Anæstesi - ekstra Flashcards Preview

9. semester > Anæstesi - ekstra > Flashcards

Flashcards in Anæstesi - ekstra Deck (75):
1

Hvilke tiltag bør man sørge for ved den præoperative vurdering?

Omsorgsfuld behandling og samtale med patienten (for at skabe ro omkring indgrebet).
Vurdering af helbredstilstanden (fysisk og psykisk), og igangsætning af evt. supplerende behandling eller udskydelse hvis nødvendigt.

2

Hvad skal der overvejes ved det præoperative tilsyn inden den enkelte operation?

Planlægning af præmedicin (typisk ½-1 time inden operation), anæstesiform og postoperativ behandling.

3

Vigtige fokuspunkter for den anæstesiologiske journal?

God anamnese. Mallampati-score. Nakke-bevægelighed. Fysiske tilstand (respiratorisk og cirkulatorisk i fokus). Spørge til PS-score. "Pt. der kan gå på trapper til 1. sal kan typisk klare en operation".

4

Blodprøver inden anæstesi?

Hgb, BAC-test (ved behov for transfusion), nyrefunktion og ALLERGIER!

5

Typiske valg til præmedicinering?

Benzodiazepiner, opioider og paracetamol. Gives ½-1 time inden operation normalt.

6

Fasteregler inden operation?

Total faste fra føde 6 timer inden operation. Tykke væsker 4 timer inden (fx kaffe med mælk). Tynde væsker 2 timer inden operation.
Ved akutte operationer, kan man lave crash-induction for at undgå aspiration. Ellers vil man her ofte lægge en ventrikelsonde.

7

Typiske tilstande, der kan afgøres ved st.p.?

Pibende respiration: bronkospasme, obstrueret luftvej.
Raslen, kun ved inspiration: inkompensation
Raslen, ved inspiration og ekspiration: sekretstagnation
Nedsatte respirationslyde: atelektaser, svær bronkospasme, væske eller evt. forkert placering af tube.
Ensidigt nedsat respirationslyd: pneumothorax.

8

Hvilke muligheder er der for at få et objektivt indtryk af patientens tilstand under anæstesi?

Respirationsmønster. Hudfarve. Cilliære reflekser. Palpation af hud, brystkasse og hals. St.p. og St.c.

9

Hjælpemidler til monitorering af patienter under operation?

SAT-måler. CO2-måling i udånding (kan give samme info som a-gas, uden at være invasiv). Temperatur (måles bedst i blærekateter). EKG. EEG. Muskel-aktivitetsmåler (måler anæstesidybden). A-nål til BT. CVK (kan måle CVP som er udtryk for væskestatus og evt. påvirkning af hæmodynamik).

10

Første tiltag ved patienter med truede luftveje?

Aflåst/stabilt sideleje til bevidstløse patienter med naturlig vejrtrækning.
Hvis tungen obstruerer vil det være nødvendigt med hage- eller kæbeløft.
Hvis ikke basale tiltag afhjælper problemet vil man starte med en NPA, derefter en OPA.

11

Indikationer for intubation?

Patienter, der er bevidstløse og har fravær af normal vejrtrækning bør intuberes.
Patienter der skal opereres i GA, skal intuberes.
Man vælger ofte larynxmasker til patienter på dagkirurgiske afdelinger - ingen sikring mod aspiration.
Man vælger endotrakeal intubation til mere omfattende operationer - den eneste 100 % sikre luftvej.

12

Hvordan tjekkes placeringen af endotrakealtuber?

St. p., egale thoraxbevægelser, CO2-måling på udåndingsluften (her skal være CO2 for korrekt placering).

13

Procedure ved intubation?

Patienten får præmedicinering (benzodiazepiner og opioider) -> informeres om indgrebet -> indsovningsmidler (inhallation, ofte Sevofluran) -> induktion (i.v. Propofol) -> støtteventilation og præoxygenering -> intubation med laryngoskop (eller med larynxmaske) -> vedligeholdelse af GA.

