Staphylococcus aureus Flashcards Preview

Bakterier > Staphylococcus aureus > Flashcards

Flashcards in Staphylococcus aureus Deck (20):
1

Gram(staphylococcus aureus)

Positiv: tykt peptidoglykanlag

2

Form(staphylococcus aureus)

Kokker(små, runde)

3

Kapsel(staphylococcus aureus)

Mange har en polysakkarid kapsel, - beskytter mod fagocytose.

De fleste stafylokokker producerer biofilm, som kan binde dem til fx katetre, og er især vigtig for de relativt avirulente coagulase-negative stafylokker.

4

Lejring(staphylococcus aureus)

Klaser(refererer til navnet at de vokser i et mønster der minder om vindrueklaser)

5

Størrelse(staphylococcus aureus)

0,5-1,5 µm

6

Andet(staphylococcus aureus)

Koagulasepositiv (som den eneste staphylococcus). Den producerer enzymet koagulase, som bruges som diagnostisk test --> s. aureus i plasma omdanner fibrinogen til fibrin --> dannelse af en blodprop.

Ingen sporedannelse.

Betahæmolytisk.

Kan gro i temperaturer fra 18°-40°C og i høje saltkoncentrationer.

Tåler længerevarende udtørring og er varmetolerante

7

Typeinddeling(staphylococcus aureus)

I dag bruger man "spa-typning", der er en sekventering af genet for protein A.

Typningen bruges i dag til overvågning af især MRSA, men også til udredning af smittekilder og smitteveje i forbindelse med større udbrud af infektioner med S. aureus.

8

Ilt(staphylococcus aureus)

Fakultativt anaerob

9

Mobilitet(staphylococcus aureus)

Ubevægelige

10

Catalase(staphylococcus aureus)

Positiv. Eliminerer hydrogenperoxid til H2O og O2.

11

Epidemiologi(staphylococcus aureus)

Forekommer i næsen hos 15%-30% voksne. Findes også i huden, som en del af normalfloraen. Forårsager infektion på steder hvor modstanden er svækket, fx sår. Hyppig årsag til sygehuseinfektioner og anden hyppigst årsag til bakteriæmi i DK efter E. Coli.

90% af S. aureus er resistente over for almindelige penicillin på grund af Beta-laktamaseproduktion. I Danmark er 1-5% S. aureus meticillinresistente, kaldet MRSA.
 

12

Smittekilder og smitteveje(staphylococcus aureus)

Ved direkte eller indirekte kontakt(sengetøj og beklædning). Desuden ses hyppigt autoinfektion (endogensmitte)

Forskellige typer af sygdommen cirkulerer på sygehusene i forhold til samfundet -> anederledes resistensmønstre/virulens. "Sygehus-erhvervet vs. samfundserhvervet".

13

Virulensfaktorer/patogenese(staphylococcus aureus)

Adhærence:

  • Biofilm (kan også kaldes slimlag)--> beskytter mod fagocytose. Binder bakteriene til væv, men også fx katetre og transplantater.

Vævsnedbrydende faktorer (gør at bakterien kan sprede sig i væv):

  • Hyaluronidase
  • Forskellige lipaser
  • Fribrinolysin -> opløser fibrin clots. 

Undgåelse af fagocytose/immunsystemet:

  • Kapsel > forhindrer fagocytose
  • Peptidoglycanlaget har endotoxin-lignende aktivitet, som stimulerer produktionen af endogene pyrogener, aktivering af komplement og produktion af interleukin 1 fra monocytter og aggrering af leukocytter. Inhiberer ydermere også fagocytose.
  • Overfladeprotein A (spa)--> binder Fc-del på IgG
  • Koagulase (clumping factor proteins) binder til  fibrinogen --> fibrin --> bakterierne klumper sammen. Koagulasens rolle spekulerer man over, men en teori er, at coagulasen gør sådan, at der kommer en fibrinhinde omkring bakterie--> antifagocytotisk
  • Har en nuklease, som kan hydrolisere viskøst DNA, - gør det mindre viskøst (hjælper med bakteriel spredning)
  • Biofilm

14

Toxiner(staphylococcus aureus)

