Anæstesi - ekstra Flashcards
Hvilke tiltag bør man sørge for ved den præoperative vurdering?
Omsorgsfuld behandling og samtale med patienten (for at skabe ro omkring indgrebet).
Vurdering af helbredstilstanden (fysisk og psykisk), og igangsætning af evt. supplerende behandling eller udskydelse hvis nødvendigt.
Hvad skal der overvejes ved det præoperative tilsyn inden den enkelte operation?
Planlægning af præmedicin (typisk ½-1 time inden operation), anæstesiform og postoperativ behandling.
Vigtige fokuspunkter for den anæstesiologiske journal?
God anamnese. Mallampati-score. Nakke-bevægelighed. Fysiske tilstand (respiratorisk og cirkulatorisk i fokus). Spørge til PS-score. “Pt. der kan gå på trapper til 1. sal kan typisk klare en operation”.
Blodprøver inden anæstesi?
Hgb, BAC-test (ved behov for transfusion), nyrefunktion og ALLERGIER!
Typiske valg til præmedicinering?
Benzodiazepiner, opioider og paracetamol. Gives ½-1 time inden operation normalt.
Fasteregler inden operation?
Total faste fra føde 6 timer inden operation. Tykke væsker 4 timer inden (fx kaffe med mælk). Tynde væsker 2 timer inden operation.
Ved akutte operationer, kan man lave crash-induction for at undgå aspiration. Ellers vil man her ofte lægge en ventrikelsonde.
Typiske tilstande, der kan afgøres ved st.p.?
Pibende respiration: bronkospasme, obstrueret luftvej.
Raslen, kun ved inspiration: inkompensation
Raslen, ved inspiration og ekspiration: sekretstagnation
Nedsatte respirationslyde: atelektaser, svær bronkospasme, væske eller evt. forkert placering af tube.
Ensidigt nedsat respirationslyd: pneumothorax.
Hvilke muligheder er der for at få et objektivt indtryk af patientens tilstand under anæstesi?
Respirationsmønster. Hudfarve. Cilliære reflekser. Palpation af hud, brystkasse og hals. St.p. og St.c.
Hjælpemidler til monitorering af patienter under operation?
SAT-måler. CO2-måling i udånding (kan give samme info som a-gas, uden at være invasiv). Temperatur (måles bedst i blærekateter). EKG. EEG. Muskel-aktivitetsmåler (måler anæstesidybden). A-nål til BT. CVK (kan måle CVP som er udtryk for væskestatus og evt. påvirkning af hæmodynamik).
Første tiltag ved patienter med truede luftveje?
Aflåst/stabilt sideleje til bevidstløse patienter med naturlig vejrtrækning.
Hvis tungen obstruerer vil det være nødvendigt med hage- eller kæbeløft.
Hvis ikke basale tiltag afhjælper problemet vil man starte med en NPA, derefter en OPA.
Indikationer for intubation?
Patienter, der er bevidstløse og har fravær af normal vejrtrækning bør intuberes.
Patienter der skal opereres i GA, skal intuberes.
Man vælger ofte larynxmasker til patienter på dagkirurgiske afdelinger - ingen sikring mod aspiration.
Man vælger endotrakeal intubation til mere omfattende operationer - den eneste 100 % sikre luftvej.
Hvordan tjekkes placeringen af endotrakealtuber?
St. p., egale thoraxbevægelser, CO2-måling på udåndingsluften (her skal være CO2 for korrekt placering).
Procedure ved intubation?
Patienten får præmedicinering (benzodiazepiner og opioider) -> informeres om indgrebet -> indsovningsmidler (inhallation, ofte Sevofluran) -> induktion (i.v. Propofol) -> støtteventilation og præoxygenering -> intubation med laryngoskop (eller med larynxmaske) -> vedligeholdelse af GA.
Farvekoder til de forskellige gasslanger ved anæstesi?
Hvid: ilt (O2)
Blå: kvælstofilte/lattergas (N2O)
Sort: atmosfærisk luft
Friskgas?
Friskgas er den samlede blanding af ilt, kvælstofilte/lattergas og inhalationsanæstesi-gas. Dette blandes vha. et mekanisk system, som kan indstilles til forskellige doser beregnet specielt til patientens vægt, højde og ud fra en lægelig vurdering.
Filtersystemer på respiratoren?
Hele respiratorsystemet kaldes en “cirkel”. Der er en CO2-absorber tilkoblet systemet, som sørger for at CO2-niveauet ikke bliver for højt i indåndingsluften, da det genbruges i “cirklen”.
Overskudsventil?
