Reproduktion malkekvæg Flashcards Preview

MKR store husdyr > Reproduktion malkekvæg > Flashcards

Flashcards in Reproduktion malkekvæg Deck (41):
1

Hvad opnås for at have en god reproduktion i en malkekvægs besætning?

• Tilstrækkelig med kalve/ungdyr til vedligeholdelse af besætningen.

• Kælvning er en forudsætning for efterfølgende mælkeydelse

• Antal kalve/årsko (helst > 1 godt 1,2)

• Høj repro-effektivitet (ins% x Drægt%)

2

Hvor mange kælvekvier når ca. 3. laktation?

Færre end hver 2.

3

Nævn 3 hyppige årsager til køer dør eller bliver sat tidligt ud

Dødsfald:

Uheld, tilskadekomst

Stoftskiftesygdomme

Klovlidelse

Sat ud:

Reproduktion

Yveret eksteriør

Mastitis

For lav mælkeydelse

4

Hvor en masse eksempler på Repro-parametre/monitorering - se slideshow:

Reproduktions management

5

Hvad påvirker reproduktionen på kvieniveau?

Tilvækst

Sundhed

Brunstobs.

Ins. Tek

6

Hvad påvirker reproduktionen omkring drægtighed?

NEB (negativ energi balance)

Huld

Fodring

7

Hvad påvirker reproduktionen omkring kælvning?

Kælvningsmanagement

Kælvningsfeber

Efterbyrd

Børbetændelse

Ketose

NEB

Cyster

8

Hvad påvirker reproduktionen omkring insemination?

Brunst obs.

Inseminations teknik

9

Hvilke hjælpmidler findes der til brunst observation og insemination ved kvier?

– Aktivitetsmåler

– Reprokontrol af kvier ikke vist brunst efter ex. 16 mdr.

– Tyr til opsamling

10

Hvad er formålet med et nykælvertjek?

• En af de mest kritiske perioder

• Sikre en god start på laktationen

• Erkende Huld, Tilb. Efterbyrd, Skedebet., Børbet., Ketose, Yverbet., VSL etc. i tide og behandle det.

• Dyrlægen får ”føling” med besætningen

• Registrering - Datagrundlag

11

Hvad afhænger kælvinger pr årsko af?

Kælvningsinterval / tomdage

Udskiftningspct.

12

Hvad afhænger kælvingsinterval/tomdage?

Insemintations %

Drægtigheds %

Start ins

Slut ins

13

Hvad afhænger udskiftnings pct. af?

Sygdom

Kvier nok

Ydelse

Andet

14

Hvordan er huldændringerne gennem laktationen?

A image thumb
15

Hvad anvender man huldet til ?

• Optimalt huld ved kælvning 3,25 – 3,75

• Kvier må ikke gå i NEB sidst i drægtighed.

• Køer må ikke tabe sig i goldperioden.

• Magre køer/kvier ofte tegn på tidligere sygdom/problem og de har for lidt at stå imod med.

• Fede køer og kvier går efterfølgende lettere i NEB, får ketose, VSL mv.

16

Hvad anvender man skedescore til i forbindelse med nykælver tjek?

• Mange høje værdier > Fødselsproblemer ?

– Hvordan forløber fødslerne ?

– For små kælvekvier?

– Fede eller magre kælvekvier/køer?

• Skedebetændelse >>> Børbetændelse

• Behandling: Universiel antibiotika 3-5 dage

17

Hvor mange trin er der i børscoren?

0-9

18

Hvad anvendes børscoren til forbindelse med nykælver tjek?

• Høje/mange Børscore > 5 bør give anledning til at finde årsagen.

– Goldko management ?

– Kælvnings management ?

– Negativ energibalance (NEB)

• Hvornår behandles der?

– Vurdering ud fra klinik: Feber, flåd > 5 (-slim!), lugt, manglende mælkeydelse, forst. almenbef.

– Universiel antibiotika 3-5 dage (tetracyklin, sulfa, cefalosporiner etc.)