Toksiner:

  • Enterotoksiner(A-X):
    • Inducerer symptomer på madforgiftning, som kvalme, opkast og diarre.
    • Superantigener
  • Toksisk shock syndrome toxin(TSST-1):
    • Superantigen --> Krydsbinder TCR og MHC II uafhængingt af hvilket peptid MHC II har i sin kløft. Utroligt mange T-celler vil blive stimuleret med massiv cytokinfrigørelse (især TNF-alfa)
  • Cytotoxiner:
    • Membranskadende toxiner
    • Nogle virker hæmolyserende og andre lyserer neutrofile.
  • Exfoliative toxiner: Ødelægger de intercellulære broer i epidermis --> SSSS(dermatitis). To former: ETA og ETB.

15

Toxinmedierede sygdomme(staphylococcus aureus)

Forårsager sygdom enten via produktion af toxiner eller gennem direkte invasion og destruktion af væv.

Toxinmedierede:

  • Stafylococcal scalded skin syndrome(SSSS):
    • Exfoliative toxiner fra S. aureus. Pludselig perioralt erytema--> spredes til hele kroppen på 2 dage --> huden falder af og der ses tyndvæggede blærer --> epithelet heles igen efter 7-10 dage. Ses oftest hos børn. Skyldes tet toxin, som kan kløve desmoglein-1 (indgår i desmosomer). Man kan ikke dyrke bakterierne, - toxinmedieret.

Fødevareforgiftning:

  • Ses efter indetagelse af enterotoxinet. Bakterien kan gro ved stuetemperatur eller varmere og gfrigive toxin. Vil ikke smage anderledes.
  • Selvom bakterien dør ved opvarmning, er toksinet varmestabilet og inaktiveres vanskeligt, - hjælper ikke at give antibiotika.

Symptomer: Diarré, opkast, abdominale smerter og kvalme. Forsvinder inden 24 timer.

  • "Tamponsyge": Toxic-shock-syndrome: TSST. Starter med rødt udslæt og senere afskalning af huden, høj feber og hypotension. Det sidste kan udvikle sig til shock. Skyldes bakterier i fx sår producerer toxiner, som kommer ind i blodet. Kræver ilt og neutral pH, hvilket er sjældent der er i et sår. Uden behandling kan man dø inden for timer.

16

Hudinfektioner sygdomme(staphylococcus aureus)

Bulløs impetigo: Kan også skyldes streptococcus pyogenes. Der ses store væskende blærer med pus, kaldet bullae, og relateret til produktion af et epidermolytisk toksin (A eller B, - serinprotease, der kløver desmoglein-1 i str. granulosum) der løsner huden. Risiko for SSSS ved spredning af toksinet.

I sin mildere form kaldes den blot impetigo eller børnesår (mere hyppigt). Der ses små væskende blærer, der dog hurtigt bliver skorpedækkende i ansigtet ved næse og mundvige, ved håndledene og på truncus. Lokaliseret form for SSSS. Kløe, - infektionen spredes let.

Folluculitis - pyogen infektion af hårfollikler, - huden løftes, og det bliver rødt, og der kommer pus nedenunder huden:

  • Pyogen infektion i hårfollikler ved basen af øjenlåget -> kan give bygkorn.
  •  Det er enzymet koagulase, der koagulerer plasma og danner en hinde af fibrin rundt om batkerien, - dette menes at have betydning for abcessdannelsen. Folliculitis er sårledes en purulent hårsæksbetændelse med dannelse af millimeter stor pustler, små abscesser. Furunkler er dybere infektioner i huden med abscesdannelse, der gennembryder huden og udtømmer pus. En samling af furunkler kaldes karbunkler.

17

Andet sygdomme(staphylococcus aureus)

Abscesser:

  • Bakteriens produktion af koagulase menes at have betydning for abscesdannelsen og hæmning af fagocytosen. Abscesser kan opstå overalt som resultat af en hæmatogen(via blodet) spredning. Her er et eksempel:
  • Folluculitits er fx en purulent hårsæksbetændelse med dannelse af millimeter små abscesser (pustler). 
  • Furunkler er dybere infektioner i huden med abscesdannelse, der gennembryder huden og udtømmer pus, - en samling af disse kaldes karbunkler.

