Emergency Flashcards Preview

MKR store husdyr > Emergency > Flashcards

Flashcards in Emergency Deck (110):
1

Hvad er quo ad vitam?

Kan dyret overleve

2

Hvad er quo ad restitutionem completam?

Chance for fuld helbredelse

3

Hvad er quo ad tempus?

Hvor lang tid er der til den kan ride igen eller kommer ud af hospitalet.

4

Hvad er den fjerde vigtige faktor i afgørelse af prognosen ?

Økonomien !

5

Under hvilke forhold må man transportere et sygt dyr?

Til dyrehospital og skal være undersøgt af dyrlæge inden, der står for at transporten foregår under ordentlige forhold.

6

Når man skal have et sygt du i transport er det vigtigt at?

Transporten så tæt på dyr som muligt
Ingen glatte / stejle overflader
Anvend smalt aflukke
God ide med hønet

7

Hvordan skal man placere en hest i transporten hvis den har forbensskader?

Hovedet bagud.

8

Hvordan skal man placere en hest i transporten hvis den har bagbensskader?

Hovedet forud.

9

Bør føllet stå sammen med hoppen under transport ?

Nej

10

Hvad er det hyppigste tilkald i vagten?

Kolik

11

Hvornår skal en hest med kolik henvises?

– Hvis de forventes af have en kirurgisk koliktilstand
– Hvis de forventes at skulle have intensiv væsketerapi
– Hvis de skal overvåges døgnet rundt

12

Nævn 5 kirurgiske tilstande til kolik

Volvolus (tyndtarm og stortarm)
Foramen epiploicum hernie
Strangulerende lipom og andre strangulerende tilstande
Tyndtarmsobstipation
Dorsal dislokation til højre af colon
Infarcerende tilstande
Intusussception
Incarcererede hernier
Sjældne tilstande (enterolith tricho- og phytobezoar, diafragmahernie)

13

Nævn 3 indimellem kirurgiske tilstande til kolik

Nyre-milt bånds hernia
Colonobstipation
Cecumobstipation

14

Nævn 3 medicinske tilstande til kolik

Proximal enteritis
Typhlocolitis
Peritonitis (obs. sekundære tilstande)

15

Ved hvilke forhold skal hesten henvises til et hospital for kolikken?

Smerte eller vedvarende smerte der ikke svarer på behandling
Positiv ventrikelskylning
Dilaterede tyndtarmsslynger
Vedvarende høj hjertefrekvens
Tiltagende bugomfang
Tegn på shock
Vedvarende ophørt tarmperistaltik og ingen afgang af gødning i >24 time
Andet (ejer ønsker det, second opinion)

16

Nævn 4 symptomer på mild kolik

Stereotypi
Leger med vandkop (meget vådt i boksen)
Går mere rundt end normalt, pisker lidt med halen
GI ubehag

17

Nævn 3 symptomer på moderat kolik

Ligger ned
Kigger lidt mod bugen, men kan godt få
opmærksomhed
Ruller sig lidt

18

Nævn 3 symptomer på svær kolik

Skraber
Kan ikke få kontakt
Lægger sig, men gider ikke rulle sig
længere

19

Ved kolik hvad bør man gøre før henvisning?

Ilæg næsesvælgsonde til transport
Giv 1/4 flunixin og andre kortvirkende analgesika
Antibiose ved strangulationer, peritonitis
Indled væsketerapi ved shock

20

Hvad er ens indledende opgave ved lacerationer og stiksår ?

Er vitale strukturer involveret?
Skal heling foregå pr. primam eller sekundam?
Skal diagnostik foregå i stald eller på klinikken?

21

Hvornår er en hest højgradigt halt?

Ved en grad 4-5 på AAEP skalaen

22

Hvad er den mest sandsynlige årsag til en højgradig halt hest?

Hovbyld
Kodeledsforvridning
Septisk synovitis
Fraktur
Penetrerende fremmedlegeme i sålen

23

Hvad bør man foretage under den kliniske undersøgelse ved en højgradigt halt hest?

