Urinary Tract Diseases Flashcards Preview

MKR Store Husdyr > Urinary Tract Diseases > Flashcards

Flashcards in Urinary Tract Diseases Deck (41):
1

Hvad er de to hyppigste årsager til akut nyresvigt hos heste?

Udsat for nefrotoksiner
Vasomotor nefropatier (hypoperfusion, iskæmi osv)

2

Hvad er den typiske patologiske læsion ved akut nyresvigt/ toksisk nefropati, og hvad er de to hyppigste agens?

Akut tubulær nekrose
Aminoglycosider og NSAIDs

3

Hvad er det mest nefrotoksiske aminoglycosid? Hvad er den toksiske effekt?

Neomycin. Akkumuleres i de proximale tubulære epithelceller -> tubulær ødem og mors. Overdosis er atypisk, men er næsten altid pga. den kumulative effekt fra gentagne administrationer. Ofte hos dehydrerede heste. Toksisiteten kan forværres ved renal hypoperfusion (NSAIDs)

4

Hvilken aldersgruppe er især i risiko for at få toksisk nefropati, og hvad kan gives profylaktisk?

Syge føl, især præmature, da de kan have fx septikæmi (dehydrering).
Hypokalæmi og lav calcium kan nedsætte urin-output. Suppler med NaCl og KCl, det øger diuresen og beskytter mod forgiftning. Monitorer creatinin

5

Hvad er de kliniske tegn på toksisk nefropati grundet aminoglykosider?

Nedstemthed og anoreksi under eller efter nogle dages behandling med aminoglykosider. Tidligt ses polyuri, så oliguri, mild stranguri og gentagen positionering for at urinere

6

Hvordan stilles diagnosen for toksisk nefropati (aminoglykosider) og hvad er prognosen?

Diagnose: anamnese, lab data, kliniske tegn (uspecifikke)
Prognose: generelt god hvis kortvarigt akut forløb

7

Hvilken patologisk læsion ses ved toksisk nefropati (NSAIDs)? Hvad er kliniske tegn?

Nekrose i medulla pga iskæmi, kan give hæmaturi.
Medmindre det er alvorligt, ses sjældent kliniske tegn, og de er ofte uspecifikke. Man kan evt. se GI ulcerationer og proteintabende enteropati

8

Hvad er de kliniske tegn på akut nyresvigt?

Markant depression og anoreksi, ingen urinproduktion 6-12 timer efter væsketerapi, forstørrede og smertefulde nyrer ved rektal palpatio

9

Hvad ses på ultralyd og i lab data ved akut nyresvigt?

UL: perirenalt ødem, tab af detaljer i den corticomedullære junction, dilation af pelvis renalis
Lab: signifikant øget creatinin, øget blodurea nitrogen (BUN), hyponatræmi, hypochloræmi, hypocalcæmi
Urinanalyse: lav urinspecifik vægtfylde, mikroskopisk hæmaturi, nedsat GFR

10

Hvad er de generelle principper for behandling af akut nyresvigt?

Væsketerapi: erstat tabt væske, ret op på elektrolytter og syre/base. Ret op på azotemi (creatinin) og serum Na, Cl, K og bicarbonat.
Oliguri nyresvigt: dårligere prognose end polyuri. Samme princip, men hvis hesten fortsat har oliguri efter 12-24 timer, så giv furosemid. Hvis anuri: giv mannitol

11

Hvordan vurderes prognosen for akut nyresvigt?

Polyuri (mest almindelig) har bedre prognose end oliguri.
Får man creatinin tilbage til normalt niveau, er prognosen god. Slet prognose hvis behandingen ikke har effekt efter 72 timer

12

Nævn mulige årsager til kronisk nyresvigt (5)

Proliferativ glomerulonefritis, kronisk interstitiel nefritis, pyelonefritis, neoplasi, amyloidose

13

Hvordan behandles et stabilt, kronisk nyresvigt?

Væsketerapi, elektrolytter, ernæring. Undgå NSAIDs og corticosteroider (evt. reduktion til 1/4 af NSAID dosis). Brug diuretika ved ødem

14

Hvordan behandles progressivt kronisk nyresvigt?

