Ernæring - Kap. 5 Flashcards Preview

Pædiatri > Ernæring - Kap. 5 > Flashcards

Flashcards in Ernæring - Kap. 5 Deck (15)
Loading flashcards...
1

Hvorfor har børn større risiko for at blive fejlernærede end voksne?

- Små næringsdepoter
- Stort energibehov pga. vækst (størst risiko de første 6 mdr. end resten af barndommen.)
- Hurtig udvikling af CNS (især i 3. trimester og første 2 leveår)
- Hvis der forekommer akut sygdom eller kirurgi. Fx virale sygdomme som nedsætter fødeindtager og øger energibehovet.

2

Hvad anbefaler sundhedsstyrelsen når det kommer til amning og overgangskost?

At alle børn ames fuldt indtil ca. 6 mdr.alderen og delvis indtil 12-mdr. evt. længere.

Efter 6 mdr. er modermælk ikke tilstrækkeligt til at dække behovet for energi, vitaminer og jern.
* Overgangskost bør introduceres fra omkring 6 mdr. og ikke tidligere end 4 mdr.
* Fx frugt- og grøntsagsmos eller grødprodukter.

Komælk bør først introduceres fra barnet er 1 år.

3

Nævn nogle af de fysiologiske fordele ved amning og de ting som de er vigtige for:

Humeral immunitet
i. Sekretrorisk IgA --> slimhinder i luftveje og GI-kanal
ii. Oligosakkarider (bifidusfaktor): vækst af lactobacillus bifidus
iii. Lysozym: bakteriolytisk enzym
iv. Laktoferin: jernbindende protein, som hæmmer væksten af E. Coli
v. interferon: antiviralt protein

Cellulær immunitet (sammenhængen er biologisk uklar):
i. Makrofager
ii. Lymfocytter

Ernæringsmæssige fordele:
i. Proteinkvalitet: fordøjelige proteiner
ii. Hypoallergent: reducerer muligvis risikoen for atopi
iii. Fedtkvalitet
iv. Kalcium-fosfatratio 2:1: forebygger hypokalvæmi og øger kalcium absorption
v. Lavt elektrolytindhold
vi. Langkædede polyumættede fedtsyrer: *Retina og CNS

4

Hvilke ulemper/forsigtigheder skal man være opmærksom ved når det kommer til amning af barnet (hvad kan barnet mangle eller få af sygdomme)?

Barnet:
* Obs dehydrering pga. lavt Na-indhold
* Modermælksinduceret ikterus - mildt, selvlimit og ufarligt
(ukonjurgeret hyperbilirubinæmi, udeluk leversygdom)
* Manglende introduktion af fast føde --> risiko for fejlernæring
* Overførsel af maternel infektion fx. CMV, hepatitis B og HIV
* Obs. veganermødre: B12-mangel og risiko for hjerneskade
* indhold af miljøgifte (SKAL DOG ikke frarådes af amme herfor)

5

Redegør kort for fysiologien bag amning og hvilke 2 hormoner er vigtige i denne forbindelse:

1. Barnet bruger søge-, sutte- og synkerefleks til at lokalisere brystvorten og die -->
2. Taktile receptorer i brystvorten aktiveres: hormonstimulation fra brystvorter og følelser
3. Hypothalamus sender efferente impulter til hypofyse for- og baglap
4. Hypofyseforlap: Prolaktinsekretion stimulerer mælkesekretion i mælkegangene i brystet
5. Hypofysebaglap: Oxytocinsekretion medfører kontraktion af myoeoitheliale celler i alveolerne, der tvinger mælken ind i større mælkegange = nedløbsrefleks.

6

Hvornår kan barnet spise samme kost som resten af familien?

Ca. 1-årsalderen, men fedtindtaget bør være højere.
Obs. + Letmælk
÷ eller begræns: sukkerindtaget, og fødevarer som
er hårde at tygge.

Fra 3-årsalderen er der ikke særlige hensyn, og herfra følges sundhedsstyrelsens kostråd.

7

Hvilke tilskud anbefales alle børn at tage?

