Obs: Graviditet, arbejde og miljø Flashcards
(9 cards)
De vigtigste risikofaktorer for den gravide i arbejdslivet
Kemiske stoffer
Tunge løft
Langvarigt stående/gående arbejde
Stød mod maven
Røntgenstråler
Støj
Andet
–> Man kan regulere sig ud af mange risikofaktorer på arbejdet
Nævn hvilke arbejdsforhold, der kan indikere sygemelding/skåneforhold for den gravide
Eksponeringer (fx kemikalier)
Ergonomiske udfordringer (fx tunge løft, risiko for slag mod maven)
Stress / socialt udfordret miljø
Gynækologiske / obstretisk / somatisk sygdom der ved arbejde tilfarebringer graviditeten
Hvor stor del af de gravide fraværsmeldes fra arbejdet i løbet af deres graviditet?
30-50%
Lægens rolle, muligheder og pligter i forbindelse med vejledning om arbejdsforhold for gravide
○ Omplacering/restriktioner
○ Fraværsmelding Barselslov §6 pkt. 2
- Foreløbig til afklaring
- Resten af graviditet eller bestemt periode
- Helt eller delvist
○ Forespørg/henvis til
- Arbejds- og miljømedicinsk klinik,
- Arbejdstilsynet,
- Arbejdsmiljørådgivere
○ Foranstalte omplacering/fraværsmelding til afklaring
Anamnese til svangrejournal - fokuseret arb/miljø
Hvad laver du?
○ Ergonomi, kemiske faktorer
Har virksomheden styr på miljøet?
○ Gravidpolitik, retningslinjer
Er der taget hensyn?
Risikovurdering:
○ Hvad er faren?
○ Hvor farlig?
○ Hvad er eksponeringen?
Betydning af faktorer før og under graviditet
Forskel på hvornår kemiske / biologiske faktorer betyder mest i graviditeten
Fysiske / ergonomiske faktorer gennem hele graviditeten
Hvordan er den gravide juridisk beskyttet på arbejdsmarkedet? Hensyn til mor og barn
Arbejdsmiljøloven “hensyn til gravide og ammende”
(arbejdspladser har pligt til at have en arbejdspolitik vedr. gravide)
○ Arbejdet på virksomheden skal være
§ Forsvarligt
§ Mulighed for at undgå farer
§ Omplacering
_____
Barselsloven § 6 “ret til dagpenge”
○ Grundet arbejdsmiljø
○ Grundet “sygeligt forløbende” graviditet
Hvad siger barselsloven § 6 ?
- Stk. 2. En gravid kvinde er berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis
1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret
2) arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, ……. og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse.
- Stk. 3. En kvinde har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser, når disse skal finde sted i arbejdstiden.
Hvordan forholder det sig med PFAS og gravide?
Overordnet:
Ikke farligt, står ikke i vejen for at blive gravid eller amme!
Ikke ass. med abort, tidl. fødsel, udviklingsforstyrrelser mv.
____
○ Det er Sundhedsstyrelsens generelle vurdering, at der ikke er grund til at vente med at blive gravid, fordi man har været udsat for PFAS.
○ Der er muligvis en let øget risiko for forhøjet blodtryk hos gravide, der har været udsat for PFAS. Når man følger de almindelige undersøgelser under graviditeten, vil man løbende få kontrolleret sit blodtryk.
○ Der er ikke fundet sammenhæng mellem abort eller for tidlig fødsel. Men der er set en sammenhæng mellem PFAS og let nedsat fødselsvægt - i gennemsnit 50-100 g for børn født af kvinder med højere PFAS-niveau end resten af befolkningen. I sig selv er en let nedsat fødselsvægt ikke et udtryk for et sundhedsproblem.
○ Der er ikke fundet øget risiko for at føde et barn med lav fødselsvægt (< 2.500 g) eller et barn, som er mindre, end man skulle forvente i forhold til, hvilken graviditetsuge, barnet bliver født.
○ Der er ikke fundet sammenhæng med udviklingsforstyrrelser, påvirket IQ, ADHD eller påvirket vækst i barndommen.
○ Ud over at PFAS kan overføres til barnet under graviditeten, vil barnet også få PFAS fra modermælken efter fødslen. Det kan for den enkelte give en bekymring for, hvad amning vil betyde for barnet, og om man bør amme eller ej.
○ PFAS overføres ved amning og kan påvirke barnets immunforsvar, så der udvikles færre antistoffer ved vaccination. Man kender ikke langtidseffekterne af PFAS for børn, der er blevet ammet af kvinder med højt niveau af PFAS. Dog er der solid viden om en række gavnlige effekter af amning.
○ Også kvinder, der har været udsat for høje mængder af PFAS, anbefales derfor at amme deres børn særligt i de første 4-6 måneder. Amning beskytter bl.a. barnet mod udvikling af allergier, det styrker immunforsvaret, ligesom det har en positiv betydning for udvikling af intelligensen.
○ Ved særlig stor eksponering og behov for rådgivning kan man blive henvist til en arbejds- og miljømedicinsk afdeling, der kan vurdere den konkrete eksponering og dermed rådgive ud fra det.
