand er indbragt med ambulance til Fælles Akut Modtagelse med kraftig blødning fra endetarmen. Han er bleg, klamt svedende, og har lavt blodtryk ved ankomst. Han er dog vågen, og klager ikke over smerter i abdomen. Han har hæmoglobin på 2.9. Han var udskrevet fra ortopædkirurgisk afdeling for 10 dage siden efter ukompliceret hofte operation. Udredningen starter med: a. akut sigmoideoskopi i general anæstesi. b. akut sigmoideoskopi i rus. c. akut koloskopi i rus. **d. akut gastroskopi (husk kontraindikationer ved koloskopi).** e. elektiv CT angiografi.
496
50. 55 år gammel kvinde, tidligere rask, er henvist til udredning for anæmi. Egen læge finder normal biokemi, bortset fra hæmoglobin på 6.8, trods behandling med jern gennem ½ år. Der er positiv afføringstest for okkult blod. Gastroskopi og koloskopi er begge med normale fund. Den næste undersøgelse man vil overveje er: a. peroperativ enteroskopi. b. video kapsel endoskopi. c. gentaget koloskopi og gastroskopi efter 12 uger. d. MR scanning af tyndtarm. e. Technetium 99m RBC scintigrafi
50. 55 år gammel kvinde, tidligere rask, er henvist til udredning for anæmi. Egen læge finder normal biokemi, bortset fra hæmoglobin på 6.8, trods behandling med jern gennem ½ år. Der er positiv afføringstest for okkult blod. Gastroskopi og koloskopi er begge med normale fund. Den næste undersøgelse man vil overveje er: a. peroperativ enteroskopi. **b. video kapsel endoskopi.** c. gentaget koloskopi og gastroskopi efter 12 uger. d. MR scanning af tyndtarm. e. Technetium 99m RBC scintigrafi
497
51. Radiologisk undersøgelse foretages på en patient med anæmi uden synlig GI blødning; der viser: ## Footnote a. CT scanning af abdomen med svær kolit. b. CT angiografi med iskæmi i tyndtarm. c. Technetium 99m RBC scintigrafi uden tegn på blødning. d. CT kolografi med polyp i tyndtarmen. e. MR tyndtarm med mistanke om tumor proces midt på tyndtarmen og oral tyndtarms dilatation.
51. Radiologisk undersøgelse foretages på en patient med anæmi uden synlig GI blødning; der viser: ## Footnote a. CT scanning af abdomen med svær kolit. b. CT angiografi med iskæmi i tyndtarm. c. Technetium 99m RBC scintigrafi uden tegn på blødning. d. CT kolografi med polyp i tyndtarmen. **e. MR tyndtarm med mistanke om tumor proces midt på tyndtarmen og oral tyndtarms dilatation.**
498
52. En 67 årig, overvægtig kvinde med type 2 diabetes gennem 30 år er henvist til ambulant udredning for længerevarende transaminasæmi via egen læge. Egen læge har allerede foranlediget en ultralyd af leveren, som viser hyperekkoisk lever med normale galdeveje, ingen ascites, ingen synlige fokale processer. Hvad er nu den bedste måde at udrede kvinden for kompenseret cirrose på baggrund af ikke alkoholisk fedtlever (NAFLD)? a. Elastografi til måling af leverstivhed. b. Udregning af ASAT:ALAT ratio. c. MELD-Natrium scoren. d. Lever-vene kateterisation til måling af trykgradienten. e. NAFLD er en eksklusionsdiagnose, hvorfor man først skal måle anti-HCV, HBsAg, autoantistoffer, ferritin og udspørge til alkoholanamnese.
52. En 67 årig, overvægtig kvinde med type 2 diabetes gennem 30 år er henvist til ambulant udredning for længerevarende transaminasæmi via egen læge. Egen læge har allerede foranlediget en ultralyd af leveren, som viser hyperekkoisk lever med normale galdeveje, ingen ascites, ingen synlige fokale processer. Hvad er nu den bedste måde at udrede kvinden for kompenseret cirrose på baggrund af ikke alkoholisk fedtlever (NAFLD)? **a. Elastografi til måling af leverstivhed.** b. Udregning af ASAT:ALAT ratio. c. MELD-Natrium scoren. d. Lever-vene kateterisation til måling af trykgradienten. e. NAFLD er en eksklusionsdiagnose, hvorfor man først skal måle anti-HCV, HBsAg, autoantistoffer, ferritin og udspørge til alkoholanamnese.
499
53. En 57 årig mand indlægges på kirurgisk afdeling med tarmslyng (ileus). Ved CT scanning påvises også let ascites. Patienten er kendt med cirrose på baggrund af alkoholoverforbrug. Aktuelle blodprøver viser ALAT på 60, GGT på 390, bilirubin 77, albumin 31 og INR på 1.8. Patienten er lettere konfus. Hvilket udsagn er korrekt: a. Child Pugh er en usikker metode til at bedømme risikoen ved  operation. b. Patienten er for syg til operation. c. Patienten er Child Pugh score A, og derfor er 30 dags mortaliten ca 6%. d. Operationsmetoden og Child Pugh score giver det bedste estimat for operationsrisikoen. e. Det er patientens leverfunktion før indlæggelsen der afgøre om der kan opereres.
53. En 57 årig mand indlægges på kirurgisk afdeling med tarmslyng (ileus). Ved CT scanning påvises også let ascites. Patienten er kendt med cirrose på baggrund af alkoholoverforbrug. Aktuelle blodprøver viser ALAT på 60, GGT på 390, bilirubin 77, albumin 31 og INR på 1.8. Patienten er lettere konfus. Hvilket udsagn er korrekt: a. Child Pugh er en usikker metode til at bedømme risikoen ved  operation. b. Patienten er for syg til operation. c. Patienten er Child Pugh score A, og derfor er 30 dags mortaliten ca 6%. **d. Operationsmetoden og Child Pugh score giver det bedste estimat for operationsrisikoen.** e. Det er patientens leverfunktion før indlæggelsen der afgøre om der kan opereres.
500
54. Henry er 57 år gammel og kendt med cirrose. I løbet af det seneste halve år er han blevet tappet for ascites cirka en gang om måneden uden komplikationer. Henry kommer nu i Fælles Akut Modtagelse. Vitalparametre: BT 99/61, P 90, Sat 97 %, RF 16, Tp 36,9 Blodprøvesvar: ALAT 80, Bilirubin 49, INR 2,0, S-kreatinin 102, S-Na 135, S-K 4.2, CRP 11. MELD score 19 og Child-Pugh C10. Der fortages diagnostisk ascites punktur: Ascitesvæskeanalyse: asv-albumin     9 g/l asv-neutrofile granulocytter   1231/µl asv-protein     12 g/l For at behandle tilstanden og forebygge udvikling af nyresvigt opstarter jeg? a. Intravenøs penicillin + spironolacton. b. Furosemid + Saltvand (NaCl 0,9%) infusioner til systolisk blodtryk \> 120 mmHg. c. Aminoglykosider + terlipressin. d. Intravenøs isoton glucose (5%) + terlipressin. e. Cefotaxim + albumin.
54. Henry er 57 år gammel og kendt med cirrose. I løbet af det seneste halve år er han blevet tappet for ascites cirka en gang om måneden uden komplikationer. Henry kommer nu i Fælles Akut Modtagelse. Vitalparametre: BT 99/61, P 90, Sat 97 %, RF 16, Tp 36,9 Blodprøvesvar: ALAT 80, Bilirubin 49, INR 2,0, S-kreatinin 102, S-Na 135, S-K 4.2, CRP 11. MELD score 19 og Child-Pugh C10. Der fortages diagnostisk ascites punktur: Ascitesvæskeanalyse: asv-albumin     9 g/l asv-neutrofile granulocytter   1231/µl asv-protein     12 g/l For at behandle tilstanden og forebygge udvikling af nyresvigt opstarter jeg? a. Intravenøs penicillin + spironolacton. b. Furosemid + Saltvand (NaCl 0,9%) infusioner til systolisk blodtryk \> 120 mmHg. c. Aminoglykosider + terlipressin. d. Intravenøs isoton glucose (5%) + terlipressin. **e. Cefotaxim + albumin.**
501
55. Kurt har været indlagt med bevidsthedspåvirkning og behandlet for hepatisk encephalopati. Nu skal han udskrives: Hvilken behandlingsplan skal der være for Kurt ved udskrivelsen når diagnosen er førstegangs tilfælde af hepatisk encephalopati? a. Betablokker behandling mhp. sænkning af trykgradienten over leveren. b. Vanddrivende behandling med både furosemid og spironolakton med henblik på at sikre komplet fravær af ascites. c. Laktulose indstillet i en dosis der sikre 2-3 linde afføringer dagligt. d. Ciprofloxacin 500 mg dagligt med henblik på at forebygge infektioner. e. Kombination af laktulose og rifaximin
55. Kurt har været indlagt med bevidsthedspåvirkning og behandlet for hepatisk encephalopati. Nu skal han udskrives: Hvilken behandlingsplan skal der være for Kurt ved udskrivelsen når diagnosen er førstegangs tilfælde af hepatisk encephalopati? a. Betablokker behandling mhp. sænkning af trykgradienten over leveren. **b. Vanddrivende behandling med både furosemid og spironolakton med henblik på at sikre komplet fravær af ascites.** c. Laktulose indstillet i en dosis der sikre 2-3 linde afføringer dagligt. d. Ciprofloxacin 500 mg dagligt med henblik på at forebygge infektioner. e. Kombination af laktulose og rifaximin
502
56. En 41-årig mand har fået diagnosen søvn-apnø. Hvilke symptomer eller objektive fund vil få dig til at overveje diagnosen akromegali? a. Tør hud. b. Tidligere operation for karpaltunnelsyndrom. c. Rødme af ansigtshuden. d. Tachycardi. e. Striae
56. En 41-årig mand har fået diagnosen søvn-apnø. Hvilke symptomer eller objektive fund vil få dig til at overveje diagnosen akromegali? a. Tør hud. **b. Tidligere operation for karpaltunnelsyndrom.** c. Rødme af ansigtshuden. d. Tachycardi. e. Striae
503
57. 22-årig kvinde har taget 10 kg på i løbet af 6 måneder. Hvilke fund vil få dig til at udrede patienten for Cushings syndrom? a. Højt BMD (bone mineral density). b. Vitiligo. c. Tendens til lavt blodsukker. d. Suggilationer. e. Galaktorré.
57. 22-årig kvinde har taget 10 kg på i løbet af 6 måneder. Hvilke fund vil få dig til at udrede patienten for Cushings syndrom? a. Højt BMD (bone mineral density). b. Vitiligo. c. Tendens til lavt blodsukker. **d. Suggilationer.** e. Galaktorré.
504
58. Hvordan screenes der for overproduktion af kortisol? a. Synacthentest. b. Kort dexamethasontest. c. Måling af ACTH om morgenen. d. Måling af kortisol om morgenen. e. Måling af ACTH og kortisol om morgenen.
