Gastroenterologi - Kap. 9 Flashcards Preview

Pædiatri > Gastroenterologi - Kap. 9 > Flashcards

Flashcards in Gastroenterologi - Kap. 9 Deck (19)
Loading flashcards...
1

Når barnet gylper og har opkastninger, hvad er da de hyppigste årsager til dette?

For store måltider og mild gastrointestinal refluks.

Ukompliceret refluks er almindeligt i det første leveår og forsvinder spontant inden 12-18 mdr. (pga. ikke fuld udviklet af øsofagussfinkter). Kræver hverken udredning eller behandling.

2

Hvornår bør man overveje pylerusstenose, og hvilke undersøgelser laves der?

Eksplosive opkastninger (ikke galdefarvede) i alderen 2-7 uger.
+ konstant sult, selv efter opkastning - kun ved markant dehydrering falder fødeindtaget.
+ Suboptimal vægstigning eller vægttab.
+ Obs. hyppigere hos drenge, og hos familiær disposition.

Undersøgelser:
1. abdomenundersøgelse med prøvemåltid: "olivenstor tumor" i højre øvre kvadrant.
2. UL (evt. røntgen med kontrast hvis ikke muligt med UL)

Obs. hypokloræmisk alkalose pga. tab af H og Cl ved opkastning + hypokaliæmi.

3

Hvis opkasten er galdefarvet hvad bør man da udelukke?

Tyder på øvre proksimal obstruktion.

Udeluk tarmobstuktion, specielt invagination, malrotation og inkarcereret inguinalhernie.

4

Hvad skal man altid undersøge ved et barn der gylper og kaster op?

Obs. dehydrering og shock.

5

Hvornår er der tale om komplikationer til gastro-øsofageal refluks-sygdom, og hvordan behandles dette i første omgang?

Afhænger af alder, og kræver udredning og behandling.

i. Spædbørn: Manglende vægtstigning, gylpen ledsaget af smerte og/eller blod eller, sjældent respiratoriske symptomer såsom hvæsen eller recidivereden pneumonier.
ii. Småbørn: smerter (uspecifik smertelokalisation)
iii. Skolebørn: sure opstød og halsbrand

Behandling:
i. Fortykkelse af madens konsistens + delvis oprejst stilling efter måltider.
ii. Protonpumpehæmmer
iii. Fundoplikation (sjældent)

6

Hvad er karakteristika for kolik hos spædbørn?

+ debuterer i 2. leveuge og aftager efter 3 mdr. (deraf navnet 3-mdr.-kolik)
+ udeluk tilgrundliggende sygdom - oftest findes der ingen
+ Elimination af komælk kan forsøges i 2 uger.
+ Dagbogregistrering, rådgivning og aflastning er vigtigt; der er ingen medicinsk behandling.

7

Akutte mavesmerte i børn er svært at diagnostiserer, og oftest forsvinde smerterne spontant, uden at der stilles en diagnose. Hvilke differentialdiagnoser skal man huske på ved "akutte mavesmerter", når man tager i mente at smerter og lokalisation af påvirket organ kan være forskellige?

Den hyppigste kirurgiske tilstand er appendicitis acuta

Andre årsager til mavesmerter
+ Unerlapspneumoni
+ Øvre luftvejsinfektion fx tonsilitis
+ UVI, inkl. pyelonefritis
+ Meningitis
+ Schönlein-Hinochs-purpura kan debuterer med mavesmerter før hud og/eller ledsymptomer
+ Diabetisk ketoacidose. (+ evt. hyperventilation og foetor acetoni ex ore også kaldet dårlig ånde)

8

Hvad er den hyppigste årsag til tarmobstuktion i alderen 3 mdr. til 6 år, og hvad skal man huske?

Invagination (intussusception)
+ 80% hos børn < 2 år
+ oftest ileum
+ komplikation: venøs stase
+ symptomer og fund: svære intermitterende koliksmerter med perioder af pauser ind imellem (stille --> leg --> stille) + opkastninger => stille og blegt => skrigeturer => evt. udfyldning i abdomnen, oftest højre side. => ildelugtende afføring sent i forløbet => abdominal distension og shock.

Behandling:
+ i.v. væske pga. hypovolæmisk shock
+ Forsøges colonindhældning inden for 24 timer - ved tegn på peritonitis eller shock kirurgi

9

Definer Merckels divertikel, og selvom tilstanden oftest er asymptomatisk vær venlig at forklar hvordan sygdommen kan komme til udtryk?

Dif: ca. 2-3% af befolkningen har rest af ductus omphaloentericus i ileum, som kan indeholde ektopisk ventrikelslimhinde eller pancreasvæv.

Symptomer:
+ Blødning per rektum
+ invagination, volvolus eller divertikulitis

Behandling:
+ kirurgisk resektion ved akut kraftig blødning.

10

Hvad skal man især huske ved drengebørn og akutte mavesmerter?

Torsio testis og inkarcereret inguinalhernie.

