Muskel- og hudlidelser Flashcards Preview

MKR store husdyr > Muskel- og hudlidelser > Flashcards

Flashcards in Muskel- og hudlidelser Deck (107):
1

Hvilke kliniske og parakliniske undersøgelser kan man lave i forbindelse med en muskellidelse?

Den kliniske undersøgelse består af inspektion af hesten, tæt på og på afstand, mønstring, palpation, arbejdsprøve, scintifrafi, ultralyd, muskelbiopsi.

2

Hvad er CK en indikator for?

Sensitiv for skeletmuskulatur- og hjertemuskulaturbeskadigelse.
Elektroferese: CK-MM (skelet), CK-MB (Hjerte).
Stiger maksimalt 1-3 gange normalværdien efter monitorering i raske heste (OBS hos distanceheste stiger den 10-30 gange efter løb).
Stiger indenfor få timer efter muskelbeskadigelse og falder hurtigt og er meget labilt; Skal analyseres efter mindre end 12 timer.

3

Hvad er ASAT indikator for?

Sensitiv for skeletmuskulatur, myokardie, lever, erythrocytter. Stiger langsomt (peak efter 24 timer) og falder over flere uger.

4

Hvad er LDH indikator for?

Sensitiv for skeletmuskulatur, myokardie og lever, men ikke helt så specifik som ASAT.

5

Hvad er myoglobin indikator for?

Frigives straks ved muskelbeskadigelse og udskilles hurtigt via nyrer. God til motionsinduceret rhabdomyolyse, men kun få laboratorier kan måle den.

6

Hvad kan være årsag til øget muskeltonus?

Tetanus, anthrax, strykningsforgiftning, epilepsi, elektrolytforskydning, periodisk spacticitet, stiff horse syndrome, arvelig myotoni hos ged, equine hyperkalæmisk periodisk paralyse (HYPP), hypocalcæmi (evt. også nedsat muskeltonus).

7

Hvad kan være årsag til nedsat muskeltonus/weakness?

Neurogent betinget (50% af muskelmasse tabes i løbet af 2-3 uger),
Underernæring, corticosteroider, immunmedieret, manglende brug af muskler.

8

Hvad kan være årsag til rhabdomyolyse (muskelnekrose)?

Ikke relateret til monitorering: Infektiøst, nutritionelt, toksisk, traumatisk (kompartment syndrom hos liggende dyr eller under anæstesi).
Relateret til monitorering (exertional rhabdomyolyse, vigtigste): Fodringsbetinget, overtræning, kroniske og tilbagevendende episoder.

9

Hvad skyldes spastisk parese hos kvæg, hvor ofte ses det i DK og hvad er symptomerne?

Skyldes ionkanaldefekt, så der er uens influx af natrium og kalium, hvilket giver forsinket muskelafslapning. Der ses uni- eller bilateral ret knæ og hasevinkel pga kontinuerlig kontraktion af m. gastrocnemius (lægmuskelen). Hasen kan ikke bøjes, og kalven (ses hos kalve 2-7mdr) bakker, hopper.

10

Hvad er forekomsten, årsagen, symptomerne, terapi og prognose får myotoni hos hest og ged (fainting goats)?

Ses hos unge dyr under 1 år, skyldes sandsynligvis arvelig defekt i chloridionkanaler.
Symptomerne er buler over bagpartsmuskulatur (ser veludviklet ud). Stiv gang, der udløses især ved ophidselse og ved hurtig bevægelse.
Hos hest kan der evt ses muskelatrofi.
Ingen terapi.
Prognosen for milde tilfælde: Ingen forværring og dyrene klarer sig.
Svære tilfælde: Fører ofte til euthanasi.

11

Hvad er årsag, forekomst, symptomer og diagnostik for HYPP (Hyperkalæmisk periodisk paralyse)?

Årsag: Arvelig (autosomal dominant) defekt i Na-kanaler i skeletmuskulatur. Na-influx og K-efflux i myocytter. Konstant depolarisering af cellemembraner og muskelsvaghed.
Forekomst: Western heste.
Symptomer: Fra asymptomatisk til svære symptomer som muskelfasciculationer, svedudbrud, svejer, sidder som en hund, kollaps, takycardi, tachypnø, evt. dyspnø. Evt. inspiratorisk stenoselyd. Dyret er ængsteligt. Varighed 15-60 min.
Diagnostik: Kliniske symptomer, evt. forøget kalium i blod, CK og ASAT evt let forøget. Afstamning.

12

Terapi og forebyggelse, HYPP?

