Sårheling og sårbehandling Flashcards
(110 cards)
1
Q
Sårets helingfaser. 3 faser inkl, dage
A
Akut: Ved skade 1-3 dage
Proliferativ: Efter skade -14 dage
Remodellering: dag 7-plus et år
2
Q
Hvornår starter kollagenesen?
A
Efter 14 dage.
3
Q
Hvor meget af oprindelig styrke får et sår?
A
80 %
4
Q
Hvad er funktionen af akut inflammation?
A
Oprenser såret.
5
Q
Hvad er særligt hos hest mht. akut inflammation? 3 svar.
A
Langsomt og protraheret respons hos hest. Ikke pony. Langsomt forløbende debridement og demarkering af såret. Ineffektivt forsvar mod bakterier.
6
Q
Hvad er funktion af proliferation? Hvad sker der?
A
Sårhule udfyldes af granulationsvæv.
Kontraktion og epitheliasering.
7
Q
Proliferation: Kontraktion: Hvor meget om dagen, flanke og distale lemmer?
A
Flanke: 0,8-1,0 mm/dag
Distale lemmer: 0,2 mm/dag
8
Q
Proliferation: Epitheliasering: Hvor meget om dagen, flanke og distale lemmer?
A
Flanke: 0,2 mm/dag
Distale lemmer: 0,09 mm/dag
9
Q
Hvor og hvornår ses excessivt granulationsvæv samt hos hvem især?
A
Hyppigt på lemmer. Sår per secundum. Hyppigere hos hest end ponyer.
10
Q
Hvilke faktorer disponerer fr excessivt granulationsvæv?
A
Ringe inflammationsrespons. Ringe perfusion Sårets form Tension Bevægelse Træk og tryk kontamination/infektion Vitale strukturer Fremmedlegemer Dyrlægen
11
Q
Hvad er funktionen af remodellering? 2 svar
A
Granulationsvæv bliver til arvæv.
Sårstyrken styrkes.
12
Q
Typer af sårheling
A
Per primam, per secundam, forsinket suturing, primær og sekundær.
13
Q
Hvad er per primam?
A
Sårheling ift det bliver sutureret.
14
Q
Hvad er per secundam?
A
Sårheling ift. åben sårheling.
15
Q
Hvad er forsinket suturering? Primær
A
Åben sårheling i 2-4 dage, derefter sutur.
16
Q
Hvad er forsinket sekundær suturering?
A
Åben sårbehandling i over 5 dage, der sutureres efter, der er dannet granulationsvæv.
17
Q
Faktorer, der har indflydelse på sårheling: Hest, signalement
A
Alder, anden sygdom, fejlernæring
18
Q
Faktorer, der har indflydelse på sårheling: Såret
A
Substanstab, kontusionsgrad, alder, kontaminationsgrad, infektion, hæmatomer/seromer/ødemer, traumatisering, fremmedlegemer.
19
Q
Faktorer, der har indflydelse på sårheling: Behandling
A
Antiseptika, sårsprays, cremer, salver, lokalanalgetika, NSAIDs, glucocorticoider, fremmedlegemer, forbindinger
20
Q
Hvad er knoglesekvestre?
A
Blottet og inficeret knoglevæv-
21
Q
Hvordan fjernes knoglesekvestre?
A
Kirurgisk.
22
Q
Hvor mange sår kan sutureres til heling per primam?
A
25 % og ingen golden hours.
23
Q
Hvad er et rent sår?
A
Kirurgiske sår. Ingne incision i hulorganer eller i inficeret/nekrotisk væv.
24
Q
Hvad er et rent-kontamineret sår?
A
Kirurgiske sår. Incision i hulorganer, men minimal kontamination.
25
Hvad er et kontamineret sår?
Tramatisk sår. Årsag er relativt ren.
| Kirurgiske sår, hvor der er kontamination fra incision til hulorganer.
26
Hvad er et inficeret sår?
Ældre traumatiske sår. Alle sår med pus/acsces.
| Kirurgiske sår, hor der er kontamination med indhold i hulorganer præoperativt.
27
Hvad er definitionen på en sårinfektion?
Hvor der er over 10^5 bakterier/g væv.
| Udover bakterietæthed: Bakteriernes virulens.
28
Hvad er de optimale vækstbetignelse for bakterier i sår?
Sårlommer, hæmatomer, nekrotisk væv. Lav iltspænding. Immunosuppression.
29
Hydrogenperoxid?
Meget snævert AB-spektrum. Skummende effekt.
30
Povidone job? Fordele? Ulemper?
Anvendes i 0,1-0,2% opløsning. Bredt AB-spektrum og hurtigt bakteriedrab. Inaktiveres af organisk materiale, serum og blod.
