Shock og væskebehandling Flashcards Preview

Basal Klinik Store Dyr > Shock og væskebehandling > Flashcards

Flashcards in Shock og væskebehandling Deck (172):
1

Hvad er definitionen på shock?

Utilstrækkelig blod/ilttilførsel til vævet.
Kredsløbskollaps.

2

Hvad typer shock er der? 3 stk.

Hjertesvigt (cardiogent shock)
Væske-/blodtab (hypovolæmisk/hæmorrhagisk shock)
Primært blodtryksfald (vasogent shock)

3

Hvilke årsager er der til hypovolæmisk/hæmorrhagisk shock? 2 stk.

Dehydrering
Traume

4

Hvilke årsager er der til vasogent shock? 3 stk.

Sepsis.
Endotoksæmi
Anafylaksis

5

Hvad er anafylaksisk shock?

Shock sfa. allergi

6

Hvad er sepsis?

Systemisk inflammatorisk respons på fx bakterier.

7

Hvad er endotoksæmi?

Tilstedeværelse af endotoxiner i blodet.

8

Hvad er den typiske shockpatient? 3 stk.

Traumer -blodtab
Akut abdomen -iskæmiske skader, mavetarm.ruptur, diarre
Sepsis/endotoksæmi -neonatal sepsis

9

Hvad er følgerne af hypovolæmi? 5 stk

Dårlig vævsperfusion
Nedsat ilttilførsel
Ophobning af affaldsstoffer
Forskydninger i kroppens syre-/basebalance
Forskydninger i kroppens elektrolytbalance

10

Forklar shockets onde cirkel

Blodtryksfald->karkonstriktion->dårlig blodtilførsel->stagnationsanoksi->nedsat venøst tilbageløb->nedsat minutvolumen->blodtryksfald. Efter stagnationsanoeksi ses systemisk inflammatorisk respons syndrom (Sepsis)->Organssvigt(multiple organdysfunction syndrom(MODS)->Død. Ikke så godt.

11

Hvad er mekanismen i fase 1 shock og de kliniske symptomer?: Dvs. den kompensatoriske

Hyperdynamiske fase:
Over 15% akut tab af blodvolumen
Nedsat vævsperfusion->neurohormonelt respons
Takycardi, takypnø, hyperæmiske slimhinder, hurtig CRT, kraftig puls.

12

Hvad er def., mekanisme og kliniske symptomer i fase 2 shock?: Dvs. den dekompensatoriske fase

Hypodynamiske fase.
30-40% akut tab af blodvolumen.
Takycardi, takypnø, kolde ekstremiteter, forlænget CRT, cyanotiske slimhinder, svag puls, nedsat urinprod., apati.

13

Hvad er def., mekanisme og kliniske symptomer i fase 3 shock?: Dvs. den terminale dekompensatoriske fase

Over 40% akut tab af blodvolumen.
Bradykardi, blege/grå slimhinder, anuri, somnolens.
Ikke respons for terapi.

14

Hvad er somnolens?

Bevidsthedssvækkelse.

15

Hvad bruges til volumenekspansion i shockbehandling? 4 stk.

Krystalloider
Colloider
Plasma
Blod

16

Hvilke typer krystalloider forefindes der? 2 stk.

Isotone og hyperton saltvand.

17

Hvad bruges til anti-endotoksinbehandling ved shock? 2 typer med underinddeling.

Antiinflammatoriske: NSAID og steroider
Lidokaininfusion

18

Hvad bruges til antikoagulantia i shockbehandling?

Low molecule heparin (Klexane)

19

Hvilke vasopressive farmaka bruges i shockbehandling? 2 stk.

Dobutamin og dopamin. Dog sjældent anvendt.

20

Hvilke slags behandlinger bruges ved shock? 7 stk.

Volumenekspansion
Anti-endotoksinbehandling
Antikoagulantia
Antibiotika
Vasopressive farmaka
Ilt
Glucose (evt. insulin)

21

Hvor mange procent er den totale kropsvæske?

60% kropsvægt (føl/kalve 80%)

22

Hvor mange procent er ekstracellulær væske?

20% kropsvægt eller 1/3 total kropsvæske.