Terapi: Korn eller majssirup - stimulerer via insulin K-influx i cellerne.
Acetazolamid PO (øger K-udskillelse over nyrerne), calciumgluconat IV (forøget calcium i blod øger tærskelværdien og musklernes excitabilitet nedsættes), dextrose IV, bicarbonat IV. Tracheostomi ved dyspnø.
Forebyggelse:
Undgå avl med bærer af defekt, fodring med reduceret kalium, regelmæssig motion og supplement med selen og vitamin E.

13

Forekomst, symptomer, diagnose, terapi og forebyggelse af udmattelse hos distanceheste?

Forekomst: Distanceheste kan tabe op til 15liter sved/timen, hvilket medfører lav chlor, kalium og magnesium samt dehydrering og overophedning. Det ændrer på nervernes excitabilitet med gentagne stimulering af musklerne.
Symptomerne er stivhed, kramper under bevægelse, evt. tegn på shock, evt ses diaphragmakramper.
Diagnose: Symptomer, CK og ASAT kun mildt forøget. Ej myoglbinuri.
Terapi: Væsketerapi.
Forebyggelse: Foder med øget indhold af NaCl og KCl.

14

Forekomst, årsag, symptomer, terapi og forebyggelse af diaphragmakramper?

Forekomst: Distanceridning, hypocalcæmi, hypoparathyroidisme, evt i forb. m medicinering.
Årsag: Hypocalcæmi sfa laktation, stress, transport, GI-problemer.
Symptomer: Diaphragma kontraheres pga muskelkramper ofte i takt m hjerte, ses som flankerne kontraheres. Evt feber, nedstemt, dehydrering.
Terapi: Calcium borogluconat.
Forebyggelse: Ikke entydigt. Måske lavt calciumindhold i foderet i dagene op til konkurrence, så kroppen øger dens evne til calciummobilisering.

15

Forekomst, symptomer, diagnostik, terapi for hypocalcæmi hos hest?

Forekomst: Lakterende hopper, heste ved langvarig transport eller ridning.
Symptomer: Minder meget om tetanus; Øget muskeltonus, stiv gang, muskelfasciculationer, trismus, dysphagi, savlen, nervøsitet, evt. død.
Diagnostik: Hypocalcæmi.
Terapi: Calcium borogluconat. Evt. fortyndet i 1 liter saltvand eller dextrose for at undgå hjertetoxicitet.

16

Agens, forekomst, symptomer , diagnose, terapi, prognose og forebyggelse af miltbrand?

Agens:
Bacillus anthracis. Toxinproducerende og sporedannende aerobe.
Forekomst:
Herbivorer inkl mennesket (zoonose), men især ruminanter. Smitter græssende dyr via foder/græs inficeret med sporer. Ofte i våde perioder og i alkaliske jorde. Sjældnere spredning via blodsugende insekter
Symptomer: Inkubationstid: 1-14 dage
Perakut/akut forløb sfa. septikæmi. Oftest letalt. Feber, uro, depression, ødemer, kramper, evt blødninger fra kropsåbninger. Dør sfa. toxisk shock med hypotension og organsvigt
Diagnose: Kan forveksles med clostridium eller forgiftninger. Direkte mikroskopi af blod (store gram-pos stave) eller dyrkning
Terapi: Penicillin eller tetracyklin, vaccination (ej i DK)
Prognose: Reserveret til slet
Forebyggelse: Dyr må ikke obduceres for at mindske sporespredning.
Anmeldepligtig

17

Nævn nogle årsager til ikke anstrengelsesudløst rhabdomyolyse?

Clostridium myonekroser, streptococcus equii myonekroser, immunmedierede myonekroser, sarcocystinfektion, nutritionelle og toksiske myonekroser, traumatiske myonekroser.

18

Hvad kaldes anstrengelsesudløst rhabdomyolyse?

Exertional rhabdomyolyse, kaldes på dansk også nyreslag og påskesyge.

19

Agens, patogenese, symptomer, terapi, prognose og forebyggelse af clostridium myonekroser?

Agens: Clostridium spp
Patogense: Spore i omgivelser. Smitteintroduceres sandsynligvis gennem sår i huden. Evt via GI kanal. Sporer aktiveres og bakterier producerer toxin
Symptomer:
Akut forløb, hævet varm og øm, afløses dog hurtigt af koldt, ufølsomt hud, evt krepitation, hudnekrose og blødninger fra kropsåbninger. Ofte fatalt forløb
Terapi:
Ab (penicillin), væske, NSAIDs, kirurgisk debridement med fjernelse af nekrotisk væv, og etablering af afløb
Prognose:
Reserveret til slet.
Forebyggelse: Dyr skal destrueres for at hindre sporespredning. Tendens til øget frekvens af tilfælde, hvis gården en gang har haft lidelsen. Evt vaccination (kvæg, bruges ej i DK).

20

Forekomst, symptomer, diagnostik og terapi af streptococcus equii rhabdomyolyse?

