K8: Kvinde, mor og barn Flashcards

(49 cards)

1
Q

Du er læge i almen praksis og skal gennemføre en konsultation.

Pernille er 22 år og har bestilt tid, da hendes menstruation er blevet uregelmæssig over den seneste tid. Du kan se, at Pernille er ny i lægehuset. Du har ikke set hende før.

I FMK kan du se, at hun er startet på minipiller for ca. et år siden, hvor hun fik udskrevet Mini-Pe (0,35 mg noresthiron) med mulighed for at indløse flere gange på recepten.

Du skal gennemføre konsultationen ved at:

  1. Uddybe anamnesen.
  2. Beskrive for Pernille, hvilke objektive og parakliniske undersøgelser, du vil foretage og hvad, du kigger efter.
  3. Du får herefter et samlet svar fra observatøren på de undersøgelser, der kan gives svar på i forbindelse med konsultationen. Fortælle Pernille, hvad du tænker, der kan være mulige forklaringer på hendes symptomer.
  4. Fortælle Pernille om din plan for eventuel behandling og opfølgning.

Du har 12 minutter til konsultationen. Hvis du er færdig før de 12 minutter er gået, kan du afslutte konsultationen.

A

Anamnese:

  • Blødningsmønster:
    • Cykluslængde
    • Blødningsvarighed
    • Blødningsstyrke
    • Varighed af uregelmæssigt blødningsmønster
  • Smerter
  • Kontaktblødninger
  • Vandladningsgener
  • Udflåd
  • Tidligere graviditet
  • Tidligere kønssygdomme
  • Prævention
  • Andre sygdomme
  • Anden medicin
  • Tobaksforbrug
  • Motion
  • Stress-symptomer
  • Feber

Anamnesen:

Der skal spørges ind til følgende parametre:

  • Som minimum: Blødningsmønster (cykluslængde, blødningsvarighed og styrke), varighed af uregelmæssigt blødningsmønster, smerter, udflåd, kontaktblødninger, prævention
  • Suppleret med: tidl. kønssygdomme, andre sygdomme, anden medicin, tidligere graviditet, vandladningsgener, feber, tobaksforbrug, motion.

Objektive og parakliniske undersøgelser:

  • Alment
  • Gynækologisk us
  • Podning for c+g
  • Urin hCG
  • Hgb
  • Evt wet-smear
  • TSH
  • Hvis der foreslås p-piller: Vægt og BT

Objektiv undersøgelse:

Undersøgelserne skal beskrives for Pernille:

  • Alment udseende, gyn us, podning for c+g, urin hCG, Hgb, evt wet-smear, TSH, vægt og BT
  • Analyse: Den mest indlysende årsag er kontraception (mini-piller utilstrækkelige grundet nedsat compliance eller bivirkning), men graviditet, infektion og stofskiftelidelse skal udelukkes. Stress kan også udløse uregelmæssigt blødningsmønster.

Student modtager svar på us og forklarer det for Pernille:

Analyse- mulige årsager:

  • Infektion
  • Kontraception (mini-piller utilstrækkelige grundet nedsat compliance eller bivirkning)
  • Stress
  • Stofskiftelidelse
  • Graviditet skal udelukkes

Analyse:

  • Undersøgelserne skal beskrives for Pernille:
  • Alment udseende, gyn us, podning for c+g, urin hCG, Hgb, evt wet-smear, TSH, vægt og BT
  • Den mest indlysende årsag er kontraception (mini-piller utilstrækkelige grundet nedsat compliance eller bivirkning), men graviditet, infektion og stofskiftelidelse skal udelukkes. Stress kan også udløse uregelmæssigt blødningsmønster.

Håndtering:

  • Informerer om normal gynækologisk undersøgelse, neg. gravtest, normal hgb, afvente podesvar og svar på TSH
  • Skift til p-piller eller evt anden præventionsform
  • Der skal spørges til kontraindikationer
    • Aktuel parenkymatøs leversygdom
    • Tidligere tromboembolisk sygdom
    • Koagulopati
    • P-pille udløst migræne med aura
  • Aftale om svar på podning og opfølgning
  • Plan for opfølgning

Håndtering:

  • Pernille skal informeres om, at den gynækologisk undersøgelse er normal, at der er neg. gravtest, normal hgb. Podning for c+g og svar på TSH har vi først senere. Et forslag kan være at skifte til p-piller, hvis der ikke er kontraindikationer. Det skal der spørges ind til. Der skal være en klar plan for svar på podning og opfølgning.

Kommunikation (type 1):

  • Den studerende har informeret om baggrund og årsag
  • Har været struktureret og saglig
  • Har kun givet relevante oplysninger
  • Er ikke gået over sit kompetenceområde
  • Har givet information i sådan et omfang, at patienten kan forholde sig relevant til sin situation

Grænsetilfælde: Hvis der ikke undersøges for chlamydia, eller hvis der henvises ureflekteret til gynækolog uden undersøgelser i praksis.

Dumpet: Hvis der tages smear som diagnostisk undersøgelse, undlades at laves GU, skrives p-piller ud uden at spørge til kontraindikationer, eller ikke lægges plan.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Du er reservelæge i børnemodtagelsen.

Du skal se en 2 år gammel pige, der er henvist fra egen læge til vurdering pga. hævelse og smerter sv.t. højre knæ. Pigen har gennem de seneste to dage haltet lidt, og i dag vil hun ikke støtte på højre ben. Forældrene har først nu bemærket at knæet er hævet.

På bilaget ses et billede af pigen.

Du vil forberede dig godt, så før du går ind til patienten, gør du dig nedenstående overvejelser:

  1. Hvilke årsager kan der være til barnets symptomer (nævn mindst 5)?
  2. Hvilke objektive fund vil du være særlig opmærksom på, når du undersøger pigen?
  3. Hvilke parakliniske undersøgelser vil du planlægge for at komme diagnosen nærmere?
  4. Efter at pigen er blevet grundigt undersøgt, tolkes tilstanden som reaktiv artritis, og hun udskrives med smertestillende behandling. Seks uger senere bliver pigen genhenvist, idet hun fortsat har hævelse og smerter sv.t. højre knæ. Endvidere er der tilkommet hævelse af samtlige metarcarpo-phalangeal led. Udredning tyder ikke på malign sygdom. Hvad er nu den mest sandsynlige diagnose (nævn kun én)?
  5. Hvilke behandlingsmuligheder er der for den pågældende sygdom – angivet i den rækkefølge som behandlingen oftest vil blive introduceret?
  6. Hvilke komplikationer kan der være til den pågældende sygdom?
A
  1. Hvilke årsager kan der være til barnets symptomer?
    • Reaktiv artritis
    • Septisk artritis/purulent artritis
    • Schönlein Henochs purpura
    • Juvenil idiopatisk artritis
    • Leukæmi
    • Traume (fraktur, distorsion, patellaluksation)
    • Osteomyelitis
    • Tumor
    • (IBD samt bindevævssygdom er mindre sandsynligt pga. alder)
  2. Hvilke objektive fund vil du være særlig opmærksom på, når du undersøger pigen?
    • Højre knæ:
      • Rødme
      • Hævelse
      • Varme
      • Indskrænket bevægelighed
      • Smerter ved bevægelse
    • Øvrigt:
      • Almentilstand
      • Feber
      • Hududslæt/petekkier
      • Affektion af øvrige led
  3. Hvilke parakliniske undersøgelser vil du planlægge for at komme diagnosen nærmere?
    • L+D, SR, CRP, bloddyrkning, trombocytter, hæmoglobin
    • Rtg. af højre underekstremitet
    • UL af højre knæ/MR af højre knæ
    • Urinstix for blod og protein
    • Knoglemarvsundersøgelse
  4. Hvad er nu den mest sandsynlige diagnose (nævn kun én)?
    • Juvenil idiopatisk artritis (polyartikulær)
  5. Hvilke behandlingsmuligheder er der for den pågældende sygdom – angivet i den rækkefølge som behandlingen oftest vil blive introduceret?
    • NSAID
    • Intraartikulær injektion af glukokortikoider
    • Systemisk steroid (prednisolon)
    • Methotrexat
    • Biologiske lægemidler (TNF-alfa hæmmere)
  6. Hvilke komplikationer kan der være til den pågældende sygdom?
    • Kontrakturer/væksthæmning
    • Uveitis
    • Vækstforstyrrelse af mandiblen (underkæben)
    • Medicinbivirkninger (kvalme og infektioner)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Du er læge i svangreambulatoriet

Du ser Mathilde. Hun er 42 år og andengangs-gravid. Hun fødte Malte for 6 år siden. Han er nu sund og rask. Nu er Mathilde gravid igen. Er i uge 26, og har været til en planlagt kontrolskanning. Fosteret er ved ultralydsundersøgelsen i dag fundet 23% for lille, men der er normalt flow i navlesnoren.

Du skal nu:

  1. Optage en udførlig obstetrisk anamnese
  2. Forklare patienten om, hvad der kan være årsag til at hendes foster er for lille
  3. Forklare den gravide, hvad den tilstand, som du mistænker, betyder for gravidteten, for barnet og for den gravide efter fødslen
A

Svar findes nederst!

  1. Anamnese:
    • Tidligere graviditet
      • Præeklampsi
      • Akut sectio
      • GA
      • FV
      • Forløb efter fødslen
    • Medicinske sygdomme
      • Stofskiftesygdom
    • Risikofaktorer
      • Tobak
      • Alkohol
    • Medicin
      • Eltroxin​​
      • Børnemagnyl
    • Problemer under aktuelle graviditet
      • Almindelige graviditetsgener
      • Blødning
      • Plukkeveer
      • Vandafgang
      • BT har været normalt
      • Urinstix normal
      • Ingen infektioner hos mor
  2. Forklare patienten om, hvad der kan være af mulige årsager til at hendes foster er for lille:
    • Din relativt høje alder (42 år)
    • At du er ryger
    • Din historie med tidligere svangerskabsforgiftning
    • Det at du har en stofskiftesygdom
    • Den lave PAPP-A værdi
    • Den forhøjede modstand i arteria uterina
    • Endvidere er du selv i risiko for at få svangerskabsforgiftning igen
  3. Forklar den gravide, hvad barnets væksthæmning, betyder for graviditeten, for barnet og for den gravide efter fødslen:
    • Graviditeten skal følges ekstra med gentagne ultralydskanninger.
    • Hyppigheden af kontrollerne vil afhænge af ultralydsfundene fra gang til gang
    • Fødslen formentlig vil blive sat i gang før tid, og måske må der laves kejsersnit.
    • Der vil måske blive givet lungemodnende behandling til mor.
    • Barnet er muligvis så lille, at det skal indlægges på pædiatrisk afdeling.
    • Moderen er siden hen i livet disponeret for hjertekarsygdome i højere grad end kvinder, der har født normalt store børn.

Studenten/lægen skal optage en sygehistorie. Det er vigtigt, at skuespilleren kun svarer på det der specifikt spørges om.

Hvis studenten/lægen spørger dig om sidste graviditet skal du svare:

  • Du fik svangerskabsforgiftning (præeklampsi) og måtte føde for tidligt (uge 33+6).
  • Du fik lavet akut kejsersnit, der forløb ukompliceret.
  • Dit første barn (Malte) blev født for tidlig. Han vejede kun 1600 g ved fødslen.
  • Malte måtte indlægges på børneafdelingen, hvor de holdt godt øje med hans blodsukre i starten, og hvor han de første uger måtte få mad igennem en sonde, før du selv kunne begynde at amme ham. Han var i alt indlagt i 5 uger.
  • Malte er siden kommet sig fint, og har udviklet sig helt normalt.

Hvis studenten/lægen spørger til aktuelle graviditet:

  • Du mærker tydeligt liv (fosterbevægelser) hver dag.
  • Der har ikke været hverken blødning, vandafgang, plukkeveer eller andre komplikationer.
  • Mathilde har ikke været syg (infektioner) under gravidteten.
  • Hvis studenten/lægen spørger om du er sund og rask skal du svare:*
  • Ja, bortset fra at du har noget med stofskiftet, som du får piller for (Eltroxin), ligesom du har fået nogle piller af egen læge som du skal tage under graviditeten (børnemagnyl).
  • Hvis studenten/lægen spørger om du ryger eller drikker:*
  • Ja, du er ryger (5 cigaretter dagligt). Du har forsøgt at sætte forbruget ned, men det er ikke lykkedes. Du har ikke ønsket hjælp til rygeafvænning (rygestopskursus).
  • Du har ikke drukket alkohol, siden du fandt ud af, at du var gravid.
  • Hvis studenten/ ”lægen” spørger til din tidligere graviditet:*
  • Ja så fik du svangerskabsforgiftning=præeclampsi i sidste graviditet, og måtte føde for tidligt - et barn der var for lille og som kom på børneafdelingen.
  • Hvis studenten/ lægen spørger til blodtrykket svarer du:*
  • Det er tidligere blevet målt hos egen og læge, og er også lige blevet taget i dag, og det var normalt.
  • Desuden er urinen stixet, og den var også normal.
  • Hvis studenten spørger ind til 1. og 2. trimesterscanning udleveres bilag med resultaterne herfra. Hvis studenten ikke selv forklarer resultaterne kan du spørge:*
  • Jeg forstår ikke helt, hvad det var man kunne se ved de første to undersøgelser jeg har været til. Kan du forklare mig hvad det betyder?

Matilde kan spørge om følgende, hvis studenten ikke forklarer det spontant:

  • Kan det behandles?
  • Skal jeg så kontrolleres ekstra under graviditeten?
  • Er der risiko for at jeg føder for tidligt?
  • Kan jeg føde normalt?
  • Skal mit barn så indlægges på børneafdelingen? Åh nej, lige som sidst!
  • Kommer det til at betyde noget for mig efter fødslen?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Du er neonatalvagt på børneafdelingen.

Du kaldes til barselsgangen for at vurdere en 36 timer gammel pige, der virker både pirrelig/irritabel og sløv, og har svært ved at die hos sin mor. Graviditeten er forløbet ukompliceret fraset, at moren har haft to urinvejsinfektioner, og der var vandafgang i 20 timer før fødslen.

Pigen er født vaginalt til termin med FV 3500 g. Pigen fik Apgar 8/1 og 10/5 ved fødslen. Det er morens første barn.

  1. Hvilke årsager kan der være til udvikling af disse symptomer i andet levedøgn? Din primære diagnose skal stå først.
  2. Hvilke parakliniske undersøgelser vil du bestille for at komme diagnosen nærmere (på barn og evt. på mor)?
A
  1. Hvilke årsager kan der være til udvikling af disse symptomer i andet levedøgn?
    • Infektion
      • Sepsis, meningitis, GBS, vira (herpes, CMV)
    • Dehydratio
    • Icterus
    • Hypoglykæmi
  2. Hvilke parakliniske undersøgelser vil du bestille for at komme diagnosen nærmere?
    • Barn:
      • Væsketal
      • Hæmoglobin
      • Bilirubin
      • Blodsukker
      • Infektionstal (crp, L+D, trombocytter)
      • Bloddyrkning
      • Lumbalpunktur
    • Mor:
      • Podning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Du er neonatalvagt på børneafdelingen.

Du kaldes til barselsgangen for at vurdere en 36 timer gammel pige, der virker både pirrelig/irritabel og sløv, og har svært ved at die hos sin mor.

Graviditeten er forløbet ukompliceret fraset, at moren har haft to urinvejsinfektioner, og der var vandafgang i 20 timer før fødslen. Pigen er født vaginalt til termin med FV 3500 g. Pigen fik Apgar 8/1 og 10/5 ved fødslen.

Det er morens første barn.

Du mistænker, at barnet har neonatal sepsis/meningitis, da blodprøver viser klart forhøjede infektionsparametre, og spinalvæsken er med talrige celler og ingen blod.

Bloddyrkningssvar afventes fortsat.

  1. Angiv hvilke bakterie arter, der oftest ses ved neonatal sepsis og meningitis.
  2. Hvordan vil du behandle barnet og med hvad?
  3. Angiv i hvilke situationer der er indikation for antibiotika behandling af fødende kvinder for at forhindre neonatal infektion.
A
  1. Angiv hvilke bakteriearter, der oftest ses ved neonatal sepsis og meningitis?
    • Gruppe B streptokokker
    • E. coli
    • Stafylokokker
    • Listeria (sjældent)
  2. Hvordan vil du behandle barnet og med hvad?
    • Intravenøs antibiotika:
      • Initialt cefotaxim, ampicillin og gentamycin
    • Efter dyrkningssvar:
      • GBS: Penicillin (uger ved meningitis)
      • Herpesinfektion: Aciclovir (måneder)
  3. Angiv i hvilke situationer der er indikation for antibiotika behandling af fødende kvinder for at forhindre neonatal infektion
    • GBS pos. i aktuelle graviditet
    • Tidligere født barn med GBS
    • GA < 35 uger
    • Feber
    • Langvarig vandafgang
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Du er læge i børneafdelingens akutmodtagelse. Sygeplejersken har tilkaldt dig akut for at tilse en patient. Mille er 3 år gammel. Hun har været syg med feber de seneste to dage. I løbet af dagen i dag har hun klaget over mavesmerter, og hun har haft enkelte opkastninger. Hun er træt og slap. Mormor, som passer pigen i dag, er bekymret for hende. Sygeplejersken i børnemodtagelsen har bedt dig om at tilse pigen hurtigst muligt.

Du skal nu gennemføre en akut vurdering af barnet, hvor du ved hjælp af sygeplejersken skal:

  1. Optage en kort og fokuseret anamnese
  2. Gennemføre en objektiv undersøgelse
  3. Angive differentialdiagnostiske forslag
  4. Planlægge parakliniske undersøgelser (svar udleveres fra sygeplejersken)
  5. Angive diagnose og skitsere den akutte behandling af tilstanden
A

Svar findes nederst!

  1. Anamnese:
    • Tidligere symptomer
      • Tidligere sund og rask?
      • Normal psykomotorisk udvikling?
    • Aktuelle sygdomstegn
      • Almensymptomer?
      • Varighed af feber?
      • Beskrivelse af mavesmerter?
      • Opkastning?
      • Diare?
      • Vejrtrækning?
      • Andre fokale symptomer?
      • Diureser?
      • Spist/drukket?
    • Allergi
    • Familiære dispositioner
    • Ekspositioner
    • Mediciner, vacciner
  2. Objektiv undersøgelse:
    • Initiel hurtig ABCD til afklaring af, hvor påvirket barnet er
    • Almentilstand (træt, men OK kontakt, ej NRS, farver (lidt bleg), kapillærrespons, moderat dehydreret (nedsat hudturgor), foetor ex ore)
    • Respiration (påskyndet, ej stødende eller hvæsende)
    • Målte værdier (puls, BT, temperatur, SAT, vægt, ændringe fra normal)
    • Abdomen (blødt, uømt ved palpation og perkussion, ingen organomegali, ingen udfyldninger)
    • Hud (rødme i bleregion, dermatit)
    • Øvrige (ører, cavum oris, glandelstatus, stet p et c, ekstremiteter: i.a.)
  3. Lægen/den studerende skal gerne overveje forskellige differentialdiagnoser:
    • Diabetisk ketoacidose (DKA)
    • Gastroenteritis med dehydrering
    • Sepsis (ikke meningitis, da pigen ikke er NRS eller cerebralt påvirket)
    • Pneumoni
    • Småbørnsastma (pga. den påvirkede vejrtrækning)
    • Pyelonefritis
    • Mulige differentialdiagnoser skal angives, før den studerende ordinerer blodprøver, og får svar herpå.
  4. Før der planlægges og gives svar på de parakliniske undersøgelser, skal lægen ridse op, hvilke mulige differentialdiagnoser der overvejes. Hvis lægen glemmer dette, spørger du: ”Hvilke diagnoser overvejer du?” Hvis den studerende kun nævner en enkelt sygdom, spørger du: ”Kunne hun ikke fejle noget andet, når hun er så dårlig?”
    • Parakliniske undersøgelser:
      • Hæmatologi
      • Infektionstal
      • Væske/nyretal
      • Blodsukker
      • Syrebasestatus
      • Blodketoner
      • Bloddyrkning
      • Urinstix
      • Fint, hvis lumbalpunktur overvejes, men bør ikke gennemføres (ikke NRS)
    • Herefter udleveres kort med svar på parakliniske undersøgelser (se billede).
    • Hvis der ønskes nedenstående undersøgelser, svares som noteret:
      • Bloddyrkning: svar afventes
      • Urinstix: får vi undersøgt næste gang barnet tisser
      • Lumbalpunktur: gennemføres ikke, da pigen ikke er nakkerygstiv
  5. Angive diagnose og skitsere den akutte behandling af tilstanden:
    • Ud fra ovennævnte blodprøvesvar skal lægen angive, at pigen har nyopdaget diabetes med ketoacidose.
    • Akut behandling:
      • Anlæggelse af iv adgang
      • Infusion isotonisk NaCl. Det er ikke nødvendigt, at give bolus NaCl (20 ml/kg), da barnet ikke er cirkulatorisk truet, men OK hvis studenten foreslår dette.
      • Kaliumtilskud (tilsættes iv væsken)
      • Insulin iv (opstartes først efter 1-2 timer)
      • Når blodsukkeret falder til under 12-15 mmol/l suppleres iv væsken med glukose 5%
      • Der skal ikke gives NaHCO3
      • Monitoreres løbende med blodsukker, blodketoner, væsketal og syrebasestatus

Svar kun på det som lægen specifikt spørger ind til:

  • Pigen er vågen, men svarer kun kort på spørgsmål, og hun fremstår træt og mat.
  • Hun er lidt bleg med feberblussende kinder.
  • Hun har en hurtig respiration, respirationen er lydløs.
  • Der er lidt langsomt kapillærrespons (ca. 3 sek).
  • Hun er ikke NRS.
  • Hvis det efterspørges hér, må du gerne oplyse svar på BT, puls, RF, SAT og temperatur.
  • Hvis den studerende herefter ikke går i gang med anamnesen, men fortsætter med at undersøge pigen, skal du sige. ”Jeg tænker, at det er bedst, at du får et kort overblik over anamnesen, før du undersøger Mille yderligere. Det er der tid til, så akut dårlig er hun ikke”.

Anamnese:

Svar på spørgsmål fra lægen (der skal kun svares på det, der specifikt spørges om).

  • Allergier: Ingen kendt
  • Tidligere sygdomme: Pigen har tidligere været fuldstændig sund og rask.
  • Familiære dispositioner: Ingen sygdomsdisposition
  • Ekspositioner: Har ikke været i nærheden af nogen, der er syge, har ikke været ude at rejse for nyligt.
  • Aktuelt: Blev syg for to dage siden med feber. Temperaturen har hjemme vekslet mellem 38-39°. Specielt i dag har hun været træt, og har ligget på sofaen det meste af tiden. Pigen har klaget over mavesmerter (peger på navlen, når man spørger, hvor hun har ondt). Smerterne har ikke været så voldsomme (hun har ikke grædt/skreget eller ligget og krummet sig sammen af smerter), smerterne kommer ikke turevist. Hun har haft tre opkastninger, men ingen diaréer. Der har ikke været yderligere smerteklager. Mormor har tænkt over, at pigen har trukket vejret lidt hurtigt i dag, men har tilskrevet dette til feberen. Der har ikke været lyd på vejrtrækningen. Der har ikke været forkølelse eller hoste. Pigen har drukket fint. Hvis der spørges, om pigen har drukket meget (polydipsi) svares, at det har hun måske nok, men at mormor også har tilbudt hende meget væske netop fordi hun har feber, og da hun stort set intet har spist de sidste par dage. Hun har været lidt rød i bleregionen, så mormor har skiftet hendes bleer hyppigt. Alle bleer har været tunge og våde (svar kun på dette, hvis der spørges direkte til det)
  • Medicin: Får ingen fast medicin.
  • Socialt: Barn nr. 2/2, har storesøster på 5 år. Bor sammen med begge forældre. Går i børnehave (dette er ikke en væsentlig information hos det akut syge barn, og må gerne springes over).

Hvis den studerende går ind i yderligere detaljer eller bruger mere end 3-4 minutter på anamnesen opfordres vedkommende til hurtigt at blive færdig, da pigen har det skidt.

Objektiv us:

  • Almentilstand: Pigen er vågen, men træt, og svarer kun med enstavelsesord. Hun er bleg, men med feberblussende kinder. Er mørk under øjnene, øjnene virker lidt indfaldne, og der er nedsat hudturgor på maven. Kapillærrespons på 3 sek. Hun er ikke nakke- eller rygstiv. Foetor ex ore (lugt af ketonstoffer)
  • Respirationen: Frie luftveje, lydløs, men påskyndet respiration
  • Målte værdier:
  • RF 50/min (tydeligt påskyndet)
  • SAT 97
  • BT 90/65 (normalt)
  • Puls 120 (let forhøjet)
  • Temp. 38.9°
  • Vægt 13 kg (-1 kg ifht. vejning for 2 uger siden)
  • St p: bilateral fri respiration uden bilyde
  • St c: normal hjerteaktion, ingen mislyde
  • Ører, øjne, cavum oris, collum, glander: i.a.
  • Abdomen: blødt, uømt ved palpation og perkussion, ingen organomegali, ingen udfyldninger
  • Ekstremiteter: ingen ledhævelser
  • Hud: Intet hududslæt udover tydelig rødme i bleregionen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Du er læge i fertilitetsklinikken. Et par, en 34-årig kvinde og en 36-årig mand, har over en længere periode forsøgt at opnå graviditet uden held, og er nu henvist til behandling på fertilitetsklinikken. Kvinden er allerede blevet undersøgt, og der er fundet helt normale forhold. Manden kommer i dag alene til samtale og yderligere undersøgelser, da en sædundersøgelse har vist, at han har azoospermi.

  1. Du skal nu optage anamnese ved at udspørge manden om relevante forhold, som vedrører hans fertilitet.
  2. Beskrive objektive samt parakliniske undersøgelser af relevans for problematikken
  3. I forbindelse med vejledning af manden gives en oversigt over mulige årsager til mandlig infertilitet (azoospermi)
  4. Observatøren udleverer nu svar på alle de gennemførte undersøgelser samlet på et kort. Du skal herefter vejlede manden om den mest sandsynlige årsag til hans azoospermi samt forklare hvilke muligheder, der er for behandling.
A

Svar nedenunder!

  1. Anamnese vurdering:
    • Kronisk sygdom?
    • Aktivt sexliv (erektil dysfunktion)
    • Medicin
    • Alkohol
    • Andrologisk anamnese
      • Kryptorkisme
      • Genitale infektioner
      • Genitalt traume
      • Genital kirurgi
      • Kemoterapi/strålebehandling
  2. Objektive og parakliniske undersøgelser:
    • Klinisk undersøgelse af testes, epididymides og vasa deferentia
    • UL af testikler
    • Hormontal: FSH, LH, testosteron, inhibin-B, prolactin, østradiol. Hepatitis og HIV
    • Genetiske undersøgelser: Normal 46,XY karyotype, ej Y microdeletion. Heterozygot for ΔF508
    • Testisbiopsi
  3. Vejledning om årsager til azoospermi:
    • Hypofysær årsag (non-obstruktiv azoospermi):
      • Hypogonoadotrop hypogonadisme
    • Testikulær årsag (non-obstruktiv azoospermi):
      • Testikelretention
      • Fåresyge (orchitis)
      • Klinefelter syndrom
      • Y-deletion
      • Testikelkræft
      • Testikelkirurgi
      • Kemoterapi/strålebehandling
    • Posttestikulær årsag:
      • Obstruktiv azoospermi:
        • Manglende sædledere CBAVD
      • Dysfunktionel azoospermi:
        • Erektil dysfunktion
        • Retrograd ejakulation
  4. Diagose og behandling vurdering:
    1. Diagnose: CBAVD / manglende sædledere
    2. Forklare pt. omkring ICSI med spermatozoer udhentet fra epididymis eller testis
    3. PGD hvis også kvinden er CFTR-mutations-bærer

Svar på spørgsmål:

Anamnese:

Du skal kun fortælle om nedenstående informationer i det omfang studenten stiller dig spørgsmål herom.

Du hedder Morten og er bankuddannet med fast kvindelig partner gennem 7 år. Igennem de sidste 3 år har I forgæves forsøgt at gøre din kone gravid. Din kone havde desværre ikke mulighed for at deltage ved konsultationen i dag, da hun skulle til et meget vigtigt møde. Hun er allerede blevet undersøgt på fertilitetsklinikken, hvor diverse undersøgelser viste, at alt var helt normalt. Din kone har regelmæssige menstruationer. I har et aktivt sexliv. I er opmærksomme på, hvornår hun har ægløsning og sørger for at dyrke sex i disse perioder.

Du er normalvægtig og i øvrigt rask. Du ryger ikke, og har et almindeligt forbrug af alkohol. Du tager ingen fast medicin, ej heller anabolske steroider.

Andrologisk anamnese:

  • Du har ikke haft kryptorkisme som barn.
  • Du har aldrig haft genitale infektioner.
  • Du har ikke været udsat for et betydeligt genitalt traume.
  • Du har ikke været opereret på kønsorganerne
  • Du har aldrig fået nogen form for behandling, der kan have skadet testiklerne (kemoterapi, strålebehandling)

Objektive og parakliniske undersøgelser:

  • Studenten beskriver overfor patienten/observatøren de ønskede undersøgelser
  • Palpation af testikel, epididymis, vas deferens
  • UL testikler
  • Blodprøver
  • Hvis den studerende går i gang med en fuld objektiv undersøgelse, kan observatør/patient sige: ”Jeg tænker, at det er nok, at du undersøger det, som har relevans for mit fertilitetsproblem”.

Vejledning omkring mandlig infertilitet:

  • Den studerende skal nu overfor patient/observatør redegøre for de mulige årsager til azoospermi.
  • Mulige spørgsmål fra patient/observatør, hvis studenten går i stå:
    • Kan du fortælle mig lidt om hvilke årsager der kan være til de manglende sædceller?
    • Hvad er det du mærker efter ved undersøgelse af pungen?
    • Hvad er det du undersøger for ved UL-skanning af testiklerne?
    • Hvad er det som du undersøger for med de forskellige blodprøver?

Diagnose og behandling:

  • Den studerende skal nu overfor patient/observatør angive den mest sandsynlige diagnose, CBAVD (congenital bilateral aplasi af vas deferens)/manglende sædledere.
  • Bagefter redegøre for behandlingen med udhentning af spermatozooer fra epididymis eller testis samt efterfølgende ICSI (Intra Cytoplasmatisk Sperm Injektion)
  • Endvidere skal den studerende huske at hustruen skal undersøges for CFTR-mutationer. Hvis hun også er bærer af en CFTR-mutation skal parret tilbydes PGD (præimplantations genetisk diagnostik).
  • Hvis den studerende ikke selv kommer ind på sidstnævnte, kan patient/observatør eksempelvis spørge:
    • Hvad betyder det, at jeg er bærer af et cystisk fibrose gen?
    • Skal min kone så også undersøges for dette?
    • Hvad kan man gøre, hvis min kone også er bærer af genet?

Husk at i den samlede vurdering af den studerende trækker det naturligvis ned, hvis der undervejs skal bruges mange ’hjælpespørgsmål’ fra patient/observatør.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Du er reservelæge i gynækologisk ambulatorium på hospital.

Du skal se en 26-årig kvinde, der er henvist fra egen læge på grund af HSIL (highgrade squamous intraepithelial lesion) i celleskrab fra livmoderhalsen. Det er første gang hun undersøges i det nationale screeningsprogram for livmoderhalskræft.

Kvinden anvender p-piller som prævention, og har ikke været gravid.

