Infektioner og immundefekter - Kap. 8 Flashcards Preview

Pædiatri > Infektioner og immundefekter - Kap. 8 > Flashcards

Flashcards in Infektioner og immundefekter - Kap. 8 Deck (37)
Loading flashcards...
1

Definer begrebet klassiske børnesygdomme, hvad der kendetegner disse sygdomme, og kom med eksempler:

Definition: infektionssygdomme, som kun fås én gang i livet.

Kendetegn:
+ høj smitsomhed
+ karakteristisk klinisk billede
+ én eller få serotyper
+ oftest livslang immunitet

Eksempler:
- Mæslinger
- Fåresyge
- Rubella
- Skoldkopper (Varicella)
- Lussingesyge (Parvovirus B19)
- Tredagesfeber (Herpes Virus 6, HHV6)
- Hånd-fod-mundsyge (coxsaxkievirus)
- Skalagensfeber (S. Pyonenes, gruppe A)

2

Hvad skal man være opmærksom på ved det febrile barn når man skal vurdere hvor alvorlig sygdommen er?

Små børn får let feber, og i modsætning til større børn og voksne er en temperatur >39 grader almindelig ved ukomplicerede, virale infektioner fx øvre luftvejsinfektioner.

ALLE børn <3 mdr. med feber skal vurderes af en læge!

Generelt er almentilstanden en bedre indikator for alvorligheden af infektioner end temperaturen. Vær opmærksom på:
+ Bevidshedsniveau: obs. sløvhed
+ Trøstbarhed: obs. irritabel (meningitis og svære smerter)
+ Kraft og tonus: obs. slapt

3

Her kommer eksempler på udslæt forårsaget af infektioner hos børn. Hvilken type udslæt tyder på hvilken infektion?

1. Makulært, papuløst og makulopapuløst
2. Petekkier og purpura
3. Vesikulært
4. Pustulært/bulløst
5. Desvamering (afskalning)

1. Makulært, papuløst og makulopapuløst:
+ Maculae: rødlig farveændring i huden, som forsvinder ved tryk.
+ Palper: små røde, hårde, forhøjede læsioner, som forsvinder ved tryk
+ Fx. HHV-6, parvovirus B19, enterovirus, mæslinger og uspecifikke virusudslæt.
! Sjældent: skarlagensfeber, Kawasakis sygdom, medikamentelle udslæt

2. Petekkier og purpura: Hudblødninger, som IKKE forsvinder ved tryk
+ fx. Meningokoksygdom, Schönlein-Henochs purpura, trombocytopeni, enterovirus (mikropetekkier)

3. Vesikulært: Hævet element med klar væske, diameter < 0,5 cm.
+ fx. Varicella og herpes zoster, HSV, Hånd-fod-mundsyge

4. Pustulært/bulløst: Runde forhøjede elementer med diameter > 0,5 vm indeholder pus (pustel) eller klar væske (bullae)
+ Impetigo, SSSS (Stafyllokok scaled skin syndrom)

5. Desvamering (afskalning): tør afskalning af epidermis, ofte på hænder og fødder
+ fx. efter skarlagensfeber og Kawasaki sygdom

4

Hvad er den hyppigste årsag til meningitis?

1. Virale infektioner ca. 2/3 (enterovirus og parechovirus)
* oftest mildere forløb og sjældnere sequelae
* diagnose: neg. dyrkning + positiv PCR-undersøgelse af spinalvæske.

2. Bakteriel meningitis er dog alvorligst og potentiel livstruende infektion.

3. Sjældnere: atypiske forløb og manglende respons på antibiotika - oftest immunsuprimerede børn.
* Mykoplasma pneumoniae, Borrelia Burgdorferi eller svampeinfektioner.
* TB.

5

Hvilke bakterier forårsager hyppigst meningitis i børn?

Neonatalt - 3 mdr:
* Gruppe B streptokokker
* E. Coli, Klebsiella pneumoniae, Listeria Monocytogenes

1 mdr - 6 år:
* Neisseria Meningitidis (1. hyppigst)
* Streptcoccus Pneumoniae (2. hyppigst)
* Haemophilus Influenzae (faldende tendens pga. vaccine)

> 6 mdr:
* Neisseria Meningitidis
* Streptcoccus Pneumoniae

6

Hvad skal børn der præsenterer sig med høj feber, hudblødninger og/eller nakkerygstivhed altid have???

Hyperakut parenteral antibiotikabehandling med indlæggelse.

Emperisk behandling ved ukendt fokus:
+ Dexametason før antibiotika (glukokortikoid for at mindske risikoen for neurologiske komplikationer) - OBS må ikke udsætte antibiotikabehandling!
+ Ceftriaxon (dækker meningokokker + streptokokker + evt. andre)
+ Ampicillin (dækker L. monocytogenes)


Efterfølgende behandles efter dyrkningssvar.

