GI infektiøse lidelser KO Flashcards Preview

MKR - Store husdyr > GI infektiøse lidelser KO > Flashcards

Flashcards in GI infektiøse lidelser KO Deck (39):
1

Johne’s Disease(Paratuberkulose). Hvilken type infektion? Agens? Antibiotika? Kan de fagocyteres?


- Kronisk infektion i tynd- og tyktarmen
- Forårsaget af Mycobacterium avium subsp. Paratuberculosis
o Meget aggressive og infektiøse bakterier
o Mycobakterierne har en meget tyk og syrefast cellevæg og er der findes derfor ingen antibiotika som kan slå den ned.
o De kan ikke fagocyteres og kroppen forsøger i stedet at danne granulomer ovenpå tarmslimhinden for at lukke bakterierne inde – derfor er tarmvæggen meget fortykket

2

Johne’s Disease(Paratuberkulose). inkubations tid og transmission?

- Inkubationstiden er mellem 2 og 10 år
- Transmissionen foregår via gødning, mælk, kolostrum og in utero. Køer med paratuberculosis i udbrud er meget smittefarlige.
o Kalve er derfor ofte inficeret allerede fra dag 1, men det opdages først mange år senere når der begynder at komme symptomer. Langt de fleste smittede dyr menes at være blevet smittet som kalve.

3

Beskriv patofyiologien for paratuberculosis. Hvilke andre dyr inficere den også? Hvad gør det at bakterien er syrefast? Hvor længe kan bakterien persistere på hhv. græsmark og i gylle?

Inficerer også andre drøvtyggere og vilde dyr (kaniner,
harer, ræve, mus)
• Lejres I M-cellerne I jejunum og ileum
• Langsom vækst/spredning i tarmen (2 år)
• Granulationsvæv=fortykket tarm
• Spredes til lymfeknuder
• Syrefast = god overlevelse i miljøet
• Græsmark: 6-9mdr
• Gylle: 10 mdr (10 grader)

4

Hvad er symptomerne på paratuberculosis? Diff. diagnoser?

Nedsat mælkeydelse
Kronisk intermitterende diarré -> Profus vandig diarré
Afmagring (trods god ædelyst)
Normal TPR (dvs ingen feber)
Hypoproteinæmi -> Ødemer

Diff. diagnoser:
• Ingen væsentlige pga.
det karakteristiske gode
almenbefindende og
kroniske forløb

5

Beskriv ParaTB stadieinddeling.

- Sygdomsbilledet kan inddeles i fire stadier:

o Stadie 1 – Silent
 De fleste køer er inficeret
 Bakterien proliferer i jejunum, ileum og i regionale lymfeknuder
 Dyr i dette stadie kan sjældent findes med selv de mest sensitive tests
 Dette stadie varer cirka 1 år

o Stadie 2 – Carrier
 Asymptomatisk, men kan have nedsat immunforsvar
 Infektionen er veletableret i kroppen
 Over 90 % af dyrene vil være på dette stadie
 Dyrene udskiller bakterier til miljøet og kan derfor have en positiv fæceskultur

o Stadie 3 – Klinisk sygdom - aktiv smitte
o Vægttab og kronisk diarre
o Afmagret og kakeksiske men nedsat mælkeproduktion trods normal appetit
o Normal temperatur, puls og respiration
o Positiv fæceskultur, stigning i antistoffer ved ELISA eller AGID

- Stadie 4 – Svær klinisk sygdom
o Konstant diarre og kakeksisk
o Ødem eller ”bottle jaw”
o De fleste dyr sendes til slagtning inden de når så langt pga. nedgang i mælkeydelse og ellers dør de ofte af dehydrering og kakeksi
o Hvis man finder én stadie 4 ko kan man regne med at 50 % af besætningen er inficeret på andre niveauer

6

Hvordan diagnosticeres paraTB? Sensitivitet? Hvor lang tid tager en fæceskultur at dyrke?