Hun er ikke HPV-vaccineret.

  1. Nævn opbygningen af det nationale screeningsprogram for livmoderhalskræft (hvornår det starter og slutter og intervallet(erne).
  2. Da du sidder i et gynækologisk ambulatorium, vil det være relevant at udføre en KBC (kolposkopi med biopsi og prøve fra livmoderhalsen). Beskriv hvordan KBC udføres, og hvad du ser efter under kolposkopien.
  3. Nævn de histologiske diagnoser, der kan påvises ved det cytologiske svar HSIL (både danske betegnelser og medicinske fagtermer accepteres)
  4. Ved kolposkopien tog du biopsier, der også histologisk bekræfter behandlingskrævende dysplasi, men ingen cancer. Hvilken behandling vil du tilbyde kvinden – og hvordan udføres den?
  5. Hvilken information vil du give kvinden forud for indgrebet? (information om indgrebet, det umiddelbare postoperative forløb og fremtidig opfølgning)
  6. Nævn mindst tre faktorer, der disponerer for udvikling af cervikal dysplasi / livmoderhalskræft.
A
  1. Nævn opbygningen af det nationale screeningsprogram for livmoderhalskræft
    • Fra 23 år til 49 år hvert 3. år
    • Fra 50-64 år hvert 5 år
      • Ved afsluttende, negativ HPV-test kan program afsluttes
  2. Beskriv hvordan KBC udføres og, hvad du ser efter under kolposkopien.
    • Kolposkopet forstørrer livmodermunden 16-18 gange, og man ser efter forandringer i transformationszonen. Disse afviger fra et normalt epitel og kan være fx karforandringer.
    • Der tages biopsi svarende til de sete forandringer eller 4 kvadrant biosier ved normal kolposkopi.
    • Der kan tages cervixskrab eller cytobrush fra cervikalkanalen.
  3. Nævn de histologiske diagnoser, der kan påvises ved det cytologiske svar HSIL
    • Let dysplasi - CIN I (cervical intraepithelial neoplasi)
    • Moderat dysplasi - CIN II
    • Svær dysplasi - CIN III
    • Ikke-invasivt karcinom - Carcinoma in Situ (CIS)
    • Invasivt Karcinom (livmoderhalskræft) - Carcinom
  4. Hvilken behandling vil du tilbyde kvinden – og hvordan udføres den?
    • Conisatio - konisering.
    • LEEP (Loop electrosurgical excision procedure) accepteres også.
    • Med elektrisk slynge eller nålebrænder.
    • Kniv- og laser konisering accepteres også som svarmulighed, men med reduceret pointgivning.
  5. Hvilken information vil du give kvinden forud for indgrebet? (information om indgrebet, det umiddelbart postoperative forløb, og fremtidig opfølgning)
    • Indgrebet udføres enten i hel- eller lokalbedøvelse.
    • Der fjernes en kegle fra nederste del af livmoderhalsen, hvor celleforandringerne sidder (transformationszonen).
    • Skal henvende sig ved kraftig, pågående blødning. Afvente samleje 2-3 uger.
    • Skriftligt eller telefonisk svar. Opfølgning afhænger af svar på konus, men mest sandsynligt er smear/celleprøve hos egen læge om 6 mdr.
    • Tilrådes HPV vaccination efter konisering.
  6. Nævn mindst tre faktorer, der disponerer for udvikling af cervikal dysplasi/livmoderhalskræft.
    • HPV infektion (16, 18)
    • Tobaksrygning
    • Seksuelt overførbare sygdomme
    • Tidlig seksuel debut
    • Mange seksualpartnere
    • Manglende screeningdeltagelse
    • Manglende HPV-vaccine
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Du er læge i almen praksis.

Sanna på 25 år kommer til 5 måneders børneundersøgelse i almen praksis med sin søn Sigurd.

Sigurd er født til terminen og er parrets første barn. Graviditet og fødselsforløbet er beskrevet som ukompliceret.

Frans, der er far til Sigurd, arbejder som overtjener med en del aftenarbejde. Sanna er nyuddannet sygeplejerske, og har barselsorlov med Sigurd.

Sanna fortæller, at Sigurd er en dejlig dreng, der for det meste er glad og tilfreds. Hun oplever, at han er rigtig svær at få til at sove om aftenen, og fortæller, at hun ofte falder i søvn samtidig med ham. Hun ser lidt træt ud ved konsultationen.

Du skal nu:

  1. Overordnet anføre de emner som en 5 måneders børneundersøgelse berører.
  2. Beskrive, hvordan du vil uddybe anamnesen ved Sigurds børneundersøgelse.
  3. Beskrive, hvilke objektive undersøgelser, der skal gennemføres ved en 5 måneders børneundersøgelse, og hvad du vil have særlig opmærksomhed på ved Sigurds børneundersøgelse.
  4. Beskrive omstændigheder eller situationer, der generelt vil skærpe din opmærksomhed på mistrivsel eller fysisk børnemishandling hos de 0-5 årige børn.
A
  1. 5 måneders børneundersøgelse indeholder:
    • Overordnet vurdering af barnets samlede udvikling og trivsel såvel fysisk, psykisk og socialt med udgangspunkt i familiens trivsel og psykiske velbefindende samt tilknytning og relation mellem barnet og dets forældre.
    • Ved 5 mdr. undersøgelsen er formålet at undersøge barnet for nytilkomne tilstande, at vurdere trivsel og udvikling (grov-, finmotorik og sproglig udvikling a.m. Denver II), at vurdere samspil med forældre, at drøfte overgangskost, at tilbyde vaccination.
    • I forældresamtalen er der fokus på familie-dynamiske problemstillinger, tænder og tandfrembrud, infektionssygdomme, håndtering af søvnproblemer.
  2. Anamnesen:
    • Sigurd:
      • Ernæring (amning/flaske-begyndende fast føde)
      • Søvnmønster (herunder varighed af aktuelle søvnmønster og døgnvariation)
      • Spisemønster
      • Afføringsmønster (særlig ved introduktion af overgangskost)
      • Væskeindtag
      • Antal tunge bleer
      • Indtryk af smerter
      • Uddybning af gråd hos barnet
      • Har barnet haft kolik?
    • Forældre-tilværelsen:
      • Hvordan trives mor/far?
      • Forældres søvn og deres samarbejde omkring barnet?
      • Ressourcer og belastninger i familien?
      • Netværk til aflastning?
  3. Objektiv undersøgelse:
    • Alment (vægt, længde, hovedomfang)
    • Personligt/socialt (voksenkontakten – blikkontakt, smiles spontant, betragtes hænder)
    • Sprogligt (pludrer, hviner eller ler barnet, vender sig mod raslelyde/stemmer)
    • Fin-motorisk (griber efter ting, samles hænder)
    • Grov-motorisk (hovedet stabilt, støttes fra med benene, brystet op i armstøtte, triller)
    • Kranieform og fontaneller
    • Reflekser (gang og moro refleks skal være forsvundet)
    • Hofter
    • Genitalia (testes)
    • Særlig opmærksomhed ved Sigurd:
      • Fysisk forklaring på søvnproblem
      • Otoskopi, tympanometri, st.p et c., abdomen
      • Blikkontakt, psykomotorisk udvikling
  4. Mistrivsel/fysisk mishandling:
    • Blå mærker eller andre hudlæsioner på krop (især multiple læsioner)
    • Tegn på frakturer (ekstremiteter der ikke bruges)
    • Manglende overensstemmelse mellem anamnese og kliniske fund
    • Frakturer hos børn < 1 år og frakturer uden relevant traume
    • Afvigende kontakt og interaktion mellem forældre/barn
    • Vigende vækstkurver
    • Afvigende kontaktmønster, passivitet
    • Forsinket psykomotorik ved objektiv undersøgelse
    • Forældreudfordringer (sygdom, øvrige belastninger)

Vurdering:

Spørgsmål 1:

  • 0-2: Hvis det ikke kan læses ud af besvarelsen, at børneundersøgelsen er en vurdering af barnets samlede udvikling og trivsel såvel fysisk, psykisk og socialt
  • 4-6: Den studerende har en overordnet forståelse af børneundersøgelsen. Besvarelsen indeholder delelementer af børneundersøgelsens overordnede emner.
  • 8: Besvarelsen anfører de fleste elementer af børneundersøgelsens overordnede emner

Spørgsmål 2:

  • 0-2: Anamnesen omhandler ikke søvn, spisemønster, og/eller familiens trivsel og ressourcer
  • 4-6: Anamnesen omhandler delelementer af børneundersøgelsens overordnede emner, som minimum søvn, spisemønster og familietrivsel.
  • 8: Besvarelsen anfører de fleste elementer af anamnesen
  • Opgaven er ikke løst tilstrækkeligt (Forkert, manglende, utilstrækkelig ”clear fail”), hvis anamnesen hverken omhandler søvn, spisemønster, eller familiens trivsel og ressourcer.

Spørgsmål 3:

  • 0-2: Hvis den objektive undersøgelse ikke indeholder standard vækstparametre (vægt, højde og hovedomfang), undersøgelse af barnets kontaktmønster og psyko-motoriske udvikling
  • 4-6: Den objektive undersøgelse indeholder delelementer, men ikke med særlig fokus på Sigurds udfordringer med søvnen, f.eks. otoskopi, psyko-motorisk udvikling
  • 8: Den objektive undersøgelse med de fleste elementer og med uddybning af fokuspunkter for Sigurd
  • Opgaven er ikke løst tilstrækkeligt (Forkert, manglende, utilstrækkelig ”clear fail”), hvis den objektive undersøgelse ikke indeholder standard vækstparametre (vægt, højde og hovedomfang).

Spørgsmål 4:

  • 0-2: Hvis den studerende ikke beskriver, at afvigelser på flere parametre, f.eks. udviklingstrin eller kontaktmønstret kan være udtryk for manglende trivsel, eller ikke nævner blå mærker som mistanke om fysisk børnemishandling.
  • 4-6: Beskrivelsen indeholder delelementer, men mangler fokus på forældrenes udfordringer og ressourcer eller kommer kun en på det ene element (mistrivsel/fysisk mishandling)
  • 8: Beskrivelsen indeholder de fleste elementer med fokus på både mistrivsel og fysisk mishandling
  • Opgaven er ikke løst tilstrækkeligt (Forkert, manglende, utilstrækkelig ”clear fail”), hvis den studerende ikke beskriver, at afvigelser på flere parametre, f.eks. udviklingstrin eller kontaktmønstret kan være udtryk for manglende trivsel, eller ikke nævner blå mærker som mistanke om fysisk børnemishandling.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Du er neonatalvagt på børneafdelingen.

Du kaldes til barselsgangen for at vurdere en 20 timer gammel pige, da sygeplejersken mistænker, at barnet har fået ikterus.

Graviditeten er i øvrigt forløbet helt ukompliceret, og pigen er født vaginalt til termin med FV 3500 g. Pigen fik fuld APGAR score ved fødslen. Det er morens andet barn.

  1. Hvad er den mest sandsynlige årsag til udvikling af ikterus i første levedøgn? Forklar kort ætiologien til denne tilstand.
  2. Hvilke blodprøver vil du tage for at komme diagnosen nærmere (på barn og mor)?
  3. Efter et par timer foreligger blodprøvesvar, der bekræfter din mistanke om patologisk svær ikterus. Hvilken primær og evt. sekundær behandling (hvis tilstanden forværres) vil du starte op?
  4. Hvilke årsager kan der være til ikterus, der først opstår i 3.-5. levedøgn?
  5. Beskriv de kliniske tegn (symptomer/objektive fund), som man kan se ved neonatal ikterus?
  6. Ved prolongeret ikterus (> 14 dage) er der en bestemt medfødt tilstand, der altid bør udelukkes – hvilken?
A
  1. Hvad er den mest sandsynlige årsag til udvikling af ikterus i første levedøgn? Forklar kort ætiologien til denne tilstand.
    • Årsag: ABO- eller rhesus immunisering (eller Kell m.fl.).
    • Ætiologi: Maternelle (primært IgG) antistoffer overført via placenta til fosteret i graviditeten. Fører til ukonjugeret hyperbilirubinæmi og anæmi. Anæmien er forårsaget af hæmolyse i graviditeten og i de første levedøgn.
  2. Hvilke blodprøver vil du tage for at komme diagnosen nærmere (på barn og mor)?
    • Barn:
      • Bilirubin – konjugeret og ukonjugeret
      • Hæmoglobin
      • DAT = direkte antiglobulin test (=Coombs test)
      • (Væsketal obs dehydrering, infektionstal da kongenit infektion kan være differentialdiagnose)
    • Mor:
      • Blodtype
  3. Efter et par timer foreligger blodprøvesvar, der bekræfter din mistanke om patologisk svær ikterus. Hvilken primær og evt. sekundær behandling vil du starte op?
    • Lys behandling (enkelt, dobbelt eller evt. trippel). Barnet afklædes fraset bleen og øjnene skal tildækkes.
    • Barnet skal have fuld døgnmængde, derfor evt. ekstra mad via sonde eller i.v. adgang.
    • I svære tilfælde af immunisering gives evt. immunglobulinbehandling, evt. udskiftningstransfusion via navlevene kateter
  4. Hvilke årsager kan der være til ikterus, der først opstår i 3.-5. levedøgn?
    • Fysiologisk ikterus
      • Forværres ved ikke etableret amning, dehydratio eller vægttab
    • Infektion
    • Endokrin/metabolisk sygdom
      • Ex. hypothyroidisme
    • Cephalhæmatom
  5. Beskriv de kliniske tegn (symptomer/objektive fund), som man kan se ved neonatal ikterus?
    • Gulfarvning af sclerae og hud
      • Starter i ansigtet, breder sig ned over krop til lår og til sidst fodsåler
    • Sløvhed, nedsat suttelyst, gylpen, hypotoni, vægttab
    • Svære tilfælde (kernikterus):
      • Irritabilitet, hypertoni, kramper, død)
  6. Ved prolongeret ikterus (> 14 dage) er der en bestemt medfødt tilstand, der altid bør udelukkes – hvilken?
    • Kongenit galdevejsatresi:
      • Konjugeret hyperbilirubinæmi
      • Mål fraktioneret bilirubin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Du er læge på svangreafdelingen.

En 25-årig førstegangsgravid i uge 24+2 henvender sig med mavesmerter og fornemmelse af, at det spænder i højre side af maven. Den gravide venter tvillinger af den type, der deler moderkagen, men som ligger i hver sin hule. Hun har fået at vide, at der er forskel i fostervægt og fostervandsmængde.

Ved ankomsten har patienten BT 155/90, urin med 1+ for protein.

Du skal nu:

  1. Redegøre for hvad du vil spørge patienten om (fokuseret obstetrisk anamnese)
  2. Redegøre for hvilke undersøgelser (objektive og parakliniske) der skal foretages
  3. Angive den mest sandsynlige diagnose samt mulige differentialdiagnoser
  4. Redegøre grundigt for behandlingsmulighederne for hver af de mistænkte differential diagnoser
  5. Den gravide kommer frem til uge 28 og får tiltagende kraftige plukkeveer. Hvilken behandling vil du overveje?
  6. Det ene foster er blegt og det andet foster rødligt efter fødslen. Hvilken diagnose og behandling vil du overveje?
A
  1. Fokuseret obstetrisk anamnese:
    • Graviditeten indtil nu
      • Herunder resultat af skanninger
    • Smerteanamnese
      • OPQRST
    • Fosterbevægelser, vandafgang, blødning, kontraktioner/plukkeveer
    • Præeklampsi symptomer
      • Hovedpine, synsforstyrrelser, smerter i epigastriet, trykken for brystet, dyspnø, ødemer, almen sygdomsfølelse
    • Andre symptomer
      • Kvalme, diarre, forstoppelse, hyppig vandladning, svie ved vandladning
  2. Redegør for hvilke undersøgelser der skal foretages
    • Vitalværdier:
      • BT, P, tp, saturation
    • Klinisk undersøgelse af abdomen
      • De 4 håndgreb. Palpation af uterus, er der kontraktioner? Er uterus hård/kontraheret eller ”bare” diffust udspilet?
    • Ultralydsskanning
      • Hjertefrekvens, vægt, fostervandsmængde, flowundersøgelser og cervixskanning
    • Blodprøver mhp præeklampsi
      • Hgb, tromb, Na, K, crea, ALAT, LDH, urat
  3. Differentialdiagnoser
    • Da det er monochoriotiske diamniotiske tvillinger kan det være transfusionssyndrom/TTTS
    • Truende for tidlig fødsel
    • Præeklampsi
    • Andre:
      • Cystitis, hydronefrose, cholelithiasis, obstipation, abruptio
  4. Behandlingsmuligheder for hver af de mistænkte differential diagnoser:
    • Patienten skal ses af obstetriker/føtalmediciner hurtigst muligt, og må ikke sendes hjem uden videre tiltag.
    • Behandlingen afhænger af specifikke fund.
    • TTTS:
      • Laseroperation af karanastomoser i placenta
      • Clamping/okklusion af den ene tvillings navlesnor
      • Tætte ultralydskontroller
    • Præeklampsi:
      • Indlæggelse
      • Trandate
      • Methyldopa
      • Adalat
      • MgSO4
      • Betapred
      • Overveje forløsning
    • Truende præterm fødsel:
      • Indlæggelse
      • Tractocile
      • Antibiotika
      • Roligt regime
      • Lungemodnende behandling (er dog givet ved laserbehandling)
      • Forløsning
      • Lutinus i rolig fase
    • Øvrige:
      • Cystitis: Antibiotika
      • Hydronefrose: Kontrol og evt. nefrostomikateter
      • Obstipation: Afføringsmiddel
      • Abruptio: Akut sectio
  5. Den gravide kommer frem til uge 28 og får tiltagende kraftige plukkeveer. Hvilken behandling vil du overveje?
    • Indlæggelse
    • Tractocile
    • Antibiotika
    • Roligt regime
    • Lungemodnende behandling (er dog givet ved laserbehandling)
    • Forløsning
    • Lutinus i rolig fase
  6. Det ene foster er blegt og det andet foster rødligt efter fødslen. Hvilken diagnose og behandling vil du overveje?
    • Tvilling-anæmi-polycytæmi-syndrom (TAPS)
    • Blodtransfusion til den anæmiske tvilling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Du er læge i almen gynækologisk ambulatorium, hvor du skal se Eva på 38 år.

Henvisningsårsag: Menoragi og graviditetsønske

Kvinden har tidligere haft normale menstruationer. Hun har nu meget kraftig, regelmæssig menstruation med gradvis forværring over det seneste 1½ år, hvor hun også har haft graviditetsønske.

Kvinden har ingen tidligere kontakter i gynækologisk ambulatorium.

Kvinden bruger ikke medicin ud over paracetamol og ibuprofen efter behov.

Kvinden har 2 børn på 12 år og 15 år fra et tidligere forhold. Hun er nu gift med en jævnaldrende mand, som har 2 børn på 14 år og 17 år fra et tidligere forhold. Parret har gennem 1½ år ikke brugt prævention, da de gerne vil have et fælles barn.

Ægtefællen er ikke med ved konsultationen pga. arbejde.

I ambulatoriet gennemføres minihysteroskopi, som viser fund i billedet med følgende beskrivelse:

Hysteroskopisk still billede af uterin kaviteten. Du kigger opad nedefra og kan se fundus uteri bag processen. Processen er 3 cm i diameter. Resten af kaviteten er helt normal.

  1. Beskriv en relevant anamnese.
  2. Beskriv de objektive og parakliniske undersøgelser, som du vil tilbyde kvinden i gynækologisk ambulatorium ud over minihysteroskopi.
  3. Beskriv de mulige diagnoser ved menoragi inklusive den mest sandsynlige diagnose ud fra minihysteroskopi billedet – brug de medicinske fagtermer.
  4. Hvilken behandling vil du tilbyde kvinden, og hvordan udføres den?
  5. Hvilken information vil du give kvinden forud for indgrebet (information om indgrebet, det umiddelbart postoperative forløb og fremtidig opfølgning)? Beskriv desuden en relevant længerevarende plan, der også tager højde for kvindens alder og muligheder ift. fertilitet og evt. fertlitetsbehandling.
A
  1. Anamnese:
    • Blødningsmønster: cykluslængde, blødningsvarighed og styrke, varighed af menoragi
    • Smerter, kontaktblødninger, udflåd
    • Vandladningsgener
    • Anæmisymptomer (træthed, øresusen, svimmelhed osv.)
    • Tilslutning til nationale cervix screening
    • Tidligere kønssygdomme
    • Andre sygdomme
    • Tidligere graviditeter
    • Prævention – hvor ofte sex efter stop med prævention
    • Anden medicin
    • Dispositioner til sygdomme – kræft blodprop, blødningstendens
    • Tobaksforbrug, motion, stress-symptomer
  2. Objektive og parakliniske undersøgelser:
    • Gynækologisk undersøgelse
    • Vaginal ultralyd
    • Højde, vægt, BMI (ift. evt. henvisning til fertilitetsbehandling som kræver BMI < 30)
    • Hæmoglobin, ferritin, transferrin, (transferrinmætning)
    • Graviditetstest - vigtigt inden indledning på minihysteroskopi, hvis der på nogen måde er mulighed for graviditet.
  3. Mulige diagnoser:
    • Intrakavitært fibrom = submukøst fibrom (begge termer kan bruges)
    • Intrakavitær polyp
    • Fysiologisk menoragi (aldersbetinget svækkelse af corpus luteum funktion)
  4. Behandling:
    • Hysteroskopisk fibromresektion
      • Generel eller lokal anæstesi – patientens ønsker spiller ind
  5. Information:
    • Indgreb:
      • Informere om fund af 3 cm i diameter intrakavitært/submukøs proces, der mest sandsynligt er fibrom.
      • Indstille til hysteroskopisk fjernelse i generel eller lokal anæstesi.
      • Det forventes med (60)-80% sandsynlighed, at menstruationen bliver som tidligere efter resektion/fjernelse af proces. Selektiv resektion forringer ikke fertiliteten.
      • Der udføres histologisk undersøgelse, men sandsynligvis er svaret benignt. Svar eftersendes.
    • Længerevarende plan:
      • Hvis der ikke sker graviditet inden max 6 måneder, da henvisning til fertilitetsbehandling – dvs. fælles henvisning af parret.
      • Manden bør i forløbet have sædundersøgelse for at sikre, at han har normal sædkvalitet.
      • De er berettigede til fuld fertilitetsbehandling, da de ikke har fælles barn.
      • Vigtigt at have fokus på at kvinden snart bliver 40 år, og at alder også kan spille ind ift. fertilitet og også ift. at parret skal henvises i så god tid som muligt før kvinden bliver 40 år.

Spørgsmål 1:

Som minimum:

Blødningsmønster (cykluslængde, blødningsvarighed og styrke), varighed af menoragi, smerter, udflåd, kontaktblødninger, sygdomme

Suppleret med:

Tidl. kønssygdomme, andre sygdomme, anden medicin, tidligere graviditeter

Spørgsmål 2:

Som minimum:

Gynækologisk undersøgelses, vaginal ultralyd, graviditetstest, hæmoglobin

Suppleret med:

Højde, vægt, BMI

Spørgsmål 3:

Som minimum:

Den mest sandsynlige diagnose er intrakavitært fibrom.

Spørgsmål 5:

Kvinden skal informeres om fund af intrakavitært fibrom og at hysteroskopisk resektion anbefales for at behandle menoragi og optimere mulighed for graviditet.

Pga. kvinden er tæt på de 40 år er tæt opfølgning nødvendig, for at parret kan henvises rettidigt til fertilitetsbehandling, hvis der ikke indtræffer graviditet efter operationen. I dette forløb undersøges med sædanalyse af ægtefællen.

Der skal være en klar plan for opfølgning efter operation både ift. menoragi og graviditet.

Grænsetilfælde: Hvis der stilles diagnose om intrakavitært/submukøst fibrom, men ikke behandles korrekt. Dumpet: Hvis der ikke stilles korrekt diagnose og ikke henvises til hysteroskopisk resektion og laves plan for opfølgning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Du sidder som læge i børneafdelingens ambulatorium.

Du skal se en 5 år gammel pige, der er henvist fra egen læge til vurdering på mistanke om tidlig pubertet. Der er i henvisningen ikke redegjort for hvilke pubertetstegn pigen har haft.

Der er medsendt vækstdata, som er blevet plottet ind på den vedlagte vækstkurve, Bilag 1. (mangler!)

  1. Hvilke supplerende anamnestiske oplysninger har du brug for?
  2. Hvad vil du se efter ved en fokuseret objektiv undersøgelse?
  3. Beskriv og kommenter ud fra vækstkurven pigens højde- og vægtudvikling.
  4. Efter du har undersøgt pigen bestiller du en række undersøgelser, hvor alle svarene kan ses i billedet på nøglekortet. Forklar hvad alle undersøgelsesresultaterne viser
  5. Angiv ud fra undersøgelsesresultaterne den mest sandsynlige diagnose. Angiv årsagen til denne tilstand.
  6. Redegør for behandlingen af denne tilstand
A
  1. Hvilke supplerende anamnestiske oplysninger har du brug for?
    • Pubertetstegn:
    • Brystudvikling, udflåd, pletblødning, køns- eller aksil behåring, øget svedlugt, uren hud, fedtet hår, humørsvingninger/temperament, hurtig højdevækst
    • Dispositioner:
    • Forældres pubertetsudvikling, forældrehøjde, sygdomme i familien
    • Aktuelle sygdomstegn:
    • Træthed, hovedpine el. andre neurologiske symptomer, hyppige infektioner
  2. Hvad vil du se efter ved en fokuseret objektiv undersøgelse?
    • Pubertetstegn iht. Tanners stadieinddeling: brystudvikling, pubesbehåring
    • Klitorishypertrofi
    • Uren hud (akne)
    • Højde og vægt (er givet ud fra vækstkurven)
  3. Beskriv og kommenter ud fra vækstkurven pigens højde og vægtudvikling
    • Pigen har fulgt sin egen vækstkurve omkring – 1 SD for både højde og vægt frem til 2 ½ års alderen
    • Herefter accelerer hun gradvist, både på højde- og vægt kurven, hvor hun nu ligger sv.t. + 0,5 SD
    • Tyder på at puberteten har været i gang igennem flere år
  4. Forklar hvad alle undersøgelsesresultaterne viser:
    • FSH og LH samt østradiol ligger lavt
      • Tyder dermed ikke på central pubertetsudvikling
    • Høje androgener:
      • Testosteron, androstendion, 17(OH)-progesteron
      • Tyder på perifer pubertetsudvikling (præmatur adrenache)
    • Høj ACTH, Synacthentest med insufficient cortisolstigning (175 mmol/l til 298 mmol/l)
      • Tydende på binyrebarkinsufficiens
    • Normal renin og væsketal
      • Dermed ikke tegn til aldosteron mangel
    • Knoglealderen er 2 ½ år avanceret
      • Indikerer at pigen gennem længere tid har været i gang med puberteten
  5. Angiv ud fra undersøgelsesresultaterne den mest sandsynlige diagnose. Angiv årsagen til denne tilstand
    • Mest sandsynlig diagnose:
      • Adrenogenitalt syndrom (AGS)
    • Ætiologi:
      • Autosomal recessiv enzymdefekt i binyrens steroidsyntese (oftest 21-hydroxylase defekt)
      • Medfører nedsat syntese af kortisol
      • I svære tilfælde nedsat aldosteron syntese
      • Samtidig øget androgen produktion
  6. Redegør for behandlingen af denne tilstand:
    • Substitution af binyrehormonerne:
      • Hydrokortison
      • Evt. behov for Florinef
    • Hydrokortison øges ved stresstilstande
      • Eks. akut sygdom, operation, traumer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Du er uddannelseslæge i almen praksis og skal gennemføre en konsultation

Din næste patient er en 2 år gammel dreng, Laust, der kommer i konsultationen med sin mor/far. Forældrene har bestilt en akuttid i dag til vurdering af drengen på grund af feber.

Af journalen fremgår det, at han har fulgt vaccinationsprogrammet og børneundersøgelser ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Derudover er han set i praksis en enkelt gang for 4 måneder siden med øvre luftvejsinfektion. Laust har aldrig fået udskrevet noget medicin.

Du skal gennemføre konsultationen ved at:

  1. Uddybe anamnesen. Din samtale foregår med barnets mor/far.
  2. Beskrive for forælderen, hvordan du vil vurdere og undersøge barnet. Når du har beskrevet alle de undersøgelser, du vil foretage, får du udleveret et ark med samlet svar på undersøgelserne
  3. Forklare forælderen om den videre plan ud fra din vurdering og svar på undersøgelserne

Du har 12 minutter til konsultationen. Hvis du er færdig før de 12 minutter er gået, kan du afslutte konsultationen.

A
  1. Anamnese:
    • Feber:
      • Varighed
      • Vekslende/konstant
    • Smerter:
      • Indtryk af smerter
      • Søvn
    • Intake/output:
      • Opkastning
      • Diarré
      • Føde- og væskeindtag
      • Vandladning (”våde bleer”)
    • Trivsel, AVPU:
      • Kontakt/opmærksomhed
    • Årsag:
      • Eksposition
    • Forældrehåndtering – er de bekymrede?
  2. Objektiv undersøgelse og paraklinik:
    • Almentilstand
    • Respiration
    • Hydreringstilstand
    • Otoskopi
    • Cavum oris
    • Collum
    • St.c et p.
    • Abdominal palpation (udfyldninger, ømhed)
    • Hud
    • Temperatur
  3. Informer forælder om konklusion ud fra den objektive undersøgelse
    • Der er ensidigt rødt øre og barnet er ked af det, når han kommer ned at ligge. Intet øvrigt fokus for bakteriel infektion. Dette indikerer ikke i sig selv behov for antibiotika. Kan håndteres med råd om smertestillende og højt hovedgerde.
    • Varsel om genhenvendelse hvis dehydratio, påvirket kontakt eller vedvarende feber. Info om væske og evt. smertestillende.

INSTRUKS TIL ”PATIENT”:

Du hedder Mia / Per og er mor/far til Laust på 2 år. I er gift, bor sammen. Laust har ingen søskende. Mia arbejder som pædagog på bosted for psykisk syge. Per arbejder som ansat i et tømrerfirma. Hele familien har været tilmeldt denne praksis i 10 år.

Henvendelsesårsag: Grunden til, at du har bestilt akuttid til Laust er, at han har haft feber i 2 dage, og du vil derfor gerne have ham tjekket.

Baggrundsinfo: Konsultationsprocessen vil nu være, at studenten indleder med at spørge til sygehistorien. Hvor længe, han har været syg, hvor høj feber, der har været osv. Herefter vil studenten ”undersøge” Laust. Det foregår ved, at studenten informerer dig om, hvilke undersøgelser vedkommende ønsker. Der skal ikke foretages nogen fysisk undersøgelse under eksaminationen. Hvis de studerende spørger, hvordan Laust reagerer på undersøgelserne, så sidder han ved dig, lidt mat, med blussende kinder og blanke øjne og har snot løbende fra næsen. Han kigger sig nysgerrigt omkring og er ikke sløv eller slap. Konsultationen skal rundes af, ved at der træffes beslutning om evt. behandling af Laust, og der skal afsluttes med plan for evt. opfølgning.