Fordi det ikke er præcist samme mængde luft der bliver inspireret hver gang, er der risiko for ophobning af tryk i systemet. For at patienten ikke udsættes for dette skadelige tryk er der en ventil, der sørger for at der ikke opbygges for stort overtryk.
Sug i forbindelse med anæstesi?
Fordi der ophobes slim og spyt under en operation er det vigtigt at dette suges væk inden ekstubation og hvis der bruges andre typer af luftvejshåndtering. Dette forhindrer aspiration. Det er anæstesiens opgave at sørge for at suge luftvejene tilstrækkeligt før, under og efter operationer.
Vigtige forholdsregler inden operation?
Patienter bør ikke faste meget længere end de anbefalede 6 timer før operationen. Længerevarende faste øger risiko for dehydrering og komplikationer.
Væsketerapi under operationer?
Der gives altid hypoton væske (NaCl med under 0,45 %) for at erstatte væsketab fra urin, sved og fordampning/perspiratio.
Generelt bør erstatningsvæskens indhold svare til den tabte væske.
Hvordan beregnes et væsketab under operation?
Der tabes væske fra operationssår og pga. vævsskade (kapillærlækage), derfor er det vigtigt at tage blodprøver, der kan vise elektrolyttabet, som bør erstattes langsomt efter indgrebet. Desuden er vægtmåling et godt estimat for væsketabet.
Standardprøver er: BT, puls, diurese, CVP, CvO2, pH, laktat, hgb, Na+ og K+.
Hvordan håndteres blodtab under operationer?
Ved mindre blodtab (under 500 ml) vil man erstatte med væske.
Ved større blodtab (hgb under normalen på 4,2) vil man give transfusion.
Ved store operationer på hjertet erstattes tab med patientens eget blod (det kræver ECMO og specialister).
Inhalationsmidler til anæstesi?
Et ideelt inhalationsmiddel må ikke være toksisk, skal give hurtig induktion, være let at styre og give hurtig opvågning.
Tidligere brugte man æter og kloroform, men det er toksisk.
I dag bruges halogenerede inhalationsmidler, som er lettere at styre og non-toksiske i små doser.
MAC-begrebet for inhalationsmidler?
Står for, minimun alveolar concentration. Det angiver den dosis af et inhalationsmiddel, hvor 50 % af patienter ikke bevæger sig ved kirurgiske incisioner.
Normalt skal der en vedligeholdelsesdosis på 1,3 MAC til for at stabilisere patienten under anæstesien.
Kontraindikationer til lattergas?
Ved verificeret pneumothorax, pneumokranium og ileus må der ikke bruges lattergas, da det kan give en akut volumenekspansion og forværre tilstanden.
Hvorfor er sevofluran den mest anvendte inhalationsmedicin?
Lav opløselighed i blod (let at styre), ingen bronkoirriterende virkning, lugtfri (kan bruges til både børn og voksne).
Ulempen er at der kan dannes nyretoksiske stoffer ved høje koncentrationer (dog ingen kliniske eksempler).
Hvad er den nuværende teori om virkningsmekanismen bag inhalationsmidler?
Midlerne kan inducere søvn, analgesi og muskelrelaksation (kravene til GA). Dog kræves til store operationer mere muskelrelaksantia.
Mekanismen menes at være påvirkning af centrale GABA-A receptorer i hjernen, som mindsker den noradrenerge aktivitet som normalt styrer vågentilstanden.
Kravene til i.v. anæstesi?
Skal have hurtig indsættende effekt.
Skal have en forudsigelig elimination.
Må ikke kunne akkumuleres.
Må ikke påvirke respiration og cirkulation.
Må ikke virke irriterende ved injektion.
Må ikke kunne give vævsskader ved ekstravasal eller intraarteriel infusion (fejl).
Et middel der opfylder alle krav findes endnu ikke!
Fordele ved i.v. anæstesi?
Giver en hurtig virkning og relativ forudsigelig effektvarighed.
Med kendskab til lægemidlets omfordeling (diffusion til andre væv), metabolisering (typisk i lever eller nyre) og udskillelses hastigheder kan man estimere dosis for den enkelte operation.
Ved løbende vedligeholdelsesdoser (bolus eller pumpe) kan man holde en patient bedøvet.
Hvordan ser lægemiddelkoncentrationerne ud for i.v. anæstesi?
Lige efter injektion stiger P-koncentrationen hurtigt, da det gives direkte i blodbanen.
Der opnås en effektgrænse (forskellig for hvert lægemiddel), hvor patienten falder i søvn.
Lægemidlet vil omfordeles i vævet, som giver et hurtigt fald i P-koncentration (alfa-fasen) og derefter begynder det at blive metaboliseret og udskilt med langsomt fald i P-koncentration (beta-fasen).