31
Klorhexidin? Fordele og ulemper samt anvendelse?
Anvendes i 0.05-0,2% oplæsning. Bredt AB-spektrum og residualkapacitet. Aktivitet bibeholdes, selvom der er pus, organisk materiale og blod tilstede.
32
Polyhexanid/PHMB? Fordel, ulemper og anvendelse?
Anvendes i en 0,01-0,04% opløsning. Bredt AB-spektrum, også mod biofilmdannende bakterier, langsommere igangsættende effekt. Har muligvis helingsfremmende egenskaber.
33
Hvilket antiseptikum har egenskaber mod biofilmsdannende bakterier?
Polyhexanid.
34
Hvilket antiseptikum inaktiveres af organisk materiale, serum og blod?
Povidone job.
35
Hvilke antiseptika inaktiveres IKKE af organisk materiale?
Korhexidin og Polyhexanid.
36
Hvad er effekten af sårsprays, cremmer og salver?
Ukendt.
37
Hvad er ulemperne ved lokalanalgetika?
Kraftige syrer: Direkte vævsirritation.
| Noradrenalin: Laver karkonstriktion og giver lokal hypoxi.
38
Hvad er ulemperne ved NSAIDs?
Hæmmer inflammationsrespons, der da giver kronisk lavgradig og ineffektiv inflammation.
39
Hvad er ulemperne og fordelene ved glucocorticosteroider?
Steroidcremer kan hæmme excessivt granulationsvæv. Hæmmer sårheling ved længerevarende brug.
40
Hvad kan gaze-lignende forbindinger gøre ved sårheling?
Potent stimulus for granulationsvævsdannelse.
41
Hvad er handlingsplanen ved sårdannelse? 11 steps ved akut.
1. Førstehjælp
2. Generel KUS
3. Shockbehandling
4. Anamnese
5. Sedation
6. Klargøring af sår og omgivelser
7. Sår US
8: Yderligere diagnostiske US
9: Sårdiagnose
10: Prognose
11. Valg af behandlingsstrategi
42
ABC førstehjælp?
A: Kompression
B: Esmarchs slynge
C: Direkte hæmostase på kar
43
Hvad bruges ved direkte hæmostase på?
Pean eller ligatur.
44
Hvad undersøges ved KUS? 3 ting.
TPR
Slimhinder: Farve og fugtighed
Perifer cirkulation
45
Anamnese: Hvad undersøges? 4 ting
Vacc.status
Sårets alder
Årsag
Blodtab
46
Hvad må man ikke bruge til at sedatere?
Phenothiazin-derivater
47
Hvordan klargøres såret og dets omgivelser? 5 ting
```
Såret pakkes m/fugtige tamponer eller hydrogel
Der klippes omkring såret
Der vaskes med klorhexidin
Der skylles med isoton, steril opløsning
Lokalanalgetika
```
48
Når der lokalbedøves, hvad skal man da være opsat på og hvilke ting må ikke bruges?
Minus noradrenalin.
Helere ledning end infiltration.
OVerbrusning af sår
49
Hvordan undersøges såret? Hvilke ting?Inspektionsdel 3 ting
Placering
Form
Kontaminationsgrad
50
Hvordan beskrives et sår? US: Palpation/sondering.
Eksempel:Akut, stærkt kontuderet, 10x5cm, dorsolateralt på koden, 3x3 cm område m/blottet knoglevæv centralt i såret.
51
Hvad er sondering? Og hvad bruges det til?
Digital eksploration eller myrtebladssonde.
| Lommer, fistler, vitale strukturer, blottet knoglevæv
52
Hvad er forkert sondering?
Penetration til led! Kan give septisk arthritis.
53
Hvad er formålet med yderligere diagnostiske tests?
Detektering af evt. involvering af vitale strukturer.
54
Hvad bruges til paraklinik-diagnostiske tests? 5 ting
```
Røntgen
Tryktest af synoviale str.
Skanning
Kontrastoptagelse
Arthroskopi
```
55
Hvad skal med i en sårdiagnose? Beskrivelse. 5 ting
```
Str.
Placering
Alder
Komplet/ukomplet
Beskrivelse af vitale strukturer
```
56
Hvilke ting skal man i evaluering af prognose? 2 ting
Quo ad vitam, ad vest completam, ad tempus
| Informer ejer om forventet forløb.
57
Hvilke ting skal overvejes i valg af behandlingsstrategi?
Resultat af KUS
Økonomi
Hestens temperament
Lokalitet-Hospitalisering?
