Muskulære lidelser Flashcards Preview

MKR - Store husdyr > Muskulære lidelser > Flashcards

Flashcards in Muskulære lidelser Deck (38):
1

Nævn differentialdiagnoser til muskelsygdomme baseret på symptombilledet.

•Pleuritis
•Elektrolytforstyrrelser
•Nedsat præstation
•Diverse haltheder

2

Muskellidelser kan være intermitterende og udløses evt af ydre stimuli. Derfor er anamnesen vigtig. Beskriv 4 vigtige anamnestiske punkter i forbindelse med en muskelsygdom.

•Varighed
•Ydre faktorer
•Fodring
•Andre dyr afficeret, evt familiære forbindelser

3

Nævn punkterne i den kliniske undersøgelse ved mistanke om muskulærlidelse. Parakliniske undersøgelser?

•Klinisk undersøgelse:
•Inspektion af hesten, tæt på og på afstand(kig efter symmetri)
•Mønstring; halt, neurologiske symptomer --> pga svage muskler? eller neurologisk lidelse(evt svage muskler som resultat heraf), ved neurologiske lidelser vil dyret ofte være ataktisk.
•Palpation (NB: Nogle dyr kræver tilvænning) -->(Bog)Det er vigtig at palpere mange muskelgrupper for at få et overordnet indtryk af muskel tonus, konsistens, sensitivitet, hævelse, atrofi og varme. Dyb palpation af lumbale, gluteale, semimembranosus og semitendinosus muskler kan afsløre smerte, kramper og fibrose.
•Arbejdsprøve: Let arbejdsprøve laves hvis man ønsk er at fremprovokere
anstrengelsesudløst rhabdomyolysis
•Urinanalyse (Fraktional ekskretion), bruges sjælde nt i DK. creatinin indhold og CK.
•Elektromyografi (EMG), bruges sjældent i DK(I en rolig muskel skal der normalt ikke være elektriske signaler)
•Scintigrafi(måler aktiviteten i et område/funktionstilstand)
•Ultralydsundersøgelser(man kan se om der er nekrose -->man ser på muskelstrøjene)
•Muskelbiopsi

4

Hvilke data får man ud af en kreatin-kinase-værdi ifht. muskel? Hvad stiger den maximalt efter motionering i hhv. normale heste og distance heste? Hvornår skal det analyseres?

•Sensitiv for skeletmuskulatur og hjertemuskulatur beskadigelse
•Elektroforese: CK-MM (skeletmuskulatur), CK-MB (myokardie)
•Stiger maksimal 1-3 x normalværdi efter motionering i normale heste (NB stiger 10-30 x
normalværdi hos distanceheste efter løb)
•Stiger indenfor få timer efter muskelbeskadigelse, falder hurtigt
•Meget labilt, skal analyses <12 timer, ellers køle s ned/fryses

5

Hvilke data får man ud af en ASAT-værdi ifht. muskel?

•Sensitiv for skeletmuskulatur, myokardie, lever, erytrocytter
•Stiger langsomt (peak 24 timer), falder over flere uger

Ved akut muskelskade vil ses høj kreatin-kinase og en lav ASAT. Efterfølgende stiger ASAT.

6

Hvilke data får man ud af en LDH-værdi ifht. muskel?

•Sensitiv for skeletmuskulatur, myokardie og lever, men ikke helt så specifik som CK og
ASAT

7

Hvilke data får man ud af en Myoglobin-værdi ifht. muskel? Nævn en lidelse den er god til.

•Frigives straks ved muskelbekadigelse og udskilles hurtigt via nyrer. God til
motionsinduceret rhabdomyolyse, men kun få laboratorier kan måle den.

8

Hvilke patologiske tilstande kan forårsage forøget muskeltonus? Hvad kan udløse det?

Det udløses enten myogent eller neurogent.
Årsager: Tetanus, epilepsi, antrax, styrkningsforgiftning, elektrolytforskydning, periodisk spasticitet, stiff horse syndrome, arvelig myotoni hos ged, equine hyperkalæmisk periodisk paralyse, hypocalcæmi.

9

Hvilke patologiske tilstande kan forårsage nedsat muskeltonus?

Botulisme, equine motor neuron sygdom, hypocalcæmi(først øget til det bliver tilstrækkeligt lavt), hypokalæmi

10

Hvad skyldes muskelatrofi?