23

Hvor mange procent er interstitiel væske?

15% kropsvægt eller 1/4 af total kropsvæske.

24

Hvor meget er intravaskulær væske(plasma)?

5% kropsvægt eller 1/12 total væske.

25

Hvad er 20:40 reglen ift. væskerum?

1/3 er plasma+interstitiel (5%+15%)
2/3 er intracellulær (40%)

26

Hvor mange procent er intracellulær væske?

40% kropsvægt eller 2/3 total væske.

27

Væskerum i relation til alder: Ung mod voksen procentsatser?

Intracellulærvæske ændrer sig fra 50%-40%
Tørstof fra 25% til 40%

28

Hvad er de passive kræfter i væskeforskydninger? 3 stk.

Osmotiske/onkotiske
Hydrostatiske
Elektrostatiske

29

Hvad er osmotisk/onkotisk funktion af væskebalance?

Fordeling af elektrolytter og proteiner.

30

Hvad er hydrostatisk funktion af væskebalance?

Fordeling af vand.

31

Hvad er elektrostatisk funktion af væskebalance?

Fordeling af positive og negative ladninger.

32

Hvad er de aktive kræfter i væskeforskydninger? 1 stk.

Elektrolytter: Energikrævende ionkanlaer, hvor Na/K pumpen er den vigtigste.

33

Hvor stor en del af kroppens energiomsætning bruges på Na/K pumpen?

1/3 af kroppens samlede..!

34

Hvad er Starlings Lov og forklar formlen

Regulering af intravaskulære rum
Intravaskulære volumen=osmotiske kræfter x hydrostatiske kræfter

35

Hvordan virker de osmotiske kræfter på vand mellem væv og blod?

Vand går mod blod.

36

Hvordan virker de hydrostatiske kræfter på vand mellem væv og blod?

Vand går mod væv.

37

Hvordan kan væsketab forekomme? samt eksempler. 2 stk.

Ydre: Tabes til omgivelser. Fx diarre, sved, blødning.
Indre: Væske sekvesteres internt. Fx mave/tarm, bughule.

38

Hvor sker akut væsketab fra af væskerummene?

Ekstracellulærvæsken.

39

Hvor hurtigt kommer der ligevægt mellem interstitielvæske og intravskulærvæske ved akut væsketab?

Mellem 30-60 min efter.

40

Hvor hurtigt kommer der ligevægt, når mobiliseres væske fra intracelluærvæsken?

Op til 24 t

41

Hvad sker der væskemæssigt ved længerevarende lidelser?

Det mobiliseres fra intracellulærvæsken.

42

Hvad blodets pH normalt?

ca. 7,4 (7,35-7,45)

43

Hvad er blodets buffersystemer ift. pH? 4 stk.

Bikarbonat.
Phosphat
Plasmaproteiner
Hæmoglobin

44

Hvor reguleres pH? 3 stk.

Blodets buffersystemer (primært erythrocytter
Resp.veje
Nyrerne

45

Henderson-Hasselbach ligningen.

pH=7,4=pKa+log((A-)/(HA)) = 6,1 + log((HCO3-)/(0,03 pCO2))

46

Hvad er deifinitionen på 'Standard Base Exces (SBE), cBase, Ecfc

=Den mængde base (bikarbonat, der skal bruges for at titrere pH tilbage til normal.
Simpelt, men klinisk anvendeligt udtryk for forskydninger

47

Hvad beregnes SBE ud fra?

pH og pCO2 i blodet

48

Hvad angives SBE (standard base excess) i?

mEg/L eller v/bikarbonat,laktat/acetat til korrektion: mmol/L

49

Normalværdi for pCO2 (venøst)?

40.46 mmHg

50

Normalværdi for HCO3-?

23-32 mmol/L

51

Normalværdi for cBase (Ecf)c?

-2 - +2

52

Hvad har man,hvis pH er under 7,35?

Acidose

53

Hvad har man, hvis pH er under 7,35 og CO2 er over 45 mmHg?

Resp.acidose

54

Hvad har man, hvis pH er under 7,35 og HCO3- er under 22 mmol/L?

Metabolisk acidose

55

Hvad har man, hvis pH er under 7,45?

