Luftvejssygdomme - Kap. 11 Flashcards Preview

Pædiatri > Luftvejssygdomme - Kap. 11 > Flashcards

Flashcards in Luftvejssygdomme - Kap. 11 Deck (18)
Loading flashcards...
1

Luftvejsinfektioner er meget hyppige blandt børn, og ca. 80-90% af tilfældene er der tale om en viral infektion.
Luftvejssygdomme klassificeres ud fra den del af luftvejen, der er mest involveret, og de opdeles hvorledes?

1. Øvre luftvejsinfektioner
* Rhinitis (hyppigste hos børn)
* Faryngitis og tonsilitis
* Otitis media
* Sinuitis
2. Larynx- og trakeainfektioner. Obs. luftvejsobstruktion!
* Pseudocroup (falsk strubehoste)
* Bakteriel trakeitis
* Epiglottitis (obs. HiB-vaccination)
3. Bronkitis
4. Bronkiolotis
5. Pneumoni

2

Klinisk er det ikke muligt at skelne mellem viral og bakteriel faryngitis, især hos førskolebørn.
Hvornår er der indikationer for at tage en step-A-test?mi

minimun 2 af følgende fund:
1. Feber lig/over 38,5
2. Hævede ømme lynfeknuder cervikalt
3. tonsilbelægninger
4. fravær af hoste og kataralia.
+ hvis barnet har et skarlatinifomt udslæt

Behandling ved positiv test og dyrkning: penicillin i min. 7 dage

3

Hvad er karakteristisk for otitis media, nævn hvilke komplikationer der er, og hvorledes er behandlingen?

* Feber kan være eneste symptom ved små børn = alle børn med feber skal have foretaget otoskopi.

Behandling:
1. Smertebehandling (paracetamol, ibuprofen)
(antibiotika reducerer smerter, men har ingen inflydelse på hørelsen, andre komplikationer eller recidiv)

Komplikationer:
* Recidiv
* sjældne: meningitis og mastoiditis

4

Store tonsiller alene er ikke indikation for tonsillektomi, fordi de formindskes spontant i løbet af barndommen. Hvilke indikationer er der?

+ Recidiverende svære episoder med bakteriel tonsilitis (ikke uspecifikke øvre luftvejsinfektioner)
+ Peritonsillær absces.
+ obstruktiv søvnapnø, en absolut indikation.

5

Hvad er pseudocroup, og nævn hvilke karakteristika der hører til denne sygdom?

Pseudocroup: falsk strubehoste
+ skyldes oftest virus
+ potentielt livsstruende pga. manglende plads ved subglottisregionen i larynx.
+ oftest fra 6 mdr. - 6 år med peak omkring 1-2 år.
+ karakteristiske symptomer, som oftest forværres eller begynder om aftenen/natten: inspiratorisk stridor, hvæsen, "gøende hoste/søløve", variabel grad af dyspnø.
+ undersøgelse: Det er kontraindiceret at inspicerer svælget i den akutte fase!
+ behandling: eleveret hoved, kold luft og drikke, og observation => forværring: glukokortikoid (inhaleret eller peroralt), evt. adrenalinginhalation og ilt.

sjældne differentialdiagnoser se side. 217.

6

Selvom der er stor debat om begrebet bronkitis hos børn (pga. blandede symptomer fra hele luftvejssystemet), så kan du måske nævne nogle typiske årsager til bronkitis eller trakeobronkitis?

Influenzainfektion, Mykoplasma pneumonia og Bordetella pertussis.

7

Hvad er den hyppigste indlæggelsesårsag for små børn under de årlige vinterepidemier er?

Bronkiolitis

Karaktiristika:
+ oftes RSV og Rhinovirus
+ symptomer: alm. forkølelsessymptomer => tør hoste og tiltagende vejrtrækningsbesvær => ÷fødeindtag, ekspiratorisk hvæsen og piben, takykardi og takyapnø. Evt. recessioner. *Risiko for apnøperioder.
+ diagnostik: PCR (÷røntgen og kun ved svært påvirkede børn tages syre-base-status)

Behandling:
+ Fugtet ilt
+ sufficient væskebehandling via sonde eller iv.
+ obs. smittebegrænsning da RSV er meget smitsom!
(glukokortikoider og antibiotika er uden virkning)

8

Det kan være svært at skelne mellem en viral eller bakteriel pneumoni ud fra klinik så vel som undersøgelsesmetoder. Hvad skal man bl.a. huske mht. symptomer hos børn med pneumoni?

Pneumonier er hyppigst blandt <1 år, men også hyppige i resten af barndommen.
* Pneumoni kan sommetider voerdes hos et barn med feber, hvis respirationsfrekvensen ikke tælles.
* Pneumoni kan debuterer med atypiske symptomer, såsom nakkestivhed eller akutte mavesmerter.

9

Overordnet kan børneastma inddeles i følgende?