1. K-vitamin i.m. ved fødslen
2. D-vitamin 10 mikrogram dagligt som dråber fra 14 dage-2år
3. Jerntilskud: til præmature børn og mature børn med fødselsvægt < 2500 g

8

Det kan være svært at skelne et barn med dårlig trivsel (vækstkurver) fra et tyndt varn med normal trivsel.
Nævn nogle af de hyppigste årsager til dårlig trivsel:

1. utilstrækkeligt indtag - hyppigste årsag
i. Ikke-organiske (påvirkninger udefra)
* Utilstrækkeligt ernæringstilbud
* Psykosociale:
* Omsorgssvigt
ii. Organiske:
* svækket sutte- eller synkerefleks
* kronisk sygdom der giver nedsat appetit fx Mb. Chron,
kronisk nyresvigt, cystisk fibrose, leversygdom

2. Manglende retention: opkastning, svær gastroøsofageal-refluks

3. Malabsorption: cøliaki, cystisk fibrose, komælksallergi, korttarmssyndrom efter nekrotiserende enterocolitis (NEC)
4. Manglende udnyttelse af næringsstoffer
5. Øget behov:

9

Hvilke parametre bruger man til at vurdere barnets ernæringsstatus?

1. antropometri:
- vægt, højde, midt-arm-omkreds (obs. <115 mm) og hudfoldstykkelse
2. Lab. Målinger:
- Lav plasmaalbumin, lave koncentrationer af specifikke mineraler
3. Fødeindtag:
- kostanamnese
- kostregistrering
4. Immundefekt
- lavt lymfocyttal, svækket cellemedieret immunitet.

10

Globalt bidrager underernæring til hvert 3. dødsfald i barnealderen. Alvorlig underernæring betegnes:
i. Marasmus
ii. Kwashiorkor

Hvad er forskellen på disse tilstande?

Marasmus: svær underernæring mht. protein og energi
÷ ødemer
+ Apatiske og stille.

Kwashiorkor: svær underernæring med generaliserede ødemer pga. proteinmangel
+ hududslæt og hyperkertose med afskalninger
+ hepatomegali og distenderet abdomen
+ stomatitis, hårtab og depigmenteret hår, diarre, hypotermi, bradykardi og hypotension,
+ lav albumin, kalium, glukose og magnesium.

11

Hvad kan vitamin-D-mangel forårsage? (Navn på "sygdom", symptomer, og årsag, tak)

1. Rakitis (engelsk syge): knogledeformiteter pga. manglende fosfat og calcium
- voskne med lukkede vækstzoner --> osteomalaci
- årsag:
* Arv, etnisk danske børn type I og II (hyppigst, 1,25-dihydroxyvitamin-defekt på hhv. produktion eller receptorniveau)
* utilstrækkelig syntese i huden: mørk hud/tildækket, ensidig kost
* Ernæringsbetinget: manglende tilskud i 1. og 2. leveår, ensidig kost, eller lanvarig parenteral ernæring
* Malabsorption: cøliaki, fedtmalabsorption (kolestatisk leversygdom og cystisk fibrose), eller højt indtag af fytater (obs. indisk brød)
* Nedsat 25-hydroxylering: leversygdom eller medicin fx antiepileptika
* Fosfat-tab i nyrene: arvelig (x-bundet) , Fanconis syndrom (nyreabsorptionsdefekt)

2. Hypokalcæmi:
Symp: kramper, anfaldsvise muskelspændinger (tetani), muskelsmerter og paræstesier, apnø, og stridor (pga. larynxspasme)

12

Hvordan estimeres barnets samlede D-vitamin-status biokemisk set?

25-hydroxy-vitamin-D (bør være >50 nmol/l når behandlingen monitoreres)

(1,25-hydroxy-vitamin-D er uegnet pga. hormonel regulering og kan være kompensatorisk forhøjet ved vitamin-D-mangel)

13

I udviklingslande er A-vitamin-mangel den hyppigste årsag til blindhed. Det ses sjældent i industrialiserede lande, men hvis det gør hvad er så den hyppigste årsag?

Malabsorption af fedt.

Symptomer er sjældne, fraset svækket synsadaption i mørke.

14

Adipositas er associeret med en lang række komplikationer på både kort og lang sigt. Adipositas i barndommen øger risikoen for?

- Vedvarende adipositas i voksenalderen.
- hypertension
- type-II-diabetes
- Fedtlever
- Dyslipidæmi

15

Hvilke sjældne, men vigtige, differentialdiagnoser ser man for adipositas i børn?

Obs. overvægtige børn, der falder på højdekurven.

Endokrine:
- Cushing syndrom
- Hypotyreose

Genetiske.
- Prader-Willis syndrom: udviklingshæmning, dysmorfe træk, neonatal hypotoni og retentio testis hos drenge.