Fæces:
• Dyrkning af bakterie (8-12 uger) (Gold standard)
• Kvantitativ påvisning af bakterieDNA (qPCR)
Mælk:
• Påvisning af antistof (ELISA)
• Skala fra 0-2,5 ( >0,1 = positiv test)
Serum:
• Påvisning af antistof (ELISA)
Tarm- eller lymfeknude biopsi:
• Påvisning af syre-faste gram neg- bakterier ved Ziehl-Nelsen farvning (Histopatologi)


o Alle tests for Johne’s disease har meget dårligt sensitivitet og ELISA giver falsk positive, men i DK vil man hellere skille sig af med for mange end for lidt. En fæceskultur tager meget lang tid at dyrke)op til 6 mdr)

7

Hvordan behandles paraTB? Forebyggelse?

Ingen effektiv behandling
Symptomatisk behandling indtil slagtning er mulig. Isoler syge individer.
• Tanninholdige produkter
Vaccination:
• Kræver tilladelse fra Fødevareregionen
• Begrænset effekt

Forebyggelse: rent og tørt miljø, minimer gødning.
o Man er derfor nødt til at identificere inficerede køer og enten udsætte dem eller i hvert fald ikke gøre dem drægtige.
o Dyr som har diarre skal fjernes da de udskiller masser af bakterier
o Vaccinering og desinficering virker ikke så man er nødt til at finde inficerede køer og skille sig af med dem.

Begræns/undgå indkøb af nye dyr.

8

Hvordan kontrolleres paraTB? Hvordan opdeler mælketest?

Kontrol i DK- Dansk kvæg:
• Ingen lovgivning
• Antistofmåling i mælk (4x årligt i besætningen = ca. 3 x årligt pr ko)
Mælke-test 4 x årligt:
• Grønne, gule, røde, grå køer
• Mælkefodringsstrategi (brug kun mælk fra grønne køer)
• Råmælksbank
• Udsættelse af røde køer


• Vejledning i løbende sanering
• Afbrydelse af smitteveje
• Udsættelse af smittespredere

9

Hvad er forskellen på liste 1 og liste 2 sygdomme?

Liste 1: Alvorlige smitsomme sygdomme med indberetning
pligtig ved mistanke (før undersøgelse/diagnostik)
Liste 2: Mindre alvorlige smitsomme sygdomme med
indberetnings pligtig ved bekræftet mistanke (efter
undersøgelse/diagnostik)

10

Nævn liste 1 for GI sygdomme for ruminanter i DK.

Miltbrand
Bluetongue
Epizotisk hæmorrhagi
Mund og klovsyge
Vesikulær stomatitis
Kvægpest
Fåre- og gedepest

11

Nævn liste 2 for GI sygdomme for ruminanter i DK

Salmonellose
BVD
Enzotisk kvæg leukose

12

Ostertagiose. Ætiologi, patofysiologi Hvilke rammes? Kliniske symptomer? typer?

Ostertagiose
Ætiologi: Ostertagia ostertagi(kvægets vigtigste
trichostrongylid)
Patofysiologi: Beskadigelse af løbeslimhinden
(marokkolæder)
-> hæmmet saltsyre og pepsin produktion -> øget pH ->
Ændret bakterieflora -> diarre
-> Udsivning af plasma -> hypoproteinæmi

Kliniske symptomer:
- Kvier i første græsningssæsson
- Sommerostertagiose Type I (sensommer): Flokvis
diarre og vægttab
- Vinterostertagiose Type II (februar-april): Enkelte dyr
med diarré og afmagring, blege slimhinder, ødemer,
sekundær pneumoni og virusdiarre

13

Ostertagiose. Diagnostik af hhv. sommer- og vinterostertagiose? Terapi? Prognose? Forebyggelse?

Ostertagiose
Diagnostik:
Sommerostertagiose: højt EPG i fæces, forhøjet pepsinogen i plasma
Vinterostertagiose: lav EPG, forhøjet pepsinogen i plasma, hypoproteinæmi, anæmi
Terapi: Anthelmintika
Prognose: God for sommerostertagiose, mere reserveret for
vinter.
Forebyggelse: Sen udbinding (slut maj), foldskifte midt juli,
lav belægningsgrad, Gødningsprøve af ca. 5 dyr 5 uger
efter udbinding og evt behandling.

14

Nævn forskellige Salmonella typer der rammer ruminanter i DK.