Laust er efter din mening: En dejlig 2 år gammel dreng, der for det meste er glad og tilpas. Han spiser normalvis godt og varieret. Han er blevet ammet fuldt indtil 6 måneder og derefter supplerende indtil han var 11 måneder. Laust er for 5 måneder siden startet i vuggestue og trives godt der. Laust har været til de første fire børneundersøgelser (hhv. 5 uger, 5 måneder, 1år og 2 år gammel) og har fulgt børnevaccinationsprogrammet (vaccineret 3 mdr., 5 mdr., 12 mdr. og 15 mdr. gammel). Han har reageret med en smule feber og været lidt pjevset efter vaccinationsforløbene, men det gik hurtigt over. Laust har ikke haft feber i flere dage før. Han har været godt snottet. Han har ikke haft feberkramper. I har ikke været i udlandet. I bor i hus og har ikke husdyr.

Svar på spørgsmål fra lægen:

  • Der skal kun svares på det, der spørges om
  • Vedr. feber: Laust har feber på 2. døgn. Temperaturen har vekslet og har ligget mellem 38.5 og 39.5, og var 38.7oC til morgen. Temperaturen er målt i numsen (modsat f.eks. øretemperatur).
  • Om hans almene tilstand: I nat har han været rigtig ked af det og har svært ved at finde ro. Han vil helst sidde hos mor eller far og bliver ked af det, når han kommer ned at ligge. Han har ikke spist så meget de seneste dage. Lidt kiks, brød, lidt frugt og yoghurt. Han har drukket fint, når I har tilbudt ham vand. Han er pjevset, men kvikker op ind imellem og er interesseret i sit legetøj. Du synes ikke, han virker sløv.
  • Har han fået noget medicin? Du har ikke givet ham noget medicin. Du er usikker på, om det er en god idé at give Panodil? Er det det?
  • Ad vejrtrækningen/luftvejene: Næsen løber lidt med klart eller gulligt sekret. Han har hostet en smule i nat. Du synes, vejrtrækningen indimellem kan være lidt hurtig.
  • Ad smerter: Du har ikke indtryk af at han har ondt nogle steder. Tænker du på noget bestemt? Det er jo lidt svært at vide med så lille en dreng.
  • Har han taget sig til ørerne? Det har du ikke lagt mærke til.
  • Er hans bleer våde? Ja, hans bleer har været våde, når du har skiftet ham.
  • Ad opkast/afføring: Han har ikke kastet op, og afføringen har ikke ændret sig.
  • Pletter på huden? Du har ikke observeret noget på huden.
  • Er der andre i familien, der er syge? Ingen af forældrene har været syge. I vuggestuen er der jo hele tiden nogen, der er forkølede.

Inden afslutning af konsultationen skal du spørge til, om der er noget, du skal holde øje med? Skal du være bekymret for ham? Skal du give Panodil? Skal Laust have penicillin? Ved anbefaling om ny lægekontakt skal du spørge hvornår.

Attitude: let bekymret

Kommunikation:

4-5: Den studerende har informeret om baggrund og årsag, har været struktureret og saglig, har kun givet relevante oplysninger, er ikke gået over sit kompetenceområde, har givet information i sådan et omfang, at patienten kan forholde sig relevant til sin situation.

2-3: Den studerende har informeret lidt mangelfuldt om situationen. Har givet ikke-relevante oplysninger, eller har undladt nødvendige oplysninger i en sådan grad, at det må anses for vanskeligt for patienten at forholde sig til sin situation.

0-1: Den studerende har givet for lidt relevant information og/eller irrelevante oplysninger, således at patienten ikke kan forholde sig relevant til sin situation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Du sidder som ung reservelæge i børneafdelingens ambulatorium. Du skal se en 13 år gammel dreng, der er henvist fra egen læge til vurdering pga. lav højde. Drengen har gennem det seneste år har været tiltagende generet af mavesmerter og hyppige, løse afføringer. Drengen føler sig træt, og begynder af denne grund at fravælge fritidsaktiviteter. I henvisningen er der medsendt vækstdata, som er blevet plottet ind på vedlagte vækstkurve. (Mangler!)

Du vil forberede dig godt, så før patienten kommer ind, gør du dig nedenstående overvejelser:

  1. Hvis man ikke tænker på de beskrevne symptomer, hvad er så generelt de mest sandsynlige årsager til lav højde hos en dreng i den pågældende alder (nævn mindst 5 årsager).
  2. Beskriv ud fra vækstkurven drengens højde og vægtudvikling gennem barndommen og frem til nu.
  3. Du har nu set drengen. Der var en normal objektiv undersøgelse. Hvilke parakliniske undersøgelser vil du i første omgang bestille (tag hensyn til både problemstillingen lav højde, men også drengens andre symptomer).
  4. Der er nu gået to uger, og du har fået svar på alle dine undersøgelser (se det udleverede laboratorieark). Hvad er den mest sandsynlige diagnose vurderet ud fra symptomatologi samt prøvesvar (nævn kun én)?
  5. Hvilke yderligere undersøgelser skal der gennemføres for at bekræfte denne diagnose?
  6. Angiv kort forskellige behandlingsmuligheder ved den mistænkte sygdom
A
  1. Hvad er de mest sandsynlige årsager til lav højde hos en dreng i den pågældende alder?
    • Genetisk betinget lav højde
    • Konstitutionel sen vækst og pubertet
    • Kronisk sygdom (astma, lever, hjerte, nyrer)
    • Malabsorption (cøliaki, IBD)
    • Hypothyreose
    • Væksthormonmangel
    • Underernæring (anorexi)
    • Overdrevet fysisk træning
  2. Beskriv ud fra vækstkurven drengens højde og vægtudvikling gennem barndommen og frem til nu.
    • Drengens højde og vægt har ligget stabilt omkring + ½ SD frem til 11-års alderen. Herefter ses først vigende højde og vægt til nu omkring -1 SD. Ingen vægtøgning det seneste år. Meget lav væksthastighed de seneste to år.
  3. Hvilke parakliniske undersøgelser vil du i første omgang bestille? ​
    • Blodprøver:
      • Hæmatologi, væsketal, levertal, nyretal, crp, ferritin, cøliakiscreening, thyroideaparametre, vækstfaktorer, kønshormoner
    • Fæces calprotectin
    • Røntgen til knoglealderbestemmelse
  4. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
    • Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (Mb. Crohn)
  5. Hvilke yderligere undersøgelser skal der gennemføres for at bekræfte diagnosen?
    • MR-scanning af tarmvæggen
    • Gastroskopi og koloskopi
    • Biopsitagning
    • Histologisk verificering
  6. Angiv kort forskellige behandlingsmuligheder ved den mistænkte sygdom
    • Ernæringsterapi
    • Prednisolon
    • Azathioprin
    • Biologisk behandling
    • Kirurgi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Du er læge i svangreambulatoriet, hvor du ser Mathilde. Hun er 39 år og andengangs gravid i uge 22+4. Hun fødte første barn Malte for 6 år siden.

Mathilde har haft svært ved at blive gravid siden, og har derfor gået til fertilitetsbehandling. Hun har taget meget på efter sidste fødsel, og har nu et BMI på 30 kg/m2.

Mathilde kommer i dag for at få svar på en sukkerbelastningstest (OGTT). Hun har fået brev om at få taget nogle ekstra blodprøver. Svarene foreligger også i dag.

Du skal nu:

  1. Optage en obstetrisk anamnese
  2. Forklare den gravide, hvorfor hun har fået lavet sukkerbelastningstest og orientere hende om, hvad undersøgelsesresultaterne viser
  3. Forklare den gravide, hvad den sygdom, som du mistænker, betyder for opfølgningen af mor og barn under og efter graviditeten
  4. Kort forklare den gravide om behandlingsmulighederne
A
  1. Obstetrisk anamnese vurdering:
    • Sidste graviditet:
      • Hvordan sidste graviditet var?
      • Blev der lavet sukkertest?
      • Var der noget med Malte?
      • Hvad vejede Malte ved fødslen?
      • Hvordan blev Malte født (cup eller kejsernit)?
      • Sad skuldrene fast?
    • Fertilitetsproblemer:
      • Afklaring omkring PCOS
    • Aktuelle graviditet:
      • Taget imod 1. og 2. trimesterskanning
      • Hvis ja, hvordan gik de så?
      • Spørge ind til dispositioner til sukkersyge
      • Spørge ind til BT og urinstix hos egen læge + jordmoder
      • Spørge ind til hovedpine eller utilpashed
  2. Forklare den gravide hvorfor hun har fået lavet sukkerbelastningstest og orientere hende om, hvad undersøgelsesresultaterne viser:
    • OGTT pga. mindst 2 af følgende risikofaktorer:
      • Overvægt (>= 27 kg/m2 )
      • PCOS
      • Familiær disposition
      • Tidligere født barn over 4500 g
    • Undersøgelsen viser normale værdier bortset fra 2 timers værdien for glucose, som er for høj (10 mmol/l).
    • Diagnose: Graviditetssukkersyge elle GDM
  3. Forklare den gravide, hvad den sygdom du mistænker, betyder for opfølgningen af mor og barn under og efter graviditeten:
    • Graviditeten skal følges ekstra med BS målinger og måling af HbA1c
    • Begrænse vægtøgning i graviditeten
    • Der skal laves tilvækstskanninger
    • Fødslen vil blive sat i gang senest 1 uge over termin, før hvis barnet er stort, eller der er øvrige komplikationer. Der stiles mod vaginal forløsning
    • Risiko for hypoglykæmi hos barnet (hyperinsulinisme). Barnets blodsukker skal kontrolleres 2 timer efter fødslen, ved hypoglykæmi hyppige måltider, evt. glukoseinfusion
    • Moderen skal have lavet en sukkertest ca. 3 mdr. efter fødslen, og anbefales årlig kontrol hos egen læge, da den hun har en større risiko for at udvikle type 2 sukkersyge
  4. Kort forklare den gravide om behandlingsmulighederne:
    • Motion samt kostomlægning til mere fedt- og glucosefattig kost.
    • Tilbud om samtaler med diætist.
    • Evt. behov for at opstarte insulinbehandling
      • Afhænger af hvordan blodsukkeret kan kontrolleres med kost og motion

Til Mathilde:

Mathilde er 39 år gammel. Hun fødte en dreng Malte for 6 år siden, som hun opfatter som helt sund og rask. Det var en lang fødsel, hun fødte vaginalt, men der måtte lægges sugekop, og han var vist lidt svær at få ud.

Det var hårdt efter fødslen og Mathilde tog meget på. Hun har siden haft meget uregelmæssige menstruationer med måneders mellemrum, og måtte derfor gå til fertilitetsbehandling for at blive gravid. Mathilde er nu gravid i uge 22+4 med termin 25/10 2019.

Hun synes hun har haft det godt under graviditeten. Hun har ikke haft hovedpine eller synsforstyrrelser, og har ikke specielt mange ødemer. Blodtrykket har været normalt hos egen læge og hos jordmoderen, og de har heller ikke sagt noget om, at der skulle være protein i urinen. Hun har glemt sine svangrepapirer i dag.

Mathilde er glad for mad, og synes ikke hun har tid til at motionere. Hun tager de foreskrevne vitaminpiller mm.

Mathilde er i øvrigt sund og rask, har ingen allergi, og tager ingen fast medicin.

Mathilde forstår ikke, hvorfor hun skulle have lavet sukkerbelastningstest, og ej heller, hvorfor hun skulle komme i dag.

Studenten skal i samtalen med dig gerne uddybe:

Studenten/lægen skal optage en sygehistorie.

Hvis studenten/lægen spørger dig om din første graviditet skal du svare:

Første graviditet var ukompliceret, men fødslen var svær.

Mathilde havde ikke tegn på sukkersyge i sidste graviditet, og fik ikke lavet sukkerbelastningstest, og forstår derfor ikke, hvorfor hun skal have den lavet i denne graviditet

Ved fødslen var det nødvendigt at anlægge en sugekop, og det var vist nok også lidt svært at få ham ud, fordi han var så stor, vejede 4600 g

Hvis studenten spørger om der er sukkersyge i familien skal du svare:

Ja, både min mor og morfar har type 2 sukkersyge

Hvis studenten/lægen spørger til, om det har været svært at blive gravid skal du svare:

Ja, efter sidste fødsel har jeg haft meget langt (flere måneder) mellem menstruationerne, og efter at have forsøgt at blive gravid i 1 års tid, så har jeg gået på en Fertilitetsklinik og fået behandling.

”De” siger: at jeg har polycystisk ovariesyndrom (PCOS), og det er derfor, at mine menstruationer er så uregelmæssige.

Hvis studenten spørger til 1. og 2. trimesterskanningen skal du svare:

Der ikke var forhøjet risiko for kromosomafvigelser.

”De” sagde også at fosteret var ret stort ved 2. trimesterskanningen, men det tænkte Mathilde nok var fordi barnet var stort som Malte

Forklare den gravide om, hvorfor hun fik lavet sukkerbelastningstest (=OGTT), og hvad undersøgelsesresultaterne viser:

Studenten skal nu forklare dig, hvorfor hun har været henvist til sukkerbelastningstest i denne graviditet, når hun ikke fik lavet testen under sidste graviditet

OGTT gennemføres ved mindst to af følgende risikofaktorer: Overvægt, PCOS, familiær disposition, tidligere født barn over 4500 g

Studenten skal også fortælle dig, hvad undersøgelsen tyder på ud fra svar på blodprøver og på sukkertesten

Forklare den gravide, hvad den sygdom, som du mistænker, betyder for opfølgningen af mor og barn under og efter graviditeten:

Du kan spørge om følgende, hvis studenten ikke forklarer det spontant:

  • Hvis studenten siger noget om, at der kunne være tale om graviditetssukkersyge kan du spørge, om det er farligt for mig eller for mit barn, og om hvad der kan ske?
  • Skal jeg så kontrolleres ekstra under graviditeten, og hvordan?
  • Du vil blive oplært i at måle dit blodsukker dagligt indtil fødslen
  • Kan jeg føde normalt?
  • Kan der være problemer med barnet? Skal mit barn indlægges på børneafdelingen?
  • Hvad skal der ske med mig efter fødslen?

Kort forklare den gravide om behandlingsmulighederne:

  • Studenten/lægen skal fortælle om, hvilke behandlingsmuligheder der foreligger.
  • Studenten skal sige, at du skal have omlagt din kost til mere fedt- og glucosefattig kost.
  • Du vil blive vejledt af en diætist
  • Det kan komme på tale at du skal have insulin, men ikke i første omgang.
  • Du vil også blive vejledt i at motionere i graviditeten

Mulige spørgsmål fra skuespilleren, hvis den studerende går helt i stå:

  • Hvad kan jeg selv gøre?
  • Skal jeg ha´ noget medicin?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Du er obstetrisk vagthavende, og bliver bedt om at tilse en kvinde, der er kommet til vurdering 6 dage efter en ukompliceret ambulant fødsel. Kvinden er henvist fra egen læge pga. feber og tiltagende vaginal blødning/udflåd.

  1. Angiv hvilke uddybende spørgsmål du vil stille kvinden for at komme diagnosen nærmere.
  2. Angiv hvilke objektive undersøgelser du vil gennemføre for at komme diagnosen nærmere.
  3. Angiv hvilke parakliniske undersøgelser du vil sætte i værk for at komme diagnosen nærmere.
  4. Angiv den mest sandsynlige diagnose
  5. Hvordan vil du behandle kvinden?
  6. Angiv andre komplikationer, der kan opstå hos kvinder i barselsperioden
A
  1. Angiv hvilke uddybende spørgsmål du vil stille kvinden for at komme diagnosen nærmere.
    • Debut (blødning/udflåd, temperaturforhøjelse)?
    • Er blødningen/udflåddet blevet værre?
    • Kulderystelser, efterveer, smerter fra abdomen/underlivet/skeden?
    • Sagde jordemoder noget om hinderne da hun undersøgte placenta efter fødslen?
    • Gener ved vandladning eller afføring?
    • Ømhed af et/begge bryster?
    • Brystsmerter eller problemer med vejrtrækningen?
    • Har der været hævelse eller ømhed af underekstremiteterne?
  2. Angiv hvilke objektive undersøgelser du vil gennemføre for at komme diagnosen nærmere.
    • Almentilstand:
      • Bleg?
      • Septisk?
      • Blodtryk, puls, temperatur
    • Gynækologisk us:
      • Palpation af uterus ude fra:
        • Størrelse og kontraktionsgrad
      • Inspektion af blødningsmængden
      • Gynækologisk inspektion:
        • Hudrifter
        • Hvor kommer udflåddet/blødningen fra
      • Exploration:
        • Uterus størrelse
        • Kontraktionsgrad
        • Ømhed
        • Paravaginale hæmatomer
    • Andet:
      • Palpation af mammae
      • Undersøge underekstremiterne for DVT
  3. Angiv hvilke parakliniske undersøgelser du vil sætte i værk for at komme diagnosen nærmere.
    • Blodprøver:
      • Leukocytter
      • CRP
      • Hæmoglobin
      • Bloddyrkning (ved høj temperatur, påvirket almentilstand)
    • Andet:
      • Abdominal/transvaginal UL mhp retineret væv
      • Podning fra cervix
      • Urin stix og/eller urindyrkning
  4. Angiv den mest sandsynlige diagnose.
    • Endometritis
    • Med eller uden retineret placentavæv
  5. Hvordan vil du behandle kvinden?
    • Antibiotika
      • Cefuroxim/pondocillin + metronidazol
    • Evt. evacuatio
    • Svært påvirket:
      • Indlæggelse til IV behandling og evacuatio
  6. Angiv andre komplikationer, der kan opstå hos kvinder i barselsperioden.
    • Hæmatom
    • Infektion og blødning fra rifter i vagina/mellemkød
    • Mastitis
    • DVT
    • Lungeemboli
    • Urinvejsinfektion
    • Vandladning- og afføringsbesvær
    • Nedtrykthed, evt. fødselsdepression
    • Stofskiftesygdom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Du er læge i børnemodtagelsen. Barnet er repræsenteret ved en dukke, som du helt bogstaveligt skal undersøge og håndtere. Der er ingen forældre til stede. Sygeplejersken kender anamnesen, og vil svare på dine spørgsmål i forældrenes sted. Sygeplejersken gennemfører dine ordinationer, og du kan spørge til resultatet af diverse objektive og parakliniske undersøgelser.

Når du spørger til diverse objektive undersøgelser, skal du beskrive, hvad det er du undersøger for. Eksempelvis: ’Jeg lytter på hjertet for at vurdere hjerteaktionen og for at høre om der er mislyde’. Du begynder nu selve opgaven ved at læse sygehistorien og efterfølgende indlede undersøgelsen ved først at hilse på sygeplejersken.

Du er læge i børneafdelingens akutmodtagelse. Sygeplejersken har tilkaldt dig akut for at tilse en patient.

Jonas er 5 år gammel. Han har været syg med feber de seneste tre dage. Mor har gennem de sidste to dage bemærket, at han har fået nogle små røde pletter forskellige steder på huden. Drengen indlægges nu akut af egen læge.

Sygeplejersken i børnemodtagelsen har bedt om, at du tilser ham snarest pga. udslættet.

Du skal nu gennemføre en akut vurdering af barnet, hvor du ved hjælp af sygeplejersken skal:

  1. Optage en fokuseret anamnese
  2. Gennemføre en objektiv undersøgelse
  3. Herudfra angive mulige differentialdiagnoser
  4. Planlægge parakliniske undersøgelser
  5. Efter svar på de parakliniske undersøgelser skal du angive den mest sandsynlige diagnose
  6. Angive evt. yderligere undersøgelser
  7. Skitsere behandlingen
A
  1. Anamnese:
    • Inden vi går igang: Hurtig overblik af AT
    • Tidligere symptomer
      • Tidligere sund og rask
      • Normal psykomotorisk udvikling
      • De seneste måneder flere infektioner
      • Øget træthed
      • Blå mærker
      • Ej næseblod eller slimhindeblødning
      • Knoglesmerter
    • Aktuelle sygdomstegn
      • Varighed af feber
      • Petekkier (udbredning, størrelse)
      • Almensymptomer
        • Træthed
        • Hovedpine
        • Smerter arme og ben
        • Ikke andre fokale symptomer (ører, luftveje, gastrointestinalt, urologiske)
    • Allergi, familiære dispositioner, medicin
  2. Objektiv undersøgelse:
    • Initiel hurtig ABCD til afklaring af, hvor påvirket barnet er
    • Almentilstand (træt, men god kontakt, ej NRS, farver (lidt bleg), kapillærrespons normalt, ej dehydreret)
    • Respiration (lidt påskyndet, men ellers upåvirket)
    • Målte værdier (puls, BT, temperatur, SAT, vægt)
    • Glandelstatus (enkelte let forstørrede kirtler på hals og i inguen)
    • Abdomen (blødt, uømt, ingen organomegali)
    • Ekstremiteter (ingen ledhævelser)
    • Hud (petekkier, udbredning, blå mærker)
    • Øvrige (ører, cavum oris, stet p et c: i.a.)
  3. Differentialdiagnoser:
    • Leukæmi
    • Meningokogmeningitis/sepsis
    • Idiopatisk trombocytopenisk purpura
    • Aplastisk anæmi
    • Schönlein Henochs pupura
    • (Virusinfektion)
  4. Parakliniske undersøgelser:
    • Hæmatologi
    • Infektionstal
    • Væske/nyretal
    • Levertal
    • Urat
    • Bloddyrkning
    • Fint, hvis lumbalpunktur overvejes, men bør ikke gennemføres (- NRS, -cerebralt påvirket, blødningstendens)
  5. Medst sandsynlig diagnose:
    • Mistanke om leukæmi
  6. Videre udredning:
    • Blodudstrygning
    • Knoglemarvsundersøgelse
  7. Behandling:
    • Intravenøs bredspektret antibiotikabehandling
    • Senere opstart af kemoterapeutisk behandling (induktionsbehandling)
    • Evt. prednisolon, blodprodukter og symptomatisk behandling

Til sygeplejerske:

  1. Anamnese:
    • Svar på spørgsmål fra lægen (der skal kun svares på det, der spørges om):
    • Allergier: Ingen kendt
    • Tidligere sygdomme: Jonas har tidligere været fuldstændig sund og rask. Han har aldrig før været på hospitalet. Han er i god trivsel (følger sine vækstkurver), og har udviklet sig helt alderssvarende.
    • Nylig infektion/træthed: Han har skrantet lidt henover foråret, og har flere gange haft lidt småfeber. Det er sikkert også derfor, at han har virket lidt træt over de seneste uger.
    • Tendens til blå mærker: Han jo er en ’rigtig’ dreng, der kan lege lidt vildt, så han får tit blå mærker, men ikke noget forældrene har undret sig over
    • Næseblod eller blødende gummer: Benægte
    • Tidligere knoglesmerter: Ind imellem har han klaget over ondt i benene, hvilket forældrene opfattede som vokseværk.
    • Familiære dispositioner: Ingen sygdomsdisposition
    • Ekspositioner: Har ikke været i nærheden af nogen, der er syge, har ikke været ude at rejse for nyligt.
    • Aktuelt: Blev syg for tre dage siden med feber. Temperaturen har hjemme vekslet mellem 38-39.5°. Han har været træt, og har klaget over hovedpine samt smerter i arme og ben, men har ellers ikke haft nogle fokale symptomer. Således ingen smerter i ører, hals, ingen katharalia, hoste eller vejrtrækningsbesvær, ingen mavesmerter, ingen diaré eller opkastninger, ingen dysuri eller pollakisuri. Udslættet på kroppen har forældrene først set de seneste dage, og kan ikke udelukke, at der kan have været udslæt yderligere et par dage, hvor han nærmest ikke har været ude af sin pyjamas.
    • Medicin: Får ingen fast medicin.
    • Socialt: Barn nr. 1/2, har lillesøster på 3 år. Bor sammen med begge forældre. Går i børnehave.
  2. Objektiv undersøgelse:
    • Svar på lægens undersøgelse af dukken (der skal kun svares på det, der spørges om):
    • Almentilstand: Drengen er vågen og med god kontakt, men feberklattet. Han er lidt bleg, men med feberblussende kinder. Normal hudturgor. Normalt kapillærrespons. Ikke nakke- eller rygstiv.
    • Respirationen: Frie luftveje, lydløs, men let påskyndet respiration
    • Målte værdier: RF 30/min (let påskyndet), SAT 97, BT 100/65 (normalt), Puls 90 (let forhøjet), temp. 39.1, Vægt 27 kg (intet vægttab)
    • St p: bilateral fri respiration uden bilyde
    • St c: normal hjerteaktion, ingen mislyde
    • Ører, øjne, cavum oris: i.a.
    • Glandler: enkelte let forstørrede glandler på halsen og i inguen
    • Abdomen: blødt, uømt, ingen organomegali
    • Ekstremiteter: ingen ledhævelser
    • Hud: der ses diffust petekkielt udslæt på arme, ben og krop. Ingen større hudblødninger. Enkelte blå mærker på skinnebenene
  3. Differentialdiagnoser:__​
    • Leukæmi
    • Meningokogmeningitis/sepsis
    • Idiopatisk trombocytopenisk purpura
    • Aplastisk anæmi
    • Schönlein Henochs pupura
    • (Virusinfektion)
  4. Før der planlægges og gives svar på de parakliniske undersøgelser, skal lægen ridse op, hvilke mulige differentialdiagnoser der overvejes.
    • Hvis lægen glemmer dette, spørger du:
      • ”Hvilke diagnoser overvejer du?”
    • Hvis den studerende kun nævner en enkelt sygdom, spørger du:
      • ”Kunne han ikke fejle noget andet, når han har så mange petekkier”
    • Herefter udleveres billede med svar på parakliniske undersøgelser
    • Hvis der ønskes nedenstående undersøgelser, svares som noteret:
      • Bloddyrkning (afventer svar)
      • Lumbalpunktur (gennemføres ikke akut, da drengen ikke er nakkerygstiv eller ikke cerebralt påvirket)
      • Ud fra ovennævnte blodprøvesvar skal lægen snævre diagnoserne ind til mistanke om leukæmi. Herefter komme med forslag til yderligere udredning, hvorefter kort 2 udleveres.
  5. Ud fra ovennævnte blodprøvesvar skal lægen snævre diagnoserne ind til mistanke om leukæmi.
  6. Videre udredning:
    • Blodudstrygning (viser blaster)
    • Knoglemarvsundersøgelse (akut lymfoblastisk leukæmi bekræftes)
  7. Behandling:
    • _​​_Afslutningsvis skal lægen kort skitsere den akutte behandling (iv bredspekteret antibiotika) samt den mere langsigtede behandling (kemoterapi). Der forventes ikke kendskab til hyperurikæmibehandling.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Du er læge i almen praksis.

En 34-årig kvinde har henvendt sig med tiltagende smerter i underlivet. Hun har over en længere periode oplevet smerter i den nedre del af maven og ind i mellem så slemt, at hun har måtte blive hjemme fra arbejde. Hun tror selv, at der er tale om en gynækologisk lidelse.

Du skal nu gennemføre en vurdering af patienten, hvor du skal:

  1. Optage en fokuseret anamnese
  2. Beskrive en fokuseret objektiv undersøgelse
  3. Planlægge parakliniske undersøgelser
  4. Gøre rede for diagnostiske og differentialdiagnostiske overvejelser
  5. Kort beskrive sygdommen, som du mistænker
  6. Skitsere behandlingen og det videre forløb
A
  1. Anamnese:
    • Uddybe smerteklager:
      • Lokalisation
      • Varighed
      • Smertemønstre (konstante/turevise smerter)
      • Forværring ved menstruation
      • Smerter ved afføring
      • Smerter ved sex
      • Anvendelse af smertestillende medicin
      • Periodevist sygemeldt pga. smerter
    • Uddybe menstruationsforhold:
      • Regelmæssige menstruationer
      • Menstruationscyklus
    • Andet:
      • Tidligere graviditeter og fødsler
      • Antikonception
      • Tidligere gynækologiske sygdomme eller operationer
  2. Objektiv undersøgelse:
    • Almen tilstand: Smertepåvirket. Ellers god almentilstand. BT, puls
    • Palpation af abdomen: Ømhed, ingen peritoneal reaktion, ingen palpaple udfyldninger.
    • Gynækologisk undersøgelse:
      • Inspektion:
        • Vulva: dysplasi, tumores
        • Vagina: endometriose ved vaginaltoppen, tumores, belægninger, slimhinde, fluor, lugt, blødning
        • Portio: ektopi (rødme/sår på portio), tumores
      • Eksploration:
        • Vagina: ømhed, myoser
        • Uterus/cervix: størrelse, lejring, ømhed, mobilitet, udfyldninger
        • Adnexae: udfyldninger, ømhed, evt. rectovaginal eksploration
  3. Parakliniske undersøgelser:
    • Leukocytter
    • CRP
    • Hgb
    • U-hCG (graviditetstest)
    • CA-125
  4. Diagnose og differentialdiagnostiske overvejelser: ​
    • Endometriose:
      • Herunder mulig adenomyose
      • Mistanke om venstresidig endometriosecyste
        • Uterus fikseret og øm udfyldning i venstre side
      • Normale blodprøver, negativ graviditetstest
    • Differentialdiagnostiske overvejelser:
      • Graviditet udenfor livmoderen
      • Almindelig cyste
      • Adnex-torsion
      • Underlivsbetændelse
      • Divertikulit
      • Appendicit
      • Galdesten
      • Ventrikelulcus
      • M.fl.
  5. Beskrivelse af sygdommen overfor patienten:
    • En oftest kronisk tilstand med menstruationssmerter, som ubehandlet i de fleste tilfælde blot bliver værre og værre. I nogle tilfælde kan det reducere mulighederne for at blive gravid og parret må have hjælp hertil. Den fremherskende teori om årsagen til sygdommen er udsæd af livmoderslimhinde ud i bughulen, som kan sætte sig enten på æggestokkene og dermed give anledning til cyster indeholdende blodig væske (chokoladecyster, endometriomer) eller små millimeter-store elementer på bughinden (peritoneal endometriose). Disse bløder ved hver menstruation og heraf følgende smertereaktion ved irritation (fra blod) af bughinden. Behandlingen er medicinsk og i nogle tilfælde kirurgisk.
  6. Behandling og videre forløb:
    • Smertestillende medicin som NSAID-præparater og Panodil
    • Hormonbehandling:
      • P-piller, mini-p-piller, hormonspiral, gestagen
    • Hormonbehandling ikke en mulighed, hvis patientens største ønske er graviditet
    • I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at foretage operation, f.eks. med fjernelse af cyste
    • Henvisning til gynækolog til ultralydsundersøgelse og eventuelt laparoskopi
    • Fertilitetsbehandling vil være næste naturlige skridt
    • Patienten beroliges med, at der er god effekt af behandling og chancerne for at blive gravid er gode
    • Patienten informeres dog også om, at hun skal indstille sig på, at tilstanden vil være tilstede indtil overgangsalderen, hvorefter den oftest forsvinder

INSTRUKS TIL ”PATIENT” (skuespiller):

  1. Anamnese:
    • Du hedder Anne og er bankuddannet med fast mandlig partner gennem 7 år. Du har født 1 gang ukompliceret naturligt (vaginalt) for 5 år siden. Over de sidste 2 års tid har du oplevet flere og flere smerte-episoder omkring menstruationerne. Du har faktisk altid haft smerter under menstruationerne.
    • Du er normalvægtig og i øvrigt rask. Du ryger ikke, og har et almindeligt forbrug af alkohol. Du benytter ikke prævention længere. Du ophørte med p-piller (Cilest) for 2½ år siden, da du gerne vil være gravid igen. Tager ingen fast medicin, men gennem de sidste 2 år har du spist en del smertestillende piller i forbindelse med dine menstruationer (håndkøbsmedicin som Ipren og Panodil). Smerterne er af en sådan karakter, at du i perioder har været sygemeldt fra dit arbejde. Du har gennem de sidste 2 dage fået tiltagende konstante smerter fra underlivet med periodevis forværring. Det gør mest ondt i venstre side af underlivet.
    • Du har netop i går fået din menstruation til forventet tid. Du har regelmæssige menstruationer, som nærmest kommer på klokkeslæt med 28 dages intervaller, og du plejer at bløde 5-6 dage, de første 3-4 dage med lidt kraftigere blødning. På grund af tiltagende problemer med menstruationssmerter spiser du som nævnt en del smertestillende piller. Du har ikke feber. Du har taget Panodil, som ikke rigtigt har hjulpet på dine smerter, Ipren og lignende smertestillende virker bedst.
    • Du har haft normale vandladninger uden smerte eller svien. Afføringen er ofte lidt træg, og under menstruationerne kan afføringen undertiden være smertefuld. I dag har den været normal. I perioder også smerter ved samleje, specielt ved dyb indtrængning. Smerterne under menstruationerne er konstante med turevise forværringer og af knugende og trykkende karakter med trækken om i lænden. Udover ovennævnte er der ikke forværrende eller lindrende faktorer.
    • Du har ikke haft andre gynækologiske lidelser. Du har aldrig været opereret i maven.
    • Du skal kun fortælle om ovenstående informationer i det omfang studenten stiller dig spørgsmål herom.
  2. Objektiv undersøgelse:
    • Se billede
  3. ​​Parakliniske undersøgelser:
    • Se billede
  4. Diagnose og differentialdiagnoser:
    • Den studerende skal overfor skuespilleren nævne diagnosen, der mistænkes samt kort berøre differentialdiagnoser.
  5. Kort beskrive sygdommen
  6. Skitsere behandlingen

Mulige spørgsmål fra skuespilleren, hvis studenten går i stå:

  • Hvad er det, som du undersøger for, når du trykker mig på maven?
  • Hvad er det, som du undersøger for ved den gynækologiske undersøgelse?
  • Kan du fortælle mig lidt om sygdommen?
  • Kan jeg blive gravid med den her sygdom?
  • Kan jeg blive helbredt?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Du er læge i almen praksis og skal se din næste patient, der har bestilt tid til 1. svangreundersøgelse. Nedenfor får du nogle oplysninger om din patient.