14

Farvekoder til de forskellige gasslanger ved anæstesi?

Hvid: ilt (O2)
Blå: kvælstofilte/lattergas (N2O)
Sort: atmosfærisk luft

15

Friskgas?

Friskgas er den samlede blanding af ilt, kvælstofilte/lattergas og inhalationsanæstesi-gas. Dette blandes vha. et mekanisk system, som kan indstilles til forskellige doser beregnet specielt til patientens vægt, højde og ud fra en lægelig vurdering.

16

Filtersystemer på respiratoren?

Hele respiratorsystemet kaldes en "cirkel". Der er en CO2-absorber tilkoblet systemet, som sørger for at CO2-niveauet ikke bliver for højt i indåndingsluften, da det genbruges i "cirklen".

17

Overskudsventil?

Fordi det ikke er præcist samme mængde luft der bliver inspireret hver gang, er der risiko for ophobning af tryk i systemet. For at patienten ikke udsættes for dette skadelige tryk er der en ventil, der sørger for at der ikke opbygges for stort overtryk.

18

Sug i forbindelse med anæstesi?

Fordi der ophobes slim og spyt under en operation er det vigtigt at dette suges væk inden ekstubation og hvis der bruges andre typer af luftvejshåndtering. Dette forhindrer aspiration. Det er anæstesiens opgave at sørge for at suge luftvejene tilstrækkeligt før, under og efter operationer.

19

Vigtige forholdsregler inden operation?

Patienter bør ikke faste meget længere end de anbefalede 6 timer før operationen. Længerevarende faste øger risiko for dehydrering og komplikationer.

20

Væsketerapi under operationer?

Der gives altid hypoton væske (NaCl med under 0,45 %) for at erstatte væsketab fra urin, sved og fordampning/perspiratio.
Generelt bør erstatningsvæskens indhold svare til den tabte væske.

21

Hvordan beregnes et væsketab under operation?

Der tabes væske fra operationssår og pga. vævsskade (kapillærlækage), derfor er det vigtigt at tage blodprøver, der kan vise elektrolyttabet, som bør erstattes langsomt efter indgrebet. Desuden er vægtmåling et godt estimat for væsketabet.
Standardprøver er: BT, puls, diurese, CVP, CvO2, pH, laktat, hgb, Na+ og K+.

22

Hvordan håndteres blodtab under operationer?

Ved mindre blodtab (under 500 ml) vil man erstatte med væske.
Ved større blodtab (hgb under normalen på 4,2) vil man give transfusion.
Ved store operationer på hjertet erstattes tab med patientens eget blod (det kræver ECMO og specialister).

23

Inhalationsmidler til anæstesi?

Et ideelt inhalationsmiddel må ikke være toksisk, skal give hurtig induktion, være let at styre og give hurtig opvågning.
Tidligere brugte man æter og kloroform, men det er toksisk.
I dag bruges halogenerede inhalationsmidler, som er lettere at styre og non-toksiske i små doser.

24

MAC-begrebet for inhalationsmidler?

Står for, minimun alveolar concentration. Det angiver den dosis af et inhalationsmiddel, hvor 50 % af patienter ikke bevæger sig ved kirurgiske incisioner.
Normalt skal der en vedligeholdelsesdosis på 1,3 MAC til for at stabilisere patienten under anæstesien.

25

Kontraindikationer til lattergas?

Ved verificeret pneumothorax, pneumokranium og ileus må der ikke bruges lattergas, da det kan give en akut volumenekspansion og forværre tilstanden.

26

Hvorfor er sevofluran den mest anvendte inhalationsmedicin?

Lav opløselighed i blod (let at styre), ingen bronkoirriterende virkning, lugtfri (kan bruges til både børn og voksne).
Ulempen er at der kan dannes nyretoksiske stoffer ved høje koncentrationer (dog ingen kliniske eksempler).