Forekomst:
Heste i relation til kværke, hvor der pludselig opstår akut nekrose i flere muskler – sjældent i DK
Symptomer:
Hævede, varme og ømme muskler, smertefuldt, hesten bliver hurtigt liggende, aflives oftest. CK og ASAT voldsomt forhøjet
Diagnostik:
BU (men ikke altid let at dyrke fra muskler)
Terapi:
Drænering af absesser, NSAIDs, Penicillin.

21

Forekomst, årsag, symptomer, terapi og prognose for purpura haemorrhagia (brandfeber, vigtigste sequelae til kværke)?

Forekomst:
Heste, op til tre uger efter Strept. Equi infektion
Årsag:
Immunologisk reaktion med immunkompleksdannelse mellem IgA, IgM og M-protein fra streptokker. Fører til vasculitis med infarkter og nekrose i skeletmuskulaturen
Symptomer:
Nedstemt, kan ikke bevæge sig, ventrale ødemer og muskelhævelser, pettechier, orale ulcera, leukocytose og stærkt forøget CK og ASAT
Terapi:
Høje doser steroider, NSAIDs og evt antibiotika
Prognose: Reserveret.

22

Forekomst, årsag, former, diagnostik og terapi for nutritionel rhabdomyolyse (white muscle disease, stiff lamb syndrome)

Forekomst:
Yngre kalve, lam og heste i hurtig vækst. Især ved fodring af hjemmeavlet foder eller permanent på græs i selenfattige områder (Vestjylland bl.a.)
Årsag:
Selen og/eller vitamin E mangel, hvorved beskyttelse af cellemembraner mod iltningsskader forringes.
To former:
Hjerte form: Akut opstået, myokardiesvigt. Dyret puster, tegn på lungeødem, pludselig død. Evt. er interkostal- og tungemuskulatur angrebet
Skeletmuskelform: Kronisk udvikling, stivhed og svaghed, hævede muskelgrupper
Diagnostik:
Forhøjet CK, ASAT, LDH, evt myoglobinuri. Selen og vitamin E måles på fuldblod. Evt mål på muskelbiopsier. Selenoproteiner, f.eks. glutathion peroxidase kan også måles. Sektion: Lyse ødematøse muskler
Terapi:
Selen og Vit. E injektioner, mineralblanding.

23

Forekomst, årsag, symtpomer, prognose og terapi for atypisk myopathi s atypisk myoglobinuri?

Forekomst:
Efteråret blandt heste på græs, bl.a. udbrud i efteråret 2009 i DK. Ofte ekstensivt hestehold.
Årsag:
sandsynligvis svampetoksiner i ahorn
Symptomer:
Akut opstået, fasciculationer, svaghed, stiv bevægelse, takypnoe, evt. liggende. Ofte myoglobinuri. CK og ASAT, CTnI forhøjet. De fleste heste dør indenfor 1-2 dage
Prognose: Reserveret til slet, langt de fleste dør Terapi:
Som ved akut Exertional rhabdomyolyse. Omgående på stald, skal ikke bevæge sig. NSAIDs, væsketerapi, Acepromazin (angstdæmpende), hødiæt. Efter ca. 3 uger kan arbejde langsomt påbegyndes.

24

Exertional rhabdomyolyse kaldes også tying up, Monday morning disease, paralytic myoglobinuri, nyreslag, påskesyge. Årsag og symptomer?

Årsag:
Flere faktorer spiller ind, og man kan med fordel inddele i flere sygdomme:
Sporadisk ER RER
PSSM
Symptomer:
Optræder under eller lige efter motionering. Smertefuld, stiv bevægelse, kan evt. slet ikke bevæge sig, sveder, takypnoe og takykardi, ængstelse samt myoglobinuri.

25

Forekomst, symptomer, årsag og terapi for sporadisk ER.

Forekomst:
Optræder isoleret en enkelt gang eller to. Hos alle racer, alder og køn
Symptomer:
Som beskrevet tidligere, ekstremt forhøjede CK (>10- 100.000), ASAT, LDH, myoglobinuri
Årsag:
Ofte dårlig træningstilstand, hvorefter hesten pludselig overtrænes
Virussygdom prædisponerer
Elektrolytforstyrrelser
Vit E/Selen mangel
For højt kulhydrat i foder
Det har intet med ophobning af mælkesyre at gøre!
Terapi:
Omgående på stald, skal ikke bevæge sig. NSAIDs, væsketerapi, Acepromazin (angstdæmpende), hødiæt. Efter ca. 3 uger kan arbejde langsomt påbegyndes.

26

Forekomst, symptomer, patogenese og diagnose af polysaccharide storage myopathy (PSSM)?