Ernærings management er det vigtigste: forøg kulhydrater, tilføj fedt. tilføj tilpas mængde protein, forøg foderets ædelighed
Ved end stage unilateralt CRF: unilateral nefrektomi

15

Hvilke to fænomener ses ofte i kombination med urinvejsinfektioner hos hest?

Urolithiasis og partiel obstruktion

16

Hvad er de typiske risikofaktorer ved UTI?

Blæreparalyse (inkontinens), urolithiasis, urethraskade post foling, neoplasi, urethras anatomiske lokalisation (tæt på anus hos hopper)

17

Hvilke 4 bakterier ses oftest ved UTI?

E. coli, Proteus, Klebsiella, Staphylococcus

18

Hvad er kliniske fund ved nedre UTI?

Ændring i urinflow (dysuri, stranguri, pollakiuri, inkontinens), sjældent systemiske tegn, urinskoldning (perineum, skaftets åbning og dorsale del af bagben (kronisk)), hæmaturi (calculi).
Rektal palpation viser atonisk blære, fortykket blærevæg, cystiske calculi, blæremasse

19

Hvad er kliniske fund ved øvre UTI?

Tegn på systemisk sygdom (feber, vægttab..), tegn på nedre UTI (ses ofte sammen med øvre), hæmaturi.
Rektal palpation: distenderet ureteres, forstørrede nyrer

20

Hvordan stilles diagnosen for UTI?

Kliniske tegn, blodanalyse (ofte inflammatorisk respons ved øvre, øget total protein og globulin, azotæmi hvis bilateralt problem), urinanalyse (dyrkning, WBC, urinspecifik vægtfylde, bakterier), ultralyd/røntgen, endoskopi af nedre urinveje (urethra, blære, ureteres; evaluér mucosa, calculi, flow fra ureteres)

21

Hvad er principperne for behandling af UTI? Hvilke AB muligheder anvendes ofte?

Korrekt AB behandling, korrektion af anatomisk eller funktionel årsag (hvis muligt).
Sulfa-TMP har god effekt på nedre UTI.
Penicillin: Gram+/Ampicillin opnår høj konc. i urin.
Gentamicin og Amikacin: kan være nefrotoksiske, kun til resistente bakterier

22

Hvad er 3 mulige årsager til uroperitoneum? Beskriv patogeneserne og hvilke dyr det rammer.

Blæreruptur: mest almindelige blæreproblem hos føl, oftest hingsteføl
Urachal urin lækage: føl med navlestrengsbetændelse eller iskæmi (ofte septikæmiske føl), i liggende stilling over længere tid og distenderet blære = risikofaktorer. Der ses kold, subcutanøs akkumulering af urin
Ureterale defekter: både hoppe- og hingsteføl. Ofte traume-induceret under foling. Ofte ingen stranguri, urin akkumuleres først i det retroperitoneale rum -> ruptur -> uriperitoneum

23

Hvad er de kliniske symptomer ved uroperitoneum?

Gentagen stilling til at urinere, stranguri de første 2 dage (ligner meconia impaktation), mellem dag 2 og 4 bliver føllet nedstemt og får abdominal distention. Tegn på kolik og urolig

24

Hvad vil lab date vise med uroperitoneum?

Hyponatræmi, hypochloræmi, hyperkaliæmi, azotæmi. Intermitterende muskel tremor og hjerte arrytmier (pga. elektrolyt ubalance). Disse fund kan ikke nødvendigvis ses hos føl der har fået IV væsketerapi (fx septikæmi).
Paracentese: peritonealvæske med creatinin/serum ratio på > 2:1 bekræfter diagnosen

25

Hvordan behandles uroperitoneum fra hhv. blæreruptur, urachal urinlækage og utereral defekt?

Blæreruptur: generelt god prognose, støttende behandling. Langsom drænage af abdomen, bredspektret AB, evt. kirurgi efter rettelse af elektrolytbehandling
Urachal lækage: kirurgisk fjernelse af urachus, lukke blæreapex, dårligere prognose pga peritonitis
Utereres defekt: placer katetre via cystotomi, placer en stent i ureter i 7-10 dage

26

Urolithiasis er en almindelig metabolisk lidelse hos drøvtyggere. Hvilken anatomisk placering ses oftest?