Almen klinisk undersøgelse
- Tegn på shock
Lemme undersøgelse
- IKKE mønstring
- Inspektion
- Palpation
- Hovundersøgelse

24

Hvilke 2 tilstande hos den højgradigt halte hest behøver ikke hospital?

Hovbyld
Kodeledsforvridning

25

Hvad bør man gøre ved den akutte tilskadekomne halte hest?

- Undgå at flytte hest
- Berolig hest (brems, sedation)
- Yd førstehjælp (Infektionsprofylakse, væske, smerte, tetanus)

26

Hvornår bør man immobilisere den halte hest?

Diagnosen:
- Fraktur
- Senelaceration
- Er inkonklusiv

27

Hvad er zone 1 i forbindelse med immobilisering?

Fra koden og ned

28

Hvad er målet med immobilisering af zone 1?

Opnå at det dorsale cortex af metacarpus og P1, P2, P3 ligger i forlængelse af hinanden.

29

Hvilke 2 skinner er relevante i zone 1 ?

Kimzey skinne
Monkey splint (ikke lateromedial støtte)

30

Hvad er zone 2 i forbindelse med immobilisering?

Fra has/forknæ til koden

31

Ved frakturer i zone 2 bør anlægges?

Robert jones forbinding med skinne

32

Hvad består en Robert-Jones af?

Alternerende vat og elastikbind afsluttes med tensoplast - skal ligge meget stramt
(3 lag på forben og 2 lag på bagben)

33

Hvorfra og til går en Robert-Jones på hhv. for- og bagben

Forben: kaudalt gående fra albuen til jorden
Bagben: Plantart gående fra hasen til jorden

34

Hvad er zone 3 i forbindelse med immobilisering?

Fra forknæ/has til bringe/knæ

35

Hvorledes stabiliseres en zone 3 skade?

Som for zone 2 men med en lateral skinne forlænget i proximal retning

36

Hvad er zone 4 i forbindelse med immobilisering?

Fra bringe/knæ til scapula/hofte

37

Hvorledes stabiliseres en fraktur i zone 4?

Gøres næsten ikke kan evt. hjælpe med at ekstendere carpus

38

Ved et indtrådt søm, hvor på hoven er der størst risiko for at ramme vitale strukturer?

Den miderste tredjedel af hoven

39

Hvorledes bør man gå frem diagnostisk ved indtrådt søm?

Efterlad fremmedlegeme i hoven hvis muligt (vurdere vitale strukturer)
Inspektion og visitation
Udskæring og sondering
Røntgen
Synoviocentese

40

Hvilken generel behandling foretages ved indtrådt søm?

Tetanus profylakse
AB
NSAID
Fugtig forbinding/ sæbebade
Udskæring/debridement
Pakning med antiseptisk middel
Sko / kunstigt horn

41

Ved indtrådt søm i den farlige 1/3 del af hoven bør behandling omfatte?

Medicinsk
- NSAID
- Antibiotika, IV

Kirurgisk
- Debridement
- Bursaskopi
- Lavage

42

Hvordan er prognosen for indtrådt søm normalt og for indtrådt søm i vitale dele?

God

Reserveret til slet hvis vitale strukturer involveret

43

Der findes 2 former for septisk synovitis nævn disse

Hæmatogen
Lokal penetration
- Traumatisk
- Iatrogen

44

Hos hvem ses ofte hæmatogen septisk synovitis og hvad kommer den som følge af?

Ofte føl
Sequlae til navle, luftvejs, GI eller anden systemisk infektion.

45

Hvilke kliniske symptomer ses ved septisk synovitis?

Højgradig halthed
Hævelse
- Effusion
- Ødem
Varme
Ømhed ved palpation
Systemiske inflammationstegn

46

Hvilken diagnostik bør foretages ved septisk synovitis?

Klinik
Blodprøver
Synoviocentese
Tryktest (sprøjt væske i sår og se om der kommer ud af såret)

47

Hvad kigger man efter på blodprøver og synoviocentese ved septisk synovitis?

Blodprøver:
- høj WBC, fibrinogen
- SAA
Synoviocentese:
- Høj WBC, neutrofil, total protein
- Makroskopiske forandringer i synovi

48

Hvad ville man kigge efter på ultralyd ved septisk synovitis?