•Neurogent betinget (50% af muskelmasse tabes i løbet af 2-3 uger).
•Underernæring, corticosteroider, immunmedieret, manglende brug af muskler, trykninger(trykningsatrofi)

11

Hvilke årsager er der til muskelnekrose også kaldet rhabdomyolyse?

1. Ikke relateret til motionering
Infektiøst, nutritionelt, toksisk, traumatisk (komp artment syndrom hos
liggende dyr eller under anæstesi)
2. Relateret til motionering (exertional rhabdomyolyse)
Fodringsbetinget, overtræning, kroniske og tilbagevendende episoder.

12

Beskriv forekomst, symptomer, patogenese og terapi for spastisk parese hos kvæg. Hvorfor er det vigtig at tjekke tyren ift. avl på SDM?

Forekomst:
Kalve 2-7 måneder gamle. Ses sjældent i DK.
Patogenese:
Ionkanal deffekt, muskelafslapning forsinket.(ikke problem i selve nerven, men ionkanalen)
Arveligt hos SDM(derfor vigtigt at tjekke tyren)
Symptomer:
Klinisk ses uni- eller bilateral ret knæ og hasevinkel p.g.a. kontinuerlig kontraktion af m. gastrocnemius
Hasen kan ikke bøjes, bakker, hopper, løfter og abducerer ben evt. i længere tid.
Terapi: Ingen

13

Beskriv forekomst, symptomer, terapi og prognose for myotoni hos ged.

Forekomst:
Unge dyr< 1år gammel, sandsynligvis arvelig defekt i klorid-ionkanaler. Geder betegnes ofte: ”fainting goats”
www.youtube.com/watch?v=j5kKoBOfPJk
Symptomer:
Buler over bagpartsmuskulatur (ser veludviklet ud). Impression persisterer efter perkussion.
Stiv gang. Udløses især ved ophidselse og ved hurtig bevægelse.
Hos hest kan der evt. ses muskelatrofi, især hos quarterhorses og appaloosa
Terapi: Ingen
Prognose:
Milde tilfælde: Ingen forværring og dyrene klarer sig
Svære tilfælde: Fører ofte til euthanasi

14

Beskriv årsag, forekomst, patogenese? symptomer og diagnostik for hyperkalæmisk periodisk paralyse hos hest.

Årsag:
Arvelig (autosomal dominant) defekt i Na-kanaler i
skeletmuskulatur. Na influx og K eflux i myocytter.
Konstant depolarisering af cellemembraner og
muskelsvaghed
Forekomst:
Western heste (Quarter, American Paint, Appaloosas) –
lidelsen nedarvet fra ”Impressive” (355.000 afkom). Disse afkom er ofte muskulfyldige og flotte (vinder shows og kåringer). Racerne er tiltagende populær i DK.
Symptomer:
Varierer fra asymptomatisk til svære symptomer som muskel fasciculationer, svedudbrud, svejer, sidder som en hund, kollaps, takykardi og takypnoe evt dyspno. Ev t
inspiratorisk stenoselyd. Dyret er ængsteligt, muskel sitring, evt tracheal kollaps.
Varighed 15-60 min
Diagnostik:
Kliniske symptomer, evt forøget Kalium i blod, CK og ASAT evt lidt forøget. Afstamning, DNA (man eller halehår
sendes til: www.vgl.ucdavis.edu)

15

Hvilke terapeutiske-, forebyggende og fodringsmæssige tiltag kan tages imod hyperkalæmisk periodisk paralyse hos hest?

Terapi:
Let motionering.
Korn eller majs sirup (stimulerer via insulin K influx i cellerne)
Acetazolamid PO (øger K udskillelse over nyrer), calcium
gluconat IV (forøget calcium i blod øger tærskelværdien og
musklernes excitabilitet nedsættes), dextrose IV, bicarbonat IV
Tracheostomi ved dyspnoe
Forebyggelse:
Undgå avl med bærer af defekt
Fodring: Reducer kalium i foder (undgå alfalfa hø, soya,
melasse, elektrolyttilskud). Lav evt. foderanalyse
Regelmæssig motion
Suppler med Selen, vitamin E --> Selen beskytter celler mod oxidative skader. Både skeletmuskulatur og hjertemuskulatur er følsomme overfor oxidative skader da disse muskelceller har brug for højt oxygenniveau.

16

Beskriv forekomst, forebyggelse, symptomer, terapi og diagnose for udmattelse hos distancehest. Differential diagnose?