Sårinfektioner:

  • Fx efter kirurgisk indgreb, hvor bakterien kommer fra huden og ind i et sår. Infektion karakteriseres ved ødemer, udslæt, smerte og pusdannelse.
  • Produktion af vævsnedbrydende enzymer som lipaser, hyaluronidaser, staphylokinaser(fibrinolysin) og proteinaser forhindrer effektiv sårheling.
  • Bemærk dog, at der skal en meget stor dosis af bakterier for at inficere en rask og normal individ, - dog kan der ske infektion, hvis der er et fremmedlegeme i såret.

Ostemyelitis:

  • Infektion og pusdannelse i knoglerne. Ses i forbindelse med hæmatogen spredning eller åbne knoglebrud (traume).
  • Brodie Abscess: isoleret osteomyelitis i metafysen af rørknogle, og forekommer kun hos voksne.

Septisk arthritis:

  • Næsthyppigste årsag til arthritis(hyppigste er n. gonorrhoeae).
  • Kommer pga. hæmatogen spredning fra et fokus.
  • Smertefulde erythematøse led med purulent væske ved dræning. Ofte de store led, - fx knæ.

Sepsis:

  • Intravenøse eller arterielle katetre eller hos stiknarkomaner. Kan også komme fra et sår.

Endocarditis:

  • Oftest venstresidig. Kommer sandsynligvis fra en hudinfektion, - mere end 50% af tilfælde af S. aureus bakteriæmi kommer efter en operation eller fra langvarigt brug af et kontamineret intravaskulært kateter. Kan nedsætte cardiac output og er meget alvorlig og kræver behandling.

Meningitis - sjældent, - kan fx forekomme i forbindelse med bakteriæmi eller hos patienter, som har permanent epideuralkateter til morfininfusion.

Pneumoni, - sjældent:

  • Alvorlig bronchopneumoni med abscesdannelse. Typisk i forbindelse med sepsis, men også hos immunsupprimerede og superinfektion ved influenza.
  • Hæmatogen spredning kan forårsage pneumonien -> ses ved bakteriæmi
  • Kan også forårsages af aspiration, som nærmest kun ses ved ældre, patienter med cystisk fibrose, influenza eller KOL.
  • Nekrotiserende: Opkast af blod + septisk shock, skyldes MRSA, - slemmere version med højere mortalitetsrate.
  • Emphyema: pus i lungerne ses hos 10% af patienter med pneumoni og S. aureus er ansvarlig for 1/3 af alle tilfælde.
  • Immunsupprimmerede er også særligt følsomme.

18

Diagnose(staphylococcus aureus)

Prøver fra pus, sputum(ekspirat), blod mm. dyrkes på blodagar og de fleste andre medier.

Mikroskopi

Nucleinsyre-baseret test

  • Bruges på sårprøver og næsepodning. 

Kulturdyrkning:

  • Kolonier kan have en gul/guldfarve ved inkubation grundet carotenoid pigment som dannes ved vækst af bakterien. Andre staph er hvide.
  • Selektive medier: Fx mannitol-salt agar.
  • Langt de fleste er betahæmolytiske.

Koagulasetest

Agglutinationstest som detekterer koagulase og protein A.

 

19

Behandling(staphylococcus aureus)

Abscesser behandles bedst med incision.

90% af bakterier i Danmark er resistent over for penicillin p.g.a. produktion af penicillinase(beta-laktamase specifik for penicillin). Derfor: Meticillin eller dicloxacillin. Vancomycin til MRSA. Dog begyndende resistens over for dette stof også.

MRSA har MecA-gener som koder for det penicillinbindende protein der medfører resistens. Kan bruges til resistensbestemmelse.

20

Forebyggelse(staphylococcus aureus)

Hygiejne.

Bakterien kan ikke gro eller udskille toksiner ved køleskabstemperatur og kan også vokse saltholdigt.

Svært at undgå spredning fra person til person.

Svært at kontrollere spredning af MRSA, fordi den bæres asymptomatiske i næsen.