7

I tilfælde af meningitis er lumbalpunktur vigtig for diagnostikken men også potentielt farlig.

Hvornår er der kontraindikationer for lumbalpunktur?

1. ABC-instabilitet

2. Mistanke om forhøjet intrakranielt tryk
+ bevidsthedspåvirket
+ Hypertention og bradykardi.
+ Patologisk pupilrespons
+ Fokale neurologiske udfald
+ Kramper (langvargie elelr fokale)

3. i tilfælde af den forsinker antibiotikabehandling, der er kendt koagulopati, eller ved lokal infektion over instikstedet.

8

En meningitisinfektion kan medfører cerebrale komplikationer - hvilke?

+ Hørenedsættelse, ca. 10%
+ Lokal vaskulitis
+ Lokaliseret cerebral infarkt.
+ Subdural ansamling => CT-scanning (især H. Influenzae og pneumokok)
+ Hydrocefalus, obs. drænanlæggelse
+ Cerebral abces => CT-scanning

9

Hvornår bør man overveje toksisk shock-syndrom?

Rapidt forløbende septisk shock hos et barn med hud- og slimhindeinvolvering mhp. at supplere sepsisbehandlingen med clindamycin (inhiberer toksinproduktion) og immunglobulin (neutralisering af toksiner).

Årsag: S. aureus eller S. Pyogenes (gruppe A streptokokker) via indgangsporte som sår (efter skoldkopper) eller forbrændringer.

3. hovedsymptomer:
i. Feber >39 C
ii. Hypotension
iii. Hud- og slimhindeinvolvering - erytematøst scarlatiniformt udslæt, non-purulent konjunktivitis og/eller jordbærtunge.

10

Nekrotiserende fascitis:

1. Disponerende faktorer?
2. Behandlingen ved mistanke er?

1. Disponerende faktorer?
+ skoldkopper, forbrænding, immunsuppression, omfalitis og omskæring

2. Behandlingen ved mistanke er?
+ Akut kirurgisk vurdering og fjernelse af nekroserne
+ Bredspektret i.v. antibiotika
+ Immunglobuliner

11

Hvilke hyppige bakterielle infektioner kan stafylokokker- og gruppe-A-streptokokker give?

Skarlagensfeber (scarlatina)
+ Gruppe A streptokokker
+ ca. 90% tilfælde i 2-8 år gamle.
+ Hyppigst halsbetændelse
+ Udslæt: Erytematøst fintprikket eksantem, som oftest starter i ansigtet => i løbet af timer spreder sig til hals og resten af kroppen og ekstremiteter => afskalning efter 1-2 uger.
+ Jordbærtunge
+ oftest livslang immunitet
+ Behandling: Penicillin.

Impetigo
+ stafylokokker og/eller streptokokker
+ MEGET smitsom
+ Oftest mindre børn med atopisk dermatitis
+ Udslæt: vesikler og evt. bullaedannelse => "Honningfarvede skorper"
+ Behandling: sæbevask og klorhexidin + evt. antibiotika

Abcesser og furunkler
+ Stafylokokker
+ behandling: systemiske antibiotika og kirurgi

Periorbital cellulitis
+ Stafylokokker, Streptokokker og evt. H Influenzae
+ debut: feber, rødme, hævelse og ømhed af øjenlåg - oftest unilateralt.
+ Behandling: parenteral antibiotika

Staphylococcal scadde skin syndrome (SSSS)
+ S. aureus
+ oftest nyfødte og spædbørn
+ Nikolskis tegn (epidermis kan løsnes ved let berørring)

12

S. pneumoniae findes i næsesvælget hos mange raske børn. Hvilke sygdomme er den oftest årsag til?

Otitis media, faryngitis, Konjunktivitis, sinuitis

Sepsis og meningitis (faldende tendens pga. vaccination)

Obs. splenektomere skal have vaccination.

13

Hvad er karakteristika for herpes simplex virus?

HSV:
* Oftest asymptomatisk infektion
* Gengivostomatitis: høj feber og udtalt savlen kan være eneste symptomer
* Hudmanifestationer på overgangen mellem hud og slimhinde fx læber og skadet hud.
* Eczema herpeticum: omfattende vesikeldannelse, primært hos børn med atopisk dermatitis og cøliaki.
* Herpetisk panaritium: smertefulde pustler ved fingrene.
* Øjenaffektion: blefaritis, konjunktivitis, korneal ulceration og arvævsdannelse.
* CNS: aseptisk meningitis (SJÆLDENT!), encefalitis
* Pneumoni og dissemineret infektion hos immunsupprimerede.

+ Behandling: Aciclovir

14

Skoldkopper kan ligne herpes simplex virus, men hvad er karakteristiska for skoldkopper (VZV)?