19

Hvordan anvendes en ketostix og hvad er normalt?

• Vaginal undersøgelse > presse noget urin ud fra urinrøret på stix

• 1-2: Normale

• 3: Begyndende ketose

• 4-6: Ketose

20

Hvad har stor indflydelse på reprofaktorer ? Nævn 3

Person faktorer:

Fejlinsemineringer

Inseminering

Brunstobservation

Frugtbarhed af tyr

Sæd håndtering opbevaring

Fodring og fodringsmanagement

Halthed - Klov-/lemmelidelser

Klima, opstaldning, nærmiljø og kokomfort

21

Hvad bør indgå i en reproduktionskontrol?

• Drægtighedsundersøgelser (scanning, palpation, progesteron målinger.

• Gynækologisk undersøgelse af ”problemkøer”

– Køer med flåd/urene

– Manglende brunst (ex efter 80 dage evt 1 kalvs > 100 dage)

– Negativ drægtighedsundersøgelse

– Uregelmæssige omløbere, tegn på brummerko

22

Nævn 4 hyppige gynækologiske fund og behandling til disse

• Efterbyrd: Afløsning + børstav/Universiel antibiotika i 3-5 dage

• Børbetændelse tidlig/syg ko: Antibiotika i 3-5 dage

• Børbetændelse sen/kronisk: Skylning af uterus, brunstinduktion v. gult legeme

• Follikelcyster: Receptal (Releasinghormon for FSH og LH) eller Chorulon (HCG med især LH effekt) >>> 14 dage efter ny Gyn.

• Luteincyster: Prostaglandin

• Gult legeme: Prostaglandin

23

Hvordan ser en standard repromanagment plan ud for kvier?

A image thumb
24

Hvordan ser en standard repromanagment plan ud for køer?

A image thumb
25

Hvorfor er godt kælvingsmanagment vigtigt ?

Dyrevelfærd

Dødfødte kalve

Kælvningsfeber

Skede trykninger Og udrivninger

Tilbageholdt efterbyrd

Lammelse

Børbetændelse

Ketose

Løbedrejning

26

Hvordan vurderes kælvingstidspunktet?

– Ændret adfærd

• Uro, rejser og lægger sig hyppigt, løfter halen, hyppigere urinering og gødningsafgang, løsning af bækkenbåndet >> 12-24 timer til fødsel

• Halepisken og skifter vægt på bagbenene >> få timer til fødsel

– 10-20 % af dyrene (især kvier) viser ingen tegn før kælvning

27

Hvordan bør kælvingsområdet se ud?

• Separat kælvningsområde

• Observationsmuligheder

• Muligheder for indgriben

• Blødt leje (halm, sand, madras)

• Let at få koen ud og ind

• Let at rengøre

• Minimal stress

• Enkelt kælvningsboks anbefales frem for fælles kælvningsareal

28

Hvorfor anbefales fælles kælvingsområde IKKE?

• Større smitterisiko

– Kalven: Diarré, Para-TB, Salmonella

– Koen: Børbetændelse

• Stresset kælvning

– Især kvier

– Dødfødte, efterbyrd

• Efter kælvningen

– Nedsat foderoptagelse

– Flere fordøjelse- og stofskifte sygdomme

29

Hvornår flyttes ko traditionelt i kælvingsboks?

• Traditionel (små/mellemstore besætninger)

– Adfærds obs. viser isolation ca. 36 timer før kælvning

– 24 timer før kælvning tilstræbes (i praksis ofte 2 dage før)

– Undgå mere end 3 dage i enkeltboks (isolation)

30

Hvornår kan koen alternativo flyttes i kælvingsboks?

– Først flytning i beg. af uddrivningsfasen (synlige ben)

– Kort (timer) ophold i kælvningsboks

– Kræver overvågning hver time

31

Hvad bør man generelt være opmærksom på under kælving?