Mette, 32 år, er ønsket gravid. Ved dagens konsultation regner du dig frem til, at hun er gravid i uge 7+2. Hun har været gravid én gang før for et år siden, hvor hun havde en spontan abort i graviditetsuge 8. Mette bor sammen med Rasmus, der er far til det kommende barn. Rasmus er studerende, og Mette arbejder som social- og sundhedsassistent på et plejehjem.

Mette var sygemeldt en periode på 2 måneder i forbindelse med aborten for et år siden. I den periode sov hun rigtigt dårligt, og fik udskrevet en lille pakke med sovemedicin (Imovane®7,5 mg, 10 stk). Hun har ikke fået udskrevet sovemedicin siden, men har stadig nogle få tabletter tilbage. Siden hun fandt ud af, at hun var gravid, har hun ikke taget nogle af sovetabletterne, selvom hun fortsat kan have svært ved at falde i søvn. Derudover lider hun af tilbagevendende migræne, der er tiltaget efter hun er blevet gravid.

Livsstil: ryger 2-5 cigaretter dagligt, ingen alkohol, sparsom motion i hverdagen

Objektivt: BT 125/70, puls 64, regelmæssig. BMI 27,5.

Urinstiks: blank

  1. Beskriv kort hvilke mulige problemstillinger, du ser i sygehistorien og hvilke oplysninger, du mangler til den samlede vurdering af din patient.
  2. Redegør for hvilke af ovenstående problemstillinger, du vil prioritere først og hvilke konkrete aftaler, du laver med din patient.
  3. Hvilket niveau for svangreomsorgen vil du indplacere den gravide på, når du udfylder svangrejournalen? Begrund dit svar.
  4. Hvordan du vil vejlede din patient i forhold til livsstil, kosttilskud og vitaminer
  5. Hvad der skal ske som næste skridt i svangre-omsorgen og hvilke persongrupper, der kan involveres?
A
  1. Hvilke problemstillinger, du ser i sygehistorien og hvilke oplysninger du mangler:
    • Problemstillinger:
      • Søvn og eventuelt medicinforbrug?
      • Migræne og medicinforbrug?
      • Rygning
      • Overvægt
    • Mangler:
      • Afdækning af økonomi og netværk samt psykisk velbefindende.
  2. Redegør for hvilke problemstillinger, du vil prioritere først, og hvilke konkrete aftaler, du laver med din patient.
    • Afklaring af forbrug af medicin, herunder afhængighedsskabende medicin og medicin for migræne.
    • Psykisk velbefindende
    • Rygning, hjælp til rygestop
    • Overvægt (GDM, aktivitet, kost)
    • Afklaring af netværk og økonomi
    • Ny tid til opfølgning på de problematikker, I ikke når omkring, bl.a. søvnproblematik, hvis den fortsat er tilstede, hovedpineproblematik, rygning og livsstil.
  3. Hvilket niveau for svangreomsorgen vil du indplacere den gravide på, når du udfylder svangrejournalen? Begrund dit svar.
    • Minimum niveau 2 (BMI > 27).
    • Kan argumentere for niveau 4, hvis der er vedvarende misbrug, da relevant at involvere familie ambulatoriet. Det er der ikke i sygehistorien, men det skal afklares under samtalen.
  4. Beskriv kort hvordan du vil vejlede din patient i forhold til livsstil, kosttilskud og vitaminer:
    • Folinsyre, gravitamin, jerntilskud fra uge 10
    • Følge kostråd, motion jf. sundhedsstyrelsen
    • Vægtøgning max 8-10 kg
    • Rygeophør og minus alkohol
  5. Hvad der skal ske som næste skridt i svangre-omsorgen og hvilke persongrupper, der kan involveres?
    • Svangrepapirer færdiggøres og indsendes til svangreamb., blodprøvetagning inkl. doubletest.
    • Henvisning til rygestopophør.
    • Den gravide indkaldes til jordemoder og 1. trimester-skanning, hvis det ønskes (skal afdækkes).
    • Evt. besøg af sundhedsplejerske.
    • Indkaldes til OGTT i uge 24-28.
    • Ved misbrugsmistanke, da henvisning til familie ambulatoriet.
    • Ved økonomiske problemer, sparsomt netværk, da underretning til kommunen.
21
Q

Du er reservelæge i Gynækologisk ambulatorium.

En 48-årig kvinde er henvist fra almen praktiserende speciallæge med smerter i højre side af nedre del af maven. Smerterne har ikke været relateret til hendes menstruationer. Smerterne har været der med mellemrum over de sidste 4 måneder (VAS 3-5), og er nu blevet forværret (op til VAS 8) over den sidste uges tid. Kvinden har ikke observeret feber i den nævnte periode, har ikke noget graviditetsønske, og er i øvrigt tidligere sund og rask.

  1. Angiv hvilke diagnoser du overvejer.
  2. Hvad vil du spørge om som led i en fokuseret gynækologisk anamnese mhp. at komme diagnosen nærmere (angiv i stikordsform)?
  3. Angiv hvilke objektive og parakliniske undersøgelser, som du vil foretage.
  4. Udvælg den diagnose, som du synes er mest sandsynlig i aktuelle sygehistorie. Beskriv for denne diagnose de forventede kliniske (evt. parakliniske) fund og angiv kort en plan for patientens behandling.
A
  1. Angiv hvilke diagnoser du overvejer:
    • Gynækologisk:
      • Cyste på højre side
      • Torsion/subtorsion af adnex på højre side
      • Underlivsbetændelse
      • Sacto-salpinx
      • Ekstrauterin graviditet
      • Cystit
      • Endometriose
    • Ikke-gynækologiske muligheder:
      • Nyresten
      • Galdesten
      • Appendicit
      • Divertikulit
      • Obstipation
    • Der forventes mindst 3 relevante forslag for maks. point.
  2. Hvad vil du spørge om som led i en fokuseret gynækologisk anamnese mhp. at komme diagnosen nærmere (angiv i stikordsform)?
    • Smerter:
      • Hvornår?
      • Hvor ofte?
      • Varighed?
      • Intensitet?
      • Udbredelse i maven (samme sted eller varierende)?
      • Provokationer (fysisk udfoldelse, samleje mv.)?
      • Forbundet med menstruation?
      • Forbundet med indtagelse af føde?
      • Ved vandladning eller afføring?
    • Graviditet og menstruation:
      • Sidste menstruation (hvornår, styrke og varighed)
      • Prævention
      • Fast partner
    • Udflåd:
      • Lugt
      • Mængde
      • Kløe
      • Svie
      • Farve
    • Tidligere:
      • Lignende symptomer
      • Gynækologiske operationer
      • Fødsler (inkl. sektio)
      • Aborter
      • Operationer i maven (inkl. appendektomi)
    • Andet:
      • B-symptomer (feber, vægttab, nattesved)
      • Almen sygdomsfølelse
      • Oppustethed
      • Svedtendes
      • Appetitløshed
      • Kvalme
      • Påvirket vandladning/afføring
  3. Angiv hvilke objektive og parakliniske undersøgelser, som du vil foretage
    • Generelt:
      • Almentilstand
      • Vitale parametre (BT, puls, RF, temperatur, SAT)
    • Abdominal undersøgelse:
      • Smerter/ømhed (hvor og hvor meget, defense)
      • Indirekte smerte
      • Slipømhed
      • Udfyldninger
      • Tarmlyde
      • Nyreloger
    • Gynækologisk undersøgelse:
      • Inspektion:
        • Vulva
        • Vagina
        • Portio
        • Flour vaginalis
        • Urethral åbning
        • Evt. prolaps
      • Eksploration:
        • Uterus og adnexa
        • Størrelse og mobilitet af uterus
        • Smerter
        • Rokkeømhed
        • Udfyldninger
        • Muskulatur
        • Evt. ømhed/spændt
      • Ultralydsskanning:
        • Uterus
        • Ovarier
        • Udfyldninger
        • Lokalisation, indhold, størrelse, eskrecenser, flow, mobilitet
        • Ømhed
        • Fri væske
    • Paraklinik:
      • Blodprøver afhængig af fund ovenfor (anamnese og GU)
      • P-HCG, CA-125, infektionstal, hæmoglobin, væsketal
      • Urinstix evt. urin D+R
      • Kunne overveje blodprøver lever- galdetal og blodtype/BAC-test afhængig af fund
  4. Udvælg den diagnose, som du synes er mest sandsynlig i aktuelle sygehistorie. Beskriv for denne diagnose de forventede kliniske (evt. parakliniske) fund og angiv kort en plan for patientens behandling:
    • Højresidig cyste:
      • Hvis der ved ULS påvises cyste kan man:
      • Være ekspekterende så længe man har udelukket torsion og malignitet (inkl. normal RMI og CA-125) med ny skanning og undersøgelse om 4-6 måneder
      • Ved mistanke om torsion eller subtorsion vælge operation grundet patientens smerter og i mindre grad for at bevare ovariet.
    • Torsion/subtorsion:
      • Mistænkes ved forstørret adnex uden flow ved ultralydsskanning inkl. evt. let øget fri væske og voldsomme smerter. Operation vælges som primær behandling grundet patientens voldsomme smerter (og heraf også ”hastegrad”) og i mindre grad for at bevare ovariet (alder) og ofte med laparoskopisk salpingo-oophorektomi.
    • Sacto-salpinx:
      • Denne diagnose er noget sjældnere og vil i større grad være en udelukkelsesdiagnose (alternativ mulighed til de 3 første diagnoser) med lignende fund og kræve relativ erfaren gynækolog til udførelse af ultralydsskanningen for at der blot er nogenlunde sikkerhed for diagnosen. En sacto-salpinx kan både være ledsagende til underlivsbetændelse og også torkvere. Det vil sige, at en korrekt besvarelse med denne diagnose som udgangspunkt vil kræve begrundede fund og beskrivelse sv.t. ovenstående 2 første diagnoser.
    • Underlivsbetændelse:
      • Mindre sandsynlig, idet smerterne er ensidige, og der ikke har været feber; dog skal det betragtes som en differentialdiagnose og udelukkes ved klinikken og paraklinik.
    • Ekstra-uterin graviditet:
      • Mistænkes ved positiv graviditetstest. Akut operation (ofte salpingektomi) ved smerter og fri væske i abdomen; ellers afhængig af klinik og undersøgelser evt. med ekspekterende behandling inkl. overvejelser om anvendelse af Methotrexat.
    • En besvarelse skal være tæt på en af ovenstående beskrivelser for maks. point. Ved forslag om ikke-gynækologisk lidelse kan der maks. gives 4 point til trods for fremragende besvarelse.
22
Q

Du er reservelæge i børnemodtagelsen, hvor du ser en 2-årig dreng henvist til vurdering med akut udviklet, rødt udslæt.

Drengen blev syg for 3 dage siden med temperatur 39.3 °C, snue, hoste og ondt i halsen. Han blev undersøgt for 2 dage siden hos egen læge, der opstartede penicillin på mistanke om tonsillitis. Han fik det efterfølgende bedre, og temperaturen er faldet. Forældrene er nu primært bekymrede for drengens udslæt.

Udslættet, der er let kløende, begyndte på brystet og har over det forløbne døgn bredt sig til store dele af kroppen. Udslættet er maculopapuløst, stationært og uden væskende partier. Nedenfor ses billeder af drengens udslæt.

  1. Angiv den mest sandsynlige årsag til drengens udslæt
  2. Angiv hvilke punkter af relevans for denne tilstand, der er særligt vigtige at få uddybet i anamnesen og ved den objektive undersøgelse
  3. Beskriv den videre udredning af drengen
  4. Nævn mindst to differential diagnoser til drengens udslæt, og beskriv kort hvad der er karakteristisk ved disse
  5. Hvis der havde været tale om et anafylaktisk shock, hvilke symptomer ville du da forvente, og hvad er den primære livredende behandling i denne situation?
A
  1. Angiv den mest sandsynlige årsag til drengens udslæt:
    • Penicillinallergi
  2. Angiv hvilke punkter af relevans for denne tilstand, der er særligt vigtige at få uddybet i anamnesen og ved den objektive undersøgelse
    • Anamnese:
      • Er det første gang barnet får antibiotika?
      • Hvornår i forløbet er udslættet debuteret?
      • Symptomer fra andre organsystemer?
      • Resp.besvær, hoste, hvæsen, diaré
    • Objektiv undersøgelse:
      • Respiratorisk eller cirkulatorisk påvirket?
      • Vitale værdier (BT, puls, RF, SAT)
  3. Beskriv den videre udredning/opfølgning af drengen
    • Seponer antibiotika, giv evt. antihistamin
    • Tryptasemåling
    • CAVE penicillin anføres i journal indtil mistanken er afklaret
    • Specifik IgE om 4 uger, (priktest)
    • Ved negativ specifik IgE indkaldes drengen til penicillin provokation
    • Ved negativ penicillin provokation tåles penicillin fremadrettet
  4. Nævn mindst to differential diagnoser til drengens udslæt, og beskriv kort hvad der er karakteristisk ved disse
    • Urticaria:
      • Meget kløende og springer rundt på kroppen
      • Den enkelte kvadel står <24 timer
      • Behandles med antihistamin
    • Viralt exanthem:
      • Blegrødt, til tider sammenflydende
      • Seponer antibiotika
    • Ampicillin rash:
      • På baggrund af antibiotika til pt. med mononucleose
      • Seponer antibiotika
    • Morbilli, mæslinger:
      • Seponer antibiotika (ikke effektivt ved mæslinger)
      • Symptomlindrende behandling
      • Hindre smitte (isolation)
      • Forebygges med MFR-vaccin
  5. Hvis der havde været tale om et anafylaktisk shock, hvilke symptomer ville du da forvente og hvad er den primære livredende behandling i denne situation?
    • Symptomer:
      • Universel kløe, kløe i håndflader og fodsåler
      • Prikkende fornemmelse omkring munden
      • Varmefornemmelse
      • Synkebesvær (hævelse i hals/svælg)
      • Koliksmerter
      • Inspiratorisk stridor
      • Hypotension, tachycardi, svag puls
      • Bevidstløshed
    • Livredende behandling:
      • Adrenalin i. m.
23
Q

Du er obstetrisk vagthavende, og kaldes til fødegangen for at vurdere en 24-årig andengangsgravid i uge 24+3.

Hun henvender sig med let vaginal blødning, tyngdefornemmelse og ”småkontraktioner ” med 5-6 minutters intervaller. Jordmoderen mistænker, at hun er i truende for tidlig (præterm) fødsel. Graviditeten har i øvrigt været ukompliceret, og alle undersøgelser undervejs har været normale.

Efter nogle timer viser det sig, at fødslen ikke kan standses, børnelægen tilkaldes til fødslen, modtager barnet, som overflyttes til neonatalafdelingen straks efter fødslen.

  1. Angiv kort hvilke supplerende anamnestiske oplysninger du mangler ifht. den aktuelle obstetriske anamnese
  2. Angiv i punktform hvordan du vil undersøge den gravide nærmere for at konstatere, om hun reelt er i præterm fødsel?
  3. Angiv i punktform hvilke faktorer, der medfører øget risiko for præterm fødsel.
  4. I de første timer efter fødslen udviser det meget præmature barn tegn på umodne lunger og er respiratorisk påvirket. Hvad hedder denne tilstand, og hvad er årsagen?
  5. Hvordan kan tilstanden forebygges?
  6. Hvordan behandles de kliniske tegn på umodne lunger?
  7. Det meget præmature barn er også i risiko for at udvikle symptomer fra andre umodne organsystemer. Nævn de fire andre organsystemer, hvorfra barnet er i risiko for at udvikle komplikationer, og angiv for hver de mulige komplikationer
A
  1. Angiv kort hvilke supplerende anamnestiske oplysninger du mangler ifht. den aktuelle obstetriske anamnese
    • Mærket normale fosterbevægelser, øget vaginalt udflåd, siven af fostervand/vandafgang?
    • Karakteristik af blødningen - hvor længe har den stået på?
    • Ildelugtende/grumset urin, dysuri eller pollakisuri?
  2. Hvordan vil du undersøge den gravide nærmere for at konstatere om hun reelt er i præterm fødsel?
    • Almindelig objektiv undersøgelse - inkl BT, puls, temp.
    • Abdomen:
      • De fire håndgreb
      • Uterus: blød/hård/irritabel
    • Veer?
    • GU: inspektion, exploration (CAVE PPROM)
    • UL:
      • Abdominal scanning (forsterleje og størrelse, fostervand, placenta)
      • Cervix scanning (længde/funneling)
      • CTG
  3. Angiv i punktform hvilke faktorer, der medfører øget risiko for præterm fødsel
    • Ukendt (50%)
    • Tidligere (spontan) præterm fødsel
    • Infektion (bakteriel vaginose, cystitis (eks. GBS), pneumoni, pyeloneftit, appendicit)
    • Polyhydramnios, flerfolds graviditet
    • Cervix insufficiens, tidligere conisatio, bicorn uterus, rumopfyldende processer
    • (Forkert beregnet GA)
  4. I de første timer efter fødslen udviser det meget præmature barn tegn på umodne lunger og er respiratorisk påvirket. Hvad hedder denne tilstand og hvad er årsagen?
    • (I)RDS: (Infant) respiratorisk distres-syndrome
    • Umodne lunger og mangel på surfactant til at holde alveolerne åbne i ekspirationsfasen
  5. Hvordan kan tilstanden forebygges?
    • Den gravide skal have i.m. injektion med betapred (steroid) ved truende for tidlig fødsel før uge 34
    • Betapred fremskynder fosterets lungemodning
  6. Hvordan behandles de kliniske tegn på umodne lunger?
    • nCPAP (nasal continuous positive airway pressure)
    • Evt. Curosurf ved stigende iltbehov som udtryk for mangel på surfactant/alveole kollaps
    • Respiratorbehandling
  7. Det meget præmature barn er også i risiko for at udvikle symptomer fra andre umodne organsystemer. Nævn de fire andre organsystemer, hvorfra barnet er i risiko for at udvikle komplikationer, og angiv for hver de mulige komplikationer.
    • CNS (IVH 1-4) og PVL
    • Hjertet (DAP)
    • Tarmen (NEC)
    • Øjnene (ROP)
24
Q

Charlotte er 33 år, gravida 2, para 1, der for tre år siden har født sit første barn helt naturligt.

Tidligere:

Som 25-årig kontrolleret for middelsvær dysplasi, (CIN 2 forandringer), der svandt spontant. Seneste smear for fire år siden.

Aktuelle:

Gravid med et foster i uge 29+5. Bliver nu henvist af egen læge grundet kraftig blødning efter coitus.

Graviditeten frem til nu:

  • Havde vaginal blødning i 8. graviditetsuge, tolket som abortus imminens
  • Normal 1. og 2. trimesterskanning
  • Henvendte sig i uge 24+5 akut på fødegangen på grund af vaginalblødning. Vaginaleksploration ved jordemoder viste en bevaret, men uregelmæssig cervix, tolket som et lille cervikalt fibrom.

Spørgsmål:

