Hudlidelser hos drøvtyggere og heste Flashcards Preview

MKR - Store husdyr > Hudlidelser hos drøvtyggere og heste > Flashcards

Flashcards in Hudlidelser hos drøvtyggere og heste Deck (44):
1

I forbindelse med anamnesen til en hudlidelse hvilke ting er relevante at spørge ind til?

Hvornår opstod problemet?
Hvordan og hvor på dyret opstod de første symptomer?
Fokuser på de første symptomer: Pludselig eller gradvist?
Kløe?(kløe kan komme sekundært til kroniske forløb)
Andre dyr/mennesker inficerede?
Management, parasitprofylakse, græsmarker.
Har landmanden behandlet med noget? Og hvis hvordan virkede det?

2

Hvilke symptomer kan ligne hudproblemer uden at være det?

Fødselslæsioner, urinætsning efter foling, uretra er ødelagt.
Heste med leverproblemer kan have hudlæsioner som følge.

3

Er det vigtigt at undersøge hele dyret hvis man mistænker en hudlidelse?

Ja!

4


Hvor er gode steder til prøveudtagning iforbindelse med hudlæsioner? er en prøve nok?



Randzoner er at foretrække. Multiple prøver nødvendigt.


5

Nævn prøveudtagningsmetoder til at detektere forskellige parasitter hos hest. Nævn i denne forbindelse også de forekommende parasitters navne.

Børste/kam:
- Chorioptes skab
- Lus


Hudskrap med ske eller skalpel(til det bløder):
-Demodex.
-Sarcoptes- eller psoroptesskab

Tapetest:
Oxuris equi(haleorm) ægpåvises. Fold anus ud og lav tapetest i de lune folder. Tape påsættes og rids med negl ovenpå. --> tape sættes på objektglas med parafinolie på og undersøges under mikroskop.

6

Hvor findes patologiske svampe på dyret fremfor normal floraen af svampe? Beskriv hvordan man undersøger for svampe værende årsag til hudproblem.

Patologiske svampe findes langs hårrødderne(exothrix), hvor normalfloraen findes på huden.

Man udtager en hårtotprøve sterilt med en pean og undersøger den direkte under mikroskop. Hvis mikroskopprøven bliver negativ, men man stadig mistænker en svampe infektion, sender man en prøve til dyrkning af svampekultur på Sabourard agar. Dyrkningen tager 1-3 uger. Positiv for svampekultur kan ses som hyfe-dannelse.

7

Hvordan udtages en hudbiopsi?

Undgå kroniske og inficerede områder
Huden hvor prøven skal tages vaskes let og sprites bagefter(for at undgå andre celletyper i ens prøve), klippes ikke.
Det er godt at undgå lokal analgesi og i stedet benytte en god sedation.
Hvis lokalanalgesi ikke kan undgås, er det optimalt at ligge ledningsanalgesi.

8

Hvordan udtages bakterieprøve i forbindelse med hudinfektion?

Svapes direkte på huden sættes på objektglas og farves.

9

Beskriv "den gode prednisolon kur" til hest og hvad man skal huske i relation til den.

1mg/kg i morgenfoder 1 gang dagligt i 14 dage. Herefter 1/2 mg/kg i morgenfoder 1 gang dagligt i 14 dage.
Herefter 1/2 mg/kg i morgenfoder hver anden dag i 14 dage.
Huske regel: 14 dage går igen. Starter på 1 mg/kg og halveres.

Prednisolon må ikke udleveres til ejer ved mindre ejer har medicinkursus pga. tilbageholdelsestid i forbindelse med slagtning. Derfor husk chip og udmeldes af fødekæden før stoffet må udleveres.

10

Til behandling af hudlidelser hos hest med lægemidler, anvendes kaskaden reglen ofte?

Ja, da der ikke er mange virksomme lægemidler registreret til arten må der tit anvendes ikke registerede lægemidler.

11

Nævn agens bag hestens "Muk" og fårets "Lumpy wool". Symptomer, hvad det ses i relation til, risikofaktorer.

Vigtigt: tænk halthed hest og fugtige omgivelser! Ligner muk deraf navnet.

Agens: Ofte blandings infektioner. Ofte er Dermatophillus congolensis(kun infektiv i fugtige omgivelser) synderen. Streptococcus og staphylococcus ses ofte i forhold til Dermatophilus congolensis.

Risikofaktorer: fugtigt miljø med regn og mudder, mindre hudlæsioner fx i forbindelse med klipning hos får.