Forekomst:
Tilbagevendende lidelse især hos quarter horses o.lign., samt tunge hesteracer, f.eks. Belgier, men er set i mange andre hesteracer f.eks. varmblod. Tyder på arvelig komponent
Symptomer:
Som tidligere beskrevet, udløses dog efter meget let motionering. CK vil typisk stige mindst 3x målt 4 timer efter let arbejde
Patogenese:
Ophobning af glykogen i musklerne (op til 4x normalt), og glykogen molekylerne er anderledes i fht. normalt. Derudover er der nedsat glykogen synthase aktivitet, hvilket øger glykogen produktionen og øget insulin sensitivitet øger glucose optagelse
Diagnose:
CK, ASAT kronisk forhøjede og stiger også efter let
arbejde. Muskelbiopsi (PAS farvning for glykogen).

27

Forekomst, årsag, symptomer og diagnostik for recurrent rhabdomyolysis (RER)?

Forekomst:
Yngre væddeløbsheste (5% af fuldblodsheste), især nervøse dyr, hopper>hingste.
Årsag:
Sandsynligvis abnormalitet i calcium reguleringen, der styrer muskelsammentrækning. Arvelig (autosomal dominant)
Symptomer:
Som tidligere beskrevet, men ses ofte i forb. med arbejde, evt. hvor hesten er holdt nede i tempo mod dens vilje
Diagnostik:
Biopsi viser ikke glykogen ophobning, men forøget nuclei og abnormal kontraktion.

28

Behandling og forebyggelse af PMMS og RER?

Akut fase: Behandles som sporadisk ER
Fysisk genoptræning, hesten må ikke stå stille
Sygefold i to uger
Trækture få minutter af gangen, øges langsomt over 2 uger Let longering fra uge 3. Maks. 2 minutter i trav af gangen. Når den kan klare 15 minutter i longe start forsigtig ridning.
RER: Når CK og ASAT er normal: langsomt tilbage til fuld arbejde
PSSM: Arbejd langsomt op også selvom muskelværdierne forbliver permanent forhøjede.

29

Fodring til PMMS- og RER-heste?

Stivelse skal reduceres (havre, byg, majs)
Vegetabilsk olie øges i foderet (op til 5-6 dl/dag)
Stråfoder af god kvalitet (1,5% af kropsvægten)
Tilskud af lucerne og roepiller
Salt, elektrolytter, Selen og vitamin E (øges med 10-20% ved meget fedtholdigt foder)
Prognose: Forebyggende foranstaltninger kan afhjælpe mange heste, men enkelte får tilbagevendende anfald og aflives oftest.

30

Hvad er differentialdiagnoser til muskulære lidelser?

Halthed, neurologiske lidelser og kolik.

31

Opstår hudlidelser ofte som primær sygdom?

Nej - ofte sekundært til anden sygdom. Så husk at undersøg hele dyret.

32

Når man har en hudoverflade med sygdom, hvorfra det afficerede hud skal man så tage prøve?

Fra randzonen (multiple prøver).

33

Hvilke hudparasitter finder man ved hjælp af børste/kam?

Lus og chorioptes skab.

34

Hvilke hudparasitter finder man med hudskrab eller skalpel (til det bløder)?

Sarcoptes- eller psoroptesskab og demodex.

35

Hvilke hudparasitter finder man med tapetest?

Oxyuris equi (haleorm, æg påvises. Fold anus ud og kom godt ind i folderne, hvor der er lunt - rids - påsæt tape og rids med negl ovenpå).
Tapen påsættes efterfølgende objektglas med lidt paraffinolie på.

36

Hvor lever patologiske svampe i forhold til normalfloraen?

Patologiske svampe langs hårrødderne (exothrix), mens normalfloraen findes på huden.

37

Hvis man får negativ mikroskopi for svampe, hvad gør man så?

Svampekultur (Sabourard agar, dyrkning 1-3 uger).

38

Hvordan udtager man prøver for bakterier i forbindelse med hudsygdomme?

Svaber direkte fra huden (ofte ses blandingsinfektion).
Aftryk af skorpe (Dermatophilus spp) på objektglas, som mikroskoperes efter Giemsafarvning.

39

Skal man bruge lokalanalgesi eller god sedation, når man skal tage hudbiopsier til histopatologi?

God sedation.

40

Hvad betyder hyperplasi?

Øget antal celler.

41

Hvad betyder hyperkeratose?

Fortykkelse af strateum corneum.

42

Hvad betyder parakeratose?

Affladede kerner i stratum corneum.

43

Hvad betyder orthokeratose?

Hyperkeratose uden parakeratose.

44

Hvad er et standardsvar på histopatologi ved inflammation i hud, og hvad kan det bruges til?