  1. Angiv 3 mulige obstetriske årsager til vaginal blødning i 1. og 2. trimester
  2. Angiv 3 mulige gynækologiske årsager til vaginal blødning i 1. og 2. trimester
  3. Angiv den mest sandsynlige diagnose hos denne kvinde og begrund dit svar
  4. Hvad vil du spørge om som led i en fokuseret gynækologisk/obstetrisk anamnese i den aktuelle sygehistorie? (angiv i stikordsform)
  5. Angiv hvilke objektive og parakliniske undersøgelser, du vil foretage
A
  1. Angiv 3 mulige obstetriske årsager til vaginal blødning i 1. og 2. trimester
    • Abortus imminens
    • Placenta praevia
    • Abruptio placentae
    • Vasa praevia
    • Erytroplakier
  2. Angiv 3 mulige gynækologiske årsager til vaginal blødning i 1. og 2. trimester
    • Erytroplakier
    • Cystit
    • Condylomer
    • Vaginalrift
    • Cervixcancer
  3. Angiv den mest sandsynlige diagnose hos denne kvinde - og begrund dit svar
    • Cervixcancer:
      • Blødning fra 8. graviditetsuge, igen i 24. uge, hvor cervix palperes uregelmæssig. Og nu blødning efter coitus.
    • Acceptable svar, der ikke giver fuldt pointscore:
      • Truende præmatur fødsel
      • Dybt sæde af placenta/placenta prævia
  4. Hvad vil du spørge om som led i en fokuseret gynækologisk/obstetrisk anamnese (angiv i stikordsform):
    • Graviditet:
      • Hidtidige graviditets forløb
      • Graviditetskomplikationer (tidligere blødning)
      • Resultat af evt. 1 og 2 trimesterskanning herunder placentas lokalisation
    • Blødning:
      • Debut
      • Styrke/omfang
      • Varighed
      • Tidligere vaginal blødning
      • Hyppighed
      • Frisk blødning eller vandig-blodig
      • Udløsende faktor (sex, toiletbesøg, traume)
    • Smerter:
      • Debut
      • Styrke
      • Varighed
      • Mave- eller rygsmerter (præterme veer vs. placentaløsning)
    • Andre ledsagesymptomer:
      • Fx gastroenterologiske eller urologiske klager
        • Obs. anden blødningskilde
      • Fosterbevægelser
        • Øgede/færre
    • Tidligere:
      • Kontaktblødning
      • Smerter ved coitus
      • Seneste smear
      • Dysplasi
      • Koniseret
      • HPV vaccineret
      • Gynækologisk undersøgelse under graviditeten
  5. Angiv hvilke objektive og parakliniske undersøgelser du vil foretage
    • UL:
      • Placentas placering
      • Hæmatomer (obs løsning)
      • Cervix længde (obs præterm fødsel)
    • Fostervurdering:
      • De fire håndgreb
      • CTG
      • UL (vægtestimat, fostervandsmængde og evt. flowmåling på navleaterie)
    • GU:
      • Inspektion (erytroplakier, hæmorider) blødningens lokalisation og omfang, synlig tumor, biopsi hvis synlig tumor
      • Ej eksploration før placenta´s lokalisation er kendt
    • Almentilstand:
      • Vitale parametre (BT, puls, RF, temperatur, SAT)
    • Paraklinik:
      • Urinstix
      • Hb
      • Type+BAC
      • Koagulationsstatus
      • Hæmatocrit
      • Væsketal
25
Du er reservelæge på børneafdelingen. Sygeplejersken har bedt dig komme straks for at tilse en 1 år gammel pige, der netop er ankommet i børnemodtagelsen. Pigen har tidligere været rask. Bor sammen med forældre og to ældre søskende, og går i dagpleje. Pigen er henvist akut af vagtlæge pga. febrilia og påvirket almentilstand. Hun har været syg med feber i et par dage. Hun er pylret, virker lyssky, har haft enkelte opkastninger og er tiltagende alment påvirket. Du er bekymret for pigen, og går straks i gang med at undersøge hende uden at uddybe anamnesen yderligere. 1. **Redegør for din primære vurdering samt den fokuserede objektive undersøgelse.** 2. **Efter du har undersøgt pigen bestiller du en række parakliniske undersøgelser, hvor nogle af svarene ses i tabellen nedenfor. Forklar de væsentligste analyseresultater.** 3. **Hvilke yderlige undersøgelser (som der endnu ikke er svar på) vil du have bestilt sammen med de her præsenterede?** 4. **Angiv pigens diagnose og redegør for behandlingen.** 5. **Når behandlingen er iværksat, og pigens tilstand er stabiliseret skal du overveje risikoen for smitte. Hvad skal du foretage dig i denne forbindelse?** 6. **Angiv mindst to mulige komplikationer til pigens sygdom.**
1. **Redegør for din primære vurdering samt den fokuserede objektive undersøgelse.** * Indled med ABCD-vurdering herunder vitale parametre: * Airways - frie luftveje * Breathing - respiration, stet p, RF, SAT * Cirkulation - BT, puls, kapillærrespons, hud (farve, temperatur) * Disability - AVPU * Almentilstand: * Farver * Hydrering * Kontakt/bevidsthedsniveau * NRS * Andet: * Otoskopi * Cavum oris * Glandelstatus * Stet p et c * Abdomen (ømhed, udfyldninger) * Ekstremiteter (tonus, Kernigs tegn) * Brudzinskis tegn * Hud (udslæt, petekkier/suggilationer) 2. **Forklar analyseresultaterne:** * Spinalvæske med forhøjet leukocyttal (primært neutrofilocytter), højt protein, lav glukose, tydende på bakteriel meningitis * Bakteriel infektion (høj crp, leukocytose med overvægt af neutrofilocytter) * Let påvirket syrebasestatus (lactatacidose) tydende på, at barnet er dårligt cirkuleret/evt. sepsis * Normale koagulationsparametre, ej tegn til DIC * Væsketal tydende på let dehydrering (lav Na) * ????? 3. **Hvilke yderlige undersøgelser vil du have bestilt?** * Bloddyrkning, (MAT) * Spinalvæske til mikroskopi, dyrkning og resistens, (evt. PCR meningokok+pneumokok) * Podning fra svælg, petekkier * ØNH undersøgelse, evt. paracentese 4. **Angiv den mest sandsynlige diagnose samt den initiale behandling** * Bakteriel meningitis, mest sandsynligt pneumokok eller meningokok meningitis * Dexamethason (opstartes før antibiotikabeh. mhp. reduktion af neurologiske sequelae) * Initialt: Bredspektret antibiotika iv (Ceftriaxon) * Senere: Behandling iht. resistenssvar (Penicillin ved meningokokker og pneumokokker) * *Den studerende dumper, hvis diagnosen meningitis ikke anføres* 5. **Når behandlingen er iværksat, og pigens tilstand er stabiliseret skal du overveje risikoen for smitte. Hvad skal du foretage dig i denne forbindelse?** * Patienten skal være isoleret på sengestuen (24h efter behandlings start) * Anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed (akut telefonisk kontakt) * Profylakse til pårørende og husstandskontakter (engangsdosis Ciprofloxacin) * Styrelsen for Patientsikkerhed tager stilling til profylakse af børn/personale i dagplejen 6. **Angiv mindst to mulige komplikationer til pigens sygdom** * Hørenedsættelse * Cerebral absces * Cerebralt infarkt * Hydrocephalus * Hjerneskade * Død
26
Du er læge i almen praksis og skal gennemføre en konsultation. Rikke er 37 år. Hun kommer i dag til 3. graviditetsundersøgelse. Rikke er gravida 3, para 2. Du kan se, at hun var hos din kollega i praksis for 14 dage siden, og blev sat i behandling for en urinvejsinfektion. Der ligger et dyrkningssvar fra urinprøven i journalen. Du skal nu gennemføre en 3. graviditetsundersøgelse i almen praksis. Hun er i dag i graviditetsuge 31+6. _Dyrkningssvar:_ *_18.11.16:_ Gravid i uge 28 henvender sig med svie og hyppige vandladninger. Tilladelige plukkeveer. Mærker dagligt liv.* * Urin stiks 2+ leuk, nitrit neg* * Rp. Urin til dyrkning og resistens /ringer for svar.* *_19.11.16:_ Urinyrkningssvar:* * Gruppe B streptokokker \> 104 kolonier pr ml.* * Følsom for penicillin* * Rp. Tbl. Penicillin 1 mio IE x 3 i 7 dage.* Du skal gennemføre en 3. Graviditetsundersøgelse ved at: 1. **Uddybe anamnesen** 2. **Beskrive, hvilke objektive undersøgelser, du vil foretage. Du får herefter et samlet svar på disse undersøgelser ved observatøren.** 3. **Skitsere en plan for opfølgning ud fra anamnesen og de objektive fund.**
1. **Anamnese:** * Graviditetsgener (ryg-/bækkengener, ødem) * Plukkveer * Belastning (arbejde, orlov) * Præeklampsi symptomer (hovedpine, syn) * Fosteraktivitet * Aktuel medicin * Gener efter UVI (svie ved vandladning) * Efterspørger vandrejournal 2. **Undersøgelser:** * Almentilstand * Blodtryk * De 4 håndgreb (præsentation, størrelse, liv) * SF-mål * Hjertelyd (trestetoskop) * Vægt * Ødem * Urinstix (protein, glukose, blod, nitrit, leukocytter) 3. **Plan for opfølgning:** * Info om dyrkningssvar med GBS * Fødsel med profylaktisk penicillin iv. pga GBS+ * Barneundersøgelse ved 5 uger * Lægeundersøgelse af mor 8 uger efter fødsel *Ad vurdering: Skal kende forløb i svangreomsorg. Vide, at GBS i urin skal behandles med penicillin ved diagnostik og profylaktisk ved fødslen. Hvis den studerende slet ikke kommer ind på urindyrkningssvaret, skal det vurderes som grænsetilfælde.* ***_Håndtering 3.graviditets undersøgelse:_*** Lægen vurderer den gravides generelle trivsel, herunder blandt andet behov for aflastning. Endvidere diskuterer den gravides og hendes partners forventninger til fødsel og barselsperiode foretager risikoopsporing af obstetriske komplikationer, herunder præeklampsi, væksthæmning af fosteret og diabetes samt truende for tidlig fødsel. **_Patienten:_** * Du hedder Rikke, er 37 år og er gift med Morten. I har været gift i 5 år og har boet sammen i 7 år. Du arbejder 37 timer om ugen som pædagog i en børnehave. Morten arbejder på et autoværksted. Sammen har I Sofie, som er 5 år.* * Du har bestilt tid til en rutine 3. graviditetsundersøgelse i uge 32.* * Du har sidst været ved lægen, for 14 dage siden, da du havde svie og hyppige vandladninger. Du fik at vide, at du havde blærebetændelse og blev sat i penicillinbehandling, som du tog i en uge. Du har ikke været til nogen kontrol siden. Du har din vandrejournal med, som du viser til lægen på opfordring.* *_Svar på spørgsmål fra lægen:_* * *Ved svar på, hvordan du har det, svarer du: ”Jeg har det vist meget godt, tænker du på noget bestemt?”* * *Graviditet og fødsel med Sofie, der nu er 5 år, forløb helt efter bogen, og udover de sædvanlige børnehaveinfektioner, er hun sund og rask. Du havde en spontan abort i uge 12 for ca. 1 ½ år siden, men er heldigvis blevet relativ hurtigt gravid igen* * *Graviditetsgener: Du synes, at det begynder at blive tungt, og du bliver hurtig træt nu. Forstyrret nattesøvn, enten møffer den lille rundt eller også gør det ondt i bækkenet, lidt uro i benene. Du har lidt sure opstød især om aftenen og når du kommer ned at ligge.* * *Væske i kroppen. Benene bliver tykke hen mod aften og har gjort det gennem et par uger, men det gjorde de vist også i graviditeten med Sofie på dette tidspunkt.* * *Du har taget omkring 10 kg på indtil nu. Dit BMI før graviditeten var 24.* * *Du opfatter dig selv som en sund og rask kvinde og glæder dig over graviditeten. Du får gået nogle ture og leger med Sofie både i haven og indendørs. Du forsøger at prioritere en svømmetur for dig selv en gang om ugen, men det er ikke altid det lykkedes.* * *Den forestående fødsel: Du ønsker at føde på sygehuset. Fødslen for 5 år siden forløb helt uproblematisk. Mormor bor i nærheden og hun skal passe Sofie når fødslen går i gang.* * *Du ryger ikke og drikker kun sjældent alkohol. Siden du blev gravid, har du ikke rørt alkohol.* * *Medicin: Ud over penicillinen, har du ikke taget medicin. Du tager jern-tilskud og gravitamin* * *Du har ikke nogen kendte sygdomme, såsom forhøjet blodtryk eller sukkersyge* * *Du har været til sukkerbelastningstest for 14 dage siden (uge 28-30) fordi din bedstemor har type2 sukkersyge), men der var heldigvis ikke tegn til graviditetsbetinget sukkersyge.* * *Din termin er den 28. januar, dvs du er i uge 31+6 i dag. Terminen er fastsat ved nakkefoldsskanningen i starten af graviditeten* * *Sygdomme i familien (dispositioner): Din bedstemor har sukkersyge. Ellers er der ingen sygdom i familien.* * *Fosteraktivitet: Der er liv og glade dage derinde. Du mærker den mange gange om dagen og især om natten. Du har ikke oplevet specielt mange sammentrækninger i livmoderen (plukkeveer). Det er kun, hvis du har haft for meget fart på* * *Fosterpræsentation: Jordemoderen sagde ved seneste besøg at hovedet lå ned af, men hovedet stod ikke fast. Du får også flest spark op mod ribbenene.* * *Arbejde: Jeg har netop haft sidste dag på job i dag – det bliver mærkeligt at gå hjemme fra nu af, men også rart.* * *Familie: Storesøster Sofie glæder sig til at lillebror/lillesøster kommer. Morten holder 14 dages orlov efter fødslen, men resten af orloven tager jeg.* *Spørgsmål til lægen, hvis han/hun ikke selv kommer ind på det:* * *Kan jeg være sikker på, at min blærebetændelse er væk?* * *Har blærebetændelsen nogen betydning for mit barn?* * Attitude:* * *Forventningsfuld og lidt bekymret for, om alt nu er som det skal være. Aborten fra sidste graviditet sidder lidt i dig.*
27
Du er børnelæge og skal gennemføre en konsultation i Børnehospitalets ambulatorium. Du læser nedenstående henvisningsnotat fra egen læge, inden du ser familien: Simon er en 5 år gammel dreng, der igennem ½ år har haft diare. Der har været 6-7 daglige tynde, ildelugtende afføringer, der af og til bevirker, at han ikke kan holde sig i børnehaven eller under leg hjemme. Det bekymrer forældrene, for Simon har tidligere været helt rask og ikke haft problemer med maven. Du skal nu gennemføre en ambulant konsultation, hvor du indleder en samtale med Simons mor/far. Simon er med, men er meget genert, og deltager derfor ikke i samtalen. Du skal i løbet af konsultationen: 1. **Optage en grundig anamnese** 2. **Gøre rede for (men ikke udføre) en fokuseret objektiv undersøgelse** 3. **Lægge en plan for den videre udredning og samtidig forklare de differentialdiagnostiske overvejelser for mor/far** 4. **Ud fra undersøgelsesresultaterne angive den sandsynlige diagnose og gøre rede for videre udredning og behandling** Svar på den objektive undersøgelse og de parakliniske undersøgelser vil blive udleveret af observatøren.
1. **_Anamnese:_** * Hvordan var Simon inden diareen startede? * Hvordan har han det nu, set bort fra diareen? (stres, familje, socialt, økonomisk, etc.) * Afføringen: Konsistens, farve, hyppighed, mængde, smerter * Andre symptomer * AT: Vægt og højdeudvikling, temperatur, smerter (mave, led?), hodepine, andet? * Varighed af symptomer? * Er andre i familjen syge? * Nu samtidig med Simon? Lignende symptomer? * Andre sygdomme i familjen (kræft, autoimmunt)? * Mediciner, allergier, sygdomme fra tidligere? Vacciner? * Familjeanamnese (søskende, forældre, autoimmunitet, kræft) * Rejse (eksotiske stede?) * Diet (amning, ændring af kost ved start af diare?) 2. Objektiv undersøgelse: * Almen tilstand * Energi? * Temperatur, farver, respiration * Abdominal undersøgelse * Højde, vægt * Svar på objektive undersøgelser: * Helt normal objektiv undersøgelse, bortset fra let meteoristisk abdomen. Vækstkurven udleveres. 3. **Videre plan:** * Bestille undersøgelser og forklare forældre om dem * Afføringsundersøgelser (patogene tarmbakterier, parasitter, ormeæg, calprotektin) * Almene parametre (hæmatologi, væsketal, leverenzymer) * Thyroideatal, cøliakiscreening, CRP * Differentialdiagnostiske overvejelser: * Bakteriel eller parasitær infektion * Obstipation med overløbsdiare * Cøliaki * Inflammatorisk tarmsygdom 4. **Diagnose, udredning og behandling:** * Giardia lamblia er en parasittinfektion. * Relativt hyppig parasit, smitter oftest gennem drikkevand og fødevarer. * Behandling: kortvarig metronidazol-kur. God håndhygiejne. **_Patientens mor/far:_** *Du hedder Mette Jensen/Peter Jensen og er mor/far til Simon på 5 år. Simon har en storebror på 7 år og en storesøster på 10 år. Du er gift med Simons far/mor. I har begge fast arbejde, mor arbejder i en bank, far er gymnasielærer, og generelt er familien velfungerende uden ægteskabelige, sociale, økonomiske, helbredsmæssige eller andre problemer. Grunden til, at du har bestilt tid til Simon er, at I forældre synes, at afføringsproblemet fylder mere og mere, selv om den praktiserende læge har beroliget med, at han ikke har tabt i vægt. I er bekymrede for, om der er en underliggende sygdom som årsag. Farfar har netop fået konstateret kræft i tyktarmen.* *_Anamnese:_ Konsultationsprocessen vil nu være, at studenten indleder med at spørge ind til sygehistorien. Hvordan var drengens tilstand før diareen startede, har der været stagnerende højde eller vægttab, har du medbragt nogle højde/vægtmål? Hvordan startede det, hvordan har han det i det daglige. Den studerende skal efterspørge afføringens karakter (konsistens, blod, slim), er der nogle andre symptomer i form af mavesmerter, feber, træthed, hovedpine, ledsmerter eller andet? Har andre i familien haft tilsvarende symptomer? Får han noget medicin? Der skal spørges til kost: blev drengen ammet som spæd, er der tilføjet ny type kost i forbindelse med start på diareen. Har familien været på udlandsrejse (især mere eksotiske områder)?* *_Undersøgelse:_ Studenten spørger observatøren om undersøgelsesresultaterne. Der skal altså ikke foretages nogen fysisk undersøgelse under eksaminationen.* *_Plan:_ Endelig skal der planlægges forskellige blodprøver samtidig med, at den studerende forklarer forældrene, hvad der undersøges for. Endvidere bestilles afføring til undersøgelse for tarmbakterier. Observatøren vil udlevere svar på alle undersøgelser.* *_Afslutning:_ Konsultationen rundes af ved, at den studerende forklarer, hvad undersøgelserne har vist. At alle blodprøver er normale, men at én af afføringsprøverne viste, at drengen har en infektion med en parasit (giardia lamblia), som bør behandles med antibiotika.* ***_Svar på spørgsmål fra lægen (der skal kun svares på det, der spørges om):_*** * *Drengens vækst: Han vejede ved fødslen 3500 g og målte 53 cm. Vejede ved 5 års undersøgelsen hos egen læge for ½ år siden 22,3 kg med en højde på 115 cm.* * *Ekspositioner: hele familien havde diare i et par dage i sommerferien, hvor de var på telttur i Alperne. Det svandt hurtigt for de andre. Forældrene synes det faldt sammen med, at de havde spist kylling stegt på bål* * *Dispositioner: Ingen arvelige sygdomme i familien.* * *Tidligere sygdomme: Drengen har haft lidt astmatisk bronchitis fra 6 mdrs alderen, men ikke haft nogen astmasymptomer eller fået astma medicin siden 4-års alderen. Han har haft almindelige infektionssygdomme. Har fulgt det almindelige vaccinationsprogram.* * *Fysiske symptomer: Tynd mave 5-7 x dagligt igennem de seneste 3-4 måneder. Afføringen af normal farve, ingen blod eller slim i afføringen. Ledsaget af mavesmerter diffust i hele maven. Har meget luft i maven. Er måske lidt mere træt end han plejer. Ingen feber, ingen ledsmerter eller andre symptomer.* * *Kostvaner: Han spiser en ganske almindelig, sund og varieret kost, og i passende mængder. Får daglig vitaminpille.* * *Allergier: Ingen kendte.* * *Medicin: Får ingen medicin nu. Forældrene har en overgang prøvet Imodium efter hver afføring i en uge, uden særligt resultat.* * *Socialt: Drengen går i børnehave, leger godt med de andre børn. Der har ikke været lignende tilfælde i børnehaven. Derimod en overgang kighoste.* *_Hvis lægen/den studerende går i stå undervejs kan du hjælpe til med spørgsmål som eksempelvis:_* * *Hvis lægen kigger på prøvesvarene uden at kommentere denne, spørges: Hvordan synes du, det ser ud?* * *Tror du Simon kan have en sygdom vi ikke har opdaget?* * *Hvad tror du Simon kan fejle?* *Hvis den studerende kun fokuserer på en enkelt sygdom kan der spørges: Kan Simon fejle andet end det du nævner?* * *Hvis lægen/studenten siger, at der skal tages blodprøver uden at redegøre nærmere for dette spørges: Hvad er det du undersøger for med blodprøverne?* * *Hvis lægen/studenten har nævnt, at Simon måske har en infektion med parasitter, kan du spørge ind til hvordan det skal undersøges nærmere og hvad resultatet kan være.*
28
På stuegang ses en 18 dage gammel dreng, født med gestationsalder 27 uger + 4 dage, fødselsvægt 675 g, Apgar 3/1, 5/5, 8/10. Initialt curosurf-behandlet. Aktuelt er barnet gennem 3-4 timer blevet mere ustabilt med tiltagende episoder med apnø ledsaget af faldende saturation og bradycardi, og nu galdefarvet aspirat i ventrikelsonden. Blodtrykket er blevet lavere. Objektivt: Bleg, hypoton, nedsat kapillærrespons. Abdomen er mere udspilet og med mørkfarvning. Paraklinisk: Der er taget en udvidet syre/base kapillært for ½ time siden, se billede. **_Spørgsmål:_** 1. **Hvad viser den kapillære blodprøve? Beskriv kort.** 2. **Hvilke 2 (og kun 2) differentialdiagnoser er vigtige at overveje? Begrund kort** 3. **Hvilke øvrige undersøgelser vil du bestille her og nu? Beskriv kort hvilke afvigende fund/svar der kan ses ved dine diagnoser.** 4. **Vil du starte nogen behandling her og nu (før prøvesvar)?** 5. **Hvilke komplikationer kan der være ved den aktuelle tilstand (ikke præmaturiteten i sig selv)?**
1. Kombineret respiratorisk og metabolisk acidose. Laktatacidose pga. anaerob forbrænding og samtidig hypoventilation 2. Sepsis (evt. med meningitis) eller nekrotiserende enterocolitis. På baggrund af påvirket almentilstand og gastrointestinale symptomer med laktatacidose. 3. _Infektionstal:_ Høj CRP, lave/høje leukocytter, neutrofile og lave/høje trombocytter _Bloddyrkning:_ Bakterievækst i blodet _Oversigt over abdomen:_ Fri luft i abdomen, intramural luft 4. Antibiotika, bredspektret inkl. anaerobe bakterier. Pause med mad per os. Evt. kirurgi (resektion, stomi) 5. Død, tarmstrikturer, korttarmssyndrom (malabsorption, dårlig trivsel)
29
Du er obstetrisk vagthavende. Jordemoderen beder dig komme til Fødegangen fordi hun gerne vil konferere en 31-årig fødende kvinde med dig. Situationen er ikke akut. Patienten ankom på fødegangen klokken 7 i morges og klokken er nu 12. 1. **Hvad vil du spørge jordemoderen om mhp. a****namnese** 2. **Hvad vil du spørge jordemoderen om mhp. o****bjektive fund?** 3. **Hvad er din vurdering af situationen (diagnose)?** 4. **Hvilken behandling/plan vil du sætte i værk?**
1. **_Anamnese:_** * Den fødendes tilstand (træt, forpint eller opgivende) * Fosterets tilstand (hjertelyd, præsentation, størrelse) * Aktuelle fødselsforløb (debut, styrke og hyppighed af veer, eksplorations fund ved ankomst til fødeafd. og sidste undersøgelse, vandafgang, blødning, smertelindring) * Obst. anamnese (gravida herunder GA, graviditetsforløb indtil nu inkl. undersøgelser) * Tidligere sygdomme, allergi, medicin 2. **_Objektiv undersøgelser:_** * Vitalværdier (BT, P, temp., urinstix evt højde og BMI) * Hjertelyd * De 4 håndgreb (lejring, fosterskøn, uterus) * Indvendig undersøgelse (collum, orificium, stand, fostervand, blødning) 3. **Diagnose:** * Dystoci pga. vesvækkelse * \< 2 cm på 4 timer 4. **Behandling:** * Opstart med S-drop og kontinuerlig CTG * Der skal foreligge en plan ang. ny vurdering af fremgang * *Du kan hjælpe den studerende:* *Hvad* er den videre plan og hvad skal jeg gøre nu? ​​***_Til jordemoder:_*** *Du er jordemoder på fødegangen på Odense universitetshospital. Du har en 31-årig førstegangsfødende kvinde, der er i aktivt fødsel. Der er dog ikke rigtig fremgang i fødslen. Hun har kun udvidet sig 2 cm på 5 timer og er ved at være utålmodig over at der ikke sker mere. Du har tilkaldt den vagthavende fødselslæge for at drøfte patienten mhp. evt. tiltag og en videre plan.* _Svar på lægen sine spørgsmål:_ * *Den fødendes tilstand: Hun virker utålmodig, men klarer veerne flot.* * *Aktuelle fødselsforløb: Har haft veer siden kl 2 i nat, kom på fødegangen kl 7 med regelmæssige veer 3-4/10. min og var 5 cm. Lige eksploreret (kl 12) til 7 cm. Veerne er aftaget i styrke og til 2/10 min.* * *Smertelindring: Ingen epidural eller anden smertestillende. Klarer sig med ilt og vejrtrækningsøvelser.* * *Vandafgang/vaginalblødning: Ja, spontan vandafgang kl 8. Klart fostervand. Tilladelig vaginalblødning.* * *Fosterets tilstand: Normal hjertelyd (Doptone). Hvis der spørges om den er hørt ved CTG er svaret nej. Hovedstilling. Vurderet til 3800g* * *Antal fødsler: Ingen tidligere fødsler.* * *Antal graviditeter: Dette er 1. graviditet. GA 40+3. Hvis der spørges ind til graviditetsforløb, så har det været ukompliceret indtil nu. Hun har fulgt alle undersøgelser hos jordemoder og egen læge. Hun har også været til nakkefoldsskanning og misdannelsesskanning. Alle undersøgelser har været normale.* * *Tidligere gynækologiske lidelser*: *Ingen du kender til.* * *Rygning: Nej* * *Hovedpine, synsforstyrrelser og ødemer: Nej* * *Hoste og åndenød: Nej* * *Kvalme og opkastning:* *Nej* * *Afføring: At det er som det plejer, og farve og konsistens er normal* * *Vandladning: Ingen gener.* * *Tidligere sygdomme:* *Kvinden har aldrig været indlagt og er sund og rask.* * *Dispositioner: Der er ingen arvelige lidelser i familien* * *Ekspositioner*: *Hun har ikke været i udlandet for nylig, ikke spist anderledes og heller ikke været sammen med nogen, der har været syge.* * *Allergi: Ingen kendte allergier* * *Dagligt forbrug af medicin: Nej.* * *Socialt: Hun er gift og bor sammen med Peter i hus, arbejder som Landmand.* *_Undersøgelser du har lavet:_* * *Udvendig undersøgelse:* * *De 4 håndgreb:* *foster i første hovedstilling, fast i bækkenindgang. Fosterskøn 3800g.* * *Uterus uøm med regelmæssige kontraktioner aftagende i styrke og hyppighed sammenlignet med tidligere undersøgelse for 4 timer siden* * ​*Indvendig undersøgelse:* * *Collum udslettet* * *Orificium 7 cm* * *Caput mellem bækkenindgang og spinae* * *Klart fostervand* * *Tilladelig blødning* * *Spørges der til andre objektive undersøgelser skal du svare at de ikke er udført* * *Hvis der spørges om blodprøver, så er der ikke taget nogen* * *Du kan hjælpe studenten på vej ved at sige at du har en fornemmelse af at veerne er aftaget i styrke og hyppighed sammenlignet med tidligere undersøgelser.*
30
Ella er 1 år og 7 måneder gammel. Hun indlægges akut af vagtlæge pga. febrilia gennem 3 døgn. Ella´s mor synes pigen er blevet dårligere igennem det sidste ½ døgn og er utryg ved situationen. Yderligere oplysninger foreligger ikke ved indlæggelsen. Du er vagthavende læge på børneafdelingen. Det har været en fredelig aftenvagt i børnemodtagelsen, så du ser Ella kort tid efter at hun er ankommet. Ella´s mor er lige kørt, da hun skal aflevere Ella´s storesøster hos bedsteforældrene. Forinden har sygeplejersken dog nået at få de relevante anamnestiske oplysninger fra mor. Du skal nu gennemføre en akut vurdering, undersøgelse og behandling af barnet, hvor du ved hjælp af sygeplejersken: 1. **Uddyber anamnesen** 2. **Gennemfører en objektiv undersøgelse** 3. **Planlægger parakliniske undersøgelser** 4. **Gør rede for diagnostiske overvejelser** 5. **Skitserer eventuelle behandlingstiltag**