Salmonella Dublin
• 50-80% af klinisk salmonellose hos
kvæg i DK
• Kvæg specifik
• Zoonose (svær at behandle)
Salmonella typhimurium
• Ikke værtsspecifik (kan spredes fra
f.eks mus og rotter)
Salmonella Arizonae og S. abortus ovis
• Får (lam)

15

Beskriv patofyiologien for salmonellose. Smittvej? Udskillelse? Overlevelse i miljøet? Hvad kan inducere klinisk sygdom/udskillelse af salmonella hos latente inficerede dyr? Følsom for?

Salmonellose - Patofysiologi
Oral (men også luftbåren) smitte
Adhession og penetration af tarmvæg
Optagelse i makrofager og neutrofile
Kraftigt inflammatorisk respons (endotoxin)
Bakteriæmi/sepsis
Latent inficerede dyr:
• Stress inducerer klinisk sygdom og/el. udskillelse af
bakterier i mælk/fæces
Lang overlevelse i miljøet:
• Følsom for varme/udtørring
• Virkon S

16

Nævn kliniske symptomer ved salmonellose.

Septisk gastro-enteritis:
• Kalve og nykælvere
• Pludselig voldsom svækkelse/endotoxemi/shock
(hypothermi)/død
• Feber
• Diarré – voldsom, vandig evt. blodig
• Abort
• Pneumoni (kalve 2-6mdr)
• Ledbetændelse (kalve 2-6mdr)
• Latent inficerede dyr
• Aborter, yverbetændelse, børbetændelse, tilbageholdt efterbyrd

17

Salmonellose – Differential diagnoser?


Kalve:
• Diarré: E.coli, rotavirus, coronavirus, clostridia,
cryptosporidia
• Pneumoni: Pasteurella (kalve, lam), mycoplasma (geder)
Voksne:
• BVD
• Vinterdysenteri
• Fodringsrelaterede indigestioner/forgiftninger

18

Hvordan diagnosticeres salmonella?

Salmonella - Diagnostik
Gødningsprøver – Bakteriologisk dyrkning
Mælkeprøver – Antistof påvisning (ELISA)
Blodprøver - Antistof påvisning (ELISA)
Antistoffer kan først påvises 2-3 uger efter kliniske tegn på sygdom
Prøver sendes til:
- DTU-veterinærinstituttet

Salmonella Dublin overvåges også i AMS.

19

Salmonella - Behandling? prognose?


Isolering + hygiejne
Øge overvågning af øvrige dyr
Symptomatisk:
• Væske + elektrolytter (metabolisk acidose)
• NSAID (endotoxemi)
Antibiotika
• Akutte infektioner
• Efter resistens undersøgelse
• Neomycin (oralt til kalve), Sulfa-TMP, Amoxicillin
God prognose ved tidlig behandling

20

Salmonellose. Beskriv DK overvågningsprogrammet for S. Dublin.

Anmeldepligtig
DK overvågningsprogram for S. Dublin:
• Startet i okt. 2002
• Antistof måling i tankmælk/blodprøver (1-4x årligt):
• Identificering af raske smittebærere
• 3 niveauer, baseret på risiko for smitte:
• Niveau 1=Lille risiko
• Niveau 2 = Væsentlig risiko
• Niveau 3= Påvist S. Dublin
• Nye regler fra sommer 2013:
• Landet inddelt i 2 zoner
• Ingen transport fra Højrisiko område (Jylland) til lavrisiko
område (Fyn+Sjælland)

21

Salmonella - Kontrol? Indkøb?


Hygiejne omkring kælvning
Råmælk
Evt. Salmonella Dublin serum til kalve ved fødsel og dag 17.
• Dyrt – kun i besætninger med store kliniske problemer
Isolér syge dyr
Kun indkøb fra Niveau 1 besætninger
• Isolering i 3 uger herefter antistof måling
Vaccination : ringe effekt, bivirkninger, bruges ikke i DK

22

BVD. Ætiologi, patofysiologi. Faktorer for sygdomsmanifestationer, hvordan kan BVDV manifestere sig? Transmission?