Forekomst:
Distanceheste kan tabe op til 15 l sved/time, hvilket medfører lavt Cl, K og Mg samt dehydrering og overophedning. Det ændrer på nervernes exitabilitet med gentagne stimulering af musklerne
Symptomer:
Stivhed, kramper under bevægelse, evt tegn på shock, evt ses diafragma kramper(ligner hikke)
Diagnose:
Symptomer, CK og ASAT kun mildt forøget. Ej myoglobinuri
Terapi:
Væsketerapi
Forebyggelse:
Foder med øget indhold af NaCl og KCl.

Differential diagnose: nyreslag.

17

Beskriv forekomst, årsag, symptomer, terapi, forebyggelse for diagphragma kramper.

Forekomst: Distanceridning, hypocalcæmi, hypoparathyridisme,
evt. i forb. m medicinering
Årsag: Hypocalcæmi s.f.a. laktation, stress, transport, GI problemer
Symptomer: Diafragma kontraheres p.g.a. muskelkramp er ofte
i takt med hjerte, ses som flankerne kontraheres (uni- eller
bilateralt). Evt. dehydrering, feber, nedstemt
Terapi: Calcium borogluconat
Forebyggelse:
Ikke entydigt. Nogle mener man skal supplere med ca lcium
og magnesium, andre mener lavt calciumindhold i foderet i dagene optil, hvorefter kroppens evne til at mobilisere calcium forbedres

18

Beskriv forekomst, diagnostik, symptomer, terapi for hypocalcæmi hos hest.

Forekomst: Relativ sjælen lidelse
Lakterende hopper, heste ved langvarig transport eller ridning
Symptomer (minder meget om tetanus):
Øget muskel tonus(ved værdier over 8mg/Dl, 5-8 mg/DL muskel spasmer, under 5 mg/dL: hesten ligger kan ikke røre sig), stiv gang, muskel fasciculationer
(temporalis, masseter, triceps), trismus, dysfagi, savlen, nervøsitet. Evt. liggende, evt. død
Diagnostik:
Hypocalcæmi
Terapi:
Langsom indgivning af Calcium borogluconat evt fortyndet i 1 liter saltvand eller dextrose for at undgå hjertetoxicitet!

(Tilstand ses ofte hos kvæg i forbindelse med laktering)

19

Beskriv agens, forekomst, symptomer, diagnose, terapi, forebyggelse, prognose for Antrax(miltbrand)

Agens:
Bacillus anthracis. Toxinproducerende og sporedannende aerobe.
Forekomst:
Herbivorer inkl mennesket (zoonose), men især ruminanter. Smitter
græssende dyr via foder/græs inficeret med sporer. Ofte i våde perioder
og i alkaliske jorde. Sjældnere spredning via blodsugende insekter
Symptomer: Inkubationstid: 1-14 dage
Perakut/akut forløb sfa. septikæmi. Oftest letalt. Feber, uro, depression,
ødemer, kramper, evt blødninger fra kropsåbninger. Dør sfa. toxisk shock
med hypotension og organsvigt
Diagnose: Kan forveksles med clostridium eller forgiftninger. Direkte
mikroskopi af blod (store gram-pos stave) eller dyrkning
Terapi: Penicillin eller tetracyklin, vaccination ( ej i DK)
Prognose: Reserveret til slet
Forebyggelse: Dyr må ikke obduceres for at mindske sporespredning.
Anmeldepligtig

20

Hvilke årsager er der til "ikke-anstrengelsesudløst rhabdomyolyse"?

Clostridium myonekroser
Strept. Equi myonekroser
Immunmedieret myonekroser
Sarcocyst infektion
Nutritionelle og toksiske myonekroser
Traumatiske (langligger, anæstesi)

21

Hvilke årsager er der til anstrengelsesudløst rhabdomyolyse? Hvornår laver man motionstest for ER? Hvornår tages blodprøven?

Exertional rhabdomyolyse (ER), på dansk bl.a. betegnet som nyreslag og påskesyge. Motionsudløst.

Ikke imens hesten viser kliniske tegn på rhabdomyolysis man snare imens hesten ikke har kliniske tegn(virker til at være i normal tilstand). Stigninger i CK højere en 5 gange normale er indikative for ER. Blodprøven bør tages 4-6 timer efter motioneringen da CK aktivitet i blodet lige efter motionering ikke reflektere den motionsinducerede muskelskade.