Alkalose

56

Hvad har man, hvis pH er over 7,45 og CO2 er under 40 mmHg?

Resp. alkalose

57

Hvad har man, hvis pH er over 7,45 og HCO3- er over 30 mmol/L?

Metabolisk alkalose

58

Hvordan er primær forstyrrelse for resp.acidose, og hvad er årsagen samt hvordan kompenserer kroppen ved resp.acidose?

Primær forst.: Øget pCO2
Årsag: Hypoventilation
Kompensation: Øget renal udskillelse med øget serumbikarbonat

59

Hvordan er primær forstyrrelse for resp alkalose og hvad er årsagen samt hvordan kompenserer kroppen?

Primær forst.: Nedat pCO2
Årsag: Hyperventilation
Kompensation: Nedat renal udskillelse med nedsat serumbikarbonat

60

Hvordan er primær forstyrrelse for metabolisk acidose, og hvad er årsagen samt hvordan kompenserer kroppen ved metabolisk acidose?

Primær forst.: Nedat HCO3-. Øget laktat. HypoNa, hyperCl
Årsag: Diarre, dehydrering
Kompensation: Hyperventilation med resulterende nedsat pCO2

61

Hvordan er primær forstyrrelse for metabolisk alkalose og hvad er årsagen samt hvordan kompenserer kroppen?

Primær forst.: Øget HCO3-. HyperNa. HypoCl. Hypoalbumin
Årsag: Ileus med sekv. af H+ og Cl- i ventrikel. Fx løbedrejning, prox enteritis.
Kompensation: Hyperventilation med resulterende øget pCO2.

62

Hvor hurtigt kommer der ligevægt, når mobiliseres væske fra intracelluærvæsken?

Op til 24 t

63

Hvad sker der væskemæssigt ved længerevarende lidelser?

Det mobiliseres fra intracellulærvæsken.

64

Hvad blodets pH normalt?

ca. 7,4 (7,35-7,45)

65

Hvad er blodets buffersystemer ift. pH? 4 stk.

Bikarbonat.
Phosphat
Plasmaproteiner
Hæmoglobin

66

Hvor reguleres pH? 3 stk.

Blodets buffersystemer (primært erythrocytter
Resp.veje
Nyrerne

67

Henderson-Hasselbach ligningen.

pH=7,4=pKa+log((A-)/(HA)) = 6,1 + log((HCO3-)/(0,03 pCO2))

68

Hvad er deifinitionen på 'Standard Base Exces (SBE), cBase, Ecfc

=Den mængde base (bikarbonat, der skal bruges for at titrere pH tilbage til normal.
Simpelt, men klinisk anvendeligt udtryk for forskydninger

69

Hvad beregnes SBE ud fra?

pH og pCO2 i blodet

70

Hvad angives SBE (standard base excess) i?

mEg/L eller v/bikarbonat,laktat/acetat til korrektion: mmol/L

71

Normalværdi for pCO2 (venøst)?

40.46 mmHg

72

Normalværdi for HCO3-?

23-32 mmol/L

73

Normalværdi for cBase (Ecf)c?

-2 - +2

74

Hvad har man,hvis pH er under 7,35?

Acidose

75

Hvad har man, hvis pH er under 7,35 og CO2 er over 45 mmHg?

Resp.acidose

76

Hvad har man, hvis pH er under 7,35 og HCO3- er under 22 mmol/L?

Metabolisk acidose

77

Hvad har man, hvis pH er under 7,45?

Alkalose

78

Hvad har man, hvis pH er over 7,45 og CO2 er under 40 mmHg?

Resp. alkalose

79

Hvad har man, hvis pH er over 7,45 og HCO3- er over 30 mmol/L?

Metabolisk alkalose

80

Hvordan er primær forstyrrelse for resp.acidose, og hvad er årsagen samt hvordan kompenserer kroppen ved resp.acidose?

Primær forst.: Øget pCO2
Årsag: Hypoventilation
Kompensation: Øget renal udskillelse med øget serumbikarbonat

81

Hvordan er primær forstyrrelse for resp alkalose og hvad er årsagen samt hvordan kompenserer kroppen?

