Luftvejslidelser Nedre Flashcards Preview

MKR - Store husdyr > Luftvejslidelser Nedre > Flashcards

Flashcards in Luftvejslidelser Nedre Deck (93)
Loading flashcards...
1

Ved hvilke kliniske tegn overvejes at lave endoskopi?

Kronisk hoste
Nedsat præstation
Ensidig/ dobbeltsidig næseflåd
Abnorm lyd under arbejde
Besværet vejrtrækning

Endoskopi:
God til at udelukke øvre luftvejslidelser, når fysisk examination og auskultation ikke har kunnet afgøre det alene. Man vil kunne se ned i de nedre luftveje og evt se ekssudat og afficeret lunge.
Bronkoskopi kan benyttes til at lokalisere det afficeret lunge segment og guide til drænage af abcesser.

2

Hvilke nedre luftvejsproblemer kan forårsage kronisk hoste?

Recurrent airway obstruction (RAO)
Inflammatory airway disease (IAD)
Exercise induced pulmonary hemorrhage (EIPH)
Bronkopneumoni / pleuropneumoni
Virale infektioner
Neoplasi
Dictyocaulus arnfieldi

3

Nævn sygdomme der kan indgå under recurrent airway obstruction(RAO) og inflammatory airway disease.(IAD)

RAO:
COPD
Heaves /engbrystighed
Bronkitis/ Bronkiolitis
Astma

IAD:
COPD
Small-airway inflammatory disease
Small-airway disease
Bronkitis/ Bronkiolitis

4

Hvad er definitionen på RAO?

Definition: Heste med reversibel luftvejsobstruktion induceret af organisk støv, hvor neutrofile granulocytter er den primære inflammatoriske celletype i bronkoalveolær lavage (BAL)

5

Hvad er ætiologien, patogenese og inflammationstype bag RAO?

Ætiologi:
•Allergisk respons mod partikler i hø
•Aspergillus fumigatus (svampespore )
•Thermoactinomyces vulgaris (bakteriespore)
•Faenia retivirgula (bakteriespore)

Pathogenese:
•Overreaktion af lungernes naturlige forsvarsmekanismer

Inflammation:
•Neutrofil influx 4-6h efter udsættelse

6

Beskriv patofysiologien bag RAO.

Mucus og bronkokonstriktion:
Irritation, øget antal celler og ophobning af slim i de bagerste lungeafsnit -->
Aflukning af de bagerste lungeafsnit (ophobning af luft, overinflation) -->
Nedsat elasticitet -->
Forceret udånding -->
Engbrystighedsfuge -->
Respiratorisk krøbling

7

Hvad er definitionen på IAD?

Definition: Unge heste med
-Hoste
-Forøget mængde mucus i trachea(grad > 2 )
-Forhøjet antal af inflammatoriske celler i luftvejene
-Ikke besværet respiration i hvile
-Ingen synlige akutte respiratoriske problemer

8

Hvad er ætiologien bag IAD? Patogenese? Kliniske symptomer? Varighed? Hvor mange typer af sygdommen findes?

Ætiologi:
•Multifaktoriel
•Miljø, allergener
•Infektiøse agens

Patogenese:
•Hypersensitivitetsreaktion baseret på forekomst af mastceller og eosinofile

Varighed:
•7 uger (4-22uger)

3 typer


IAD: Ingen respiratorisk besvær i hvile, og ingen akutreaktion. Det er en multifaktoriel sygdom, der ses hos unge trav og galopheste der starter i træning. Det menes at skyldes miljø, allergener eller infektiøse agens. En af de hyppigste kliniske fund er altså motionsintolerance.

Kliniske tegn: Motionsintolerance, og nedsat performance i atletiske heste. Det beskrives ofte at heste med, IAD taber luften i den sidste 4. del af et løb. Hesten vil have svært ved at puste af og tilstanden vil ofte ses forværret i varmt og fugtigt vejr.
Ved endoskopi vil der kunne ses øget slimmængde. Sygdommen varer typisk i 7 uger, og vender sjældent tilbage.

9

Hvor forekommer RAO? Hvad giver det anledning til?

Ældre heste.

•Kronisk hoste
•Mucopurulent ekssudat
•Abnormale lungelyde
•Forøget respiration
•Markant træningsintolerance
•Kronisk inflammation
•Ætiologi: allergi
•Moderat til svær luftvejsobstruktion
•Tilbagevendende
•Bronkitis

10

Hvor forekommer IAD? hvad giver det anledning til? Nævn forskelle og ligheder med RAO.