1. **Anamnese:** * Feber: Temperatur, varighed * Andre symptomer: AT, mad- og væskeindtag (nylige ændringer i kost?), udtryk for smerter, afføring og urin (ble, ændringer, lugt, farve, mængde), opkast, hud (farver, udslæt) * Ører, hals (smerter, farver, søvn) * Luftveje (hoste, katharhalia) * Kendte sygdomme, allergier * Mediciner * Vacciner * Eksponeringer (rejser, mulig indtag af substancer, syge i omgangskrets) * Sygdomme i familjen (familjeanamnese) * Udvikling, fødsel 2. **Objektiv US:** * ABCDE hurtig gennemgang * AT indtryk (aktivitet, gråd?) * Vitalia: RR, SpO2, BT, HR, kapillærrespons, hud (farver, turgor, klam), temperature * St.p og c. * Vægt * Hud, læsioner, farver, udslet, etc. (hele kroppen, også under ble) * Nakke- rygstivhed * Ører * Hals, mund * Øjne * Ekstremiteter * Abdomen (inspektion, auskultation, perkussion, palpation) * Lugt (ble, halitose, ketoacidose?) 3. **Parakliniske undersøgelser:** * Røntgen thorax * Blodprøver: Infektionstal (CRP, leukocytter m/diff. syre/basetal, blodsukker, væske/nyretal) * Trakealsekret (evt også blod) D+R og virusundersøgelse * (Urinstix, halspodning) 4. **Diagnostiske overvejelser:** * **​**​Pneumoni 5. **Behandlingstiltag:** * Opstarter relevant Penicillinbehandling (peroral Vepicombin) * Nævner videre plan (enten udskrivelse eller indlæggelse til observation) ***_Til sygeplejersken:_*** * Du skal forestille dig, at Ella er infektionssyg, men ikke svært akut påvirket. Anamnese og undersøgelse skal gerne føre frem til, at Ella har en lungebetændelse, der bør behandles med penicillin, hvorefter hun i princippet kan udskrives igen.* * Den studerende forventes at starte med en ultrakort ABCD-vurdering, der skal afklare, at barnet ikke er væsentligt akut påvirket. Studenten skal herefter gennemføre en regelret anamneseoptagelse og en grundig objektiv undersøgelse mhp. at afklare infektionsfokus. Efterfølgende bestille relevante diagnostiske undersøgelser samt lægge en behandlingsplan.* * Du er sygeplejerske i aftenvagt og har for ½ time siden taget imod Ella på 1 år og 7 måneder. Ella´s far er på forretningsrejse, og mor har derfor været alene med pigen i sygdomsperioden, og tør nu ikke længere tager ansvar herfor. Mor ønsker ikke, at Ella´s storesøster skal være på sygehuset, hvis der skal laves forskellige undersøgelser på Ella, og er derfor undervejs over til bedsteforældrene med hende, men er tilbage ila. en times tid. Mor har givet dig alle relevante informationer omkring Ella, som du nu kan videregive til lægen (den studerende).* * Før lægen ankommer, har du selv fået indtryk af barnet, som er feberklattet og mat, men vågen og med god kontakt. Hun har lidt påskyndet vejrtrækning, og er lidt bleg, men virker ikke dehydreret (ABCD stabil).* * Når studenten hilser, siger du ”Det var godt du kom. Ella´s mor kommer lige lidt senere, men jeg har fået alle de nødvendige oplysninger, så lad os sammen kigge på pigen”* * Du kender anamnesen, objektive fund og parakliniske værdier. Du skal kun oplyse eksakte værdier, når (hvis) du bliver spurgt.* * Hvis studenten opfatter barnet som svært akut dårligt, og derfor går direkte til diagnostiske undersøgelser som blodprøver, lumbalpunktur mv., og går i gang med stabilisering af barnet (ilt, iv NaCl, iv antibiotika), må du gerne afbryde med kommentarer som eksempelvis: ”Så skidt synes jeg nu ikke Ella er. Skal du ikke først finde ud af, hvad der har været med Ella de seneste dage, og også få hende undersøgt, før vi går i gang med at bestille en masse prøver”.* *_ANAMNESE:_* *På studentens spørgsmål omkring anamnesen gives nedenstående svar (kun svar, hvis studenten spørger direkte til det):* 1. *_Feber:_ Ella har haft svingende feber mellem 38.5-40 OC igennem tre døgn. Mor har flere gange givet Panodil mikstur, som har slået feberen lidt ned, og som har gjort, at pigen er kvikket lidt op over nogle timer.* 2. *_Almentilstand:_ Hun har specielt det sidste døgn været meget træt og har sovet mere end vanligt. Når hun har været vågen, har hun ikke rigtigt orket at lege, men har mest siddet og ”hængt” hos mor. Har i dagene med feber stort set intet spist, men har drukket rimeligt.* 3. *_Ører:_ Ikke indtryk af, at pigen har haft ondt i ørerne. Hun har godt nok sovet uroligt om natten, men mor har tænkt, at det skyldes feber samt hoste.* 4. *_Hals:_ Mor har overvejet om hun kan have ondt i halsen, da hun stort set intet har spist de seneste dage. Der har ikke været øget spytflåd.* 5. *_Luftveje:_ Hun har været katharhalsk igennem 4-5 dage, og har de sidste par dage også haft en del hoste.* 6. *_Vandladning:_ Mor har ikke haft indtryk af, at pigen har smerter ved vandladning. Hun har tisset lidt mindre end vanligt (bleerne har været mindre våde). Urinen har ikke været ildelugtende.* 7. *_Mavesmerter, opkastning, afføring:_ Pigen har ikke klaget over mavesmerter. Der har ikke været opkastning eller diaré. Hun havde en mindre, normal affføring i går.* 8. *_Hud:_ Mor har ikke bemærket noget hududslæt.* 9. *_Ekstremiteter:_ Pigen har gået normalt, mor har ikke bemærket noget abnormt.* 10. *_Allergi:_ Ingen mistanke herom* 11. *_Medicin:_ Får ingen fast medicin* 12. *_Arvelige sygdomme:_ Der er ingen arvelige sygdomme i familien.* 13. *_Fødsel:_ Freja er født ved en helt normal fødsel til termin.* 14. *_Børnevaccinationer:_ Hun har fulgt de almindelige børneundersøgelser og børnevaccinationsprogrammet.* 15. *_Tidligere sygdomme:_ Hun har ikke været alvorligt syg eller været indlagt på sygehuset tidligere.* *Ved evt. spørgsmål til anamnesen, som ikke er dækket af ovenstående, svarer du ”Det har mor ikke nævnt noget om”.* _OBJEKTIVE FUND:_ Vi ønsker at teste studentens evne til at gennemføre en fokuseret objektiv undersøgelse. Den studerende skal derfor angive, hvad han/hun specifikt kigger efter, og skal ikke få svaret forærende. Eks. er det ikke tilstrækkeligt at sige: ”Jeg otoskoperer barnet”. Den studerende skal angive: ”Jeg otoskoperer barnet, hvor jeg ser efter rødme og frembuling af trommehinden samt flåd fra øret”. Hjælp gerne den studerende ved at spørge: ”Hvad er du kigger efter ved otoskopi”, ”hvad er det du lytter efter ved stetoskopi” osv. Så svar kun på, hvad der spørges om! * Almentilstand: Vågen med god kontakt, er pylret og mat, men protesterer relevant ifbm. undersøgelsen. Er ikke irritabel og ikke nakke-rygstiv * Respirationen er påskyndet og lidt stødende, ej hvæsende, diskrete indtrækninger, let spil af alae nasi * Målte værdier: temp 39,6C, puls 160, BT 85/50 (normalt), vægt 11,5kg (habituelt 12kg), RF 55, SAT 93% * Hud: lidt bleg, ingen petekkier/udslæt, normal hudturgor, kapillærrespons 1-2 sekunder * Ører: ingen rødme eller frembuling, intet flåd * Øjne: ingen rødme eller pussekretion * Cavum oris: ingen rødme eller belægninger af tonsiller * Lymfeknuder: enkelte, let hævede lymfeknuder bilateralt på halsen * St c: påskyndet hjerteaktion, ingen misyde * St p: højresidig basal krepitation, dæmpning svarende hertil, i øvrigt ingen bilyde * Abdomen: blødt, uømt, ingen udfyldninger * Ekstremiteter: normal tonus og bevægemønster, ingen hævelse af led _PARAKLINIK:_ På studentens spørgsmål omkring parakliniske undersøgelser gives nedenstående svar. Svarene gives samlet på et kort efter, at der er spurgt: ”Er der yderligere undersøgelser, du ønsker at bestille, før jeg giver dig svarene”. Røntgenbilledet vises kun, hvis dette efterspørges. * Blodprøver: * syre/base: normal * blodsukker: 5,6 mmol/l * crp: 125 mg/L (\<6 mg/L) * Leukocytter: 22,6 x 106 (3,6-14,0 x 106) * Natrium: 132 mmol/L (137-145 mol/L) * Kalium: 4,2 mmol/L (3,6-4,6 mmol/L) * Kreatinin: 28 mmol/L 15-30 mmol/L) * Bloddyrkning (kan overvejes, ikke nødvendigt, da barnet ikke er svært akut påvirket): svar afventes * Andre undersøgelser: * Trachealsekret til D+R samt virusundersøgelse: svar afventes * Urinstix: blank * Halspodning: svar afventes * Røntgen thorax (kan overvejes, men ikke nødvendigt for at stille diagnosen): røntgenbillede udleveres * Lumbalpunktur: der er ikke indikation for at udføre lumbalpunktur **_Evaluering:_** 1. _Anamnese:_ * Feber, almentilstand, varighed * Ører/hals: smerter * Luftveje: katharhalia, hoste * Vandladning: hyppighed, våde bleer, smerte, ildelugtende urin * GI: mavesmerter, diaré, opkastning, madindtag * Hud: udslæt * Allergi, medicin * Tidligere: (fødsel), vaccinationer, sygdomme 2. Objektivt: * Hurtigt primært overblik/vurdering af kontakt * Anvendelse af systematisk gennemgang * Vurdering af almentilstand: kontakt, respiration, farver, hydreringsgrad * Undersøger øjne, ører, svælg, hals, stetoskopi, abdomen, ekstremiteter, hud * Efterspørger målte værdier: temperatur, RF, SAT, HR, (BT), vægt 3. Paraklinik: * Blodprøver: Syre/base, blodsukker, infektionstal, væske/nyretal, (bloddyrkning) * Trakealsekret til D+R og virus undersøgelse * Røntgen thorax * (Halspodning, urinstix)
31
Du er obstetrisk vagthavende, og passer svangremodtagelsen. Du kaldes til vurdering af en 33-årig førstegangsfødende i uge 34+2. Kvinden er henvist fra egen læge på mistanke om præeklampsi. Symptomerne er kommet de sidste dage med forværring i løbet af dagen. Der er kørt en normal CTG, før du ankommer. Graviditeten har indtil nu været ukompliceret, og alle tidligere undersøgelser har været normale. 1. **Angiv symptomer på præeklampsi.** 2. **Hvordan defineres præeklampsi?** 3. **Angiv hvilke parakliniske undersøgelser du vil sætte i værk for at komme diagnosen nærmere.** 4. **Definer eklampsi?** 5. **Hvordan behandles eklampsi?**
1. **Angiv symptomer på præeklampsi.** * Synsforstyrrelse, hovedpine, almen utilpashed, kvalme/opkastninger, smerter i epigastriet, ødemer (ankel), skummende urin * Objektive fund: Perifere ødemer, vægtøgning, (lungestase/lungeødem) 2. **Hvordan defineres præeklampsi?** * Førhøjet BT (\>140/90) + proteinuri og/eller organpåvirking efter GA 20. 3. **Angiv hvilke parakliniske undersøgelser du vil sætte i værk for at komme diagnosen nærmere.** * BT, urinstix (glucose, leukocytter, protein, nitrit, blod), blodprover (Trombocytter, Urat, LDH, ALAT, kreatinin, Hb) 4. **Definer eklampsi?** * Svært pre-eklampsi + tonic-klonik universelle kramper 5. **Hvordan behandles eklampsi?** * Sikre frie luftveje, ilt * MgSO4 for kramper * Stabilisera kvinden for forløsning * (Pre-eklampsia prevention: Hjertemagnyl (ASA))
32
Du er uddannelseslæge i almen praksis og skal gennemføre en konsultation. Matildes mor/far, Simone/Simon, har bestilt en tid hos dig. Hun/han ønsker at tale med dig om Matilde, der tit klager over ondt i maven. Matilde er 5 år og går i børnehave. Matilde har fulgt de normale børneundersøgelser, hun har dog ikke været til 5 års børneundersøgelse endnu. Hun er nr. 3 af 3 børn. Hendes to ældre søstre er 8 og 11 år. Du skal nu gennemføre en konsultation, hvor du indleder med en samtale med Matildes mor/far. Du skal: 1. **Uddybe anamnesen** 2. **Fortælle mor/far, hvilke objektive undersøgelser og eventuelle parakliniske undersøgelser, du vil foretage i konsultationen.** 3. **Skitsere en plan ud fra anamnesen og de objektive fund.** Du kan få svar på objektive og/ eller parakliniske undersøgelser, som du gerne vil foretage under konsultationen fra mor/far (observatøren).
1. **Uddybe anamnesen** * OPQRST for smerterne * Andre symptomer, AT, feber, mad- og væske indtag, trivsel, stres? * Afføring (hyppighed, kosistens, farve, relaterede symptomer?) * Opkast, kvalme? * Urin (hyppighed, smerter) * Kostændringer eller nye eksponeringer fornylig? Rejser, mediciner, børnehavesmitte? * Andre med liknende symptomer i omgangskrets? * Døgnvariationer i symptomer? * Familieanamnese? * Graviditet, fødsel, udvikling? * Kendte sygdomme, allergier? * Mediciner? 2. **Fortælle mor/far, hvilke objektive undersøgelser og eventuelle parakliniske undersøgelser, du vil foretage i konsultationen.** * AT (temperatur, hud turgor, farver) * Abdominal us * Almen tilstand * Vurdering af vækstkurve * Urinstiks * (Evt rektaleksploration, evt BS) 3. **Skitsere en plan ud fra anamnesen og de objektive fund.** * Dagbog over mavesmerter * Opmærksomhed på afføringsvaner * Obstipation obs! * Rådgivning om kost og afføringsvaner. * Ny tid til opfølgning, evt suppleret med blodprøver (nu eller ny tid) ***_Info fra mor/far:_*** * *_​Tidligere mavesmerter:_ Matilde klager ofte over mavesmerter. Det er ikke dagligt, måske et par gange om ugen, og det er værst om aftenen. Hun er undersøgt for mavesmerter i praksis for ca. 3-4 måneder siden. Du blev bedt om at holde øje med det, men der blev ikke taget nogle blodprøver eller sat andre undersøgelser i gang. Mavesmerterne er ikke konstante og er ikke til stede hver dag. Der er ikke rigtig noget mønster. Nogle uger går det fint. Grunden til, at du kommer i dag er, at de er taget lidt til igen.* * *_Feber:_ Der er ingen feber – og der har heller ikke været feber i forbindelse med mavegenerne.* * *_Svie, smerte eller hyppigvandladning._ Hun har ikke klaget over smerter eller svie, når hun skal tisse. Du har ikke bemærket, at hun har hyppigere vandladninger end vanligt.* * *_Opkastning og afføringsvaner._ Hun har ikke kastet op. Matilde går selv på toilettet, så du ved faktisk ikke, hvordan afføringen er, men du har lagt mærke til, at der ofte er ”bremsespor” i underbukserne og nogle gange også ligger små knolde i toilettet, hvis hun glemmer at række op. Vedr. afføringsvaner: Der er ikke et fast afføringsmønster.* * *_Smertemønster._ Hun sover fint om natten og vågner ikke med smerter. Du har spurgt om, hun klager over ondt i maven i børnehaven. Det gør hun en sjælden gang. Når du spørger hende, hvor i maven, det gør ondt, svarer hun, at det er midt i maven, omkring navlen. Du ved ikke, om der er bedring i mavesmerterne, når hun kommer af med afføringen.* * *_Andre klager._ Der er ikke andre specifikke klager. Matilde er normalt en glad pige, men når hun får ondt i maven bliver hun ked af det.* * *_Kostvaner:_ Du synes, hun er lidt småt spisende især til aftensmåltiderne. Hun spiser cornflakes med mælk og sukker til morgenmad og har 1 helt stykke rugbrød med i madpakken. Når I er hjemme fra børnehave får I som regel kiks og frugt. Hun drikker mælk og vand. Hun er ikke mere tørstig, end hun plejer at være, og har ikke skullet tisse mere end vanligt* * *_Søvnmønster:_ Mathilde er ofte svær at få i seng om aftenen, nogle gange sover hun først ved 21-tiden.* * *_Arvelige sygdomme:_ Der er ingen dispositioner til mavetarmlidelser i familien. Ingen arvelige sygdomme* * *_Fødsel, børnevaccinationer, alvorlig sygdomme_ Matilde er født ved en helt normal fødsel, har fulgt de almindelige børneundersøgelser og børnevaccinationsprogrammet. Hun har ikke været alvorlig syg eller indlagt på sygehuset. Hun har været på skadestuen en enkelt gang efter, at hun faldt ned fra en gynge for cirka et år siden.* * *_Den generelle trivsel:_ Hendes humør fejler ikke noget. Hun har flere gode venner i børnehaven, der også er med hjemme og lege ind imellem. Hun går ikke til idræt i fritiden, men er en aktiv pige, der elsker at lege udenfor. Du ved ikke af, at der er specielle konflikter.* * *_Attitude:_ Du er egentlig ikke bekymret, men vil gerne vide, om der er noget, du kan gøre.* ***_Svarark på us._*** * *_Almen tilstand:_ Lidt stille, men ser ikke akut medtaget ud.* * *_Aktuel objektiv undersøgelse af abdomen:_ Abdomen overalt blødt, symmetrisk og indolent, ingen palpable patologiske udfyldninger. Ikke slipøm, ikke indirekte øm. Normale tarmlyde.* * *Aktuel urin stiks: Blank* * *Aktuelt blodsukker: 4,5 mmol/l*
33
Du er læge i almen praksis Sofus er en 5 år gammel dreng, som kommer sammen med sin mor / far, fordi de er bekymrede over, at han har udviklet hovedpine. Du skal nu gennemføre konsultationen, hvor du indleder en samtale med Sofus’s mor / far. Sofus er med - men repræsenteres af en dukke. Du skal: 1. **Optage en fokuseret anamnese vha. moderen/faderen** 2. **Foretage en børneneurologisk undersøgelse på dukken, idet du illustrerer og samtidigt kort fortæller observatøren, hvad du gør og er særlig opmærksom på** 3. **Slå knærefleksen på dukken og fortælle og begrunde over for observatøren, hvad du vil bruge denne undersøgelse til hos Sofus.** 4. **Kort og præcist fortælle moderen/faderen, hvad du nu vil gøre og begrunde dit valg**
1. **Optage en fokuseret anamnese vha. moderen/faderen** * OPQRST for hovedpine * Onset (hvor længe har det stået på, udløsende faktor?) * Provocation/palliation (hvornår er det bedre/værre, lys, lyde, aktivitet?) * Quality (hvordan føles smerterne, karakter, kommer det hurtig på og svinder hurtig igen eller er det mere langsom udvikling?) * Radiation (stråler smerterne til andre stede?) * Severity (VAS, 1-10, kan han lege, opmærksomhed?) * Time (kommer og går eller konstant, hvor længe varer det, blevet bedre eller værre siden det startede, tide på døgnet der er værre?) * Andre symptomer (syn, hørsel, smerter andre stede, bevidsthedspåvirkning) * Apetit, fordøjelse (opkast, kvalme, afføring, vægtændringer) * Humør, trædthed * Balance * Kramper * Tidligere sygdomme, vacciner, mediciner * Graviditet, fødsel, udvikling * Familjeanamnese (søskende, forældre) 2. **Foretage en børneneurologisk undersøgelse på dukken, idet du illustrerer og samtidigt kort fortæller observatøren, hvad du gør og er særlig opmærksom på** * Generelt indtryk omkring kontakt og vågenhed * Kranienerverne – ved at bede barnet om at gøre det den studerende gør (knibe øjne, følge genstand i synsfeltet, smile, trutmund, gabe højt, sige aah, tunge frem op ned til siderne, dreje hoved fra side til side) * Særlig opmærksomhed omkring nervus abducens. * Bevæge ekstremiteter med henblik på ledbevægelighed, tonus, kraft * Slå biceps og patellar reflekserne og bøje fødderne hurtigt opad 3. **Slå knærefleksen på dukken og fortælle og begrunde over for observatøren, hvad du vil bruge denne undersøgelse til hos Sofus.** * Livlig hvis 1. motoriske neuron er påvirket 4. **Kort og præcist fortælle moderen/faderen, hvad du nu vil gøre og begrunde dit valg** * Indlæggelse umiddelbart fordi der kan være tale om øget tryk i hjernen og dette skal aflastes ***_Information:_*** *I må nu kun svare på det I bliver spurgt om:* * *Hovedpinen startede for omkring 1 måned siden. Den er tilstede dagligt.* * *Hovedpinen er blevet mere tydelig i de sidste 14 dage. Hovedpinen sidder i panden.* * *I kan se på Sofus, at han er bleg i ansigtet, når han har hovedpine. Han er begyndt at holde sig for øjnene når han sidder ved siden af bordlampen.* * *Hovedpinen er ofte til stede om morgenen. Han vågner ikke om natten pga. hovedpine.* * *Han får det faktisk bedre i løbet af dagen og kan lege lidt. Han har været i børnehave, men de har ringet flere gange at han ikke har det så godt, og han er så kommet hjem. Derhjemme sidder han mest i sofaen, ser lidt fjernsyn uden rigtigt at følge med i, hvad der sker på skærmen.* * *I har bemærket, at han i løbet af den sidste uge er begyndt at spise mindre. Han virker til at være blevet tyndere.* * *Han har kastet op flere gange de sidste 3 dage. I går morges kastede han også op. Han har ikke haft mavesmerter eller diaré.* * *Han er nu blevet mere træt, vil bæres og hænger på jer. Han vil gerne have ro omkring sig, og man må ikke snakke for højt* * *Det bekymrer jer, at han de sidste 2 dage er blevet mere usikker på benene. Han er faldet flere gange over ingenting.* * *I nat hørte I uro fra hans værelse. Da I kom ind havde han haft afføring, og der var vådt på hans pude. Har ikke tisset i sengen.* * *Han svarer ikke altid på det, som han bliver spurgt om*​ * *Hvis den studerende spørger ind til noget af nedenstående gives ganske korte svar, da disse punkter ikke har betydning for den aktuelle sygehistorie:* * *Allergi: nej* * *Dispositioner: mor migræne i barnealderen, men ellers ingen sygdomsdisposition* * *Tidligere: sund og rask dreng, helt normal udvikling og vækst* * *Medicin: ingen* * *Socialt: Bor med begge forældre og lillesøster på tre år. Drengen går i børnehave.* *2. Fund ved objektiv us:* * *Solnedgangsblik* * *Reduseret bevidsthed* * Gangbesvær * *(Stasepapille hvis oftalm**oskop er tilgængelig)* *3. Når patellar reflekserne er slået skal du sige at de er overaktive (skal ikke graderes)*
34
Du er neonatalvagt, og kaldes til barselsgangen for at vurdere et 6 timer gammelt barn, der er født med virilisering af genitalia externa (klitorishypertrofi og labiaagglutination). Man er sikker på, at barnet er en pige, da der pga. mors alder er lavet prænatal diagnostik, der viste karyotypen 46,XX hos barnet. Graviditeten er i øvrigt forløbet helt ukompliceret og pigen er født til termin med FV 3560 g, fuld Apgarscore. Pigen er på nuværende tidspunkt alment fuldstændigt velbefindende. 1. **Hvilken medfødt genetisk sygdom vil du mistænke ud fra det foreliggende? Redegør kort for ætiologien til sygdommen.** 2. **Hvilke blodprøver vil du tage for at afklare diagnosen. Herunder nævnes hvilke blodprøver barnet skal følges med de første 1-2 leveuger, indtil diagnosen er afklaret?** 3. **Efter en uge foreligger blodprøvesvar, der bekræfter din mistanke om sygdommen. Hvilken behandling vil du herefter starte op? Beskriv kort hvilke særlige forholdsregler der er vedrørende behandlingen, hvis barnet fremadrettet bliver akut sygt?** 4. **Nævn hvilke symptomer barnet vil kunne udvikle ila. 1-3. leveuge, hvis der ikke opstartes behandling.** 5. **Hvorledes ville den samme sygdom typisk blive opdaget hos en nyfødt dreng?**
1. Adrenogenitalt syndrom Binyresygdom, hvor mangel på enzymet 21-hydroxylase medfører underproduktion af kortisol og aldosteron og samtidig ACTH stimuleret overproduktion af testosteron 2. Væsketal (Na, K, creatinin), renin, blodsukker, 17(OH)-progesteron, testosteron, cortisol, aldosteron, ACTH, Synacthentest, genetisk undersøgelse for 21-hydroxylase defekt 3. Hydrokortison og Florinef. Hydrokortison skal 2-3 dobles ved febrilia. Barnet skal indlægges akut ved opkastninger, diaré eller påvirket almentilstand. 4. Opkastninger, dehydrering, vægttab, hypoglykæmi, cirkulatorisk kollaps, Addison krise 5. Ved neonatal screening med bestemmelse af 17(OH) progesteron på hælprøve.
35
Du er obstetrisk forvagt, der bliver kaldt til skadestuen, hvor en gravid kvinde henvender sig kl. 7 om morgenen, da det over de sidste dage er begyndt at spænde i hendes mave, og da det i gennem natten er blevet tiltagende ubehageligt. Simone er 28 år gammel. Hun er 1. gangs gravid, aktuelt i uge 24. Simone fik til nakkefoldskanningen at vide, at hun venter tvillinger af den type, der deler moderkagen, men som ligger i hver sin hule. Du skal nu: 1. **Optage en fokuseret obstetrisk anamnese** 2. **Redegøre og fortælle patienten om, hvilke undersøgelser der skal foretages (svar på undersøgelserne udleveres efterfølgende af observatøren)** 3. **Forklare den gravide, hvad du tror hun fejler og angive differentialdiagnoser** 4. **Kort redegøre for behandlingsmuligheder**
1. **Optage en fokuseret obstetrisk anamnese** * OPQRST for smerterne? * Tidligere lignende symptomer? * Merker liv, veer, vandafgang, blødning? * Præeklampsisymptomer (synsforstyrrelser, hovedpine, smerter i epigastriet) * Andre symptomer som kvalme, afføring, svie ved vandladning, feber etc? * Svar på scanninger (forskel på tvillingerne?) 2. **Redegøre og fortælle patienten om, hvilke undersøgelser der skal foretages (svar på undersøgelserne udleveres efterfølgende af observatøren)** * Uterus: Leopold's 4 håndgreb * Kontraktioner? Spændt? * Evt. vaginaleksploration * BT, HR, RR, temperatur * Ultralyd (FHR, fostervandmængde, cervixscanning) * CTG * Urinstix (blod, protein, nitrit, leukocytter, sukker) * Blodprøver (trombocytter, Hb, urat, INR, kreatinin, LDH, levertal, væske- og nyretal) 3. **Forklare den gravide, hvad du tror hun fejler og angive differentialdiagnoser** * TTTS (twin to twin transfusion syndrome) * Differentialdiagnoser * Truende for tidlig fødsel * Placentaløsning * Præeklampsi * TAPS (twin anemia polycytemia syndrome) * sIUGR (selective intrauterine growth restriction) * Evt: UVI, appendicitis, graviditetsgener, 4. **Kort redegøre for behandlingsmuligheder** * Pt skal til specialist * Tæt opfølgning med ultralyd * Laser for at dele placenta * Evt. clamping af navlesnor * Pt skal IKKE hjem før UL af kompetent person
36
Astrid er 3 måneder gammel. Hun har i de første levemåneder været fuldstændig rask. Hun bliver ammet, og er i god trivsel. Astrid har gennem de seneste tre døgn været lidt pylret, hun har spist mindre end vanligt, og samtidig gylpet mere end hun plejer. Over det seneste døgn har hun udviklet feber op til max 39°C. Forældrene synes, at hun er tiltagende træt og slap, og hun har i dag sovet det meste af tiden. Mor kontakter egen læge, som henviser pigen til børneafdelingen til vurdering. Du er vagthavende læge på børneafdelingen, og bliver kaldt ned for at tilse Astrid kort efter hendes ankomst til afdelingen. Du skal nu gennemføre en akut vurdering, undersøgelse og behandling af barnet, hvor du ved hjælp af sygeplejersken: 1. **Vurderer og undersøger barnet** 2. **Skitserer akut stabilisering og behandling** 3. **Planlægger parakliniske undersøgelser** 4. **Gør rede for diagnostiske overvejelser** 5. **Skitserer fortsatte behandlingstiltag**
1. **Vurderer og undersøger barnet** * **​**​Overblik, kontakt, aktivitet? * A: Gråd, fræmmedlægeme i mundhulen? * B: Gråd, RF, SpO2, st.p, indtrækninger/arbejde? * C: HF, BT, perifer puls, kapillærrespons (centralt + perifert), farver, klam, lever/halsvenestase, st.c? * D: Bevidsthed (GCS), neurologi, tonus, slap/søvning, irritabel, spændt fontanelle, nakke-rygstivhed, glykæmi * E: Hud (læsioner, farve, udslæt, petekkier, turgor), ører (mastitis?), øjne, svælg, lymfeknuder, abdomen, ryg, måle temperatur, vægt (ændring i vægt) * Inspektion, auskultation, (perkussion), palpation! * *_Svar på US nedenunder!_* 2. **Skitserer akut stabilisering og behandling** * Ilt * NaCl iv (20 ml/kg bolus, infusion mindst 10 ml/kg/t) * Lumbalpunktur kan overvejes. På baggrund af at fontaneller ikke er spændte, der er ingen nakke-rygstivhed og at Astrid stabiliseres med væskebehandling og har objektive tegn på UVI er det ikke nødvændig og bør undlades. 3. **Planlægger parakliniske undersøgelser** * Bloddyrkning, syre/basetal, glykæmi, infektionstal (CRP, leukocytter med differentialtælling), væske/nyretal (kreatinin, K+, Na+) * ​Steril urin fra blærepunktur (evt. midtstråleurin, svært med små børn af naturlige årsage) og efterfølgende D+R og urinstix (nitrit, leukocytter, protein, blod, sukker) * Lumbalpunktur overvejes, argumenter for hvorfor det undlades/udskydes * (Rtg. thorax overvejes)​ * (Trachealsekret D+R, virusundersøgelse) 4. **Gør rede for diagnostiske overvejelser** * **​**​UVI med sepsisudvikling og bevidsthedspåvirkning * UVI: Urinstix, ømhed venstre nyreloge * Sepsis: Påvirket AT (slap, sløj, bleg/marmoreret, forhøjet HR, kapillærrespons, BT, SAT) * Differaldiagnostiske overvejelser: Meningitis, pneumoni 5. **Skitserer fortsatte behandlingstiltag** * **​​**Ilttilskud * Overvej truede luftveje (bevidsthed) * Væskebehandling * Isoton Nacl (0.9) iv * 20 ml/kg bolus * Eller minimum 10 mg/kg/t infusion * Antibiotika efter procedyre * Bredspektret * Evt. skift efter svar på D+R * Gentamycin + Ceftriaxon/Meropenem/Ampicillin) ***_Info:_*** * Du skal forestille dig, at Astrid forud for aktuelle har været helt rask, men har fået UVI, og nu har udviklet urosepsis.* * Pigen har ved ankomsten været syg gennem 3 døgn, hvor hun har været pylret, med manglende lyst til at spise. Hun har gylpet en del, hvilket hun ikke plejer at gøre. Det seneste døgn er der tilkommet feber, og pigen er blevet markant mere træt og slap. Sover nu det meste af tiden, og har kun spist meget beskedent i dag. Du vurderer hurtigt, at Astrid har det skidt, og tilkalder forvagten.* * Når studenten hilser, siger du hvad du hedder, og derefter: ”Det var godt du kom, jeg synes Astrid har det skidt!”* * Du kender anamnesen, objektive fund og parakliniske værdier. Du skal kun oplyse eksakte værdier, når (hvis) du bliver spurgt.* * Hvis studenten begynder at tackle situationen som en helt almindelig konsultation, og ikke indenfor kort tid kommer på andre tanker, må du gerne afbryde med bekymrede kommentarer vedrørende pigens tilstand.* * Du skal vurdere studentens anvendelse af en primær ultrakort overbliksvurdering specielt ifht. kontakt, dernæst hurtigt skift til fuld undersøgelse, forhåbentlig med anvendelse af ABCD…* 1. ***På studentens spørgsmål omkring objektive fund hos pigen gives nedenstående svar:*** * *Slap, men rører dog lidt på sig under undersøgelsen* * *Sløv, svær at vække, og falder hurtigt i søvn igen. Virker ikke irritabel* * *Huden bleg til marmoreret, perifert kølig med svage perifere pulse* * *Kapilærrespons 3 sek centralt, 4-5 sek perifert, normal hudturgor* * *Temperatur 39.2OC* * *Vægt 6,1 kg (habituelt 6,6 kg)* * *Puls 190 (forhøjet)* * *BT 75/55 (lavt normalt)* * *RF 70 (let forhøjet), ingen indtrækninger* * *SAT 90* * *Ingen petekkier/udslæt* * *Fontanellen normal, ej spændt* * *Ører ingen rødme eller frembuling* * *Øjne, svælg, lymfeknuder ia* * *St c: påskyndet hjerteaktion, ingen mislyde* * *St p: fri respiration uden bilyde, ingen dæmpning* * *Abdomen: blødt, uømt, antydningsvis ømhed sv.t. venstre nyreloge* 2. ​***Vedrørende akut stabilisering og behandling:*** * *Efter iv NaCl bedres cirkulationen (bolus 20ml/kg eller infusion sv.t. mindst 10ml/kg/t)* * *Hvis der foreslås lumbalpunktur uden forudgående ABC (ilt, iv-adgang, væske) må du gerne kommentere f.eks. ”er hun ikke meget bleg”, ”er hun ikke meget takykard”, ”har hun ikke for lav SAT”* * *Når barnet er stabiliseret med ilt og iv væskebehandling, vågner det lidt mere op. Der forventes nu, at studenten fortsætter med objektive og parakliniske undersøgelser. Hvis studenten går i stå kan der spørges: ”Skal vi undersøge pigen yderligere”?* * *Hvis studenten foreslår lumbalpunktur, når barnet er stabiliseret med ilt og væske er dette fint. Omvendt er også OK at undlade/udskyde lumbalpunktur, hvis den studerende begrunder det med at barnet nu er stabilt, ikke irritabelt og med normal fontanelle, og der er objektive og parakliniske tegn, der tyder på UVI.* 3. ***På studentens spørgsmål omkring parakliniske undersøgelser gives nedenstående svar. Udleveres samlet på et kort (før kortet udleveres spørges: ”Er du sikker på, at du ikke ønsker yderligere undersøgelser”):*** * *Blodprøver: syre/base, blodsukker, infektionstal, væske/nyretal, bloddyrkning. Svar: BS 5,6 mmol/l, øvrige svar afventes* * *Blærepunktur (eller MSU som på mirakuløs vis var mulig) og efterfølgende urinstix: Svar: 3+ for leukocytter, 1+ for blod, 2+ for nitrit* * *Trachealsekret til D+R: Svar afventes* * *Rtg. Thorax: Svar afventes* * *Lumbalpunktur: Svar: spinalvæsken er klar* 4. ***Vedrørende diagnostiske overvejelser:*** * *Situationen bliver forhåbentlig opfattet som bevidsthedspåvirkning med mistænkt sepsis* * *Den studerende skulle gerne fange, at pigen kan have en underliggende urinvejsinfektion (øget gylpetendens, ømhed sv.t. venstre nyreloge, positiv urinstix)* 5. ***Skitsering af behandlingstiltag:*** * *Der lægges vægt på, at patienten på systematisk vis stabiliseres med ilttilskud og iv væske som ovenfor beskrevet* * *Endvidere skal der foreslås bredspektret iv antibiotikabehandling.* ***Supplerende svar hvis der spørges ind hertil:*** * *Bagvagt, intensiv mv. er i gang med andre opgaver* * *Vil FV tage røntgen af thorax eller andre undersøgelser uden for akutafdelingen spørges ”skal det være i røntgenafdelingen?” Hvis ”ja” spørges ”Hvad med transport?”* * *Vil FV trakealsuge spørges ”skal det sendes til noget?”* * *Vil FV give ”iv væske” spørges ”hvilken væske og hvor meget/hvor hurtigt”* * *Vil FV give p.o./sondevæske spørges ”synes du det er forsvarligt at lægge sonde?”* ***Den studerende dumper på standen, hvis der ikke opstartes akut behandling (ilt, iv-adgang, isot NaCl/Ringer, bredspektret iv antibiotika) eller hvis hverken sepsis eller purulent meningitis overvejes.***
37
Du er obstetrisk vagthavende, og kaldes til fødegangen for at vurdere en 33-årig førstegangsfødende i uge 41+3. Fødslen er blevet igangsat med stikpiller (prostaglandin E) og syntocinon-drop. Forløbet har efterhånden været langvarigt, og du tilkaldes, da jordmoderen mistænker føtal asfyksi. Graviditeten har i øvrigt været ukompliceret, og alle undersøgelser undervejs har været normale. **SPØRGSMÅL** 1. **Angiv kliniske tegn samt parakliniske fund under fødslen, der kan give mistanke om intrauterin asfyksi.** 2. **Angiv i punktform hvordan asfyksi håndteres under fødslen?** 3. **Hvilke 5 kliniske parametre vurderer man, når man giver ’apgar scores’ til barnet lige efter fødslen og til hvilke tidspunkter** 4. **Beskriv den syrebaseforstyrrelse, der ses hos det svært asfyktiske barn lige efter fødslen** 5. **Nævn de kliniske parametre, der i dagene efter fødslen bruges til at vurdere barnets prognose ved svær asfyksi:**
1. **Angiv kliniske tegn samt parakliniske fund under fødslen, der kan give mistanke om intrauterin asfyksi.** * ​​Grønt fostervand * Dårlig hjertelyd * Patologisk CTG-kurve * Skalp-pH \< 7,15 * Påvirket STAN (ST analysis)​ 2. **Angiv i punktform hvordan asfyksi håndteres under fødslen?** * **​​**Placering af den fødende i ve. sideleje * I.V.-væske og ilt til den fødende * Ophør af oxytocininfusion * Akut tokolyse (bricanyl eller tractocile) spc hvis uterus er hyperton * Vaginal expl for at udelukke NS fremfald * Ved pH \< 7,15 i presseperioden, forløsning (cup, tang, sectio) 3. **Hvilke 5 kliniske parametre vurderer man, når man giver ’apgar scores’ til barnet lige efter fødslen og til hvilke tidspunkter** * Puls/hjerteaktion * Respiration * Tonus * Farver * Reflekser * Efter 1 min og 5 min (evt. 10 min) 4. **Beskriv den syrebaseforstyrrelse, der ses hos det svært asfyktiske barn lige efter fødslen** * **​​**Metabolisk acidose * Laktacidose * Hypoxi 5. **Nævn de kliniske parametre, der i dagene efter fødslen bruges til at vurdere barnets prognose ved svær asfyksi:** * **​**​Bevidsthedsniveau * Tonus * Kramper * Neonatale reflekser * Respiration