Primær forst.: Nedat pCO2
Årsag: Hyperventilation
Kompensation: Nedat renal udskillelse med nedsat serumbikarbonat

82

Hvordan er primær forstyrrelse for metabolisk acidose, og hvad er årsagen samt hvordan kompenserer kroppen ved metabolisk acidose?

Primær forst.: Nedat HCO3-. Øget laktat. HypoNa, hyperCl
Årsag: Diarre, dehydrering
Kompensation: Hyperventilation med resulterende nedsat pCO2

83

Hvordan er primær forstyrrelse for metabolisk alkalose og hvad er årsagen samt hvordan kompenserer kroppen?

Primær forst.: Øget HCO3-. HyperNa. HypoCl. Hypoalbumin
Årsag: Ileus med sekv. af H+ og Cl- i ventrikel. Fx løbedrejning, prox enteritis.
Kompensation: Hyperventilation med resulterende øget pCO2.

84

Hvad er mixed sure-base forstyrrelser? OG eksempler

2 eller flere forsk. primære årsager til forstyrrelser.
Fx både diarre m/tab af HCO3- (met.acidose) og underudviklet lungefunktion eller dehydrering m/forhøjet CO2 (resp. acidose)

85

Hcad er kendetegn på mixed syre-baseforstyrrelser? 3 stk.

pH sjældent korrigeret til normal
pH kan være forskudt i modsat retning ift. primær lidelse
V/normal primær kompensation følger HCO3- og CO" samme retning. Ved mixed vil de gå i hver sin retning.

86

Hvad er normal kalium i mmol/L?

Over 3,0

87

Hvor får dyrene deres kalium fra?

Stort optag fra foder.

88

Hvor er niveauet størst af kalium?

Højt intracellulært niveau.

89

Hvad er årsagen til hypokalæmi?

Diarre, sved, væsketerapi over 48t, anoreksi i flere dage, reflux, nyrelidelser.

90

Hvad er behandlingen for hypokalæmi?

Der suppleres m/KCl (20mEq/L) I.V. eller P.O. væske ved K+ under 3,0 mmol/L.

91

Hvad er årsagen til hyperkalæmi?

Fx blæreruptur hos føl.

92

Hvad er behandlingen for hyperkalæmi?

NaCl (ikke Ringers). Der spuppleres evt. med Ca2+, glucose og HCO3- for at trække K+ ind i cellerne.

93

Hvordan trækkes K+ ind i celler?

Med glucose, HCO3- og Ca2+

94

Hvad er definitionen på hypocalcæmi

Under 1 mmol/L

95

Hvad er årsagerne til hypocalcæmi? 6 stk.

Kolik
Transittetani
Akut nyresvigt
Blister beetle toxicity
Rhabdomyolysis
Iatrogen (lasix(furosemide))

96

Hvad er definitionen på hypercalcæmi?

Over 1,8 mmol/L

97

Hvad er årsagerne til hypercalcæmi samt hvor tit ses det?

Ses sjældent
Nyredysfunktion

98

Hvad er Synchronous Diaphragmatic Flutter?

Hikke

99

Hvad skyldes synchronous Diaphragmatic Flutter?

Hypocalcæmi->Gi-sygdom, Udmattelse, blister beetle toxicitet

100

Hvad er de kliniske symptomer på Synchronous Diaphragmatic Flutter?

HR=RR-> Meget høje rytmiske thumpinglyde.

101

Hvad er det normale niveau af laktat?

Under 2 mmol/L

102

Hvad er årsagerne til øget laktatniveau? 1 plus 4 undergrupper.

Vævshypoxi:
Dehydrering/dårlig vævsperfusion
Tarmstrangulationer/tarmbetændelse

103

Hvad vil man typisk måle gentagne gange for at følge effekt af væskebehandling?

Laktat

104

Hvad vurderer man vedr. væske og syrebase-balance klinik?

Almen
Slimhinder
Kapillærer
Hudelasticitet
Øjeplacering
Puls(frekvens og styrke)
Resp.
Temp. (rektal og perifer)

105

Hvad er kendetegn på dehydrering, og hvad undersøges?

Indsunke øjne, nedsat hudelasticitet.