27

Hvad er den nuværende teori om virkningsmekanismen bag inhalationsmidler?

Midlerne kan inducere søvn, analgesi og muskelrelaksation (kravene til GA). Dog kræves til store operationer mere muskelrelaksantia.
Mekanismen menes at være påvirkning af centrale GABA-A receptorer i hjernen, som mindsker den noradrenerge aktivitet som normalt styrer vågentilstanden.

28

Kravene til i.v. anæstesi?

Skal have hurtig indsættende effekt.
Skal have en forudsigelig elimination.
Må ikke kunne akkumuleres.
Må ikke påvirke respiration og cirkulation.
Må ikke virke irriterende ved injektion.
Må ikke kunne give vævsskader ved ekstravasal eller intraarteriel infusion (fejl).
Et middel der opfylder alle krav findes endnu ikke!

29

Fordele ved i.v. anæstesi?

Giver en hurtig virkning og relativ forudsigelig effektvarighed.
Med kendskab til lægemidlets omfordeling (diffusion til andre væv), metabolisering (typisk i lever eller nyre) og udskillelses hastigheder kan man estimere dosis for den enkelte operation.
Ved løbende vedligeholdelsesdoser (bolus eller pumpe) kan man holde en patient bedøvet.

30

Hvordan ser lægemiddelkoncentrationerne ud for i.v. anæstesi?

Lige efter injektion stiger P-koncentrationen hurtigt, da det gives direkte i blodbanen.
Der opnås en effektgrænse (forskellig for hvert lægemiddel), hvor patienten falder i søvn.
Lægemidlet vil omfordeles i vævet, som giver et hurtigt fald i P-koncentration (alfa-fasen) og derefter begynder det at blive metaboliseret og udskilt med langsomt fald i P-koncentration (beta-fasen).

31

Virkningsmekanismen ved Propofol?

Ligner inhalationsmidlernes ved at aktivere GABA-A receptorer i hjernen og give anledning til søvn.
Efter bolusinjektion ses som regel bevidstløshed efter 1 min. Effekten klinger af efter 10 min. uden vedligeholdelse.
Midlet giver ingen anledning til larynxspasmer ved indsovning, ingen vævsskader og ingen kvalme.
OBS: hæmmer respirationen og sænker BT, derfor skal man være obs. hos pt. med hjertesvigt, hypovolæmi, koronarsygdom og resp. insufficiens.

32

Induktionsdoser og vedligeholdelsesdoser for Propofol?

Bevidstløshed: induktionsdosis (2 mg/kg), vedligeholdelsesdosis (5-10 mg/kg/time i faldende dosering)
Sedering: induktionsdosis (0,5 mg/kg), vedligeholdelsesdosis (0,1-0,5 mg/kg/time i faldende dosering)

33

Virkningsmekanismen ved Ketamin?

Stimulerer det sympatiske nervesystem.
Virker hæmmende på på NMDA-receptorer (nedsætter excitation) og aktiverer opioidreceptorer (smertestillende effekt) i CNS.
Fordelen ved ketamin er at det ikke giver blodtryksfald. Det kan derfor bruges i akutte situationer, med hypovolæmi (blødninger), og kan også bruges i utrænede hænder.
OBS: kan øge ICP og er kontraindiceret ved mistanke om hjerneblødning og øget ICP. Påpasselighed ved iskæmisk hjertesygdom pga. øget inotropi. Giver mareridt (kan dog lindres med benzodiazepiner).

34

Eksempel på anæstetika ved laparoskopiske operationer?

Inhalationsmiddel: Sevofluran
Induktion: Propofol
Anæstetika: Remifentanil (opioid)
Glykokortikoid: Solu-medrol (mod postoperative smerter og kvalme).
Postoperativt: Fast Paracetamol og NSAID mod inflammation + opioider mod viscerale smerter.

35

Eksempler på antidoter indenfor anæstesi?

Opioid: Nalxon
Benzodiazepin: Flumazenil.

