Hjerteinsufficiens - forelæsning

Question 1

Hyppigste årsager til hjerteinsufficiens?

Answer 1

AMI, kardiomyopatierne (hypertrofisk, restriktivt og dilateret), hypertension og infektioner.

Question 2

Andre faktorer der kan give hjerteinsufficens?

Answer 2

Antiarytmika:
Thyrotoksikose: samtidig behandling med Cordarone kan give forværring af hjertesvigt.
Perikardie: Eksudat, perikardit (ses ofte med “hængekøjer” i ST-segmenterne.

Question 3

Patofysiologien?

Answer 3

Myokardieskade, hypotension, baroreceptor aktivering, neurohormonel aktivering, lav udskillelse af vand og salt og vasokonstriktion -> øget pre- og afterload.
Det giver til sidst en ond cirkel, hvor hjertet altså arbejder for hårdt, hvorved risiko for yderligere skade på hjertet øges.

Question 4

Vasokonstriktion og natrium retention?

Answer 4

RAAS, endothelin,

Question 5

Overlevelsen ved hjertesvigt?

Answer 5

NYHA II-III har en 1 års mortalitet på 15-20 %

Ved kardiogent shock er mortatliteten 40-50%

Question 6

Dødsårsager ved hjertesvigt?

Answer 6

Pumpesvigt: 51 %
Pludselig hjertedød: 34 %
Anden kardiovaskulær død: 10 %
Andet: 5 %

Question 7

Livskvalitet og morbiditet?

Answer 7

Ved hjertesvigtspatienter ser man en stærk reduktion i livskvalitet, mange genindlæggelser og ofte forværring fra år til år.

Question 8

Faser af hjertesvigt?

Answer 8

Diagnose, stabilisering, progressionsfase og død

Altså mange får en periode med bedring efter diagnosen, men ender med at blive dårligere.

Question 9

Typiske symptomer?

Answer 9

Venstresidig: åndenød, takypnø, krepitationer.

Højresidig: takykardi, eleveret tryk i v. jugularis, takypnø, krepitationer, ankelødemer, evt. atrieflimmer.

Question 10

Udredning af hjerteinsufficiens?

Answer 10

TOKS, EKG, BNP, CKMB, Troponin, levertal, TSH og U-stiks.
Rtg. thorax
Evt. monitorering på skop.

Question 11

EKG ved hjertesvigt?

Answer 11

Negative Q-takker (ofte i V1) -> tegn på tidligere AMI, venstresidig grenblok, atrieflimmer, hyppige ventrikulære ekstrasystoler.

Question 12

EKG ved hjertesvigt?

Answer 12

Hypertrofisk hjerte.

Evt. pleuravæske eller lungestase (venstresidigt svigt især)

Question 13

Hvad kigger man på ved EKKO efter diagnosticeret hjertesvigt?

Answer 13

Venstre ventrikel størrelse.
Klapfunktion.
Vurdering af EF.

Question 14

Specielle undersøgelser ved hjerteinsufficiens?

Answer 14

MR-scanning
CT-scanning
Myokardiebiopsi

Question 15

Behandling af hjerteinsufficiens?

Answer 15

Non-farmakologisk: vand- og saltrestriktion, motion (fraset pt. med myokardit, der skal vente nogle måneder), vægttab og kontrol (vigtigt ifht. væskebalance).
Mortalitetsreducerende: ACE-inhib, betablok, aldo-inhib, ATII-inhib
Symptomatisk behandling: Digoxin, andre diuretika (loop-, thiazid- eller K+ besparende)

Question 16

Diuretika ved hjertesvigt - virkningsmekanisme?

Answer 16

Loop: hæmmer Na+ og væskeresorption
Thiazid: hæmmer NaCl transporter i distale tubulus
K-besparende: hæmmer væskeresorption i samlerørene, men bevarer K+

Question 17

Hvem skal have behandling med spironolacton?

Answer 17

NYHA II-IV med symptomatisk hjertesvigt
Normal K+ og kreatinin.
Bivirkninger til spironolacton: Gynækomasti.

Question 18

Hvem skal have behandling med ACE-inhib?

Answer 18

Alle med systolisk hjertesvigt med EF på under 40 %

Question 19

Hvem skal have behandling med Beta-blokkere?

Answer 19

Alle med systolisk hjertesvigt med EF på under 40 % NYHA II-IV
Også asymptomatiske med post AMI
Kan også anvendes til diabetikere og patienter med claudicatio.

Question 20

Behandlingsvejledning for beta-blokkere?

Answer 20

Start med lav dosis.
Langsom optitrering med fordobling hver 2. uge
Tjek for hypertention, bradykardi (ikke under 50 men gerne omkring 65), væskeretention

Question 21

Hvem skal have behandling med AT-II inhib?

Answer 21

Anvendes ved manglende respons på ACE-I (fx tør hoste, OBS: angioneurotisk ødem med stridor - alvorlig)
Kan også kombineres med ACE (ikke nogen sikker effekt)
Neprilysin: Blokerer nedbrydningen af BNP og ANP (der laves projekter med dette kombineret med AT-II), potentiale for fremtidig behandlig

Question 22

Behandling med Digoxin?

Answer 22

Hvordan virker det: positiv inotrop effekt, hæmmer AV-overledning, reducerer fyldningstryk og mindsker symp og risiko for hospitalisering
Hvem: NYHA II-IV med manglende effekt af ACE og beta-blokker.

Question 23

Pacemaker-typer?

Answer 23

CRT: Acheving cardiac resynchronization, giver biventrikulær pacing. Gives til pt med kronisk behandlingsrefraktært hjertesvigt , EF under 35 %, atrieflimmer, venstresidigt grenblok.
ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator): gives til sekundær profylakse (tidligere AMI + sustained VT), primær profylakse (AMI, NYHA II-III)

Question 24

Hjertetransplantation?

Answer 24

NYHA III-IV trods optimal behandling
Indlæggelsestid ca. 2-3 uger
Livslang immunosupression.
Gns. overlevelse på 15 år.

Question 25

Mekaniske hjertepumper?

Answer 25

HWAD (Heat Wave ventricular assistant): kan erstatte funktionen af venstre ventrikel. Pt. skal gå med en monitor på sig hele tiden. Ofte midlertidig løsning inden transplantation.

Question 26

Behandling af diastolisk hjerteinsufficiens?

Answer 26

ngen medicinsk behandling. Behandling af diastolisk hjertesvigt er
mortalitetsreducerende. Behandlingen efter den tilgrundliggende årsag (hypertension, iskæmi…). Diuretika
er symptomlindrende.

Question 27

Behandling af akut hjertesvigt?

Answer 27

ABCDE.
Ved hjertestop skal algoritmen følges.
Ved arytmier der kan konverteres, gøres dette (medicinsk eller elektrisk).

Question 28

Vasodilatorer og administration?

Answer 28

Dobutamin, melrinon, levosimendan (kan gives i perifer vene)

Question 29

Vasokonstriktorer og administration?

Answer 29

Noradrenalin, adrenalin og dopamin. Skal gives i en ventral vene for at undgå totalt kolaps af venen, og derfor mangelfuld effekt.

Question 30

Farmaka der frarådes ved akut hjertesvigt?

Answer 30

Calciumantagonister
NSAID
Metformin
Beta-blokkere 
Antiarytmika (klasse 1c)
Antidepressiva