58. Hvordan screenes der for overproduktion af kortisol? a. Synacthentest. **b. Kort dexamethasontest.** c. Måling af ACTH om morgenen. d. Måling af kortisol om morgenen. e. Måling af ACTH og kortisol om morgenen.
505
59. En kvinde har fået diagnosticeret et hypofyseadenom, der ikke giver kliniske symptomer på hormonoverproduktion, hvilket symptom førte med størst sandsynlighed patienten til læge? a. Træthed. b. Sekundær amenoré. c. Påvirket syn. d. Hovedpine. e. Feber, kvalme og opkastninger
59. En kvinde har fået diagnosticeret et hypofyseadenom, der ikke giver kliniske symptomer på hormonoverproduktion, hvilket symptom førte med størst sandsynlighed patienten til læge? a. Træthed. b. Sekundær amenoré. **c. Påvirket syn.** d. Hovedpine. e. Feber, kvalme og opkastninger
506
0. En 14 år gammel dreng, er indlagt akut i akut børnemodtagelse med akut opstået mavesmerte i 1 døgn. Han er i øvrigt rask, og klager over mavesmerte omkring navlen og i højre side. Han vil helst ligge stille og har kvalme. Man finder ved objektiv undersøgelse temp. på 37,9 C rektalt, direkte og slip ømhed i højre nedre kvadrant i abdomen. Urinstix er blank. Du vil: a. observere patienten i 3 timer til ny vurdering. b. bestille infektionstal. c. sætte patienten på akut program til diagnostisk laparoskopi. d. sende patienten til akut ultralyd af abdomen. e. sende patienten hjem til observation med besked om han kommer igen ved forværring.
0. En 14 år gammel dreng, er indlagt akut i akut børnemodtagelse med akut opstået mavesmerte i 1 døgn. Han er i øvrigt rask, og klager over mavesmerte omkring navlen og i højre side. Han vil helst ligge stille og har kvalme. Man finder ved objektiv undersøgelse temp. på 37,9 C rektalt, direkte og slip ømhed i højre nedre kvadrant i abdomen. Urinstix er blank. Du vil: a. observere patienten i 3 timer til ny vurdering. b. bestille infektionstal. **c. sætte patienten på akut program til diagnostisk laparoskopi.** d. sende patienten til akut ultralyd af abdomen. e. sende patienten hjem til observation med besked om han kommer igen ved forværring.
507
61. 76 år gammel mand, indlægges akut via egen læge i akut kirurgisk modtagelse med mavesmerte. Han er kendt med hypertension, hyperkolesterolæmi og er tidligere opereret for perforeret appendicit for mange år siden. Han klager over smerte omkring navlen, med turevis forværring gennem to dage. Han kaster op cirka en time efter han har spist. Han har haft normal afføring inden indlæggelsen. Han er vågen og klager over turevise stærke mavesmerte. Ved undersøgelsen findes abdomen fladt, med sufficient cicatrice i højre side, øm centralt. Der kan ikke palperes udfyldning. Han har normal biokemi bortset fra et lavt plasma kalium. Man vil gerne: a. Holde patienten fastende, ilægge ventrikel sonde og sende patienten til akut CT abdomen, på mistanke om ileus. b. Holde patienten fastende og sende patient til akut gastroskopi på mistanke om ulcus. c. Give patienten 5 tabletter Kaleorid. d. Sende patienten til akut ultralyd abdomen på mistanke om galdesten anfald. e. Give patienten laksantia  da han kan være obstiperet
61. 76 år gammel mand, indlægges akut via egen læge i akut kirurgisk modtagelse med mavesmerte. Han er kendt med hypertension, hyperkolesterolæmi og er tidligere opereret for perforeret appendicit for mange år siden. Han klager over smerte omkring navlen, med turevis forværring gennem to dage. Han kaster op cirka en time efter han har spist. Han har haft normal afføring inden indlæggelsen. Han er vågen og klager over turevise stærke mavesmerte. Ved undersøgelsen findes abdomen fladt, med sufficient cicatrice i højre side, øm centralt. Der kan ikke palperes udfyldning. Han har normal biokemi bortset fra et lavt plasma kalium. Man vil gerne: **a. Holde patienten fastende, ilægge ventrikel sonde og sende patienten til akut CT abdomen, på mistanke om ileus.** b. Holde patienten fastende og sende patient til akut gastroskopi på mistanke om ulcus. c. Give patienten 5 tabletter Kaleorid. d. Sende patienten til akut ultralyd abdomen på mistanke om galdesten anfald. e. Give patienten laksantia  da han kan være obstiperet
508
62. En 26 årig kvinde opereres for galdestenssygdom med fjernelse af galdeblæren ved en elektivt (planlagt) indgreb i dagkirurgisk regi. Udskrives samme dag til hjemmet. Indlægges dagen efter i FAM med kraftige mavesmerter, der er svære at dække med morfin. Sandsynlig årsag til smerterne er: a. Cholascos (galde i bughulen). b. Nerveskade. c. Galdestensanfald. d. Postoperativ blødning. e. Svar a) og d).
62. En 26 årig kvinde opereres for galdestenssygdom med fjernelse af galdeblæren ved en elektivt (planlagt) indgreb i dagkirurgisk regi. Udskrives samme dag til hjemmet. Indlægges dagen efter i FAM med kraftige mavesmerter, der er svære at dække med morfin. Sandsynlig årsag til smerterne er: a. Cholascos (galde i bughulen). b. Nerveskade. c. Galdestensanfald. d. Postoperativ blødning. **e. Svar a) og d).**
509
63. Hos svært kritisk syge patienter ophører nyrernes opkoncentreringsevne helt ned til svarende til plasma-osmaliteten, ca. 300 mosm/L, isoton diurese. Beregn mindste/minimal døgndiurese, når den samlede metabolisme inklusive en normal kosts nedbrydningsprodukter udgør i alt ca. 1.200 mosm pr. døgn. a. ca. 0,25 L. b. ca. 1 L. c. ca. 2 L. d. ca. 4 L. e. ca. 6 L.
63. Hos svært kritisk syge patienter ophører nyrernes opkoncentreringsevne helt ned til svarende til plasma-osmaliteten, ca. 300 mosm/L, isoton diurese. Beregn mindste/minimal døgndiurese, når den samlede metabolisme inklusive en normal kosts nedbrydningsprodukter udgør i alt ca. 1.200 mosm pr. døgn. a. ca. 0,25 L. b. ca. 1 L. c. ca. 2 L. **d. ca. 4 L.** e. ca. 6 L.
510
64. En voksen patient med et blodvolumen på 5 l mister 825 ml plasma fra et brandsår. Udgangs-hæmatokritten var 45 %. Beregn den umiddelbare effekt på hæmatokritten. a. 42 % b. 45 % c. 48 % d. 54 % e. 60 %
64. En voksen patient med et blodvolumen på 5 l mister 825 ml plasma fra et brandsår. Udgangs-hæmatokritten var 45 %. Beregn den umiddelbare effekt på hæmatokritten. a. 42 % b. 45 % c. 48 % **d. 54 %** e. 60 %
511
65. En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika kan give hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes? a. Metformin plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer. b. Januvia plus Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog. c. Metformin plus Liraglutid (Victoza). d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof. e. Metformin plus Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer.
65. En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika kan give hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes? a. Metformin plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer. b. Januvia plus Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog. c. Metformin plus Liraglutid (Victoza). **d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof.** e. Metformin plus Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer.
512
66. En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi. Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt. Hvilket udsagn er forkert. a. Glukagon øger glukoneogenesen i leveren. b. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren. c. Hjernen skifter til øget forbrænding af ketonstoffer ved hypoglykæmi. d. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi. e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.
66. En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi. Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt. Hvilket udsagn er forkert. a. Glukagon øger glukoneogenesen i leveren. b. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren. c. Hjernen skifter til øget forbrænding af ketonstoffer ved hypoglykæmi. d. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi. **e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.**
513
67. En 28-årig bodybuilder bliver bragt til skadestuen ukontaktbar. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Der er fundet en insulin-pen af typen Insuman Rapid (human insulin), og der mistænkes injektion med insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk? a. Lav glukagon, normal insulin og forhøjet C-peptid. b. Forhøjet glukagon, lav insulin, og normal C-peptid. c. Lav glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid. d. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid. e. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid.
67. En 28-årig bodybuilder bliver bragt til skadestuen ukontaktbar. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Der er fundet en insulin-pen af typen Insuman Rapid (human insulin), og der mistænkes injektion med insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk? a. Lav glukagon, normal insulin og forhøjet C-peptid. b. Forhøjet glukagon, lav insulin, og normal C-peptid. c. Lav glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid. d. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid. **e. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid.**
514
68. En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres 72 timers faste med påvisning af hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin og C-peptid. Ved endoskopisk ultralydsundersøgelse og CT-scanning af pankreas kan man ikke finde et insulinom. Man mistænker at kvinden har taget noget medicin der medfører hyperinsulinæmisk hypoglykæmi. Hvilken medicin kan være årsagen? a. Liraglutid (Victoza), en GLP-1 analog. b. Glargine (Lantus), langtidsvirkende insulin. c. Empagliflozin (Jardiance), en SGLT-2 hæmmer. d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof. e. Metformin.
68. En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres 72 timers faste med påvisning af hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin og C-peptid. Ved endoskopisk ultralydsundersøgelse og CT-scanning af pankreas kan man ikke finde et insulinom. Man mistænker at kvinden har taget noget medicin der medfører hyperinsulinæmisk hypoglykæmi. Hvilken medicin kan være årsagen? a. Liraglutid (Victoza), en GLP-1 analog. b. Glargine (Lantus), langtidsvirkende insulin. c. Empagliflozin (Jardiance), en SGLT-2 hæmmer. **d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof.** e. Metformin.
515
69. En 35 årig mand indlægges med gastroskopisk påvist blødende esofagusvaricer. Efter endt behandling med ligatur af varicerne er han nu stabil. Han har ikke ved en tidligere gastroskopi fået påvist varicer. Han er nu velbefindende og planlagt udskrevet. Du vil a. sikre fornyet gastroskopi om 3 mdr. b. starte behandling med propranolol. c. screene ham for koagulationssygdomme. d. sikre at han får ultralydskannet leveren. e. behandle ham med carvedilol
69. En 35 årig mand indlægges med gastroskopisk påvist blødende esofagusvaricer. Efter endt behandling med ligatur af varicerne er han nu stabil. Han har ikke ved en tidligere gastroskopi fået påvist varicer. Han er nu velbefindende og planlagt udskrevet. Du vil a. sikre fornyet gastroskopi om 3 mdr. **b. starte behandling med propranolol.** c. screene ham for koagulationssygdomme. d. sikre at han får ultralydskannet leveren. e. behandle ham med carvedilol
516
70. En 55 årig kvinde henvises pga. vandtynde ublodige afføringer 10 gange i døgnet. Hun har været generet af dette i ca. 3 mdr. med tiltagende symptomer. Hun har ikke bemærket vægttab. Debuterede efter behandling for bihulebetændelse. Du vil nu: a. Bestille fæces for tarmpatogene bakterier og iværksætte behandling med vancomycin. b. Søge tilskud til og anbefale loperamid (Imodium®). c. Påbegynde behandling med budesonid (Entocort®) på mistanke om kolagen colitis. d. Bestille gastroskopi med biopsi fra duoenum. e. Foretage koloskopi med biopsi.