Yngre heste.

•Kronisk hoste
•Mucopurulent ekssudat
•Mild træningsintolerance
•Kronisk inflammation
•Ætiologi: multifaktoriel
•Mild luftvejsobstruktion
•Ikke tilbagevendende
•Bronkitis

11

Exercise induced pulmonary hemorrage (EIPH) symptomer og forekomst.

Symptomer:
•Blod fra lungerne under/efter træning
•Blod i trachea og bronkier der er synlig ved endoskopisk undersøgelse umiddelbart efter træning.
•Epistaksis

• Nedsat performance
• Næseblod, ofte bilateralt og ofte efter endt væddeløb
• Ud over disse er der får kliniske tegn
• Heste med EIPH vil i nogle tilfælde synke mere efter et løb grundet blod i larynx og pharynx.
• I nogle tilfælde vil hesten hoste
• Der er øget risiko for EIPH hos en hest der allerede har haft det før


Forekomst:
•Høj prevalence blandt væddeløbsheste
•Ældre heste over 5 år er i risikogruppe
•Tidligere episode af EIPH gør at hesten har større risiko for at udvikle EIPH efterfølgende

12

Exercise induced pulmonary hemorrage (EIPH) ætiologi, prædisponerende faktorer? Hvilket lungeafsnit er især afficeret?

Er EIPH en sygdom, eller prisen for en fremavlet præstation ud over hvad kroppen kan holde til? Etiologi – ukendt Ruptur af kapillærerne i alveolerne og deraf blødning ind i alveolerne. Især højre caudo-dorsale lungeafsnit er afficeret.

Prædisponeret:
-Hjerteproblemer
-Øvre- og nedre luftvejssygdomme

13

Beskriv patofysiologien for Exercise induced pulmonary hemorrage (EIPH).

Kapillærerne ødelægges pga. en stigning I det
transmurale tryk over de pulmonære kapillærer.
Det transmurale tryk opstår dels fra diaphragma
under inspiration og dels I kapillærerne som følge
af højt pulmonært arterielt tryk.

I hvile er det pulmonære arterielle tryk ca. 20-
25mmHg,

Hård træning: pulmonære arterielle tryk >100mmHg
pulmonære kapillærer tryk 60mmHg
Alveolære tryk -30mmHg
= transmuralt tryk på 90mmHg


Ruptur af alveolekapillærerne kommer sekundært til et motionsinduceret tryk forøgning over den mukøsemembran i alveolekapillærerne.
Det er mest ældre heste der rammes.

14

Hvordan diagnosticeres og behandles EIPH? Hvad skyldes blødningerne kan det bruges til at diagnosticere EIPH?

Epistaxis og blødning i luftvejene kan skyldes en lang række sygdomme, blandt andet lidelser i de øvre luftveje.
Blødning i trachea og bronchier skyldes ofte:
EIPH
Lungeabcesser
Traume
Pneumonia
Men ses blødningerne i forbindelse med væddeløbsheste, er det med stor sandsynlighed EIPH. Dog bør andre lidelser udelukkes, inden diagnosen stilles.
Ved EIPH sker en ruptur af alveolernes kapillærmembraner, dette fører til en udsivning af blod i interstitiet og alveolerne. Disse blødninger kan til tider ses i trachea og vil i nogle tilfælde give næseblod.

Diagnostik:
Endoskopi, til makroskopisk at se blod i trachea eller lunger.
TA/BAL, for at kunne se RBC i cytologien. RBC og makrofager findes i TA/BAL i op til en uge efter EIPH.


Behandling:
Reducering af komponenter af det
transmurale tryk
OBS øvre luftveje (LH)
Furosemid (teoretisk)
-->

I USA, Canada og andre store væddeløbslande behandles EIPH profylaktisk med furosemid. Man ved ikke præcis hvordan furosemid modvirker EIPH, men de har vist sig at have en effekt

15

Hvad vil TA og BAL sige? Hvad er indikation for disse undersøgelser?

TA: Tracheal aspiration
BAL: Broncho alveolær lavage





- Ved kronisk hoste.
- Nedsat præstation
- Næseflåd
- Mislyd ved arbejde
- Besværet vejrtrækning

16

Hvordan diagnosticeres IAD? Hvad er forskellen i en BAL hos en IAD hest og en RAO hest?