Epidermal hyperplasia and orthokeratotic hyperkeratosis. In dermis, perivascular, perifollicular and interstitial infiltration of mononuclear cells such as neutrophils, lymphocytes and plasma cells.
Typisk svar der ikke kan bruges til noget.

45

Hvad er de vigtigste hudlidelser hos kvæg i Danmark?

Digital dermatitis,
Ringorm (Trichophyton verrucosum/mentagrophytes),
Papillomer,
Dermatofilose,
Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider),
Stefanofilariose,
Fotosensibilisering (Sjælden),
Hudleukose (Sjældent),
Yver- og pattelæsioner (bl.a. BPV, pseudocowpox, bovin herpes mammillitis),
Haletråd,
Trykninger.

46

Hvilken agens står bag ringorm hos kvæg?

Trichophyton verrucosum/mentagrophytes.

47

Hvad er de vigtigste hudlidelser hos får i Danmark?

Dermatofilose (Lumpy wool),
Ektoparasitter (Lus, lusefluer (6-7mm store), skab, myiasis),
Læbe skurv (Orf virus),
Interdigital dermatitis.

48

Hvad er de vigtigste hudlidelser hos hest i Danmark?

Muk i kodebøjningen (Hudbetændelse/pastern dermatitis/greasy heel),
Ringorm (Trichophyton equinom, T. verrucosum, Microsporum equinum),
Ektoparasitter (Lus, skab, hårsækmider, haleorm),
Sommereksem,
Sarkoider,
Papillomer/vorter,
Melanomer,
Ulcerativ lymphangitis,
Eosinofile knopper,
Cushing,
Fotosensibilisering,
Urticarier,
Habronema,
Pemphigus foliaceus (sjældent),
Kronisk progressiv lymfødem på benene (tunge hesteracer).

49

Hvilke agens står bag ringorm hos hest?

Trichophyton equinum/verrucosum, Microsporum equinum.

50

Hvilken udfordring har man, når man skal vælge lægemidler til behandling af hudlidelse hos hest?

Der er ikke mange præparater, der er registreret til hudlidelser hos heste.

51

Kaskadereglen siger hvad?

Hvis der ikke findes et godkendt veterinært lægemiddel til den specifikke case kan man:
1. Bruge veterinære lægemidler, der er godkendt en anden dyreart eller samme dyreart men for en anden lidelse,
Hvis de ikke findes:
2. Lægemidler godkendt til mennesker eller lægemidler på udleveringstilladelse fra Sundhedsstyrelsen,
Hvis de ikke findes:
3. Magistrielle lægemidler.

52

Hvilke lægemidler skal man generelt bruge til behandling af hudlidelser hos heste?

Primært topikal behandling (chlorhexidin, antibiotika/steroidsalve), masser af steroider og evt. systemisk antibiotika.

53

Hvad er agens for Muk i kodebøjningen (Hudbetændelse/pastern dermatitis/greasy heel) hos hest og lumpy wool (det samme) hos får?

Dermatophilus congolensis (actinomycet),
Staph spp., Strept spp., evt. dermatofytoser og skabsmider.

54

Hvad er risikofaktorer for Muk i kodebøjningen (Hudbetændelse/pastern dermatitis/greasy heel)?

Fugtige omgivelser (regn og mudder),
Mindre hudlæsioner, f.eks. hos dyr på mudrede folde, der lige er blevet klippet (får).

55

Hvad er symptomerne på Muk i kodebøjningen (Hudbetændelse/pastern dermatitis/greasy heel)?

Udbredelse over dorsum og distalt på lemmer,
Papellignende prominenser med krustedannelser med hårtot (primært gældende for Dermatofilus congolensis),
Under skorpe findes blottet fugtig granulationsvæv og evt eksudat,
Ingen kløe men ømhed (halthed hos eq).

56

Terapi og prognose for muk i kodebøjningen?

Terapi: Fjern skorper, vask med klorhexidinshampoo, hold området tørt (luk dyret ind), lokal behandling med antibiotika/steroidsalve, evt. systemisk antibiotika (penicillin, streptocillin, specielt får og ged),
Prognose: Reserveret, ofte recidiv.

57

Forekomst, symptomer, petogenese, histopatologi og terapi for leukocystoclastisk vasculitis?

Forekomst: Heste, medialt eller lateralt på ikke pigmenterede lemmer (piben).
Symptomer: Tydlig demarkationslinie til normal hud. Nerose, ulcerationer, krustedannelser.
Histopat: Vasculitis med nekrose og thrombedannelser i superficielle blodkar i dermis.
Terapi: Systemisk prednisolonbehandling, undgå sollys (man mistænker, at det er noget fotosensibilisering af en art).

58

Forekomst og patogenese for kronisk progressiv lymfødem (CPL) ?