70. En 55 årig kvinde henvises pga. vandtynde ublodige afføringer 10 gange i døgnet. Hun har været generet af dette i ca. 3 mdr. med tiltagende symptomer. Hun har ikke bemærket vægttab. Debuterede efter behandling for bihulebetændelse. Du vil nu: a. Bestille fæces for tarmpatogene bakterier og iværksætte behandling med vancomycin. b. Søge tilskud til og anbefale loperamid (Imodium®). c. Påbegynde behandling med budesonid (Entocort®) på mistanke om kolagen colitis. d. Bestille gastroskopi med biopsi fra duoenum. **e. Foretage koloskopi med biopsi.**
517
71. En 60 årig mand med kendt Crohn’s sygdom indlægges med voldsomme mavesmerter som har stået på i ca. 1 døgn. Lokaliseret midt-abdominalt. Han er kendt med terminal iliitis og har været i behandling Azathioprin (Imurel®) i 4 år. Du vil nu a. Starte behandling med højdosis methyl-prednisolon. b. Bestille kapselendoskopi. c. Bestille akut koloskopi. d. Bestille akut CT skanning. e. Bestille akut EKG
71. En 60 årig mand med kendt Crohn’s sygdom indlægges med voldsomme mavesmerter som har stået på i ca. 1 døgn. Lokaliseret midt-abdominalt. Han er kendt med terminal iliitis og har været i behandling Azathioprin (Imurel®) i 4 år. Du vil nu a. Starte behandling med højdosis methyl-prednisolon. b. Bestille kapselendoskopi. c. Bestille akut koloskopi. **d. Bestille akut CT skanning.** e. Bestille akut EKG
518
72. For colon irritabile gælder følgende a. Hovedparten af patienterne har fortsat symptomer efter 3-4 år. b. Patienter med sen debut er oftest mænd. c. Der er overvægt af patienter der ryger. d. FODMAP diæt lindrer symptomerne hos mere end halvdelen af patienterne. e. Patienterne har ofte andre funktionelle lidelser.
72. For colon irritabile gælder følgende a. Hovedparten af patienterne har fortsat symptomer efter 3-4 år. b. Patienter med sen debut er oftest mænd. c. Der er overvægt af patienter der ryger. d. FODMAP diæt lindrer symptomerne hos mere end halvdelen af patienterne. **e. Patienterne har ofte andre funktionelle lidelser.**
519
73. Hashimotos thyroiditis kan i barnealderen debutere med en række forskellige symptomer, ofte med snigende debut, hvorfor der kan gå lang tid, før diagnosen stilles. Hvilket af nedenstående symptomer ses IKKE ved debut af Hashimotos thyroiditis i barnealderen: a. Obstipation. b. Vægttab. c. Højdestagnation. d. Struma. e. Nedsat muskelkraft
73. Hashimotos thyroiditis kan i barnealderen debutere med en række forskellige symptomer, ofte med snigende debut, hvorfor der kan gå lang tid, før diagnosen stilles. Hvilket af nedenstående symptomer ses IKKE ved debut af Hashimotos thyroiditis i barnealderen: a. Obstipation. **b. Vægttab.** c. Højdestagnation. d. Struma. e. Nedsat muskelkraft
520
74. Der findes forskellige behandlingsprincipper ved behandling af børn og unge med Graves sygdom. Hvilket af nedenstående udsagn vedrørende behandlingen er korrekt: a. Efter 1-2 års behandling med thycapzol kan behandlingen seponeres, hvorefter de fleste børn/unge vil være gået i klinisk remission. b. Hvis ophør med Thycapzol efter 1-2 års behandling ikke følges af remission, kan den medicinske behandling genoptages og ved behov fortsættes igennem mange år. c. Hvis ophør med Thycapzol efter 1-2 års behandling ikke følges af remission, skiftes til Propylthiouracil. d. Hvis ophør med Thycapzol efter 1-2 års behandling ikke følges af remission, gennemføres strumektomi. e. Hvis ophør med Thycapzol efter 1-2 års behandling ikke følges af remission, gennemføres radiojodbehandling.
74. Der findes forskellige behandlingsprincipper ved behandling af børn og unge med Graves sygdom. Hvilket af nedenstående udsagn vedrørende behandlingen er korrekt: a. Efter 1-2 års behandling med thycapzol kan behandlingen seponeres, hvorefter de fleste børn/unge vil være gået i klinisk remission. **b. Hvis ophør med Thycapzol efter 1-2 års behandling ikke følges af remission, kan den medicinske behandling genoptages og ved behov fortsættes igennem mange år.** c. Hvis ophør med Thycapzol efter 1-2 års behandling ikke følges af remission, skiftes til Propylthiouracil. d. Hvis ophør med Thycapzol efter 1-2 års behandling ikke følges af remission, gennemføres strumektomi. e. Hvis ophør med Thycapzol efter 1-2 års behandling ikke følges af remission, gennemføres radiojodbehandling.
521
75. Alle nyfødte børn i Danmark tilbydes screening for kongenit hypothyreose. Hvilket af nedenstående udsagn omkring screeningen er korrekt: a. Screeningen gennemføres 2-3 uger efter fødslen vha. en såkaldt hælprøve. b. Ved screeningen bestemmes TPO-antistoffer, som er forhøjede ved kongenit hypothyreose. c. Ved screeningen bestemmes TSH, som er forhøjet ved kongenit hypothyreose. d. TSH er markant forhøjet hos alle nyfødte, og er derfor ikke velegnet som screeningsparameter. e. Ved screeningen bestemmes thyroxin T4, som er lav ved kongenit hypothyreose.
75. Alle nyfødte børn i Danmark tilbydes screening for kongenit hypothyreose. Hvilket af nedenstående udsagn omkring screeningen er korrekt: a. Screeningen gennemføres 2-3 uger efter fødslen vha. en såkaldt hælprøve. b. Ved screeningen bestemmes TPO-antistoffer, som er forhøjede ved kongenit hypothyreose. **c. Ved screeningen bestemmes TSH, som er forhøjet ved kongenit hypothyreose.** d. TSH er markant forhøjet hos alle nyfødte, og er derfor ikke velegnet som screeningsparameter. e. Ved screeningen bestemmes thyroxin T4, som er lav ved kongenit hypothyreose.
522
76. En 12 år gammel pige får taget blodprøver, der viser forhøjet TSH på 14mU/L, men normale værdier for T3 og T4. Man mistænker, at pigen har Hashimoto´s thyroiditis. Hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt? a. Pigen har såkaldt subklinisk hypothyreose. b. Ved Hashimoto´s thyroiditis ses oftest forhøjede TPO-antistoffer. c. Ved Hashimoto´s thyroiditis ses oftest forhøjede TRAB-antistoffer. d. Ved lavt stofskifte i barnealderen behandles med Eltroxin eller Euthyrox. e. Børn med Hashimoto´s thyroiditis har en øget hyppighed af andre autoimmune sygdomme.
76. En 12 år gammel pige får taget blodprøver, der viser forhøjet TSH på 14mU/L, men normale værdier for T3 og T4. Man mistænker, at pigen har Hashimoto´s thyroiditis. Hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt? a. Pigen har såkaldt subklinisk hypothyreose. b. Ved Hashimoto´s thyroiditis ses oftest forhøjede TPO-antistoffer. **c. Ved Hashimoto´s thyroiditis ses oftest forhøjede TRAB-antistoffer.** d. Ved lavt stofskifte i barnealderen behandles med Eltroxin eller Euthyrox. e. Børn med Hashimoto´s thyroiditis har en øget hyppighed af andre autoimmune sygdomme.
523
77. Hos børn kan der være en række fordele ved skift til insulinpumpebehandling fremfor behandling med insulin på pen. Hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt: a. Pumpekateteret skiftes kun hver tredje dag, dermed langt færre stik end ved pen behandling. b. Til nogle insulinpumper kan der tilkobles en blodglukosesensor. c. Der er mulighed for at give meget små doser insulin på pumpen. d. Det er nemmere for personale i daginstitutioner og skole at hjælpe barnet med at få insulin. e. Der er ingen risiko for udvikling af ketoacidose, idet barnet konstant får tilført basalinsulin via pumpen.
77. Hos børn kan der være en række fordele ved skift til insulinpumpebehandling fremfor behandling med insulin på pen. Hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt: a. Pumpekateteret skiftes kun hver tredje dag, dermed langt færre stik end ved pen behandling. b. Til nogle insulinpumper kan der tilkobles en blodglukosesensor. c. Der er mulighed for at give meget små doser insulin på pumpen. d. Det er nemmere for personale i daginstitutioner og skole at hjælpe barnet med at få insulin. **e. Der er ingen risiko for udvikling af ketoacidose, idet barnet konstant får tilført basalinsulin via pumpen.**
524
78. Nedenstående resumeres principperne for behandling af diabetisk ketoacidose hos børn. Hvilket udsagn er IKKE korrekt: a. Initialt opstartes intravenøs rehydrering med isotonisk NaCl. b. Der startes intravenøs insulin behandling. c. Der tilstræbes, at P-glukose normaliseres hurtigst muligt. d. Løbende substitution af Kalium. e. Overgang til subkutane insulin injektioner, når syrebase status er normaliseret.
78. Nedenstående resumeres principperne for behandling af diabetisk ketoacidose hos børn. Hvilket udsagn er IKKE korrekt: a. Initialt opstartes intravenøs rehydrering med isotonisk NaCl. b. Der startes intravenøs insulin behandling. **c. Der tilstræbes, at P-glukose normaliseres hurtigst muligt.** d. Løbende substitution af Kalium. e. Overgang til subkutane insulin injektioner, når syrebase status er normaliseret.
525
79. Hypoglykæmi hos børn og unge med type 1 diabetes er en frygtet tilstand. Hvilket udsagn omkring hypoglykæmi ved diabetes er IKKE korrekt: a. Symptomer på hypoglykæmi kan være irritabilitet, sult, svedtendens, hjertebanken, tremor m.m. b. Symptomer på hypoglykæmi vil hos de fleste opstå ved et blodsukker under 2-3 mmol/l. c. Ved akut sygdom vil der være stor risiko for hypoglykæmi pga. kroppens øgede stressniveau. d. Insulinpumpen tages ofte af under sportsudøvelse for at undgå hypoglykæmi. e. Der er øget risiko for hypoglykæmi i timerne efter alkoholindtagelse.
79. Hypoglykæmi hos børn og unge med type 1 diabetes er en frygtet tilstand. Hvilket udsagn omkring hypoglykæmi ved diabetes er IKKE korrekt: a. Symptomer på hypoglykæmi kan være irritabilitet, sult, svedtendens, hjertebanken, tremor m.m. b. Symptomer på hypoglykæmi vil hos de fleste opstå ved et blodsukker under 2-3 mmol/l. **c. Ved akut sygdom vil der være stor risiko for hypoglykæmi pga. kroppens øgede stressniveau.** d. Insulinpumpen tages ofte af under sportsudøvelse for at undgå hypoglykæmi. e. Der er øget risiko for hypoglykæmi i timerne efter alkoholindtagelse.