Diagnose:
Det at kunne se slim i luftvejene, giver ringe info om oprindelsen af inflammationen.
BAL: Mange bruger TA-cytologi til at beskrive inflammationerne. TA er blevet brugt til at dokumentere neutrofili, mastocytter og eosinofile i unge heste. Men det viser sig at der er dårlig korrelation mellem BAL og TA cytologi og det anbefales at man bruger BAL til diagnose af IAD. TA vil typisk finde neutrofiler og epitelceller, mens BAL vil finde alveolære makrofager og lymphocytter.
Forskellen i en BAL hos en IAD hest og hos en RAO hest, er det store antal kerneholdige celler der ses i IAD. Hos RAO vil næsten kun ses neutrofiler.

17

Hvordan Udføres TA og BAL?

Tracheal aspiration (TA)
Udstyr: kort endoskop
Udførelse:
-Sedation?
-Aftørring af næsebor
-Lidokain gel?
-30 ml. opvarmet fysiologisk NaCl
-10ml EDTA rør (lilla)
-Plain rør til bakteriologi


Bronkoalveolær lavage (BAL)
Udstyr: Endoskop (min. 2 m) BAL kateterslange Udførelse:
-Lidokain over bifurcatio trachealis?
-180 ml. opvarmet fysiologisk NaCl
-10ml EDTA rør (lilla)
-TA udføres altid før BAL hvis disse skal laves samtidig

18

Hvilken undersøgelsesmetode er god til bronchopneumoni? Udførelse. Hvad skal man huske ved prøve til anaerob dyrkning?

Tracheabronchial aspiration til cytologi og dyrkning;
BAL er ikke god til brochopneumoni, da BAL kun samler materiale fra en lille del a lungen. Derimod ved TBA fås materiale fra alle dele af lungen.
Dyrk både under anaerobe og aerobe forhold.
Se i mikroskop på cellerne der er præsenteret i dit materiale,
`
Sterilt percutant transtracheal aspiration for at undgå kontaminering fra øvre luftveje.

Alternativt kan prøven indsamles med et fleksibelt endoskop der har steril beskyttet kateter, hvilket har fordelen at man kan aspirerer eksudat i selektive områder.(stadig større risiko for kontaminering end transtracheal aspiration)

Husk når der skal dyrkes anaerobt er det vigtigt hurtigt at få prøven transporteret til laboratorium på en måde hvor man minimere udsættelsen af bakterierne for ilt. --> anaerob transport medie.

19

Hvad kan ultralyd hjælpe med til diagnostik af en nedre luftvejslidelse?

Kan hjælpe med at lokalisere afficeret område. Fortættet og sammenklappet lungevæv kan erkendes. Derudover kan man få en idé om læsionens udbredelse i lungene.

20

Hvad kan røntgen hjælpe med til diagnostik af en nedre luftvejslidelse?

Luft, abcesser, plural effusion er eksempler på læsioner der kan ses på røgten.

Ofte svært på heste, da thorax er bred, men er at foretrække frem for ultralyd, hvis dybere lungeforandringer mistænkes

21

Hvad kan Thorokocentese til cytologi og dyrkning hjælpe med til diagnostik af en nedre luftvejslidelse?

Udføres når der ses pleural effusion. Thorokocentese kan være af diagnostisk værdi, ved at kunne differentiere septisk pleuritis fra effusion. Det kan også være af terapeutisk værdi ved at man fjerner væsken, hvilket letter respitationen.
Normalt equine pleiral væske er klar til let lysegul og uden væmmelig luft. Proteinkoncentrationen er < 3,4g/dl og nukleære celler er <8000/ug.

22

Hvad kan thoraskopi hjælpe med til diagnostik af en nedre luftvejslidelse?

Thoraskopi
Denne metode er sjældent nødvendig i den initelle diagnostik. Men kan være god ved mere kroniske tilfælde, for at se eventuelle abcesser og pleurale adhæncer.

23

Nævn vigtige faktorer der skal indgå i behandling af nedre bakteriel luftvejslidelse.

Rette sig mod det agens der har forårsaget sygdom
NSAID kan gives til at reducere inflammation og feber.
Støttebehandling vis nødvendigt.
Det er vigtigt at det syge dyr holdes under rene, ventileret og stress fri forhold.

24

Nævn kliniske tegn ved kværke(Streptococcus equi). Hvad rammer sygdommen især?