Effusion
Hyperekkogenicitet af ledvæske
Proliferation af synovial membran
Knoglelinjen regelmæssighed

49

Hvordan behandles septisk synovitis?

Ledskylning
Antibiotika
NSAID

50

Hvad er prognosen ved septisk synovitis?

Omvendt proportional med varigheden mellem skadens opståen og start af behandling

51

Nævn 4 årsager til indre hæmorrhagi

Ruptur af a. uterina (foling)
Erosion af a. carotis interna (luftposemykose)
Miltlaceration (traume)
Laceration af a. iliaca (pelvis fraktur)

52

Nævn 4 kliniske symptomer på hæmorrhagi?

Tachycardi og tachypnø
Blege eller hvide slimhinder
Svedudbrud
Uro

53

Nævn 4 tegn på hæmoperitoneum

Kolik
Abdominal distention
Ultralydsscanning viser blod
Bughule punktat viser blod

54

Hvorledes behandles hæmorrhagi?

Stop blødning
NSAID
Ilt intranasalt
Væskebehandling

55

Nævn 4 metoder til at stoppe en ydre blødning

Kompression (stram bandage, udtamponering)
Tourniquet
Ligering
Knusning
Medikamenelt

56

Hvorledes behandles indre hæmorrhagi?

Udløs ikke det opbyggede tryk
Koagulationsfremmende midler
- Plasma og blodtransfusion
- Tranexamsyre
- Aminocaprone syre
- Konjugeret østrogen
Lufteposemykose (underbind evt. a. carotis)

57

Hvilke former for væskebehandling er der?

Permissiv hypotension
Krystalloider (hyperton NaCl)
Plasmatransfusion
Blodtransfusion

58

Hvornår er det indikeret at foretage blodtransfusion?

Når hæmatokrit kommer under 20%
Hvis det estimeres at der er tabt >30% af blod
Fortsat høj laktat konc efter væske behandling

59

Hvornår er det indikeret at foretage plasmatransfusion?

Når totalprotein plasma kommer under 40 g/L

60

Hvad er en forligeligheds test?

Ser om blod passer til hesten.
Cowboy testen:
Indgiv 200 mL blod observer for tachypnø, tachycardi, urticaria osv.

61

Hvordan foretages en blodtransfusion?

Start på 0,3 mL/kg i 10-20 min
Øg infusionshastigheden alt efter behov

62

Hvorledes behandles mod transfusions reaktioner?

Anafylaktisk shock - adrenalin
Mild reaktion - NSAID

63

Hvad skal man indledende undersøge ved hovedtraume hos hest?

– Mental status og adfærd
• Bevidsthed
– Hovedholdning
– Koordinering og gang
– Åbenlyse asymmetrier i hovedet
– Epistaxis eller blødning fra øregang

64

Ved vurdering af hjernenerver i forbindelse med hovedtraume vurderes?

• Øjne: nystagmus, pupilstørrelse og
– symmetri, respons på lys, øjets position, blindhed
• N. facialis lammelse
• Synkebesvær

65

Hvordan er prognosen for mandibel og maxil frakturer?

God - operation under praksisforhold

66

Hvordan efterbehandles en mandibel eller maxil fraktur?

• NSAID og AB
• Tandrasp
• Efterspænding af wire
• Skylning af mund
• Seponering efter 6-8 uger

67

Nævn 3 symptomer på øjensmerte

Blepharospasme
Epiphora
Photophobi

68

Nævn 3 symptomer på uveitis

– Øjensmerter
– Corneaødem
– Farveændring(grøn) af
pupil
– Pupilkonstriktion

69

Hvordan behandles uveitis?

Glucocortikoider
• Topikalt
• Subkojunktivalt
NSAID
• Systemisk
• Topikalt
Atropin
• Topikalt
På den lange bane
• Cyklosporinimplantat
• Enukleation

70

Ved corneasår laver man hvilke undersøgelser?