106

Hvordan måles vævsperfusion?

Slimhinder

107

Hvad måles i laboratoriet vedr. væske- og syre-basebalance?

Hæmatokrit (Ht, PCV), plasmaprotein (PP, TP), elektrolytter, blod pH, SBE, CO2 og HCO3-, laktat.

108

Hvordan er hudtugor ved mild dehydrering?

1-3 sek.

109

Hvordan er hudtugor ved moderat dehydrering?

3-5 sek.

110

Hvordan er hudtugor ved svær dehydrering?

Over 5 sek.

111

Hvordan def. en mild dehydrering? %

4-6%

112

Hvordan def. en moderat dehydrering? %

7-9%

113

Hvordan def. en svær dehydrering? %

OVer 10%

114

Slimhinder ved mild dehydrering?

Fugtige

115

Slimhinder ved moderat dehydrering?

Klistrede

116

Slimhinder ved svær dehydrering?

Tørre

117

Kapillærfyldn. ved mild dehydrering?

1-3 sek.

118

Kapillærfyldn. ved moderat dehydrering?

3-4 sek.

119

Kapillærfyldn. ved svær dehydrering?

OVer 4 sek.

120

Øjne ved mild dehydrering?

Normale.

121

Øjne ved moderat dehydrering?

Indsunkne

122

Øjne ved svær dehydrering?

Dybt indsunkne

123

PCV ved mild dehydrering? %

40-50%

124

PCV ved moderat dehydrering? %

50-65%

125

PCV ved svær dehydrering? %

OVer 65%

126

TP g/L ved mild dehydrering?

65-75 g/L

127

TP g/L ved moderat dehydrering?

75-85 g/L

128

TP g/L ved svær dehydrering?

Over 85 g/L

129

Pulsfrekvens ved mild dehydrering?

40-60

130

Pulsfrekvens ved moderat dehydrering?

60-80

131

Pulsfrekvens ved svær dehydrering?

OVer 80

132

Pulsstyrke ved moderat dehydrering?

Svag

133

Pulsstyrke ved svær dehydrering?

Apatisk

134

Hvad skal man være opærksom på okring PCV hos heste?

Stor forskel, normalt.

135

Hvad skal man være opmærksom på ved TP ift. diarre?

Stiger ikke v/proteintabende diarre.

136

Formel for est. af væsketabserstatning?

%dehydrering x kropsvægt

137

Formel for est. væskebehov til vedligehold efter væsketab?

50-60 mL/kg/døgn

138

Formel for est. af væskebehov ved fortsat væsketab

Det er typisk tæt på vedlighold over 24 t

139

Hvilke ting skal estimeres ved væskebehov?

Erstatning af væsketab + væskebehov til vedligehold + erstatning af fortsat væsketab

140

Hvilek adm.ruter kan man bruge til væsketerapi og hvornår bruges de(fordele/ulemper)? 3 stk.

I.V. Intensivterapi. Dyrt
S.C. Neonatale. Begr. volumen, langsom abs.
P.O. Billigt. Ikke tilstrækkelig v/intensiv terapi.

141

Hvad er max væske ved P.O. til hest og kvæg?

Hest: 8 L
Kvæg: 20 L

142

Hvilke væsker kan bruges til væsketerapi? 5 stk.

Krystalloider
Kolloider
Rent vand (inkl. elektrolytter)(ved P.O.)
Plasma
Fuldblod

143

Hvad bruges til isoton væsketerapi?

Krystalloider

144

Hvilke produkter bruges til isoton væsketerapi (krystalloider)?

Ringers acetat/laktat, Ringer klorid, 0,9% NaCl

145

Hvad er shockdosis med isoton krystalloider?

60-80 mL/kg (30-40 L/500kg)

146

Hvad er fordelene ved isoton krystalloidterapi? 4 stk.

Balancerede præparater.
Modsvarer plasma
Der kan suppleres med specielle elektrolytter ved forskydninger.
Kan gives hurtigt og i store mængder

147

Hvad er ulemperne ved isoton krystalloidterapi? 1 stk.

Kun kortvarig volumenekspansion->kun 20% tilbage i blodbanen 1t efter indgift.