Symptomer:
- Udbredelse over dorsum og distalt på lemmer.
- Palpelignende prominenser med krustedannelser med hårtot(især Dermatophilus congolensis)
- Under skorpe findes fugtigt granulationsvæv og evt eksudat.
- Ingen kløe!! men ømhed! Giver anledning til halthed hos hest og er et stort problem i DK.

12

Hvordan behandles hestens "muk" og fårets "lumpy wool"? prognose?

Terapi:
Fjern skorper
Vask i klorhexidin shampoo
Hold området tørt(hvis de går ude --> luk dem ind hvor der ikke er fugtigt)
Lokalbehandl med steroidcreme og antibiotika.
Produktionsdyr(kvæg og får): Ofte systemisk antibiotika som penicilin og streptocillin.

Prognose: ofte reserveret recidiv(tilbagevendende) tilstand.

13

Leukocytoclastisk vasculitis. Nævn forekomst, symptomer, patogenese, histopatologi og terapi.

Huskeregel: Leukocytoclastisk vasculitis. I navnet givet: vaskulitis, læst bagfra S(i ordets slutning) O(i ordets midte) L(i ordets start). I øvrigt "LE" for lige linie.

Forekomst: heste medialt eller lateralt ofte på ikke pigmenterede lemmer(piben). Har en tydelig demarkationslinie.

Symptomer: Tydelig (demarkationslinie)linieopdeling til normal hud. Nekrose, ulcerationer, krustedannelser.

Patogenese: Ukendt, sandsynligvis immunmedieret, sollys kan være udløsende faktor.

Histopatologi: Vaskulitis med med nekrose og trombedannelser i superficielle kar i dermis.

Terapi: Systemisk prednisolon behandling, for at immundæmpe(husk ikke må udleveres ved mindre at ejer har...Eller...), Undgå sollys!

14

Kronisk progressivt lymfeødem kvæg. Nævn forekomst, symptomer, patogenese og terapi.

Kronisk progressivt lymfeødem: I navnet:
Komprimering af lymfedrænage resultere i ødem omkring kodeled.

Forekomst: Tunge racer (Belgier,
Clydesdales, Shires).

Symptomer: Variant af
kodeledsdermatitis (muk) hvor
udbredt hævelse og hyperplasi og
fibrose finder sted og
komprimering af lymfedrainage. Smerte. Kan forværres af chorioptes.

Patogenese: Delvist ukendt,
abnorm elastin produktion i
lymfekar, som medfører nedsat
funktion af lymfekar. Måske
arvelig.
Terapi: Responderer dårligt på terapi, men klip alle hår af tidligt i forløb og steroidbehandl lokalt.

15

Hvilke agens leder til ringorm(dermatofytose)? Hvilke dyr forekommer lidelsen? Zoonose?

Vigtige pointer: unge dyr, zoonotisk, svampeinfektion.

•Trichophyton spp. og Microsporum spp.
•Formerer sig i epidermis og
gennemvokser hårskaftet, hvorved håret
knækker og der opstår skældannelse og
alopeci.
•Strikte aerob, svampen dør ud under
skorpedannelser centralt i læsionen
•Muligvis aldersbetinget og erhvervet
immunitet.

Unge dyr. Alle de store husdyr. er zoonotisk og kan smitte mennesker.(Obs ved håndtering af inficerede dyr - handsker, hygiejne.

16

Hvilke symptomer ses ved ringorm? Nævn artsforskelle.


Vigtige pointer: Lang inkubationstid, sætter sig forskellige steder på forskellige arter. En pointe fra tidligere går igen... TJEK HELE DYRET.

Symptomer:
•Inkubationstid 1-4 uger(kan altså varer længe før der ses symptomer.)
•Lille rund proces voksende i størrelse op til 5-10 cm, evt. konfluerende med andre. Centralt
ses ofte skældannelse og hyperkeratose,
væksten sker i randzone
•Kalve: hoved, hals, perineum
•Heste: sadelleje, distalt på lemmer (evt
sammen med dermatofilose, bakterielle
infektioner), ofte hvor hesten sveder så tjek her!
•Får: hoved, sjældent på uldbeklædt hud
•Ingen kløe(nogen har)

17

Hvordan diagnostiseres ringorm? Terapi? Profylakse?

Diagnostiseres ud fra symptombilledet(ring former), evt dyrkning af svampekultur for ringorm på sabourard agar.
Terapi: Enilconazol vask, dyr og omgivelser!! Ofte opstår spontant heling på sommeren grundet immunitets dannelse. (hvis dyret kan holde til det --> afventende terapi)
Profylakse: Hygiejne. Kvæg har en vaccine der gives 2 gange med 14 dages mellemrum.