Forekomst: Tunge racer (Belgier, Clydesdales, Shires), variant af kodeledsdermatitis (muk), hvor udbredt hævelse og hyperplasi og fibrose finder sted samt komprimering af lymfadrænage.
Patogenese: Delvist ukendt, abnorm elastinproduktion i lymfekar, som medfører nedsat funktion af lymfekar. Måske arvelig.
Responderer dårligt på terapi - men svaret er at give steroider.

59

Patogenese for ringorm (dermatofytose)/Lidt om agens?

Trichopyhyton spp/ Microsporum spp formerer sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet, hvorved håret knækker, og der opstår skældannelse og alopeci.
Det er strikt anaerobe svampe, der dr ud under skorpedannelser centralt i læsionen.

60

Hvem får typisk dermatofytose/ringorm?

Ungdyr (hest og kvæg vigtigst).

61

Hvad er inkubationstid og symptomerne på ringorm/dermatofytose (inklusiv hvor de typisk sidder)?

Inkubationstiden er 1-4 uger.
Der ses en lille rund proces voksende i størrelse op til 5-10cm, evt. konfluerende med andre. Centralt ses ofte skældannelse og hyperkeratose, væksten sker i randzonerne.
Hos kalve er det typisk hoved, hals, perineum.
Hos hest er det typisk sadelleje, distalt på lemmer,
Hos får: hoved, sjældent på uldbeklædt hud.

62

Kløer ringorm?

Nej. Det kan dog godt ske, at der er symptomer på kløen.

63

Hvordan diagnosticerer man dermatofytose/ringorm?

Ud fra symptomer samt ved skrab m mikroskopi, evt. dyrkning i Sabourard agar).

64

Terapien ved ringorm/dermatofytose?

Oftest er der spontan heling, man kan vaske med enilconazol (Imaverol).

65

Profylakse mod dermatofytose/ringorm?

Hygiejne og hos kvæg (kun kvæg): Vaccine, 2 gange med 14 dages mellemrum.

66

Skab - agens og forekomst?

Sarcoptes spp: Benskab (svin, hest, især v kontakt m ræve), Fnat (Homo).
Chorioptes: Haleskab (kvæg), skabmuk distalt på ben (eq), scrotum (vædder).
Psoroptes spp: Ondartet fåreskab og krops- og øreskab (hest og kvæg).

67

Symptomer på skab?

Overvejende om vinteren, indendørs, hvor der initielt ses papeldannelse og herefter krustedannelser, hyperkeratose, alopeci, INTENS kløen, evt. vægttab og utrivelighed.

68

Giver skab kløe?

Ja, intens!

69

Hvordan diagnosticerer man skab?

Skrab (dybt til det bløder v sarcoptes og psoroptes).

70

Terapi for skab?

Flumetrin, Moxidectin (ej til lakterende køer), Frontline Vet til hest (bruges i udlandet).

71

Forekomst og symptomer på lus?

Blodsugende- og pelslus ses hos syge dyr under dårlige forhold, primært om vinteren.
Symptomerne er kløe, alopeci, hyperkeratose, evt. vægttab og anæmi.

72

Hvordan diagnosticerer man lus, og hvad er terapien?

Mikroskopi, børste/kam. Terapi som ved skab, altså flumetrin, moxidectin (ej til lakterende køer) og Frontline Vet til eq (bruges i udlandet).

73

Agens, forekomst og patogenese for myiasis (maddiker) ?

Agens: Spyfluer,
Forekomst: Får/lam, men også andre dyr. Drægtige fluer tiltrækkes af fugtig og varm pels, diarre, urin og hudlæsioner.
Patogenese: Æg lægges i fugtig pels, larver invaderer hud, frigiver stoffer, der nedbryder vævet, som de så ernærer sig af.

74

Symptomer, terapi og profylakse får myiasis (maddiker) ?

Symptomer: Uro, kløe, feber, anorekse, fugtig brunlig uld, evt. død.
Terapi: Oprensning; Skylning evt kirurgisk debridement, Ivermectin.
Profylakse: Reduktion af flueantal (svært), hygiejne, klip ulden af i disponerede områder.

75

Hvad er agens for sommersår?

Stephanofilaria spp (kvæg),
Habronema spp og Draschia (eq).

76

Hvad er patogenesen for sommersår hos kvæg?

Stephanofilaria: L3-stadier af parasitten overføres med fluer, voksne orm lever i huden, hvor den lægger æg, der klækkes. Fluerne optager æggene, når de fouragerer på dyrene eller fra fæces, og L3 udvikles i fluerne.
Larverne penetrerer tyndhudede områder, f.eks. mediale øjenkråg, pattebasis, ventrale midtlinie lyskefold, hals, præputium.

77

Hvad er patogenesen for sommersår hos hest?