148

Hvilke væsker har ikke buffer (HCO3-)? 6 stk.

Ringers klorid, isoton NaCl, hyperton NaCl, K+, Na+, glucose

149

Hvilke væsker har HCO3-?

Ringers acetat og laktat

150

Hvad bruges til korrektion af acidose? 2 stk.

Ringers acetat/laktat
Natriumbikarbonat v/pH under 7,1 efter rehydrering

151

Hvad bruges til korrektion af alkalose? 3 stk.

Ringers klorid
NaCl
Ammoniumklorid

152

Hvad bruges til hyperton væsketerapi?

Krystalloider

153

Hvilke produkter bruges til hyperton krystalloidterapi?

7,5% NaCl

154

Hvad er shockdosis af 7,5% NaCl (hyperton væsketerapi)?

Max 4 mL/kg (=2 L til 500 kg)

155

Hvad er fordelene ved hyperton væsketerapi? 4 stk.

Trækker væske ind i blodbanen fra intracellulærrummet
Giver hurtigt volumenekspansion på 2-4x det indfunderede volumen
Mindsker ødemtendens

156

Hvad er ulemperne ved hyperton væsketerapi? 2 stk.

Volumenekspansion er kortvarig og bør følges af isoton væsketerapi (10 L væske pr L hyperton)
Bør kun anvendes i fb. med akut hypovolæmi

157

Hvad bruges af terapi til akut hypovolæmi?

Hyperton væsketerapi.

158

Hvor mange L skal der til af isoton væske for hver L hyperton ved behandling?

10L !

159

Hvad er def. på kolloider?

Plasmaekspanderere. Fx hetastarch=voluven

160

Hvad er dosis for væsketerapi med kolloider?

10 mL/kg q24t (=5 L til 500 kg)

161

Hvad er fordelene ved kolloider? 2 stk.

Refordeles kun i mindre grad ->længere volumenekspansion
Relativt små infusionsvolumen nødvendigt

162

Hvad er ulemperne ved kolloider? 4 stk.

Kan udløse anafylaktisk shock
Kan forårsage øget blødningstendens
OVERDOSIS
Gør blodet fedtet->mindre egnet inden kirurgi.

163

Hvad er shockdosis for kolloid pentastarch?

10.15 mL/kg (5-7,5L til 500 kg)

164

Hvad er shockdosis for kolloid hetastarch?

10 mL/kg (5L til 500 kg)

165

Hvordan gives kolloider normalt? Dosisdistribution

Halv dosis hurtigst muligt. Reevaluering inden 2. indgift. Evt. Nødvendigt med pumpe eller/og 2 venekatetere.

166

Hvad er fordelene ved plasma som væsketerapi? 5 stk.

Som kolloid: Holder væske i blodkar (store molekyler)
Neg.ladede molekyler, der holder på vandet
Anti-inflammatoriske proteiner
Koagulationsfaktorer
Antistoffer (neonatale dyr m/inkomplet passive transfer)

167

Hos hvilke dyr bruges helst plasma som væsketerapi?

Neonatale dyr m/inkomplet passive transfer fra moderen.

168

Hvad er ulemperne ved plasma som væsketerapi? 5 stk.

Dyrt
Svært donormæssigt
Risiko for anafylaktisk shock
Tids-, mands- og udstyrskrævende
Smitterisiko

169

Hvordan beregnes dosis af fuldblod til væsketerapi?

Blod(L)= 0,08 x vægt (kg) x (PCVønsket-PCVaktuel)/PCVdonor

170

Hvornår gives fuldblod som væsketerapi?

Ved akut fald i PCV til under 20%
Ved kronisk lav PC under 40%

171

Hvad er fordelene ved fuldblod som væsketerapi? 3 stk.

Bedste behandling v/blodmangel
Varig volumenekspansion
Blodtransfusion er relativt sikkert hos hest og kvæg

172

Hvad er ulemperne ved fuldblod som væsketerapi? 5 stk.

Bedre behandling af syre-baseforstyrrelser samt væske og/eller elektrolytmangel
Svært donormæssigt
Risiko for anafylaktisk shock
Tids-, mands- og udstyrskrævende
Smitterisiko