58
Hvilke ting skal foretages uanset behandlingsstrategi? 1 eller flere. 5 ting
```
Lavage
Debridement
Antibiose
NSAID
Tetanusprofylakse
```
59
Hvad er formålet med lavage? 3 ting
Fjerne fremmedlegemer. Fjerne devitaliseret væv. Reducere bakterietæthed.
60
Hvilke væsker skal bruges som lavage til hhv. friske og ældre sår?
Frisk: Isotoniske
| Ældre: Vandhanevand er fint
61
Hvad er virkningen af lavage?
Bakterier adhærer med elektrostatiske kræfter.
62
Hvad er lavage praktisk? Sprøjte- og kanylestr.?
10-15 psi.
60 mL sprøjte
18 g kanyle
63
Hvad må ikke bruges som lavage?
antiseptika
64
Hvad er formålet med debridement?
At fjerne alt beskadiget, nekrotisk, kontamineret og inficeret væv
65
Hvad må aldrig fjernes ved debridement?
Hud
66
Hvilke typer debridement er der? 8 stk.
```
Kirurgisk
Enzymatisk
Caustika
Laser
Bandager
Biologisk
Hydrokirurgisk
Laser(CO2)
```
67
Hvad er de hyppigste bakterier i sår? 4 typer
S. aureus
Streptococcus pyogenes
G- anaerobe
G- aerobe
68
Hvilken behandling bruges mod infektion i granulerende væv? Antibiose
Lokal, behandling, da systemisk har lille/ingne effektion v/infektion i granulerende sår.
69
Hvilke AB bruges intrasynovialt? 3 stk.
Gentamycin (150-500 mg(led)
Cetiofur (150-500 mg7led)
Krystallinsk penicilin(2-5 ml IE/led)
70
Hvilke AB bruges til regional perfusion v/vitale sturkturer indblandet? 3 stk. eksempler
Ethvert vandopløseligt AB(gerne konc. afhænging) svarende til en systemisk dosis (dog max 1 g) opløst i 30-60 mL NaCl
Gentamycin
Cetiofur
Penicilin
71
Hvilke systemiske AB bruges til overfladiske sår fra dag 0-3? 3 muligheder
1. Ingen
2. Penicilin
3. Sulfa-TMP
72
Hvilke systemiske AB bruges til dybe sår i 0-3 dage? 3 muligheder
1. Penicilin og gentamycin
2. Ceftiofur
3. Sulfa-TMP
73
Hvilke systemiske AB bruges til sår inkl. synoviale strukturer i 0-3 dage? 1 mulighed
Penicilin og gentamycin
74
Hvilke systemiske AB bruges i penetrerende sår i hov ller sår med septisk synovitis i over 10 dage? 3 muligheder
1. Penicilin og gentamycin
2. Ceftiofur
3. Enrofloxacin
75
Hvad anvendes regional antibiose til? Infektionstyper: 5 stk
```
Septisk synovitis
Osteomylitis
Septisk fysitis
Inficerede sår
Cellulitis
```
76
Hvad er fremgangsmetoden ved brug af regional antibiose?
Okklusion af venøst tilbageløb fra benet vha Esmarchs slynge.
Inklusion af AB i en overfladisk vene
20 min virkningstid
1-flere infusioner hver 2-3 dag.
77
Brug af NSAID indledningsvist samt ulemper ved længerevarende brug
Indledningsvist i 2-3 dage, derefter revurdering.
| Langvarig NSAID kan bevirke slattent inflammationsrespons hos hest.
78
US tetanus og praksis(behandlingsmetode), når hest er vaccineret
Boostervaccine intramuskulært
79
US tetanus og praksis, når hest ikke er vaccineret eller har ukendt status.
Tetanusvaccine IM og tetanus antiserum SC.
80
Hvad er afgørende for succes ved per primam?
Korrekte kirurgiske teknikker.
Debridement, deadspace, dræn, sutur
Korrekt immobilisering
81
Hvad er afgørende for succes ved per secundam?
Korrekt anvendelse af forbindinger gennem alle faser.
| Korrekt immobilisering
82
Hvad er afgørende for succes ved forsinket primær heling?
Korrekt anvendelse af forbindinger i inflamationsfase.
Korrekte kirurgiske teknikker.
Debridement/debulkning, sutur.
Korrekt immobilisering
83
Sutur: Gylden regel?
Hvad der kan sutureres skal sutureres!
84
Afspændende suturmønstre. Udførelse samt formål
Fordeling af tension.
Anlægges langt fra rand sammen med appositionelle suturer.