526
80. En 10 år gammel pige ses hos den praktiserende læge pga. 2 ugers varende polyuri samt polydipsi. Den praktiserende læge mistænker nyopstået type 1 diabetes, og måler i konsultationen et blodsukker på 13 mmol/l. Hvordan skal lægen forholde sig? a. Måler HbA1c og sætter barnet til kontrol to dage senere, når svar foreligger. b. Beder familien måle blodsukre 4 gange dagligt i 2 dage, herefter opfølgning hos egen læge. c. Indlægger barnet akut på børneafdelingen til videre undersøgelser. d. Opstarter straks behandling med Novorapid, og indlægger herefter barnet. e. Undersøger barnet på mistanke om urinvejsinfektion.
80. En 10 år gammel pige ses hos den praktiserende læge pga. 2 ugers varende polyuri samt polydipsi. Den praktiserende læge mistænker nyopstået type 1 diabetes, og måler i konsultationen et blodsukker på 13 mmol/l. Hvordan skal lægen forholde sig? a. Måler HbA1c og sætter barnet til kontrol to dage senere, når svar foreligger. b. Beder familien måle blodsukre 4 gange dagligt i 2 dage, herefter opfølgning hos egen læge. **c. Indlægger barnet akut på børneafdelingen til videre undersøgelser.** d. Opstarter straks behandling med Novorapid, og indlægger herefter barnet. e. Undersøger barnet på mistanke om urinvejsinfektion.
527
81. En 58 årig kvinde fik for 6 måneder siden fjernet en stor del af tyndtarmen på grund af strangulations-ileus. Efter et længere postoperativt forløb har hun har nu fået anastomoseret tyndtarmen (hun har ca. 100 cm tyndtarm til colon).  Hun har haft et vægttab på 8 kilogram og indlægges af sin egen læge pga. utilpashed og dehydrering. Når den akutte tilstand er stabiliseret er det sandsynligt, at patienten fremadrettet vil kunne klare sig med a. Livslang parenteral ernæring, intravenøse væske- og elektrolytopløsninger. b. Livslang parenteral ernæring men ikke behov for intravenøse væske- og elektrolytopløsninger. c. Livslang intravenøs væske- og elektrolytopløsninger men uden behov for parenteral ernæring. d. Ikke behov for specielle ernæringmæssige tiltage blot sikre sig tilstrækkelig væskeindtag. e. Loperamid, PPI (proton-pumpe-inhibitor) og per orale rehydreringsvæsker.
81. En 58 årig kvinde fik for 6 måneder siden fjernet en stor del af tyndtarmen på grund af strangulations-ileus. Efter et længere postoperativt forløb har hun har nu fået anastomoseret tyndtarmen (hun har ca. 100 cm tyndtarm til colon).  Hun har haft et vægttab på 8 kilogram og indlægges af sin egen læge pga. utilpashed og dehydrering. Når den akutte tilstand er stabiliseret er det sandsynligt, at patienten fremadrettet vil kunne klare sig med a. Livslang parenteral ernæring, intravenøse væske- og elektrolytopløsninger. b. Livslang parenteral ernæring men ikke behov for intravenøse væske- og elektrolytopløsninger. c. Livslang intravenøs væske- og elektrolytopløsninger men uden behov for parenteral ernæring. d. Ikke behov for specielle ernæringmæssige tiltage blot sikre sig tilstrækkelig væskeindtag. **e. Loperamid, PPI (proton-pumpe-inhibitor) og per orale rehydreringsvæsker.**
528
82. En 75 årig kvinde har fået taget biopsier ved en koloskopi, hvor der makroskopisk var normale forhold. Histologisk undersøgelse af colonbiopsier viser et fortykket sub-epitelialt kollagenlag (15 mikrometer) og et øget antal intra-epitheliale lymfocytter. Den bedst dokumeterede behandling vil for denne patient være a. tablet Budesonid 9 mg daglig. b. Loperamid 2 mg x 3 dagligt. c. tablet Azathioprin, dosis 2.5 mg/kg legemesvægt én gang dagligt. d. tablet Salazopyrin a 500 mg; 2 tabletter 3 gange dagligt. e. infusion Infliximab (TNFα hæmmer) 5 mg/kg givet uge 0, 2, 6 og herefter hver 8 uge.
82. En 75 årig kvinde har fået taget biopsier ved en koloskopi, hvor der makroskopisk var normale forhold. Histologisk undersøgelse af colonbiopsier viser et fortykket sub-epitelialt kollagenlag (15 mikrometer) og et øget antal intra-epitheliale lymfocytter. Den bedst dokumeterede behandling vil for denne patient være **a. tablet Budesonid 9 mg daglig.** b. Loperamid 2 mg x 3 dagligt. c. tablet Azathioprin, dosis 2.5 mg/kg legemesvægt én gang dagligt. d. tablet Salazopyrin a 500 mg; 2 tabletter 3 gange dagligt. e. infusion Infliximab (TNFα hæmmer) 5 mg/kg givet uge 0, 2, 6 og herefter hver 8 uge.
529
83. En 37 årig kvinde, der tidligere har haft et alkoholforbrug på 4 genstande dagligt gennem 3 år, men har været alkohol-abstinent i 2 år. Hun henvender sig til egen læge pga. ikterus. Der foreligger nu følgende blodprøver: INR: 1.8 (\<1.2). pANCA: negativ; IgA: 3.2 g/l (0.7-4.3 g/l) IgG: 30,5 g/l (6.1-15.7 g/l); ANA: positiv; Actin-antistof: positiv; Mitokondrie-antistof: negativ. ALAT: 450 U/l (10-70 U/l), bilirubin 120 mikromol/l (5-25 mikromol/l), ferritin: 485 mikrogram/l (15-450 mikrogram/l), basisk fosfatase: 145 U/l (35-105 U/l);  jern-mætning: 40% Den mest sandsynlige diagnose vil være a. Autoimmun hepatitis. b. Primær biliær cholangitis c. Primær scleroserende cholangitis. d. Hæmokromatose. e. Alkoholbetinget hepatitis.
83. En 37 årig kvinde, der tidligere har haft et alkoholforbrug på 4 genstande dagligt gennem 3 år, men har været alkohol-abstinent i 2 år. Hun henvender sig til egen læge pga. ikterus. Der foreligger nu følgende blodprøver: INR: 1.8 (\<1.2). pANCA: negativ; IgA: 3.2 g/l (0.7-4.3 g/l) IgG: 30,5 g/l (6.1-15.7 g/l); ANA: positiv; Actin-antistof: positiv; Mitokondrie-antistof: negativ. ALAT: 450 U/l (10-70 U/l), bilirubin 120 mikromol/l (5-25 mikromol/l), ferritin: 485 mikrogram/l (15-450 mikrogram/l), basisk fosfatase: 145 U/l (35-105 U/l);  jern-mætning: 40% Den mest sandsynlige diagnose vil være **a. Autoimmun hepatitis.** b. Primær biliær cholangitis c. Primær scleroserende cholangitis. d. Hæmokromatose. e. Alkoholbetinget hepatitis.
530
84. En 35 årig mand med colitis ulcerosa gennem 16 år henvender sig med et vægttab på 4 kilogram, 3-4 defækationer dagligt og let blodtilblanding af afføringen. Han er i Asacolbehandling 2.4 g dagligt. Du bør nu planlægge. a. CT-scanning af abdomen. b. Sigmoideoskopi og måling af S-CRP. c. Fæces calprotectin. d. En koloskopi. e. MR-scanning af tyndtarmen
84. En 35 årig mand med colitis ulcerosa gennem 16 år henvender sig med et vægttab på 4 kilogram, 3-4 defækationer dagligt og let blodtilblanding af afføringen. Han er i Asacolbehandling 2.4 g dagligt. Du bør nu planlægge. a. CT-scanning af abdomen. b. Sigmoideoskopi og måling af S-CRP. c. Fæces calprotectin. **d. En koloskopi.** e. MR-scanning af tyndtarmen
531
85. Hvilken behandling vil være det bedste valg hos en upåvirket 35 årig mand med pancolitis ulcerosa, hvor P-CRP \< 6 mg/l; B-Hgb 9.0 mmol/l og S-albumin: 45 g/l ? a. tablet mesalazin i en dosis på mindst 2.4 g dagligt suppleret med klysma mesalazin 1 g dagligt. b. tablet prednisolon med startdosis 40 mg dagligt suppleret med tablet calcium med D-vitamin. c. infusion infliximab 5 mg/kg givet som induktionsbehandling uge 0, 2, 6. d. tablet azathioprin 2.5 mg/kg legemesvægt én gang dagligt. e. tablet methotrexat a 2.5 mg 8 tabletter én gang ugentligt suppleret med tablet folinsyre.
85. Hvilken behandling vil være det bedste valg hos en upåvirket 35 årig mand med pancolitis ulcerosa, hvor P-CRP \< 6 mg/l; B-Hgb 9.0 mmol/l og S-albumin: 45 g/l ? **a. tablet mesalazin i en dosis på mindst 2.4 g dagligt suppleret med klysma mesalazin 1 g dagligt.** b. tablet prednisolon med startdosis 40 mg dagligt suppleret med tablet calcium med D-vitamin. c. infusion infliximab 5 mg/kg givet som induktionsbehandling uge 0, 2, 6. d. tablet azathioprin 2.5 mg/kg legemesvægt én gang dagligt. e. tablet methotrexat a 2.5 mg 8 tabletter én gang ugentligt suppleret med tablet folinsyre.
532
86. Nedenstående grupper anbefales alle vaccination mod hepatitits B, hvilken er vigtigst: a. Mænd der har sex med mænd. b. Stofmisbrugere. c. Børn af kvinder med kronisk hepatitis B. d. Sundhedspersonale. e. Husstandskontakter til patienter med kronisk hepatitis B
86. Nedenstående grupper anbefales alle vaccination mod hepatitits B, hvilken er vigtigst: a. Mænd der har sex med mænd. b. Stofmisbrugere. **c. Børn af kvinder med kronisk hepatitis B.** d. Sundhedspersonale. e. Husstandskontakter til patienter med kronisk hepatitis B
533
87. Behandling af kronisk hepatitis C medfører helbredelse i hvor mange % af behandlede. a. \<50% b. 60% c. 70% d. 80% e. \>90%
87. Behandling af kronisk hepatitis C medfører helbredelse i hvor mange % af behandlede. a. \<50% b. 60% c. 70% d. 80% **e. \>90%**
534
88. ACE (Angiotensin-converting-enzyme) inhibitorer er førstevalg til behandling af hypertension og albuminuri hos diabetikere. Hvilken effekt har betydning i reduktionen af albuminudskillelsen i urinen? a. dilatation af den afferente arteriole. b. dilatation af den efferente arteriole. c. øget udskillelse af Natrium i urinen. d. reduktion i S-kreatinin. e. reduktion i diuresemængden.