11

Emnet er recidiverende mavesmerter. Kan du nævne årsager, og hvilke advarselstegn kan der være på tilgrundliggende sygdom? s. 193

Årsager:
1. ingen tilgrundliggende sygdom ca 90%
2. Andre årsager såsom:
+ GI: obstipation, ingektion med giardia lamblia, abd, migræne, gastritis og ulcus, inflammatorisk tarmsygdom, malrotation
+ Gyn: dysmenorre, ovariecyste, salpingitis
+ Psykosociale
+ Lever/pancreas: hepatitis, galdesten og pancreatitis
+ Urinveje: UVI, nyresten, hydronefrose

Advarselstegn:
+ Alder < 6 år
+ Vægttab eller manglende tilvækst
+ Jo længere væk fra umbilicus, jo større risiko for organisk ætiologi
+ Natlige smerter ved epigastriet og hæmatemese (dueodenal ulcus)
+ Diare, vægttab, vækststagnation, intermitterende feberperioder, blodig afføring (inflam. tarmsygdom)
+ opkastninger (pankreatitis)
+ ikterus (leversygdom)
+ dysuri og sekundær enuresus (UVI)
+ intermitterende opkastninger og abd. distention (malrotation)
+ kronisk diare (giardia lamblia)

12

Hvornår tages der afføringsprøver ved obs. gastroenterit?

Sepsis, blodig afføring, langvarig diare eller nedsat immunforsvar samt nogle tilfælde af udenlandsanamnese.

13

I tilfælde af gastroenteritis skal du være super opmærksom på hvilket, hvordan vurderes dette, og i hvilke formen kommer denne tilstand?

1. Obs. dehydratio

2. Vurdering:
+ Barnets almene tilstand, aktivitetsniveau og interaktion med forældre
+ Objektivt: Vejrtrækning, hjerteaktionv, kapillærrespons og perifer pulsfyldighed, tåreproduktion, slimhinders fugtighed, hudturger.

3. Typer af dehydrering:
i. Normoton: lige tab salt og vand
ii. Hypoton: tab af mere salt end vand (obs. øget intracellulær volumen)
iii. Hyperton: større tab af vand end salt (sjældent, men yderst farligt pga. nedsat intracellulær volumen og dermed risiko for skrumpning af celler) => genopret cirkulær volumen, men undgå for hurtigt fald i serum-natrium.

Hvis muligt børn peroral væskebehandling altid forsøges inden i.v.

14

Hvornår er intravenøs væskebehandling indiceret hos børn med formodet gastroenterit?

Ved shock og hos børn uden bedring efter peroral rehydrering.

15

Hvordan defineres kronisk diare og hvilke årsager er hyppigst?

Kronisk diare: duare i > 2 uger

Årsager:
1. Toddlers diare (supecifik småbørnsdiare, især 1-3 år)
2. Gastroenteritis, oftest Giardia Lamblia
3. Laktoseintolerans, oftest forbigående efter gastroenterit

16

Hvornår skal man være ekstra opmærksom i forbindelse med kronisk diare, og hvilke diagnoser skal overvejes?

I tilfælde af samtidig dårlig trivsel.

Differentialdiagnoser:
i. Fødevareinduceret malabsorption: cøliaki, komælksallergi.
ii. Cystisk fibrose
iii. Kolestatisk leversygdom
iv. specifik malabsorption fx laktose eller zink.

Sjældne:
v. Inflam. tarmsygdom
vi. immundefekt.

17

Angiv nogle karakteristika for cøliaki:

1. immunologisk reaktion overfor gluten i hvede, rug og byg.

2. Atrofi af slimhinden i tyndtarmen medfører malabsorption.

3. Klassisk debut i 8-24 mdr. alderen, med abnorm afføring, dårlig trivsel, udspilet abdomen og affladede nates.

4. Atypiske symptomer hos større børn fx obstipation, diare, oppustethed,anæmi (pga. tyndtarmens jernoptag), lav højdevækst og/eller forsinket pubertet.

5. diagnose.
+ Transglutaminase, endomysium, vævstype HLA DQ2 eller -DQ8
+ Tyndtarmsbiopsi (obs. alder) med atrofisk slimhinde
* normal serologi, under indtagelse af gluten, udelukker cøliaki

6. Behandling: glutenfri kost livslangt.

18

Obstipation er et hyppigst problem i pædiatrien. Hvordan defineres obstipation?

Obstipation defineres som min. to kriterier opfyld i 8 uger (ROM III-kriterier)
+ < Tre afføringer ugenligt
+ Fækal inkontinens min. en gang ugenligt
+ Anamnese med ekstrem tilbageholdelse af afføring
+ Anamnese med smertefulde eller hårde afføringer
+ Anamnese med periodevis kvittering af meget store mængder fæces.
+ Fæces i rectum ved rektal eksploration eller palpapel fæcesknolde i venstre side af abdomen.

19

Hvilke differentialdiagnoser kan der være til obstipation?

Mb. Hirschsprung (obs. børn der ammens som er obstiperede), hypotyreose, hyperkalcæmi, anorektale misdannelser, spina bifida, cøliaki og i sjældnere tilfælde Crohns sygdom og cystisk fibrose