BVD
Ætiologi:
Bovin virus diarré virus (pestivirus)
• Beslægtet med svine-pest virus og border disease hos får
• Persisterer ikke i miljøet i mere end 2 uger, følsom for de fleste desinficerende midler
Patofysiologi:
• BVD-virus inficerer:
• Epithelceller (hud,slimhinder,resp,GI) -> erosioner
• Fagocyterende celler -> immunokomprimering
• Megakaryocytter -> trombocytopeni




• Alder og stress vigtige faktorer for sygdomsmanifestationer
- Infektion med BVDV kan manifestere sig på flere forskellige måde, lige fra subkliniske tilstande til dødsfald
o Her fokuseres på diarré-tilstanden, men BVDV kan også give hæmorragi-syndrom, respirations- og reproduktionsproblemer




• Kan smitte med sæd og oocytter

23

BVD – Kliniske symptomer
Akut BVD? forekomst? inkubationstid? Hvornår sker serokonversion? udskillelse? symptomer?

BVD – Kliniske symptomer
Akut BVD:
• 90% subklinisk – evt. mild feber og leukopeni
• 10% Primær/transient BVD
• Ofte 6-12 mdr. gamle kalve
• Feber, anoreksi, næse-øjenflåd, orale erosioner, diarré,
pneumoni
• Immunosuppression
• Blødninger, trombocytopeni og pludselig død
(Hæmorhagisk syndrom)
• Omløbninger, aborter, misdannelser, PI-kalve`



o Forekommer i kvæg som virker immunkompetente og seronegative
o Ses hyppigst hos kvæg der er 6-24 mdr. gamle
o Inkubationstid er 5-7 dage og viræmi ses 4-5 dage efter infektion
o 2-4 uger senere vil der være serokonversion
o Virus udskilles i fæces, men i små mængder i forhold til persisterende inficerede¨
o Kliniske symptomer
 Diarré, feber, depression, leukopeni, orale erosioner og ulcerationer, nedsat mælkeydelse

24

BVD – Kliniske symptomer
Persistent inficerede kalve (PI-dyr)? Overførsel? Kliniske tegn? Hvordan fødes kalv med inficeret mor? Hvordan vil kalven virke? Hvordan vil virus måles? transmission?

BVD – Kliniske symptomer
Persistent inficerede kalve (PI-dyr):
• Kalve inficerede in utero før dag 125
• BVD opfattes som ”selv-antigen” =
immunotolerance
• Udskiller virus i store mængder (alle
sekreter og ekskreter)
• Kan være normale
• Kan have generelt nedsat immunologisk
reaktionsevne = immunosuppresion
• Nedsat tilvækst, øget risiko for sygdom
og dødelighed
• Kan have krøllet hårlag



o Fostre som inficeres in utero inden 125 dages drægtighed hvor moderdyret enten selv er PI eller har en akut infektion
o Virus genkendes som selv-antigen og DNA fra virus inkorporeres i fostrets DNA(genetic mutant) og der dannes ingen antistoffer og derfor ser man ingen kliniske tegn
o Kalven fødes immuntolerant overfor BVDV og er persisterende inficeret med BVDV
 På et tidspunkt vil de dø, da deres DNA ikke længere er normalt og de derfor vil være immunsupprerede og vil få andre infektioner
o Kalven vil virke normal, men overlevelsesraten kan være lavere
o Virus vil ses som høje titer i blod, væv, sekret og ekskret
o Hvis en PI kalv en dag bliver drægtig vil den få en PI kalv
- Transmission
o Skyldes ofte at PI køer introduceres til besætningen

25

BVD- Kliniske symptomer
Mucosal disease?

BVD- Kliniske symptomer
Mucosal disease:
• PI-dyr inficeret med cytogent
BVD-virus (smitte eller mutation)
• Erosioner og skorper:
• Slimhinder -> anoreksi, savl,
øje- og næseflåd
• Klovspalter og kronrand ->
ømbenethed
• Feber
• Leukopeni
• Død (ofte inden diarré opstår)
• Diarré, vægttab, trommesyge
• Voldsommere forløb end akut
BVD

26

BVD – Forekomst og overvågning i DK?

BVD – Forekomst og overvågning i DK
• Overvågningen baseres på antistof måling:
• 3 årlige tankmælksprøver
• 2-3 årlige Slagteblodprøver (ikke mælkeleverende besætninger)
• Forekomst p.t i danske besætninger:
• Næsten udryddet!
• Men OBS for kliniske manifestationer i meget store
malkebesætninger
• Anmeldepligtig!

27

BVD- Diagnostik og behandling? Hvordan klare virus sig i miljøet? Hvad gøres med PI køer?