Hvad er patognomisk for VZV?

Varicella-zoster-virus (skoldkopper)

+ smitsom, med livslang immunitet.
+ smittevej: dråbesmitte (HSV er kontaktsmitte fx spyt). Når alle papler er skorpedækket smitter det ikke længere.
+ Forløb: feber der indenfor et døgn ledsages af kløende røde papler => Vesikler => nye blærer i 3-5 dage => Pustler => Skorper
* Patognomisk at nye og ældre papler findes på samme tid!

+ Alvorlige komplikationer:
i. 2. bakteriel infektion med persisterende eller ny feber-
omgang: impetigo, TSS eller nekrotiserende fascitis
ii. Akut cerebellar ataksi og encefalitis
iii. Purpura fulminans
iv. Apopleksi

+ Behandling: symptomatisk
i. Antihistamin og negleklipning.
ii. Aciclovir (indenfor 24 t efter udslæt) eller i.v. ved svære tilfælde.

+ Herpes zoster (helvedesild)
i. Reaktivering af latent VZV i dermatomer!

15

Hvordan opfører EBV sig hhv. i mindre børn og større børn?

Nævn de vigtigste karakteristika for EBV:

Mindre børn: luftvejsinfektioner

Større børn: mononucleosis infectiosa (kyssesyge)
+ feber, tonsillofaryngitis, lymfeknudesvulst og sjældent spleno- og/eller hepatomegali

Karakteristika:
+ smitte via spyt
+ associeret til Burkitts lymfom, lymfoproliferative sygdomme hos immunsupprimerede og nasopharyngeal cancer.
+ ca 95% af alle voksne er EBV-positive

Behandling: Symtomatisk

16

Hvilke infektioner kan give et mononukleoselignenden sygdomsbillede?

CMV, adenovirus og toksoplasmose.

17

Hos ca. 90% af børn afficerede med CMV er tilstanden asymptomatisk. Hvilke gruppe skal man være opmærksom på når vi snakker CMV-infektion?

1. Gravide: kongenit infektion.
2. immunsupprimerede børn fx. organtransplanterede.
+ retinitis, pneumonitis, knoglemarvssuppression, encefalitis, hepatitis, colitis og øsofagitis.

18

Hvad er tredages feber?

Humant herpesvirus 6 (HHV-6)
+ pludselig debut med høj feber (ca. 40 grader) i 2-3 dage
=> ofte men ikke altid makulært udslæt, der opstår når feberen falder.
+ smitte via spyt, og de fleste børn er inficerede inden 2 år.


obs. fejltolkning af antibiotikabehandling og udslæt.

19

Hvad er lussingesyge aka. den 5. børnesygdom, og hvad er karakteristisk for denne infektion?

Parvovirus B19
+ Smitte: spyt og sekret fra luftvejene, vertikal fra mor-til-foster, eller kontaminerede blodprodukter.
+ Forbigående erytroblasopeni i knoglemarven med forskellige manifestationer:
i. Asymptomatisk: hyppigst
ii. Erythema infectiousum: uge inden udslæt feber, almen
utilpashed, hovedpine i 2-3 dage => udslæt med
"blussede kinder" => makulopapuløst udslæt på krop
og ekstremiteter
iii. Aplastisk krise: svær anæmi
iv. Føtal infektion: risiko for hydrops føtalis og død pga.
anæmi.

20

Hvilken gruppe af virus fører oftest til infektioner hos børn?

Kom med ekesmpler på virus og hvilke sygdomme de kan forårsage:

Enterovirus: coxsackie-, echo-, parecho- og poliovirus
+ smitte: fækal-oral
+ Årstid: oftest sommer og efterår
+ >90% asymptomatisk

Enterovirus kan give symptomer fra alle organsystemer:
+ mild uspecifik febrilia
+ Stomatitis
+ Øvre luftvejsinfektioner
+ Hånd-fod-mundsyge: coxsackievirus
+ Gastroenteritis
+ Meningitis og/eller encefalitis
+ sepsislignende sygdomsbillede (hyppigste årsag til til febrilia hos børn < 3 mdr.
+ Pelurodyni (Bornholms syge): feber, pleuritsmerter og muskelømhed.
+ Myokarditis og perikarditis

21

Mæslinger forekommer stadig i DK blandt uvaccinerede.

Hvem er udover uvaccinerede også i risiko, og hvilke karakteriska er der for morbilli?

Børn < 15 mdr, som endnu ikke er vaccinerede med MFR.
+ hyppigere ved unerernæring og hos immunsupprimerede fx i udviklingslande (obs. A-vitaminmangel)

Karakteristika
+ smitte: dråbe- og luftbåren og meget smitsom under virusudskillelse (-1
+ symptomer og fund: feber, hoste, rinitis og konjunktivitis og efter ca. 3 dage makulopapuløst udslæt
+ patognomisk: koplikpletter: hvide pletter på en tydelig rød kindslimhinde (saltkorn på rød baggrund) - svær at se.