Pludselig feber(40 grader er ikke unormalt) efterfulgt af øvre luftvejs katar, mucupurulent nasalt flåd, akut hævelse med abcess dannelse i de submandibulære og retropharyngeale lymfeknuder, smertefuld synken, nakke extenderet.

Rammer især yngre heste under 5 år.

25

Beskriv patogenesen for kværke.

Meget smitsom sygdom.

Enters via mund eller næse og angriber kryptcellerne i tonsillerne. Komplement tiltrækker neutrofile og abcess dannelse sker på dag 3-5.
Der findes en systemisk form, hvor S. Equi spreder sig enten via lymfen eller blodet – abcesser i andre organer vil ses.
Milde form, hvor hestene har en vis immunitet og kun udvikler mild kværke.

26

Hvordan stilles diagnosen kværke?

Dyrlægen stiller diagnosen på mistanken. For at være helt sikker på diagnosen, udtages en svaberprøve fra næsen med en vatpind(bakterien viser sig først 2-3 dage efter feber), der stikkes op i næsen for at opsamle noget af næseflåddet. Dette sendes til bakteriologisk dyrkning, og efter 2-4 dage fås svaret. Størst sikkerhed fås ved at tage prøver af pus fra bylder. + PCR

PCR er velegnet til assymptomatiske bærer-

PCR efter Strept Equi M protein. Findes kun I strep equin subsp Equi. Men skelner ikke mellem døde og levende Strept bakt. Derfor skal der også laves en dyrkning for at se om der er aktiv infektion.

27

Hvordan behandles kværke? Hvad er vigtigt ifht. abcess dannelse?

Kværke behandles med penicillin i 3-5 dage hvis hesten er i akut stadie uden abcessdannelse.

Man venter med antibiotikabehandling, indtil bylderne er modnet og åbnet. Bylderne spaltes enten spontant eller ved, at dyrlægen skærer hul på dem.

Hesten skal have ro.

Af hensyn til smitterisikoen til heste bør den stå isoleret. Det er vigtigt, at stalden er lun, og at der ikke forekommer træk.

NSAID – f.eks Finadyne, Metacam, Butasaft, Equipalazone, Rheumocam m.fl.
Varm vask af evt. abscesser og kamfersalve på
Sættes et sted med ro og ikke træk
Tilbydes varmt foder, nemt at æde

28

Hvad er prognosen for kværke og hvordan kan sygdommen kompliceres?

Fremtiden for hesten ved et helt ukompliceret tilfælde af kværke er god. Hesten er som regel rask efter 10-15 dage. Kun 2 % af hestene med denne type kværke dør.

I komplicerede tilfælde kan bakterien spredes videre med blodet, og medføre bylder andre steder i kroppen. Dette kaldes vandrende kværke. Denne tilstand giver hesten en dårlig fremtid.

En anden følgetilstand til kværke er brandfeber. Det er en lidelse, hvor blodkarrene i hele kroppen ødelægges. Det viser sig ved væskeansamlinger i benene, under bug-
en og på brystet og i hovedet. Benene bliver tykke som stolper, hvilket bevirker at hesten er gangbesværet. Huden kan sprække på grund af hævelserne, så der ud-
vikles store sår. Desuden ses bittesmå blødninger i munden, på tungen og i næsen. Hesten har ikke feber. Af alle heste, der får denne lidelse, dør 50% .

29

Kan kværke forebygges?

Husk at vask hænder efter håndtering af en hest med kværke!

Det er svært at forebygge, at din hest får kværke, hvis hesten står opstaldet sammen med heste, der har kværke.

Man kan nedbringe risikoen for smitten ved at isolere den eller de syge heste i et tomt staldafsnit. Så få mennesker som muligt skal have adgang til sygestalden.
I praksis, når det er sikkert, at der er tale om kværke i en stald, isolerer man den. Det vil sige, at ingen heste forlader stedet, og ingen nye kommer til, så længe man har syge heste. Normalt er stalden lukket i op til 3 uger efter, at sidste syge hest er rask. Det er lang tid, men det er den eneste måde, man kan forsøge at hindre spredning til andre stalde.. Hu

30

Hvordan diagnosticeres hostehesten?

Grundig anamnese (inkl. opstaldningsforhold)
Klinisk undersøgelse med fokus på respirationsorganerne
Endoskopi – graduering af mucus, vurdering af bifurcatio trachealis
TA cytologisvar
BAL cytologisvar
Evt. biopsisvar