Bacillus anthracis Flashcards Preview

Bakterier > Bacillus anthracis > Flashcards

Flashcards in Bacillus anthracis Deck (15):
1

Gram(bacillus anthracis)

Positiv

2

Form(bacillus anthracis)

Stav

A image thumb
3

Kapsel(bacillus anthracis)

Polypeptidkapsel bestående af poly-D-glutaminsyre

Kun 1 serotype af kapsel, da den kun består af en enkelt bestanddel. 

4

Lejring(bacillus anthracis)

Single, parrede eller lange "serpentin"-kæder

A image thumb
5

Størrelse(bacillus anthracis)

1*3-8µm

Store

6

Andet(bacillus anthracis)

 

Sporedannede

  • Særdeles modstandsdygtige
  • Endospore: Inaktiv form af bakterien

Non-hæmolytiske

7

Ilt(bacillus anthracis)

Fakultativ anaerob, men aerobe forhold kræves for sporedannelse, og derfor ses sporer ikke hos B. anthracis, når den findes i blodet.

8

Mobilitet(bacillus anthracis)

Ubevægelige

9

Forekomst(bacillus anthracis)

Bakterien forekommer ikke i DK, men kan importeres via uld og skind.

Biologisk terrorisme. Blev brugt i 2001 anthrax angrebene.

10

Smittekilder(bacillus anthracis)

Bakterien er en zoonotisk patogen og smitter fra kontamineret dyr(ofte græsædende) til mennesker på forskellige måder.

Obs: Ikke smitte fra menneske-menneske, fordi replikationen sker i mediastinal lymfeknuder og ikke i bronchierne.

Findes naturligt i jord og smitter herfra græsædende dyr.

  • Inhalation af sporer via støv(inhalationsantrax)
  • Sporer ind via små rifter i huden via kontamineret jord eller inficered animale produkter som uld og skind--> kutan antrax. 95% af alle infektioner hos mennesker. Infektionen fås via forarbejdning med fx kontaminerede uld eller skind
  • Indtagelse af sporer via GI --> intestinal antrax. Meget sjældent hos menneske, men dyr smittes typisk denne vej.

Fordi at bakterien laver sporer, kan jord og animale produkter være infektiøse i mange år.

 

11

Virulensfaktorer(bacillus anthracis)

Virulente bacillus anthracis bærer gener for tre toxiner på et stort plasmid pXO1. Toxinet kaldes anthrax-toxinet. 

Toxinet består af:

  • Protective antigen(PA)
    • Protein der binder til receptorer på værtsceller, kløves og laver en ringformet complex. Dette complex binder op til tre molekyler af LF og/eller EF. Efter de er bundet, kommer complexet ind i cellen via endocytose og LF og EF frigives til cellen. Dette sker ved at vesiklens pH falder, hvilket gør, at der formes en pore af PA, som frigiver LF og EF.
  • Edema factor(EF)
    • Aktiverer adenylatcyklasen-->øgning i cAMP --> ødem, som det ses ved miltbrand.
  • Lethal factor(LF).
    • Stimulerer makrofagers frigivelse af TNA-alpha, IL-1ß og andre proinflammatoriske cytokiner --> øger infektionsprocessen.
    • Fører desuden til apoptose af målcellen, hvilket gøres ved at kløve MAP-kinase.

De er ikke toxiske individuelt men danner vigtige toxiner når de kombineres sammen. De invaderer sammen en celle og forstyrrer cellens signaleringsvej. Kombinationerne ser sådan ud:

  • PA+EF = edematoxin
  • PA+LF = lethal toxin

Både EF og LF inhiberer værtens innate immunforsvar. 

Kapslen er også en virulensfaktor: gener for denne bæres på et andet plasmid: pXO2: inhiberer fagocytter

Ved inhalationsanthrax:

Bakterien indåndes, og kommer vandrer herefter over til de mediastinale lymfeknuder, hvor de replikerer. Herefter spreder de sig videre til blodet.

 

12

Sygdomme(bacillus anthracis)

3 former for miltbrand

Kutan anthrax:

  • Efter 2-3 dage opstår en lille kløende papel, som tørrer ind og efterlader et sår(malignt pustel).
  • I midten opstår nekrose, ses som mørkt dødt væv = Eschar formation. 
  • Systemiske tegn, smertefulde hævede lymfeknuder og massivt ødem kan opstå.
  • 20% mortalitet ved ubehandlet.

Inhalationsanthrax: 

  • Latensperiode på omkring 2 måneder hvor det er asymptomatisk
    • 1. stadie: Feber, muskelsmerter, nonproduktiv hoste, træthed
    • 2. stadie: Værre feber, ødem, hævede mediastinale lymfeknuder(hævet abdomen). Respirationsbesvær og sepsis. 50% får meningitis
    • Op mod 100% dør uden behandling. 

Gastrointestinal anthrax: 

  • Symptomer afhænger af infektionssted.
  • Øvre del af fordøjelseskanalen giver sår i mund eller øsophagus, hævede lymfeknuder, ødem og sepsis. 
  • Er invasionen i tarmsystemet: 
    • Kvalme
    • Opkast
    • Utilpashed
    • Leder til systemisk sygdom
  • 25-50% mortalitet

A image thumb
13

Diagnose(bacillus anthracis)

Dyrkning af væske fra vesikler omkring pustler og fra blod og cerebrospinalvæske.

PCR kan anvendes, da bakterierne har helt unikke gener. 

Direkte af test af kapslens antigen ved hjælp af Direct Fluorescent Antibody(DFA)

Kulturdyrkning:

  • Kan dyrkes på blodagar. 
  • Ingen hæmolyse(modsat b. cereus)
  • Kapslen dannes ikke i kulturerne
  • Ingen sporer i kliniske prøver --> kun ved inkubering ved lav CO

Mikroskopi:

  • Gram-farvning af perifert blod, da der er store mængder bakterie rundt om såret.

 

14

Behandling(bacillus anthracis)

Behandling er ciprofloxacin, hvilekt kan reducere mortaliteten fra 20% til 1% ved kutan antrhax. Penicillin i store doser er også effektivt. Behandlingseffekten ved inhalations-anthrax er ringe, men anbefales.

15

Forebyggelse(bacillus anthracis)

Vaccination

  • Er mulig, men anvendes ikke i DK pga. den lave forekomst.
  • Acellulær vaccine.
  • Vaccination af dyrebesætninger, mennesker i endemiske områder, personer som arbejder med importerede dyreproduktioner og soldater

Brug af kitler, handsker og masker ved omgang med skind og huder fra Asien og Afrika.

I tilfælde af smittende dyr foretages hurtig nedslagtning og forbrænding.