36

Generelt om virkningsmekanismen ved opioider?

Opioider er agonister til kroppens egne neuropeptider (enkefalin, endorfin). De binder til mikro-, kappa- eller delta-receptorer i CNS, hvor de virker inhbitorisk (på smertesignaler) eller aktiverer inhibitoriske interneuroner.

37

Hvornår bruges neuromuskulært blokerende stoffer (NMB)?

Bruges ved GA, for at inducere muskelafslapning i forbindelse med intubation, samt for at undgå bevægelser fra pt under kirurgien.
OBS: NMB giver ikke sensoriske udfald, så det benyttes først ved pt der er i dybere anæstesi.

38

Depolariserende NMB?

Suxameton er det mest brugte. Virker ved først at aktivere ACH-receptoren (derfor giver det fasikulationer), men derefter binde og blokere denne. Det virker hurtigt. Bruges særligt i akutte situationer, hvor alle andre muligheder for muskelafslapning er brugt.

39

Forskelle mellem depolariserende og non-depolariserende NMB?

Anslagstider: depolariserende (30-60 sek), non-depolariserende (over 60 sek)
Fasikulationer/spjæt: depolariserende (+), non-depolariserende (-)
Varighed: depolariserende (5-10 min), non-depolariserende (over 25 min)
Revertering: depolariserende (ingen kendte), non-depolariserende (ACHE-inhibitor)
Bivirkninger: depolariserende (muskelsmerter, arytmier, hyperkalæmi og malign hypertermi) non-depolariserende (restkurarisering/muskelsvigt efter brug)

40

Non-depolariserende NMB?

Hæmmer bindingen til ACH receptoren, uden at aktivere denne undervejs. Der skal ofte mere end 5 inhibitoriske molekyler til at give blokade.
Disse stoffer virker længere. Bruges ofte som muskelrelaksantia til elektiv kirurgi. Kan hurtigt reverteres med ACHE-inhibitor.

41

Hvordan monitoreres pt muskelaktivitet under operationer?

Det gøres med nervestimulatorer, der kan aktiveres løbende for at bestemme anæstesiens dybde.
Desuden kan man via udåndingsluften i respiratoren vurdere om patientens respirationsmuskler igen er ved at aktiveres.

42

Virkningsmekanismen ved lokalanalgetika?

Injiceres i sin ikke-ioniserede form -> kan passere neuronernes cellemembran -> pga. lavere pH intracellulært ioniseres stofferne -> de binder til Na-kanaler og blokerer disse -> giver dermed mindre sandsynlighed for depolarisering.

43

Påvirkning af lokalanalgetika ved lokal infektion og inflammation?

Lokalanalgetika vil i inficerede og inflammerede områder hurtigere blive ioniseret, og derfor ikke få sin effekt pga. lavere pH i disse miljøer.

44

Hvorfor giver adrenalintilskud til lokalanalgetika øget virkningstid?

Det skyldes den samtidige vasokonstriktion, hvorved det vil tage længere tid før de lokalanalgetiske stoffer udvaskes fra vævet.

45

Overdoserings eller tegn på intravaskulær injektion af lokalanalgetika?

Tidlige tegn vil være CNS-betingede (svimmelhed, prikken i tungen, susen for ørerne, beruselsesfølelse), Senere: CNS (kramper, koma med respirations- og cirkulationskollaps) hjertet (ventrikulære arytmier, VF)

46

Hvordan undgår man intravaskulær injektion af lokalanalgetika?

Ved løbende at aspirere på kanylen og sikre at der ikke er blod heri, undgår man injektion i kar.
Desuden bruges i dag ofte ultralyd for at undgå komplikationer.

47

Vigtige forholdsregler ved brug af lokalanalgetika i større doser?

Sikre at der er adgang til benzodiazepiner og barbiturater ved kramper, intubation/ventilationsudstyr ved respirationsstop samt i.v. adgange til væsketerapi og medicin (evt. antidoter).