18

Nævn husdyrenes forskellige skab typer.

Vigtige pointer: Hvad hedder typerne overordnet og hvor finder man dem? fx på koen findes Chorioptes spp ved haleroden. Heste får ofte skab på benene

•Sarcoptes spp:
•Benskab (svin, hest (især ved kontakt til
ræve))
•Fnat (homo)
•Chorioptes spp:
•Haleskab (kvæg)
•Skabmuk distalt på ben (hest)
•Scrotum (vædder)
•Psoroptes spp:
•Ondartet fåreskab
•Krops- og øreskab (hest og kvæg)

19

Nævn symptomer, diagnose of terapi for skab.

Symptomer:
•Overvejende om vinteren og indendørs
•Initialt ses papeldannelser herefter:
•Krustedannelser, hyperkeratose og alopeci
•Intens kløe!!
•Evt. vægttab, utrivelighed
Diagnose:
•Skrab (dybt ved sarcoptes og psoroptes)
Terapi:
Flumetrin (Bayticol®pour-on)
Moxidectin (Cydectin® pour-on eller injektion (injektion
ej til lakterende køer)
(Frontline®vet til hest. Bruges i udlandet)

20

Nævn forekomst, agens, symptomer, diagnose og terapi for lus.

Vigtig pointe: behandling ens som ved skab --> nemmere at huske.

Agens: blodsugende- og pelslus
Forekomst: Hos syge dyr og under
dårlige forhold. Ses primært vinter
Symptomer: Kløe, alopeci,
hyperkeratose, evt. vægttab og
anæmi.
Diagnostik: Lus og æg kan erkendes i
pels, evt. mikroskopi. Kravler ud af
pelsen når dyret sveder.
Terapi: Som ved skab. Overvej
behandling selvom lus ikke er
identificeret.

21

Nævn forekomst, agens, forebyggelse og patogenese for myiasis(maddiker)

Agens: Diverse spyfluer
Forekomst:
•Får/lam men også andre dyr
•Drægtige fluer tiltrækkes af: Fugtig og varm
pels, diarre, urin, hudlæsioner feks. efter
kastration eller halekupering (må man
halekupere/kastrere?) derfor
•Reduktion af flueantal (svært)
•Hygiejne
•Klip ulden af i disponerede
områder.

Patogenese:
•Æg lægges i fugtig pels, larver invaderer hud,
frigiver stoffer, der nedbryder vævet, som
larverne efterfølgende ernærer sig af.

22

Beskriv symptomer, terapi for maddiker(myiasis)

Symptomer:
•Uro, kløe, feber, anoreksi, fugtig
brunlig uld, evt. død.
Terapi:
•Oprensning: skyldning evt.
kirurgisk debridement
• Ivermectin (Ivomec® sc)

23

Beskriv agens, patogenese og symptomer for sommersår.



Agens:
• Stephanofilaria spp (kvæg)
• Habronema spp og Draschia(hest)
Patogenese:
• Stephanofilaria: L3 stadier af parasitten overføres med
fluer, voksne orm lever i huden, hvor den lægger æg , de
klækkes. Fluerne optager æggene når de fouragerer på
dyrene eller fra fæces, og L3 udvikles i fluerne.
• Habronema/Draschia: Voksne parasit lever i ventriklen,
æg udskilles i fæces. Fluer optager æg, L3 udvikles i flue
•Larverne penetrerer tyndhudede områder, eks. mediale øjenkrog, pattebasis, ventrale midlinie lyskefold, hals, preputium
Symptomer:
•Eksudativt granulationsvæv
•Grænseområdet til normal hud ofte let fortykket
•Kløe

24

Beskriv diagnostik, differentialdiagnoser og terapi for sommersår.

Diagnostik:
•Symptomer, eller skrab/smears. . Larver er op til 3mm lange men ultratynde så de kan kun ses i mikroskop. Evt biopsi.
Differentilaldiagnoser:
•Granulationsvæv, sarkoider
Terapi:
•Heler ofte i løbet af vinteren (residivtendens)
•Flumetrin (Bayticol®pour-on)
•Moxidectin (Cydectin® pour-on eller injektion (injekti on ej til
lakterende køer)
•Evt prednisolonbehandling topikal(ofte nødvendig)

25

Beskriv forekomst, agens, patogenese og symptomer for sommer eksem.