Fluroscinfarvning
Palpation af indersiden af palpebrae
Smear og dyrkning

71

Hvordan behandles corneasår?

• Fjerne udløsende årsag
• Topikal antibiose
• Systemisk NSAID

72

Hvad bør man altid gøre med en øjenlågslaceration?

Suturere (golden hours 12 timer)

73

Hvilke 3 steder bør man kende til i forbindelse med bedøvelse i hovedet?

Øjet
Cornea
Rotrale maxil og mandibel

74

Hvilke 2 nerver bedøves ved øjenbedøvelse?

– Supraorbital (sensorisk)
– Auriculopalpebral (motorisk)

75

Hvordan bedøves cornea?

Topikal amethokain eller proparakain

76

Hvilke 2 nerver bedøves for at ramme rostrale mandibel og maxil?

– Infraorbital
– Mental

77

Nævn de 2 former for spiserørsforstoppelse der findes

Primær og sekundær

78

Nævn 4 prædilektionssteder for spiserørsforstoppelse

Ved:
Svælget
Aparatoratus cranialis
Hjertebasis
Diaphragma

79

Nævn 4 kliniske symptomer for spiserørsforstoppelse

– Nervøsitet
– Hoved og hals holdes strukket frem
– Næseflåd: skummende, fodertilblandet
– Hoste, salivation
– Dysphagi, odynophagi (smertefuld)
– Symptomer svarende til komplikationer,eks.
aspirationspneumoni, esophagusruptur

80

Hvordan behandles en spiserørsforstoppelse?

Faste
Sedation
Lidocain i esophagus
Lavage
NSAID
Esophagostomi

81

Hvordan er prognosen for spiserørsforstoppelse?

God
Dog reserveret ved aspirationspneumoni eller esophagusruptur

82

Hvad skal man være opmærksom på inden for 24-48 timer efter behandling af spiserørsforstoppelse?

Ca. 1/3 får reobstipation
- vigtigt med faste initielt
- fodring med opblødt foder

83

Ved spiserørsforstoppelse hos ko bør man første foretage?

Trokarisering af vom og derefter behandling som hos hest

84

Der findes 2 former for tying up nævn disse

• Extrinsisk/sporadisk form
– Overbelastning
• Elektrolytforstyrrelser
– VitaminEogselenmangel
– Fodermedstortindhold af kulhydrat (evt. i kombinationmed arbejdsfrihed)
• Intrinsisk/kronisk – Genetisk

85

Hvad kan udløses den extrinsisk/sporadiske form?

– Overbelastning
• Elektrolytforstyrrelser
– Vitamin E og selenmangel
– Foder med stort indhold af kulhydrat (evt. i kombinationmed arbejdsfrihed)

86

Hvad kan udløse den intrinsiske/kroniske form?

Genetik

87

Nævn 4 symptomer på tying up

– Svedudbrud og nervøsitet
– Tachypnoe og tachycardi
– Stivgang, uvillig til at bevæge sig, liggende
– Muskler hævede, hårde og ømme ved palpation
– Myoglobinuri
– Serumbiokemi
• CK
• ASAT

88

Hvordan behandles tying up?

Undlad at tvinge hesten til at gå
Væske og elektrolytter
Anti inflammatorisk og smertestillende
• NSAID
• Opioider
• Acepromazin (omdiskuteret)
Støtteterapi
• Hesten holdes varm
• Blødt leje
• Beskyt øjnene

89

Hos hvilket dyr ses hyppigst dystoki?

Kvæg

90

Hvordan behandles dystoki?

– Fremtrækning (evt. efter korrektion)
– Føtotomi
– Kejsersnit

91

Hvorledes er patogenesen for forædning?

Højt indtag af kulhydrater:
–> Laktatproducerende mikroflora
–> Acidoseoggasproduktion i cecum
–> Henfald af normalflora > frigivelse af endotoxin
–> Osmostisk tryk fra laktat
= Ileus, endotoksæmi, diarré, GI
inflammation, dehydrering

92

Hvad er en følgesygdom til forædning?

Laminitis

93

Hvad er de kliniske symptomer på laminitis?