48

Overfladeanalgetika?

Benyttes særligt til børn hvor man giver en lokalanalgetisk creme inden indstik som fx PVK-anlæggelse.
Kan også benyttes inden skopi, hvor man behandler slimhinder med lokalanalgetika.

49

Hvor og hvornår bruges perifere nerveblokader?

Anlægges ultralydsvejledt.
Femoralisblokade: knæ- og lårbensindgreb
Interkostalblokade: til postoperativ smertebehandling i thorax eller ved øvre laparotomier.
Axillarisblokade: bruges til operationer af hånden eller underarmen.
Grænsestrengsblokade: ved alvorlige smertetilstande i ansigt og øvre abdomen.

50

Fordele og ulemper ved regional analgetika vs. generel anæstesi?

Fordele: mindre invasivt, giver kortere hospitalsforløb, mindre påvirkning af bevidsthed og respiration, giver ofte bedre postoperativ smertelindring, mindre risiko for komplikationer (DVT, embolier, pneumonier og hjerteinfarkter).
Ulemper: kan i nogle tilfælde være utilstrækkeligt ifht. traumerne, giver ofte anledning til frygt ("kan jeg se, når I skærer i mig?").
OBS: ofte kombineres de to teknikker for at give optimal behandling.

51

Opdeling af central nerveblokade?

Epidural (EDA): injektion uden for dura mater. Giver en segmentær blokade af nerverødderne i rygmarven, hvorfor det kan fokuseres til bestemte dele af kroppen ud fra innervationsområder.
Intratekal/spinal analgesi (ITA): injektion inden for dura mater. Giver en omfattende analgetisk effekt både sensorisk og motorisk af den nedre kropshalvdel.

52

Komplikationer til spinalanalgesi?

Post spinal hovedpine (PSH). Kan både ses ved ITA og ved LP. Forekommer hyppigere hos yngre mennesker,. Smerterne fremprovokeres særligt ved oprejst stilling, men lindres ved liggende stilling. Mekanismen bag er delvis ukendt, men menes at være relateret til lokal irritation omkring indstikstedet og evt. inflammation i dura.

53

Kontraindikationer til EDA og ITA?

Blodfortyndende behandling! Giver stor sandsynlighed for blødning og udvikling af epidurale hæmatomer. Derfor kan der forekomme tryk på nerverødder, som resulterer i udfaldssymptomer (cauda equina syndrom). Diagnosen skal verificeres med MR, og der skal behandles med kirurgi inden for 12 timer for at undgå permanente skader.

54

Problemer hvis man udelukkende giver patienter muskelrelakserende midler?

Det opleves voldsomt ubehageligt, og derfor kombineres det altid med bevidstløshed.

55

Midler til sedering/bevidstløshedsinducerende?

Inhalationsmidler i lav dosis (sevofluran, N2O mm.)
Propofol
Thiopental
Midazolam
Ketamin

56

Midler til hæmning af nociception?

Inhalationsmidler i middelhøj dosis (sevofluran, isofluran mm.)
N2O/kvælstofforilte
Opioider
Lokalanalgetika
Ketamin

57

Midler til muskelrelaksation?

Inhalationsmidler i høj dosis (sevofluran, N2O mm.)
Depolariserende (fx Suxameton)
Non-depolariserende (fx Rocuronium)

58

Eksempel på balanceret synergi ved kombination af anæstesi?

Propofol: inducerer bevidstløshed
Fentanyl: hæmmer nociception
Rocuronium: muskelrelakserende
Sevofluran: vedligeholder bevidstløsheden, hæmmer nociception og giver muskelrelaksation
N2O: hæmmer nociceptionen og øger effekten af Sevofluran.

59

Stadieinddeling af anæstesigrader?