Tyk sutur
85
Deadspace formål
Hæmme akkumulation af trans- og ekssudater
86
Deadspace-teknikker. 4 stk
Suturering i dybden -walking sutures
Komprimerende bandagering
Dekliv åbninger og meshind
Dræn
87
Hvad er walking sutures? Fordele og udførelse
Afspændende. Eliminerer lommer.
| Startes indefra, penetrerer ikke hele hudens tykkelse.
88
Komprimerende bangagering. Udførelse og alternativ anvendelse
```
Anvendes også til ødem
Moderat/fast bandage med god polstring.
Start distalt.
Holder lommer komprimeret.
Stent til områder, der ikke lader sig bandagere.
```
89
Deklive åbninger og meshing. Formål
Drænage og aflast af suturlinje.
90
Dræn. Formål
Kanalisere uønskede væskeansamlinger ud af såret.
91
Hvilke typer af dræn findes der og hvordan fungerer de? 2 stk.
1. Passiv: Fungerer ved kapillæreffekt, tyngdekraft osv.
| 2. Aktiv: Suger ekssudat ud sfa. undertryk.
92
Hvilke typer af passive dræn bruges?
Gaze, penrose, pladedræn, tubedræn
93
Hvilke typer af sktve dræn bruges?
Hjemmelavede, kommercielt (harmonikadræn)
94
Hvad er et harmonikadræn?
Aktiv dræn, der suger ekssudat ud sfa. undertryk.
95
Hvor/hvordan ilægges et passivt dræn?
Aseptisk teknik.
Væk fra sårrande.
UDgang på det mest deklive sted(kontraåbning)
Proximal kontraåbning eller fastsuturering inde i lommen.
96
Hvordan håndteres tension?
Sutur og mobilisering af hud-teknikker(4 stk)
Vævsekspansionsteknik
```
Afpændende suturer. Partial suturering
Underminering
Debulkning
Afspændende incisioner og msh ekspansion
V-Y plasty
Vævsekspansion: Lus
```
97
Hvad er fordelene ved bandage? 6 stk.
Forhindrer udtørring, kontamination og irritation fra omgivelser.
Stimulerer fibroplasi og epitheliasering->granulationsvæv->initielt godt.
Giver mulighed for topikal behandling
Giver forbedret kosmetisk resultat
Mindsker risiko for sarcoid transformation
Immobilisering
98
Hvad er ulemperne ved bandage? 3 stk.
Giver fugtigt, varmt og surt miljø->cellemigration og proliferation
Inducerer hypoxi-proliferation af fibroblaster
Forårsager akumulation af ekssudat->irriterer såroverflade og giver kronisk inflammation.
99
Hvad er formålet ved de tre bandagelag?
Primær: Funktionelt, fremmer heling.
Sekundær: Sugelag. Polstring.
Tertiær: Fastholdelse.
Overall: Immobilisering (skinner evt.)
100
Primærbandagetyper: Hydrogel indkation
Tørre, nekrotiske sår
101
Primærbandagetyper: Alginat indikation
Ingne granulationsvæv. Ekssuderende sår. Fremmer granulation.
Kontra: Sår med tilstrækkeligt granulationsvæv. Sår i remodelleringsfase.
102
Primærbandagetyper: Foam indikation
Sen granulationsfase.
| Sår udfyldt at granulatonsvæv.
103
Primærbandagetyper: Silikone indikation
Hypergranulerende væv.
| Kontra_ Ekssuderende sår.
104
Primærbandagetyper: Film indikation
Sår i remodelleringsfase.
| Kontra: Ekssuderende sår.
105
Primærbandagetyper: Gaze-lignende indikation
Suturerede sår.
106
Eksempler på AB-forbindinger. 5 stk.
```
Sølv(nano-krystallinsk)
Desinfektionsmidler: Jod, PHMB(polyhexanid, klorhexidin
Honning
Hyperto NaCl
Aktivt kul
```
107
Vigtige celler i inflammationsfase og virkning
1. Clottingkaskade.
Aggregation, integration og aktivering af platelets i fibrinmatrix fra initielle cytokiner.
Cytokiner-> migration og aktivering af neutrofile og mononucleære celler.
Eliminerer non-viable væv og bakterier og inflammationsdebris.
108
Vigtige celler i proliferationsfase
Fibrinmatrix-Zmigration
Fibroblaster og endothelceller->giver O2 og næringsstoffer til senere faser.
Makrofager regulerer.
Fibroblaster laver fibrinmatrix->kollagen type 3 og ekstracellulær matrix
109
Vigtige celler i remodelleringsfase
Fibroblaster.
| Myofibroblaster bliver til actinfilamenter, der kontraherer såret.
110
Hvad er vigtigst i sårheling hos hest? Sårkontraktion eller epitheliasering?
Sårkontraktion. Det andet er ikk'så'godt.