38
Du er læge i almen praksis og skal gennemføre en konsultation. Silkes forældre har bestilt en akuttid hos dig. De ønsker en undersøgelse af Silke på 8 måneder, der har feber og er pjevset. Ud over Silke har de Mathias på 3 år, der går i børnehave. Ved kig i journalen kan du se det seneste notat fra 5 måneders børneundersøgelsen, der blev udført af en af de andre læger i lægehuset. Ifølge journalnotatet er Silke i fin trivsel, følger sine vækstkurver, og der er ingen anmærkninger i øvrigt. Silke følger børnevaccinationsprogrammet, og hun blev vaccineret i forbindelse med 5 måneders undersøgelsen. Silke har aldrig fået udskrevet noget medicin. Du skal nu gennemføre en konsultation i almen praksis, hvor du skal samtale med Silkes mor/far. Silke er med, men sidder og putter sig på skødet af mor/far. Du skal gennemføre konsultationen ved at: 1. **Uddybe anamnesen** 2. **Beskrive for mor/far, hvilke objektive undersøgelser, du vil foretage og hvad, du kigger efter. (****Du får herefter et samlet svar på disse undersøgelser ved observatøren.)** 3. **Skitsere en plan for opfølgning ud fra anamnesen og de objektive fund.** Du har 12 minutter til konsultationen. Hvis du er færdig før de 12 minutter er gået, kan du afslutte konsultationen.
1. **Uddybe anamnesen****​​** * Eksponeringer, rejse, kontakt med andre der er syge, flere syge i familjen, børnehaven, Mathias? * Temperatur (hvor høj, hvor længe, fluktuationer?) * Almen tilstand (aktivitet, leg, slap, irritabel, gråd, søvn) * Luftveje, vejrtrækning (mislyde, hoster, snot, hurtig) * Ble (urin+afføring ændring) * Mad- og væskeindtag, ændring i kost fornylig, opkast * Hud: Udslæt, petekkier, forandringer, farver * Udtryk for smerter (hvis ja, hvor, når og hvordan, søvn, ører?) * Forældrernes bekymringer * Graviditet, fødsel, udvikling (vækstkurver) * Kendte sygdomme, mediciner, vacciner * Familjeanamnese (arvelige sygdomme) 2. **Beskrive for mor/far, hvilke objektive undersøgelser, du vil foretage og hvad, du kigger efter** * ​​Første indtryk ved møde: Vågen, interesse, kontakt * Fontanelle spændt/indsunken? * Øre: Mastitis? (hævelde bag øret, struttende øre, rødhed, ømhed) Otoskopi (rødhed, bulende trommehinde, pus bag trommehinde, flåd?) * Øjne: Farve, flåd * Hals, fauces: Lymfeknuder, belegninger, lugt, ødem (tonsiller), rødhed, læsioner, fugtige slimhinder? * St.c + p (mislyde, rochi, stridor, forænget ekspirium, HF, RF) * Kigger efter indtrækninger, respirationsarbejde, spil af alae nasi * Hjerte: Farve og temperatur på hud, kapillærrespons * Hud: Farve, udslæt, petekkier, klamhed, turgor, temperatur, kig over hele barnet, kapillærrespons (sentral+perifer) * Abdomen: Auskultation (tarmlyde?), palpation (ømt, udfyldninger?) * *Svar i billede!* 3. **Skitsere en plan for opfølgning ud fra anamnesen og de objektive fund.** * *Informerer om normal objektiv undersøgelse, intet fokus for feberepisoden og ingen indikation for antibiotika.* * *Der er intet oplagt bakterielt fokus og derfor ikke indikation for antibiotika (der er normal CRP)* * *Rådgiver om håndtering af det febrile barn og hvilke observationer, der skal gøres i hjemmet:* * *Rådgivning om afklædning, rigeligt væske og opmærksomhed på tegn på dehydrering (tørre bleer, tørre slimhinder,* s*løvhed, manglende reaktion på stimuli, opkast eller diarré)* * *Opmærksomhed på ændringer i tilstanden, påvirket bevidsthed niveau, længerevarende uforklarlig gråd, påvirket* *vejrtrækning, hudforandringer, led-hævelser* * ​*Informerer om, I hvilke situationer, der skal søges læge igen:* * *Ved ændringer i tilstanden jf. ovenfor, og ved vedvarende feber over de næste dage, skal Silke ses igen.* ***_Info:_*** * Du hedder Sara Holm / Mads Holm og er mor/far til Silke på 8 mdr. I er gift, bor sammen og har også Mathias på 3 år, der går i børnehave. Sara arbejder som frisør. Mads arbejder som ansat i et tømrerfirma. Hele familien har været tilmeldt denne praksis i 10 år.* * Henvendelsesårsag: Grunden til, at du har bestilt akut tid til Silke er, at hun har feber på 3. dag, og du vil derfor gerne have hende tjekket, da hun ikke har været syg så længe tidligere.* * Baggrundsinfo: Konsultationsprocessen vil nu være, at studenten indleder med at spørge til sygehistorien. Hvor længe, hun har været syg, hvor høj feber, der har været osv. Herefter vil studenten ”undersøge” Silke. Det foregår ved, at studenten spørger observatøren om undersøgelsesresultaterne. Der skal altså ikke foretages nogen fysisk undersøgelse under eksaminationen. Hvis de studerende spørger, hvordan Silke reagerer på undersøgelserne, så sidder hun ved dig, lidt mat, med blussende kinder og blanke øjne. Hun kigger sig nysgerrigt omkring og er ikke sløv eller slap. Konsultationen skal rundes af, ved at der træffes beslutning om evt. behandling af Silke – og der skal afsluttes med plan for evt. opfølgning.* * Silke er efter din mening en dejlig 8 mdr. gammel pige, der for det meste er glad og tilpas. Hun ammes fortsat et par gange om dagen samt om natten, men spiser også grød og mos og får vand af en kop. Det er hun vild med. Sara er fortsat på barsel den næste måned, herefter skal Mads have 3 måneders orlov. I håber, Silke får plads i vuggestuen, i samme institution, hvor Mathias går i børnehave. Silke har været til de første to børneundersøgelser (hhv. 5 uger og 5 måneder gammel) og har fulgt børnevaccinationsprogrammet (vaccineret 3 mdr. og 5 mdr. gammel). Hun har reageret med en smule feber og været lidt pjevset efter begge vaccinationsforløb, men det gik hurtigt over. Silke har ikke haft feber i flere dage før. Hun har været lidt snottet, men hun har aldrig før været så syg, som hun er nu. Hun har ikke haft feberkramper. I har ikke været i udlandet. I bor i hus og har ikke husdyr.* 1. ***Svar på spørgsmål fra lægen (der skal kun svares på det, der spørges om):*** * *Vedr. feber: Silke har feber på 3. døgn. Temperaturen har ligget mellem 38.5 og 39.5, og var 38.7oC til morgen. Temperaturen er målt i numsen (modsat f.eks. øretemperatur)* * *Om hendes almene tilstand: I nat har hun været rigtig ked af det og har svært ved at finde ro. Hun vil helst ligge på mors ellers fars bryst. Hun har ikke spist så meget de seneste dage. Hun vil helst have mors mælk, men spiser også lidt grød. Mor har givet hende lov til at få mælk nogle flere gange i løbet af dagen og natten, end hun plejer. Hun er pjevset, men kvikker op ind imellem og er interesseret i sit legetøj. Du synes ikke, hun virker sløv.* * *Har hun fået noget medicin? Du har ikke givet hende noget medicin. Du er usikker på, om det er en god idé at give panodil? Er det det?* * *Ad vejrtrækningen / luftvejene: Næsen løber lidt med klart sekret. Hun har hostet en smule i nat. Du synes, vejrtrækningen er lidt hurtig.* * *Ad smerter: Du har ikke indtryk af at hun har ondt nogle steder. Tænker du på noget bestemt? Det er jo lidt svært at vide med så lille en pige.* * *Har hun taget sig til ørerne? Det har du ikke tænkt på, men det tror du ikke.* * *Er hendes bleer våde? Ja, hendes bleer har været våde, når du har skiftet hende.* * *Ad opkast / afføring: Hun har ikke kastet op, og afføringen har ikke ændret sig.* * *Udslæt på huden? Du har ikke observeret noget udslet på huden* * *Er der andre i familien, der er syge? Storebor Mathias er sund og rask, og fraset at næsen løber konstant, har han ikke været syg. Ingen af forældrene har været syge. I har lige været til barnedåb ved en fætter. Der var mange børn med, men du ved ikke, om der var nogle syge.* * Inden afslutning af konsultationen skal du spørge til, om der er noget, du skal gøre? Skal du give panodil?* * Skal Silke have penicillin? Skal du være bekymret for hende?* ***_Håndtering:_*** * Informerer om normal objektiv undersøgelse, intet fokus for feberepisoden og ingen indikation for antibiotika.* * Der er intet oplagt bakterielt fokus og derfor ikke indikation for antibiotika (der er normal CRP).* * Rådgiver om håndtering af det febrile barn og hvilke observationer, der skal gøres i hjemmet:* * *Rådgivning om afklædning, rigeligt væske og opmærksomhed på tegn på dehydrering (tørre bleer, tørre slimhinder,* s*løvhed, manglende reaktion på stimuli, opkast eller diarré)* * *Opmærksomhed på ændringer i tilstanden, påvirket bevidsthed niveau, længerevarende uforklarlig gråd, påvirket* *vejrtrækning, hudforandringer, led-hævelser* * Informerer om, I hvilke situationer, der skal søges læge igen:* * *Ved ændringer i tilstanden jf. ovenfor, og ved vedvarende feber over de næste dage, skal Silke ses igen* ***_Ad vurdering:_*** * Studenten dumper, hvis de studerende ikke giver forældrene tydelige pejlemærker ift hvad de skal reagere på, hvis barnet får det værre (sikkerhedsnet). Endvidere, hvis de helt ureflekteret vælger at indlægge barnet* * Grænsetilfælde hvis barnets almen tilstand (vågen/sløv), respiration og hydreringstilstand ikke vurderes som baggrund for beslutning om tiltag. Endvidere hvis der ordineres antibiotika.* ***_Vurdering 5/6 krever:_*** *_Konsultationsprocessen:_* *"Studenten har informeret om baggrund og årsag, har været 4 5 struktureret og saglig, har kun givet relevante oplysninger, er ikke gået over sit kompetenceområde, har givet information i sådan et omfang at patienten kan forholde sig relevant til sin situation"* *_Kommunikation:_* *"Studenten har haft god emotionel kontakt og udvist empati; har givet information i takt med, at den har kunnet modtages (passende pauser til fordøjelse og reaktion). Har sikret sig at informationen er forstået, har givet rum til at patienten har kunnet udtrykke følelser, angst etc. Og har rundet samtalen af*
39
Du er børnelæge og skal gennemføre en konsultation i Børnehospitalets ambulatorium Du læser nedenstående henvisningsnotat fra egen læge, inden du ser familien: Anna er en 13 år gammel pige, der henvises til vurdering pga. lav højde. Anna har altid været relativ lav, men hendes forældre har bemærket, at hun er vokset meget lidt igennem de seneste par år. Forældrene er bekymrede for om Anna har en underliggende sygdom som årsag til den lave højde. Du skal nu gennemføre en ambulant konsultation, hvor du indleder en samtale med Anna´s mor/far. Anna er med, men er meget genert, og deltager derfor ikke i samtalen. Du skal i løbet af konsultationen: 1. **Optage en grundig anamnese** 2. **Gøre rede for hvad du vil kigge efter ved en fokuseret objektiv undersøgelse (der skal ikke udføres en objektiv undersøgelse, men du får svar på undersøgelsen fra observatør)** 3. **Lægge en plan for den videre udredning og samtidig forklare de differentialdiagnostiske overvejelser for mor/far. Herefter afsluttes konsultationen med barnets mor/far.** 4. **Til sidst vil du få udleveret svar på de bestilte undersøgelser og herudfra skal du overfor observatør angive den mest sandsynlige diagnose, helt kort fortælle om den mistænkte tilstand samt evt. behandlingsmuligheder.**
1. **Optage en grundig anamnese** * ​​Familjeanamnese (sygdomme i familjen, øvrige familjemedlemmers pubertet, vækst og højde) * Graviditet, fødsel, udvikling, vækstkurver, pubertetstegn? * Kendte sygdomme, tidligere sygdomme, allergier, mediciner * Aktuelle sygdomstegn (vejrtrækningsbesvær, træthed, hovedpine, mavesmerter, forstoppelse, diarè, etc.) * Kost, fysisk aktivitet 2. **Gøre rede for hvad du vil kigge efter ved en fokuseret objektiv undersøgelse (der skal ikke udføres en objektiv undersøgelse, men du får svar på undersøgelsen fra observatør)****​** * Gennemgå vækstkurven, forklar (findes der "knæk"?) * Almindelig objektiv undersøgelse * Pubertetstegn? * Struma? * Abdomen (meteoristisk) * Turner stigmata? (høj gane, halsvinger, stor afstand mellem brystvorter, tæt statur, cubitus valgus.) 3. **Lægge en plan for den videre udredning og samtidig forklare de differentialdiagnostiske overvejelser for mor/far. Herefter afsluttes konsultationen med barnets mor/far.** * ​​Bestille relevante undersøgelser og undervejs forklare forældrene, hvad der undersøges for * Almene parametre (hæmatologi, væsketal, levertal) * Thyreoideatal, cøliaki screening, vækstfaktorer IGF1 (og IGF-BP3) * Kønshormoner: FSH, LH, østradiol * Kromosomundersøgelse * Knoglealder (rtg. håndled) * Differential diagnoser: * Konstitutionel sen vækst og pubertet (evt. genetisk betinget) * Underliggende sygdom (ex. hypothyreose, cøliaki, Turner syndrom, væksthormonmangel m.v.) 4. **Til sidst vil du få udleveret svar på de bestilte undersøgelser og herudfra skal du overfor observatør angive den mest sandsynlige diagnose, helt kort fortælle om den mistænkte tilstand samt evt. behandlingsmuligheder.**​ * Vurdere ud fra anamnese, vækstkurve og blodprøver, at pigen formentlig har Turner syndrom * Kort information om, hvad sygdommen indebærer (lav højde, manglende pubertet, infertilitet) * (Nævne videre udredning med kromosomundersøgelse hvis ikke lavet allerede) * Nævne mulig behandling ifa. væksthormon og østrogensubstitution. ***_Info:_*** * Du hedder Mette Jensen/Peter Jensen og er mor/far til Anna på 13 år. Anna har to små brødre på 4 og 7 år. Du er gift med Anna´s far/mor. I har begge fast arbejde, mor arbejder i en bank, far er gymnasielærer, og generelt er familien velfungerende uden ægteskabelige, sociale, økonomiske, helbredsmæssige eller andre problemer. Grunden til, at du har bestilt tid til Anna er, at I forældre synes, at hun er vokset meget lidt over de seneste par år. I er bekymrede for, om der er en underliggende sygdom som årsag til hendes lave højde.* * Baggrundsinfo: Konsultationsprocessen vil nu være, at studenten indleder med at spørge ind til sygehistorien. Hvordan er hun vokset gennem de seneste år, har du medbragt nogle højde/vægtmål? Er pigen generelt sund og rask? Hvordan har hun det i dagligdagen, er der nogle symptomer i form af træthed, hovedpine, vejrtrækningsbesvær, mavesmerter, forstoppelse, ledsmerter eller andet? Er der begyndende pubertetstegn (brystudvikling, kønsbehåring, humørsvingninger, uren hud, fedtet hår)? Er der kendt allergi? Får hun noget medicin? Hvor høje er forældre og søskende? Gik forældrene sent i puberteten. Er der nogle arvelige sygdomme i familien?* * Herefter vil studenten ”undersøge” Anna. Det foregår ved, at studenten spørger observatøren om undersøgelsesresultaterne som gives samlet. Der skal altså ikke foretages nogen fysisk undersøgelse under eksaminationen. Den studerende skal efterspørge diverse objektive fund (udseende, afvigende ansigtstræk, pubertetstegn, stetoskopi, undersøgelse af maven mv.). Der skal spørges til højde/vægt mål og derefter udleveres en vækstkurve fra observatøren. Videre skal den studerende planlægge diverse blodprøver og forklare forældrene undervejs, hvad der undersøges for. Herefter afrundes konsultationen med Anna´s mor og far, som vil blive yderligere informeret, når der foreligger svar på blodprøver.* * Observatøren tager herefter over. Udleverer svar på blodprøverne, hvor alle undersøgelser er normale bortset fra afvigende pubertetshormoner for alderen. Endvidere viser et røntgenbillede af venstre hånd, at knoglealderen er forsinket. Den studerende skal nu overfor observatøren angive den mest sandsynlige diagnose samt kort beskrive denne samt evt. behandlingsmuligheder.* * Svar på spørgsmål fra lægen (der skal kun svares på det, der spørges om):* 1. *Pigens vækst: Hun vejede ved fødslen 3000 g og målte 50 cm (født til termin). Hun har egentlig altid været lille, men specielt de seneste par år har forældrene bemærket, at hendes jævnaldrende er meget højere. Anne er efterhånden selv ked af sin højde, og det at være den laveste pige i klassen. Mor/far har dog ikke målt Anna for nyligt, så hvis studenten spørger kender de ikke aktuelle højde.* 2. *Pubertetstegn: Mor/far mener ikke, at Anna har nogle pubertetstegn, men er lidt usikker herpå (de får ikke længere lov til at være på badeværelset, når Anna skal i bad).* 3. *Familiære dispositioner: Ingen sygdomme i familien.* 4. *Familiens vækst og pubertet: Mor er 170 cm høj, far er 183 cm. Ingen af dem gik specielt tidligt eller sent i puberteten. De to yngre søskende følger gennemsnitskurven.* 5. *Tidligere sygdomme: Pigen har været behandlet for astma (inhalator) fra 1 års alderen og indtil for et par år siden, men hun har ikke haft nogen astmasymptomer eller fået astma medicin de sidste 2 år. Hun har haft hyppige mellemørebetændelser i de første 2-3 leveår med dræn i ørerne, og har også haft lungebetændelse et par gange. Herudover har hun i det væsentlige været rask.* 6. *Fysiske symptomer: Anna har altid været en glad og velfungerende pige. Hun har masser af energi i hverdagen. Der har ikke været vejrtrækningssymptomer eller hoste, som forældrene oplevede det dengang hun havde astma. Der er ingen mavesmerter, og der er normale daglige afføringer. Der har ikke været hud- eller ledsymptomer, hovedpine, synsproblemer eller andet.* 7. *Kostvaner: Hun spiser en ganske almindelig, sund og varieret kost, og i passende mængder. Får daglig vitaminpille.* 8. *Allergier: Ingen* 9. *Medicin: Får ingen medicin.* 10. *Socialt: Pigen går i 7. klasse. Hun er dygtig i skolen, har aldrig lektier for, idet hun når at lave det hele i skolen. Hun er vellidt i klassen, og har mange gode veninder. I fritiden spiller hun håndbold to gange ugentligt.* *Hvis lægen/den studerende går i stå undervejs kan du hjælpe til med spørgsmål som eksempelvis:* * *Hvis lægen kigger på vækstkurven uden at kommentere denne spørges: Hvordan synes du, at hun vokser – er det normalt?* * *Tror du Anna kan have en sygdom vi ikke har opdaget, som kan forklare hendes lave højde?* * *Hvad tror du Anna kan fejle? Og hvis den studerende kun fokuserer på en enkelt sygdom kan der spørges: Kan Anna fejle andet end det du nævner?* * *Hvis lægen siger, at der skal tages blodprøver uden at redegøre nærmere for dette spørges: Hvad er det du undersøger for med blodprøverne? Hvis lægen kun fokuserer på en enkelt undersøgelse spørges igen om Anna kunne fejle andet, som der bør undersøges for?* ***_Vi ønsker at teste:_*** * Håndtering af barn med lav højde. Studenten skal fange, at barnets højde og vægt altid har ligget lavt ifht. det genetiske potentiale, og at højdevæksten har været yderligt stagnerende de seneste par år, hvor pigen ikke er gået i pubertet. Der skal overvejes, om der kan være en underliggende sygdom som årsag hertil. Ud fra anamnesen (hyppige mellemørebetændelser), vækstkurven, forsinket pubertet samt blodprøvesvar (høj FSH) bør den studerende overveje, at den lave højde kan være betinget af Turners syndrom. Studenten skal endvidere planlægge yderligere udredning (karyotypebestemmelse). Endelig skal den studerende kort ridse op hvad syndromet indebærer (lav højde, manglende pubertetsudvikling, infertilitet) samt informere om mulig behandling (væksthormon, kønshormonbehandling).* * I den overordnede vurdering af den studerende skal der også lægges vægt på, hvor meget den studerende selv tager initiativ og hvor meget han/hun hjælpes på vej af skuespilleren.*
40
Du er obstetrisk vagthavende og kaldes for at vurdere en 32-årig førstegangsfødende med GA 32 uge, der har henvendt sig pga. vaginalblødning. Patienten er tidligere sund og rask. 1. **Angiv hvilke diagnoser du overvejer** 2. **Hvad vil du spørge om som led i en fokuseret obstetrisk anamnese (angiv i stikordsform)** 3. **Angive hvilke objektive og parakliniske undersøgelser du vil foretage** 4. **Beskriv kort hvordan vaginalblødning i graviditet behandles**
1. **Angiv hvilke diagnoser du overvejer** * **​**​Abruptio placenta * Truende for tidlig fødsel (tegnblødning) * Placenta praevia * Vasa praevia * Cervixcancer, dysplaci * Kønssygdomme * Cystit 2. **Hvad vil du spørge om som led i en fokuseret obstetrisk anamnese (angiv i stikordsform)** * ​​Smerter (hvis ja: OPQRST), vandafgang, veer? * Fosterbevægelser (øgede, færre) * Blødningens varighed, mængde, karakter, hyppighed, farve, konsistens, provokerende/udløsende faktor, sket tidligere i graviditeten? * Graviditetforløb til nu (flerforldsgraviditet, opfølgninger med tilbagemelding fra disse, UL-skanning med tilbagemelding (obs. placentalokation), graviditetsgener eller komplikationer tidligere i graviditeten) * Gynækologisk anamnese (tidligere kønssygdomme, kirurgi, deltagelse i screeningprogram) * Andre ledsagesymptomer: feks gastroenterologiske eller urologiske klager (obs anden blødningskilde) 3. **Angive hvilke objektive og parakliniske undersøgelser du vil foretage** * **​**​Gynækologisk us. * Inspektion (erytroplaki, hæmorrider) * Blødningslokalisation + omfang * Ingen eksploration inden placentas position er kendt * Ultralyd: * Placentas placering * Hæmatomer (obs løsning) * Cervix længde (obs præterm fødsel) * Fostervurdering: * De fire håndgreb * CTG * UL (vægtestimat, fostervandsmængde og evt. flowmåling på navleaterie) * Almentilstand, vitale parametre (BT, puls, RF, temp, SAT) * Paraklinik: Urinstix, Hb, type+BAC, koagulationsstatus, hæmatocrit, væsketal 4. **Beskriv kort hvordan vaginalblødning i graviditet behandles** * Ved større blødning: Trendelenburg, ilt på maske, iv væske senere blod. Ved pågående kraftig vaginal blødning akut forløsning * Ved mindre blødning/ophørt blødning indlægges patienten indtil blødningsfri i 48 t * Lungemodning inden GA uge 34 * Aflastning i hjemmet, information om forholdsregler, tæt opfølgning * Total eller marginal placenta praevia: sectio i GA 37+0, fødsel på hospital med højt blødningsberedskab, blodbank.
41
Du er læge på obstetrisk afdeling og skal tale med en gravid kvinde i forbindelse med 1. trimester skanningen. Hun er usikker på hvad der skal foregå, og hvorfor hun skal skannes. Din opgave er nu at: 1. **Optage en kort fokuseret anamnese.** 2. **Informere om muligheden for 1. trimester scanning/screening samt hvad undersøgelserne indebærer.** 3. **Give forslag til evt. videre diagnostik.** 4. **Forklare hvilke muligheder der er ved fund af kromosom afvigelser.** Du skal ikke udføre en objektiv undersøgelse.
1. **Optage en kort fokuseret anamnese.** * Alder, gravida, para​ * Arvelige sygdomme i familien * Tidligere sygdomme, allergi, medicin, tobak, alkohol​ 2. **Informere om muligheden for 1. trimester scanning/screening samt hvad undersøgelserne indebærer.****​​** * Informere om terminsfastsættelse + antal fostre * Tilbud om screening for DS, informeret valg * Risikovurdering for Downs syndrom samt trisomi 13 og 18. * Består af: blodprøve og måling af nakkefolden. (+ alder, gestationsalder + andet) * Cut-off for henvisning til invasiv diagnostik er 1:300 3. **Give forslag til evt. videre diagnostik.** * _CVS: (chorionic villus sampling, moderkagebiopsi):_ * Fra ca. 10 uger til ca. 16 uger. * Ved CVS udhentes placentavæv, hvorfra celler og DNA som repræsenterer fosterets genom kan extraheres. * Abort risiko \< 0,2 % ( ½-1% accepteres) * _Evt senere AC (amniocentese):_ * Fra uge 16+0. * Hvis CVS ikke er muligt. * Ved metoden udhentes amnionvæske, hvorfra amnionceller dyrkes. * Cellerne i amnionvæsken stammer fortrinsvis fra fosteret. * _Alternativt NIPT (Non invasive prenatal test):_ * Blodprøve på mor (kun 13, 18, 21) * Tilbydes som et alternativ til CVS hvis risiko \> 1:300 og hvis man ikke falder ind under undtagelserne 4. **Forklare hvilke muligheder der er ved fund af kromosom afvigelser.** * Vigtigt at den gravide/parret involveres i beslutningsprocessen, indkaldes til samtale. * Afvente spontane forløb, evt. gennemskanning mhp. vurdering af om der tillige er strukturelle misdannelser. * Henvisning til litteratur om sygdommen og det at leve med sygdommen. Eks. Landspatientforeninger * Anmode om abort. Kræver Samrådstilladelse (jurist, gynækolog, psykolog/psykiater) ***_Info:_*** *Dine svar til studenten/lægen vedrørende anamnesen* * *Antal fødsler: ingen tidligere fødsler.* * *Alder: 27 år* * *Antal graviditeter: dette er 1. graviditet. GA 12+5.* * *Antal aborter: ingen tidligere aborter.* * *Tidligere gynækologiske lidelser: ingen du kender til.* * *Rygning: nej.* * *Alkohol: intet forbrug.* * *Tidligere sygdomme: du har aldrig været indlagt og du er sund og rask.* * *Dispositioner: du tror ikke, at der er arvelige lidelser i familien.* * *Ekspositioner: du har ikke været i udlandet for nylig, ikke spist anderledes og heller ikke været sammen med nogen, der har været syge.* * *Allergi: du har ikke nogen kendte allergier* * *Dagligt forbrug af medicin: nej.* * *Socialt: du er gift og bor sammen kommende barnefar.* ***Hvis nødvendigt for at hjælpe studenten kan du tilføje et eller flere af nedenstående spørgsmål:*** *Information om scanning + risikovurdering.* * *Hvorfor skal jeg have lavet det?* * *Hvilke undersøgelser skal jeg have lavet?* * *Hvad kan de undersøgelser vise?* * *Hvor høj en risiko skal jeg have for at I vil undersøge mig mere?* *Forslag til videre diagnostik.* * *Hvis der er høj risiko hvad kan vi så gøre?* * *Skader de undersøgelser min graviditet?* * *Hvad er en fostervandsprøve?* * *Hvad er en moderkage biopsi?* * *Hvad er NIPT?* * *Hvornår skal jeg have de undersøgelser lavet?* *Forklar hvilke muligheder der er ved fund af kromosom afvigelser.* * *Hvad så hvis mit barn er syg?* * *Skal der laves flere undersøgelser? hvorfor?* * *Kan man så få en abort, hvis barnet er sygt?*
42
Du er vagthavende læge på neonatal-afdelingen. Du tilkaldes af en jordemor til grad 1 kejsersnit (her og nu), hvor der er risiko for at der forløses et dårligt barn. Den gravide kvinde har kontaktet fødegangen pga. pludselig opstået vaginal blødning. Hun kommer meget hurtigt til sygehuset med ambulance og går direkte til kejsersnit. Kvinden er til terminen, ukompliceret graviditet i øvrigt. Der forløses en velskabt pige med en skønnet fødselsvægt på 3,5 kg. Pigen er bleg, slap og respirationsløs. Mangler du hænder eller oplysninger, kan du måske få hjælp af jordemoren. Du skal nu: 1. **Demonstrere hvordan du vil håndtere / genoplive barnet på Sechers bord** 2. **Redegøre for et nyfødt barns Apgar score** 3. **Tolke parakliniske prøvesvar** 4. **Komme med forslag til diagnose, behandling og observation**
1. **Demonstrere hvordan du vil håndtere/genoplive barnet på Sechers bord** * **​**​Demonstrere på dukken: * Starte uret * Stimulere med aftørring * Varmelampe * Frie luftveje (suge i næse og mund) * Holde masken på næse og mund * 5 inflation-breath x 1-2 * Starte hjertemassage (3:1) * Overveje intubation, volumen og adrenalin (sidste 2 i tilfældig rækkefølge) 2. **Redegøre for et nyfødt barns Apgar score** * **​**Hjerteaktion (\>100) * Respiration (skriger og regelmæssig) * Farve (lyserød) * Tonus (fleksor-tonus) * Reflekser (reagere på sugning, skriger) * Svær asfyksi (\<4 ved 1 minut) * Moderat asfyksi (\<8 ved 1 minut)​ 3. **Tolke parakliniske prøvesvar** * **​***Arteriel NS-pH 6.82, BE -18 og laktat 15*​ * *Skal tolkes som metabolsk (laktat) acidose* 4. **Komme med forslag til diagnose, behandling og observation** * Svær neonatal asfyksi * Behandling: * Indlæggelse neonatalafdeling * Kølebehandling (33,5 grader i 72 timer) * Observation: * CFM til overvågning af evt. kramper * Kramper, sutterefleks og tonus vigtigst * MR Cerebrum * 4.-7. levedøgn * Henblik på evt. skade ***_Info:_*** * Studenten er vagthavende på neonatal-afdelingen, og kaldes til sectio-stuen for at tage imod et asfyktisk barn. Du er jordemor og tager imod barnet på stuen og overgiver det til neonatal-vagten. Den gravide kvinde viser sig, at være kommet ind med næsten total placenta løsning.* * Du sidder med barnet pakket ind i et tæppe, og lægger barnet foran den studerende på ryggen med hovedet mod den studerende, når vedkommende har læst opgaven.* * Den studerende skal demonstrere genoplivningsproceduren i grove træk ud fra vedhæftede vejledning og redegøre for apgar scores. Barnet skulle gerne blive genoplivet og være kandidat til kølebehandling på baggrund af svær asfyksi. For at kunne bestå skal de kunne sige, at ventilation er vigtigst i genoplivning af et nyfødt barn og kunne redegøre for apgar-scores (de 5 kliniske parametre som vurderes efter efter 1 og 5 min).* * Din opgave er at give oplysninger om barnets tilstand efter 1, 5 og 10 minutter (du bestemmer tiden), få spurgt ind til Apgar scores, hvis de ikke selv redegør. Du skal ligeledes undervejs under genoplivningen oplyse om navlesnorsværdierne (som de gerne skulle bruge til at stille diagnosen (svær) asfyksi) ved at udlevere et kort med prøvesvarene.* * Nedenstående oplysninger må gives, når der spørges efter dem. Derudover kan der ikke uddybes yderligere.* * *Graviditet: Barn nr. 1/1. Ukompliceret graviditet* * *Fødsel: Næsten total placentaløsning. Sectio grad 1.* * *Aktuelle: Pigen er som sagt bleg, slap og respirationsløs.* * Den studerende skulle gerne følge vedlagte vejledning med stimulation, aftørring med stofble eller tæppe (normo-temperatur), holde frie luftveje (evt. suge i næsen og munden) og 5 inflation-breath med rubens-ballon. Ventilation, ventilation, ventilation…* * *Der er nu gået 1 minut og barnet har følgende: Puls \< 60 (men ikke 0), respiration – få gisp, tonus 0, reflekser 0 og farven bleg (apgar 2/1 (+1 for hhv. puls og respiration))* * Evt. hjælpespørgsmål: Barnet retter sig slet ikke, hvad vil du gøre?* * *Supplere med hjertemassage (3:1), hvor du forhåbenligt bliver bedt om at hjælpe! Med to hænder omkring thorax eller 2 fingre på sternum.* * *Der er nu gået 5 minutter og barnet har ikke rettet sig. Uændret apgar scores. (Meget bleg, formodet volumenmangel. At overveje intubation er korrekt, OK at fortsætte med maskeventilationer).* *Evt. hjælpespørgsmål: Barnet er stadigt meget blegt, hvad vil du gøre nu?* * *I.v. adgang via navlevenen og bolus saltvand og eller katastrofeblod (0 rh neg) (10 ml/kg) (skal ikke kunne volumen). Overveje adrenalin (10 mikogr/kg) (skal ikke kunne dosis).* * *Barnet retter sig. Hjerteaktionen stiger til over 100.* * *Der er nu gået 10 minutter og barnet har følgende: puls \> 100, mere regelmæssig gispende respiration, grimasseren ved sugning i næsen og munden, tonus begyndende fleksion og farven ændrer sig til mere blå-rød (apgar 5/10 (+2 for puls, 1 for hhv. resp., reflekser og farve og 0 for tonus)).* * *Navlesnorsværdierne viser følgende (her udleveres kort med prøvesvar):* *Arteriel NS-pH 6,82, BE -18 og laktat 15* *Forslag til diagnose, behandling observation:* * *(Svær) Asfyksi* * *Indlæggelse på neonatal afdelingen, kølebehandling (33,5 grader i 72 timer - behøver ikke kunne de detaljer)* * *CFM (obs kramper), tonus og reflekser (vigtigst er sutte-, gribe- og moro-refleks) (MRC senere)* *Evt. hjælpespørgsmål til sidst: hvad vil du holde øje med hos barnet i de første levedøgn?*