Vurderes generelt på parametrene; respiration, cirkulation, blinkrefleks og lysrefleks.
Stadie I: indledningsstadiet (normale parametre)
Stadie II: excitationsstadiet (uregelmæssig resp., ofte påvirket cirk., øjne bevæger sig fra side til side, lys- og blinkereflekser er bevarede)
Stadie III: kirurgisk anæstesi (uregelmæssig resp., påvirket cirk., øjne fokuserer centralt, blinkereflekser mangler og der ses pupildilatation.
Stadie IV: overdosering (resp. og cirk. stop, ingen reflekser) -> kræver akut revertering.

60

Komplikationer ved sederingen under anæstesi?

Ved utilstrækkelig sedering, kan patienten komme så meget til bevidsthed, at vedkomne husker glimt af lyde og episoder fra operationen. Dette fænomen kaldes "awareness", og kan være meget traumatisk for patienter. Vi mangler stadig et værktøj til at kunne vurdere patientens bevidsthed under anæstesi.

61

Respiratoriske komplikationer under anæstesi?

Utilstrækkelig ventilation (hyperkapni, hyperkabi evt. pga. for stor dosis opioid el. bronkieobstruktion)
Laryngospasmer (ses særligt under indsovning og opvågning, og kan give afklemning af luftvejene)
Hypoksi (utilstrækkelig ilt i alveoler pga. apparatfejl eller ventilationsfejl, forringet diffusion af ilt pga. lungeødem eller ARDS, shunting af blod pga. intubering i én lunge).
Atelektaser (opstår ved mindsket tryk i alveolerne, så de kollapser, modvirkes ved at give CPAP eller PEEP på respiratoren samt omkring 30 % O2-niveau).

62

Absorptions-atelektaser?

Normalt er det omkring 78 % nitrogen og 21 % oxygen i atmosfæren. Hvis patienter ventileres med større mængder O2 over længere tid, kan der opstå absorptions-atelektaser, fordi en del af oxygenen i lungerne absorberes og der ikke er tilstrækkeligt med gasser til at holde alveolerne åbne, hvilket giver atelektaserne.

63

Cirkulatoriske komplikationer under anæstesi?

Hypotension: mange anæstesilægemidler giver fald i BT pga. nedsat sympatisk tonus og påvirkning af det vasomotoriske center (kan modvirkes ved Trendelenburg og ved tilførsel af sympatikomimetika)
Hypertension: ofte ses stigning i BT ved manglende sedering (hvis pt er ved at vågne), derfor er det tegn til at øge dosis af anæstesilægemidler.
Høj hjertefrekvens: ofte tegn på smerter ved pt, og dermed manglende sedering. Ved anæstesi bruges derfor altid EKG-monitor.
Lav hjertefrekvens: kan fremkaldes ved påvirkning af viscerale organer eller ved overdosering af anæstesilægemidler.

64

Hypotermi under anæstesi?

Ved GA dilateres blodkarrene, og dette mindsker hudensvarmeisolation. Ofte er der koldt på en OP-stue. Derfor er det vigtigt at overvåge temp. under anæstesi, for at undgå komplikationer som øget infektionsrisiko, nedsat koagulabilitet og postoperativ kulderystelser.

65

Malign hypertermi under anæstesi?

Ses hos genetisk disponerede individer. Reaktionen sker pga. øget metabolisk aktivitet fremkaldt af inhalationsmidler. Det giver en forstyrret Ca2+ omsætning, stigning i PaCO2, samt hypoksi og acidose. Dette giver muskelnedbrydning, der hurtigt giver stigning i K+, myoglobin og CK. Som resultat på irritation og affaldsprodukter stiger temperaturen.
Behandlingen er nedkøling og calciumkanalhæmmere (Dantrolen). Hvis ikke det behandles hurtigt, kan det blive fatalt.

66

Vigtige fokuspunkter i opvågningsfasen?