88. ACE (Angiotensin-converting-enzyme) inhibitorer er førstevalg til behandling af hypertension og albuminuri hos diabetikere. Hvilken effekt har betydning i reduktionen af albuminudskillelsen i urinen? a. dilatation af den afferente arteriole. **b. dilatation af den efferente arteriole.** c. øget udskillelse af Natrium i urinen. d. reduktion i S-kreatinin. e. reduktion i diuresemængden.
535
89. Hvilke af nedenstående faktorer har betydning for udviklingen af terminal nyresvigt hos diabetikere? a. forhøjet blodtryk. b. rygning. c. albuminuri/proteinuri. d. dårligt reguleret diabetes. e. alle ovennævnte.
89. Hvilke af nedenstående faktorer har betydning for udviklingen af terminal nyresvigt hos diabetikere? a. forhøjet blodtryk. b. rygning. c. albuminuri/proteinuri. d. dårligt reguleret diabetes. **e. alle ovennævnte.**
536
90. En 43-årig mand henvender sig i skadestuen med en hævet højre fod. Han har haft diabetes i 23 år og har en del komplikationer, herunder neuropati, retinopati og nefropati. Han har tidligere haft et fodsår med et protraheret helingsforløb. På dagen for henvendelsen mærkede han et smæld i foden, der siden har været hævet og rød. Hvad er den sandsynlige diagnose? a. Charcot neuroarthropati. b. arthritis urica anfald. c. dyb venøs thrombose. d. svær arthrose med fraktur e. forstuvning
90. En 43-årig mand henvender sig i skadestuen med en hævet højre fod. Han har haft diabetes i 23 år og har en del komplikationer, herunder neuropati, retinopati og nefropati. Han har tidligere haft et fodsår med et protraheret helingsforløb. På dagen for henvendelsen mærkede han et smæld i foden, der siden har været hævet og rød. Hvad er den sandsynlige diagnose? **a. Charcot neuroarthropati.** b. arthritis urica anfald. c. dyb venøs thrombose. d. svær arthrose med fraktur e. forstuvning
537
91. En 60-årig kvinde med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange per uge). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), ingen mikroalbuminuri, BT i overkanten. Erhverver sig et lille fodsår, som efterhånden bliver gangrænøs. Ingen heling eller karkirurgiske interventionsmuligheder. Crusamputeres. Hvad viser det billedet? a. svær atherosclerose i fodens kar. b. mediasclerose af fodens arterier. c. forkalkning i den plantare fascie. d. udtalt pes planus (platfod). e. fraktur i os naviculare.
91. En 60-årig kvinde med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange per uge). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), ingen mikroalbuminuri, BT i overkanten. Erhverver sig et lille fodsår, som efterhånden bliver gangrænøs. Ingen heling eller karkirurgiske interventionsmuligheder. Crusamputeres. Hvad viser det billedet? a. svær atherosclerose i fodens kar. **b. mediasclerose af fodens arterier.** c. forkalkning i den plantare fascie. d. udtalt pes planus (platfod). e. fraktur i os naviculare.
538
92. 37-årig kvinde indlægges med akut indsættende smerter i øvre abdomen gennem det sidste døgn. Tidligere rask. To børn på 8 og 12 år. Medicin: Paracetamol pn. max 4 tabletter pr dag. Tp: 37,3 C. Blodprøver: ALAT: 113 U/l (10-40 U/l), basisk fosfatase: 310 U/l (35-105 U/l), bilirubin 95 μmol/l (5-25 μmol/l), p-amylase 91 U/l (10-65 U/l), CRP: 13 mg/l (\<6 mg/l). Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Akut hepatitis A. b. Toksisk hepatitis. c. Cholecystitis. d. Choledocholitiasis. e. Akut Pancreatitis.
92. 37-årig kvinde indlægges med akut indsættende smerter i øvre abdomen gennem det sidste døgn. Tidligere rask. To børn på 8 og 12 år. Medicin: Paracetamol pn. max 4 tabletter pr dag. Tp: 37,3 C. Blodprøver: ALAT: 113 U/l (10-40 U/l), basisk fosfatase: 310 U/l (35-105 U/l), bilirubin 95 μmol/l (5-25 μmol/l), p-amylase 91 U/l (10-65 U/l), CRP: 13 mg/l (\<6 mg/l). Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Akut hepatitis A. b. Toksisk hepatitis. c. Cholecystitis. **d. Choledocholitiasis.** e. Akut Pancreatitis.
539
93. 93-årig plejehjemsbeboer henvist med icterus gennem de sidste 2 uger. Patienten har gennem fire uger haft nedsat appetit og et vægttab på 5 kg. Hun har smerter i øvre abdomen med udstråling til ryggen. Herudover en del kløe. Ultralydsskanning: intra- og ekstrahepatisk kolestase, dilatation af ductus pancreaticus samt tumor i caput pancreas. I øvrigt normale forhold. Hvad vil du gøre?  a. Henvise til CT-skanning af abdomen. b. Henvise til ERCP med henblik på stentbehandling af choledochusstenose. c. Henvise til endoskopisk ultralydsskanning mhp. vurdering af resektabilitet. d. Henvise til UL-vejledt biopsi af tumor. e. Iværksætte behandling med Kreon.
93. 93-årig plejehjemsbeboer henvist med icterus gennem de sidste 2 uger. Patienten har gennem fire uger haft nedsat appetit og et vægttab på 5 kg. Hun har smerter i øvre abdomen med udstråling til ryggen. Herudover en del kløe. Ultralydsskanning: intra- og ekstrahepatisk kolestase, dilatation af ductus pancreaticus samt tumor i caput pancreas. I øvrigt normale forhold. Hvad vil du gøre?  a. Henvise til CT-skanning af abdomen. **b. Henvise til ERCP med henblik på stentbehandling af choledochusstenose.** c. Henvise til endoskopisk ultralydsskanning mhp. vurdering af resektabilitet. d. Henvise til UL-vejledt biopsi af tumor. e. Iværksætte behandling med Kreon.
540
94. 27-årig mand henvises pga. icterus og mørk urin igennem 2 uger. Intet vægttab og ingen abdominalsmerter. Intet medicinforbrug. Ferierejse i Thailand for 4 uger siden. Hvilket udsagn er korrekt? a. Den mest sandsynlige diagnose er Gilberts syndrom. b. Udskillelse af bilirubin i urinen (mørkfarvning) udelukker hepatitis. c. Måling af konjugeret/ukonjugeret bilirubin kan afklare om pt. har galdevejsokklusion eller hepatitis. d. Måling af ALAT og basisk fosfatase kan sandsynliggøre om tilstanden er parenkymatøs eller kolestatisk. e. Ultralydsundersøgelse er altid nødvendig ved icterus.
94. 27-årig mand henvises pga. icterus og mørk urin igennem 2 uger. Intet vægttab og ingen abdominalsmerter. Intet medicinforbrug. Ferierejse i Thailand for 4 uger siden. Hvilket udsagn er korrekt? a. Den mest sandsynlige diagnose er Gilberts syndrom. b. Udskillelse af bilirubin i urinen (mørkfarvning) udelukker hepatitis. c. Måling af konjugeret/ukonjugeret bilirubin kan afklare om pt. har galdevejsokklusion eller hepatitis. **d. Måling af ALAT og basisk fosfatase kan sandsynliggøre om tilstanden er parenkymatøs eller kolestatisk.** e. Ultralydsundersøgelse er altid nødvendig ved icterus.
541
95. 75 årig kvinde henvender sig til egen læge med rygsmerter gennem 3 uger. Smerterne opstod mens hun redte seng. Hun lå i sengen meget af tiden de første 2 uger, men nu går det bedre. Hun husker at moderen oplevede noget lignende, og endte med at svært deform ryg pga sammenfald. Ved objektiv undersøgelse er der normale krumninger. Ømhed af paravertebrale muskulartur lumbalt. Ingen distinkt ømhed. Lasegue negativ. Reflekser og muskelkraft intakt. Hvilken strategi er den mest rationelle? a. Udspørgning om risikofaktorer. Hvis der identificeres mindst én (udover familiær disposition) henvises til DXA. b. Henvise til DXA. c. Tage blodprøver (’osteoporosepakke’) og lade videre forløb afhænge af disse. d. Henvise til MR scanning af columna thoracolumbalis. e. Henvise til røntgen af columna thoracolumbalis.
95. 75 årig kvinde henvender sig til egen læge med rygsmerter gennem 3 uger. Smerterne opstod mens hun redte seng. Hun lå i sengen meget af tiden de første 2 uger, men nu går det bedre. Hun husker at moderen oplevede noget lignende, og endte med at svært deform ryg pga sammenfald. Ved objektiv undersøgelse er der normale krumninger. Ømhed af paravertebrale muskulartur lumbalt. Ingen distinkt ømhed. Lasegue negativ. Reflekser og muskelkraft intakt. Hvilken strategi er den mest rationelle? a. Udspørgning om risikofaktorer. Hvis der identificeres mindst én (udover familiær disposition) henvises til DXA. b. Henvise til DXA. c. Tage blodprøver (’osteoporosepakke’) og lade videre forløb afhænge af disse. d. Henvise til MR scanning af columna thoracolumbalis. **e. Henvise til røntgen af columna thoracolumbalis.**
542
96. En 60 årig kvinde er henvist til DXA scanning efter at have pådraget sig en colles fractur. Scanningen viser nedenstående. Hvilket udsagn er rigtigt? a. Negativt T-score tyder på osteoporose. Der er indikation for biokemisk screening mhp at kunne stille en endelig diagnose. b. Negativ T-score er ensbetydende med osteoporose, uanset hvad blodprøverne viser. c. Positiv Z-score taler imod osteoporose, men diagnosen kan alligevel stilles på baggrund af den tidligere collesfraktur. d. Diagnosen osteoporose kan kun stilles på baggrund af BMD i columna. e. Ingen af de ovennævnte
96. En 60 årig kvinde er henvist til DXA scanning efter at have pådraget sig en colles fractur. Scanningen viser nedenstående. Hvilket udsagn er rigtigt? a. Negativt T-score tyder på osteoporose. Der er indikation for biokemisk screening mhp at kunne stille en endelig diagnose. b. Negativ T-score er ensbetydende med osteoporose, uanset hvad blodprøverne viser. c. Positiv Z-score taler imod osteoporose, men diagnosen kan alligevel stilles på baggrund af den tidligere collesfraktur. d. Diagnosen osteoporose kan kun stilles på baggrund af BMD i columna. **e. Ingen af de ovennævnte**
543
97. Der diagnosticeres hvert år ca. 1.000 maligne pankreastumorer i Danmark.  Hvilket af de følgende udsagn vedrørende pankreastumorer er mest korrekt? a. Ca. 50% af nydiagnosticerede tilfælde af pancreas cancer er resektable. b. Mucinøse cystiske pankreastumorer er den hyppigste præmaligne læsion i pancreas. c. Pankreatisk Intraepitelial Neoplasi (PanIN) grad 3 svarer til en høj grad af dysplasi. d. Ca. 85% af de maligne pankreastumorer er neuroendokrine tumorer (NET). e. Det duktale adenokarcinom står for ca. 25% af de maligne pankreastumorer.