43
Du er læge i almen praksis. Din næste patient er en 33-årig kvinde, der har bestilt tid til undersøgelse 8 uger efter fødslen. Hun fødte ved vaginal fødsel, der forløb helt ukompliceret. Hun var 3. gangs-fødende og tog hjem få timer efter fødslen. Du har set hende en enkelt gang efter fødslen, da hun var til 5-ugers undersøgelse med barnet. 1. **Angiv de vigtigste formål med 8-ugers undersøgelsen af moderen efter fødsel** 2. **Hvad omfatter helbredsundersøgelsen (den objektive undersøgelse) ved 8-ugers undersøgelsen?** 3. **Moderen har taget paracetamol de seneste dage for hovedpine, men er nu bekymret for, om barnet får lægemidlet gennem mælken, da hun ammer barnet fuldt ud. Du slår op på Pro.medicin.dk og ser, at paracetamols RVD (Relative Vægtjusterede Dosis) er 1-6%.** * **Definer RVD** * **Hvilke oplysninger skal du bruge for at udregne den dosis som barnet tilføres per døgn?** 4. **Hvordan kan man minimere barnets eksponering for lægemidlet?**
1. **Angiv de vigtigste formål med 8-ugers undersøgelsen af moderen efter fødsel** * ​​Fysisk og psykisk trivsel og helse hos mor * Drøftelse af familiens trivsel * Drøftelse af prævention 2. **Hvad omfatter helbredsundersøgelsen (den objektive undersøgelse) ved 8-ugers undersøgelsen?** * Vurdering af knibefunktion hos alle * Gynækologisk us ved behov * Cervixcyt. us, hvis den har været udsat * Hgb-måling kan foretages 3. **Moderen har taget paracetamol de seneste dage for hovedpine, men er nu bekymret for, om barnet får lægemidlet gennem mælken, da hun ammer barnet fuldt ud. Du slår op på Pro.medicin.dk og ser, at paracetamols RVD (Relative Vægtjusterede Dosis) er 1-6%.** * **Definer RVD** * Procentdel i mg/kg af moderens dosis som barnet tilføres ved indtagelse af 150mL modermælk/kg/døgn * **Hvilke oplysninger skal du bruge for at udregne den dosis som barnet tilføres per døgn?** * **​**Moderens vægt * Døgndosis paracetamol * Barnets vægt * RVD for paracetamol 4. **Hvordan kan man minimere barnets eksponering for lægemidlet?** * Indtagelse av lægemidlet umiddelbart efter amning og før længste søvnperiode.
44
Du er obstetrisk vagthavende, og bliver ringet op af en kvinde, der for nylig har konstateret, at hun er gravid. Hun vil vide, hvilke screenings tilbud hun har i Danmark. 1. **Nævn de to screeningtilbud som alle gravide i Danmark får tilbudt og beskriv hvad de går ud på.** 2. **Såfremt den gravide tager imod begge screeningstilbud, hvilke udfald kan så forekomme for hver af disse undersøgelser? Nævn og beskriv i punktform.** 3. **Under hvilke betingelser kan gravidteten afbrydes?** 4. **Indtil hvilken gestationsalder er der fri abort i Danmark?** 5. **Hvordan får man abort efter grænsen for fri abort og indtil hvilken gestationsalder?**
1. **Nævn de to screeningtilbud som alle gravide i Danmark får tilbudt og beskriv hvad de går ud på.** * 1. trimesterskanningen: * Uge 11+3 - 13+6 * Terminsfastsættelse * Alvorlige misdannelser, tvillinger * Evt screening for kromossomafvigelser (herunder Downs syndrom) * 2. trimesterskanningen: * Uge 18-20 * Udelukke alvorlige misdannelser eller udviklingsdefekter * Valg af fødested, forberede forældrene, afbryde gravidteten 2. **Såfremt den gravide tager imod begge screeningstilbud, hvilke udfald kan så forekomme for hver af disse undersøgelser? Nævn og beskriv i punktform.** * ​​1 trimesterskanningen: * Terminen rykkes * Hvis høj risiko for Downs syndrom (\> 1:300) * Henvisning til invasiv prøve * CVS uge 10/amniocentese uge 16 * Hvis invasiv prøve ikke er normal evt afbrydelse af graviditeten * Risiko for abort 0,5-1% (højere hvis sygt foster) * Hvis der er tvillinger følger den gravide et særligt program * Hvis der er f.eks. acrani eller anden misdannelse, der er uforenelig med liv afbrydes graviditeten * 2 trimesterskanningen: * Hvis misdannelse tilbydes invasiv prøve eller alternativt direkte ansøgning om abort * Hvis evt. invasiv prøve ikke er normal tilbydes yderligere rådgivning af genetiker og evt. børnelæge mhp evt. afbrydelse af graviditet, ændring af fødested, intensiveret kontrolprogram 3. **Under hvilke betingelser kan gravidteten afbrydes?** * ​​Inden GA 12+0: Efter kvindens ønske * GA 12+0 til uge 22: * Mors psykiske eller fysiske helbred i risiko ved graviditet, fødsel eller at have ansvar for barn * Fare for alvorlig fysisk eller psykisk lidelse hos barnet * Voldtægt, incest eller anden strafbar handlig skyld i graviditeten * Der vurderes at kvinden ikke kan drage omsorg for barnet (inkluderer støtte) * Skal godkendes i abortsamrådet: * Medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse * Specialelæge i gynækologi * Psykiater eller anded læge med særlig socialmedicinsk indsigt 4. **Indtil hvilken gestationsalder er der fri abort i Danmark?** * **​​**GA 12+0 5. **Hvordan får man abort efter grænsen for fri abort og indtil hvilken gestationsalder?** * **​**​Ansøgning til abortsamrådet * Svartid få dage * Inden GA 22 uger * Foster anses som levedygtig efter denne tid
45
Du er læge i almen praksis og skal gennemføre en konsultation i almen praksis. Anne-Sophie 33 år. Hun er gravid for 2. gang. Hun havde en spontan abort i uge 9 for ca. 1 ½ år siden. Anne-Sophie kommer i dag til 2. graviditetsundersøgelse. Du skal nu gennemføre en 2. graviditetsundersøgelse i almen praksis. Hun er i dag i graviditetsuge 25+6. Du skal gennemføre en 2. graviditetsundersøgelse ved at: 1. **Uddybe anamnesen** 2. **Beskrive, hvilke undersøgelser, du vil foretage. Du får herefter et samlet svar på disse undersøgelser ved observatøren.** 3. **Evt. supplere anamnesen. Herefter skal du skitsere en plan for opfølgning ud fra anamnese og de objektive fund.** Du har 12 minutter til konsultationen. Hvis du er færdig før de 12 minutter er gået, kan du afslutte konsultationen.
1. **Uddybe anamnesen** * **​**​Afdækning af graviditetsforløb indtil nu, trivsel * Spørge efter vandrejournal * Gener (kvalme, blødning, træthed, mærke liv, smerter) * Belastninger, arbejde, familje * Støtter par- og familjeforhold * Afdækning af øvrige risikofaktorer * GDM (glucosuri, BMI \> 27 kg/m2 før graviditet, maternel disp. til NIDDM og IDDM (forældre, bedsteforældre, søskende, børn) * PCOS 2. **Beskrive, hvilke undersøgelser, du vil foretage. Du får herefter et samlet svar på disse undersøgelser ved observatøren.** * **​**BT * Vægt * Urinstix (sukker, blod, leukocytter, nitrit, protein) * SF-mål * De 4 håndgreb (præsentation) * Hjertelyde (trestetoskop) * Ødem 3. **Evt. supplere anamnesen. Herefter skal du skitsere en plan for opfølgning ud fra anamnese og de objektive fund.** * **​**​Urinundersøgelse med fund af sukker * Risiko for gestationel diabetes * Videre til OGTT på sygehuset * 75 g sukker, måle blodsukker efter 2 timer * Hvis \> 9.0 mmol/l = GDM * Kost og aktivitet + kontrol * Hvis ikke tilstrækkelig start insulin * Risiko ved GDM: * Graviditets- og fødselskomplikationer * Information om risiko for diabetes senere * Informeret om forebyggelse – kost og motion * Næste us i praksis (3. grav.us i uge 32) ***_Info:_*** * Du hedder Anne-Sophie, er 33 år og er gift med Morten på 35 år. I har været gift i 3 år. Du arbejder 37 timer om ugen som pædagog i en børnehave. Morten arbejder som folkeskolelærer. Du havde en spontant abort for ca. 1 ½ år siden. Siden har du ikke brugt prævention. Du er blevet gravid uden hjælp fra fertilitetsbehandling.* * Du har bestilt tid til en rutine 2. graviditetsundersøgelse i uge 25.* * Du har ikke været ved læge siden 1. graviditetsundersøgelse, hvor I udfyldte graviditetspapirerne og du fik taget blodprøver. Du har været ved jordemoder en gang og er blevet skannet i uge 12 og uge 20.* * I dag har du afleveret en urinprøve inden du blev kaldt ind til lægen.* * Svar på spørgsmål fra lægen:* * *Din termin er den 12.8, dvs. du er i uge 25+6 i dag. Terminen er fastsat ved nakkefoldsskanningen i starten af graviditeten.* * *Ved spørgsmål om, hvordan du har det, svarer du: ”Jeg har det vist meget godt, tænker du på noget bestemt?”* * *Du havde en spontan abort i uge 9 for ca. 1 ½ år siden, men er heldigvis blevet relativ hurtigt gravid igen.* * *Graviditetsgener: Du havde lidt kvalme og var træt i begyndelsen af graviditeten. Du har ikke kvalme længere, og har ikke blødt. Du er endnu ikke særlig besværet af graviditeten, selvom du begynder at fylde noget. Du kan nu godt mærke trætheden sidst på dagen efter en lang arbejdsdag. Du har taget 7-8 kg på indtil nu. Du har ind i mellem lidt ondt hen over lænden. Det er ikke dagligt, men specielt de dage, du har haft travlt i børnehaven. Du har ikke væske i kroppen. Du er begyndt at mærke lidt liv for ca. 2-3 uger siden. Det er mest små ”blob”, men du tænker, at det er rigtigt nok* * *Fosterdiagnostik: Du har taget imod de tilbud, du har fået og er blevet skannet to gange. Det sidste var du til i uge 20. Alt har været fint. Du ved, I skal have en pige.* * *Livsstil: Du har taget omkring 7 kg på indtil nu. Før graviditeten vejede du 74 kg, din højde er 169 (BMI=25,9). Nu vejer du 81 kg. Du ved godt, det er lige i overkanten, og har forsøgt at spise så sundt, som muligt. Du bevæger dig en del på dit arbejde, så der er ikke overskud til mere motion, når du kommer hjem. Du ryger ikke og drikker kun sjældent alkohol. Siden du blev gravid, har du ikke rørt alkohol.* * *Medicin: Du tager jern-tilskud og graviditets-vitamin med folinsyre, ellers får du ikke noget medicin.* * *Du har ikke nogen kendte sygdomme, såsom forhøjet blodtryk eller sukkersyge. Der er heller ingen i familien, der har sukkersyge. Dine forældre får vist medicin for forhøjet blodtryk. .* * *Arbejde: Du arbejder som pædagog i en børnehave. Du prøver at være opmærksom på, ikke at løfte på børnene. Du kan godt mærke, at du er blevet lidt tungere. Du kan godt være lidt usikker på, om du bliver smittet med nogle infektioner, der kan have betydning for dit foster. Hvis du bliver spurgt, er du vaccineret for røde hunde og har haft skoldkopper og lussingesyge.* * Attitude:* * *Forventningsfuld og lidt bekymret for, om alt nu er som det skal være. Aborten fra sidste graviditet sidder lidt i dig.* * Spørgsmål til lægen, når han/hun informerer om objektive fund.* * *Der er sukker i din urin, dvs. du skal undersøges for graviditetsbetinget sukkersyge. Du bliver lidt nervøs, når lægen informerer om mulig sukkersyge og vil gerne kende betydningen af det for dels barnet og dels for dig selv på længere sigt.* * *Har jeg så sukkersyge?* * *Hvis jeg har graviditetsbetinget sukkersyge, fortsætter det så efter fødslen?* * *Hvad betyder eventuel sukkersyge for mit barn og fødslen?* * *Obs. - skal ikke overdrives. Det vigtigste er, at du kommer videre til undersøgelse for graviditetsbetinget sukkersyge.* * *Hvis du bliver informeret om, at du skal til videre undersøgelse eller på sygehuset, skal du spørge, hvad det er for undersøgelse. Hvad skal jeg på sygehuset?*
46
Du er læge på Obstetrisk Afdeling og sidder i ambulatoriet, hvor Sara kommer henvist fra egen læge. Sara er gravid i uge 14. I Saras datters vuggestue er der kommet et udbrud af parvovirusinfektion. Graviditeten har indtil nu været ukompliceret, og alle undersøgelser undervejs har været normale. 1. **Angiv et andet navn for parvovirusinfektion og beskriv de typiske symptomer hos den gravide.** 2. **Angiv hvilke undersøgelser du vil bestille og beskriv hvilke udfald, du efterfølgende kan få på de ordinerede undersøgelser.** 3. **Angiv evt. risici herunder risikoen for misdannelser hos fosteret ved prænatal infektion med parvovirus, og angiv hvordan barnet skal følges videre under graviditeten.** 4. **Angiv to andre prænatale virusinfektioner, som kan få betydning for graviditeten.** 5. **Angiv to andre perinatale virusinfektioner, som kan få betydning for barnet.**
1. **Angiv et andet navn for parvovirusinfektion og beskriv de typiske symptomer hos den gravide.** * ​​Lussingesyge, Den femte børnesygedom eller erythema infectiosum * Efter inkubationstiden (1-2 uger) uspecifikke symptomer (feber, kataralia, hovedpine)/ingen symptomer, efter ca. 5 dage udslæt eller ledgener. 2. **Angiv hvilke undersøgelser du vil bestille og beskriv hvilke udfald, du efterfølgende kan få på de ordinerede undersøgelser.** * Blodprøve til Parvovirus IgM og IgG * Udfald: * IgM -, IgG + (Tidligere inficeret = Immun)**​** * IgM +, IgG + (Aktuel/nylig infektion) * IgM +, IgG - (Aktuel infektion) * IgM -, IgG - (Ikke eksponeret = Sårbar, evt meget tidlig aktuel infektion) 3. **Angiv evt. risici herunder risikoen for misdannelser hos fosteret ved prænatal infektion med parvovirus, og angiv hvordan barnet skal følges videre under graviditeten.** * **​**​Lav risiko for abort * Sjældent: Blodmangel hos barn, førende til væskeophobning (hyrops foetalis) * Misdannelser ses ikke * Følges med regelmæssige ultralydsscanninger 4. **Angiv to andre prænatale virusinfektioner, som kan få betydning for graviditeten.** * **​**​Cytomegalovirus (CMV) * Rubella * Varicella-Zoster Virus (VZV) * Herpes Simplex Virus (HSV) * Human Immunodeficiency Virus (HIV) * Hepatitis B Virus (HBV/HepB Virus) * Zika virus 5. **Angiv to andre perinatale virusinfektioner, som kan få betydning for barnet.** * **​**​Varicella-Zoster Virus (VZV) * Herpes Simplex Virus (HSV) * Human Immunodeficiency Virus (HIV) * Hepatitis B Virus (HBV/HepB Virus)
47
Du er børnelæge og skal gennemføre en konsultation i Børnehospitalets ambulatorium. Du læser nedenstående henvisningsnotat fra egen læge, inden du ser familien: Alberte er en 3 måneder gammel pige, der henvises til vurdering pga dårlig trivsel. Du skal nu gennemføre en ambulant konsultation, hvor du indleder en samtale med Alberte´s mor/far. Du skal i løbet af konsultationen: 1. **Optage en grundig anamnese** 2. **Gøre rede for hvad du vil kigge efter ved en fokuseret objektiv undersøgelse (svar på den objektive undersøgelse udleveres samlet på et kort fra observatør)** 3. **Herefter lægge en plan for den videre udredning og samtidig forklare mor/far, hvad der undersøges for. Herefter afsluttes konsultationen med barnets mor/far.** 4. **Til sidst vil du få udleveret svar på de bestilte undersøgelser, og herudfra skal du overfor observatør kort fortælle om det kliniske billede ved den mistænkte tilstand samt evt. behandlingsmuligheder.**
1. **Optage en grundig anamnese** * **​**Familiær disposition * Graviditet, fødsel, udvikling til nu (vægt, trivsel, AT) * Amning/flaske, hyppighed/varighed af måltider * Sygdomstegn: Vejrtrækning, farve, svedtendens, træthed, feber, infektionstegn, gylp/opkastning, diaré**​** 2. **Gøre rede for hvad du vil kigge efter ved en fokuseret objektiv undersøgelse (svar på den objektive undersøgelse udleveres samlet på et kort fra observatør)** * ​​Almindelig objektiv undersøgelse af spædbarn * Fontanelle, farve, RF, ernæringstilstand, cirkulation, stetoskopi, abdomen (organomegali), femoralispulse, vægt, (dysmorfe træk) 3. **Herefter lægge en plan for den videre udredning og samtidig forklare mor/far, hvad der undersøges for. Herefter afsluttes konsultationen med barnets mor/far** * **​​**Saturation * Ekkokardiografi * Forklare forældrene, hvad der undersøges for * *OBS: Den studerende dumper, hvis der ikke mistænkes hjertesygdom og bestilles ekkokardiografi!* 4. **Til sidst vil du få udleveret svar på de bestilte undersøgelser, og herudfra skal du overfor observatør kort fortælle om det kliniske billede ved den mistænkte tilstand samt evt. behandlingsmuligheder** * **​​**Symptomer: * Initialt ingen symptomer * Efter uger tiltagende dårlig trivsel, tegn til inkompensation (høj RF, perifer kølig, stor lever) - normal saturation * Små VSD’er ingen symptomer. * Forløb og behandling: * Små VSD’er lukker spontant * Store VSD’er kræver medicinsk behandling * Diuretika, ACE-hæmmer * Evt digoxin, betablokker * Evt operation ***_Info:_*** * Du hedder Mette Jensen/Peter Jensen og er mor/far til Alberte på 3 mdr. Alberte er første barn. Du er gift med Alberte´s far/mor. I har begge fast arbejde, mor har barselsorlov fra arbejdet i en bank, far er gymnasielærer, og generelt er familien velfungerende uden ægteskabelige, sociale, økonomiske, helbredsmæssige eller andre problemer. Grunden til, at du har bestilt tid til Alberte er, at sundhedsplejersken synes, at pigen ikke har taget nok på. I forældre synes, at pigen har svært ved at spise. Sundhedsplejersken har opfordret jer til via egen læge at få pigen henvist til børneambulatoriet.* * Baggrundsinfo: Konsultationsprocessen vil nu være, at studenten indleder med at spørge ind til sygehistorien.* * Herefter vil studenten ”undersøge” Alberte. Det foregår ved, at studenten spørger observatøren om undersøgelsesresultaterne, som gives samlet. Der skal altså ikke foretages nogen fysisk undersøgelse under eksaminationen. Den studerende skal efterspørge diverse objektive fund (vejrtrækning, farve stetoskopi, undersøgelse af maven mv.), og der skal spørges til vægt og vejrtrækningshyppighed. Svarene udleveres fra observatøren. Herefter skal den studerende planlægge den videre undersøgelsesplan (ekkokardiografi (UL af hjertet) og bestemmelse af iltmætningen i blodet), og dette skal forklares til forældrene. Herefter afrundes konsultationen med Alberte´s mor/far, som vil blive yderligere informeret, når der foreligger svar.* * Observatøren tager herefter over. Udleverer svar på ultralydsundersøgelsen af hjertet, som viser at Alberte har hul i skillevæggen mellem hjertets to pumpekamre. Den studerende skal nu overfor observatøren kort beskrive denne sygdom samt evt. behandlingsmuligheder.* * Svar på spørgsmål fra lægen/studenten (der skal kun svares på det, der spørges om):* * *Alerte er født til termin efter en helt ukompliceret graviditet og fødsel, fuld apgar score.* * *Pigen vejede 3100 g ved fødslen.* * *Hun bliver ammet, får ikke tilskud af modermælkserstatning.* * *Pigen havde det fint ved fødslen og den første tid.* * *Derefter er hun begyndt at spise dårligt, er længe om hvert måltid, op til 1 time og spiser hver 2. time. Hun sveder, når hun spiser, og slipper brystet mange gange under måltidet. Hun puster, trækker vejret hurtigt og besværet.* * *Alberte vejede 4050 g, da hun var 5 uger gammel. Du kender ikke Albertes vægt i dag (lægen/studenten skal efterspørge dette, når han/hun undersøger barnet).* * *Alberte har ikke haft andre sygdomstegn (forkølelse, feber, øget gylpetendens/opkastning, diaré m.v.)* * *Sundhedsplejersken siger, at bortset fra det med vægten udvikler Alberte sig helt som hun skal.* *Hvis lægen/den studerende går i stå undervejs kan du hjælpe til med spørgsmål som eksempelvis:* * *Hvor meget skulle hun have vejet nu?* * *Tror du Alberte kan have en sygdom vi ikke har opdaget, som kan forklare hun ikke tager på?* * *Hvad tror du Alberte kan fejle?* * *Hvis lægen siger, at der skal laves ekkokardiografi uden at redegøre nærmere for dette spørges: Hvad er det der skal undersøges for og hvad er det for en undersøgelse?*
48
Du er neonatalvagt, og kaldes til barselsgangen for at vurdere en 20 timer gammel pige, der er gul i huden. Graviditeten er i øvrigt forløbet helt ukompliceret og pigen er født vaginalt til termin med en på FV 3500 g. Pigen fik fuld APGAR score ved fødslen. Det er morens andet barn. 1. **Hvilken overordnet sygdom mistænker du og hvad kan årsagerne til denne sygdom i første levedøgn være?** 2. **Hvilke blodprøver vil du tage for at komme diagnosen nærmere (på barn og evt. mor)?** 3. **Efter et par timer foreligger blodprøvesvar, der bekræfter din mistanke om sygdommen og du har samtidig udelukket mistanken om infektion. Hvilken primær og evt. sekundær behandling vil du herefter starte op?** 4. **Redegør kort for ætiologien til denne sygdom, som har gjort barnet gult i første levedøgn.** 5. **Hvis barnet først var blevet gult i 3.-5. levedøgn, hvad kunne så være årsagen til dette?**
1. **Hvilken overordnet sygdom mistænker du og hvad kan årsagerne til denne sygdom i første levedøgn være?** * Ikterus pga. immunisering * Patologisk ikterus med ukonjugeret hyperbilirubinæmi pga. ABO- eller rhesus immunisering, evt. forværret ved infektion * Patologisk konjugeret ikterus ved kongenit CMV eller toxoplasmose 2. **Hvilke blodprøver vil du tage for at komme diagnosen nærmere (på barn og evt. mor)?** * ​Bilirubin – Konjugeret (og ukonjugeret) * Hæmoglobin * Infektionstal (CRP, leukocytter med neutrofile) * Væsketal (specielt Na) * Syre-base status * DAT = Direkte antiglobulin test (Coombs test) * Mors blodtype og evt. TORCH titre på mor 3. **Efter et par timer foreligger blodprøvesvar, der bekræfter din mistanke om sygdommen og du har samtidig udelukket mistanken om infektion. Hvilken primær og evt. sekundær behandling vil du herefter starte op?** * Lys behandling (enkelt, dobbelt eller evt. trippel) * Ekstra mad via sonde eller evt. i.v. adgang * Evt. udskiftningstransfusion via navlevene kateter 4. **Redegør kort for ætiologien til denne sygdom, som har gjort barnet gult i første levedøgn.** * ​Ukonjugeret ikterus pga. øget hæmolyse i slutningen af graviditeten og de første levedøgn ved både ABO el. rhesus immunisering * Maternelle (IgG) antistoffer overført via placenta til fosteret i (slutningen af) graviditeten​ 5. **Hvis barnet først var blevet gult i 3.-5. levedøgn, hvad kunne så være årsagen til dette?** * Fysiologisk ukonjugeret ikterus * Forværres ved manglende mad, dehydratio, ikke etableret amning, forsinket mekonium og vægttab (op til 10% af fødselsvægten) * Infektion, cephalhæmatom, (modermælksinduceret).​
49
Marie er 2 år gammel. Hun har været forkølet gennem et par dage. Gennem det sidste døgn er der tilkommet feber, og hun er blevet tiltagende vejrtrækningsbesværet. Hun indlægges nu akut af egen læge. Sygeplejersken i børnemodtagelsen er bekymret for Marie, og har bedt om, at du tilser hende snarest. Du skal nu gennemføre en akut vurdering af barnet, hvor du ved hjælp af sygeplejersken skal: 1. **Kort uddybe anamnesen** 2. **Gennemføre en objektiv undersøgelse** 3. **Planlægge parakliniske undersøgelser** 4. **Gøre rede for diagnostiske overvejelser** 5. **Skitsere behandlingen**
1. **Kort uddybe anamnesen** * Aktuelle sygdomstegn * Forkølelse, hoste, hvæsende vejrtrækning, feber, almentilstand, mad- og væskeindtag, smerter? * Vurdering af symptomerne * Eksponeringer * Børnehaven, søskende aller andre i omgangskreds der er syge? * Rejser? * Kendte sygdomme, allergi, medicin * Har hun været syg tidligere, symptomer den gang? * Vaccinationer? * Familiær disposition (mor høfeber) 2. **Gennemføre en objektiv undersøgelse** * Initiel ABCD til afklaring af hvor påvirket barnet er * Respiration (frekvens, hvæsende, indtrækninger, forlænget ekspirium, ej spil af alae, saturation) * Almentilstand (kontakt, ej NRS, farver, kapillærrespons, puls, BT, temperatur) * Øvrige (ører, cavum oris, stet p et c, abdomen, hud) 3. **Planlægge parakliniske undersøgelser** * Syre/base, blodsukker, infektionstal, væske/nyretal * Trachealsekret til D+R og virus undersøgelse * Rtg. thorax (incl. beskrivelse af billedet) 4. **Gøre rede for diagnostiske overvejelser** * Svær astmatisk bronchitis * Viral pneumoni 5. **Skitsere behandlingen** * Hyppige inhalationer med beta-2 agonist * Peroral steroid behandling * Ilttilskud * Overveje beta-2 agonist og steroid intravenøst * Overveje antibiotikabehandling pga pneumoni * OK at behandle, da barnet er så dårligt * OK at lade være, da hele billedet tyder på viral infektion ***_Info:_*** * Du er lige mødt i vagt og skal passe Marie på 2 år. Marie er blevet akut indlagt på grund af vejrtrækningsbesvær. Hun har været syg igennem et par dage. Hun startede med at være forkølet ligesom storebror. Blev i går febril med temperatur omkring 39°. Hun har næsten ikke sovet i nat pga. hoste og vejrtrækningsbesvær. Forældrene synes, at pigen bliver tiltagende træt og slap. Hun ses af egen læge, der indlægger akut.* * Du skal forestille dig, at pigen ved ankomsten til sygehuset er vågen og klar, men tydeligt udmattet. Vejrtrækningen er påvirket (påskyndet og hvæsende). Hun har intermitterende hosteanfald. Hun er slap og imellem hosteanfaldende sovende, men protesterer relevant i forbindelse med diverse undersøgelser. Du skal forestille dig, at Marie har svær astmatisk bronchitis samt underliggende pneumoni (viral). Du har bedt forvagten komme straks.* * Situationen bliver forhåbentlig opfattet som svær astmatisk bronchitis, og behandling med Ventoline inhalation startet relativt hurtigt. Såfremt der kun gives Ventoline inhalationer må du kommentere, ”vejrtrækningen er blevet dårligere”, og ”det er som om, det ikke rigtigt virker”. Den studerende skal herefter udover at give hyppigere Ventoline inhalationer overveje peroral Prednisolon behandling eller ved manglende effekt iv Bricanyl og Solumedrol. Der skal gives ilttilskud. Endvidere bør der ud fra røntgenbillede og blodprøvesvar tages stilling til evt. antibiotikabehandling.* * Du kender anamnesen, objektive fund og parakliniske værdier. Du skal kun svare på det, der bliver spurgt om. Svarene på de parakliniske undersøgelser gives dog samlet på et kort, der udleveres efter, at observatøren har spurgt: ’Er det alle de undersøgelser, du ønsker at bestille?’ Endvidere udleveres røntgen billedet.* * Når studenten hilser, siger du hvad du hedder, og derefter: ”Det var godt du kom, jeg synes hun har det skidt!”* * Situationer, der kan opstå undervejs:* * *Hvis studenten vil trachealsuge spørges ’skal det sendes til noget?’* * *Hvis studenten vil give intravenøs væske spørges ’hvilken væske?’* * *Hvis studenten vil lægge barnet i CPAP svares, at det er barnet lidt for stor til* * *Hvis studenten bestiller røntgen af thorax fremvises billedet, og hvis studenten ikke selv siger noget spørges: Kan du se noget på billedet?* * *Hvis studenten vil foretage lumbalpunktur spørges til hvorfor der ønskes lumbalpunktur, og hvis fortsat ønske herom opfordres til, at man konfererer med BV først – BV finder ikke lumbalpunktur relevant* * *Hvis studenten begynder at tackle situationen som en helt almindelig konsultation, eller hvis studenten ikke relativt hurtigt får opstartet Ventoline behandling, må du gerne afbryde med bekymrede kommentarer vedrørende pigens tilstand.* * *Hvis studenten går helt i stå må du beskrive, at barnet nu bliver tiltagende slapt, og med faldende saturation til 80 (hvis studenten allerede har ordineret ilttilskud anføres, at det er svært at holde saturationen oppe trods ilttilskud).* * *Undervejs i forløbet kan du bede studenten stoppe op og gøre status. Her må du spørge ”hvordan vurderer du barnets tilstand”, ”hvad tror du barnet fejler”. Når studenten derefter (forhåbentlig) har samlet trådene og ledt sig selv på rette spor, siger du ’Skal vi så gå videre?’* * *Hvis studenten vil ringe til bagvagten og bede om hjælp gives svaret at: ’Bagvagten er optaget på intensiv afdeling, og har ikke mulighed for at komme lige nu’.* *Svar på spørgsmål fra lægen (der skal kun svares på det, der spørges om):* * *Allergier: Ingen kendt* * *Tidligere sygdomme: Marie har i forbindelse med tidligere forkølelser også haft vejrtrækningsbesvær, men ikke nær så udtalt som denne gang. Hun har fået Bricanyl mikstur herfor med nogen effekt. Herudover har hun været fuldstændig sund og rask. Er i god trivsel. Har udviklet sig helt alderssvarende.* * *Familiære dispositioner: Mor har høfeber med allergi overfor pollen og støvmider* * *Ekspositioner: Storebror har været lidt forkølet, men han har slet ikke været så påvirket som Marie.* * *Aktuelt: Marie har været forkølet et par dage, men siden i går også febrilia og hoste. Det seneste døgn har hun haft tiltagende besværet vejrtrækning. Hun har næsten ikke kunnet ligge ned og sove pga hoste og vejrtrækningsbesvær. Hun har kun spist ganske lidt de seneste to døgn, men har drukket godt, har hele tiden haft våde bleer. Temperaturen målt hjemme til 39.0-39.5°.* * *Medicin: Får ingen medicin.* *Svar på objektive undersøgelser (der skal kun svares på det, der spørges om):* * *Almentilstand: Barnet er vågent og med god kontakt (prostesterer relevant, ej cerebralt påvirket). Hun er lidt bleg, men med blussende kinder, ej cyanotisk. Normal hudturgor. Normalt kapillærrespons. Ikke nakke- eller rygstiv.* * *Respirationen: hvæsende med forlænget ekspirium, intercostale og diafragmale indtrækninger, ej spil af alae nasi.* * *Målte værdier: RF 60/min, SAT 87, BT 90/50, Puls 110, temp. 39.8°, Vægt 10,5 kg* * *St p: præget af øvre sekretraslen, svært at vurdere om der er krepitation, ingen dæmpning. Endvidere diffuse rhonchi med forlænget ekspirium* * *St c: påskyndet hjerteaktion, ingen mislyde* * *Ører, øjne, cavum oris, glandler, abdomen: i.a.* * *Hud: Børneeksem i albuebøjninger* *Svar på parakliniske undersøgelser (svarene foreligger først når barnet er blevet undersøgt)* * *Blodsukker 5,2 (dette svar må gives umiddelbart da diff. diagn. kan være diabetisk ketoacidose)* * *Syrebase: pH 7,32; BE +4,5; bikarbonat 28; pCO2 7,0* * *Na 135; K 4,1; Kreatinin 32* * *CRP 38; Leukocytter 12* * *Hgb 7,2* * *Urinstix blank* * *Rtg billede gives til den studerende (viser perihilær infiltration foreneligt med viral pneumoni)*