Diagnostik:
• Blodprøver (heparin stabiliserede):
• Påvisning af antistof ved ELISA
• Vigtigt! blodprøve udtages inden råmælk gives ved
mistanke om PI-dyr
Behandling/forebyggelse:
• Støttende, evt. forebyggelse af sekundære infektioner
• PI-dyr aflives
• Vaccine ikke tilladt i DK


- Behandling og kontrol
o Der er ingen specifik behandling til køer med kliniske symptomer, så støttebehandling som fx væskebehandling anbefales og antibiotika mod sekundære infektioner
o Virus klarer sig godt i miljøet(omkring 2 uger) og desinficerende midler virker ikke så godt
o De eneste vacciner som virker er levende vacciner, hvor der er mange komplikation og de bruges derfor ikke
o I det danske kontrolprogram skal PI-køer findes og slås ihjel. Til dette anvender man ELISA, men pga. dårlig sensitivitet er risikoen for falsk positive stor og man slår derfor ofte for mange ihjel
o Tests som kan anvendes er: IHC Ear Notch Immunochemistry, ELISA, PCR, virus isolation og microplate virus isolation og testene har generelt god sensitivitet

28

Vinterdysenteri. Ætiologi? Patofysiologi? Symp? Mortalitetsrate? Sygdomsforløb?

Vinterdysenteri
Ætiologi:
• Bovint coronoavirus (BCV) + andre risikofaktorer tilstede
(koldt vejr, ændret fodring, stress, andre patogener)
Patofysiologi:
• Oro-fækal transmission
• Virus beskadiger epithelceller i colonkrypter
• Meget smitsom
• Inkubationstid:2-8 dage
Kliniske symptomer:
• Pludselig diarré blandt mange køer og kalve (100% på
1 uge)
• Nedsat ydelse
• Lette respirationssymptomer (hoste, serøst næseflåd)

o Eksplosiv diarré og nedsat mælkeydelse
o Nogle gange anoreksi, depression, dehydrering og milde respirationstegn som hoste
- Mortalitetsraten er lav(nær nul), men morbiditetsraten er høj – 20-50 % med kliniske tegn inden for få dage og 100 % indenfor en uge
- Sygdommen forsvinder af sig selv indenfor 1-2 uger, men det kan tage uger eller måneder før køerne har normal mælkeydelse igen

29

Vinter dysenteri. Behandling og prognose? Forebyggelse og kontrol?

Behandling:
• Rent vand + elektrolytter
• Foder af god kvalitet
• Væske og blodtransfusion i meget svære tilfælde
Prognose:
• God- Spontan helbredelse efter 1-4 dage
Forebyggelse/kontrol:
• Ingen effektiv vaccine
• Isolering af nyindkøbte dyr i 2 uger
• ”Isolering” af besætningen ved udbrud

o Køerne kommer sig af sig selv, men vigtigt at der er friskt vand, tiltalende foder og saltsten tilstede hele tiden
o IV væskebehandling kan være nødvendigt i svære tilfælde
o Der findes ingen vaccine mod vinterdysenteri
o Man kan kontrollere det ved at isolere indkøbte køer i 2 uger og isolering af alle køer med diarré
o Under et udbrud bør adgangen til besætningen være begrænset og alle personer skal være opmærksomme på at alt tøj og fodtøj er rent hele tiden

30

Ondartet katarrhfeber (Coryza gangrenosa). Ætiologi? kliniske sympt?

Ondartet katarrhfeber (Coryza gangrenosa)
Ætiologi: Ovint herpesvirus
Kliniske symptomer:
• Diffust cornea ødem og øjenflåd
(ødem starter perifert)
• Erosiv stomatitis
• Mucopurulent næseflåd
• Høj feber
• Diarré
• Forstørrede lymfeknuder
• Dødsfald

31

Ondartet katarrhfeber – Differentialdiagnoser?

Ondartet katarrhfeber – Differentialdiagnoser
Differentialdiagnoser:
- Bovine Pink eye = Infectious bovine
keratoconjunctivitis (Moraxella bovis)
(Læssion/ødem starter centralt)
- BVD- mucosal disease
- Kvægpest
- Bluetongue
- Vesiculær stomatitis
- Mund- og klovsyge

32

Ondartet katarrhfeber – Diagnostik, terapi og
prognose?