Erkend/observer opblokningsfasen ved normal fødsel

Erkend fødselsproblemer i tide (for stor kalv, lejefejl, ve-svækkelse)

Diskret overvågning – undgå forstyrrelser, evt. webkamera Stress >>

– Manglende opblokning især ved kvier

– Svækket immunforsvar

32

Hvad er fordelen ved at flytte koen i uddrivningsfasen frem for opblokningsfasen?

Færre dødfødte Færre fødselsproblemer Mindre behov for fødselshjælp

33

Hvordan bør kælvningsmanagment være i oblokningsfasen?

A image thumb
34

Hvordan bør kælvningsmanagment være i uddrivningsfasen?

A image thumb
35

Hvornår bør man foretage fødselshjælp?

Ikke for tidligt og ikke for sent!

Normalt

– ”Måling af” fremskridt er vigtigere end tidsmåling

– Ved normal fremskridt - først undersøgelse når uddrivningsfasen begynder og først kæder på, når kodeled er synlige.

– Hvis ingen fremskridt i mere end 30 min i uddrivningsfasen, eller hvis der er svage livstegn ved kalven

Tidlig indgriben anbefales ved:

– Ve-svækkelse i opblokningsfasen,

– Tvillingfødsel og lejefejl uddrivningsfasen

Sen indgriben anbefales ved:

– Stor kalv og manglende opblokning i uddrivningsfasen

36

Hvilke generelle principper er der for fødselshjælp?

• Understøtte naturlig fødsel

• Stående - lettere at rette lejefejl

• Liggende - Støre bækkenåbning, bedre bugpresse

• Opblokning af skeden med hånd/arm og eksplorationsgel

• Reb/kæder over kodeled

• Træk når koen presser og slap af imellem

• Skiftevis trækning i benene indtil ca. 10 cm af hovedet er ude og kun når koen presser (ilttilførsel til kalven) – fremdrift ca. 1 cm pr. træk.

• Når hovedet er igennem sædvanligvis større fremdrift og når skulderen kommer til syne ændres trækretning til 45o nedad

37

Hvor meget trækkraft må anvendes ved fødselshjælp?

• Koen kan normalt presse svarende til en kraft på 75 kg. (30% mindre stående)

• Anbefalet maks. træk er 70 kg/ 2 personer • Efter dyreværnslovens § 3, nr. 5, er det forbudt ved forløsning af dyr at anvende kraftmaskiner og hestetræk til udtrækning af fosteret.

– Fødselshjælper må anvendes, hvis de ikke trækker mere end 165 kg (Vet. Sundhedsråd 1987)

– Talje træk er forbudt (Vet. Sundhedsråd 1995)

38

Hvad er nogle af problemerne ved tvillingefødsel? Nævn 3

• 20-30 % mindre kalve

• 4 gange større sandsynlighed for baglæns

• Dødfødte dobbelt så høj som enkeltfødsel

• Ofte fejllejring og foster kollision

• Erkendes ved fødselsundersøgelse i begyndelsen af stadie 2

• Nummer to tvilling skal ud hurtigt efter – check altid for om der er en mere.

39

Hvornår bør der tilkaldes en dyrlæge til fødselshjælp?

• Afhænger af erfaring/rutine

• Vanskelig lejefejl, børslyngning, abnorm/misdannet foster, foster kollision (tvilling)

• Når man ikke har kunnet rette en lejefejl efter 15-30 minutters forsøg.

• Når man efter 10-15 minutters træk ikke kan få en normal positioneret kalv længere end til ”synlige øjne”

40

Hvor mange pct. af dødfødte kalve var i live da fødsel startede?

90%

41

Hvad kan man gøre for at forbygge dødfødte kalve? Nævn 4

– God kælvningsmanagement som beskrevet ovenfor

– Skab frie luftveje (slim fjernes med sug eller hænge kalven op med hovedet nedad)

– Stimuler vejrtrækning (næserefleks, koldt vand, kunstig ventilation, ilt)

– Placer kalven i brystleje

– Hold øje med reflekser, vejrtrækning og hjerterytme

– Forebyg afkøling

– Navledesinfektion

– Råmælkstildeling