22

Beskriv patogenese, agens, symptomer, terapi, prognose og forebyggelse af clostridium muskelnekrose

Agens: Clostridium spp
Patogense: Spore i omgivelser. Smitteintroduceres sandsynligvis gennem sår i huden. Evt via GI kanal. Sporer aktiveres og bakterier producerer toxin
Symptomer:
Akut forløb, hævet varm og øm, afløses dog hurtigt af koldt, ufølsomt hud, evt krepitation, hudnekrose og blødninger fra kropsåbninger. Ofte fatalt forløb
Terapi:
Ab (penicillin --> pale's Cash), væske, NSAIDs, kirurgisk debridement med fjernelse af nekrotisk væv, og etablering af afløb
Prognose:
Reserveret til slet.
Forebyggelse: Dyr skal destrueres for at hindre spo respredning.
Tendens til øget frekvens af tilfælde, hvis gården en gang har
haft lidelsen. Evt vaccination (kvæg, bruges ej i DK)

23

Beskriv forekomst, symptomer, diagnostik og terapi for Strept Equi Rhabdomyolyse.

Forekomst:
Heste i relation til kværke(husk hævede retropharyngeale lymfeknuder!), hvor der pludselig ops tår akut nekrose i flere
muskler – sjældent i DK
Symptomer:
Hævede, varme og ømme muskler, smertefuldt, hesten bliver hurtigt
liggende, aflives oftest. CK og ASAT voldsomt forhø jet
Diagnostik:
BU (men ikke altid let at dyrke fra muskler)
Terapi:
Drænering af absesser, NSAIDs, Penicillin

24

Beskriv forekomst, årsag, symptomer, terapi, prognose for Purpura hemorrahagia (brandfeber) – vigtig sequale til kværke.

Forekomst:
Heste, op til tre uger efter Strept. Equi infektion
Årsag:
Immunologisk reaktion med immunkompleksdannelse mellem IgA, IgM og
M-protein fra streptokker. Fører til vasculitis med infarkter og nekrose i
skeletmuskulaturen
Symptomer:
Nedstemt, kan ikke bevæge sig, ventrale ødemer og muskelhævelser,
pettechier, orale ulcera, leukocytose og stærkt forøget CK og ASAT
Terapi:
Høje doser steroider, NSAIDs og evt antibiotika
Prognose: Reserveret

50% dør, kræver intensiv hospitalsbehandling.

25

Beskriv forekomst, årsag, de to former, diagnose, terapi for Nutritionel rhabdomyolyse(White muscle).

Kaldes også for White Muscle Disease, Stiff Lamb syndrome
Forekomst:
Yngre kalve, lam og heste i hurtig vækst. Især ved fodring af hjemmeavlet foder eller permanent på græs i selenfattige områder (Vestjylland bl.a.)
Årsag:
Selen og/eller vitamin E mangel, hvorved beskyttelse af cellemembraner mod iltningsskader forringes.
To former:
Hjerte form: Akut opstået, myokardiesvigt. Dyret puster, tegn på lungeødem, pludselig død. Evt. er interkostal- og tungemuskulatur angrebet
Skeletmuskelform: Kronisk udvikling, stivhed og svaghed, hævede muskelgrupper
Diagnostik:
Forhøjet CK, ASAT, LDH, evt myoglobinuri. Selen og vitamin E måles på fuldblod. Evt mål på muskelbiopsier. Selenoproteiner,
f.eks. glutathion peroxidase kan også måles. Sektion: Lyse ødematøse muskler
Terapi:
Selen og Vit. E injektioner, mineralblanding.

Opstår tit pga. fejlfodring. Ses frekvent på stor dyrs hospitalet.

26

Beskriv forekomst, årsag, symptomer,prognose og terapi for Atypisk myopathi s. Atypisk myoglobinuri.

Forekomst:
Efteråret blandt heste på græs, bl.a. udbrud i
efteråret 2009 i DK. Ofte ekstensivt hestehold.
Årsag:
sandsynligvis svampetoksiner i ahorn
Symptomer:
Akut opstået, fasciculationer, svaghed, stiv
bevægelse, takypnoe, evt. liggende. Ofte
myoglobinuri. CK og ASAT, CTnI forhøjet. De fleste
heste dør indenfor 1-2 dage
Prognose: Reserveret til slet, langt de fleste dør
Terapi:
Som ved akut ER

27

Hvornår vil en hest med ER(exertional rhabdomyolysis i den kliniske undersøgelse vise tegn på tydelig smerte?