Ondartet katarrhfeber – Diagnostik, terapi og
prognose
Diagnostisk:
Karakteristiske kliniske øjensymptomer hos kvæg
Kun enkelte dyr i besætningen
Kontakt til får
Vævsprøver (eller hele hjorten) indsendes til DTU-vet for
histopatologi el. PCR
Terapi: Ingen
Prognose:
-Dårlig (90% dør)
Large A

33

Trætunge. Ætiologi, symp?

Trætunge
Ætiologi: Actinobacillus lignieresii
- Gramnegativ stav bakterie
- Normal inhabitant i mundhule og rumen hos kvæg og får
- Granulomatøs absces dannelse ved beskadigelse af slimhinde
- Typisk i tunge
Kliniske symptomer: Savlen, hævet, fast, øm tunge, sår, granulomer,
hævede lymfeknuder og buccae

34

Trætunge. diagnostik, behandling, forebyggelse prognose?

Diagnostik: Biopsi og dyrkning fra læsionen
Behandling: Natrium- el. Kaliumiodid + evt antibiotika ved
systemisk spredning
Forebyggelse: Undgå stikkende foder
Prognose: God

35

Knogleactinomykose. Ætiologi, symp? DIagnostik- hvad vil man udelukke? Behandling?

Knogleactinomykose
Ætiologi: Actinomyces bovis
- Grampositiv bakterie, der normalt forekommer i
mundhulen hos kvæg
- Infektion i knogle opstår ved tandfrembrud, caries eller
sår
Kliniske symptomer: Hård, fast, indolent hævelse på mandibelgren evt med fistuløst opbrud
Diagnostik: Histopatologi, Røntgen for at udelukke frakturer og tandproblemer
Behandling: Hævelsen forsvinder sjældent helt, kun muligt at standse infektionen, Oprensning og Iodbehandling

36

Orf/ Echtyma contagiosum/ Læbeskurv. Ætiologi? Patofysiologi? symp?

Orf/ Echtyma contagiosum/ Læbeskurv
Ætiologi: Parapoxvirus
Patofysiologi: Kan smitte får, geder
og mennesker
Lang tids overlevelse i skorpe
materiale
Kliniske symptomer:
- Unge dyr (3-6 mdr gamle lam)
- Papler, pustler, kruster på læber,
næse, kronrand, øjne, genitalier,
patter
- Øm i mund og ben
- Sekundær bakterielle infektioner
(mastitis)

37

Orf. diff? diag? behandling? forebyggelse?

Orf
Differential diagnoser: Fåre- og gedekopper, bluetongue,
dermatophilosis, fotosensibilisering
Diagnostik: Viruspåvisning fra svaber af læssioner/skorper
Behandling: Selv limiterende, lad skorperne sidde, pas på
sekundære bakterier og myiasis!
Forebyggelse: vaccine (ej nødvendigt i DK)

38

Clostridium infektioner. Bakterie type? reservoir? toksin optagelse? nævn forskellige Cl. infektioner.

Clostridium-infektioner
• Anaerobe sporedannende bakterier, der producerer toxiner
• Findes i jord og tarmkanal
• Toxinet kan være forårsage sygdom på to måder:
1. Endotoxication – Toxinet optages fra foder eller tarmkanal
(enterotoxæmi)
Cl. Botulinum ->Pølseforgiftning
Cl. Tetani -> Stivkrampe
Cl. Perfringens -> Enteritis/ Enterotoxæmi
2. Infektion -Bakterien invaderer vævet og producerer toxin
Cl. Chauvoei -> Blackleg (Miltbrandsemfysem)
Cl. Septicum -> Gasgangren
Cl. Oedematiens ->Gasgangren, Tysk bradsot, bacillær
hæmoglobinuri

39

Clostridium perfringense enterotoksæmi. Hvilke dyr? sygdomsforløb? læsion? påvisning? Forebyggelse?

Clostridium perfringensenterotoksæmi
5 forskellige toxiner (A,B,C,D,E)
Generelt:
• Unge dyr
• Pludselig opstået og hurtig død
• Ulcerativ-nekrotiserende enteritis
• Toxin og store mængder clostridier kan påvises i
tarmindholdet
• Sygdommen kan forebygges med toxoid vacciner