Urethra, sjældnere i blære, ureteres og nyrer

27

Nævn epidemiologier for urolithiasis hos ruminanter

Køn: nærmest udelukkende handyr og kastrater
Årstid: sent efterår, tidlig vinter i Nordamerika
Alder: unge dyr får ofte koncentreret foder

28

Hvad er patofysiologien bag fosfat urolithiasis hos ruminanter?

Kornbaseret foder med højt indhold af fosfat. Kan også fås ved diæt med lav calcium

29

Nævn mekanismer bag urolithiasis formation

Dehydrering, diæt, struvitter er sværere at opløse i basisk urin, vitamin A mangel

30

Hvad er de kliniske tegn på akut uretra obstruktion sfa. urolithiasis?

Stranguri og kolik pga fyldt blære, anuri eller urindryp, pressen (kan give sekundær rektalprolaps), tachycardi, tachypnø, mild oppustethed pga ruminal stase (smertefuldt), rektal palpation kan vise pulsation i urethra og blæredistension.
Proteinuri/hæmaturi

31

Hvad er mulige differentialdiagnoser til akut urethral obstruktion pga. urolithiasis?

GI kolik, encephalopati, tenesmus, primær UTI (sjældent i handyr), kongenital abnormalitet i ungdyr (ektopisk ureter).

32

Hvad er de kliniske tegn og differentialdiagnoser til kronisk partiel urehtral obstruktion?

Urindryp, kvalme, nedsat appetit, lav huldscore, lille og fortykket blære
Diff.diagnoser: neurologisk sygdom, kongenitale abnormaliteter, kronisk infektion, neoplasi

33

Hvad er de kliniske symptomer på ureteolithiasis og nephrolithiasis, og hvad er den vigtigste differentialdiagnose?

Voldsom kolik, kyfose, kollaps, rastløshed, rektalpalp. kan vise distenderet ureter og venstre nyre, azotæmi, uroperitoneum, retroperitoneal urinakkumulation hvis ruptur
Diff.diagnose: GI kolik

34

Hvordan stilles diagnosen for urolithiasis?

UL: transrektal eller transabdominal
Røntgen: små arter, kontrast
Abdominocentese: mål creatinin

35

Hvordan behandles urolithiasis?

Slagt før der udvikles azotæmi
Medicinsk behandling er ikke effektiv i små ruminanter. Giv antispasmoider (tranquilizers), de kan udrette flexra sigmoideus så calculi kan passere. Støttende væsketerapi

36

Hvordan kan urolithiasis undgås?

Fosfat urolithiasis: diæt Ca/P ratio på 2:1 eller mere, Mg på anbefalet niveau, giv salt for at øge diuresen, ammoniumchlorid reducerer urin pH og nedsætter risikoen
Silica urolithiasis: tilsæt salt i foderet
Calcium carbonat urolithiasis: reducer calciumoptag, giv ammonium chlorid supplement
Giv altid masser af vand

37

Hvilke to bakterier ses ofte ved UTI hos drøvtyggere?

Corynebacterium renale og E. coli

38

Hvad er de kliniske tegn på cystitis hos ruminanter?

Dysuri, pollakiuri, med/uden hæmaturi og pyuri, halepisken, står sammenkrummet, rektalpalp: tyk, dolent blære, ofte ikke systemiske tegn hvis kun blæren

39

Hvad er de kliniske tegn på akut pyelonefritis hos ruminanter?

Pludselig nedgang i foderindtag og mælkeydelse, feber, depression, ruminal stase, mild kolik, tegn på cystitis, rektaleksamination: forstørrede nyrer, tab af lobulation

40

Hvad ser man efter i blod, urin og serum biokemi ved UTI hos ruminanter?

Hæmatologi: neutrofil leukocytose, hyperfibrogenæmi, anæmi ved kronisk pyelonefritis
Serum biokemi: azotæmi
Urinanalyse: nyttig, men vær forsigtig ved udtagelse. Hæmaturi, proteinuri, urindyrkning

41

Hvordan behandles UTI? Profylaksis?

Aggressiv AB: Penicillin/ Ampicillin i 3 uger, eller Sulfa-TMP/ Ceftiofur. Inducer diurese med IV væsketerapi
Profylakse: isoler dyr med C. renale, aseptisk teknik ved urogenitale procedure, undgå veneral transmission (AI)