Habronema/Draschia: Voksne parasitter lever i ventriklen, æg udskilles i fæces. Fluer optager æg, L3 udvikles i flue.
Larverne penetrerer tyndhudede områder, f.eks. mediale øjenkråg, pattebasis, ventrale midtlinie lyskefold, hals, præputium.

78

Hvad er symptomerne på sommersår?

Eksudativt granulationsvæv, hvor grænseområdet til normal hud ofte er let fortykket. Kløe.

79

Diagnose, differentialdiagnoser og terapi for sommersår?

Diagnose: Symptomer, skrab (larver er op til 3mm lange, men ultratynde så kan kun ses i mikroskop. Evt. biopsi.
Differentialdiagnose: Granulationsvæv, sarkoider.
Terapi: Heler ofte i løbet af vinteren, men med tendens til recidiv. Man kan give flumetrin, moxidectin (ikke til lakterende køer), evt. prednisolon-behandling.

80

Hvad er agens for sommereksem (culicoides hypersensitivitet)?

Mitte Cullicoides spp, Simulium spp (800 arter).

81

Forekomst og patogenese for sommereksem (cullicoides hypersensitivitet)?

Især islandske heste (ikke på Island) og andre ponyracer. Sommerperioden. Sjældent hos heste <2 år.
Patogenesen er hypersensitivitetsreaktion type 1 og 4; IgG og IgE overfor mitternes spyt.

82

Hvad er symptomerne på sommereksem?

Svær kløe (man, hale, ryg), alopeci, hyperkeratose og evt. sekundære infektioner. Vigtigt med god anamnese her - sæsonbestemt.

83

Diagnose og differentialdiagnoser på sommereksem (cullicoides hypersensitivitet)?

Diagnose: Symptomer (Man har ingen antigentest).
Differentialdiagnoser: Haleskap (chorioptes), haleorm (oxyuris), lus, foderbetinget allergi, eosinofile knopper.

84

Terapi og profylakse for sommereksem (cullicoides hypersensitivitet)?

Undgå fold om omrgnen og aftenen, giv prednisolon, antihistamin, omega3 og omega6 fedtsyrer i foderet og topikal behandling med tjære-, svovl- eller salicylsyreshampoo.

85

Hvad skal man være opmærksom på, man kan inducere, hvis man giver Dexametason?

Laminitis. (Prednisolon bedre i forhold til risiko for laminitis).

86

Patogenese, symptomer, diagnose og terapi for Urticaria (nældefeber)?

Patogenese: Hypersensitivitetsreaktion type 1 (men også 2 og 3) på f.eks. insektstik, giftige planter, fodermidler, medicin, motion, kulde, stress.
Symptomer: Ødematøse hævelser (kvadler), evt. serumudsivning. Kløe +/-. I sjældne tilfælde systemisk kredsløbspåvirkning.
Diagnose: Symptomer.
Terapi: Steroider, antihistaminer.

87

Hvad er mælkeallergi hos kvæg?

Slags urticaria, ses i goldperioden, hvor der er mælkeproteiner i blodbanen som følge af højt tryk i yveret. Medfører type 1 hypersensitivitetsreaktion.

88

Hvad er den hyppigste autoimmune dermatologiske lidelse hos hest?

Pemphigus folliaceus.

89

Forekomst, patogenese, symptomer, diagnostik og terapi for pemphigus folliaceus?

Forekomst: Alle typer heste i alle aldre.
Patogenese: Autoimmun lidelse, hvor der dannes autoantistoffer mod bindingerne mellem keratinocytter i epidermis. Cellerne løsnes fra hinanden (acantholyse - vigtigt for diagnosen!). Ligeledes ses intraepidermale pustler.
Symptomer: Skæl, skorper, alopeci, pustler, evt. kløe. Kan være lokalt eller mere systemisk udbredt og evt. systemisk påvirket.
Diagnostik: Hudbiopsi, diff.diagnoser: Alle andre hudlidelser giver de samme symptomer.
Terapi: Langvarig prednisolonbehandling. Prognosen er rimelig god for unge heste.

90

Forekomst, patogenese og diagnostik for equine sarkoider?

Forekomst: Hyppigste neoplasi hos heste, ses hos alle aldre, dog tendens til yngre heste. Fibroepithelial tumor, der findes flere forskellige typer.
Patogenese: Bovin papillomavirus 1 eller 2, måske overførsel via insekter eller direkte kontakt hest-hest. Udvikles evt i område m tidligere traume, især tyndhudede områder. Evt. genetisk prædisponering.
Diagnostik: Hudbiopsi. Ved fibroblast proliferation i hvirvler vinkelret på basalmembranen. Og epidermis strækker sig ned i dermis som fingre. Traumer eller biopsier kan få sarkoiderne til at vokse. Derfor hold igen med biopsi.