– Smerter
• Forsøger at undgå vægtbæring
– Tachycardi og tachypnoe
– Svedudbrud
– Varme hove
– Forøget digital pulsation
– ‘Tagrende’ langs kronrand

94

Hvordan behandles forædning?

– Ventrikelskylning
– Paraffinolie, aktivt kul, smectite PO
– IV og PO væske
– NSAID

95

Hvordan behandles laminitis?

– Boksro
– NSAID
– Mindske tensionen i lamina
• Sandboks
• Styroform plader
• Heart bar sko
– Mindske enzymatiske processeri lamina
– Øge blodgennemstrømning i lamina
• Acepromazin eller heparin

96

Nævn 3 mulige årsager til kollaps

– Metaboliske
– Cardiovaskulære
– Respiratoriske
– Muskuloskeletale
– Centralnervøse
– Toksikologiske og farmakologiske

97

Hvilke 2 former for kollaps findes der?

Syncopal
Ikke syncopal

98

Hvad er et syncopalt kollaps?

Tab af bevidsthed sfa. hypoperfusion i cerebrum
– Reduceret cardiac output sek. til hjertelidelser
– Systemisk hypotension sfa. neurorefleks

99

Hvad er et ikke syncopalt kollaps?

Lidelser med (et vist) tab af bevidsthed
– Seizures
– Søvnforstyrrelser
– Hypoglykæmi

Lidelser uden tab af bevidsthed
– Muskuloskeletale hændelser
– Metaboliske lidelser

100

Hvad bør man foretage diagnostisk ved kollaps?

• Hæmatologi, serumbiokemi, hæmatokrit
• EKG og evt. hjerteskanning
• Endoskopi af indførende luftveje
• Ultralydsundersøgelseafabdomen
• Bughulepunktat
• Røntgen
• Videoovervågning

101

Hvordan akut behandles kollaps?

– Sikre frieluftveje
• Intubering
• Tracheostomi
– Kontrollér evt. hæmorrhagi
– Kontrollér evt. kramper
– Væsketerapi
– NSAID, evt. yderligere smertebehandling
• Ilt via nasaltubus

102

Hvornår er det indikeret at lave en tracheostomi?

• Respirationsbesvær og dyspnoe sfa. obstruktion i de indførende luftveje
• Cyanose
• Udspiling af næsebor (‘flaring’)
• Højfrekvent, pibende stenoselyd (stridor)
• Alvorlig, excessiv respiratorisk anstrengelse
• Ved anafylaktiske og lægemiddel-inducerede reaktioner kan evt. gives glucocorticoid

103

Hvornår ses der et hypotont væsketab?

– Polyuri
– Perspiration
– Tørst

104

Hvornår ses et isotont væsketab?

– Shock
– Diarré

105

Hvornår ses et tab af plasma el. blod?

– Blødning
– Brandsår

106

Nævn 4 symptomer på shock

– Nedstemthed, svækkelse, koma
– Tachykardi, svag/trådagtig puls
– Tachypnoe
– Karinjicerede, smudsige, cyanotiske slimhinder
– Forlænget kapillærfyldningstid
– Kolde ekstremiteter
– Afvigelser i rektaltemperatur
– Indsunkne øjne
– Forøget hudelasticitet
– Oliguri eller anuri

107

Hvad er målet med shockbehandling?

1. Øge det cirkulerende volumen
2. Erstatte tabte elektrolytter
3. Korrigere syre-base ubalancer
4. Tilføre energi
5. Ved sepsis skal antibiotikabehandling indledes straks

108

Hvad er krystalloider?

– Isotoniske væsker
• NaCl og Ringersklorid
• Ringersacetat
– Glucose
– Hypertone væsker (7,5 % NaCl)

109

Hvad er kolloider?

– Blod og plasma
– Kunstige plasmasubstitutter

110

Hvordan behandles svært hypovolæmisk shock?

• 2-4 mL/kg hyperton NaCl
• 5 L Ringer’s acetat under transport
Alternativ
• 2 mL/kg hyperton NaCl og 1 mL/kg kolloid
• 5 L Ringer’s acetat under transport