Helicobacter pylori Flashcards Preview

Bakterier > Helicobacter pylori > Flashcards

Flashcards in Helicobacter pylori Deck (17):
1

Gruppe (Helicobacter pylori)

Helicobacter

2

Gram-farvning (Helicobacter pylori)

Gram-negative

3

Kapsel (Helicobacter pylori)

Har ingen, - i hvert fald ikke ifølge bogen.

A image thumb
4

Lejring (Helicobacter pylori)

Tilfældigt

5

Størrelse (Helicobacter pylori)

0,5 - 1 µm x 2-4 µm

6

Andet (sporedannelse, koagulase, hæmolyse, serotyper)(helicobacter pylori)

Flageller i den ene pol. 

Urease:

  • Inaktivt i de fleste biokemiske tests, men producerer en ekstremt stærk urease (spalter urea), hvilket danner ammoniak, som neutraliserer mavesyren, hvilket er essentielt for dens overlevelse.

LPS i ydre membran:

  • Lipid A
  • Core oligosakkarid
  • O-sidekæde (menes at være med til at undgå immunsystemet, da det liger Lewis antigenerne (blodtyper)) 

Kan ikke oxidere eller fermentere kulhydrater ligesom campylobacter jejuni.

A image thumb
7

Form (Helicobacter pylori)

Spiralformede stave, krumme. Er coccoide hvis gamle.

8

Inddeling (Helicobacter pylori)

Findes flere arter, men H. pylori er vores pensum.

9

Ilt (Helicobacter pylori)

Mikroaerofile (lavt ilt niveau og højere CO2 niveau for at vokse). Vækst kræver kompleks medium med blod, serum, kul, stivelse eller æggeblommer. 30-37 grader.

10

Mobilitet (Helicobacter pylori)

Meget bevægelige p.g.a. flageller

11

Oxidase og catalase-test(helicobacter pylori)

Begge tests er positive

12

Forekomst (Helicobacter pylori)

H. pylori er en usædvanlig bakterie i det den er i stand til at etablere en livslang kolonisering i ventriklen af ubehandlede personer. I Danmark er det omkring 20% af befolkningen, som er eller har været smittet med H. pylori. De fleste smittede har ingen symptomer.

Mennesket er eneste reservoir.

Findes alle steder, men der ses flest infektioner i U-lande (langt flere bærer den).

H. pylori er assoiceret med gastritis, gastrisk mavesår, ventrikelcancer og ventrikellymfomer (via MALT). Menes dog at beskytte mod gastroesophageal reflux, adenocarcinoma i oesophagus og cardia af mavesækken, så man skal måske ikke behandle asymptomatiske bærere!

75%, der bærer bakterien, er asymptomatiske. 15% får kronisk atrofisk gastritis (fleste uden symptomer) og de resterende 10% får mavesår. Kræft er sjældent, men adenocarcinom den mest hyppige form. Den anden cancerform hedder MALT-lymfom. Stærkt associeret til disse kræftformer.

13

Smittekilder og smitteveje (Helicobacter pylori)

Sandsynligvis fækal-oral rute.

14

Virulensfaktorer/patogenese(helicobacter pylori)

Initiering af kolonisering i mavesækken kræver:

1. blokering af syreproduktion via et bakterielt syreinhibitorisk bakterielt protein

2. Neutralisering af mavesyre med den bakterielle urease, som danner ammoniak.

Herefter kan den bevægelige bakterie passerer gennem slimet i maven (kan gøres, da den er meget bevægelig) og adhærerer til ventriklens epithelceller via multiple overfladeadhæsionsproteiner.

Cytotoksin (CagA):  

  • Findes på en "pathogenicity island", som består af 30 gener. Disse gener koder også for et type VI secretionssystem, som virker som en nål, - den injicerer CagA ind i epitelcellerne:
  • Påvirker cytoskelletstrukturen
  • Andre gener i øen opregulerer IL8 produktion, som tiltrækker neutrofile granulocytter -> disse frigiver protease + reaktive oxygen molekyler -> menes at være med til dannelse af mavesår.
  • Urease:
    • Spalter urinstof -->
    • pH-stigning i omgivelserne.
    • Kan derfor neutralisere syre, så bakterien kan leve i surt miljø, - fx i ventriklen.
    • Ureasen medierer desuden destruktion af vævet ved produktion af biprodukter.
  • VacA er et protein, der danner vakuoler i epithelcellerne og skader dem dermed.
  • Mucinase: 
    • Spalter mucin, så det kan komme ind til epithelet.
  • Phospholipase: 
    • Spalter gastriske mukosale phospholipider
  • Polære flageller

Skaber altså vævsskade.

15

Sygdomme/infektioner/symptomer (Helicobacter pylori)

  • Gastritis (mavekatar):
    • Infiltration af neutrofile og mononukleære celler i slimhinden.
    • Er karakteriseret ved mavesmerter, oppustethed, kvalme, opkast og manglende syresekretion.
    • Kan udvikle sig til kronisk gastritis, og 10-15% af disse vil udvikle mavesår.
  • Peptic ulcer (mavesår):
    • Udvikler sig ved stedet med intens inflammation, - ofte ved overgangen mellem corpus og antrum
    • Kan også give duodenal sår
  • Gastric adenocarcinoma
  • Mucosassocieret lymfoid tissue (MALT) B-celle lymfomer.
  • Man mener, at årsagen til cancer er, at kronisk gastritis fører til udskiftning af mucosa med fibrose og proliferation af epithel, - øger risikoen med 100 gange. Stammer med CagA er også associeret med øget risiko for cancer.
  • H. pylori er ansvarlig for 85% af alle de gastriske sår og 95% af de duodenale sår.

16

Diagnose (prøver + dyrkning) (Helicobacter pylori)

Man kan påvise H. pylori antigener i fæces, hvilket har en sensitivitet og specificitet på ca. 95% -> godt valg!

Man kan også benytte serologi, - påvisning af IgG-antistoffer.

Disse er de to benyttede måder på Skejby.

Man kan tage en biopsi via kikkertundersøgelse, og mikroskopere på den samt dyrke den. Dette har god sensitivtet og specificitet, men er ret invasivt. (bruges ikke)

Man kan også påvise ureaseaktivitet. Man giver et urinstof, som er mærket med C14 oralt. Urinstoffet vil herefter blive spaltet, og C14 vil herefter kunne måles i udåndingsluften, - dog ret dyr test.

 

17

Behandling/resistens (evt. genetiske faktorer) (Helicobacter pylori)

Kombinationsbehandling = antibiotika (macrolider + B-lactam)  + syre-hæmmere (proton-pumpehæmmere). Oral i 7-10 dage.

Ingen vaccine. Man ved, at H. pylori stimulerer et stærkt TH1 cellerespons, men dette har ikke kunnet hjælpe med at udvikle en vaccine. I dyremodeller er det lykkedes at lave en vaccine, som inducere et TH2 cellerespons, som virker beskyttende.