HIV Flashcards
Gruppe(HIV)
Retrovirus. Lentivirus–> langsomme virusassocieret med neurologisk og immunosuppresiv sygdom.
Genomet består af enkeltstrenget RNA som skal transkriberes til cDNA før det kan indsættes i målcellens genom -> sker via selvkodet reverse transkriptase
Størrelse(HIV)
80-120 nm
Nucleinsyre(HIV)
+ssRNA x2 (idet der i capsidet er to identiske kopier af RNA genomet).
Virus indeholder reverse transkriptase, integrase og tRNA (fungerer som primer for RT)
Form(HIV)
Nucleocapsidet af HIV-genomet har form som en keglestub (består af p24).
Capsid(core(HIV)
Ja, som er omgivet af envelope: glykoproteiner fra budding fra kernemenbranen.
Inde i den kegleformede proteincore: indeholder 2 identiske kopier af +RNA
Capsid/core antal(HIV)
Her findes 10-50 kopier af revers transkriptase og integraseenzymerne og 2 tRNA som fungerer som primere
Envelope(HIV)
Ja, med glykoproteinerne:
gp120:
-binder til overfladereceptorer på værtscellerne.
-Bestemmer i starten vævstropismen og genkendes af neutraliserende antistoffer) og
gp41:
-promoverer celle-celle-fusion:erhverves ved budding fra plasmamembranen.
-danner slikkepindeformede spikes på overfladen af vironet sammen med gp120
Stabilitet(HIV)
Inaktiveres nemt(envelope) og skal overføres via kropsvæsker
Inddeling(HIV)
HIV-1, som forekommer over hele verdenen:
-4 genotyper: M(main),N,O,P som yderligere kan inddeles
HIV-2, som forekommer i Vest Afrika, er mindre smitsom
Smittekilder(HIV)
Smitter ved seksuel kontakt.
Virus smitter før initiale symptomer opstår.
Hovedsmittevej: seksuel kontakt. Smitte fra moder til foster under selve fødslen og via brystmælk ved amning.
Smitte via genbrugte nåle.
Kan også smitte ved blodtransfusion.
Replikation(HIV)
Replikerer og producerer viralt RNA fra et DNA-kopi af det virale RNA.
1) Gp120 binder til CD4. Dette medfører voldsomme ændringer i gp120, som gør den i stand til at binde til en G-koblet kemokinreceptor(som er co-receptor) på værtcellens membran. Co-receptoren er ved den initiale infektion CCR5 som udtrykkes på alle subtyper af Th-celler og myeloide celler(makrofager, monocytter, DC og gliaceller i hjernen). Senere under den kroniske infektion af en person muterer env-genet og dette medfører at gp120 binder til CXCR4-receptoren som udtrykkes på Th-celler og derved får virus tropisme kun for Th-celler.
2) Binding af receptor og coreceptor får virusenvelope og cellemembran i tæt kontakt. Gp41 ændrer herefter konformation og promoverer fusion af envelope og cellemembran hvilket gør at den virale genom afleveres til værtcellens cytoplasma.
3) Den tidlige fase af replikationen begynder ved at enzymet reverstranskriptase danner dobbeltstrenget DNA ud fra RNA-genomet. Herefter afleveres det dobbeltstrengede cDNA til kernen og splices ind i værtscellens kromosomer via integraseenzymet som kommer med HIV-virus. Integrationsprocessen kræver at cellen vokser, men cDNAet kan ligge cirkulært i kernen indtil det sker.
4) HIV-virus kan blive latent i kernen indtil cellen aktiveres til vækst. Når cDNA’et integreres ind i cellens DNA begynder late transkriptionen af det virale genom via cellens normale replikationsapparat. Transkriptionen producerer en RNA-streng som simple retroviruser kan processere til adskillelige mRNA’er som indeholder gag, gag-pol eller env-genet. Den store RNA-streng kan også omdannes til nye virioner.
5) mRNA’erne gag, gag-pol og env bliver translateret til polyproteiner, som kræves spaltning via en protease for at fungere.
6) De spaltede virusproteiner samles til et nukleocapsid som indeholder reverstranskriptase, integrase og to kopier af RNA-genomet. HIVs membranproteiner transporteres til værtcellens membran. Nukleocapsidet indelukkes i en udposning af cellemembranen(som bl.a. indeholder MHC og andre receptorer) som til sidst afsnøres fra værtscellen via budding. Budding dræber ikke nødvendigvis cellen. HIV kan også spredes fra celle til celle ved at danne syncytia og multinukleære kæmpeceller. Syncytia er ustabile og øger den cytolytiske aktivitet af virus. Efter frigivelse fra cellen kløver den virale protease Gag og Gag-Pol polyproteinerne for at frigive RT og forme den virale kerne.
Virulensfaktorer(HIV)
HIV giver immunosuppression ved at reducere antallet af CD4-T-celler.
Den afgørende determinant for virussets patogenese er den tropisme for CD4-celler og myeloide celler.
Virus inficerer som regel slimhinder, opfanges af bl.a. DC-celler som præsenterer virus i lymfeknuderne for T-celler.
Spredes herfra til blodet. Antallet af CD4-celler begynder at falde(Man måler på CD4-load og viralt-load for at måle sygdomsprogressionen).
Udviklingen af AIDS-symptomer er associeret til øget virusfrigivelse til blodet, øget T-celle tropisme, fald i antal CD4-T-celler og dermed fald i total T-celle antal p.g.a. manglende hjælperfunktion.
M-tropisme i starten -> binder makrofager, DC, T-celler og hæmopoeitiske stamceller–> mutation i ENV for gp120–> ændrer tropisme fra CCR5-receptor til CXCR4 som kan findes på T-celler. Mangler man CCR5-receptor er man resistent over for HIV
Vigtige gener(HIV)
Gag: Koder for strukturelle proteiner (fx capsid p24)
Env: Koder for glykoproteiner og envelope
Pol: Koder for polymerase, integrase, og protease
Tat: Stimulerer syntesen af proteiner ved at opregulere transkriptionen af mRNA
Rev: Fører usplicet mRNA ud i cytosolen
Nef: Nedregulerer CD4 og MHC1 ekspressionen (vigtig!) Essentiel for udvikling af HIV til AIDS
Årsager til fald i T-celler(HIV)
1) HIV-induceret cytolyse af inficerede CD4+Th-celler som har undgået immunforsvaret(permissive cell).
2) Tc-celle cytolyse
3) Kronisk immunaktivering som følge af HIV-antigenudfordringen
4) Induktion af pyroptosis af CD4+Th-celler, - induceres af DNA’et. Inflammatorisk celledød, som tiltrækker flere T-celler, som også kan inficeres. Kan også dø ved apoptose.
5) Syncytiadannelse ødelægger cellen.
6) Nedsat produktion af T-celler fra thymus.
HIV-undgåelse af immunsystemet(HIV)
1) Infektion af lymfocytter og makrofager, inaktivering af CD4-celler –> inaktivering af regulation af immunsystemet
2) Undgåelse af antistoffer: antigendrift via mutation af gp120, glykosylering af gp120 og direkte celle-cellespredning og syncytiadannelse. Skyldes at reverstranskriptasen er meget error prone.