97. Der diagnosticeres hvert år ca. 1.000 maligne pankreastumorer i Danmark.  Hvilket af de følgende udsagn vedrørende pankreastumorer er mest korrekt? a. Ca. 50% af nydiagnosticerede tilfælde af pancreas cancer er resektable. b. Mucinøse cystiske pankreastumorer er den hyppigste præmaligne læsion i pancreas. **c. Pankreatisk Intraepitelial Neoplasi (PanIN) grad 3 svarer til en høj grad af dysplasi.** d. Ca. 85% af de maligne pankreastumorer er neuroendokrine tumorer (NET). e. Det duktale adenokarcinom står for ca. 25% af de maligne pankreastumorer.
544
98. Cancer udgående fra esophagus og den gastro-esophageale overgang (GEJ, gastro-esophageal junction) kan inddeles i forskellige histologiske typer. Hvilket af de følgende udsagn vedrørende esophagus og GEJ cancer er korrekt? a. Planocellulære karcinomer i GEJ skyldes oftest Barrett’s esophagus. b. Esophagus er det organ inden for gastrointestinal patologi der oftest er sæde for neuroendokrine tumorer (NET). c. Den hyppigste histologiske type af esophagus cancer er signetringcellekarcinom. d. HER2 receptor analyse har prædiktiv betydning for planocellulære karcinomer i esophagus. e. Den hyppigste histologiske type af GEJ cancer er adenokarcinom
98. Cancer udgående fra esophagus og den gastro-esophageale overgang (GEJ, gastro-esophageal junction) kan inddeles i forskellige histologiske typer. Hvilket af de følgende udsagn vedrørende esophagus og GEJ cancer er korrekt? a. Planocellulære karcinomer i GEJ skyldes oftest Barrett’s esophagus. b. Esophagus er det organ inden for gastrointestinal patologi der oftest er sæde for neuroendokrine tumorer (NET). c. Den hyppigste histologiske type af esophagus cancer er signetringcellekarcinom. d. HER2 receptor analyse har prædiktiv betydning for planocellulære karcinomer i esophagus. **e. Den hyppigste histologiske type af GEJ cancer er adenokarcinom**
545
99. En 25 årig kvinde er henvist med diaré og vægttab. Følgende forhold vil være tilstrækkeligt til at stille diagnosen cøliaki. a. Histologi fra duodenum med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler) og let krypthyperplasi, positiv deamineret gliandin peptid-Ab (Ab=antistof) (IgG) men negativ transglutaminase-Ab (IgA). b. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi (Marsh III) og positiv transglutaminase-Ab (IgA). c. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og positiv transglutaminase-Ab (IgA) histologi fra duodenum med epihelial lymfocytinfiltration uden villus-atrofi eller krypthyperplasi. d. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og negativ transglutaminase-Ab (IgA) samt positiv HLA DQ2 og positiv HLA DQ8. e. Patienten oplyser at hun ikke tåler gluten og laktose, og at hendes mor har glutenoverfølsomhed.
99. En 25 årig kvinde er henvist med diaré og vægttab. Følgende forhold vil være tilstrækkeligt til at stille diagnosen cøliaki. a. Histologi fra duodenum med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler) og let krypthyperplasi, positiv deamineret gliandin peptid-Ab (Ab=antistof) (IgG) men negativ transglutaminase-Ab (IgA). **b. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi (Marsh III) og positiv transglutaminase-Ab (IgA).** c. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og positiv transglutaminase-Ab (IgA) histologi fra duodenum med epihelial lymfocytinfiltration uden villus-atrofi eller krypthyperplasi. d. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og negativ transglutaminase-Ab (IgA) samt positiv HLA DQ2 og positiv HLA DQ8. e. Patienten oplyser at hun ikke tåler gluten og laktose, og at hendes mor har glutenoverfølsomhed.
546
100. En 47 årig mand har efter en større tyndtarmsresektion (120 cm ileum reseceret – tarmrest ikke oplyst) oplevet intolerance overfor mælkesukker. Du vil nu anbefale følgende udredning/behandling a. Genetisk testning for laktose-intolerans. b. Diætisk vejledning af patienten i en laktose-fattig kost. c. Planlægge tyndtarmsbiopsi. d. Foretage en laktosebelastning. e. Foretage en MR-scanning og bede om en vurdering af tarmlængden
100. En 47 årig mand har efter en større tyndtarmsresektion (120 cm ileum reseceret – tarmrest ikke oplyst) oplevet intolerance overfor mælkesukker. Du vil nu anbefale følgende udredning/behandling a. Genetisk testning for laktose-intolerans. **b. Diætisk vejledning af patienten i en laktose-fattig kost.** c. Planlægge tyndtarmsbiopsi. d. Foretage en laktosebelastning. e. Foretage en MR-scanning og bede om en vurdering af tarmlængden
547
Opgave 1 En 29-årig mand henvender sig i FAM pga. almen utilpashed. Patienten er tidligere rask. Patienten klager over et vægttabpå 5 kilogram (aktuelt er BMI på 24,4 kg/m2) og hyppige vandladninger. A. Hvilke differentialdiagnoser overvejer du? (maks. 20 ord) (0-3 point) B. Hvad er relevant at spørge patienten om? (Maks. 20 ord) (0-3 point) C. Hvilke undersøgelser vil du udføre/rekvirere? (Maks. 20 ord) (0-3 point) D. Hvilket svar forventer du på dine undersøgelser? (Maks. 35 ord) (0-3 point) E. Hvilken behandling vil du starte? (Maks. 20 ord) (0-3 point).
Opgave 1 En 29-årig mand henvender sig i FAM pga. almen utilpashed. Patienten er tidligere rask. Patienten klager over et vægttabpå 5 kilogram (aktuelt er BMI på 24,4 kg/m2) og hyppige vandladninger. Svar: A) Type 1 diabetes, type 2 diabetes. Urinvejsinfektion(ikke point, hvis det anføres som eneste diagnose). B) Varighed af symptomer, diuresernes størrelse, svie ved vandladning, nykturi, tørst, synsforstyrrelser, svamp bag forhuden, feber eller infektioner. C) Urinstix for sukker/ketoner, A-punktur, vitaleparametre, rutineblodprøver, HbA1c, GAD 65. Urinsticks/urindyrkning D) Urin stix med sukker, evt. ketoner, ingen nitrit. A-punktur med hyperglykæmi, let metabolisk acidose og hyperkaliæmi. Tegn til dehydrering biokemisk (højt kreatinin/karbamid) ogklinisk: hurtig puls og let nedsat BTForhøjet HbA1c, GAD65 positiv E) Opstart i insulin grundet nykonstateret diabetes (type 1). Rehydrering grundet dehydration. Udelukke at diabeten er udløst af infektion. Opfølgning i diabetesambulatoriet
548
Opgave 2 En 34-årig kvinde henvender sig i medicinsk FAM, idet hun i nogle uger har følt indre uro og har haft et spontant vægttab på 5 kg. Hun har tillagt symptomerne stress på arbejdspladsen. Hun har i dag haft voldsom hjertebanken, hvilket har gjort hende bange. Hendes mor har en stofskiftesygdom. A. Idet du mistænker en thyroidea-sygdom, hvilke supplerende anamnestiske oplysninger og symptomer er relevante at spørge om? (maks. 20 ord) (0-3 point) B. Hvilke objektive fund vil du lægge vægt på? (Maks. 20 ord) (0-3 point) C. Angiv minimum 3 specifikke thyroidea-sygdomme, som kan give nævnte sygdomsbillede, og anfør kort hvad der især karakteriserer hver enkelt af dem (Maks. 35 ord) (0-3 point) D. Med fokus på den sygdom du mistænker, rekvirerer du nogle blodprøver. Hvad er den vigtigste biokemiske markør for thyroidea-funktionen, og hvad vil du forvente den viser hos patienten? (Maks. 10 ord) (0-3 point) E. Nævn den thyroidea-sygdom du finder mest sandsynlig, samt den primære behandling heraf. Hvornår vil du biokemisk kontrollere patienten igen? (Maks. 20 ord) (0-3 point)
Opgave 2 En 34-årig kvinde henvender sig i medicinsk FAM, idet hun i nogle uger har følt indre uro og har haft et spontant vægttab på 5 kg. Hun har tillagt symptomerne stress på arbejdspladsen. Hun har i dag haft voldsom hjertebanken, hvilket har gjort hende bange. Hendes mor har en stofskiftesygdom. A. Idet du mistænker en thyroidea-sygdom, hvilke supplerende anamnestiske oplysninger og symptomer er relevante at spørge om? (maks. 20 ord) (0-3 point) **Øget appetit, svedtendens, varmeintolerance, håndtremor, afføringsforstyrrelser, halsgener(struma-sympt., smerter), træthed, svimmelhed., evt. feber, øjensymptomer (Graves’orbitopati), udløsende faktorer som fxnylig graviditet.** B. Hvilke objektive fund vil du lægge vægt på? (Maks. 20 ord) (0-3 point) **Hudtemp, håndtremor, BT, tp., puls/st.c. (OBS. AFLI), halsomfang, smerter sv. til thyroidea, periorbitale ødemer, proptose, chemosis** C. Angiv minimum 3 specifikke thyroidea-sygdomme, som kan give nævnte sygdomsbillede, og anfør kort hvad der især karakteriserer hver enkelt af dem (Maks. 35 ord) (0-3 point) **1.Graves’sygdom: positiv TRAB, udtalt thyrotoxicose 2.Toxisk nodøs struma: mulig palpabel struma, varm knude(r) ved skintigrafi** **3.Post-partum thyroiditis: nylig graviditet og pos. anti-TPO, ingen optagelse ved thyr.skintigrafi** **4.subakut thyroiditis: almen sygdomsfølelse, feber og udtalte halssmerter, ingen optagelse ved thyr.skintigrafi** D. Med fokus på den sygdom du mistænker, rekvirerer du nogle blodprøver. Hvad er den vigtigste biokemiske markør for thyroidea-funktionen, og hvad vil du forvente den viser hos patienten? (Maks. 10 ord) (0-3 point) **TSH, som forventes at være fuldt supprimeret.** E. Nævn den thyroidea-sygdom du finder mest sandsynlig, samt den primære behandling heraf. Hvornår vil du biokemisk kontrollere patienten igen? (Maks. 20 ord) (0-3 point) **Graves’ sygdom. Behandling: antithyroid medicin, Thycapzol (10-30 mg dgl) eller Propyltiouracil (200-600 mg/dgl); thyroideafunktionsmåling første gang efter 3-4 uger. Betablokade, fx propranolol 20-40 mg dgl., kan benyttes i den akutte fase, og har god umiddelbar effekt på takykardi og tremor.**