1. Patientens velbefindende: information om forløbet -> mindre medicin, vågenhed, smerter, kvalme (20-60 % får PONV), opkastning, uro, angst og kulderystelser.
2. Respiration og luftveje (overvåges tæt med monitorer og af personale).
3. Cirkulation: puls og BT (overvåges tæt med monitorer og af personale -> fald i BT kan være tegn på blødning)
4. Legemestemperatur (hypotermi kan give øget O2 forbrug, OBS hos hjertesyge med risiko for AMI).
5. Urinproduktion.
6. Igangværende i.v. væsker og lægemidler
7. Operationsområdet: dræn, forbindinger mm.

67

Forholdsregler hos kronisk syge patienter, der skal undergå anæstesi?

Hjertesyge: vigtigt at deres grundsygdom behandles (PCI, CAGB, antihypertension). Det anbefales at vente min. 6 måneder, efter hjertekirurgi.
Lungesyge: vigtigt at vurdere behov for efterfølgende respiratorbehandling. Positiv risikoreduktion efter rygestop ses først efter 2 måneder. Selv ved forkølelse frarådes OP op til 5 uger efter infektion.
Diabetespatienter: vigtigt at undgå hypoglykæmi pga. risiko for hjerneskade (derfor accepteres et højere BS på OP-dagen). Disse patienter har øget risiko for aspiration, BT-forstyrrelser, og IHS under operation pga. nervepåvirkning + elektrolytforstyrrelser.
Nyresyge: Disse patienter har øget risiko for elektrolytforstyrrelser (OBS på K+ stigninger -> arytmi), nedsat clearance af medicin (ændret virkningstid). Hæmodialyse under eller efter OP kan være nødvendig. Der anbefales øget transfusionsberedskab pga. risiko for anæmi.
Reumatoid artritis: patienterne kan være vanskelige at intubere pga. stivhed i led (begrænset Mallampati og nakkebevægelser). Derfor bruges ofte fiberskop-intubering.

68

Indikationer for intubation?

Truende eller aktuel apnø (fravær af vejrtrækning)
Bevidstløshed med GCS <9.
Udtrættede patienter med cyanose og takypnø (ARDS), lungeraske med vedvarende SAT under 90 % (under 85 % for lungesyge).
Stridor pga. obstuktioner (fremmedlegemer eller hævelser)
Traumer (blødninger der stopper luftveje, shock og thoraxskader).

69

Håndtering af status astmaticus?

Astmapatienter, som udviser tegn på respirationsstop og shock bør intuberes og sættes på respirator.
Førstevalg af lægemidler er Ketamin (har bronkodilaterende virkning) og Propofol. Suxameton anbefales, hvis patienten er svær at intubere.

70

Hvilke tiltag bør man sikre ved anæstesi hos børn?

God præoperativ information til barn og forældre (udvise omsorg, tillid og empati).
Evt. give EMLA-creme (lokalbedøvelse) inden anlæggelse af PVK.
Sørge for at forældrene er med under og efter operationen for at give tryghed og trøste.

71

Særlige forholdsregler ved dehydrering hos børn under 3 år?

Denne aldersgruppe er særligt følsomme overfor hypovolæmi (pga. organer i udvikling osv.). Derfor er det vigtigt at monitorere børnene tæt.

72

Temperaturmåling hos børn under anæstesi?

Ekstra vigtigt, da barnet hurtigt bliver hypoterm, hvilket kan få konsekvenser. Derfor benyttes "Bair Hugger", opvarmet i.v. væske og evt. blod.

73

Hvad skal man tage højde for ved dosering af anæstesimidler hos børn?

Deres vægt!
Desuden også deres almentilstand og evt. sygdomme.

74

Hvordan sikres den bedste smerte lindring hos børn postoperativt?

Paracetamol rektalt.
Ved fortsat i.v. adgang kan der gives afmålte mængder beroligende (midazolam), og små mængder opioider.

75

Grundregler for intubationsudstyr hos børn?

En trachealtube skal have ca, samme diameter som barnets yderste lillefingerled.
Tubelængden skal fra spids til tandrække være (eller kropslængden/10) + 5 cm