Hantavirus Flashcards
Gruppe(hantavirus)
Familie: Bunyavirus
Genus: Hantavirus
Størrelse(hantavirus)
90-120 nm
Struktur(hantavirus)
Nucleocapsidet inkluderer RNA-afhængig RNA polymerase (L protein) og to nonstrukturelle proteiner (NSs, NSm). Ydemere findes tre unikke -ssRNA, - den store (L), medium (M) og lille (S).
Ingen matrixproteiner ulig andre -ssRNA.
Form(hantavirus)
Sferisk
Envelope(hantavirus)
Ja, med glykoprotein G1 og G2 (kodet af M)
Smittekilder(hantavirus)
Zoonistisk virus
Findes i gnavere(primært mus og rotter)
Smitter via aerosoler fra disses urin og fæces som indåndes. Der står også bare nær kontakt i bogen.
Replikation(hantavirus)
G1 proteinet interagerer med ß-integriner receptor på værtscelle og virus optages ved endocytose.
Envelope fusioner med endosom membran og vesikel forsures, og herved frigives nucleocapsidet til cytoplasma hvor protein syntesen foregår.
Replikation foregår også i cytoplasma. Virus samles ved at budde i Golgi.
Virus frigives fra cellen ved lysis eller exocytose.
Virulensfaktorer/patogenese(hantavirus)
Virus spredes af gnaveres urin.
Virus danner infektion i lungen og bliver i lungen hvor den forårsager hemoragisk vævsdestruktion og dødelig pulmonær sygdom.
Ligesom togavirus, flavivirus og arenavirus, så er bunyavirus gode til at inducere dannelsen af type 1 interferoner. Sygdommen, der kommer er en kombination af immun og viral patogenese.
Kliniske sygdomme/symptomer(hantavirus)
Sin nombre:
-Pulmonært syndrom- med feber, hovedpine, myalgi, hoste, kvalme. Hurtig respiration og hypotension. Lunge infiltrater og nedsat saturation. Evt. lungeødem. Fatal i over 50% af tilfældende.
Hantaan virus:
-Hæmorrhagisk feber med renalt syndrom(meget alvorligt)
Nephropatia epidemica –> hyppigste hantavirus i Skandinavien –> mildt forløb: influenzalignende symptomer efterfulgt af nyreinsufficiens.
Diagnose(hantavirus)
Stilles serologisk og/eller med PCR på blod eller urin.
Profylakse(hantavirus)
Ingen vaccine.
Undgå kontakt med gnavere og udryd deres levesteder.
Immunsystemets håndtering
Antistoffer er vigtige for at kontrollere viræmi: interferon og cellemedierede imunitet kan forhindre vækst af infektionen og kan bidrage til sygdommen.