Ved mønstring/gang/løb. ER er relateret til motionering.

28

Når man håndtere og opbevarer prøvemateriale med henblik på CK analyse hvad er da vigtigt ifht. temperatur og aktivitet?
Beskriv den optimale måde at udtage, transportere serumprøve til CK/LDH/ASAT analyse.

Det er vigtigt at give optimale betingelser i forbindelse med opbevaring af plasma prøver især når det kommer til måling af enzymaktivitet. Aktiviteten af CK i serumprøver falder , ved opbevaring i 24 timer ved stuetemperatur, til 25% af normal aktivitet ved prøve udtagning. Opbevaret ved 0-4 grader i 24 timer vil efterlade 32-64% af originale aktivitet. Hvis man fryser prøven fuldstændig kan man opretholde CK aktiviteten i flere dage.

Ideal prøveudtagning: Opsamles i serumglas så hurtigt som mulig for at undgå lysis af erythrocytter og dermed frigørelse af AST og LDH. Prøven skal transporteres hurtigt tilbage til laboratoriet. Ellers skal prøven nedkøles til 4 grader hvis den skal analyseres indenfor 24 timer.

29

Hvad er det meste akutte måleparameter for muskelskade?

Myoglobin. Det "leaker" ud i plasma med det samme musklen skades og cleares hurtigt i urinen.

30

Hvad ser man efter i en urinprøve ved mistanke om muskelskade/sygdom?

Myoglobinuri, forøgede creatinin værdier, mistanke om elektrolyt ubalancer, vægtfylde, proteinindhold, hvideblodlegemer(pustilblandinger), RBC(blodtilblandinger).

31

Hvad kan en Hemastix test sige ved urinprøve analyse? Hvad differentiere man fra?

Positiv test er en stor indikator for myoglobinuri --> akut muskelskade.

Differentiering fra hæmoglobin --> ikke en indikator for muskelskade

32

Hvordan bruges ultralyd til at se på muskelskader? Hvad ses ved hhv. akut muskelskade og kronisk muskelskade?

Godt til at erkende muskeltraume, crepitus, fibrosis og atrofi. Ved akut skade ses tab af muskelfibre. "hypoechoic areas within muscle"
Når musklen reparerer sig selv bliver den progressiv mere echogen. Dvs. der ved kronisk muskelskade ses hyperechoric dele grundet øget bindevæv og tab af muskelmasse.

33

Hvad er fremgangsmåden ved udtagelse af muskelbiosi?

Opsaml prøver fra hvad man finder abnormalt syg muskel. Den optimale muskelbiopsi prøve opsamles ved brug af kirurgi og lokalbedøvelse. Lokalbedøvelsen skal gives subkutant og IKKE i musklen. 2 Paralelle incisioner ca 2 cm fra hinanden longitudinelt til muskelfibrene med en scalpel. Et stykke af muskelvævet skæres ud og opsamles i formalin. Knusning af muskelvæv undgåes ved udtagelse af prøven.

34

Hvordan opdeles ER (exertional rhabdomyolyse)? Hvornår optræder det? Hvilke symptomer ses? Hvad er en af de første differentialdiagnoser i forbindelse med smerteudbrudet?

Sporadisk ER
RER
PSSM(kronisk exertional rhabdomyolysis)

Optræder under eller lige efter motionering. Smertefuld, stiv bevægelse, kan evt. slet ikke bevæge sig, sveder, takypnoe og takykardi, ængstelse samt myoglobinuri. Rystelse over krydset.

Kolik(pga. smerte tegn)

35

Beskriv forekomst, årsag, symptomer og terapi for sporadisk ER.

Forekomst:

Optræder isoleret en enkelt gang eller to. Hos alle racer, alder og køn

Symptomer:

Kliniske tegn ses efter 15-30 minutter efter let motionering. --> strækker sig som de skulle urinere, nogen viser tegn som ved kolik.

Som beskrevet tidligere, ekstremt forhøjede CK (>10-

100.000), ASAT, LDH, myoglobinuri

Årsag:

Ofte dårlig træningstilstand, hvorefter hesten pludselig overtrænes

Virussygdom prædisponerer(equine herpesvirus 1 og equine influenza)

Elektrolytforstyrrelser.(diæt med for lille indhold)


Vit E/Selen mangel. Vitamin E og Selen beskytter cellemembranen mod oxidative skader. I hjerte og skeletmuskulatur er højt iltforbrug så disse mineraler og vitaminer er meget vigtige.