Vigtige pointer: islandske heste prædisponerede. Forekommer i sommerperioden deraf navnet. Ses sjælent hos heste over 2 år. Allergisk reaktion overfor mitten.

Agens:
•Mitte Culicoides spp, Simulium spp
(800 arter)
Forekomst:
•Især islandske heste (ikke på island)
og andre pony racer, men også hos
store heste. Sommerperioden.
Sjældent hos heste<2 år
Patogenese:
•Allergisk reaktion (type I og IV, IgG,
IgE) overfor mitternes spyt
Symptomer:
• Svær kløe (man, hale, ryg, evt. andre
steder på kroppen)
•Alopeci, hyperkeratose, evt.
sekundære infektioner

26

Beskriv diagnostik, terapi og profylakse af sommereksem.

Diagnose:
•Symptomer(diagnostiseres kun på baggrund af symptomer!!)
•Ingen antigentest
Differential diagnoser:
•Haleskab (chorioptes)
•Haleorm (oxyuris)
•Lus
•Foderbetinget allergi
•Eosinofile knopper
Terapi og profylakse:
• Undgå fold morgen og aften
• Prednisolon. Hvis meget slemt start evt med
Voren (Dexametason) 0,02-0,2 mg/kg po eller iv
(obs laminitis)
• Antihistamin Hydroxyzin 200-400 mg/kg po 2xdgl
• Omega 3 og omega 6 fedtsyrer i foder
• Topical behandling: Tjære-, svovl-, eller
salisylsyreshampoo, f.eks. Dermalux
- Husk de islandske heste ved praktikophold, dragt på for at undgå disse insekter./ hold dyrene væk fra våde områder. Mitterne er mest aktive morgen og aften.

27

Beskriv diagnose, symptomer, patogenese og terapi for urticaria(nældefeber)

Patogenese:
•Allergisk reaktion (Type I, men også II og III) på feks.
Insektstik, giftige planter, fodermidler, medicin. Kan også ses sekundært til luftvejsinfektioner hos især hest.
Non-immulogiske årsager: motion, kulde, stress f.eks. før løb
Symptomer:
•Ødematøse hævelser (kvadler), evt serumudsivning
•+/- kløe
•I sjældne tilfælde ses systemisk kredsløbspåvirkning
Diagnose:
•Symptomer
Terapi:
•evt. systemisk steroidbehandling (dexamethason),
antihistamier (hydroxin)
•Kvæg: Mælkeallergi. Urtikarier i goldperioden,
mælkeproteiner i blodbanen s.f.a. højt tryk i yver.
Medfører type I allergisk reaktion

28

Pemphigus folliaceus (hyppigste autoimmune
dermatologiske lidelse hest), beskriv forekomst, patogenese, symptomer, diagnostik og terapi.

Forekomst: Heste i alle aldre og racer
Patogenese:
Autoimmun lidelse, hvor der dannes
autoantistoffer mod bindingerne (glycocalyx)
mellem keratinocytter i epidermis. Cellerne
løsnes fra hinanden (acantholyse). Ligeledes ses
intraepidermale pustler
Symptomer:
Skæl, skorper, alopeci, pustler evt kløe. Kan
være lokalt eller mere udbredt. Evt systemisk
påvirket
Diagnostik: Hudbiopsi
Differentialdiagnoser: Alle andre hudlidelser der
giver de samme symptomer
Terapi: Langvarig prednisolonbehandling.
Prognose rimelig god for unge heste

29

Hvilken sygdomsform er equine sarcoider? Hvilke typer opdeles lidelsen i?

Det er neoplasi, den hyppigste neoplasi hos heste. Den menes opstået fra bovin papillomavirus type 1 eller 2.

Mixed sarkoid, Occulte sarkoider, Fibroblastisk sarkoid, Nodulære sarkoid, Verrukøse(vortelignende).

30

Beskriv diagnose, patogenese, forekomst af equine sarkoider.

Patogenese:
•Sandsynligvis Bovin Papillomavirus, type 1 eller 2
•Måske overførsel via insekter eller kontakt mellem heste
•Udvikles evti område med tidligere traume. Især
tyndhudede områder
•Måske er nogle heste genetisk prædisponerede
Forekomst:
•Hyppigste neoplasi hos hest
•Alle aldre, dog tendens til at yngre heste rammes
hyppigere, alle racer
•Fibro-epithelialetumor, der findes flere forskellige typer
Diagnostik:
•Hudbiopsi. Viser fibroblastproliferationi hvivlervinkelret
på basalmembranen. Og epidermis strækker sig ned i
dermis som fingre
•Traumer eller biopsier kan få sarkoiderne til at vokse

31

Hvad forståes ved occulte sarkoider? Hvad er differential diagnoserne og hvordan diagnosticeres det?