549
3. Opgave Du er læge i almen praksis. En 36-årig kvinde henvender sig med længerevarende vægttab, træthed og kvalme. Hun har velbehandlet myxødem (eltroxin), bruger ingenandet medicin, hun har spiral. Du har mistanke om at hun kan have binyrebarkhormon mangel. A. Hvilke supplerende anamnestiske oplysninger og symptomer er relevante at spørge om? (maks. 20 ord) (0-3 point) B. hvordan stilles diagnosen Mb Addison( Maks. 20ord) (0-4point) C. hvorledes behandles Mb Addison (Maks. 30ord) (0-4point) D. beskriv døgnrytmen af cortisol (Morgen/eftermiddag/aften/nat) (maks20 ord) (0-4point)
3. Opgave Du er læge i almen praksis. En 36-årig kvinde henvender sig med længerevarende vægttab, træthed og kvalme. Hun har velbehandlet myxødem (eltroxin), bruger ingenandet medicin, hun har spiral. Du har mistanke om at hun kan have binyrebarkhormon mangel. A. Hvilke supplerende anamnestiske oplysninger og symptomer er relevante at spørge om? (maks. 20 ord) (0-3 point) **Symptomer på lavt cortisol, høj ACTH (kvalme, træthed, vægt, hyperpigmentering) Symptomer på lavt aldosteron (tørst, lavt BT, svimmelhed) Andre autoimmune sygdomme (diabetes, ovariesvigt, cøliaki, vitiligo etc)** B. hvordan stilles diagnosen Mb Addison( Maks. 20ord) (0-4point) **ACTH test, høj ACTH, lav cortisolEvt lav aldosteron, høj renin** C. hvorledes behandles Mb Addison (Maks. 30ord) (0-4point) **Hydrocortison (ej prednisolon)–højeste dosis gives morgen, obs dosisøgning ved feber og stress. Florinef ved lav aldosteron** D. beskriv døgnrytmen af cortisol (Morgen/eftermiddag/aften/nat) (maks20 ord) (0-4point) **Høj/ faldende/ lav (\<50nmol/l til midnat)**
550
Opgave 4 En 69-årig kvinde indlægges akut med forhøjet kalkindhold i blodet. Ioniseret Ca er 1,75 mmol/l og fruen er plaget af tørst, obstipation, kvalme og opkastning, men er vågen og klar. A. Hvilke differentialdiagnoser overvejer du(anfør minimum4diagnoser)? (maks 20 ord)(0-3 point) B. Hvilke supplerende blodprøver vil du bede om (den vigtigste først)? (maks 20 ord) (0-3point) C: Hvilke anamnestiskeoplysninger er vigtigst at få frem? (maks 20 ord) (0-2 point) D: Hvilken medicin vil du især være opmærksom på? (maks 15 ord) (0-3point) E: Hvad vil du lægge vægt på ved den objektive undersøgelse? (maks 15 ord)( 0-2point) F: Hvilken behandling vil du starte akut? (maks 10 ord)( 0-2point)
Opgave 4 En 69-årig kvinde indlægges akut med forhøjet kalkindhold i blodet. Ioniseret Ca er 1,75 mmol/l og fruen er plaget af tørst, obstipation, kvalme og opkastning, men er vågen og klar. A. Hvilke differentialdiagnoser overvejer du(anfør minimum4diagnoser)? (maks 20 ord) (0-3 point) **Primær hyperparathyroidisme, malign hypercalcæmi, granulomatøs sygdom, Kalk og Dvitamin overdosering.** B. Hvilke supplerende blodprøver vil du bede om (den vigtigste først)? (maks 20 ord) (0-3point) **PTH (skal nævnes) Creatinin (skal nævnes), K, NaFosfat, magnesium, basisk fosfatase, 25-OH-vitamin-D. Levertal (herunder basisk fosfatase), infektionstal, blod-glukose.** C: Hvilke anamnestiskeoplysninger er vigtigst at få frem? (maks 20 ord)(0-2 point) **Symptomvarighed. Forudgående sygdomsfornemmelse, træthed, vægttab, nattesved** D: Hvilken medicin vil du især være opmærksom på? (maks 15 ord)(0-3point) **Thiazid. Calcium og vitamin D tilskud. Naturmedicin** E: Hvad vil du lægge vægt på ved den objektive undersøgelse? (maks 15 ord)( 0-2point) **Hudturgor, tumores(f.eks mammae), forstørrede lymfeknuder** F: Hvilken behandling vil du starte akut? (maks 10 ord) (0-2point) **Rehydrering**
551
Opgave 5 55 årig mand indlægges i FAM med frisk blodigt opkast. Gennem 15 år haft et større alkoholforbrug, omkring 5 genstande dagligt. Han fremtræder kronisk medtaget, er ikterisk i hud og øjne. Er vågen og virker relevant. Abdomen er toppet, der er dekliv dæmpning, men abdomen er blødt og ikke peritonealt. Blodtryk ved ankomsten er 95/55, puls: 108, temperatur: 37.8. Hæmoglobin målt tidligere på dagen ved egen læge er 5.3 mmol/l. A. Hvilke prøver vil du bede om i FAM(maks. 30 ord)(0-3point) B. Angiv din primære håndtering af patienten i modtagelsen (maks. 30 ord)(0-3 point) C. Hvilke diagnoser overvejer du (anfør mindst 2)? (maks 20 ord) (0-3 point) D. Anfør den videre akutte håndtering og øvrige udredning af patienten på baggrund af dine foreslåede diagnoser(maks. 30 ord)(0-3 point) E. Anfør den videre behandling i det akutte forløb på baggrund af dine foreslåede diagnoser(maks. 30 ord)(0-3 point)
Opgave 5 55 årig mand indlægges i FAM med frisk blodigt opkast. Gennem 15 år haft et større alkoholforbrug, omkring 5 genstande dagligt. Han fremtræder kronisk medtaget, er ikterisk i hud og øjne. Er vågen og virker relevant. Abdomen er toppet, der er dekliv dæmpning, men abdomen er blødt og ikke peritonealt. Blodtryk ved ankomsten er 95/55, puls: 108, temperatur: 37.8. Hæmoglobin målt tidligere på dagen ved egen læge er 5.3 mmol/l. A. Hvilke prøver vil du bede om i FAM(maks. 30 ord)(0-3point) **Type og forlig. Hæmoglobin, leukocytter, trombocytter, koagulationsfaktorer, kreatinin, karbamid, Na, K, a-gas analyse. Evt.: ALAT, basisk fosfatase, bilirubin, CRP.** B. Angiv din primære håndtering af patienten i modtagelsen (maks. 30 ord)(0-3 point) **Volumensubstitution med NaCl og observation på intensivt eller semi-intensivt afsnit. Overvågning af cirkulation og O2-saturation med vitalværdier hvert 15-30. minut. Blodkomponenterafhængig af fornyet hæmoglobin. Faste. Stabilisering. Evt. ciprofloxacin, evt. terlipressin.** C. Hvilke diagnoser overvejer du (anfør mindst 2)? (maks 20 ord) (0-3 point) **Blødende esophagusvaricer (blødende ulcus, Mallory Weiss læsion, Dieulafoy læsion, fundusvaricer). Levercirrhose, Ascites. Spontan bakteriel peritonitis.** D. Anfør den videre akutte håndtering og øvrige udredning af patienten på baggrund af dine foreslåede diagnoser(maks. 30 ord)(0-3 point) **Gastroskopi(skal indgå). Ascitespunktur med undersøgelse af ascitesvæske (direkte mikroskopi, D+R). Ultralyd af abdomen. CT-skanningaf abdomen, yderligere blodprøver (”leverudredning”), fibroskanning, LVK.** E. Anfør den videre behandling i det akutte forløb på baggrund af dine foreslåede diagnoser(maks. 30 ord)(0-3 point) **Afhængig af diagnoser i spgm C: bandingaf varicer (eller anden endoskopisk terapi), terlipressin (alternativt infusion PPI hvis blødende ulcus) og Ciprofloxacin. Tiamin og B-combin. Propranolol alkoholabstinens/antabus.Evt. abstinensbehandling.**
552
Opgave 6 En 45 årig kvinde henvender sig med gennem 3 måneder diaré 4-5 gange dagligt (ikke natlig afføring), mavesmerter i forbindelse med defækation, og blødning fra tarmen. Der er et dokumenteret vægttab på 4 kg (fra 64 kg til 60 kg). Hun er tidligere sund og rask, ikke tidligere hospitaliseret. Får ingen medicin, intet alkoholmisbrug. Ophørt med rygning for 3 år siden. Klinisk fremtræder hun lidt bleg men ellers upåvirket. A. Anfør de mest sandsynlige diagnoser, anfør mindst 2(maks 20 ord)(0-4point). B. Hvilke biokemiske, serologiske og ikke-invasive undersøgelser er relevante. (maks 20 ord) (0-3 point) C. Anfør hvilke undersøgelser, der er relevantefor at komme diagnosen nærmere. (maks 20 ord)(0-4point) D. Anfør behandlingsmuligheder for den diagnose som du synes er mest relevant: (maks 20 ord)(0-4 point)
Opgave 6 En 45 årig kvinde henvender sig med gennem 3 måneder diaré 4-5 gange dagligt (ikke natlig afføring), mavesmerter i forbindelse med defækation, og blødning fra tarmen. Der er et dokumenteret vægttab på 4 kg (fra 64 kg til 60 kg). Hun er tidligere sund og rask, ikke tidligere hospitaliseret. Får ingen medicin, intet alkoholmisbrug. Ophørt med rygning for 3 år siden. Klinisk fremtræder hun lidt bleg men ellers upåvirket. A. Anfør de mest sandsynlige diagnoser, anfør mindst 2(maks 20 ord)(0-4point). **Colitis ulcerosa, Crohn’s sygdom, coloncancer,rectumcancer (ikke sandsynlig: iskæmisk colitis, hæmorider, colon irritabile, cøliaki).** B. Hvilke biokemiske, serologiske og ikke-invasive undersøgelser er relevante. (maks 20 ord) (0-3 point) **Biokemiske undersøgelser: CRP, hæmoglobin, albumin, lever-galdetal.Fæces for tarmpatogene tarmbakterie og parasitter.Fæces calprotectin** C. Anfør hvilke undersøgelser, der er relevantefor at komme diagnosen nærmere. (maks 20 ord)(0-4point) **Koloskopimed biopsi(evt. sigmoideoskopi –endoskopi skal nævnes!)(2 point). Evt. CT abdomen og thorax (ved cancer). Mindre relevant: MR-scanning af tyndtarmen, kapselendoskopi.Evt. MR-scanning af rectum, evt. endorektal UL.** D. Anfør behandlingsmuligheder for den diagnose som du synes er mest relevant: (maks 20 ord)(0-4 point) **Colitis ulcerosa: mesalasinglucocorticoid, biologiske lægemidler(evt. senere azathioprin) Mb. Crohn: glucocorticoid, budesonid, biologiske lægemidler(evt. senere azathioprin, metotrexat)** **Cancer coli: operationmed resektion og anastomose, evt. adjuverende kemoterapi afhængig af stadium** **Rectum cancer: resektion(TME), evt. præoperativ stråleterapi og kemoterapi, evt. postoperativ strålebehandling**