22

Hvordan er udbredelsen af udslættet ved mæslingeinfektion?

Spreder sig fra bag ørene til at dække hele kroppen.

Initialt diskret makulopapuløst udsløt, der bliver storplettet og konfluerende.

23

Hvilke personer er særligt i risiko for at alvorlig infektion med rubella (røde hunde)?

Gravide: kongenit rubellasyndrom

(Børn er oftest mild og harmløs børnesygdom: makulopapuløst udslæt starter i ansigtet og spredes til hele kroppen, som falmer i løbet af 3-5 dage. Vokseninfektion er udslættet kløede!)

24

Hvis et barn har langvarig feber uden respons på antibiotika, hvad skal man så overveje?

Temperatur lig/over 38,5 grader i mere end 7 dage uden klar diagnose.

Oftes skyldes det en ny ikke-relateret infektionssygdom fx recidiverede virale luftvejsinfektioner

Kawasakis sygdom:
+ Klinisk diagnose
+ afficrerer især mindre børn
+ hurtig diagnostik for at forebygge koronaranurismer => i.v. immunoglobuliner og ASA

Differentialdiagnoser:
+ Andre Infektiøse: abces, osteomyelitis, endokarditis, TB, tyfus, kattekradssyge (bartonella henslae), brucellose, leptospirose, EBV, CMV, hepatitisvirus, HIV, parasitinfektion fx malaria, toksoplasmose
+ ikke infektiøse: SLE, inflammatorisk tarmsygdom, sarkoidose, melignitet, medicinbivirkning...

25

Selvom det er sjældent så er encefalitis en alvorlig sygdom. Kan du definerer og karakteriserer sygdommen?

Encefalitis: infektion i hjernevævet, som kan forekommer uden meningitis

Årsager:
1. Virus:
i. Akut: enterovirus, RSV, visse herpes virus (varicella og
HHV6)
ii. Kronisk: morbilli eller HIV
2. immunologisk reaktion: ADEM (post infectiøs autoimmun demyeliniserende sygdom)
3. Mikroorganismer

Symptomer: feber, hovedpine, bevidsthedspåvirkning og kramper. Evt. ændret adfærd.

Behandling:
+ antibiotika i meningitisdoser og aciclovir

26

Hvordan er det nu lige med TB og smitteforholdene?

Smitte: spyt, sekret og tæt kontakt (børn er ikke smitsomme pga. få bakterier i deres ekspektorat og begrænset hostekraft)
* Børn smittes oftest via en voksen i hustanden. '

27

Hvis både Montouxtesten og inteferon-gamma-testen er positive, hvordan skelner man latent TB fra aktiv TB?

Afhænger af symptomer, ekspektorat til dyrkning, PCR og resistens. Evt. vævsbiopsier.

Latent TB:
÷ symptomer, men sygdommen kan blive symptomatisk senere i livet
+ Røntgen thorax med Ghon-kompleks.

Symptomatisk TB:
+ symptomer som feber, langvarig hoste, vægttab og nattesved.
+ aktiv infektion oftest i lungerne, men evt. andre organer som lymfenuder, knogler, led, tarm, nyrer, perikardium og CNS.
+ Behandling: 3- eller 4-stofsbehandling (rifampincin, isoniazid, purazinamid og ethambutol) i de første 2 mdr. => 2-stoffer i 6-12 mdr alt efter fokus.

28

Hvem anbefales forebyggende behandling for TB?

+ Børn < 5 år, der har haft tæt kontakt med en voksen med infektiøs lungetuberkulose
+ Latent TB

29

Hvornår skal man behandle borreliose (lyme disease) og hvad skal man give?

Ved erythema migrant på basis af de kliniske billede med penicillin peroralt i 10 dage.

Ved neurologiske eller kardielle komplikationer er der indikationer for doxacyklin p.o. eller parenteal antibiotika.

30

Selvom HIV blandt børn er sjældent i DK, hvordan er smittevejene oftest for dem som har det, og hvilke symptomer har disse?

Vertikal smitte (mor-barn), enten in utero, under fødslen eller ved amning.
* Alle gravide rutinescreenes i DK, og dermed mulighed for at give profylakse til moderen under graviditeten.

Nyfødte i 1. leveår: dårlig trivsel, oppertunistiske infektioner, encefalopati, og/eller langvarig diarre. Obs. virusload og CD4-tal?
* andre er asymptomatiske i flere år til der opstår svær sygdom og immundefekt (AIDS).

* 2 negative prøver taget indenfor de første 4 levemåneder afkræfter infektion.