For højt kulhydrat i foder. --> Ukendt årsag

Det har intet med ophobning af mælkesyre at gøre!

Terapi:

Omgående på stald, skal ikke bevæge sig. NSAIDs(ketoprofen) --> pas på ved dehydrede dyr, væsketerapi, Acepromazin 0,04-0,07 mg/kg kombineret med butorphanol 0,01-0,04mg/kg, hødiæt med minimum mængde af kulhydrater iform af fx korn. For at opretholde vægt kan man istedet for kulhydrater bruge fedtholdigt foder fx med vegetabilsk olie. Desuden Selen/Vitamin E tilskud hvis hesten mangler dette. Efter ca. 3 uger kan arbejde langsomt påbegyndes.

(Bog: Dantrolene sodium 2 til 4 mg/kg PO kan reducere muskeltrækninger og yderligere nekrose)

36

Beskriv forekomst, årsag, symptomer, diagnostik for RER(Recurrent rhabdomyolysis).

Forekomst:

Yngre væddeløbsheste (5% af fuldblodsheste), især nervøse dyr, hopper>hingste.

Årsag:

Sandsynligvis abnormalitet i calcium reguleringen, der styrer muskelsammentrækning. Arvelig (autosomal dominant)

Symptomer:

Som tidligere beskrevet, men ses ofte i forb. med arbejde, evt. hvor hesten er holdt nede i tempo
mod dens vilje

Diagnostik:

Biopsi viser ikke glykogen ophobning, men forøget nuclei og abnormal kontraktion

37

Beskriv årsag, diagnostik, behandling og forebyggelse af PSSM.

Sygdommen:"Gentagne episoder af rhabdomyolyse ved minimal motionering, på trods af god diæt og træningsanbefalinger for sporadisk ER."

Årsag: Nedarvet. 2 identificeret:
1) Glycogen storage disorder. "polysaccaride storage myopati" --> akkumulering af glycogen og abnormal polysaccarid i muskel.
2) Recurrent exertional rhabdomyolysis

Diagnose: en definitiv diagnose af PSSM kan kun gøres baseret på muskel biopsi. Sammenholdt med persisterende forøgelser af CK og ASAT aktivitet, samt minimum 3 fold stigning i CK niveau 4 timer efter trænings test. Muskelbiopsien tages af en locomotormuskel 2 cm * 1 cm muskelvævsprøve af afficeret væv. Histologisk ses efter amylase resisten PAS-positiv abnormal polysaccarid inklusioner i skeleltmuskulatur.

Behandling: Akut --> som for sporadisk ER, dog behøver PSSM heste ikke stå stille i stald mere end 48 timer.

1) Glycogen storage disorder. "polysaccaride storage myopati" --> reducer glukoseindtag fra foder. Fedt som alternativ energikilde.

38

Hvordan behandles og forebygges PSSM og RER?

Akut fase: Behandles som sporadisk ER(48 timer stille i fold for PSSM)

Fysisk genoptræning, hesten må ikke stå stille

Sygefold i to uger

Trækture få minutter af gangen, øges langsomt over 2 uger Let longering fra uge 3. Maks. 2 minutter i trav af gangen.

Når den kan klare 15 minutter i longe start forsigtig ridning.

RER: Når CK og ASAT er normal: langsomt tilbage til fuld arbejde

PSSM: Arbejd langsomt op også selvom muskelværdierne forbliver permanent forhøjede

Nervøse heste er prædisponerede for RER(bog)
(Bog: Dantrolene 2 til 4 mg/kg PO 1 time før motion i fastede heste er godt til at undgå RER. (calcium release fra sarcoplasmatiske reticulum reduceres under kontraktion)

Fodring:
Stivelse skal reduceres (havre, byg, majs)

Vegetabilsk olie øges i foderet (op til 5-6 dl/dag)

Stråfoder af god kvalitet (1,5% af kropsvægten)

Tilskud af lucerne og roepiller

Salt, elektrolytter, Selen og vitamin E (øges med 10-20% ved meget fedtholdigt foder)

Prognose: Forebyggende foranstaltninger kan afhjælpe mange heste, men enkelte får tilbagevendende anfald og aflives oftest.