EKG-tolkning Flashcards Preview

9. semester > EKG-tolkning > Flashcards

Flashcards in EKG-tolkning Deck (10):
1

Grundreglerne for systematisk gennemgang af EKG?

1. Er der P-takker (sinusrytme)?
2. Hvad er frekvensen og rytmen (regelmæssig eller uregelmæssig)?
3. PR-interval (forlængede eller normale)?
4. QRS komplekserne (bredde eller smalle)?
5. ST-segmentet (elevationer eller depressioner)?
6. QTC (korrigerede QT interval) er normalt 360 – 440)

2

Hvad fortæller P-takker (sinusrytme)?

Rytme (sinusrytme/anden rytme): 
P‐takker (højde, bredde): bedst i II (skal her være positive)
Normalt: max. 3x3 mm eller 0,3 mV høj og max 0,12 s bred.
Patologi med store P-takker: P-pulmonale, trikuspidal stenose (sjældent). 
Patologi med M-formede P-takker: Mitralstenose (sjældent i Danmark, hyppigere i 3. verdenslande med gigtfeber).

3

Hvad fortæller frekvensen og rytmen (regelmæssig eller uregelmæssig)?

Frekvens (atrie, ventrikel): antal store tern ml. hver QRS/300=frekvens pr. min 

4

Hvad fortæller PR-intervallet?

PR‐interval (AV‐overledning): depolarisering fra SA til ventriklerne.
Normalt: 0,2 s (ét stort tern) = 200 ms, ikke for kort eller for langt (mellem 3-5 små tern)
Patologi:
1.-3. AV-blok
1. AV-blok: alle P-takker har QRS, men forsinket overledning (hyperkalæmi, koronar sygdom)

5

Hvad fortæller QRS komplekserne (bredde eller smalle)?

QRS‐kompleks (akse, bredde, amplitude, Q‐tak) 
Normalt: Akse (retning af strømmen i hjertet, skråt nedad, "thumbs up i I-II", positive QRS-komplekser = normalt
- Højredrejet hjerteakse ved negativt QRS, negativt I (lungeemboli, højresidig belastning, KOL-
- Venstredrejet hjerteakse ved negativt QRS, positivt I (venstresidig fasikelblok, udtalt venstresidig hypertrofi)
Bredde (normalt ikke mere end 3 mm): tiden for strømmens udbredelse i ventriklerne.
For bredt QRS: tegn på iskæmi i hjertet
Specifikke tilstande:
RBBB (right bundle branch block): "vandskabt kanin" i V1 er ofte tegn på højre grenblok.
Kan forekomme hos elitesportsfolk og unge uden konsekvenser.
LBBB (left bundle branch block): "dybt V i V1" er ofte tegn på højre grenblok.
Tegn på tidligere AMI, kronisk hjerteproblem (indikation for EKKO)
Amplitude: vurdering af venstre ventrikel hypertrofi (måler største S-tak og største R-tak og lægger det sammen, over 35 mm er tegn på venstre ventrikel hypertrofi).
Samtidigt inverterede T-takker kan være tegn på belastning af hjertet
Lille amplitude: overvægtige patienter, patienter med emfysem, perikardie-eksudat, pneumothorax, voldsomt hypothyroidisme.
Q-takker: gennemgang af alle Q-takker i alle romertal
Patologisk: mere end ét tern i bredden eller 2 tern i dybden (kan ses ved penetrerende traumer eller ved overstået transmural iskæmi efter komplet AMI)
Normalt med store Q-takker i V1, III, aVR (men kun isoleret til disse)
Kun ved negativ Q-tak er der "definitorisk" en Q-tak.

6

Hvad fortæller ST-segmentet (elevationer eller depressioner)?

ST‐segment (depression, elevation)
Normalt: skal dette være isoelektrisk og på linje med PR-intervallet. 
OBS: reglen kan ikke bruges ved venstresidigt grenblok og ved takykardi
Patologi: skal altid beskrives sammen med kliniske symptomer
Elevation: mere end 1 mm i alle afledninger fraset V2-V3 (set i J-punkt, der er højere end det isoelektriske punkt)
V2-V3: over 2 mm hos mænd og 1,5 mm hos kvinder i min. 2 naboafledninger (fx I-aVL).
"tumbstone" ST-segment + patologiske Q-takker + ST-depression i reciprokke afledninger er typisk tegn på AMI (STEMI): stilles ved EKG og klinik
Hyppige steder for infarkter: RCA, LM (left main), LAD (left anterior desending),
Hyppigst ses det i LAD
Akut behandling: heparin og ASA
ST-elevationer og elektrisk polarisering: skyldes nok at iskæmisk væv har lettere ved at depolarisere ifht. at repolarisere, og derfor bliver segmentet relativt højere end resten af afledningerne.
Depressioner: NON-STEMI er ofte tegn på at der er en inkomplet eller truende global iskæmi

7

Hvad fortæller ST-segmentet (elevationer eller depressioner)?

ST‐segment (depression, elevation)
Normalt: skal dette være isoelektrisk og på linje med PR-intervallet. 
OBS: reglen kan ikke bruges ved venstresidigt grenblok og ved takykardi
Patologi: skal altid beskrives sammen med kliniske symptomer
Elevation: mere end 1 mm i alle afledninger fraset V2-V3 (set i J-punkt, der er højere end det isoelektriske punkt)
V2-V3: over 2 mm hos mænd og 1,5 mm hos kvinder i min. 2 naboafledninger (fx I-aVL).
"tumbstone" ST-segment + patologiske Q-takker + ST-depression i reciprokke afledninger er typisk tegn på AMI (STEMI): stilles ved EKG og klinik
Hyppige steder for infarkter: RCA, LM (left main), LAD (left anterior desending),
Hyppigst ses det i LAD
Akut behandling: heparin og ASA
ST-elevationer og elektrisk polarisering: skyldes nok at iskæmisk væv har lettere ved at depolarisere ifht. at repolarisere, og derfor bliver segmentet relativt højere end resten af afledningerne.
Depressioner: NON-STEMI er ofte tegn på at der er en inkomplet eller truende global iskæmi

8

Hvad fortæller QTc?

Det korregerede QT interval er normalt 360 – 440

9

Hvad fortæller QT-interval, og hvilke lægemidler kan give dette som bivirkning?

QT‐interval: udtryk for ventrikelsystolen
Normalt: max. 450 ms, midtvejs mellem to R-takker skal T-takken have nået grundlinjen
Kort ved hurtig hjertefrekvens og langt ved langsom hjertefrekvens
Apparatet kan give den estimerede QTc-værdi og den må gerne bruges.
Patologi:
Forlænget QT: kan ende med "torsades de point"
Kan ses ved medfødt ion-kanal defekt, overdosis af psykofarmaka og antiarytmika (kinidin).

10

Hvad fortæller T-takker?

T‐tak: skal være positive fraset de tre højresidige (III, aVR og V1 + V2-V3 ved kvinder, børn og afroamerikanere)