Equint sarkoid

Cirkulære, alopeci uden tydelige prominenser. Har tit en mørk "halo" eller ring omkring sig.
Differential diagnoser:
Slidmærker efter seletøj, dermatophytose,
alopecia arreata, pemphigus
Diagnostik:
Biopsi, men lad være. Genere ikke dyret hvis det ellers sidder et ok sted.

Forårsages af bovin papillomavirus.

32

Hvad kendetegner verrukøse sarkoider?

(Vortelignende) De er tørre og med kraftig keratinproduktion.

33

Hvad kendetegner nodulære sarkoider? De deles op i type A og type B, hvad kendetegner hver type?

Faste afgrænsede hævelser dækket af huden.
Type A: Ingen hudinvolvering
Type B: Tumor er fæstnet til
huden, så den er ikke frit
forskydelig i forhold til hud. Hud
evt ikke intakt.

Igen equine sarkoider tænk bovin papilloma virus.
Huske: Koen hævner sig på hesten fordi den er så nedren.

34

Hvad kendetegner fibroblastisk sarkoid? De opdeles i type 1 og type 2, hvad kendetegner hver type?

Har flæsket udseende, der godt kan minde om granulationsvæv.
Kan være pendikulerende og
stilket (type 1) eller bredbasede
(type 2)

Man kan sættes en elestrator om de stilkede.

35

Hvad kendetegner mixed sarkoid?

Indeholder forskellige dele af equine sarkoid typerne. Fx fibroblastisk sarkoid og verrukøst sarkoid.

36

Hvordan diagnostiseres equine sarkoider og hvad er differential diagnoserne(vigtigt)?

Diagnostik:
•Hudbiopsi, men pas på! Det aktiverer
tumorceller og spredes. Især verrukøse og oculte
bliver let aggresive
•Send hellere hele tumoren til histopatologi. Send
tumorstykker (< 1cm tykke i formalin). Foto eller
grundig beskrivelse af tumor medsendes
rekvisitionen.
•Send f.eks. til Finn Pathologists
(www. Finnpathologists.com) Pris ca. 400 kr.
Differentialdiagnoser:
Papillomer
Fibromer, fibrosarkomer
Granulationsvæv
Sommersår
Neurofibromer
Pladecellecarcinom
Mastcelle tumor

37

Hvordan spreder equine sarkoider sig?

Kun invasivt i huden og ikke til organer!

38

Hvilke terapi muligheder er der for at fjerne equine sarkoider? Hvad er prognosen?

Terapi:
•Lad dem være – kortlæg dem
•Spontan forsvinding (0-10%)
•Medicinsk (behandling af hesten med NSAID eller
prednisolon inden er en fordel):
•Aciclovir topicalt i 2-6 mdr, god effekt på mindre
sarcoider.
•XXTERRA (indianer medicin - gift der får dem til at nekrotisere væk --> taget af markedet)
•AW4-LUDES,
•Efudix creme (god til mindre verrukøse tumorer)
•Immunoterapi (BCG calmette vaccine, 4 injektioner me d 2-3 ugers mellemrum). Anvendes primært til tumorer ve d
øjnene. Brug kanyle med luer Lock(låser kanylen fast til sprøjten), da det kan være svært at
injicere ind i tumor. Fås fra Seruminstituttet
•Kirurgi så som kryoterapi, laserkirurgi. Hvis man skærer tumoren skal man skifte blad hver gang man skal skære et nyt sted. Da papillomavirusen nemt spredes ellers.
•Ligering (kun ved stilkede mindre tumorer)
•Stråling god effekt men kun muilgt få steder i verden
•Cisplatin (kemoterapeutikum)
Prognose: Reserveret

39

Beskriv forekomst, agens, symptomer og terapi for papillomer.

Agens:
•Bovin papillomavirus (BPV 1-10)
Forekomst:
•Heste: Mule, hoved, øre, distalt på lemmer,
genitalier
•Kvæg: Patter og yver, hoved, hals, ryg
•Får, geder: sjældent
•Generelt unge dyr, spontan helbredelse efter 3-4 mdr.
Symptomer:
•Afgrænsede tørre og hyperkeratotiske
prominenser
•Ikke kløende
Terapi:
•Som for sarcoider
Øreplak (Aural plaques): Hos hest i øre, forsvinder
ikke.

