Engwall & Westling: Peripety in an R&D Drama (2004)

Question 1

Fortæl kort om casestudiet.

Answer 1

1995-2000.
$140 millioner.
Udvikle en processer for telekomsystemer.

Første to år: kaos, skænderier, uklarhed omkring produktet, ingen fremgang. 
The peripety (vendepunktet): Midt i et langt møde, efter skænderier og anklager, blev lederne enige omkring noget ved produktet. Der blev derefter skabt en dummy, og projektet kørte på skinner efterfølgende.

Question 2

Hvad var dummy’ens rolle?

Answer 2

Skabte enighed.

Kunne vises frem ude i de forskellige afdelinger.

Processen blev mere håndgribelig, da der nu kunne tages udgangspunkt i noget konkret. Abstrakt –> konkret.

Question 3

Hvordan blev stemningen efter the peripety?

Answer 3

Fremgang, enighed, konkurrence, lyst/passion osv.

Question 4

Hvad er læringen fra studiet ifølge Engwall & Westling?

Answer 4

Behov for en fælles accepteret forståelse af, hvilket problem, der skal løses.

Vendepunktet kom da projektet gik fra diskussion af problemstilling til problemløsning.

Mere kontrol i projekter med forsinkelser og skuffelser er kontraproduktivt. Der er brug for trial-and-error og mulgiheder for at få en fælles forståelse af produktet.

Vidensdeling er essentielt.

Question 5

Var projektet en succes?

Answer 5

Overholdt ikke de originale mål.
2 år forsinket.

Men: bruges nu over hele verden.

Question 6

Ser vi et eksempel på experiential equivocality i casen?

Answer 6

Ja. De første to år kunne der ikke kommunikeres ordentlig, da faggrupperne talt vidt forskellige “sprog”.

Question 7

Gersick nævnes nogle gange i teksten. Hvad er hans teori?

Answer 7

Fase 1 og fase 2 i et projekt er stabile. Men ind i mellem sker der en krise grundet tidspresset fra deadlinen.

Altså: deadlines er hvad der driver projekt-revolutioner.

Question 8

Er Gersicks teori gældende i dette casestudie?

Answer 8

Nej. Det var ikke deadlines, der skabte revolutionen/the peripety. Det var dummy’en - altså hvordan projektdeltagerne relaterede til projektet.