91

Differentialdiagnoser til okkulte sarkoider, der ikke er tydeligt prominerende?

Slidmærker efter seletøj, dermatofytose/ringorm, alopecia arreata, pemphigus.

92

Hvad betyder verrukøse sarkoider?

At de er vortelignene - ofte tørre og med kraftig keratinproduktion.

93

Hvad er type A og type B nodulære sarkoider?

Begge er faste afgrænsede hævelser,
Type A: Frit forskydelig.
Type B: Ikke frit forskydelig.

94

Hvad er type 1 og type 2 fibroblastiske sarkoider?

Fibroblastisk sarkoider er en aggressiv type sarkoid, der kan være pendikulerende stilket (type 1) eller bredbaset (type 2).

95

Hvor ofte ser man mixed sarkoid, som er en blanding af de ovenfor beskrevne?

Ofte.

96

Hvordan diagnosticerer man equine sarkoider, og hvad bør man være opmærksom på?

Diagnostik ved hudbiopsi, MEN det aktiverer tumorcellerne - så lad vær. Udskær hellere hele tumoren og send den til histopatologi inklusiv billeder af den.

97

Hvad er differentialdiagnoserne til equine sarkoider?

Papillomer, fibromer, fibrosarkomer, pladecellecarcinomer, sommersår, granulationsvæv, neurofibromer, mastcelletumorer.

98

Terapi, sarkoider?
Prognose?

Lad dem være; Kortlæg dem. Man er ikke super glad for kirurgi, da der er høj recidivincidens, hvor de ofte kommer tilbage værre.
0-10% har spontan forsvinding.
Medicinsk: NSAIDs, Prednisolon og derefter Aciclovir, XXTERRA,
Immunoterapi,
Kryoterapi, laserkirurgi,
Ligering (ved stilkede tumorer),
Cisplatin (kemoterapeutikum).
Prognose: Reserveret.

99

Agens og forekomst, papillomer (vorter)?

Agens: Bovin papillomavirus 1-10,
Forekomst: Heste: Mule, hoved, øre, distalt på lemmer, genitalier.
Kvæg: Patter og yver, hoved, hals, ryg,
Får, geder: Sjældent.
Generelt unge dyr med spontan helbredelse efter 3-4 måneder.

100

Symptomer og terapi for papillomer?

Symptomer: Afgrænsede tørre og hyperkeratotiske prominenser, ikke kløende.
Terapi: Som for sarkoider (men ofte spontan helbredelse).

101

Hvordan klassificerer man melanomer?

3 udgaver; 1 er mild, 3 går i organer osv.

102

Forekomst, diagnostik og behandling, melanomer:

Forekomst: Ældre skimle - især haleregion og spytkirtler. Udgår fra melanocytter i huden og kan være benigne eller maligne.
Diagnostik: FNASP, biopsi.
Behandling: Ingen; De fleste heste lever uden problemer med melanomer, men hold øje med, om de vokser. Gør de det; Kirurgisk fjernelse og cimetidin.

103

Patogenese, forekomst og symptomer fotosensibilisering?

Øget lysfølsomhed i huden som følge af fotodynamiske stoffer.
Forekomst: Kvæg, får, hest på græs. IKKE pigmenteret område afficeres.
Symptomer: Initialt uro, hudkløe, rødme og hævelse der afløses af hudnekrose, hvor huden falder af. Ofte sekundære infektioner.

104

Hvad er primær fotosensibilisering?

Primær: Indtagelse af fotodynamiske stoffer, oftest giftige planter som prikbladet perikim, vild gulerod og rajgræs.

105

Hvad er sekundær fotosensibilisering?

Hepatogen fotosensibilisering; Leverlidelser kompromitterer galdeudskillelsen og fotodynamiske stoffer udskilles ikke med galden, men cirkulerer via kredsløbet ud til huden. Kan skyldes fascioliasis (Fasciola hepatica) eller hepatatoksiske planter.

106

Terapi, fotosensibilisering:

Undgå sollys, lokal behandling af læsioner, evt. systemisk antibiotika.

107

Forekomst, patogenese, symptomer og terapi for haletråd hos ungtyre?

Forekomst: Ungtyre på spaltegulv, ofte med høj belægningsgrad. Særlig høj forekomst om sommeren.
Patogenese: Lidelsen starter som en traumatisk læsion af halen, der udvikler sig til suppuration, osteomyelitis og embolisk spredning. Langsom og snigende udvikling.
Symptomer: Hævelse, ømhed, feber, reduceret tilvækst, symptomer på spredning, slingerhed, ledhævelser, liggesår (decubitus).
Terapi: Antibiotika, evt. haleamputation.