40

Beskriv forekomst, diagnostik og behandling af melanomer.

Vigtig pointe: Behandl melanomer i vækst med cimetidin(mavesårbehandling) hvilket er ret unikt. Forekommer mest hos ældre dyr og hvide af farve.

Forekomst:
Forekommer især hos skimlede, ældre
heste (80% af ældre heste > 15 år)
Især i haleregion og spytkirtler, men
også i indre organer
Udgår fra melanocytter i huden og kan
være benigne eller maligne
Diagnostik: FNASP eller biopsi
Behandling: Ingen, de fleste heste
lever uden problemer med
melanomer, men hold øje med om de
vokser.
Ved tegn på vækst: Fjernes de straks
Cimetidin (mavesårsbehandling) har
vist nogen effekt i behandling af
melanomer

41

Beskriv årsag, forekomst og symptomer for fotosensibilisering.

Vigtig pointe: selve lysfølsomheden skyldes fotodynamiske stoffer.

Øget lysfølsomhed i huden sfa
fotodynamiske stoffer. Absorberer
langbølget lys og stofferne
aktiveres og vævsbeskadigelse
initieres
Forekomst:
•Kvæg, får, hest på græs
•Ikke pigmenterede område
afficeres
Symptomer:
•Initialt uro, hudkløe
•Rødme og hævelse afløses af
hudnekrose og huden falder af
•Ofte sekundære infektioner

42

Fotosensibilisering opdeles i primær og sekundær. Beskriv begge.

Primær fotosensibilisering: Indtagelse af fotodynamiske stoffer: friske planter som: Prikbladet perikum, vild gulerod, rajgræs, blågrønne alger, engbrandbæger og lupin.

Sekundær fotosensibilisering:
Hepatogen fotosensibilisering:
Leverlidelser kompromitterer galdeudskillelsen og
fotodynamiske stoffer udskilles ikke med galden men cirkulerer via kredsløbet ud til huden.
Årsager:
•Fascioliasis (leverikter)
•Hepatotoksiske planter (også
tørret)
Terapi:
•Undgå sollys
•Lokal behandling af læsioner
•Evt systemisk antibiotika

Svært at skelne mellem fotosensibilisering og solskoldning.

43

Haletråd forekommer hos ungtyre. Beskriv forekomst, patogenese, symptomer og terapi for lidelsen.

Forekomst:
•Ungtyre på spaltegulve ofte med høj belægningsgrad
•Særlig høj forekomst om sommeren
Patogenese:
• Lidelsen starter som en traumatisk læsion af halen(de træder på halen), der udvikler sig til nekrose,
suppuration, osteomyelitis og embolisk spredning
•Langsom og snigende udvikling
Symptomer:
•Hævelse og ømhed omkring trådstedet
•Feber
•Reduceret tilvækst
•Symptomer på spredning, slingerhed, ledhævelser
•Liggesår
Terapi:
•Antibiotika(hvilke?) og evt. haleamputation(hvordan ifht. bedøvelse?)

44

En malkebesætning med økologiske malkekøer har ektoparasitær lidelse og skal behandles. Hvilket præparat vil du bruge(husk det er økologiske malkekøer)?

Cydectin(moxidectin) pour on, udleveres til landmand. Tilbagehold er 14 dage x 3.(for slagtning og 0 dage for mælk)
0,5 mg moxidectin/kg kropsvægt svarende til 1 ml pr. 10 kg. Gives som en enkelt udvortes applikation.
Appliceres langs ryggens midtlinie fra skulderparti til halerod.
Skal appliceres på rene, raske hudområder.
Bruges til kvæg.
virker mod:
Voksne og uudviklede stadier af gastrointenstinale nematoder
Haemonchus placei
Ostertagia ostertagi (incl. uudviklede larver)
Trichostrongylus axei
Nematodirus helvetianus
Cooperia onchophora
Cooperia punctata (voksne)
Oesophagostomum radiatum (voksne)
Bonostomum phlebotomum (voksne)


Voksne nematoder i respirationsvejene
Dictyocaulus viviparus
Oksebremser (vandrende larver):
Hypoderma bovis
Hypoderma lineatum

Lus
Linognathus vituli
Haematophinus eurysternus
Solenopotes capillatus
Bovicola bovis (Damalinia bovis)

Skabmider
Sarcoptes scabiei
Psoroptes ovis
Chorioptes bovis

Fluer
Haematobia irritans