553
Opgave 7 En 24-årig kvinde er indlagti aftes i FAM med Paracetamolforgiftning efter indtagelse af ca. 100 tablettersom et intenderet suicidalforsøg et døgn forinden. Hun er nu dagen efter deprimeret, har lidt kvalme, men er vågen og klar. Laboratorieskemaet viser bl.a.følgende centrale værdier: S-ALAT [10 –35 U/l] Vedindlæggelsen 260 Efter 8 time 3.800 INR Vedindlæggelsen 1,0 Efter 8 timer: 1,6 A. Hvilken behandling bør være iværksat fra indlæggelsestidspunktet? (maks. 10 ord) (0-4points) B. Hvad er den farmakologiske forklaring på ALAT-forhøjelsen (maks. 30 ord) (0-3 point)? C. Hvorfor stiger INR? (maks. 20 ord)(0-3 point) D. Hvilke observationer er vigtige hos denne patient?(maks. 20 ord)(0-5 point)
Opgave 7 En 24-årig kvinde er indlagti aftes i FAM med Paracetamolforgiftning efter indtagelse af ca. 100 tablettersom et intenderet suicidalforsøg et døgn forinden. Hun er nu dagen efter deprimeret, har lidt kvalme, men er vågen og klar. Laboratorieskemaet viser bl.a.følgende centrale værdier: S-ALAT [10 –35 U/l] Vedindlæggelsen 260 Efter 8 time 3.800 INR Vedindlæggelsen 1,0 Efter 8 timer: 1,6 A. Hvilken behandling bør være iværksat fra indlæggelsestidspunktet? (maks. 10 ord) (0-4points) **Antidotbehandling med N-Acetylcystein (skal nævnes) efter vægt.** B. Hvad er den farmakologiske forklaring på ALAT-forhøjelsen (maks. 30 ord) (0-3 point)? **Metaboliseringen af paracetamol i leveren har ført til akkumulering af en et toksin (benzquinonimmin) i hepatocytterne, som ødelægger cellernes makromolekyler og fører til akut levercellenekrose. ALAT frigives fra de nekrotiske leverceller.** C. Hvorfor stiger INR? (maks. 20 ord)(0-3 point) **Levercellernes syntese af koagulationsfaktorer er nedsat på grund af cellenekrosen.** D. Hvilke observationer er vigtige hos denne patient?(maks. 20 ord)(0-5 point) **Om hun udvikler tegn på akut leversvigt med encefalopati, ikterus, hypoglykæmi og nyrefunktionspåvirkning. (5 points)**
554
Opgave 8 En 52-årig mand henvender sig i almen praksis på grund af synkebesvær gennem den sidste måned. Han føler, han skal tygge maden grundigt for, at han kan synke den. Der er ingen problemer med at drikke. A. Hvilke differentialdiagnoser overvejer du (anfør mindst to)? (maks. 20 ord) (0-3 point) B. Hvad er relevant at spørge patienten om (anfør mindst tre)? (maks. 20 ord) (0-3 point) C. Hvilkenundersøgelse (ikke blodprøver) vil du først sende patienten til? (maks. 10 ord) (0-3 point) D. Anfør kort behandling for den af differentialdiagnoserne i pkt. A, som du anser for mest sandsynlit (maks. 30 ord) (0-6 point).
Opgave 8 En 52-årig mand henvender sig i almen praksis på grund af synkebesvær gennem den sidste måned. Han føler, han skal tygge maden grundigt for, at han kan synke den. Der er ingen problemer med at drikke. A. Hvilke differentialdiagnoser overvejer du (anfør mindst to)? (maks. 20 ord)(0-3 point) **Øsofaguscancer (GEJ cancer/ventrikelcancer) (cancer skal nævnes, 2 point), stenose pga. refluksøsofagitis, akalasi, eosinofil øsofagitis** B. Hvad er relevant at spørge patienten om (anfør mindst tre)? (maks. 20 ord)(0-3 point) **Tidligere symptomer fra øvre GI kanal (dyspepsi eller refluks), opkastninger uden anden forklaring, vægttab, vanlig medicin, alkoholindtag, rygning, allergisk disponeret. Du finder intet unormalt ved almindelig objektiv undersøgelse. Puls og blodtryk er normal. Du måler hæmoglobin, som er 7,8 mmol/l (ref. 8,3-10,5 mmol/l)** C. Hvilkenundersøgelse (ikke blodprøver) vil du først sende patienten til? (maks. 10 ord)(0-3 point) **Gastroskopi (2point)(skal nævnes), CT-skanningthorax-abdomen (1 point)** D. Anfør kort behandling for den af differentialdiagnoserne i pkt. A, som du anser for mest sandsynlit (maks. 30 ord) (0-6 point). **Øsofaguscancer (GEJ cancer/ventrikelcancer): Operation med resektion af tumor, hvis pt. i god almen tilstand og ikke dissemineret sygdom. Palliativ behandling med stent/kemoterapii andre tilfælde** **Stenose pga. refluksøsofagitis: Protonpumpehæmmer i 6-8 uger, kontrolgastroskopi. Eventuelt dilationsbehandling** **Akalasi: Dilationsbehandling, Evt. operation** **Eosinofil øsofagitis: Lokaltvirkende glucokorticoid (inhalationssteroid indtaget oral –fluticason) evt. dilationsbehandling.**
555
Opgave 9 En 83-årig kvinde med kendt rheumatoid arthritis og tidligere myokardieinfarkt indlægges med blødning fra et duodenalsår. Hun er cirkulatorisk ustabil ved indlæggelsen, men retter sig på relevant behandling. Hendes behandling op til indlæggelsen er: Simvastatin (kolesterolsænker) 40 mg x 1 Acetylsalicylsyre (thrombocythæmmer) 100 mg x 1 Ramipril (Blodtryksmiddel) 5 mg x 1 Metotrexat (folinsyreantagonist) 15 mg x1 ugentligIbuprofen (NSAID) 400 mg x 3 A. Hvilke lægemidler kan have bidraget til at patienten udvikler blødende mavesår(maks. 10 ord) (0-3 point) B. Hvilke ændringer vil du foreslå i hendes aktuelle medicinering? (maks 20 ord) (0-4 point) C. Patienten modsætter sig seponering af ibuprofen. Kan du foreslå et alternativ? Begrund svaret. (maks 30 ord) (0-4 point) D. Hvilke andre forholdsregler vil være relevante for at forebygge recidiv af blødningen (maks 20 ord) (0-4 point)
Opgave 9 En 83-årig kvinde med kendt rheumatoid arthritis og tidligere myokardieinfarkt indlægges med blødning fra et duodenalsår. Hun er cirkulatorisk ustabil ved indlæggelsen, men retter sig på relevant behandling. Hendes behandling op til indlæggelsen er: Simvastatin (kolesterolsænker) 40 mg x 1 Acetylsalicylsyre (thrombocythæmmer) 100 mg x 1 Ramipril (Blodtryksmiddel) 5 mg x 1 Metotrexat (folinsyreantagonist) 15 mg x1 ugentligIbuprofen (NSAID) 400 mg x 3 A. Hvilke lægemidler kan have bidraget til at patienten udvikler blødende mavesår(maks. 10 ord)(0-3 point) **Acetylsalicylsyre og ibuprofen** B. Hvilke ændringer vil du foreslå i hendes aktuelle medicinering? (maks 20 ord)(0-4 point) **Om muligt, seponering af ibuprofen, evt ændring til paracetamol. Tillæg af profylaktisk protonpumpehæmmer. Pause Ramipril (da patienten ercirculatoriskustabil).** C. Patienten modsætter sig seponering af ibuprofen. Kan du foreslå et alternativ? Begrund svaret. (maks 30 ord)(0-4 point) **Nej. Selektive COX-2-hæmmere er ikke relevante, dels da hun har tidligere AMI og dermed er risikopatient, dels da hun får acetylsalicylsyre, og dermed ikke har nogen gevinst mht blødningsrisiko ved skift til COX-2 hæmmer. Det må blive en opvejning af risiko / gavn ved fortsat NSAID-behandling.** D. Hvilke andre forholdsregler vil være relevante for at forebygge recidiv af blødningen (maks 20 ord)(0-4 point) **Test for helicobacter. Hvis positiv da eradikering.**
556
Opgave 10: En 62-årig mand indlægges akut via vagtlægen på grund af 3 dages varende og tiltagende smerter nedadtil i venstre af abdomen. Tidligere rask og får ingen fast medicin. Ved objektiv undersøgelse findes udtalt direkte ømhed i venstre fossa iliaca, men ellers ingen abnormiteter. Temperaturen er 38,5 0C, BT 165/100, Puls 96. P-CRP 98 mg/L (referenceværdi \<10 mg/L), B-leukocytter 10x109 (referenceværdi:3.5-10.0 x 109). Hæmoglobin og væsketal indenfor normalområdet. CT-skanning af abdomen viser tegn på divertikler i sigmoideum med tegn på lokal inflammation. A. Vil du foretage yderligere undersøgelser (maks. 20 ord) (0-4 point) B: Hvilken behandling vil du iværksætte? (maks. 20 ord)(0-3point) C: Patienten bedres i løbet af to dage og vil gerne udskrives. Skal der iværksættes ambulant opfølgning og i givet fald hvilken? (maks. 20 ord) (0-4 point) D: Nævn de tre vigtigste komplikationer til sygdommen (maks. 20 ord) (0-4 point)
Opgave 10: En 62-årig mand indlægges akut via vagtlægen på grund af 3 dages varende og tiltagende smerter nedadtil i venstre af abdomen. Tidligere rask og får ingen fast medicin. Ved objektiv undersøgelse findes udtalt direkte ømhed i venstre fossa iliaca, men ellers ingen abnormiteter. Temperaturen er 38,5 0C, BT 165/100, Puls 96. P-CRP 98 mg/L (referenceværdi \<10 mg/L), B-leukocytter 10x109 (referenceværdi:3.5-10.0 x 109). Hæmoglobin og væsketal indenfor normalområdet. CT-skanning af abdomen viser tegn på divertikler i sigmoideum med tegn på lokal inflammation. A. Vil du foretage yderligere undersøgelser (maks. 20 ord)(0-4 point) **Nej. Det vil være en alvorlig fejl at foreslå endoskopi eller operation.** B: Hvilken behandling vil du iværksætte? (maks. 20 ord)(0-3point) **Konservativ behandling. Det vil være en fejl at foreslå antibiotika.** C: Patienten bedres i løbet af to dage og vil gerne udskrives. Skal der iværksættes ambulant opfølgning og i givet fald hvilken? (maks. 20 ord)(0-4 point) **Sigmoideoskopi eller koloskopi indenfor 3-4 uger.** D: Nævn de tre vigtigste komplikationer til sygdommen (maks. 20 ord) (0-4 point) **Perforation, absces og stenose**