1. Forbigående astmasymptomer hos småbørn
2. Astma hos børn > 5 år
i. ikke-IgE-associeret astme: oftest virusinducerede, og dermed oftest noget barnet vokser fra.
ii. IgE-associeret astma: oftest både virus- og allergiinduceret, og dermed risiko for at udvikler astma i voksenalderen.

10

Hvilke risikofaktorer er der forbundet med astma?

+ præmaturitet
+ maters rygning under og efter graviditeten
+ famliær disposition med atopi.

11

Hvad er nogle af kernesymptomerne for astma?

Hoste
Hvæsen, pibende vejrtrækning
Åndenød
Trykken i brystet

Sygdommens alvor vurderes ud fra symptomer, hvor ofte er der skolefravær, nedsat fysisk aktivitet eller forstyrret nattesøvn.

12

Hvordan stilles diagnosen astma?

1. Anamnese
2. Lungefunktionsundersøgelse (obs. >6 år)
3. Reversibilitetstest (oftets stining >12% i FEV1 ved B2-agonist.
4. NO-måling i udåndingsluften (inflammationsparameter)
Evt. allergiudredning eller røntgen thorax.

Svært at stille for små børn, og svært at adskille astma fra forbigående-astma.

13

Hvad kunne være tegn på mere alvorlig kronisk lungesygdom såsom cystisk fibrose og primær ciliedyskinesi eller interstitiel lungesygdom?

Persisterende hoste, trommestikfingre eller væksthæmning.

Obs.
+ primær ciliedyskinesi: produktiv hoste.
+ interstitiel lungesygdom: tør hoste.

14

Behandlingsformålet for børn med astma er at de skal leve så normalt et liv som muligt.

Nævn de vigtigste medikamenter i behandlingen af astma:

I. B2-agonister: kort (SABA) eller Lang (LABA) - de fleste småbørn er oftest tilstrækkeligt behandlet med dette.
II. Inhalationssteorider
III. Leukotrien-receptorantagonister

Behandling ud fra trin 1-5 s. 227

15

Hvilke parametre kan man bruge til at vurdere hvilken grad af akut astmaanfald et barn har?

HUSK!!!! Børn "vælter" hurtigt. Dvs. de kan ikke kompenserer lige så længe som voksne. kan.

Symptomer og kliniske fund:
+ Hoste
+ Hvæsen og takyapnø (RF >50 hos 2-5 år, og >30 hos større KAN være alvorligt tegn)
+ Takykardi (HF >180 hps 2-5 år, og >120 hos større børn) - bedre indikator ind RF.
+ Brug af accessoriske muskler + recessioner
+ Paradoks puls (fald i pulstryk under inspiration)
+ Åndenød der begrænser barnets tale - ALVORLIGT
+ Cyanose, udtrætning og somnolens - sene og livstruende tegn.
+ st.c.: opmærksom på at høre luftskifte.
+ iltsaturation: hvis <90% uden ilttilskud tegn på livstruende astma.
+ peakflowmåling hvis muligt.

16

Hvad indgår i behandling af akut astmaanfald?

+ Rolig og overbevisende attitude
+ ilt (ved sat <95%)
+ Inhalation af højdosis B2-agonist via forstøver (ofte med 20 min. interval)
+ Systemisk steoridbehandling (kur i ca. 3 dage)

Ved manglende respons kan overvejes (sjældent)
+ iv. Magnesiumsulfat (oftest kun ved svære og livstruende anfald)
+ iv. B2-agonist (bolus => kont. infusion)
KRÆVER EKG-overvågning og elektrolytkontrol.
Evt.
+ Antibiotika (hvis infektionstegn)
+ Respirator.

17

Primær ciliedyskinisi er en sjælden sygdom med kun 4-5 nye tilfælde pr år, men sygdommen er vigtig at diagnostisere, da tidlige antibiotisk behandling mod infektion formodes at kunne reducere risikoen for kronisk lungeskade.

Hvornår bør man for eksempel mistænke primær ciliedyskinisi?

Recidiverende eller kronisk otitis media, sinuitis og kronisk produktiv hoste samt ved uforklarede bronkieektasier på HRCT

18

Hvad er den hyppigste autosomale recessive sygdom i DK, og kom med lidt karakteristika?

Cystisk fibrose, ca. 3% af anlægsbærere. Ca. 14 børn om året fødes med sygdommen (1:4700 incidens)
+ CFTR-defekt (kloridtransport)

Nice to know:
+ Rutinescreening for CF i neonatalperioden siden 2016
+ Alle nyfødte med makoniumileus skal udredes for CF, da ca. 10-20% debuterer med dette i de første levedøgn.
+ "Basumkinder" og tynde på resten af kroppen.
+ Barnet "smager salt" når forældrene kysser huden.
+ mistænk CF ved recidiverende luftvejsinfektioner og dårlig trivsel